Hilsener fra ungdomsfagbevægelsen

KÆRE DSU'ERE

Tak, fordi I er en af de ungdomsorganisationer, der står bag Lærlingeoprøret. I har været med helt fra starten, og en stor del af initiativet til Lærlingeoprøret har rod i netop jeres organisation. I skal vide, at det bliver bemærket.

Alle politikerne snakker om klima og grønne ambitioner. Men hvis Danmark overhovedet skal nå i mål med den grønne omstilling, er der brug for flere faglærte. Særligt VVS-branchen spiller en afgørende rolle, og der er brug for mange flere af vores kammerater og kollegaer. Uden os er der f.eks. ingen varmepumper, ingen fjernvarme og ingen ventilationsanlæg. Det er os, der bygger fremtidens Danmark og de grønne løsninger. Derfor er lærlingeoprøret helt nødvendigt!

Vi sætter stor pris på samarbejdet, vores fælles opgør med uddannelsessnobberiet og vores fælles kamp for investeringer i erhvervsuddannelserne!

KAMMERATLIGE HILSENER

Blik og Rør Ungdom

STØT LÆRLINGEOPRØRET!

Skriv under på borgerforslaget om investeringer i erhvervsuddannelserne

Blik og Rør Ungdom

METAL UNGDOM:

LÆRLINGEOPRØRET

Vores opråb handler ikke kun om, at vi gerne vil have, at politikerne graver dybt i lommerne og sikrer bedre økonomi på vores skoler. Oprøret har også en kulturel dimension. Det handler også om ligeværd. Mennesker, der læser mange bøger og er dygtige til at citere Foucault, er ikke vigtigere brikker i samfundets puslespil end smede, tømrere, VVS’ere og elektrikere. Lærlingeoprøret er en kamp for samfundets anerkendelse af unge, der står i lære. En kulturel klassekamp. Hvordan vil det så se ud, hvis vi vandt den?

Året er 2050. Det er 28 år siden, at næsten 300 lærlinge og nyuddannede svende startede et lærlingeoprør. Dengang var der brug for, at resten af samfundet er lige så stolte over vores uddannelser, som lærlinge selv er. Det hele startede med brok over en hakket vals på Roskilde Tekniske Skole, men Lærlingeoprøret blev en trædesten til et nyt samfund, hvor teoretiske kompetencer blev ligestillet med de praktiske. En kulturel klassekamp er for længst vundet. Manglen på faglærte er en saga blot.

Aviserne rydder nu lige så mange forsider til 12-tals-teknikere som for superstudenter. DM i Skills har vokset sig til et kæmpe show, som offentligheden følger med i bag skærmen derhjemme. For Danmark er nemlig også helt i front ude i verden, når det kommer til kvalitetshåndværkere. Det er hr. og fru Danmark enormt stolte over, og de deltager glædeligt i fejringen af de unge håndværkertalenter.

Folkeskolen er nu mere praktisk. Det har givet mange unge et fast holdepunkt i livet at have skills til at blive håndværker. Unge, der før har følt en utilstrækkelighed i folkeskolen, føler sig nu tiltrækkelige, når de brillerer i værkstedet, hvor det ikke kun er de teoretiske skills, der bliver værdsat, men også de praktiske. ”Man er hvad, man skaber”, siger håndværkslærere til elever rundt om i Danmark. Så når eleverne laver et helt stykke perfekt håndværk, så er de som mennesker helt perfekte i det øjeblik, de skaber det. Det kan være svært at forklare, hvad det er for en følelse, men alle, der har prøve at pege på noget og stolt sige ”se, det har jeg lavet”, ja de ved, hvad der menes med ”du er, hvad du skaber”. Og det har alle folkeskoleelever, fordi der i kølvandet på Lærlingeoprøret i 2022 også kom en diskussion af, hvordan vi gør mere i folkeskolen.

Klimakrisen tvang industrierne og ikke mindst håndværkere til at være innovative og komme med nye løsninger. Det har givet mere spændende arbejdsliv. Mange klimabevidste unge begyndte at frygte for, at manglen på faglærte betød, at Danmark ikke kunne bygge de løsninger, som er alfa og omega for klimaneutralitet. Derfor begyndte mange grønne organisationer at rekruttere til erhvervsuddannelserne og kræve investeringer i tekniske håndværksuddannelser. Det pres honorerede politikerne.

Klimamålene er for længst nået, men det skete kun, fordi mange unge krævede handling; men også fordi de selv handlede ved at gå i lære i grønne virksomheder. De trak i arbejdstøjet – bogstavelig talt.

Lærlinge har arbejdet med CO2-fangst, vindmøller, Power-to-X, pyrolyse, fjernvarme og elektrificering. Det gør dansk erhvervsliv og erhvervsuddannelserne til nogle af de vildeste klimauddannelser, og de er enormt populære. Det betød også, at virksomhederne gik sammen og lavede en grøn lærerpladsgaranti til alle unge.

Jeg drømmer om, at samfundet kunne se sådan ud i 2050. Hvis vi scroller tiden tilbage igen, så er det langt fra sådan, det ser ud i dag:

Her synes jeg, man skal spørge sig selv: Kæmper man lige så hårdt for kvalitetsundervisning på erhvervsuddannelser, som man kæmper for retten til at tage flere bacheloruddannelser, SU på kandidatuddannelsen, mindre karakterpres på universiteterne og taxameterløft af humaniora? Hvis vores projekt skal blive til virkelighed, er svaret ja.

Carl Emil Lind Formand for Metal Ungdom