7 minute read

Vejgaard apotek 2023

APOTEKER RINETTE ROHDE, FARMACEUT OG EJER AF VEJGAARD APOTEK, FORTÆLLER HER OM BETYDNINGEN AF DET LOKALE APOTEK I 2023, HVOR APOTEKET – SOM RÅDGIVER

INDENFOR RATIONEL BRUG AF LÆGEMIDLER OG SUNDHEDSFREMMENDE PRODUKTER –ER EN VIGTIG DEL AF SUNDHEDSVÆSENET.

Advertisement

”I 1923, altså dengang for 100 år siden, var den forventede levetid for et menneske omkring 50 år. Siden er den vokset markant, og i dag bliver de fleste af os omkring 80 år eller mere. Det skyldes flere ting, bl.a. er samfundsøkonomien forbedret hvilket har medført, at forskning og udvikling indenfor ernæring, hygiejne, lægevidenskab og medicin har fået flere og bedre muligheder for udvikling. Men samtidig med at vi bliver ældre, pådrager vi os også diverse symptomer og sygdomme, som kan behandles.”

Der er så mange muligheder

”Vi mærker tydeligt den udvikling bl.a. i en løbende udvidelse af vores sortiment samt i de rådgivende dialoger, vi har med vores kunder. Vi kan skaffe de fleste varer, vi kender de mange muligheder – og det gør kunderne også. De har undersøgt markedet, de ved, hvad der er derude – og de efterspørger det. Her gælder det for os som apotek om at yde seriøs rådgivning ift. et ofte uoverskueligt udbud af muligheder, så kunden kan træffe sit valg på en oplyst baggrund. Det er jo deres sundhed, det handler om.”

En samfundsmæssig opgave

”Ligesom der er et lægeløfte, er der også et apotekerforpligtelse. Vores fineste opgave er at tjene samfundets borgere bedst muligt. Apotekets vigtigste rolle er at sikre rationel brug af medicin. Det er en samfundsmæssig opgave, en forpligtelse – det er ikke en gave oppefra. Lovgivningen på apotekerområdet er omfattende. Den overholder vi, for det er på dennes præmisser, vi har fået bevilling til apotekets drift.

Vi yder seriøs rådgivning, så kunden kan vælge på en oplyst baggrund. Det er jo deres sundhed, det handler om.

Vores kerneydelse er rådgivning

Vi leverer receptpligtig medicin, sørger for at den er ekspederet korrekt og med de rigtige anvisninger – og til den laveste pris og efter kundens ønske. Men vi viser også omsorg for den enkelte kunde ved at spørge ind til, om vedkommende kender den udleverede medicin, om de kender til bivirkningerne og om de ved hvordan og hvornår den skal indtages. Kunden kan også have yderligere spørgsmål til den ordinerede medicin. De handler ofte om tidspunkt for indtagelse, om man må drikke et glas vin, når man tager sine tabletter – spørgsmål man ikke lige fik stillet til sin læge. Man kan komme direkte ind fra gaden og få et sundhedsfagligt svar på alt det, som fylder for en – både stort og småt. Vi er her for borgerne, så de trygt enten kan begynde på eller fortsætte med den medicinske behandling, der er blevet iværksat. Det er derfor, at vi tager rådgivning så seriøst. Rådgivning er så absolut vores kerneydelse.”

Apoteket er her for borgerne, så de trygt kan begynde på eller fortsætte den medicinske behandling, der er iværksat

Et naturligt bindeled mellem patient og sundhedssystem

”Ikke alt behøver at lande på lægens bord, og her hjælper apoteket med at skabe overblik. Vi er bindeled mellem sundhedsystem og patient, og vi bidrager til at spare den i forvejen alt for pressede sundhedssektor for en lang række opgaver. Det kan være noget helt lavpraktisk som problemer med lus, fodvorter, udslæt, tør hud osv. Andet kan kræve en mere diskret samtale, hvor man – i fred og ro i vores diskrete samtalerum – kan få en god snak om de udfordringer man har ift. medicin og hjælpemidler. Er det noget mere alvorligt, opfordrer vi selvfølgelig folk til at søge egen læge. Vi anbefaler og udleverer jo ikke noget, hvis vi har en formodning om, at der er noget som bør undersøges mere grundigt. På den måde kan vi være med til at opdage noget, som kunne udvikle sig til noget mere alvorligt, men som nu kan forebygges og/eller forsinkes ift selve sygdommen.”

Medicin er ikke gratis

”Et spørgsmål som vi ofte taler med vores kunder om, er bivirkninger ved en specifik medicin. Måske han man taget medicinen i et stykke tid, man har læst indlægssedlen og tjekket internettet, men man er stadig bekymret og/eller oplever direkte besvær. Vi har viden om bivirkningerne, og kan møde dem i deres bekymring. Det kan være, at der er tale om en en hyppig bivirkning, som man skal regne med vil forekomme. Men vi kan også informere om alternativer, eller anbefale at man lige prøver medicinen lidt længere tid, inden man foretager sig noget. At tage medicin er ikke gratis; udover helt konkret at være dyrt, vil der ofte være en form for bivirkninger. Men alternativet er jo som regel værre.” vi os i højere grad af den syge, irriterede og belastede hud. Det kan være eksem, solskader, akne m.m. Altså mere et supplement til en behandling, og mere sundhed og omsorg. Og så er vores produkter ofte uden parfume, de er svanemærkede og godkendte ift fx allergiforbundet m.fl.”

Mere fokus på forebyggelse

”Generelt er der mere fokus på forebyggelse. Folk ved, at det nytter noget at tage ting i opløbet – lægemidler bruges i dag ikke kun til at behandle, men også til at forebygge. Det er heller ikke så meget kun et spørgsmål om at leve længere, det handler ligeså meget om at leve bedre.

Apoteket vil også spille en større rolle ifm. sundhedsydelser som at få taget en test. Vi gjorde det allerede under coronaen, hvor vi lavede antigen-tests. Fremover vil vi også se en større efterspørgsel på blod- og urinprøver. Har man fx mistanke om blærebetændelse eller klamydia, vil man vide det her og nu – ikke vente til førstkommende onsdag, hvor der er tid hos lægen. Det kan vi sagtens klare på apoteket. Og er der så noget galt, er det jo et langt bedre udgangspunkt for at tage til lægen. Apoteket har helt klart en vigtig rolle at spille i fremtiden. På den måde bliver vi også en ekstra håndsrækning til det i forvejen betrængte sundhedssystem.”

Diskretion er en selvfølge

”Mange vil gerne have en mere privat samtale. Her benytter vi vores samtalerum, hvor der er fre og ro til at fortælle om sit problem – og god tid til at høre om forskellige løsningsmuligheder. Det kan fx være ifm. astma og KOL, hvor man skal lære at benytte sin inhalator korrekt, så effekten af medicinen er optimal.”

Vi stiller store krav til alle vores produkter

”Ved siden af den receptpligtige medicin, har vi håndkøbsmedicin – og vi har vitaminer og kosttilskud. Vi konkurrerer ikke direkte på skønhedsområdet, i stedet tager tager

På den baggrund har naturlægemidler og kosttilskud vundet frem de sidste mange år. Vores produkter er godkendte, de er undersøgt og kontrolleret. Vi er altid ærlige, hvis en kunde spørger os om et produkt, de har fundet på nettet. Vi ved jo ikke hvad det er, og så kan vi ikke rådgive om det. Vi bruger vores viden til at vurdere om naturlægemidler og kosttilskud virker – vi læner os ikke op ad tilfældige påstande fra internettet. Vi er jo rundet af den videnskabelige og akademiske tænkning, hvor der skal være dokumentation for det, vi siger og gør.”

Det lokale apotek i fremtiden

”Apoteket eksisterer også i fremtiden. Det er helt sikkert. Men vi udvider nok mere og mere online. Lige nu tilbyder vi jo vores kunder, at de kan hente deres medicin på Kennedy apotek udenfor de normale åbningstider. Her har vi installeret en sikret APOBOX med kølesystem, hvor man bestiller på vores hjemmeside og selv henter det i boxen. Vi vil også gerne yde personlig rådgivning, som desværre er sparet væk mange steder.

De første ansatte møder ind kl. 07 og pakker de varer ud, der er blevet leveret til apoteket i løbet af natten. Den intelligente ROWA robot startes op og opdaterer automatisk lagerhylderne, så den lynhurtigt kan sende lægemidler direkte ud til skranken.

I butikken og bag skrankerne fylder personalet hylderne med de varer, som skal være tilgængelige for kunderne.

I forsendelsen er der daglig mange telefonopkald. Mange ringer ind med spørgsmål til deres medicin.

Det er en ekstra service apoteket meget gerne yder til læger, plejepersonale og borgere, fordi vi ved, at kontakten skaber tryghed.

Vejgaard Apotek tilbyder rådgivende samtaler i mere diskrete omgivelser, hvor man i fred og ro kan få information om korrekt brug af medicin eller brug af hjælpemidler. Fx TPI, Tjek På Inhalationen, hvor astma- og KOLpatienter kan lære den korrekte sugeteknik og dermed være sikre på, at medicinen virker optimalt.

Farmaceuterne, apotekets akademisk uddannede personale, har autorisation til at genordinere en bred vifte af fast medicin. De tilbyder individuelle medicinsamtaler til vores kunder og hjælper med at finde, afklare, rådgive og rette eventuelle fejl i udskrevet medicin og/eller doseringer.

Bag skrankerne gør servicemedarbejderne sig klar til at afsende de mange daglige ekspeditioner til vores private kunder, til institutioner m.m. samt til vores afdelinger Kennedy og Fyrkilde apoteker. Dagen igennem ekspederes varer med bil, og om eftermiddagen møder unge cykelbude ind og tager sig af de mere lokale leveringer.

Efter endnu en god og lang dag, hvor vi, i tæt kontakt med bydelens kunder, har rådgivet og taget stilling til deres udfordringer – og forhåbentligt har gjort deres hverdag lidt nemmere – lukkes de forskellige afdelinger ned og apoteket gøres klar til næste dag.

Efter morgenbriefing med aktuelle og faglige opdateringer åbnes kasser og døre. Nu er man klar til at modtage kunder og tage fat på dagens mange opgaver med regnskab, udregning af bevillinger, telefonopkald og meget mere.

På apoteket arbejder de forskellige faggrupper med dagens opgaver. Ved kasserne møder kunderne både elever og de uddannede farmakonomer og farmaceuter, der ved en masse om lægemidler og farmakologi, og derfor kan rådgive om alt fra dosering, bivirkninger, korrekt indtagelse og andre forholdsregler omkring medicin.

Farmakonomerne er specialiseret indenfor rådgivning af lægemidler, og mange har specialer i bl.a. dosismedicin, logistik, bogholderi, elevundervisning eller salgsaktiviteter i butikken. Mange er også uddannede vaccinatører, og apoteket har i flere år tilbudt vaccination mod influenza og covid-19.

Vejgaard apotek er kendt for at prioritere uddannelse af farmakonomer meget højt. Uddannelsen, som er 3 årig, foregår både på skolen i Hillerød og hjemme på apoteket. Eleverne modtager således en 100 % opdateret faglig undervisning samtidig med, at de har hands on ift. de lokale og aktuelle udfordringer på apoteket.

This article is from: