
2 minute read
VEJGAARD I
VEJGAARD HAR ORDET
Endnu engang kan VejgaardMagasinet byde på en klumme, som denne gang forfattet af en Vejgaard-borger, som virkelig elsker sin bydel. I dette nummer byder vi velkommen til Susi Bolander, forperson for Vejgaard Samråd samt souschef på Springeren-Maritims Oplevlesescenter. Susi giver stafetten videre i august-nummeret til Karin Lind Størkersen, en lokal og aktiv ildsjæl, der har boet i bydelen siden 1993.
Advertisement
Tilflytter
Til Vejgaard
Jeg er født og opvokset i Skagen – en by, som de fleste nok godt kender. Nok mest fra besøg deroppe som sommeren, hvor byen er fyldt med turister. Men Skagen er en helt anden by udenfor sæsonen – der er den faktisk bare en lille by med 7500 indbyggere. Faktisk kun halv størrelse af Vejgaard.
I forbindelse med min uddannelse valgte jeg at flytte til Aalborg – en by, der jo var enorm stor i forhold til hvad jeg var vant til. Efter godt 14 år rundt omkring i Aalborg, opdagede jeg Vejgaard – faktisk ved et tilfælde. Jeg havde på det tidspunkt fået min førstefødte og fik tilbudt en dagplejeplads til ham her i Vejgaard. Og det var så der at jeg for første gang rigtig så Vejgaard og hvilken utrolig bydel det er.
Vi kunne mærke på os selv at vi blev nødt til at flytte hertil. Det er så 15 år siden efterhånden og der er sket meget siden. Søn nr 2 kom til og jeg blev involveret i børnehavens bestyrelse, klasseråd i folkeskolen samt den lokale FDF bestyrelse. Da drengene blev så gamle, at de foretrak at jeg ikke blandede mig helt så meget i deres liv, måtte jeg jo finde ud af hvad jeg så ville involvere mig i. Og det var så der jeg kom med i
Vejgaard Samråd og Socialdemokratiet Vejgaard – to foreninger, der står stærkt her i Vejgaard og som begge arbejder for det bedste for vores bydel. Her føler jeg, at jeg kan være med til at sætte Vejgaard på bykortet og måske være med til at gøre en forskel.

Vi bliver nødt til at vise resten af Aalborg hvad Vejgaard er og kan og ikke mindst hvad borgerne i Vejgaard vil. For jeg er ikke i tvivl om, at hvis man vælger at være med i et eller andet netværk, så er det jo fordi man gerne vil Vejgaard. Husk på at de fleste foreninger virkelig mangler frivillige, så hvis du har lidt tid, mulighed og overskud, så tag fat i dem. For der er virkelig brug for dig derude.
Ved at involvere sig i det lokale – om det så er politik eller foreninger – kan man faktisk lære meget mere om vores lokalområde. Og ikke mindst lære en masse folk at kende – folk, der bor her og der kender stederne. Folk, der kender historien eller vil være med til at skrive Vejgaards historie. Man kan altid finde nogle, der gerne vil snakke om Vejgaard. Det er ikke altid at mine drenge synes at det er lige sjovt at være ude og handle ind med mig – vi møder jo næsten altid en, der lige skal snakke. Men det er jo det Vejgaard kan. Vejgaard er virkelig en by i byen.
SuperBrugsen Vejgaard
Åbent alle ugens dage kl. 7-21