5
Færøernes Turistblad
En varm kartoffel Strandfaraskip Landsins, SSL, er en varm kartoffel. I hvert fald er det en meget omdiskuteret of fentlig institution, som mange færinger har en mening om. Af samme grund er det en meget udsat post at være direktør for SSL. Det vidste Regin I. Jakobsen godt, da han fik tilbuddet. Trods alt syntes han, at det kunne være en spændende udfordring. Efter en times jobsamtale tog han, som var ledig på arbejdsmar kedet på dette tidspunkt, imod jobtilbuddet, som han ikke havde søgt. Strandfaraskip Landsins er en gammel traditionsrig offentlig institution, baseret på en helt speciel kultur. “Den særlige kultur, der følger med jobbet, vil man gerne beva re, men også udvikle og samtidig prøve på at være helt fremme i skoene, som man siger på godt dansk”, oplyser direktøren. Det var i hvert fald en stor ud fordring for Regin I. Jakobsen at blive direktør, nemlig at starte på noget nyt og få tingene til at fungere. “Dermed ikke sagt, at skibe ne og færgerne ikke sejler og busserne ikke kører, for det gør de prompte og til tiden. På den front fungerer det hele upåkla geligt godt. Den store opgave er at få det hele til at hænge sam men pengemæssigt og overhol de budgettet”. SSL har en sum penge på fi nansloven, som skal overholdes. Institutionens driftsudgifter lig ger på ca. 200 millioner kroner årligt, mens indtægterne kun
SSL’s flagskib “Smyril” sejler i fast rute mellem Tórshavn og Tvøroyri. Den har plads til 975 passagerer og 200 biler Foto: Jógvan Horn
ligger omkring de 60 millioner kroner. Så der er meget at holde styr på.
Budgettet skal overholdes SSL’s hovedopgave er på lands styrets vegne at sørge for, at al samfærdsel og fragt på Færø erne går så gnidningsløst som overhovedet muligt mellem øer
Hertil kan bemærkes, at ingen hidtil har kunnet fortælle SSL, hvad man i gældende lov nøjag tig mener med en “tilfredsstil lende” måde. “Derfor definerer vi det på vo res egen måde, og gør tingene så godt, som vi nu engang kan, ved samtidig at holde os indenfor budgettet og yde de tjenester og services, vi har råd til”.
Det er et puslespil, der skal sættes sammen påny, hvergang der mangler en brik ne, ligegyldigt om der er land fast, eller man kun kan komme til og fra ad søvejen Ifølge loven, som Strandfara skip Landsins skal overholde, er landsstyret forpligtet til på en “tilfredsstillende” måde at sør ge for transport af passagerer, fragt, biler o.l.
Det oplyser Regin I. Jakobsen, som har fast bopæl i Tórshavn, men en stor del af ugens dage opholdt sig i Tvøroyri på Suðuroy, mens han var interimdirektør. “Vi har ikke mulighed for at yde en udvidet service, hvis vi ikke har råd til det. Det kan vi ikke tillade os”.
Dygtige medarbejdere Man kan aldrig gardere sig imod uforudsete udgifter. Hvis en færge eksempelvis midlertidigt er ude af drift og må afløses af en anden færge, kan det knibe med at få kabalen til at gå op med de få skibe, som Strandfaraskip Landsins har at gøre godt med. “Til at klare den slags uvente de opgaver, har vi utrolig dygtige folk, som har mange års erfarin ger i at løse den slags proble mer”, oplyser direktøren. “Det er klart, at hvis uheldet er ude, og f.eks. vores flagskib “Smyril”, som flere gange om dagen sejler mellem Tórshavn og Tvøroyri, pludselig er ude af drift, har vi ikke noget skib af samme størrelse til at sætte ind i rute sejladsen med det samme.” Derfor har Strandfaraskip Landsins i nogle tilfælde været nødt til at leje et andet skib, f.eks. den store færge “Norrøna”, som sejler mellem Færøerne og henholdsvis Danmark og Island. “Det er dog en relativt dyr for nøjelse, hvilket vi som ledelse så vidt muligt er forpligtet til at undgå”. “Det er lidt nemmere, når det drejer sig om de mindre færger, så kan man bytte lidt rundt på dem og evt. leje en billigere båd
Om sommeren kan man opleve, at en færge improviserer en rutesejlads og laver en mini-sightseeing-tur på et par minutter til passagerernes store for nøjelse. Her er det “Ritan”, som sejler på ruten Hvannasund, Svínoy og Fugloy Foto: Eileen Sandá