
1 minute read
INSPIRATIONSOPLÆG
Aalborg Kommune
Peter Kristensen, kredsformand Nordjylland og Jonna Kastbjerg, seniorkonsulent, Job og velfærd, Aalborg Kommune.
I Aalborg Kommune har de arbejdet med rekruttering af socialpædagoger til handicapområdet indenfor 4 kerneområder:
1. Omdømme
2. Introduktion
3. Fastholdelse
4. Opkvalificering
Det har haft særlig stor betydning for samarbejdet, at det har været præget af stor tillid og åbenhed omkring uenigheder, fordi uenigheder også kan være en drivkraft. Arbejdet med rekrutteringsplanen har været ude i baglandet, helt ude på arbejdspladserne og i MED udvalgene, hvor der er blevet lyttet til, hvad der betyder noget for medarbejderne, og så har der også været et tæt samarbejde med professionsuddannelsen.
Aarhus Kommune
Anders Winnerskjold, Rådmand, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Anne Kjeld Pedersen, Formand, Lev Aarhus og Gert Landergren Due, kredsformand Østjylland.
I Aarhus kommune er der afsat midler i sidste budgetforlig til merituddannelse af ufaglærte.
Samarbejdet har været præget af, at Lev har haft stort fokus på, at uddannede socialpædagoger gør en kæmpe forskel, og det har derfor været en dagsorden, som de gerne ville samarbejde med Socialpædagogerne Østjylland om. I samarbejdet med kommunen har det været særligt vigtigt, at man har haft oplevelsen af at kunne forstærke hinanden og gå på kompromis. Det er vigtigt, at det der bliver bedt om, er noget realistisk. Det betyder meget at fakta, kontakter og relationer er i orden.
T Nder Kommune
Grete H. Nielsen, Direktør for Børn, Unge og Social, Tønder kommune og Poul Flack fra kreds Sydjylland.
Tønder kommune har som lille kommune med mange socialpædagogiske tilbud været særligt udfordret på rekruttering af uddannede socialpædagoger.
I Tønder Kommune har de arbejdet med en rekrutteringsstrategi med fire spor:
1. Uddannelsesspor ind i pædagogfaget – øget synlighed og kortlægning.
2. Rekruttering - tættere samarbejde og stærkere partnerskaber.
3. Fastholdelse på arbejdspladsen – fokus på arbejdskulturen.
4. Branding og PR – det gode pædagogliv i Tønder Kommune.
Derudover har Tønder kommune og kredsen samarbejdet med UCSyd om oprettelsen af en ny pædagoguddannelse.
Det har betydning for de gode resultater, der er skabt, at indsatsen har været forankret på direktørniveau i Tønder Kommune, at tilgangen har været åben og lyttende i forhold til, hvad der er det gode pædagogliv og så har det haft betydning for samarbejdet, at Grethe Nielsen og Poul Flack har kendt hinanden i lang tid, og at der er gensidig tillid.