2 minute read

Træning af bækkenbund, GOD-morgen træning, træning i det fri og mindfulness i naturen

Træning for din bækkenbund

Holstebro - NYHED

Pernille Tviis Bjerrerisgaard Holdet henvender sig til kvinder 40 + og er ideelt for kvinder/damer, der ønsker en stærkere og mere fungerende bækkenbund. Du kan være med uanset, om du blot ønsker at forebygge inkontinens eller har mange års problemer med din bækkenbund. Der arbejdes meget med åndedrættet og dets store indvirkning på vores bækkenbund og alle de mange andre gode effekter, det har på vores krop, at åndedrættet arbejder for og med os. Derudover bliver alle de omkringliggende og relevante muskler for bækkenbunden også inddraget i øvelser. Der er ikke tale om fysisk hårde øvelser, mere om at mærke , hvad vi har med gøre.

984101 Mandag 15:00 - 15:45 Start 29-08-2022 14 gange 645,- FOF Yogastudio

GOD-morgen træning

Holstebro - NYHED

Malene Sakariassen Godmorgen træningen giver en blid start på dagen, der øger dit energiniveau og velvære dagen igennem. Du får frigivet nogle endorfiner gennem bevægelse fra morgenen af, samt inspiration til pauser eller øvelser der kan laves i løbet af dagen, for at fastholde den gode energi og følelse i kroppen. Vi starter blidt ud med nogle blide stræk, og arbejder os derefter op af i energi og intensitets niveau. Intensiteten i øvelserne varierer, ligesom der altid vil være variationsmuligheder for den enkelte øvelse, hvis du har udfordringer, der besværliggør bestemte øvelser. Med andre ord er der plads til alle! Medbring gerne egen måtte og tæppe.

984300 Tirsdag 08:00 - 09:30 Start 30-08-2022 984301 Tirsdag 08:00 - 09:30 Start 25-10-2022 7 gange 645,- FOF Yogastudio

Træning i det fri

Holstebro - NYHED

Malene Sakariassen Forskning viser at naturen har en positiv indvirkning på både vores fysiske og psykiske helbred. Derfor udnytter vi de gratis sundhedsfordele, der er i at flytte træningen udenfor. På dette kursus får du mulighed for at undersøge og gøre brug af de muligheder naturen rummer i forhold til bevægelse og træning. Vi træner med egen kropsvægt, og hvad end vi finder i naturen. Intensiteten i øvelserne varierer, ligesom der altid vil være variationsmuligheder for den enkelte øvelse, hvis du har udfordringer, der besværliggør bestemte øvelser. Med andre ord er der plads til alle! Vi afslutter hver træning med en afspænding så medbring gerne egen måtte og et tæppe. Mødested fastsættes senere.

984302 Tirsdag 12:00 - 13:30 Start 30-08-2022 7 gange 645,- Mødested oplyses senere

Mindfulness i naturen

Holstebro - NYHED

Malene Sakariassen I denne workshop bruger vi eftermiddagen i naturen. Vi tager nogle dybe vejrtrækninger og kobler helt af fra hverdagens stress og jag. Vi laver forskellige mindfulness inspirerede øvelser, hvor vi bruger vores sanser og inddrager naturen omkring os. Du får en rolig eftermiddag samt inspiration til, hvordan du selv kan bruge naturen til at komme helt ned i gear i din egen hverdag. Vi kommer til at gå lidt rundt i skoven, men i et tempo hvor alle kan være med. Naturen er tilgængelig for alle og holder aldrig lukket.

984303 Tirsdag 15:00 - 17:00 Start 18-10-2022 1 gang 115,- Mødested oplyses senere

This article is from: