AAMS årsberetning

Page 1

Ã…RSBERETNING 2017


VORES DNA ER INTAKT I mange år har Aarhus Maskinmesterskole befundet sig i en mere eller mindre konstant tilstand af udvikling og vækst. Samtidig med vores fokus på vores kerneområder, har vi igennem de seneste år formået at søsætte nye uddannelser, gennemgå en institutionsakkreditering, udvide til nye adresser – foruden en kontinuerlig udvikling og opdatering af undervisning og udstyr. Det er en del af vores DNA at vi skal være med fremme, hvor det nye sker, og det er en DNA, vi bærer med slet skjult stolthed. I 2017 fortsatte vi vores udvikling, om end i et langsommere tempo end hidtil. Vores benspænd har været en kombination af reduktion i taxameter, dimensionering af internationale studerende på erhvervsakademierne og et fald i antal nye studerende på maskinmester-uddannelsen. Jeg vil fortælle mere herom i artiklen ”AAMS i udfordringernes tid,” for det har været noget, der har fyldt meget i vores hverdag – især fordi vi er dem, vi er. Vi er ikke vant til at stå stille. Vi vil fremad. Måske er det det altid løsningsorienterede maskinmester-gen, der her kommer frem i os. For når vi ser på året, der er gået, så ser vi stadig tilbage på en masse innovation, fremdrift og optimisme. En af årets store begivenheder var den godkendte institutionsakkreditering, og iblandt de mange gode fortællinger er historierne om vores stærke relation til erhvervslivet, vores praksisnærhed og samarbejdet mellem vores uddannelser. At vi arbejder i retning af en ny maskinmesterskole i Viborg er endnu et eksempel på, at vores DNA er intakt. Selvfølgelig er den det!

Anders Hanberg Sørensen Rektor 2


INDHOLD 4

AAMS får positiv institutionsakkreditering

7

AAMS i udfordringernes tid

8

Slut med vinteroptag og racerbiler i centrum

9

Bachelorprojekt om forandringsledelse og vedligehold hædret

10

Praksisnær undervisning storhitter i Aarhus

12

Ny maskine giver større praksisnærhed til teknologer

14

AAMS skal samarbejde om renseanlæg i verdensklasse

16

International erfaring er (også) alfa og omega for nye maskinmestre

19

Innovationsworkshop med fokus på praksisnærhed

21

Anderledes praktik som iværksætter ved Startup Factory

23

Resultatopgørelse

Årsberetningen har til formål at give ansatte, studerende og samarbejdspartnere et billede af aktiviteter og indsatser på Aarhus Maskinmesterskole i 2017. Årsberetningen må kun distribueres i sin helhed, men kan citeres når kildeangivelsen ”Årsberetning, AAMS 2017” er angivet.

3


AAMS FÅR POSITIV INSTITUTIONSAKKREDITERING Så skete det omsider. Efter en lang proces med både op- og nedture fik AAMS den længe ventede positive institutionsakkreditering.

Torsdag den 7. december behandlede Akkrediteringsrådet sagen og traf den positive afgørelse. Dermed afsluttede flere års tilløb. Med institutionsakkreditering har Akkrediteringsrådet lagt et større ansvar for uddannelseskvalitet, relevans og kvalitetssikring ud til AAMS – og det åbner op for nye muligheder. Men vejen hertil har været lang. To år tidligere – i december 2015 – traf Akkrediteringsrådet afgørelse om en betinget positiv institutionsakkreditering. Det betød, at skolen inden for 2 år skulle indsende en ny rapport, hvor man redegjorde for, hvordan der var rettet op på de kritiserede forhold. AAMS havde på det tidspunkt et kvalitetssikringssystem, der i høj grad var baseret på dialog og tillid til, at medarbejderne træf de rigtige beslutninger. Panelet fandt dog, at der manglede skriftlig dokumentation, selvom man anerkendte, at systemet fungerede godt. Panelet fandt bl.a. også, at AAMS ikke arbejdede systematisk nok med at sikre uddannelsernes videngrundlag og relevans. Fokus på kvalitet og dokumentation I maj 2017 var panelet på besøg igen for at foretage en ny vurdering. Under besøget mødte det den strategiske ledelse, studieledere, fagkonsulenter, undervisere og studerende til en snak om, hvad, der fungerer på AAMS. Ét nøgleord var f.eks. kvalitet i undervisningen, et andet er dokumentation. Hvordan sikres kvaliteten i undervisningen, og hvordan dokumenteres den? I alt havde panelet udvalgt følgende audit trails:  Kvalitetssikring af videngrundlag  Kvalitetssikring af uddannelsens relevans på baggrund af input fra eksterne interessenter  Kvalitetssikring af undervisningens pædagogiske kvalitet 4

Den nye selvevaluering og besøget i maj overbeviste panelet om, at kvalitetssikringssystemet på AAMS nu er så velbeskrevet og velfungerende, at de kunne indstille til en positiv institutionsakkreditering. En indstilling som Akkrediteringsrådet valgte at følge. I afgørelsesbrevet skriver Rådet bl.a., at man har ”vurderet, at der er god kvalitet i udmøntningen af kvalitetssikringsarbejdet.” Mange muligheder i fremtiden Den positive institutionsakkreditering åbner op for mange nye muligheder for AAMS. Skolen har fået Akkrediteringsrådets ord for, at dens kvalitetssikringssystem er velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. Dette åbner reelt mulighed for, at AAMS kan oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud, når disse er prækvalificeret og godkendt, samt at foretage eventuelle justeringer af eksisterende uddannelser. Institutionsakkrediteringen letter også andre administrative byrder, som AAMS p.t. er i dialog med styrelsen om i forhold til deres tilsyn og kvalitetssikring i henhold til STCW (International Convention on Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers), mv. Den vel afsluttede proces blev på behørig vis fejret med bobler og kransekage i personalets frokoststue, fredag den 8. december 2017.


Den positive institutionsakkreditering blev fejret med bobler og kransekage i de ansattes frokoststue.

5


6


AAMS I UDFORDRINGERNES TID På flere måder har 2017 været en tid med mange nye udfordringer for AAMS – udfordringer, som vi ikke har været vant til at tackle. Vi har både måttet forholde os til reduktion i taxameter, nedgang i antal studerende og de deraf afledte afskedigelser. Men udfordringernes tid er også en mulighed for nytænkning og initiativ. Vi skal lære at trives i al slags vejr – også i modgang.

Presset på AAMS er vokset i løbet af de seneste år. Vi er ramt dobbelt, nemlig både af 2 procents-besparelserne fra politisk hold og af en nedgang i det seneste vinteroptag. Ansøgningsfristen var 1. december 2017. Begge dele betyder færre indtægter at bedrive god og relevant undervisning for. ”På AAMS har vi i mange år ikke været vant til at opleve tilbagegang. I årevis har vi set en støt stigning i antallet af studerende, og v i har sat det ene nye initiativ i søen efter det andet. Vi har været udstyret med et mindsæt, der – udover at bedrive undervisning – var tunet ind på udvikling, og det er svært at vænne sig af med,” siger Anders Hanberg Sørensen, rektor for AAMS. AAMS var ”first mover” i flere år Under andre omstændigheder, hvor der hverken var besparelser eller nedgang i optag, har AAMS aldrig stået tilbage for noget. Vi var med i første bølge af institutionsakkrediteringen, hvilket i sig selv var en prøvelse for vores måde at tænke struktur og videndeling på, og i løbet af få år har vi – i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus – barslet med tre nye teknolog-uddannelser. For blot at nævne nogle af de initiativer, AAMS har sat i søen. Men nu er det anderledes. Kræfterne er små, og der skal spares. ”Vi har været vant til en hverdag, hvor vi havde overskud til at tænke en masse nye tanker. Men disse ressourcer er der bare ikke i øjeblikket. Vi

skal hele tiden være knivskarpe i vores prioriteringer, og det kan kvæle det gode initiativ,” advarer Anders Hanberg Sørensen. Afmatning koster initiativ Som et eksempel på et godt initiativ, som for nogle år tilbage blev løbet i gang og kostede en masse kræfter og penge, nævner han fjernundervisningen (MFU), som AAMS igennem årene har høstet mange roser for. ”Men lige nu ville det jo være utænkeligt at tage hul på sådan en opgave. Det ville vi ikke kunne gøre – hverken økonomisk eller bemandingsmæssigt. Men MFU er jo en succes og en god historie, som der sættes pris på – ikke bare hos os og de studerende, men også politisk.” Udvikling er vores brændstof Men når alt det er sagt, så er Anders Hanberg Sørensen også helt klar over, at det ikke nytter noget at klynke over rigets tilstand. Værre er det heller ikke, selvom det hele er uvant for os. Ifølge ham består opgaven i fremadrettet at finde ud af hvordan vi sikrer ny udvikling. Udvikling er vores brændstof. Vi er et hus, der er vokset op i medgang og udvikling, og vi skal fortsætte på den måde. Det bliver en fælles opgave, evt. med støtte af eksterne fondsmidler og samarbejdspartnere. ”Vi vil lave noget, der er så interessant, at der er no-

gen, der vil være med til at realisere det, sammen med os. Det handler om at tænke kreativt igen, ud af boksen, og lede efter de muligheder, der er derude,” fastslår Anders Hanberg Sørensen. En turbulent fremtid på godt og ondt ”Så selvom vi lever i udfordringernes tid, betyder det ikke, at det skal være kedeligt og trist. Oftest er det jo netop udfordringerne, der får os til at tænke anderledes og være kreative på nye måder end før. Vi skal vænne os til en mere turbulent fremtid end den, vi har været vant til, med både op- og nedgang i optaget og fortsatte reduktion i taxameteret.” Men turbulens er ikke altid negativt. I løbet af sidste halvdel af 2017 indledte AAMS et samarbejde med Viborg kommune og Mercantec, som er byens store udbyder af bl.a. EUD, EUX og HTX. Målet er at åbne en afdeling af AAMS i Viborg, tæt knyttet til de naturlige rekrutteringskilder på Mercantec, og tæt knyttet til det regionale erhvervsliv, der tørster efter maskinmestre. Falder alt i hak, kan de første studerende allerede optages i sommeren 2019. ”Der er således her tale om en interessant udvikling, som i allerhøjeste grad nyder politisk velvilje i en tid med fokus på uddannelse i nærområderne – og der er tale om et eksempel på, at vi bliver ved med at nytænke og udvikle os,” understreger Anders Hanberg Sørensen.

7


SLUT MED VINTEROPTAG OG RACERBILER I CENTRUM Autoteknolog-uddannelsen dropper vinteroptaget og går fra engelsk til dansk som undervisningssprog. Der er således truffet en del beslutninger om justeringer på uddannelsen – vi ser på årsagerne. Siden opstarten på autoteknolog-uddannelsen i Aarhus, har den været udbudt på engelsk og med optag to gange årligt. Desuden har ræs og ideen om autoteknologen som en del af et racingteam fyldt forholdsvis meget i uddannelsen. Dem, der har været forbi værkstederne på Mindet 2, vil kunne bevidne, at de små Formel Ford-biler optog megen plads på gulvet, og mange studerende har tilvalgt uddannelsen i troen på en fremtidig karriere inden for motorsport. Men alt det skal være slut nu.

Racerbilerne køres på pension ”Vi har valgt at nedtone racerbilerne på uddannelsen, simpelthen fordi at det ikke er fair overfor de studerende at lade dem tro, at man som autoteknolog bare kan gå ud og skabe sig en karrier inden for motorsport. Det er stort set umuligt i Danmark, hvor mange racingteams arbejder gratis, og hvor kørerne ofte betaler for et sæde i bilerne,” forklarer prorektor Jesper Kofoed Petersen. I stedet ser han en ny autoteknolog-uddannelse for sig, som nedtoner racerbilerne og i langt hø-

jere grad kommer til at arbejde med traditionel og fremtidens bilteknologi, el- og hybridbiler, management, dataanalyse og rådgivning af kunder og samarbejdspartnere, mv. Farvel til de internationale studerende Med beslutningen om at omlægge undervisningen fra engelsk til dansk, vil vi i fremtiden ikke kunne optage internationale studerende på uddannelsen. ”Siden sommeren 2017 har vi været underlagt dimensionering af internationale studerende på erhvervsakademierne, hvilket betyder, at vi ikke længere har frit optag af studerende fra andre lande. Der har også været en række udfordringer forbundet med undervisningen på engelsk, og det er heller ingen hemmelighed, at der har været problemer med nogle studerendes studieaktivitet og niveau. Derfor valgte vi, sammen med Erhvervsakademi Aarhus, at stoppe optaget af internationale studerende på uddannelsen og lægge undervisningen om, så den fremadrettet bliver dansksproget,” lyder det fra Jesper Kofoed Petersen. I fremtiden kun sommeroptag Han forklarer, at den nedgang i antallet af autoteknolog-studerende, som dette medfører, er den direkte årsag til, at uddannelsen fremover kun vil have studiestart om sommeren. ”Tidligere så vi hold med 75-80 procent internationale studerende. Det var dem, der retfærdiggjorde optag to gange om året. Men som det bliver fremover, er det ikke realistisk,” uddyber han. Eftersom både den nye dimensionering, aflysning af vinteroptaget og arbejdet med omlægningen af uddannelsen alt sammen var noget, der gik i gang i 2017, ventes den nye version af autoteknologen i Aarhus klar i sommeren 2018.

Racerbilerne har hidtil været et omdrejningspunkt på autoteknolog-uddannelsen i Aarhus. Men nu er det slut. Motorsport er ikke en realistisk karrierevej for autoteknologer. 8


BACHELORPROJEKT OM FORANDRINGSLEDELSE OG VEDLIGEHOLD HÆDRET AAMS’eren Kim Rude Holm vandt 2. præmien i Maskinmestrenes Forenings konkurrence om det bedste bachelorprojekt på maskinmesteruddannelsen i 2016. Opbygningen af et vedligeholdssystem handler i høj grad om at få mennesker med på omstillingen. Det måtte Kim Rude Holm fra Aarhus Maskinmesterskole erkende i løbet af sit bachelorprojekt. I foråret 2017 fik han overrakt prisen for året næstbedste bachelorprojekt for maskinmesterstuderende på Maskinmestrenes Forenings generalforsamling. Kim Holm er oprindeligt uddannet landbrugsmaskinmekaniker, og i sit projekt udviklede han et vedligeholdsprogram til virksomheden Samson-Agro A/S i Viborg. ”Til at begynde med var projektet bare at få vendt afhjælpende vedligehold til forebyggende vedligehold, men mit projekt endte med at blive mere managementorienteret med vedligeholdelsesledelse og change management, som næsten står for to tredjedele af projektet,” fortalte Kim Rude Holm i forbindelse med hædringen. ”Det, der er den største udfordring er også at få medarbejderne med på ideen. Det her arbejde med mennesker, hvor man går ind og siger, at nu skal jeg have indført en forandring, men hvordan påvirker den interessenterne i selve min forandringsproces, har været rigtigt spændende.” Vedligehold af laserskærer Ved udvælgelsen lagde dommerne vægt på, at projektet var teknisk og metodisk velgennemført og at projektrapporten var velskrevet, velstruktureret og på et meget fint teknisk niveau.

Kim Rude Holm fik i foråret 2017 overrakt prisen for næstbedste bachelorprojekt for maskinmesterstuderende.

”Projektrapporten belyser de tekniske, økonomiske og menneskelige aspekter ved implementeringen af et vedligeholdssystem i forbindelse med en større laserskæremaskine. Det forventes, at systemet vil give virksomheden et værktøj, der vil kunne anvendes med større udbytte – ikke kun økonomisk, men også medarbejderne i forhold til reduceret arbejdsbyde samt stressniveau i hverdagen,” lød det i bedømmelsen. Samson-Agro A/S tog taknemmeligt imod Kim Holms ideer og han selv var taknemmelig for hæderen fra Maskinmestrenes Forening: ”Det er jo en kæmpe ære, når man egentlig bare har en erhvervsuddannelse og så fik mod på at læse videre og så få denne her anerkendelse.” Forståelse for interessenter Bedømmelseskomiteen bestod af lektor Marie Lützen, Syddansk Universitet, Senior Control Engineer Peter Fogh Odgaard, Goldwind, og direktør Ole Pyndt Hansen fra Wärtsilä Services Schweiz. Udvalget udtalte, at projektet på fin vis kombinerede viden om vedligehold, motivationsteori og forståelse for de forskellige interessenters rolle i forbindelse med en forandringsproces. Rapporten viste således hvor kompleks indførelsen af forebyggende vedligehold kan være. 9


PRAKSISNÆR UNDERVISNING STORHITTER I AARHUS På Aarhus Maskinmesterskole gør den tværfaglige, projektorienterede undervisning det muligt at dyrke nære relationer til erhvervslivet hele vejen op igennem uddannelsen. Og det er en fantastisk og lærerig ting, mener de studerende.

”Det er noget, vi begyndte at arbejde med rigtig tidligt på studiet. Underviserne lagde op til, at vi selv tog kontakt til en virksomhed og præsenterede et emne, vi gerne ville samarbejde med dem om. Det var både udfordrende og meget lærerigt. Underviserne sagde: Vær ydmyge, når I kontakter dem, men vær også konkrete og klare i spyttet,” fortæller Mads Christiansen, studerende på AAMS. På AAMS er der tværfaglige projektforløb på alle semestre - fra 4. til 7. semester, idet 8. semester er valgfags-semesteret og 9. udfyldes af bachelorprojektet. Man da disse to sidste semestre også har en høj grad af praksisnærhed, er det ikke forkert at fastslå, at de studerende på AAMS igennem så godt som hele uddannelsen nyder godt af en tæt kontakt til erhvervslivet. En kontakt, som kommer både studerende, undervisere og virksomheder til gode. Alle får noget ud af det. Et samarbejde med ”dem ude i virkeligheden” Mads Christiansen og studiekammeraten Gert Vestergaard har taget en pause fra eksamensforberedelserne på denne dag midt i juni for at snak-

10

ke praksisnærhed på deres uddannelse. Det er en pause, de gerne tager, fordi de mener at budskabet er vigtigt: ”Vi lærer at samarbejde med ”dem ude i virkeligheden,” og vi lærer det fra starten. Vi bliver bedre og bedre til det, og i dag ser vi erhvervslivets virksomheder som gode og spændende samarbejdspartnere. Vi bliver ærekære omkring vores projekter, fordi de faktisk betyder noget og kan bruges til noget derude, og når vi involverer en virksomhed, så er vi bevidste om, at vi ikke må spilde deres tid. Det er alt sammen både lærerigt og bekræftende,” supplerer Gert Vestergaard. Gert og Mads nævner som eksempel det tværfaglige projekt, deres studiegruppe lavede på 6. semester. Det var et samarbejde med Vejle Spildevand, som havde problemer med en pumpevandsstation. Det udviklede sig til et eksemplarisk samarbejde, hvor alle fik noget godt ud af det, selvom de studerende jo reelt kun var halvvejs i deres studie. ”Og det er jo endnu en pointe,” understreger Mads. ”Vi var langt fra færdiguddannede, og alligevel

kunne vi på 6. semester præsentere et forslag til optimering, som Vejle Spildevand faktisk kunne bruge til noget. Det var meget tilfredsstillende for os og et kæmpe skulderklap.” Ikke nok med virksomhedsbesøg Ifølge de to studerende er det udmærket med virksomhedsbesøg, men slet ikke nok. De forstår ikke hvordan nogen kan nøjes med det. På 7. semester er de studerende på AAMS blevet så vant til at samarbejde med erhvervslivet, at processen med at etablere kontakterne og forventningsafstemmer, udfylder evt. fortrolighedserklæringer mv. antager professionelle højder. Og når de studerende vender tilbage til skolen, er der også gevinster at hente: ”Det er jo ikke løgn at sige, at vi henter viden om nye teknologier og trends ind fra det pulserende erhvervsliv. De ting diskuterer vi jo på klassen og udbreder for studiekammeraterne og også for underviserne. Pludselig er det ikke altid underviserne, der ved bedst. De er facilitatorerne og vejlederne, men der er os, der undersøger tingene og kommer tit tilbage med helt ny viden til klasserummet,” forklarer Gert Vestergaard.


Gert Vestergaard (tv) og Mads Christiansen sætter stor pris på den tværfaglige, projektorienterede undervisning på AAMS.

11


NY MASKINE GIVER STØRRE PRAKSISNÆRHED TIL TEKNOLOGER En knapt fire meter lang og fem tons tung såkaldt pakkelinje rykkede sidste år ind i maskinlab, hvor den skal fungere som testudstyr og laboratorium for skolens automations- og produktionsteknologer.

12


Den præcise betegnelse på nyerhvervelsen er DVD Packaging machine mod. DVD899 ”Piccola” PLUS. Men lad os bare kalde den for DVD-maskinen eller - som det hedder i fagsprog - pakkelinjen. I sin tid blev den rigtignok brugt til at pakke dvd’er i covers, men selvom dvd’erne for længst er gået af mode, er alle grundelementer i linjen stadig relevante og magen til dem, der benyttes i moderne produktionsvirksomheder. Optimering og programmering af systemer Pakkelinjen skal bruges af både produktions- og automationsteknologerne, og de vil få glæde af den på flere forskellige måder. ”For produktionsteknologernes vedkommende kommer de f.eks. til at arbejde med optimering af systemerne. Man kan lave dataudtræk og måle på det i forhold til produktionsoptimering. Man kan også styrkeberegne på de materialer, linjen er bygget op af, og så er der hele hands-on delen: Altså, at de studerende kommer ud og rører ved udstyret og får praksisnærhed med noget udstyr, som de kommer til at møde ude i virkeligheden,” forklarer fagkonsulent for produktionsteknologerne, Mette Frølund Riis. Snitflader og muligheder for samarbejde Ifølge hendes kollega, Jesper Meincke Hansen, som er fagkonsulent for automationsteknologerne, vil der være en del snitflader, hvor de studerende på de to uddannelser kan supplere hinanden og arbejde sammen. ”Men generelt bruger automationsteknologerne maskinen til dataopsamling og programmering. Vi kan f.eks. fjerne et program fra linjen og bede de studerende genskabe det. Dertil kommer selvfølgelig en masse læring omkring lovgivning omkring sikkerhed og afskærmning mv.” forklarer Jesper.

13


AAMS SKAL SAMARBEJDE OM RENSEANLÆG I VERDENSKLASSE I 2026 forventer Aarhus Vand at kunne præsentere verdens mest ressourceeffektive renseanlæg. De maskinmester-studerende på AAMS forventes at blive en del af processen – både i form af semester- og bachelorprojekter. Blandt mange andre spændende aktører fra erhvervslivet var AAMS i foråret ’17 på ”speed date” med Aarhus Vand i forbindelse med udviklingen af det såkaldte Marselisborg ReWater. Nu er parterne klar til næste step, og en plan for et kontinuerligt samarbejde med AAMS-studerende tager form. Modning og optimering af processer I en innovations- og udviklingsfase får AAMS mulighed for at bidrage med at modne og optimere processer i relation til den praktiske opbygning og drift i et bredt fagligt område, herunder maskinteknik, el, styring, automatisering, vedligehold, miljø og ledelse. Studerende på AAMS får mulighed for at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter, semesterprojekter samt bachelorprojekter – både hos Aarhus Vand og i relevante virksomheder med interesse inden for området. Det er herigennem AAMS’ mål at tilbyde de studerende læring gennem praksisnære relationer og opgaver, som giver stor værdi for alle parter. På den måde styrker AAMS visionen om at uddanne fremtidens internationale tekniske ledere. ”Det er en fantastisk chance for at styrke vores praksisnærhed og relationen til erhvervslivet yderligere – det bliver opgaver med rod i virkeligheden, og vi ved, at det både motiverer de studerende og er med til at fremme kendskabet til det, de står for ude i erhvervslivet,” siger Frits Giversen, som er fagkonsulent for Termiske Maskiner og Management på maskinmester-studiet. Studerende over en bred kam ”Lige nu arbejder Aarhus Vand på at komme op med en række konkrete projektforslag, som henvender sig 14

til både semesterprojekter og bachelorprojekter,” tilføjer han. Det er med andre ord maskinmester-studerende over en bred kam, som får glæde af samarbejdet. Fordi Marselisborg Rewater-projektet skal løbe frem til 2026, betyder det også, at AAMS-studerende vil kunne bidrage igennem hele perioden – der er med andre ord tale om en ambition om et kontinuerligt samarbejde, som også mange fremtidige studerende vil få glæde af. ”Men det kræver selvfølgelig at vi har de studerende, der har lysten og den faglige gejst til at drifte det,” understreger Frits Giversen. Kontaktperson er tidligere AAMS’er ”En af vores nøgle-kontaktpersoner ved Aarhus Vand er projektleder Flemming B. Møller. Han er selv maskinmester og gammel AAMS’er, og som censor ved adskillige bachelorprojekter gennem årene ved han præcis, hvad man kan forvente af en maskinmester-studerende på de forskellige semestre,” forklarer Frits Giversen. Han er derfor helt sikker på, at projektforslagene bliver både relevante og spændende. Mange aktører deltog i et indledende såkaldt ”speed date” møde, som tog udgangspunkt i to centrale spørgsmål: ”Hvordan vil I som aktør medvirke til at løse en eller flere af de beskrevne innovationsudfordringer?” samt ”Hvad ønsker I som aktør at opnå ved at samarbejde med Aarhus Vand (og/eller andre aktører) omkring projektet?” Heraf blev der udvalgt 40 samarbejdspartnere – bl.a. AAMS.


15


Søren Engkær Martin var i 2017 på studieophold i Tasmanien. Han var én af mange AAMS’ere, der valgte at tilføje et internationalt element i uddannelsen.

INTERNATIONAL ERFARING ER (OGSÅ) ALFA OG OMEGA FOR NYE MASKINMESTRE Et semester i udlandet eller en udlandspraktik handler ikke kun om kulturel udveksling og én på opleveren. Så langt fra. Rapporten ”Erasmus Impact Study 2014” påviser nemlig, at de studerende undervejs tilegner sig en række vigtige kompetencer, som ifølge Maskinmestrenes Forenings Aftager- og dimittendundersøgelse efterspørges af erhvervslivet. Nu har Aarhus Maskinmesterskole udviklet en guide, som skal gøre de studerende opmærksomme på, hvilke kompetencer de typisk vil tilegne sig under udlandsophold.

16


Ifølge rapporten ”Erasmus Impact Study 2014” udvikler studerende på udlandsophold en række vigtige kvalifikationer, herunder eksempelvis øget fokus på problemløsning, bedre samarbejdsevner og en styrket kreativitet – alt sammen noget, der gør en god maskinmester, og som fremhæves af virksomhederne i MMF’s Aftager- og dimittendundersøgelse fra 2016. Der er mange vigtige kompetencer som nyuddannede mestre skal bestride, men hvis vi kigger dybere ind i aftager- og dimittendundersøgelsen, er der alligevel noget, der tyder på, at emnet ”Internationalisering” ikke er en af dem. Og det kan virke selvmodsigende, set i lyset af Erasmus-rapporten. Internationalisering ikke i høj kurs – umiddelbart I Aftager- og dimittendundersøgelsen, som Maskinmestrenes Forening (MMF) sendte på gaden første gang i 2016, var holdningerne til betydningen af dimittendernes erfaring med internationalisering noget tvetydige. Den internationalt orienterede entreprenør og iværksætter med viden om det maritime erhverv er ikke i høj kurs, og over halvdelen af respondenterne svarer således, at virksomheden slet ikke eller i mindre grad efterspørger viden om internationalisering. Kun ni procent af de adspurgte efterspørger det i meget høj grad. Otte procent i høj grad. Til gengæld efterlyste flere interviewpersoner internationale kompetencer i de kvalitative interviews, som udgør undersøgelsens anden del. Guide med afsæt i Erasmus-rapporten Men det, at respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen neddrosler internationaliseringens betydning, er på en måde en selvmodsigelse, mener international koordinator for AAMS, Anna Kathrine Jørgensen. Hun peger på, at netop internationale kompetencer såsom evnen til at begå sig i et multikulturelt og internationalt miljø mv. er egenskaber, som fremgår af rapporten ”Erasmus Impact Study 2014”.

”På baggrund af Erasmus-rapporten og MMF’s undersøgelse har vi på AAMS udviklet en guide til de studerende, der har været på udlandsophold, hvor vi gør opmærksom på hvilke kompetencer de typisk vil udvikle i løbet af et studie – eller praktikophold. De studerende kan eksempelvis bruge guiden i forbindelse med deres jobsøgning. Vores pointe er, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem de kompetencer, som studerende udvikler ved udlandsophold, og de kompetencer, der efterspørges af aftagervirksomheder i maskinmesterforeningens undersøgelse,” siger Anna Kathrine Jørgensen. ”Det er derfor overraskende at virksomhederne ikke umiddelbart efterspørger internationalisering, når de samtidig efterspørger de kompetencer, som udvikles via et udlandsophold. Sandsynligvis er virksomhederne ikke så bevidste om de mere skjulte kompetencer, som udvikles ved et udlandsophold, og hæfter sig ved de mere umiddelbare kompetencer, som eksempelvis forbedrede sprogegenskaber” vurderer hun. Traditionel jobopfattelse skinner igennem Anna Kathrine Jørgensen er enig i MMF-undersøgelsens egen konklusion om, at når det drejer sig om de efterspurgte kvalifikationer hos maskinmestrene, så synes den traditionelle jobopfattelse at skinne igennem besvarelserne: ”Maskinmesteren skal være projektleder med ansvar for drift, vedligehold og sikkerhed og kunne udføre enkeltstående beregninger inden for eksempelvis drifts- og energioptimering – men i mindre grad være kompetent inden for ledelse og økonomi, innovation og internationalisering. Dette kan tyde på, at der i nogle virksomheder eller inden for bestemte brancher fortsat er en traditionel opfattelse af maskinmesteren som den teknisk udførende, men ikke som lederen, der tager styring og ansvar for de store budgetter og ledelsesstrategier,” konkluderer MMF-undersøgelsen.

Men summa summarum: selvom rapporten umiddelbart synes at udfordre maskinmesterskolernes vægt på det internationale element – f.eks. i form af opfordringer til at tilbringe et semester eller bachelorpraktikken i udlandet – tegner branchen samtidig et helt andet billede. Studie med internationalisering var en øjenåbner Eske Kjeldal dimitterede fra Aarhus Maskinmesterskole i sommeren 2012, og er i dag Technical Superintendent ved Unitankers. I sin studietid valgte han både at tilbringe et semester på University of Houston, Texas, og at forlægge sin bachelorpraktik til Montreal, med det nu hedengangne Scandic Diesel Service. Begge steder bød på udprægede internationale miljøer, med folk fra hele verden og med alle mulige sociale og kulturelle baggrunde. Det rykkede grundlæggende ved Eskes comfortzone og gav ham smag på mere: ”Det er helt korrekt, når de siger, at man bliver bedre rustet og mere forberedt på kulturchokket, når man rejser ud i løbet af studiet. Når jeg ser tilbage på min studietid, så har jeg i mit arbejdsliv helt klart kunnet drage en masse nytte af de erfaringer, jeg gjorde mig derude dengang,” siger Eske Kjeldal og fremhæver for eksempel kontakten med internationale kunder og leverandører. Her handler det ofte om fingerspidsfornemmelser og – selvfølgelig ikke mindst – om et godt og sikkert teknisk engelsk. Alt sammen noget, han fik mulighed for at snuse til under sine studier i udlandet. ”Men man er jo nødt til også at opsøge det og ikke bare forvente, at man får det ind via bøgerne på studiet. Man er nødt til selv at rejse ud, for at nå dertil. Det har været gode points at have på forhånd. Men selvfølgelig afhænger det af jobbet. International erfaring er nok ikke så vigtigt hvis du sidder som lokal driftsmester ved DONG. Men mange, mange andre steder er det alfa og omega.”

17


Maskinmester- og automationsteknolog-studerende – alle fra AAMS – samarbejder i workshops med afsæt i cases fra erhvervslivet.

18


INNOVATIONSWORKSHOP MED FOKUS PÅ PRAKSISNÆRHED I efteråret lød startskuddet på et innovationsforløb for maskinmestre og automationsteknologer. Forløbet varede i 6 uger, og undervejs skulle de studerende samarbejde med aktører fra erhvervslivet. Endnu et eksempel på praksisnær undervisning på AAMS.

Både studerende og aftagere efterspørger masser af praksisnær undervisning, hvor de studerende ikke bare arbejder med tænkte eksempler og teori, men i stadig stigende grad kommer ud og beskæftiger sig med virkeligheden. Det er det, praksisnærhed handler om, og det er det, Innovationsworkshoppen for studerende på 5. maskinmester-semester og 3. automationsteknolog-semester skal være med til at fremme. Workshoppen var arrangeret af AAMS og Dansk Vedligeholdsforening (DDV), og fra erhvervslivet deltog Aarhus Havn og Sindby Gruppen. Konceptet var, at de studerende blev blandet og delt ind i 6 hold, som hver fik tildelt en problemstilling fra en af virksomhederne. Opgaven bestod nu i at brainstorme på innovative løsninger, som grupperne over de kommende 6 uger skal arbejde på at realisere.

Workshoppen fandt sted hos Event Space Katrinebjerg, som er autentisk indrettet i nedlagte fabrikshaller i Aarhus Nord.

Udgangspunkt i Internet of Things Opgaverne bestod i at finde nye forretningsmuligheder gennem Internet of Things (IoT), hvor alle tænkelige enheder bliver koblet på internettet for at give bedre services.

enes med virksomhederne om et projekt, som de skal arbejde med at realisere over de kommende uger.”

IoT gør hverdagens elektroniske apparater intelligente, så de kan opsamle data, der bliver omsat til værdifuld viden for forbrugeren eller virksomheden. Således kan man sige, at IoT er alle de enheder på internettet; som ikke er traditionelle computere, men som indeholder CPU, software, elektronik, sensorer og internetforbindelse. Samtænkning af teknologi og management ”I opgaverne kommer de studerende til at samtænke teknologi og management,” forklarer en af underviserne bag workshoppen, lektor Jens Møller Jensen. ”Mens automationsteknologerne især skal fokusere på programmering, er det maskinmestrenes opgave at bidrage med management og forretningsforståelse. På workshoppen idegenererer grupperne, hvorefter de hver især

Det var anden gang at konceptet rullede, så folkene bag vidste, at det virkede. Lektor Torben Rauff, som har planlagt forløbet begge gange, er ikke i tvivl om udbyttet: ”De studerende får spillet faglighederne sammen og får lejlighed til at afprøve deres viden i virkelighedens verden. De finder ud af, at det, de har lært indtil nu – selvom mange af dem ikke har studeret så længe – faktisk er noget, der kan bruges i praksis. Igen er kodeordet praksisnærhed,” fastslår Torben Rauff. De studerende arbejdede i de 6 grupper frem til uge 48, hvor projektet blev afsluttet med en præsentation for virksomhederne på Aarhus Havn. 19


20


Lars Houmann Maul var den første automationsteknolog, der prøvede kræfter som iværksætter hos Startup Factory.

ANDERLEDES PRAKTIK SOM IVÆRKSÆTTER VED STARTUP FACTORY Lars Houmann Maul valgte at tilbringe sine 10 ugers automationsteknolog-praktik som iværksætter hos Startup Factory. Det kom der en yderst lærerig proces ud af. Startup Factory er en del af det tværgående samarbejdsorgan på Navitas, kaldet Navitas Science and Innovation (NSI). I Startup Factory kan studerende fra bl.a. AAMS udvikle deres forretningsideer i kreative og stimulerende rammer. Praktikanterne får stillet kontorer, workshopfaciliteter, prototypeværksteder og laboratorier til rådighed. Og så får de ikke mindst vejledning og coaching undervejs alt sammen noget, som AAMS’eren Lars Houmann Maul har haft stor glæde af. Barnevognssimulator med arduino Det hele startede med en idé. Lars var blevet far og så muligheder i at udvikle et produkt, som kunne monteres på barnevognen og simulere bevægelserne under en gåtur. ”Tanken var at optimere den tid, man som forældre har til rådighed. Nogle småbørn kan kun sove når barnevognen er i bevægelse, og det kan være hårdt og tidskrævende at skubbe rundt med en barnevogn i timevis. Jeg har bygget en prototype ud af en 3D printet kasse med en arduino-platform. Me-

ningen er så at der skal bygges i alt fire kasser én til hvert barnevognshjul,” fortæller Lars om sit projekt. Som teknolog var det vigtigt for ham at bringe et fysisk produkt med ud fra praktikken, samtidig med at vægtningen mellem det tekniske og merkantile skulle være ligeligt fordelt. Det er lykkedes, og så har en ny verden åbnet sig for ham: ”Jeg valgte denne her form for praktik, fordi jeg godt kunne tænke mig at være selvstændig en dag. I løbet af praktikken har jeg været tvunget til at opretholde en streng arbejdsdisciplin og at sætte mig ind i forretningsforståelse, for at nå de mål, jeg havde sat mig,” forklarer Lars, som også fremhæver den tilknyttede praktikvejleder og eksterne mentor, som begge har hjulpet ham meget undervejs. På automationsteknolog-uddannelsen eksamineres man efter sin 10 ugers praktik, og her scorede Lars et velfortjent 12-tal. 21


22


BUDGETTET HOLDT TRODS ØGET FOKUS PÅ UDVIKLING

RESULTATOPGØRELSE AAMS 2017 1.000 kr.

%

Budget 2017 1.000 kr.

%

OMSÆTNING

Der er stadigvæk fokus på udvikling trods de årlige 2% besparelser

Tilskud Andre Indtægter

80.462 17.970

81,7

78.829 19.262

80,4

18,3

OMSÆTNING I ALT

98.432

100,0

98.091

100,0

Aarhus Maskinmesterskole har i løbet af 2017 haft et antal studerende på maskinmesteruddannelsen på niveau med 2016. Antallet af årsværk på teknologuddannelserne er derimod fordoblet.

OMKOSTNINGER Undervisnings gennemførelse Ledelse & Administration Bygningsdrift Bygnings tilvejebringelse Udvikling Markedsføring Forsknings- & udviklingsaktiviteter

61.275 6.060 12.318 10.593 5.210 1.379

62,3

65,1

1,4

63.906 5.561 11.901 11.130 4.843 1.383

2.010

2,0

2.947

3,0

OMKOSTNINGER I ALT

98.845

100,4

101.671

103,6

-413

-0,4

-3.580

-3,6

Dette har bidraget til at årets resultat er -0,8 mio. kr. – væsentligt bedre end budgetteret, hvilket vurderes som tilfredsstillende, på baggrund af følgende bemærkninger. Trods øgede aktiviteter er det lykkedes at holde omkostningerne i ro. Driften er imidlertid påvirket af nogle høje teoretiske afskrivninger (3,7 mio. kr.) på Navitasbygningen, hvilket naturligt påvirker årets resultat negativt. Med en egenkapital på 49,1 mio. kr. og en likviditetsgrad på 146, står skolen stadigvæk godt rustet til at fortsætte den udvikling, som har fundet sted de seneste år.

PRIMÆR DRIFT

6,2 12,5 10,8 5,3

Finansielle poster, netto

-69

0

ORDINÆRT RESULTAT

-482

-3.580

Særlige poster

-362

0

ÅRETS RESULTAT

-844

-3.580

19,6

5,7 12,1 11,3 4,9 1,4

23


Inge Lehmanns Gade 10 DK – 8000 Aarhus C T: +45 8612 6222 aams@aams.dk

Tekst: Foto:

Jacob Munkholm Jensen Jacob Munkholm Jensen Maskinmestrenes Forening Søren Engkær Martin

www.aams.dk

Layout: WERKs Grafiske Hus a|s


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.