GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur

Page 1

nr. 6 / december 2014 – 76. årgang

magasin for mindretal, sprog og kultur

Ole Bornedal om “1864”:

EN HYLDEST TIL DANSKERNE

“DU ER RET PÆN I FORHOLD TIL, AT DU ER GRØNLÆNDER”

Debat om danskernes fordomme eksploderer


2

nr. 6 / december 2014

INDHOLD EN HYLDEST TIL DANSKERNE Han ville skildre historien, sorgen og det fantastiske land, der voksede ud af nederlaget i 1864. Men undervejs stødte Ole Bornedal, instruktør og manuskriptforfatter til DR1’s dramaserie “1864”, på en øm tå. SIDE 4

VELFÆRDSSTATEN – DET ER TYSKERNES SKYLD Den danske velfærdsstat er et resultat af nederlaget i 1864. Det fremgår af professor Jørn Henrik Petersens styrtløb ned igennem danmarkshistorien i fortællingen om en af de mest markante udløbere af Slaget ved Dybbøl. SIDE 14

“DET ER MEGET TYSK AT TÆNKE PÅ DEN MÅDE!” “Er du nazist?” er en af de kommentarer, som kulturmødeambassadør Jana er blevet udsat for flere gange i Danmark. Hun og andre kulturmødeambassadører har skrevet åbenhjertige indlæg om fordomme i Danmark og sat gang i en vigtig debat, som også har nået medierne. SIDE 28

LÆS OGSÅ SIDE 12 DU KAN NÅ DET ENDNU SIDE 19 BØGER OM 1864 SIDE 20 GRÆNSEFORENINGENS STRATEGI 2015-2020 SIDE 24 FRA GRÆNSELANDET TIL SOLRØD SIDE 27 KARAKTERMORD

WWW.GRÆNSEN.DK

NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT


nr. 6 / december 2014

LEDER

– MAN SKAL BARE PASSE TIDEN… Af Mette Bock, formand

Ovenstående er titlen på en fin lille bog af forfatteren Knud Sørensen. Jeg fik den, da jeg forleden besøgte Grænseforeningens lokalforening Thy og Mors, og bogen er så lille, at den kan læses på den tid, det tager at drikke to kopper kaffe. Knud Sørensens far var overtrafikassistent ved Statsbanerne og havde det ansvarsfulde hverv at udarbejde køreplaner og holde øje med deres overholdelse. Køreplanerne rakte helt ind i familielivet, så den lille Knud afgik punktligt fra hjemmet hver dag kl. 7.42 – dog kl. 7.39 i kastanjetiden – så han ramte skolen præcis til den ønskede tid. Også på den tid af året, hvor der skulle samles kastanjer til leg i skolegården. Alt var naturligvis udregnet efter alder, benlængde, afstand og energi. Det er en fremragende bogtitel. Man kunne med fordel gøre den til generel overskrift for liv og virke i det hele taget, for det ville spare os alle for en masse sjusk og spildtid. Tænk, hvis vi brugte tiden mere omsorgsfuldt og i det hele taget hverken kom for tidligt eller for sent til noget som helst. Når man laver en strategi, som vi lige har gjort i Grænseforeningen, skal også dén passe tiden. Være tilpasset mål, afstand og energi. Hvis strategien er bagudrettet, flytter man sig ikke ud af stedet. Og hvis den er forud for sin tid, går det hele rivende galt, som beskrevet så dramatisk af f.eks. den fortsat levende men allerede legendariske redaktør, Jørgen Schleimann, der på et tidspunkt var på kort gæstevisit som chefredaktør på Jyllands-Posten. Det holdt kun et par måneder, så blev han bogstavelig talt smidt på porten. Han formastede sig nemlig til i kolofonen at meddele, at “frisind er andet og mere end frisind for ligestillede”. Det kultursyn var for provokerende, og efterfølgende skrev Schleimann en meget underholdende og tankevækkende bog med titlen For tidligt ude. Frisind er let at tale om, men åh så vanskeligt at praktisere, når man møder det anderledes, der adskiller sig fra flertal og konformitet. Han var for tidligt ude. Men hvad har nu alt det med Grænseforeningens strategi for de kommende fem år at gøre? En hel del. Strategien skal være et pejlemærke for arbejdet. En køreplan,

der dog ikke binder mere, end at der også skal være tid til at samle kastanjer og gode ideer op på vejen. Den nye strategis overskrift er Ringe i vandet. Kernen og omdrejningspunktet i Grænseforeningens arbejde er fortsat som beskrevet i formålsparagraffen: At støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold og bevare og styrke dansk sprog og kultur. Men ringene breder sig som stene i vandet: Den anden ring består af aktiviteter i Danmark, der, med afsæt i erfaringerne i grænselandet, relaterer sig til kulturmøder. Og den tredje ring vil være aktiviteter med et europæisk perspektiv, der – også med afsæt i grænselandet – relaterer sig til mindretal og grænseudfordringer i det øvrige Europa.

Hvis strategien er bagudrettet, flytter man sig ikke ud af stedet. Og hvis den er forud for sin tid, går det hele rivende galt Mødet mellem mennesker og oplysningsarbejdet vil blive opprioriteret yderligere. Både i lokalforeningerne, i sekretariatet på Peder Skrams Gade og i et samarbejde med andre relevante organisationer og foreninger. Nye organisationsformer for de unge er på tegnebrættet, og vi skal ud gennem alle hjørner og sprækker, så danskernes viden om mindretallet i Sydslesvig og grænselandets store fond af erfaringer kan inspirere i en tid med mange kulturmøder og grænsekonflikter. Jeg vil gerne sige tak for de mange bidrag, gode ideer og inspirerende diskussioner, vi har haft her i efteråret, også i lokalforeningerne og i Sydslesvig. Læs strategien inde i bladet. Det kan klares over en enkelt kop kaffe. Toget kører til tiden, Grænseforeningen tager også fat på nye opgaver – uden at være for tidligt ude. Vi passer såmænd bare tiden og vil i fin stil ramme jubelåret 2020. Glædelig jul – og tak for i år!

3


4

nr. 6 / december 2014


nr. 6 / december 2014

5

EN HYLDEST TIL DANSKERNE

Han ville skildre historien, sorgen og det fantastiske land, der voksede ud af nederlaget i 1864. Men undervejs stødte Ole Bornedal, instruktør og manuskriptforfatter til DR1’s dramaserie “1864”, på en øm tå.

Foto: Scanpix

Af Lotte Dahlmann Foto: Per Arnesen, Miso Film

Det er mandag i november. Aftenen før er sjette afsnit af DR1’s dramaserie “1864” rullet henover tv-skærmene i Danmark og blevet set af mindst 1,2 mio. seere. Fra Miso Films vinduer i det indre København kan man næsten se over på reklamesøjlen uden for Nationalmuseet, som annoncerer museets udstilling om Slaget ved Dybbøl i 1864. Ole Bornedal sidder inde i baghuset langt fra reklamesøjlen, men han er stadig meget tæt på “1864”. I de første uger efter premieren føg det med kritiske røster om serien. Det har påvirket Ole Bornedal. Trods sin venlige fremtoning og nordjyske besindighed er der ingen tvivl om, at Ole Bornedal inderst inde er dybt berørt af kritikken. Så meget, at han har trukket sig ud af det meste af debatten. Men også så meget, at han vender tilbage til kritikken flere gange i løbet af interviewet med Grænsen.


6

nr. 6 / december 2014

Grænsen: Fortæl om, hvordan det moderne spor i “1864” blev til? Jeg vidste ikke meget om 1864, da jeg begyndte på projektet. Det var glemt som et nationalt symbol, andet var det ikke. Og hvis man endelig vidste noget, så var det fra skolelæreren, der havde fortalt, at der var nogle onde tyskere, som havde tværet Danmark ud. Og vi havde på en eller anden måde fået vendt det til en sejr – noget heroisk.

Og så har jeg en datter, som hedder Claudia. Hun er som de fleste teenagere og vidste endnu mindre. Og så tænkte jeg: Det er jo dem, de unge, vi skal bygge bro til fra historien. Da jeg som noget af det første fandt listen på internettet over alle de faldne i De Slesvigske Krige, blev jeg meget bevæget. Her er de: Alle fædrene, brødrene og sønnerne – og bag hvert navn: Mødre, kærester, koner og børn, der er blevet pint i sorg over at have mistet. Og broen derfra skal vi køre op til 2014. Derfor måtte jeg skabe et ungt menneske, der er, som mange er i den alder i dag: Fuldstændig ligeglade med sig selv. De lever evigt, er 17, og ungdomsenergien er fin. Alt tager de for givet: Velfærd, bussen skal køre. I 1. afsnit siger Claudia til sin socialrådgiver: “Se på mig, jeg skal sgu da have hjælp”. Så mit mål var at lave et menneske, der vokser fra dét udgangspunkt til at få dannelse, respekt, og lære nogle enkle, noble dyder, som man næsten ikke tør tage i sin mund

Jeg har stor respekt for dem, der i den grad er blevet glemt og bare reduceret til et mindesmærke. Vi skal finde en bro fra deres hjerte – fra det, de var Hvert år havde man Dybbølmærket, som ingen rigtig vidste hvad betød, og man hyldede på sin vis et massivt nederlag, der udslettede tusindvis af familier. Det er jo besynderligt. Det var mit eneste kendskab, da jeg begyndte at læse Toms bøger (Tom Buk-Swienty, forfatter til bøgerne “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als”, red.).

mere som forælder. Dannelse, hvad er det? Det er høflighed, respekt for de døde – for selve livet, som er en gave. Bare det at have en eller anden begejstring over selve livet og en bevidsthed om, at alting er ikke kommet af sig selv, er dannelse. 5000 navne fylder virkelig meget. Jeg har stor respekt for dem, der i den grad er blevet glemt og bare reduceret til et mindesmærke. Vi skal finde en bro fra deres hjerte – fra det, de var. Da landet blev amputeret efter 1864, begyndte man at opdyrke dette land. Det var et stort projekt at lave heden om, så vi kunne brødføde os selv. Alle de der kæmpeprojekter, som ligger før os, og som vi lever af, er vigtige at være bevidste om. Grænsen: Er dannelse en ydmyghed over for historien? Dannelse er – hvis ikke lidenhed – så i hvert fald stolthed over, at man er en del af den familie, der gjorde det. Den synes jeg gerne, man må have. Det er folket, der er det vigtigste element i min fortælling. Almindelige mennesker, vores forfædre, som gik ud og arbejdede med jorden og lavede det her land. Grænsen: En hyldest til danskerne? Ja.


nr. 6 / december 2014

7

Men sidste afsnit er en hyldest til livet og hele det fremtidige projekt i Danmark. Hvis du vil lave dramatik, der fortæller historie, er du nødt til at fortælle det i nutid, ellers giver det ikke mening Grænsen: Claudia har en vældig tung bagage med sig i sit unge liv – hvorfor det? Det er fordi – vil jeg påstå – at man ikke kan fortælle historie, hvis man ikke gør det i nutid. Det giver ingen mening at fortælle historie historisk. Alle kan huske, at de er blevet hevet ind på et museum af en velmenende lærer. Så står man dér og kigger ned i en glasmontre: Der ligger Grauballemanden, og dér en bennål. Og det hele lugter lidt af mug. Så går man ud igen og føler, at man har fået lidt aflad, for nu har man set det. Men det betyder ikke noget. Derfor forstår jeg egentlig heller ikke Dansk Folkepartis attitude over for “1864”, fordi det jo netop er en historie, der hylder Danmark for dets natur og dets mennesker. “1864” er én lang hyldest til Danmark, og hvad Danmark kan. Det ser man i sidste afsnit, men alle har jo anmeldt serien, før den er færdig. Men sidste afsnit er en hyldest til livet og hele det fremtidige projekt i Danmark. Hvis du vil lave dramatik, der fortæller historie, er du nødt til at fortælle det i nutid, ellers giver det ikke mening. Derfor tænkte jeg: For 150 år siden gik folk anderledes klædt, men hvilke ting er de samme dengang og i dag? Og det viser sig, at næsten alt er nutidigt: Følelser, sorg, smerte, kærlighed, drifter, jalousi. Alle de følelser, vi har i dag, er akkurat de følelser, de også havde dengang. Jeg valgte så den største af alle følelser: sorg. Sorgen over at miste sine børn, sønner, sin mand. I filmen fortæller vi om dem, der døde ved Dybbøl og Danevirke. Og derfor skulle jeg finde sorgen i dag. For fem år siden lavede jeg en film om sorg, hvor jeg

mødte ægteparret Elena og Niels, som havde mistet deres søn Sebastian, der var blevet dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. Jeg lavede et program, der var så tykt af sorg, at man måtte skære sig igennem den. Vi græd sammen igennem tre timer, mens jeg filmede. Det element af sorg i dag og sorgen dengang binder jo det hele sammen, det er den samme følelse. Og det er pointen! Grænsen: Der er mange stærke krigsscener – hvorfor ville du skildre krigens gru så detaljeret? Gruen er nødvendig for at finde den ægte følelse i krigen. Der er lavet så mange krigsfilm, som er omgærdet af et operetteagtigt skær: Der bliver spillet musik, og det hele er lidt heroisk. Mænd dræber en masse tyskere, og bagefter sidder de og deler en flaske whisky og slår hinanden på skulderen og har det bravt. Frem for at vise krig, som det egentlig er: At alle folk sidder og ryster og tisser i bukserne og hvert eneste minut ser deres egen død i øjnene. Krig er så lavpraktisk, tørt og umusikalsk, og u-koreograferet, så man næsten ikke kan forestille sig det. Og det er vigtigt netop at vise det så forfærdeligt, som det er, og prøve at være ærlig og ægte omkring det. Grænsen: Hvordan fik du det frem i skuespillerne? Ved at punke dem, råbe og skrige ad dem – og de forstår jo og er enige med mig i, at det er sådan, vi gør. Så bringes de i en fysisk tilstand, hvor det er virkelig, virkelig hårdt. Der er en lang sekvens i afsnit seks, hvor Johan og Laust bevæger sig ned igennem 150 meter skyttegrav, som er fyldt af forhindringer: Det er en – en rejse ned igennem helvede! Når det bliver så fysisk hårdt for skuespillerne, og man laver det enormt råt og ikke smart, så bliver det næsten overlevelse – både at spille, men også at filme det. Det var enormt hårdt at lave, og det kan man se. Der er scener, der er så brutale, at man sjældent i filmkunsten har set noget lignende. Det er også noget af det, der irriterer mig ved kritikken om, “hvorfor er der ikke mere krig?” Og “Hvornår kommer krigen? ”


8

nr. 6 / december 2014

Jeg kan simpelthen ikke se fornøjelsen i at starte en krigsfilm som “1864” med krig. Hvis folk skulle se krig i de første fire afsnit, som var lavet på den ærlige måde, som jeg mener at det skal laves – så ville de kaste op i sofaen. Flertallet ville have droppet serien, og ingen ville have kunnet holde ud at se det. Medmindre jeg havde løjet og lavet sådan noget Hollywood-bæ, hvor det hele er lidt sjovt og med kammeratskab og musik. Det var helt umuligt for mig at lave, og jeg havde ikke lyst til det – og DR ville i øvrigt heller ikke. Jeg synes jo først og fremmest, at mennesker er interessante. Vi har lavet en film om mennesker i 1864. Laust og Peter, der vokser op, Didrich, hvis sjæl er skåret i laser. Det er interessant at se, hvordan det hele bliver bygget op. Og jeg synes, det er spændende, hvordan en politiker via spin bygger sig selv op og kommer i storform og begynder at prædike sin galskab, og hvordan en hel nation begynder at følge efter som lemminger. Jeg synes, det er godt drama. Og så kommer der en forløsning, der er fuldstændig kompromisløs, til sidst. Man får afsky for krigen frem for forløsning. Grænsen: Du vil gerne have, at vi kan mærke gruen? Jeg vil i hvert fald ikke gøre krigen smuk, heroisk, operetteagtigt eller spille musik og lade det hele være en eufori. Grænsen: Er din skildring af krigen også en slags hyldest til moderne danske krigsveteraner – eksempelvis dem, der har været i Afghanistan? Ja, det er det måske i virkeligheden. Krig kan man ikke rigtig definere. Mange unge kommer hjem smadrede og skal bygges op igen. Der er også mange, der kommer hjem og ikke kan vente med at vende tilbage. Krig kan blive en måde at leve på, pludselig lugter livet af noget, smager af noget og er farligt, fordi man kan dø.

Man skal i hvert fald ikke hylde krigen, men vise den som det, den er, med ærlighed. Det er et must, det kan ikke være anderledes. Hvis man gerne vil have drama med krig som forløsning eller heroiske stemmer og musik, så skal man bare leje en film. Jeg synes ikke, man kan tillade sig at vise krig på den Hollywood-agtige måde, når folk kommer hjem med posttraumatisk stress. Grænsen: Du bruger en række special effects: Blodet, der driver ned ad Monrads vinduer (i afsnit 3), og soldaten Johan (skuespiller Søren Malling, red.), som er synsk. Hvorfor har de virkemidler været nødvendige? Jeg synes, de er interessante. I “Charlot og Charlotte” (tv-drama af Ole Bornedal, red.) i sin tid var der også nogle metafysiske elementer … Ole Bornedal gør en kort pause … Og der er mere mellem himmel og jord ... Det er altid interessant, når man forsøger at beskrive virkeligheden meget realistisk, at man så alligevel tilføjer det element, som vi alle sammen går med i det daglige: Vi er alle sådan lidt småtågede, metafysiske en gang imellem. Nogle er det rigtig meget … Vi andre har bare sådan nogle vaneting – hvis jeg går over flisen inden, så … Vi har alle sådan nogle små mærkelige broer, som vi har med i vores dagligdag. Jeg synes bare, det var interessant at tage det element af uforudsigelighed med. Med Johan og Dinesens karakterer havde jeg brug for at putte to X-men ind i filmen. Jeg ville gerne lave to overnaturlige helte: Dinesen, som aldrig får en skramme og er en super-Ninja, som kan slås helt vildt. Og


nr. 6 / december 2014

9

Det element af sorg i dag og sorgen dengang binder jo det hele sammen, det er den samme følelse. Og det er pointen!


10

nr. 6 / december 2014

Johan, som er synsk og kan røre ved folk og se deres skæbne. Grænsen: Hvorfor? Det er spændende. Det udvider verdensfeltet, der kommer en ny dimension til. Når man ser Monrad, der er gået op i limningen, er det jo en hallucination, det er ikke konkret, men afslutningen på en scene, der signalerer: “Nu bløder Danmark”. Grænsen: Du har også valgt at have sigøjnere med – hvorfor? Enhver, der ved noget om dramatik … begynder Ole Bornedal og tager sig så i endnu et udfald mod kritikerne: Når man har en historie som “1864”, der er bundet op på to nationale fronter: et nationalistisk, nationalliberalt Danmark, der vil til at definere sig selv som ét kongerige, og i den anden kant sydpå har man nogle hertugdømmer, der vil til at definere sig selv som ét Stortyskland – så er den situation med til at starte en proces, som handler om områder og nationalitet, og som leder frem til krigen. Hvad har man så imellem: Sigøjnere. De befinder sig i intethed i forhold til de andres nationale projekter. Derfor er sigøjnerne oplagte. De er en interessant

lille socialgruppe, som ingen stat har, som er fuldstændig ligeglade med nationalitet, og som nærmest er defineret som det antinationale. Og derfor optræder de som nogen udefra. Den væsentligste dialog, der i den grad har tirret rigtig mange, er, hvor Zlatko Buric (skuespilleren, som spiller sigøjnerlederen Ignazio, red.) siger: “Tysken er god, dansken er god, østrigeren er god, hollander er god, franskmanden er god. ” Han bliver spurgt: “Er vi da alle sammen gode, eller hvad? ” Så svarer han: “Ach, Menschen bist Menschen. ” Dér ligger det hele: Vi er sgu nok alle sammen lige gode – og så er der altid nogle brodne kar. Og det vil der altid være. Jeg synes, det er pointen, og derfor er de sigøjnere til stede, for at en kan sige den meget, meget væsentlig sætning, der burde være en del af enhver danskers normale dannelse i 2014! Så ler Ole Bornedal. Grænsen: Har kritikken påvirket dig? Al respekt for serier som “Forbrydelsen” eller “Borgen” (dramaserier på DR1, red.), men det turde da være evident, at “1864” ikke ville lægge sig i deres kølvand. Jeg er enormt skuffet over, at folk ikke kunne se

filmen. Omvendt er jeg glad for, at filmen så til gengæld ikke er glemt i det kæmpestore mainstream-hav, hvor alt andet synker til bunds dagligt. Han smiler underfundigt – men bliver så alvorlig igen: En stor del af kritikken – tror jeg – bunder efter min mening i Janteloven, fordi serien var dyr. Og når man så kommer med et flagskib, så er det grundlæggende dansk mentalitet at finde noget, der kan pille serien ned. Jeg er så træt af alle de rejser, du og jeg og alle har foretaget, hvor vi oplever at skulle forklare Danmark i tre ord. Så siger de fleste af os: Velfærd, høj skat og Jantelov. “What’s jantelov”, spørger de, og det kan ingen forklare. Ingen siger, at de praktiserer Janteloven. Så hvor findes den, hvis ikke den har en afsender, men vi taler om den? Jeg kan sige, at den markedsføres hver dag. Men den er også en del af dansk mentalitet, som er bygget op siden 1864. Det er både et gode og en forfærdelig tragedie, at vi er så ens, at der ikke er plads til noget, der skiller sig ud, uanset om det er en særhed eller en storhed. Jeg tror, at noget af det, der har fornærmet de folk, der kritiserer filmen, er, at jeg naivt troede, at man i 2014 godt kunne sige: Danskerne er ikke “Guds udvalgte”


nr. 6 / december 2014

11

Jeg har bare villet beskrive, at politik drevet af følelser kan være livsfarligt. Også ISIS er drevet af fanatisme, og det er jo en katastrofe (citat af Monrad, red.). Vi er jo fornuftige moderne mennesker, selvfølgelig ved vi godt det. Og det har fået nogle til at hoppe op af stolen i raseri – i dag! Grænsen: Kom kritikken bag på dig? Ja, i høj grad. Ikke at det skabte debat, men at debatten blev så giftig. Og især alliancen mellem historikere, Dansk Folkeparti og visse kulturpersonligheder er helt uhørt. Så jeg tror, at vi har trådt på noget helt essentielt her. Der kom et smukt land ud af nederlaget. Vi blev et homogent land, som klarede sig godt, og et folk, der gjorde sig enormt ens. Men så snart nogle stikker ud, så falder de uden for homogeniteten, og så skal de slås ned. At være “Guds udvalgte” er jo en vanvittig tanke. Men når jeg lader nogen sige sætningen i filmen – så er det ikke, fordi jeg angriber det politisk i serien, men fordi historien i filmen siger, at den form for nationalisme er vanvid. Vi har lært i skolen, at Dannebrog faldt ned fra himlen, og vi føler os nok lidt specielle. Men vi er i virkeligheden ikke bedre end tyskere, franskmænd, hollændere etc. Måske har de fejl, men de er ikke værre eller bedre end os. Grænsen: Ville du gå i kødet på dette syn på danskheden? Nej, jeg ville ikke gå i kødet på det. Jeg ville bare lave en historisk korrekt film om, at der var en fuldstændig vanvittig eufori, der førte til, at vi fik tæv. Jeg skulle beskrive, at det, der skete i 1864, blev født af den retorik, som blev benyttet dengang. Jeg har ikke opfundet retorikken fra 1864. Hvis Dansk Folkeparti kunne deres historie, ville de se, at det er ordret afskrevet fra Monrads taler – og i øvrigt også Grundtvigs. Jeg har bare villet beskrive, at politik drevet af følelser kan være livsfarligt. Også ISIS er drevet af fanatisme, og det er jo en katastrofe.

Grænsen: Hvilken relevans har historien om krigen for os i dag? Historien har den relevans, man selv oplever. Jeg har ikke noget mål om at sige andet end det, der siges i filmen. Men jeg er blevet chokeret over at opdage, at jeg bor i et land, hvor der pludselig kommer budskaber fra et parti, der vil styre og udstede dekreter om, hvordan man skal lave kunst. Jeg bliver forskrækket over, at Dansk Folkeparti tilsyneladende er den eneste kulturbannerfører i Danmark i dag. Læg mærke til, at ingen andre fører ordet, ingen andre. Jeg elsker ultimativt “1864”. Jeg synes, at skuespillere, scenografer, production designere – alle, der har været med på den her film – har arbejdet på deres max. og skabt et episk værk til Danmark. “1864” er en hyldest til dem, der døde dernede. At filmen så derudover har sat fokus på en problematik, som ikke har været særlig kendt, dét var der ingen, som kunne forudsige. Altså diskussionen om, hvad danskhed er: Danskerne som Guds udvalgte folk. Hele den nationalistiske sfære, som bar os ind i krigen i 1864, og som så blev lagt død. Den følelse er åbenbart fuldstændig levende – og åbenbart stadigvæk et utroligt ømtåleligt emne 150 år efter. Grænsen: Det ville du gerne vise os? Det har ikke været mit mål eller min hensigt. Men det er jeg jo kommet til ved at vise historien fra dengang og bringe den op til i dag, konkluderer Ole Bornedal.


12

nr. 6 / december 2014

DU KAN NÅ DET ENDNU 2014 går på hæld, og det betyder, at markeringen af 150-året for Slaget ved Dybbøl så småt er ved at klinge af. Hvis du ikke nåede at opleve den officielle markering den 18. april på Dybbøl Banke eller en af de mange museumsudstillinger rundt om i landet, så kan du stadig nå det. GRÆNSEN bringer her en oversigt over såvel faste som aktuelle udstillinger og onlinekilder om 1864.

MIDLERTIDIGE UDSTILLINGER OM 1864

PERMANENTE UDSTILLINGER OM 1864

JYLLAND

DYBBØL MØLLE.

DANSK LANDBRUGSMUSEUM: “SÆRUDSTILLING: SOLDATERNES EGNE FORTÆLLINGER FRA KRIGEN I 1864”

HVAD: Udstilling om soldaters fortællinger om sult og mad under krigen i 1864. HVOR: Randersvej 4, 8963 Auning. HVORNÅR: Kan ses frem til den 1. september 2015.

FYN MEDIEMUSEET: “1864 I MEDIERNE”

HVAD: Udstilling om datidens og nutidens mediedækning af Slaget ved Dybbøl. HVOR: Brandts Torv 1, 5000 Odense C. HVORNÅR: Kan ses frem til den 4. januar 2015.

SJÆLLAND DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING: “EN REKRUT FRA 64” – ILLUSTRATIONER AF FRANTS HENNINGSEN”

HVAD: Udstilling med 50 tegninger af maleren Frants Henningsen, der blev brugt til at illustrere P. Fr. Rists selvbiografiske roman “En rekrut fra 64”. HVOR: Stockholmsgade 20, 2100 København Ø. HVORNÅR: Kan ses frem til den 25. januar 2015. NATIONALMUSEET: “MENNESKER I KRIGEN – 1864 – MENSCHEN IM KRIEG”

HVAD: Dansk-tysk udstilling, der giver en kronologisk fortælling om krigens begivenheder og dens personer. HVOR: Ny Vestergade 10, 1220 København K. HVORNÅR: Kan ses frem til 1. marts 2015. TØJHUSMUSEET: “SÆRUDSTILLING: 1864 – AFSLUTNING OG BEGYNDELSE? ”

HVAD: Udstilling om krigen i 1864 og dens følger. HVOR: Tøjhusgade 3, 1220 København K. HVORNÅR: Kan ses frem til 30. december 2014.

HVAD: Udstilling om Dybbøl Mølle som nationalt symbol og erindringssted for både Danmark og Tyskland. HVOR: Dybbøl Banke 7, 6400 Sønderborg. HVORNÅR: Åbningstider m.m.: www.museumsonderjylland.dk/dybbol-molle.html HISTORIECENTER DYBBØL BANKE.

HVAD: Udstilling for børn og voksne om 1864, der er placeret på skanserne ved Dybbøl, med kanoner, marketendertelte, levende fortællinger m.m. HVOR: Dybbøl Banke 16, 6400 Sønderborg. HVORNÅR: Åbningstider m.m.: www.museumsonderjylland.dk/dybbol-banke.html MUSEUM SØNDERJYLLAND SØNDERBORG SLOT.

HVAD: Udstillinger om De Slesvigske Krige, Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920. HVOR: Sønderbro 1, 6400 Sønderborg. HVORNÅR: Åbningstider m.m.: www.museumsonderjylland.dk/sonderborg.html FREGATTEN JYLLAND: “SØSLAGET 1864”.

HVAD: Udstillinger for børn og voksne, der omfatter en komplet aptering af fregattens batteridæk, kanoner og en digital rejse tilbage til søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864. HVOR: S.A. Jensens Vej 4, 8400 Ebeltoft. HVORNÅR: Åbningstider m.m.: www.fregatten-jylland.dk


nr. 6 / december 2014

13

Thomas Kluges maleri “Dybbøl 1864”. Foto gengivet med tilladelse fra Museum Sønderjylland.

ONLINEKILDER

• Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot. “1864 – krigen der ændrede Danmark. ” En tidligere udstilling, der nu kan nu ses online i 3D: www.360-foto.dk/krigen-1864 • Grænseforeningen. Slå “Krigen i 1864” op i online leksikonnet på www.graenseforeningen.dk/leksikon • Historiecenter Dybbøl Banke. Arkiv: www.1864.dk • Historiecenter Dybbøl Banke. “Rute 1864”. App udviklet af Historiecenter Dybbøl Banke, der ved hjælp af smartphonen giver mulighed for en interaktiv tur omkring de steder, hvor Slaget ved Dybbøl udspillede sig. App’en kan gratis downloades til android og iPhone på de respektive app-stores. • Statens Arkiver. Kildepakke om 1864: www.kildepakker.sa.dk/kildepakker

18. APRIL 2014: Den 18. april 2014 blev markeret på Dybbøl Banke og i Sønderborg by med en civil og en militær ceremoni, en dansk-tysk mindegudstjeneste, flere kulturarrangementer og en forestilling i koncertsalen Alsion. Ifølge politiets skøn mødte omkring 15.000 danske og tyske gæster op på dagen. Blandt de ca. 200 officielle gæster var regentparret, H.K.H Prins Joachim og Prinsesse Marie, Statsministeren og Folketingets Formand. Læs mere og se billeder fra dagen på www.dybboel2014.dk/18-april. /mc

THOMAS KLUGE: DYBBØL 1864 Af Inge Adriansen

Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har netop erhvervet et stort historiemaleri. Billedet, der bærer titlen “Dybbøl 1864”, måler 250 x 250 cm og er udført af Thomas Kluge. Motivet er en scene fra Slaget ved Dybbøl i 1864, der udspiller sig i det nutidige kulturlandskab i Skanse 8 på Dybbøl Banke. Ved et bord i skansen ser man fire udgaver af den samme mandsperson i dansk uniform. På bordet står et skakspil, hvor ’hvid’ står skak og bliver skakmat i næste træk. Stemningen er opgivende og bekymret. Modstanderen har allerede forladt scenen men har efterladt sin pikkelhjelm på bordet. Thomas Kluges leg med virkelighed og historie vækker beskuerens nysgerrighed og undren over motivets betydninger. Kluge sætter spørgsmålstegn ved, hvem der i virkeligheden sejrede i 1864, og hvem der led nederlag, set i et længere perspektiv. I billedet blander han desuden fortid og nutid, virkelighed og fantasi. Inden for rammerne af en magisk, symbolsk realisme inddrager Kluge kendte nationalhistoriske elementer, men selve fortællingen i billedet er uheroisk. Maleriet “Dybbøl 1864” refererer til Thomas Kluges første historiemaleri, ”Et kort ophold”, der blev udført i 1998 på bestilling af den daværende amerikanske ambassadør i Danmark, Edward Elson. Ambassadøren skænkede maleriet til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Motivet er danske tropper i Bosnien i midten af 1990’erne og skildrer fire bevæbnede, danske soldater med hjelme med FN-emblemer. De står bag en ruinmur i et bjerglandskab ved siden af en kampvogn og med et FN-observationstårn i baggrunden. Billedet er malet med fotografisk realisme men rummer også urealistiske, foruroligende elementer. Ligesom hans Balkan-billede giver Kluges nye historiemaleri fra Dybbøl mulighed for flere fortolkninger. Billederne viser, at historiemaleriet ikke er død som genre, selvom det ikke længere er nationalt heroiserende. Ved afsløringen af “Et kort ophold” sagde Edward Elson, at Danmark omsider var “kommet ud af skyggen fra 1864” – dvs. nederlagsfølelsen – i kraft af de danske troppers fredsskabende virksomhed på Balkan. Det gav inspiration til ønsket om at få Thomas Kluge til at udføre et historiemaleri med motiv fra krigen i 1864 til Sønderborg Slot med den samme soldat som model. Thomas Kluge var straks med på ideen, og efter en heldags skansevandring i år 2000 udførte han en skitse til billedet. Af flere grunde kom der til at gå mange år, før billedet kunne udføres. Men i 2014 – 150-året for krigen – lykkedes det takket være generøs støtte fra BHJ-Fonden, Fabrikant Mads Clausens Fond, Ny Carlsberg Fondet, P.J. Schmidt Fonden og Sportgoodsfonden.


14

nr. 6 / december 2014

VELFÆRDSSTATEN

– DET ER TYSKERNES SKYLD Den danske velfærdsstat er et resultat af nederlaget i 1864. Det fremgår af professor Jørn Henrik Petersens styrtløb ned igennem danmarkshistorien i fortællingen om en af de mest markante udløbere af Slaget ved Dybbøl. Af Jørn Henrik Petersen, professor i velfærdshistorie, SDU

Ud af nederlaget i 1864 opstod et nyt Danmark. Vi var blevet en småstat, placeret i den internationale 2. division, men i modsætning til tidligere tiders langt større og mere eller mindre multietniske helstat blev Danmark nu et land med fælles etnicitet, sprog og kulturarv. Af nederlagets aske opstod som en anden fugl Phønix ’det moderne Danmark’ – og det mentale grundlag for den velfærdsstat, der i dag er under så voldsom beskydning, har sit udspring i tiden efter nederlaget ved Dybbøl. Det var ikke mindst præsten, digteren og politikeren N.F.S. Grundtvig og digteren Jeppe Aakjær, der særligt markant prægede tidens tanker og formulerede langtidsholdbare visioner for danskerne og Danmark. De to har skrevet strofer, der bedre end så meget andet bringer os godt på vej til at forstå den danske nationale identitet – så svær denne ’danskhed’ end er at sætte ord på og gøre forståelig for andre, der har en anden baggrund. Da Grundtvig i 1820 skrev “Danmarks Trøst”, var det med Slaget på Reden (1801), Københavns bombardement og flådens tab (1807), statsbankerotten (1813) og tabet af Norge (1814) som bagtæppe. De danske stormagtsdrømme havde lidt en krank skæbne, vores selvforståelse var krakeleret, og Grundtvig skrev sig ind i tidens begyndende forståelse af egen national identitet i en fase præget af både økonomisk og moralsk sammenbrud.

Foto: Scanpix

GRUNDTVIG OG FOLKET


nr. 6 / december 2014

15

Langt mere af malmen så hvid og så rød fik andre i bjerg og i bytte; hos dansken dog findes det daglige brød ej mindre i fattigmands hytte; og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt.

Langt mere af fik andre i bjer hos dansken d ej mindre i fat og da har i rig når få har for

Grundtvig 1820

Kærlighed alt sit udretter som nødvendigt, men dog frit, flytter frit, hvad loven sætter: skellet mellem mit og dit, er ej blot dog at undskylde, men er hele lovens fylde.

Grundtvig 1820

Kærlighed alt som nødvendi flytter frit, hva skellet mellem er ej blot dog a men er hele lo

Grundtvig 1853

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord som det, jeg ville ej med kongers bytte, opklaret gang i ædle fædres spor med lige værdighed i borg og hytte. Grundtvig 1839, 1872

Grundtvig 1853

Et jævnt og m som det, jeg vi opklaret gang med lige værd

Grundtvig 1839, 187


16

nr. 6 / december 2014

Rykker vi så tiden frem til 1840’ernes slutning, da der blev kaldt på noget, der kunne udvikle sig til en demokratisk forfatning, stod man – tabet af Norge til trods – stadig i en helstat. Men hvem skulle have indflydelse? Hvem var folket? Var der ét folk, eller var der flere? Hvad med holstenerne? Skulle slesvigerne ikke selv have et ord at skulle have sagt? Slesvig var jo ikke kun Slesvig. Det var et område med fire “folkesprog”: dansk, tysk, angeldansk på Angel og frisisk. Grundtvigs svar var klart: “Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil”. Godt nok et klart svar og så måske alligevel ikke. Den “nationale” grænsedragning skabte sine problemer, men det gjorde den sociale dimension sandelig også. De demokratisk stærkt engagerede ønskede, at folket skulle styre, men var “almuen” folk? Var almuen, hoben, mængden et folk – og kunne man give “mængden” magten? Var “mængden” moden, eller ville den forfalde til bare at varetage egne interesser og savne blik for det almene? Folket var ikke identisk med hoben. Hoben skulle først “opdrages” til fornemmelse og forståelse af, hvad det betød at tilhøre et folk. Folkelig oplysning, folkelig dannelse – folkehøjskole. Uden det kunne et folkestyre ikke fungere. Derfor var Grundtvig på dette tidspunkt skeptisk over for ønsket om en grundlov. Så indtraf den Første Slesvigske Krig, hvor den danske regerings soldater kæmpede mod den slesvig-holstenske oprørshær. Selv om mange har villet se det som en krig mellem Danmark og det stormægtige Tyskland, var der jo ikke tale om en krig i ordets egentlige forstand, fordi Slesvig og Holsten var en del af helstaten. Der var heller ikke tale om en tysk nationalstat. Det var en krig mellem kongeriget Danmark og en slesvigsk-holstensk oprørshær.

Der er endda dem, der har set Jens Vejmand som velfærdsstatens egentlige fader, fordi han ses som sindbillede på en tvivl, “om der var brød til alle mand” – “ej mindre i fattigmands hytte”, og om ”der var lige værdighed i borg og hytte”, som Grundtvig ville det

LIDENHED OG LIGHED

Når nederlaget i 1864 gjorde Danmark til en lille nationalstat med fælles etnicitet, sprog og kulturel arv som ramme om “det moderne Danmark”, er det et godt eksempel på en velkendt pointe: at konflikter og krige, der indgår i en statsdannelsesproces, er bestemmende for udviklingen af en national identitet – et “vi”, som yderligere styrkes ved en særlig indretning af de politiske og sociale institutioner.

“For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes”. Det var H.P. Holsts inskription på en skuemønt, der blev præget i anledning af Industri- og Kunstudstillingen i København 1872. Grundtvig havde i 1864 genoptaget sit politiske virke i en protest mod højrekræfternes forsøg på at indskrænke valgretten, men i modsætning til hans position i 1848/49 kæmpede han nu mod alle indskrænkninger af valgretten og støttede en styreform, der hvilede på folket. Landstinget så han forankret i privilegiet, pengepungen og regnekunsten – tre ting, som ikke hørte det folkelige Danmark til. Perioden blev præget af udvikling af en national identitet, der fokuserede på, at man måtte se indad og fokusere på, hvordan landets institutionelle struktur skulle tage sig ud – en indre national oprustning. Lidenhed og lighed gik hånd i hånd i opbygning af det danske. Landet, hvor “få har for meget, og færre for lidt”, hvor der er “lige værdighed i borg og hytte”, hvor der var “brød til alle mand, købstedfolk som bønder”, hvor det daglige brød ej mindre fandtes “i fattigmands hytte”. Hermed anslås den mentalitet og de tanker, der pegede frem mod socialsikrings- og senere velfærdsstaten. FATTIGLOVE – POLITIKERE VILLE IKKE KOPIERE TYSKLAND

I det 19. århundrede byggede man på en enhedsforsørgelse i form af fattiglove, der ikke skelnede mellem forskellige kategorier, og som indebar retsvirkninger for den enkelte modtager. Den Første Slesvigske Krig spejlede dog en undtagelse. I maj 1848 udsendtes et cirkulære, der opfordrede til at yde hjælp til fattige soldaterfamilier, hvor faderen kæmpede i kongens hær. Og den skulle vel at mærke ydes uden fattighjælpens brændemærkende virkninger: tab af råderet over ejendele, tab af valgret og valgbarhed, restriktioner på ægteskabsindgåelse. De patriotiske hjerter skabte grobund for en forsørgelse uden de sædvanlige umyndiggørende virkninger. Under 1864-krigen mod den tyske overmagt åbnede de patriotiske hjerter sig igen for soldaterfamilierne, idet man ved lov vedtog, at hvor


nr. 6 / december 2014

17

Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd, med læderlap for øjet og om sin sko et bånd, det er såmænd Jens Vejmand, der af sin sure nød med hamren må forvandle de hårde sten til brød.

Hvem sidder der b med læderlap for det er såmænd Jen med hamren må f

Der står på kirkegården et gammelt frønnet bræt; det hælder slemt til siden og malingen er slet. Det er såmænd Jens Vejmands. Hans liv var fuldt af sten, Men på hans grav - i døden, man gav ham aldrig én Jeppe Aakjær 1905

Foto: Scanpix

Der står på kirkeg det hælder slemt t Det er såmænd Je sten, Men på hans grav Jeppe Aakjær 190

en forsørger var i krigstjeneste, skulle hustruer og børn have ret til fattighjælp uden at blive udsat for at blive socialt “brændemærket”. Vedtagelsen skete umiddelbart forud for en intens debat om at sætte skel mellem “værdigt” og “uværdigt” trængende. Diskussionen bølgede, men der skete ikke rigtig noget før omkring 90’erne. Da så et omfattende lovkompleks dagens lys: revideret fattiglov (1891), alderdomsforsørgelse (1891), sygekasselovgivning (1892) og ulykkesforsikringslov (1898); men det blev ikke en kopi af det, der i 1880’erne var gennemført i Tyskland. 1864 havde sat sit spor. De politikere, der banede vejen, var en generation mærket af nederlaget i 1864. Selv om man i Tyskland havde gennemført sygeforsikring i 1883, ulykkesforsikring i 1884 og alderdoms- og invaliditetsforsikring i 1889, ville danske politikere ikke imitere Tyskland – dertil var traumet for stort. Derfor var kritikken af de tyske ordninger intens. Derfor gik vi vores egen vej og lagde grunden til en senere velfærdsstat, der forudsætter, at folk lever hele deres liv i det land, hvor de fødes, og har en indbyrdes, nationalt afgrænset solidaritet, så de, der klarer sig godt, finansierer velfærdsydelser til dem, der klarer sig mindre godt, i forvisning om selv i givet fald at blive behandlet på

samme måde. En såre national velfærdsstat med indfødsretten som central kerne. Man lagde i tiden afgørende vægt på, at de danske ordninger skulle bygges op “fra neden” i modsætning til de tyske, der var bygget af en stor arkitekt “fra oven”. Netop det gjorde, at den i Tyskland strengt gennemførte plan havde vist sig som en hindring for livets frie vækst. Derfor var det i Danmark afgørende, at sociallovgivningen skulle ses som led i “en organisk udvikling”, hvor man byggede på “det bestående”. DET SOCIALE KOMPROMIS

Det var Venstre og et lidt fodslæbende Højre, der bar den tidlige socialpolitik igennem. Det var der mange grunde til, men det spillede utvivlsomt en rolle, at alle gode kræfter nu måtte finde hinanden i fælles og enig modstand mod de fædrelandsfjendtlige retninger. Borger og bonde måtte stå sammen om at beskytte den bestående samfundsordens grundlag mod socialistiske omvæltningsforsøg. Dette hang selvfølgelig sammen med den gryende arbejderbevægelses udvikling. Dens begyndende kamp blev stærkt støttet af den sociale indignation, der var bærende i en del af periodens litteratur, for eksempel hos Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, Johan Skjoldborg og Jeppe Aakjær.

Det er just den sociale indignation, der finder udtryk i Aakjærs ’Jens Vejmand’. Der er endda dem, der har set Jens Vejmand som velfærdsstatens egentlige fader, fordi han ses som sindbillede på en tvivl, “om der var brød til alle mand” – “ej mindre i fattigmands hytte”, og om “der var lige værdighed i borg og hytte”, som Grundtvig ville det. Bestræbelserne på at udvikle samfundsmæssige institutioner, der pegede frem mod en fælles opfattelse af, “at vi alle er i samme båd”, fortsatte, men der skulle gå lang tid, før det bare sådan til husbehov var en virkeliggjort utopi. Klassesolidaritet, ja endog international klassesolidaritet, skulle i mange år endnu leve side om side med tanken om et nationalt fællesskab. Men man bevægede sig dog fremad med arbejdsløshedsforsikring (1907) og invaliderentelovgivning (1921). Enighed var der ikke, men kompromisser sikrede, at man gradvist udviklede et sammenhængende system af sociale sikringsordninger. Da Socialdemokratiet i 1924 dannede regering, understregede Stauning, at partiet ikke længere var et klasseparti. Det markerede samtidig, at Socialdemokratiets internationalt baserede klassesolidaritet var krakeleret i kølvandet på Første Verdenskrig. Splittelsen af arbejderbevægelsen i en socialde-


18

nr. 6 / december 2014

mokratisk og en kommunistisk gren var en manifest realitet. Ved Kanslergadeforliget den 30. januar 1933 fandt arbejder- og bondebevægelse hinanden i Danmark i et forlig, der op gennem 30’erne skulle fastholde landet på folkestyrets form, mens andre lande bevægede sig i totalitær retning. I partiprogrammet Danmark for Folket fra 1934 fastholdt Stauning på den ene side solidariteten med arbejderne, for det var dem, der skulle bære Danmark frem mod det for alle gode samfund – men på den

deklasseres. Nu talte man om ubetingede ydelser, og også de hævdvundne forsikringsordninger ændrede karakter. Dermed nærmede man sig en samfundsform, der byggede på den forståelse, at vi lever i dyb, indbyrdes afhængighed og har et ansvar for hinanden. Vi finansierer i hovedsagen velfærdsstaten gennem beskatningen, der hviler på skattepolitiske synspunkter, og vi fordeler ydelserne efter andre – socialpolitiske – hensyn. Der stilles ikke krav til den enkeltes gøren og laden hverken i fortid, nutid eller fremtid. Sat på spidsen kan man derfor tale om, at den klassiske velfærdsstat byggede på et princip om “nogetfor-ingenting”. Udviklingen af velfærdsstaten i 60’erne betød en stærk stigning i de offentlige udgifter – og i skattetrykket. Antallet af offentligt ansatte voksede, og det samme gjorde antallet af dem, der på helårsbasis oppebar overførselsindkomst.

Vi er på vej til at genoplive det 19. århundredes skelnen mellem “værdigt” og “ikkeværdigt” trængende anden side anvendte han også tanken om et folkeligt fællesskab, der skulle omfatte stort set alle danske. Der skulle være plads for alle, der ville Danmark for folket. Med denne fællesskabstanke antydede han konturerne af en fremtidig, universel velfærdsstat. Man kan måske nok mene, at 1. Verdenskrig og Genforeningen havde reduceret betydningen af 1864, men tanken om “lige værdighed i borg og hytte” havde brændt sig ind i den danske mentalitet. DEN MODERNE VELFÆRDSSTATS …

Hvis vi herefter lader velfærdsstaten fremstå i kølvandet på vedtagelse af loven om folkepension i 1956, så spillede “den lige værdighed” en stor, måske næsten den største rolle. For at undgå en opdeling i “dem” og “os” afskaffede man de nedarvede retsvirkninger i forsorgslovgivningen og de knæsatte værdighedsbestemmelser i pensionslovgivningen. Der skulle ikke

… IBOENDE VANSKELIGHEDER

En samfundsform, der på en og samme tid kræver mådehold, generøsitet og arbejdsvilje, har iboende vanskeligheder. Derfor var der også dem, der i begyndelsen af 1970’erne spurgte, om de fik valuta for pengene, om de m.a.o. fik tilstrækkeligt meget tilbage fra det offentlige til gengæld for den høje skat, de følte at betale. Det havde politiske konsekvenser, der fx spejlede sig i jordskredsvalget i 1973, hvor Mogens Glistrups Fremskridtsparti fik mange stemmer på netop nul-skats-politik. Og det havde andre og måske mere alvorlige konsekvenser i henseende til, hvordan vi så på hinanden. De, der var i vanskeligheder, blev i stigende grad set som snyltere og misbrugere, og der blev fremmanet en modsætning mellem en arbejdende be-

folkning og en voksende gruppe af viljeløse samfundsnassere med sugerøret dybt nede i skattebetalernes lommer. MODERNISERINGSPROGRAM OG KONKURRENCESTAT

Op gennem 80’erne arbejdede den daværende borgerlige regering med sit såkaldte moderniseringsprogram. Og det lå implicit i arbejdet, at regeringen ville berede grundlaget for en ny samfundsmodel. Modellen gik hånd i hånd med det princip om “noget-for-noget”, som blev lanceret i 1988 i forbindelse med et indgreb over for de unge. Socialdemokraterne var tøvende, men tog gradvist tanken til sig og begyndte i en stadig voksende grad at tale om “pligt-og-ret”-princippet. Der udviklede sig et nyt tankesæt, som stort set alle politiske partier i dag har taget til sig. Opgaven var at belønne dem, der kunne og ville, og at straffe dem, der kunne, men ikke ville, mens de, der ville, men ikke kunne, skulle hjælpes. Ingen sætter spørgsmålstegn ved det. Det er uomgængeligt og begrunder det, der igennem de senere år er blevet lanceret som “nødvendighedens politik”. Man erindrer sig den tankeverden, der prægede filantropien i slutningen af 1800-tallet og fattigkommissionen af 1869 med dens skelnen mellem “værdigt” og “ikke værdigt” trængende. Vi er på vej til at genoplive det 19. århundredes skelnen mellem “værdigt” og “ikke-værdigt” trængende. De “afhængige”, de “sårbare”, de “udsatte” var engang genstand for andres medfølelse og medlidenhed. Nu er de blevet syndebukke, genstand for fortørnelse, foragt og vrede. I den fremherskende politiske dagsorden er der indbygget den – ikke udtalte – forudsætning, at der ikke længere er plads til dem, som ikke står tidligt op hver dag for at gå på arbejde, og som knokler for at få arbejdstid og privatliv til at hænge sammen. Og har man ikke dansk etnicitet, er det så meget desto værre.


nr. 6 / december 2014

1864 | Læren fra ark i 150 år og stat i Danm

Redaktion

|

professor MSO Rasmussen er Mikkel Vedby Militære Studier. ved Center for og centerleder dansk forfundet og særligt Krig, risikosam Rasmussens Mikkel Vedby svarspolitik udgør . forskningsområder og forsker ved Struwe er ph.d. Lars Bangert forskning blanStudier. Hans på Center for Militære og fokuserer statskundskab og historie der spolitik og strategi. dansk sikkerhed jde visenUddrag af håndarbe eje. Forsideillustration: Knörr. I privat lavet af Anna de Dybbøl Mølle

ISBN 978 87 7674

Krig, politik

er for-

else. Det i den danske hukomm præget som ætset ind dette nederlag Krigen 1864 står hvordan har n i det et nederlag, men på slagmarke tællingen om historien skrevet ved da? I 1864 blev rie stadig synlig Danmark siden er denne krigshisto land. og 150 år senere ærker i Sønderjyl sydlige Jylland, de talrige mindesm Dybbøl og ved konkrete begivenDannevirke, på videre end de som gik langt sætter rammer der 1864 fik en mening, del af historien, mere synlevede i den usynlige krigen bliver den heder, og som r. I 150-året efter er af den handlinge e markering for fremtidig og andre konkrete tillinger, tv-serier spiller 1864 uden lig i mindeuds hvor stor en rolle begivenhed, men store nationale ke var en et fra Dannevir for projektørlyset? fyring efter tilbagetog rps den dag i General de Mezas det danske officersko ed i 1864 og præger de virkelige bevigtig begivenh helt eget liv afkoblet den lever i dag sit frem i lyset, da dag. Denne historie antologi hevet melbliver i denne Fyringen dag bør være i er. givenhed hvordan forholdet om 1864 og om, fortæller både ledelse. for militære betyder og stadig lem den politiske har betydet og på, hvad 1864 Bogen er skrevet Denne bog ser s rolle i verden. memindst for Danmark der med deres Danmark og ikke videnskaberne, historie- og samfunds 1864. af forskere fra af Læren på traditioner ser get forskellige

| Forfattere

Læren af 1864

BØGER OM 1864

Læren af 1864t

sta Krig, politik og år i Danmark i 150

Redigeret af e Lars Bangert Struw Rasmussen Mikkel Vedby

Syddansk Unier lektor ved historie. Michael Bregnsbo k tidlig moderne og versitet i europæis på enevælden er fokuseret Hans forskning . ved det danske imperium er ph.d.-stipendiat Rasmus Dahlberg en årrække Universitet. Igennem ns er og i Københav forsket i katastrof har Rasmus Dahlberg historieskrivning. tisk sker ved kontrafak n er dr. og seniorfor Hans Mouritze olitik er centrale er og udenrigsp DIIS. Småtstat . Mouritzens forskning emner i Hans og forsker ved Olesen er ph.d. Mikkel Runge dansk udensområde er DIIS. Hans forskning analogier i brugen af historiske rigspolitik og er. gsprocess Copenbeslutnin er professor ved Ove Kaj Pedersen staten og konSchool. Velfærds udhagen Business de seneste år har igennem kurrencestaten ste forskningsPedersens væsentlig gjort Ove Kaj områder. ved Copend er professor Uffe Østergår sme, erindring School. Nationali Østerhagen Business Uffe i af nøgleordene og krig er nogle . forskning gårds

844 9

MORDET VED DYBBØL BANKE Man er i solidt militært selskab i den historiske krimi ”Mordet ved Dybbøl Banke”, som er skrevet af debutanten Claus Mørkbak Højrup. Han er selv officer af reserven ved feltartilleriet. Han bruger det ødelæggende angreb den 18. april 1864 og timerne op til slaget som kulisse for et hæsblæsende drama, hvor en mordgåde skal opklares, inden det totale kaos indfinder sig på Dybbøl og i Sønderborg. Den myrdede er ingen ringere end generalmajor P.H.C. du Plat, som ved Dybbøl havde kommandoen over hærens 2. division. I bogens galleri indgår desuden flere håndfulde andre historiske militærpersoner. I centrum i denne forsamling af forvirrede og delvist ukvalificerede militærfolk står Hans Bielke, feltgendarm og tidligere overbetjent ved Københavns politi. Han er en brysk herre med et skarpt blik, og det er ham, der skal løse gåden om mordet. Opklaringen fører læseren gennem et Sønderborg i opløsning, hvor korruption, Røde Kors, ambitiøse officerer, en hovmodig militær ledelse og muligvis preussiske spioner lægger hindringer i vejen for opklaringsarbejdet. Undervejs stilles Bielke ansigt til ansigt med sin egen fortid, og hvordan det kan være, at han med sine krigsskader og et desillusioneret syn på personer i uniform alligevel befinder sig i begivenhedernes centrum. Bogen er den oplagte gave til folk med særlig interesse for den danske hær. Claus Mørkbak Højrup: ”Mordet ved Dybbøl Banke”, People’sPress, 432 sider.

LÆREN AF 1864

DA DANMARK BLEV DANMARK

I akademiske, historisk og politisk interesserede kredse står krigen i 1864 som ætset ind i hukommelsen – er blevet en del af den historiske bevidsthed. Baggrunden for, at lige netop denne krig tillægges så stor betydning for Danmark, forklares i bogen “Læren af 1864 – krig, politik og stat i Danmark i 150 år”. Bogen er skrevet af en række af Danmarks mest kompetente forskere fra historie- og samfundsvidenskaberne, der ud fra meget forskellige synsvinkler ser på læren af 1864. Og de skal roses for en veloplagt formidling af stoffet. Konsekvensen af 1864 for det danske samfunds strukturer er emnet for forskernes undersøgelser og beskrivelser. 1864 har spillet en vigtig og central rolle i forestillingerne om, hvad Danmark kunne og skulle være, og bogen trækker linjerne fra 1864 helt op til i dag og undersøger, hvordan læren fra 1864 viser sig i konkrete situationer – fra besættelsen under 2. Verdenskrig til Irakkrigen. Bogen analyserer desuden, hvad Danmark og danskerne i tidens løb har lært af 1864 og viser, hvordan chokket fortager sig, indtil 1864 er noget, man lærer om, snarere end lærer af. Tilsammen danner bogens kapitler en samlet historie om den danske stat, dens udenrigspolitik og den danske samfundsudvikling i lyset af 1864. Kapitlerne kan dog også sagtens læses alene, som stærke, enkeltstående analyser.

Bogen ”Da Danmark blev Danmark” med undertitlen ”Fortællinger om forhistorien til 1864” har sin helt egen varedeklaration. Den er skrevet af den tidligere rigsarkivar Johan Peter Noack, der også har været direktør for Institut for Grænseregionsforskning og lektor i det 20. århundredes historie på Aarhus Universitet, nu emeritus i det hele. Noack har tidligere skrevet bøger om det danske mindretal i Sydslesvig fra 1920–1955, og læseren mærker hurtigt, at man er i godt og grundigt selskab. Det er begivenhederne, som leder op til 1864, der interesserer Noack. Bogen er et udtrykkeligt opgør med en ifølge forfatteren fremherskende tendens blandt danske historikere, der ser krigen som et resultat af et uforståeligt dansk nationalt overmod og selvovervurdering. Den synsvinkel er stærkt forenklet, og den yder ikke retfærdighed til litteratur og kilder, som i mere end 50 år har været til rådighed, mener Noack. I bogen fortæller han historien om, hvordan krigen udsprang af de krampetrækninger, som tilblivelsen af et nyt samlet Tyskland medførte. Han følger udviklingen fra 1840’erne til 1864 og leverer en fængslende version af politiske handlingsmønstre i en tid, der var præget af revolution og modernisering i mange europæiske lande. Undervejs leverer forfatteren flere alternativer til de gængse forestillinger om, hvordan Danmark blev til Danmark.

Læren af 1864 – krig, politik og stat i Danmark i 150 år. Redigeret af Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen. Udgivet af Syddansk Universitetsforlag, 188 sider.

Johan Peter Noack: ”Da Danmark blev Danmark”, 355 sider, Gyldendals Forlag.

19


20

nr. 6 / december 2014

T E D

RINGE

IV AN

GRÆNSEFORENINGENS STRATEGI 2015-2020

PÅ VEJ MOD 2020

Slesvig, grænselandet og forholdet mellem flertal og mindretal er en gave. Og en opgave. Også for Grænseforeningen. I en globaliseret verden får grænser ny betydning. Hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland tidligere var en front og en kampplads, er vores nationale grænse mod syd i dag et mødested, hvor en stærk bevidsthed om egen kultur, eget sprog og egen identitet bliver tydelig. Det giver den sikkerhed og ro, der skal til for at kunne åbne sig og etablere et frugtbart samarbejde med det anderledes – mellem flertal og mindretal. Denne strategi rækker frem mod 2020, hvor 100-året for grænseflytningen skal markeres og fejres. Et sådant jubilæum er samtidig en anledning til at binde sløjfe mellem fortid, nutid – og fremtid. Grænseforeningens opgaver har naturligvis ændret sig markant gennem hund-

redåret, og i de kommende fem år vil vægten forskydes yderligere i retning af det folkeoplysende arbejde, hvor forbindelserne mellem Danmark og Sydslesvig forstærkes. Vi har fortsat et levende og aktivt mindretal i Sydslesvig, og det skal vi huske. Vi skal samarbejde, knytte bånd, skabe viden og være fødselshjælpere for et engagement, der vil videre – som stene, der slår smut. I en moderne verden med mange kulturmøder udløst af større mobilitet, folkevandringer og flygtningestrømme, kan og skal vi samtidig lære af historien og bringe fortællingen om udviklingen i det dansk-tyske grænseland videre. Som håb. Og som inspiration i en verden, hvor flertal og mindretal i utallige grænseregioner

fortsat lever i konflikt og væbnet kamp. Kampen om grænserne og iveren for kulturel ensretning eksisterer desværre fortsat mange steder. I det dansk-tyske grænseland lever flertal og mindretal i dag side om side i en hverdag, der står på flere ben: Dansk, frisisk og tysk. Men grænselandet er andet og mere end et enten-eller, det er også et både-og. Man delte, med historikeren Uffe Østergaards ord, en blomstrende region, tømte den for funktioner og gjorde den til en “udkantsørken”. Men selv i ørkener findes der oaser. Meget tyder på, at grænselandet er godt på vej til at blive en kulturel oase, hvor nyt liv spirer og nye kapitler åbner sig. Her skal Grænseforeningen være fødselshjælper for


nr. 6 / december 2014

21

Stenen slår smut på det danske vand smidt af en legende hånd. Ringene rammer et andet land. Danmark, din skaberånd går som vinden mod øst, går som solen mod vest og over Atlanten!

venskabsforbindelser, mellemfolkelige forbindelser for mennesker i alle aldre – og for konkrete samarbejdsmuligheder inden for politik, kultur, uddannelse, erhverv og økonomi: Grænseforeningens oplysningsarbejde og aktiviteter skal folde sig ud både syd for grænsen, i det øvrige grænseland og i resten af Danmark. Arbejdet skal i de kommende fem år også forsigtigt række ud mod en globaliseret verden, der mange steder kan blive inspireret af grænselandets historie. Ikke mindst KøbenhavnBonn erklæringerne, der siden 1955 har fungeret som normsættende grundlov for, hvordan mindretal og flertal kan leve fredeligt sammen i gensidig tillid og respekt. Grænseforeningens dagsorden og opgaver er med andre ord højaktuelle i en verden fuld af kulturmøder, identitetsdiskussioner og grænsekonflikter. I en grænseløs verden mister mennesket ståsted, rødder og identitet. Derfor har

vi bogstavelig talt brug for grænser for at kende os selv og dermed trygt kunne åbne os. Grænseforeningens slogan “For en åben danskhed” tager udgangspunkt i det danske, men signalerer også, at vi er åbne og har plads til mangfoldighed og forskellighed. Det samme kendetegner det danske mindretal, som med udgangspunkt i dansk sprog, kultur og væremåde er fuldgyldige medborgere i et tysk Slesvig-Holsten. Det er en danskhed, som er sig selv bevidst, men som samtidig vender sig udad. Kerne- og omdrejningspunktet i arbejdet er således Sydslesvig og grænselandet. Centrum for ringene i vandet er nedslagspunktet – Sydslesvig – hvor stenen slår smut er kulturmøder og møder mellem mindretal og flertal, overalt, hvor de findes: I Danmark og i resten af verden. Danskernes viden om det danske mindretal i Sydslesvig og mindretallets erfaringer er stærkt vigende. Grænse-

foreningen vil opprioritere både oplysningen om mindretallets forhold og det konkrete møde mellem mennesker på tværs af grænsen. Det danske mindretal skal fortsat støttes, så det kan trives og udvikle sig. Det forudsætter blandt andet, at alle danskere får større indsigt i grænselandets erfaringer og aktuelle forhold. Kendskab til grænselandets nutid er vigtig i erkendelsen af, at dansk sprog, kultur og identitet kan fastholdes og endda stimuleres i mødet med det fremmede, og at flertal og mindretal kan leve side om side i gensidig respekt. GRÆNSEFORENINGENS OPGAVER

Grænseforeningens arbejde kan beskrives som koncentriske cirkler: 1. DEN FØRSTE RING er Sydslesvig og grænselandet, som er kernen i foreningens arbejde, som det udtrykkes i Grænseforeningens formålsparagraf: At støtte

Foto: Scanpix

Stenen slår smut på det danske vand smidt af en legende hånd. Ringene rammer et andet lan Danmark, din skaberånd går som vinden mod øst, går som solen mod vest og over Atlanten!


22

nr. 6 / december 2014

danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold og at bevare og styrke dansk sprog og kultur: Det gælder gamle såvel som nye aktiviteter: • Venskabsforbindelser mellem Grænse foreningens lokalforeninger og syd slesvigske foreninger og institutioner • Oplevelses- og videnturisme • Ferieophold og udvekslinger for syd slesvigske skolebørn • Lejrskoleophold i Sydslesvig, • Foredrag på grundskoler og uddan nelsesinstitutioner i Danmark • Unge sydslesvigeres efterskoleophold i Danmark • Elevambassadører nord og syd for grænsen • Lærerkurser og udvikling af under visningsmateriale • Deltagelse i den offentlige debat, • Udgivelse af Grænsen, nyhedsbreve, informationsmateriale, presse meddelelser

• Vedligeholdelse og udbygning af for eningens hjemmesidestruktur • Formidling af foredrag • Repræsentation på Folkemødet på Bornholm og på andre folkelige møde steder • Grænseoverskridende højskolekurser som jUNGzuSAMMEN og andre højskole kurser • Intensivering af samarbejdet med Det sydslesvigske Samråd, Sydslesvig udvalget, Dansk Folkeoplysnings Samråd m.fl. • Nye aktiviteter på de sociale medier – Facebook, Twitter mv. 2. DEN ANDEN RING er aktiviteter i det øvrige Danmark, der – med afsæt i erfaringerne i grænselandet – relaterer sig til kulturmøder. • Kulturmødeambassadørerne, herunder uddannelse af disse (fortællekurser, præsentation mv.) • Etablering af samlingssted for unge sydslesvigere i Danmark (de store byer)

• Etablering af netværk, som f.eks. kultur cafeer med foredragsaftener, hvor unge sydslesvigere, unge udlændinge, der læser i Danmark, og unge danske stude rende mødes i uddannelsesbyerne 3. DEN TREDJE RING er aktiviteter med et europæisk perspektiv, der – med afsæt i erfaringerne i grænselandet – relaterer sig til kulturmøder, mindretal og grænseudfordringer i andre dele af verden. • Engagement i den europæiske mindre talsorganisation FUEN • Opprioritering af kulturmøde ambassadørerne i nordisk/baltisk/ europæisk sammenhæng • Synliggørelse af grænselandets historie og udvikling i relation til grænsekon flikter andre steder i verden • Samarbejde med andre ikkestatslige organisationer GRÆNSEFORENINGENS ORGANISATION

Grænseforeningen skal fortsat arbejde på flere niveauer:


nr. 6 / december 2014

23

Stenen slår smut på et verdensvand smidt af en levende hånd. Ringene rammer et verdensl derfra hvor stenen kom går som søstre mod øst går som brødre mod vest mens bølgerne danser! Stenen slår smut på et verdensvand smidt af en levende hånd. Ringene rammer et verdensland derfra hvor stenen kom går som søstre mod øst går som brødre mod vest mens bølgerne danser! Søren Eppler, 1990. Vindersang i Grænseforeningens konkurrence om en ny dansk sang.

LOKALFORENINGERNE: Basis vil fortsat være Grænseforeningens mange lokalforeninger. Det er her, den folkelige forankring for Grænseforeningens arbejde for alvor er. I foreningerne foregår medlems- og oplysningsarbejde i form af foredrag, studieture, gensidige besøg på tværs af grænsen, arbejdet med feriebørn mv. Flere lokalforeninger er på vej med udvikling af nye aktiviteter i form af studieture og rejser, der dels kan bidrage til oplysningsarbejdet, dels tiltrække nye medlemmer, ikke mindst i “midtergenerationen”. I den kommende strategiperiode skal der sikres bedre videnudveksling og gensidig inspiration på tværs af lokalforeningerne, ligesom lokalforeningerne opfordres til at udbygge kontakten til foreningerne i Sydslesvig på alle niveauer – og i forhold til alle aldersgrupper. Det skal endvidere undersøges, om lokalforeningerne har interesse i at understøtte unge sydslesvigeres ophold på efter- og højskoler i Danmark.

HOVEDORGANISATIONEN: Opgaven for hovedorganisationen er at sikre koordinering og udvikling af Grænseforeningens aktiviteter med afsæt i strategien og med hovedvægten lagt på oplysningsarbejdet. Hovedorganisationens sekretariat skal desuden servicere lokalforeningerne, administrere Grænseforeningens fonde og legater samt servicere sendemandsmøde, bestyrelse, udvalg og formandskab. I den kommende strategiperiode skal hovedorganisation og sekretariat i stigende grad arbejde projektorienteret. Sekretariatet får desuden en hovedopgave i at ideudvikle og facilitere udvikling af nye former for medlemskab af Grænseforeningen. Vi kan ikke undvære lokalforeningerne som afgørende basis for medlemmerne. Men unge generationer arbejder og engagerer sig i nye former for netværk og foreningsdannelser, som skal finde deres plads i Grænseforeningens struktur. Endelig skal sekretariatet i samarbejde med Grænseforeningens bestyrelse for-

berede synlige aktiviteter op til markeringen af 100-året for Genforeningen. GRÆNSEFORENINGENS ØKONOMI

Der skal i den kommende strategiperiode afsættes ressourcer til fundraising og ekstern finansiering af konkrete projekter i alle tre cirkler: Sydslesvig og grænselandet, kulturmøder i Danmark samt konflikter mellem flertal og mindretal globalt. Der findes en række fonde og programmer, hvis formål Grænseforeningens aktiviteter relaterer sig til – såsom støttepuljer til folkeoplysning, puljer til udvikling af digitale undervisningsmaterialer, EU-programmer, Nordisk Ministerråds støtteprogrammer til aktiviteter i Østersøregionen samt Interreg-midler. Hvor det er muligt, skal mindretallets foreninger og institutioner i Sydslesvig inddrages i projekterne. Det skal desuden afsøges, om Grænseforeningen kan skabe nye, egne indtægtskilder.


24

nr. 6 / december 2014

FRA GRÆNSELANDET

TIL SOLRØD

Gymnasieelever fik noget at tænke over, da de i fællesskab dykkede ned i deres familiefortid. Nogle var ikke “så danske”, som de troede. Andre opdagede overraskende slægtsbånd til Sydslesvig. Tekst og fotos: Lotte Dahlmann

Det summer af småsnak, og stole skramler henover klinkegulvet i kantinen på Solrød Gymnasium, lidt syd for København. De sidder rundt omkring i små grupper langs kantinens borde. Nogle har laptops åbne, andre skriver og tegner med blyant på papir. En pige har tegnet små, smilende drenge- og pigeansigter og skrevet navne udfor hvert af dem på et hvidt ark papir. Stregerne i op- og nedadgående retning markerer forbindelsen mellem ansigterne. Hun er i gang med at tegne sin families stamtræ. Et par dage i november er Solrød Gymnasium rammen om elevbesøg fra Sydslesvig. Grænseforeningens elevambassadører er på deres årlige besøg i København – og samarbejdet med Solrød Gymnasium er et led i at formidle viden om livet i grænselandet i øjenhøjde – fra ung til ung. ELEVAMBASSADØRERNE ER LEVENDE FORTÆLLINGER

Elevambassadørerne repræsenterer både det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland. Alle går i 1.-3. G på de to danske gymnasier i Tyskland eller på det tyske gymnasium i Aabenraa, og de er udvalgt på baggrund af en personlig ansøgning. Siden projektet tog sin begyndelse i 2006, har næsten 400 elever været tilknyttet Grænseforeningens elevambassadører. “De er levende fortællinger om grænselandet. Via deres historier fortæller de grænselandets historie,” fortæller Gunvor Vestergaard, som er projektleder for elevambassadørprojektet i Grænseforeningen. Eleverne er opdelt i blandede grupper af de besøgende elevambassadører og deres værter, elever fra Solrød Gymnasium. Ideen med den fælles udforskning af elevernes familiehistorier er ikke tilfældig: “Stamtræerne er en god måde at vise forskelle og ligheder på. På sin vis ligner de unge hinanden rigtig meget og går op i de samme ting. Men i kraft af, hvor de vokser op, er livet for mindretallene anderledes,” forklarer Gunvor Vestergaard. En af elevambassadørerne er Josefine Lykke Petersen fra Flensborg. “Min oldefar på min mors side flyttede til Tyskland fra Danmark i 1907, og det var ikke velset dengang. Han mødte min oldemor, som var fra det danske mindretal i Sydslesvig. Under 1. Verdenskrig blev han indkaldt til

tysk værnepligt. Her fik han valget mellem at være spion i Danmark, fordi han tilhørte det danske mindretal, eller at blive sendt til Stalingrad i Rusland. Han valgte det sidste, fordi han nægtede at kæmpe mod ’sine egne’,” fortæller hun. Hun fortæller levende og er meget vidende, og det er tydeligt, at der bliver lyttet. “VI ER EN DEL AF ET MINDRETAL”

Bagefter forklarer Josefine, at hendes bedsteforældre altid har gjort meget ud af at fortælle hende om slægtens fortid: “I stedet for at læse historier for os ved sengetid, fortalte de altid en god historie fra vores slægt. Jeg syntes, det var spændende, men vi har nok i min familie en særlig stærk tradition for at være bevidste om vores fortid, ” siger Josefine. På spørgsmålet om hvorfor, kommer det tænksomme svar: “Fordi vi er et mindretal, der lever i en flertalskultur, ” siger hun med henvisning til, at det danske mindretal i Sydslesvig også er en del af det tyske samfund, som de lever i. Netop bevidstheden om eget ophav danner et godt udgangspunkt for de unge til at formidle viden om livet i Sydslesvig og Nordslesvig ud fra en personlig vinkel, som er elevambassadørernes primære formål, når de besøger skoler og gymnasier i Danmark. Der er dog ingen automatik i, at blot fordi man tilhører et mindretal, så ved man en masse om sine forfædre. Derfor har elevam-


nr. 6 / december 2014

Små smilende ansigter hjælper med at huske familiemedlemmerne i stamtræet.

“Hvem holder du med, når der er fodboldlandskamp?” er et typisk spørgsmål fra danske elever til gæsterne fra det danske og det tyske mindretal.

25


26

nr. 6 / december 2014

Rebekka Wätzold Høgh Madsen troede, at hun var pæredansk, indtil hun dykkede ned i sin slægtshistorie og fandt tyske og franske aner.

bassadørprojektet også et andet formål, fortæller Gunvor Vestergaard: “Projektet er med til at øge elevambassadørernes egen bevidsthed om deres mindretalsstatus. Vi tilbyder de unge træning i præsentations- og fortælleteknik, for det er en central del af projektet, at de skal lære at fortælle deres personlige historie. Vi hjælper dem så at sige med at udvikle et sprog om at være del af et mindretal og at bo i et grænseland. Det giver samtidig eleverne en bedre forståelse af, hvad de selv er en del af.”

Caroline opdagede, at hun var efterkommer af Peter Hiort Lorenzen, dansk politiker i Sydslesvig. “Det var vildt overraskende”.

En anden overraskelse gemmer sig i Rebekka Wätzold Høgh Madsens aner. Hun er fra Flensborg og fortæller: “Jeg har gået rundt hele mit liv og troet, at jeg var fuldstændig dansk, og at alle mine forfædre bare gik rundt i mudderet ude på landet. Men jeg har sporet min familie helt tilbage til 1700-tallet, og jeg stammer fra huguenotterne, som flygtede fra Frankrig. Jeg har også fundet ud af, at der er lidt tysk i mit efternavn. Så jeg har fået rigtig meget ud af det her.” “HVEM HOLDER DU MED, NÅR DER ER LANDSKAMP I FODBOLD? – TESTEN”

I løbet af dagens opdagelsesrejse tilbage i anerne bliver der også tid til samtale mellem elevambassadørerne og deres værter. Som så ofte kredser EN SÆRLIG FORBINDELSE TIL SYDSLESVIG I SOLRØD de unge rigsdanskeres spørgsmål om elevambassadørernes egen opfattelse Både gæster og værterne på Solrød Gymnasium har forud af deres nationale tilhørsforhold. Det er helt naturligt, fortæller Gunvor for besøget fået til opgave at spørge deres forældre og Vestergaard: bedsteforældre om deres aner. Nogle har ikke nået det og “Det prikker til de unges identitetsovervejelser, at alle elevambassadørermå give op over for udfordringen med at skulle ringe ud af ne fortæller om at være både danske og tyske. Dét udfordrer danske unge, landet på en mobiltelefon – det er for dyrt. for de er generelt præget af en enten-eller-tankegang: Enten er du tysk, eller Andre har til gengæld fundet store overraskelser. Det så er du dansk. Det viser sig i de spørgsmål, danske unge stiller til elevamgælder blandt andre Caroline Næsdal Lindblad fra Solrød bassadørerne: Gymnasium. I sin forberedelse opdagede hun, at der er en “Jamen hvilket pas har I? Hvis I har tysk pas, så må I jo være tyskere.” “Hvad er I mest? ” ganske speciel forbindelse i hendes familie til netop SydSom regel ender de danske unge med at spørge: “Jamen, hvem holder I slesvig, hvorfra elevambassadørerne kommer: så med, når der er landskamp i fodbold?” Elevambassadørerne er gode til at “Min tiptipoldefar hed Peter Hiort Lorenzen, og han var dansk-slesvigsk politiker og købmand. Han bekæmpede svare – for selv dér har de både-og-svar: “I fodbold holder jeg med Tyskland, Slesvigs optagelse i det tyske forbund. Den 11.11.1842 erklæ- men i håndbold holder jeg med Danmark”. De kan med andre ord vise, at de rede han på dansk, at han herefter kun ville betjene sig af det vælger lige det, de gerne vil,” siger Gunvor Vestergaard og pointerer: danske sprog, og krævede, at dansk skulle være et ligestillet “Det gør de danske unge klogere, og de lytter, fordi nogen står og fortæller sprog. Han døde i 1845, og nu står der en mindesten for ham om deres eget liv. Det er kulturformidling og kulturmøde på hverdagsplan. på Stevns. ” Mens historielærer og medarrangør på Solrød Gymnasium Niels Schou er tydelig begejstret over “fundet” i sin VIL DU VÆRE ELEVAMBASSADØR klasse, er Caroline stadig mest overrasket over den drej– ELLER KENDER DU EN, SOM KUNNE VÆRE INTERESSERET? ning, hendes viden om familien har taget: Så læs mere på: www.elevambassadoer.com “Jeg anede intet, og det gjorde min mormor heller ikke. Du kan læse mere om Peter Hiort Lorenzen og grænselandets hiFørst da jeg bad hende hjælpe mig med opgaven, gik hun storie i det historiske Leksikon på www.Grænseforeningen.dk selv på internettet og søgte. Og hun blev ligeså overrasket Grænseforeningen udgiver om kort tid et nyt undervisningsmatesom jeg over, at vi var i familie med Hiort Lorenzen, ” riale om grænselandet. Følg med på hjemmesiden. fortæller hun. Adspurgt, hvordan det er at opdage, at man Du kan læse mere om huguenotterne i Gyldendals Store Danske har en kendt forfader, siger hun leende: encyklopædi: www.denstoredanske.dk “Det er mærkeligt – og sjovt at tænke på, at der står en statue af ham på Stevns. Jeg vil helt sikkert læse mere om ham – og om grænselandet nu, hvor jeg ved det! ”


Foto: Merlin Christophersen

nr. 6 / december 2014

27

Mindretalseleverne med eksamensbeviser som dette fra Duborg Skolen må i fremtiden forvente at få sat deres gennemsnit væsentligt ned, når de søger optag på danske videregående uddannelser.

Karaktermord

Efter en nylig ændring i omregningstabellen bliver karaktergennemsnittet for studenter fra det danske mindretal lavere end hidtil, når de omregnes til den danske 7-skala. “Embedsmændene har ikke forstået, hvad karaktersagen handler om”, siger Grænseforeningens formand, Mette Bock Af Merlin Christophersen

Kort før sommerferien gennemførte Ministeriet for Uddannelse og Forskning en administrativ ændring af omregningstabellen for karaktererne i studentereksamensbeviserne på de sydslesvigske mindretalsgymnasier, Duborg Skolen og A. P. Møller Skolen. Ændringen, der er trådt i kraft for dette års studenter, betyder, at karaktererne for de to gymnasier omregnes efter samme princip, som karakterer fra almindelige tyske gymnasier bliver omregnet efter, når der søges optag på danske videregående uddannelser. FARVEL TIL DRØMMEUDDANNELSEN

Tidligere er karaktererne fra de to mindretalsskoler blevet omregnet efter en særlig omregningstabel, hvor omregningskvotienten var baseret på de to mindretalsskolers samlede gennemsnit. Med den nye omregningsmodel bliver karaktererne nu omregnet i forhold til det samlede nationale karaktergennemsnit i hele Tyskland. For de over 650 nuværende sydslesvigske gymnasieelever betyder det, at deres gennemsnit bliver omregnet efter en væsentlig lavere kvotient end hidtil. Ændringen er kommet som et chok for mange af dette års studenter, som ikke nåede at tage højde for den nye omregningsskala, og som derfor kunne risikere at vinke farvel til drømmestudiet i Danmark.

MINDRETALLET FRATAGES SÆRSTATUS

Ændringen i omregningsmåden vækker undren og kritik i mindretallet og hos flere folketingspolitikere, fordi det fratager de unge fra det danske mindretal deres særstatus og i stedet sidestiller dem med udenlandske studerende, der søger optagelse på uddannelser i Danmark. Sydslesvigsk Forening og Dansk Skoleforening forstår ikke, hvordan ministeriet kan sidestille mindretalsgymnasier, hvor uddannelsen jo netop tages på dansk, med almindelige tyske gymnasieskoler. Grænseforeningens formand, Mette Bock, har i sin egenskab af folketingspolitiker foranlediget Folketingets Undervisningsudvalg til at stille en række spørgsmål til Undervisningsministeriet om rimeligheden i at sammenligne de danske mindretalsgymnasier med tyske flertalsskoler. UVIDENHED I EMBEDSVÆRKET

Hun undrer sig over, at undervisningsminister Christine Antorini (S) i sine svar fastholder sidestillingen mellem flertalsog mindretalsskolerne med henvisning til ligebehandlingsprincippet i EU, uagtet at der på mindretalsskolerne undervises i dansk på modersmålsniveau, og at dansk er det primære undervisningssprog. – Svarene fra Antorini viser klart, at

embedsmændene ikke har forstået, hvad karaktersagen handler om. På den ene side siger man, at der ikke kan gøres forskel ud fra et ligebehandlingsprincip. På den anden side påpeger man, at der på andre områder, som f.eks. tildeling af SU, gøres forskel på baggrund af mindretalsskolernes tilknytning til Danmark, siger Mette Bock. Svaret fra ministeriet overser således den særstilling, det danske mindretal har, mener Mette Bock og understreger, at dette må bero på embedsværkets uvidenhed om sydslesvigske forhold. Derfor skal der findes en politisk løsning, der anerkender mindretallets særstatus, påpeger Mette Bock. Hun lader sig ikke afskrække af Undervisningsministeriets svar og mener, det politiske pres skal opretholdes. Alle folketingspolitikere, hun indtil videre har talt med, er enige om, at sagen skal løses. Karaktersagen involverer både Undervisningsministeriet, der er ansvarlig for gymnasieskolen, og Uddannelses- og forskningsministeriet, som er ansvarlig for karakteromregningen ved optag på videregående uddannelser.

Se de sydslesvigske unges reaktioner på den nye omregningsmetode.


28

nr. 6 / december 2014

“DET ER MEGET TYSK AT TÆNKE PÅ DEN MÅDE!” “Er du nazist?” er en af de kommentarer, som kulturmødeambassadør Jana er blevet udsat for flere gange i Danmark. Hun og andre har skrevet åbenhjertige indlæg om fordomme i Danmark og sat gang i en vigtig debat, som også har nået medierne.

Foto: Grænseforeningen

Foto: Optional

Jana Buchwald møder danskere, som for sjov kalder hende “tyskeren”.

Af Maya Bram Sommer

Mange af Janas medstuderende kalder hende “tyskeren”, selvom hun er vokset op på dansk, har trådt sine barnesko i danske institutioner, har gået i dansk skole med “I østen stiger solen op” som morgensang og er blevet konfirmeret i en dansk kirke. Eneste forskel fra “rigsdanskerne” er, at Jana er vokset op i Tyskland. Jana Buchwald er fra det danske mindretal i Sydslesvig, og hun er vokset op i

grænselandet, hvor det danske og tyske sameksisterer i fred og fordragelighed. Her er det (ikke længere) så udbredt at kategorisere folk som tyskere eller danskere – i enten-eller. Først i mødet med det danske i Danmark har Jana Buchwald oplevet denne kategorisering. Det kom frem, da Jana på Grænseforeningens kulturmødeambassadørers blog skrev et indlæg om sit møde med mange

etniske danskeres fordomme. Kulturmødeambassadørerne, som tæller 35 unge “bindestregsdanskere”, der repræsenterer 14 forskellige to-kulturelle baggrunde, søsatte debattemaet “fordomme” for at sætte skub i en debat om vore fordomme om hinanden. Kulturmødeambassadørerne holder ganske enkelt et spejl op for danskerne ved at beskrive, hvordan de som to-kulturelle ofte bliver mødt af danskere.


nr. 6 / december 2014

29

Grænseforeningens kulturmødeambassadører turnerer land og rige med dialogmøder.

Projektet er lykkedes over al forventning. De i alt elleve blogindlæg om fordomme er blevet læst op imod 30.000 gange og har fået kommentarsporet til at eksplodere på kulturmødeambassadørernes hjemmeside. KALDT “NAZIST” FOR SJOV…

Under overskriften “Det er meget tysk at tænke på den måde”, fortæller Jana Buch-

wald, at hun typisk får at vide, at hun lyder “meget tysk”: “Jeg har oplevet det sådan, at hvis min mening bliver lidt for provokerende, eller jeg ytrer en holdning, som andre ikke er enige i, så bliver jeg meget hurtigt til “tyskeren” eller i værste fald til “nazist”. Og det er værd at bemærke, at jeg ikke er blevet kaldt “nazist”, fordi jeg har sagt noget racistisk eller har ytret en racistisk

fordom. Det er jeg blevet kaldt, fordi nogle folk syntes, at det var sjovt…”. Jana Buchwald taler med en lille accent – eller måske snarere på sydslesvigsk dialekt, og det skaber associationer til Tyskland. Derfor kommer hun ofte til at ligge under for nogles fordomme om tyskere. Hun føler sig lige så dansk som tysk, og hun kan ikke rigtigt genkende billedet af tyskerne.


30

nr. 6 / december 2014

Foto: Grænseforeningen

Kulturmødeambassadørerne repræsenterer 14 forskellige kulturelle baggrunde.

Jana Buchwald er meget bevidst om, at de mennesker, hun møder, generelt ikke mener noget negativt. Det er oftest sagt i sjov. Ikke desto mindre bekender hun i blogindlægget, at det gør ondt, og at hun føler sig stødt bort af danskerne: “[…] Det, at jeg hurtigt bliver gjort til “tyskeren” i Danmark, og at min måde at argumentere og tænke på virker tysk på folk, gør desværre, at jeg føler mig meget mere fri med mine tanker og min mening i Tyskland. I Sydslesvig synes jeg, at der er plads til at være den, man er, uden et større behov for kategorisering. Alle har fordomme. Og det er meget normalt for de fleste mennesker at ytre deres fordomme af og til. Jeg er bare ked af, at det tit er mere vanskeligt at ytre min mening i Danmark.” “VELMENENDE RACISME”

Dansk-grønlandske Malu Rohmann Fleischer, som også er en af Grænseforeningens kulturmødeambassadører, kalder i sit blogindlæg etniske danskernes fordomme for “velmenende racisme”. Hun bliver tit mødt med komplimenter om sit udseende. Det tror hun nok, men det sker på bekostning af hendes grønlandske ophav. I blogindlægget “Du er ret pæn i forhold

til, at du er grønlænder...” funderer Malu Rohmann Fleischer over baggrunden for kommentarerne: “Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, der får folk til at komme med sådan en udtalelse. Men der ligger umiddelbart en forestilling om, at grønlændere åbenbart ikke er særligt pæne mennesker. [… ] Jeg kan blive virkelig vred, når der er nogle, der kommer med de velmente racistiske kommentarer. Men jeg er ved at lære mig selv at gøre folk opmærksomme på, at jeg synes, at det er en upassende kommentar, i stedet for at hidse mig op, for det har en bedre virkning. Jeg tager en dyb indånding… Og forsøger at tale med personen om emnet, for jeg ved jo godt, at det ofte er på grund af uvidenhed… Eller måske er det bare min fordom omkring den danske befolkning?” Det er tydeligt, at både Jana Buchwald

og Malu Rohmann Fleischer bliver meget påvirkede af de fordomme, de bliver mødt med, selvom deres strategier i forhold til at håndtere dem er forskellige. Hvor konsekvensen for Jana desværre bliver at holde igen, så konfronterer og udfordrer Malu ophavsmændene til kommentarerne. De er begge enige om, at kommentarerne formentlig bunder i uvidenhed. Men det er faktisk lige så frustrerende, skriver Malu Rohmann Fleischer: “Jeg mener, at den danske befolkning burde være mere oplyst omkring nutidens Grønland, nu hvor landet er en del af det danske rigsfællesskab, og at alle grønlændere jo rent faktisk er danske statsborgere, ligegyldigt om de er født i Grønland eller i Danmark.” STOR SYMPATI BLANDT KOMMENTATORER

Begge indlæg har affødt mange kommentarer, der bekræfter problematikken. Til Malu Rohmann Fleischers indlæg lød bl.a.: “Jeg kan nikke genkendende til dette fænomen, som du kalder for “velmenende racisme”, og desværre er det ofte meget

Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, der får folk til at komme med sådan en udtalelse. Men der ligger umiddelbart en forestilling om, at grønlændere åbenbart ikke er særligt pæne mennesker almindeligt i mødet med en dansker, at etniciteten kommer i fokus.” En anden kommentar lyder: “Jeg må ærligt indrømme, at jeg selv var et af de (sørgelige) mennesker, der havde en mere eller mindre indgroet opfattelse


af, hvad en “grønlænder” var, og hvordan de så ud, inden jeg (for godt halvandet år siden) selv flyttede til Grønland.” Jana Buchwald høstede bemærkninger såsom: “Tak for dette meget velformulerede indlæg, Jana! Det er virkelig noget, der taler for hjertet, ikke kun fra min side, det er jeg overbevist om. Jeg kunne godt mærke de sidste uger, hvor jeg kom til Danmark, at mange her simpelthen ikke forstår forskellen mellem en sydslesviger og en tysker. De kigger tilsyneladende kun på landkortet, og så nemt er det for dem.” Eller: “Tyskere er lige så “tunge i forstand”. Det er et problem skabt ved, at alle nationer også har en stat (et land). Men det land, der svarer til den sydslesvigske identitet, findes ikke betinget gennem historiske årsager.” Genkendeligheden var således stor. Men der faldt også kommentarer, der viste, hvor vigtigt det er at gå i dialog om fordomme: “9/10 grønlændere ligner bare folk, der er faldet ned ad trappen. Det er ikke noget, jeg siger for at være efter grønlændere, og jeg ser ikke ned på grønlændere som folk. Jeg siger bare, hvad jeg ser….”. Den massive interesse, som temaet om fordomme har fået på de sociale medier, har genlydt i de konventionelle medier, hvor Grænseforeningens kulturmødeambassadører blandt andet har fået taletid på radio og i aviser. Derfor er Grænseforeningens kulturmødeambassadører opsatte på at fortsætte debatten om fordomme rundt omkring i landet. Så når kulturmødeambassadørerne fremover besøger skoler, institutioner og arbejdspladser for at tale om kulturmødet med danskerne, vil de i endnu højere grad tage udgangspunkt i de fordomme, vi har over for hinanden, da det er blevet yderligere bekræftet, at vi har brug for det kulturmøde. Maya Bram Sommer er projektleder for Grænseforeningens kulturmødeambassadører

Foto: Galya Morell

nr. 6 / december 2014

“Der ligger umiddelbart en forestilling om, at grønlændere ikke er særligt pæne mennesker”, konstaterer Malu Rohmann Fleischer.

HAR DU LYST TIL AT VÆRE MED – ELLER AT VIDE MERE? Grænseforeningens primære formål er at oplyse om det danske mindretal i Sydslesvig. Grænseforeningens kulturmødeambassadører blev etableret i 2009 med det formål aktivt at inspirere integrationen i Danmark ved at bruge grænselandets erfaringer med, hvordan mindretal og flertal kan leve side om side i fredelig sameksistens. Kulturmødeambassadørerne tilbyder dialogmøder om essentielle temaer omkring det at være et mindretal og en minoritet. Fælles for alle kulturmødeambassadørerne er, at de er et produkt af flere kulturer og sprog, samtidig med at de aktivt udfolder deres danske medborgerskab. Læs mere om Grænseforeningens kulturmødeambassadører her: www.ambassador.graenseforeningen.dk/ Kulturmødeambassadørernes blog om fordomme: www.ambassador.graenseforeningen.dk/kmablog Book en kulturmødeambassadør til et dialogmøde på din skole/ dit gymnasium/din arbejdsplads: www.ambassador.graenseforeningen.dk/content/hvad-er-et-dialogmoede

31


32

nr. 6 / december 2014

ANMELDELSE Udsigt over Flensborg Fjord. Lasse Hyldagers smukke fotografier understreger Kristian Ditlev Jensens udsagn: “Sønderjylland er et magisk sted. ”

STOLT AF AT VÆRE SØNDERJYSK Det er en rigtig hygge-bog, skriver Eva Kjer Hansen i sin anmeldelse af bogen “Sønderjylland” af Kristian Ditlev Jensen Af Eva Kjer Hansen, sønderjyde og folketingsmedlem (V)

Som sønderjyde bliver man i godt humør af at læse Kristian Ditlev Jensens bog om Sønderjylland. Med historiske fortællinger, naturoplevelser og ikke mindst en række citater fra mange forskellige sønderjyder får han tegnet et godt billede af det, der betegnes som Sønderjylland. Og det er bestemt ikke et negativt billede. Tværtimod, så giver han udtryk for en stor kærlighed til landsdelen. Jeg griber mig selv i at tænke, at det også er længe siden, at jeg har været en tur ude ved Sølsted mose. Og at det var en god rundvisning og fortælling, vi havde for et par år siden i Christiansfeld for familien fra nær og fjern. Det er en rigtig hygge-bog. Man nikker genkendende til de mange fortællinger og udsagn og

studser over, at der er noget, man alligevel ikke ved om Sønderjylland. Jeg har for eksempel aldrig smagt lungbund, som Helle Christensen Schmidt fra Vojens siger, smager himmelsk. Jeg tror ikke, at bogen kunne være skrevet af en sønderjyde. Dertil er vi alt for beskedne. Eller også fordi det hører med til det sønderjyske, at du nødigt skal tro, at du er noget. Det er ikke uden grund, at et vitrineskab på sønderjysk hedder: æ pral-skaf (et prale-skab). Vi kalder tingene for det, de er. Det, der overrasker mig i bogen, er, hvor dygtigt forfatteren har indfanget den sønderjyske sjæl. Især de mange citater fra sønderjyder står stærkt i beskrivelsen af, hvad der kendetegner sønderjyder.


nr. 6 / december 2014

Foto: Colourbox

Det er helt rigtigt set, når Kristian Ditlev Jensen citerer sig selv fra et foredrag i Højer, hvor han sagde: “Alle andre danskere må i virkeligheden slet ikke udtale sig om noget som helst sønderjysk. For på samme tid som I er de mest danske af alle danskere, så er I også nogle helt andre end danskere”. På sønderjysk kalder vi det: å væ sjelv hjem – være sin egen. Mest alvorlig bliver Kristian Ditlev Jensen, når det drejer sig om krænkelser af børn. Tøndersagen fremstår markant, og det samme gør omtalen af Erling Jepsen, der med “Kunsten at græde i kor” fortæller en tænderskærende incesthistorie. De mange store og små fortællinger om den sønderjyske historie, kirker og slotte; om festivaler, ringridning og traditioner; om sange, kaffeborde og kortspillet skat

tegner et mangfoldigt og også kompliceret billede af Sønderjylland. Jeg er især glad for, at Kristian Ditlev Jensen lader 1. Verdenskrig fylde i bogen. I det øvrige Danmark overses ofte, hvor store ofre der måtte ydes fra sønderjyder dengang. Måske der er nogen, der ærgrer sig over, at han så klart fremhæver, at det er i Sønderborg, der er mest liv. Sønderjyllands hovedstad – kalder han Sønderborg. Og nogen tænker måske, at sådan en københavner ikke skal komme og fortælle os noget. Men det gør han. Han får os til at tænke over, hvad der er vore særlige værdier som sønderjyder. Hvad er vores identitet, og hvad er det, vi skal huske at værne om. Frem for alt sætter Kristian Ditlev Jensen et positivt udgangspunkt for en

33

diskussion om mulighederne i Sønderjylland. For en stund sætter vi pauseknap på problemerne med, at de unge forlader landsdelen og at befolkningstallet falder, at der tabes arbejdspladser i landsdelen, at der mangler investeringer i infrastruktur, og alle de andre mange udfordringer, vi står over for. Brug bogen til at gå på opdagelse i Sønderjylland. Man kan kun håbe, at flere danskere vil gøre som forfatteren. Tage en tur til Sønderjylland og opdage, at “her kunne man bo”. Kristian Ditlev Jensen: Sønderjylland – Steder og mennesker, Gyldendal

JULEGAVEIDE “1864” er ikke blot en quiz om historisk viden, men handler også om, hvordan nederlaget og konsekvenserne af at være blevet en småstat har påvirket dagens Danmark. Gennem en underholdende og spændende quizduel skal man vinde og efterfølgende redde flest mulige soldater frem til evakuering fra Als til Fyn. Alle kan være med, da de historiske spørgsmål indeholder tre svarmuligheder, som man kan benytte sig af eller lade være. Bestil på www.graenseforeningen.dk

Vejl. pris: 349,Her og nu: 299,-


34

nr. 6 / december 2014

OMTALE

RICHARD JENKINS:

AT VÆRE DANSK

– IDENTITET I HVERDAGSLIVET Af Gunvor Vestergaard

På årets bogmesse i Bella Centret var den britiske socialantropolog Richard Jenkins på besøg for at fortælle om sin bog “At være dansk”. På et tydeligt dansk fortalte han om sine oplevelser med Danmark og danskerne. På den ene side er han fuld af fascination og beundring. På den anden side er han noget hovedrystende. Danmark og danskerne er nemlig fulde af paradokser. Jenkins’ interesse for Danmark rækker langt tilbage og blev cementeret, efter at han på nærmeste hold oplevede den danske debat om Maastricht-traktaten i 1992. Mellem 1996-98 boede han samlet 12 måneder i Skive, og i de efterfølgende år besøgte han byen flere gange. Hans ønske var at blive klogere på danskernes nationale identitet og dansk hverdagsliv med udgangspunkt i en helt almindelig provinsby. Tanken var ikke at sammenligne danskerne med briterne eller andre europæere, men i højere grad at sammenligne danskerne med hinanden og finde ind til den særlige danske selvforståelse. Resultatet af hans mange besøg i Skive og andre dele af Danmark kom i bogform på engelsk i 2011. Nu er der så kommet en dansk udgave af “Being Danish”, som bl.a. er støttet af Grænseforeningen. Bogen

beskriver først og fremmest hverdagen i Skive og omegn. Ud fra sine iagttagelser giver han nogle bud på, hvad det vil sige at være dansk i det 21. århundrede. Jenkins fremhæver en række kendetegn, som han mener er særligt danske. For eksempel vores måde at bruge ordet “tak” på, vores omgang med Dannebrog og vores positive tilgang til Kongehuset. Der er også nogle praksisser og institutioner, som ifølge Jenkins er særligt danske. Han fremhæver blandt andet det centrale personregister, Folkekirkens rolle, socialiseringen i børnerhaver og folkeskole, vores sangskat og støtten til et socialt funderet demokrati. Jenkins ser en række paradokser i den danske identitet. Vi er individualister men forankret i en stærk kollektiv ideologi. Vi opfatter os som homogene, men er historisk præget af mangfoldighed, og der er fortsat store interne forskelle. Jylland er både center og periferi og i hvert tilfælde noget helt andet end Sjælland. Vi er EU’s duks men samtidig meget kritiske over for samarbejdet. Der er en negativ retorik over for immigranter, men på det lokale hverdagsplan fungerer integrationen. Vi er et sekulært samfund, men er næsten alle medlem af Folkekirken.

På mange måder ser det ud til, at vi lever fint med paradokserne. Alligevel mener Jenkins, at danskerne har brug for at gøre op med den nuværende fortælling, der opstod som en nødvendighed efter 1864. Den fortælling gør det svært at forene dansk national identitet med en global nutid. Derfor opstiller han i bogen fire muligheder for en fremtidig dansk fortælling. De går fra status quo til en omdefinering af danskheden. De fire senarier indeholder ikke ultimative svar men er indspark til den debat, danskerne ifølge Jenkins nødvendigvis må have. Bogen er hans både kritiske og kærlige indspark.


nr. 6 / december 2014

35

ANMELDELSE

ALT GODT FRA SØNDERJYLLAND Af Mette Bock, formand for Grænseforeningen

Historiske markeringer er altid en god anledning til at binde sløjfer mellem fortid og nutid. Sprogforeningen har anvendt 150-året for det smertelige nederlag i 1864 til en gentagelse - af den gode slags. For i det Herrens år 1880 udgav historiker og rigsarkivar A.D. Jørgensen bogen “40 fortællinger af Fædrelandets historie”. Det blev dengang til en bog, som ifølge forordet blev “et uundværligt aktiv i Sprogforeningens arbejde, der bidrog til, at befolkningen i Nordslesvig den 10. februar 1920 stemte sig hjem til Danmark”.

SpaR ! 40%

Den nye bogudgivelse hedder “Fyrretyve fortællinger fra Sønderjylland”. Og der er virkelig tale om alt godt fra Sønderjylland. De små fortællinger spænder fra dronning Thyra over dansk identitet og sprog til skolehistorie, bygninger og personlige beretninger om familieliv. Skrevet og fortalt af kendte som mindre kendte penneførere og personligheder. Det er ikke en grænseoverskridende bog, men man bliver glad af at læse den. Og ind imellem udfordres også den gængse opfattelse af sprog, identitet og det at

være dansk. Ja, selv danskernes skrantende vilje til at modtage vore sydslesvigere får et ord med på vejen, når Katrine Hoop tørt konstaterer, at danskerne har svært ved at acceptere en, der taler “cirkusdansk”. Av, så fik vi den! Måske er vi ikke længere så gæstfri, som vi tror. Fyrretyve fortællinger fra Sønderjylland, Sprogforeningen 2014, red.: Lis Mikkelsen, Frode Sørensen og Ingolf Haase. Tryk: Laursen Grafisk, Tønder. Bogen er bl.a. støttet af Alving Fonden.

Glæd dit (barne)barn med Kupon

Synes du også, dit (barne)barn skal være sej og blive klog på verden? Nu kan du forære avisen væk som gaveabonnement. Og med den daglige zejt-ung-side er der nu også nyheder skræddersyet til børn og unge. Modtageren og dennes husstand må ikke have været abonnent på Flensborg Avis efter den 01.07.2014. Udfyld kuponen og send den til Flensborg Avis, Postboks 70, 6330 Padborg eller til abonnement@fla.de

GF1214

Jeg bestiller Flensborg Avis som gaveabonnement i 3 måneder til 540,- 324,- kr. Vi sender gavekortet til din adresse, så snart vi har modtaget din kupon. Tilbuddet gælder for levering i Danmark og Tyskland og til den 31.3.2015. Regningen og gavekortet sendes til: Navn: Gade: Postnr., by: Tlf: E-mail: Underskrift:


36

nr. 6 / december 2014

THERKELSENS HJØRNE

Skriget fra mellemrummet Kunne det tænkes, at vi danskere, efter 150 års succesfuld, kulturel ensartethed, har indoptaget dybe forbehold over for det fremmede i vores kulturelle dna og værdisæt? Kunne det tænkes, at vi med slagordet “Hvad udad tabes skal indad vindes” vandt store fælles sejre efter 1864 og op igennem 1900-tallet, men blev invaliderede i forhold til håndteringen af det moderne kulturmøde? Kunne det tænkes, at Yahya Hassans digte er et skrig fra mellemrummet mellem to kulturer, der har en tendens til at være konservative og ekskluderende, og som kun vil anerkende mennesker, der tager klart og entydigt stilling til enten den ene eller den anden kultur? Yahya Hassan anses af dele af sit muslimske bagland, hans ophav, for at være en overløber og vantro og af dele af sit danske forland, der hvor han er på vej hen, som en uvelkommen radikal muslim. Hvad kan han gøre, andet end at skrige? Kunne det tænkes, at denne ulyksalige enten-eller attitude til identitet medvirker til at fremprovokere andre og langt alvorligere skrig? F.eks. at unge identitetssøgende fra mellemrummet tager til Tyrkiet og videre til Syrien/Irak og indrullerer sig i virkeligt radikaliserede grupperinger, hvor der ikke er den mindste uorden i identiteten? Uanset hvad kan der være gode grunde til at overveje, hvorfor så mange af vi danskere kun kan forholde os til identitet i en enteneller retorik? Hvorfor er det mistænkeligt at rumme mere end én identitet? Hvorfor er vi ofte så forbeholdne over for rejsende mellem identiteterne? De blakkede og Zweiströmige? Hvor kommer dette fra? Fra vores glemte historie, hvor vores fælles erfaringer er gledet fra sikker viden (om

f.eks. dæmoniske tyskere) til skjulte koder og værdier om egne fortræffeligheder – og andres mangel på samme? Vi har måske glemt oprindelsen til dette, og vi har derfor muligvis også svært med at erkende og bearbejde dette. Alle danskere over 50 kan stadig rungende synge med på “Frø af ugræs er føget over hegnet” og andre nationale højskolesange, som var gode og brugbare i deres tid. De yngre kan naturligvis ikke, men sangenes værdier og holdninger er givet videre, som dna i et kromosom, fordi vi ikke lærte os selv at se sangene i deres historiske sammenhæng. Det er på tide, dette tema tages op – ikke mindst i lyset af, at mange har været optaget af Ole Bornedals 1864-serie. Det er sådan set en enestående lejlighed! Hvad er det for et dna, vi bærer på? Hvorfor gør vi det? Hvad gør vi ved det? For nogle måneder siden holdt den amerikanske forsker Robert Putnam et foredrag på Aarhus Universitet, hvor en af hans centrale pointer var, at de nordiske demokratier (og specielt det danske) var så stærke på grund af vores homogenitet og på grund af den høje grad af lighed, vi har opbygget. De nordiske demokratiers store udfordring er nu at finde ud af, hvordan vi på samme tid kan fastholde ligheden, håndtere mangfoldigheden (som erstatter ensartetheden) og bevare demokratiet. Hvorefter han påstod, at foreninger, som arbejder i danske grænseområder har et særligt ansvar. Dén opgave vil Grænseforeningen gerne være med til at løfte. Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen.

KALENDER JANUAR 2015

16/1 Nytårsreception i Rendsborg arrangeret af Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) 24/1 Sydslesvig-konference på Christianslyst FEBRUAR 2015

24-25/2 Sydslesvigsk årgangsbesøg i København 25/2 kl. 13.00 til 15.00: Konference i Landstingssalen/ markering af KøbenhavnBonn Erklæringerne MARTS 2015

26/3 Markering i Berlin af 60-året for København-Bonn Erklæringernes vedtagelse MAJ 2015

9/5 Sendemandsmøde JUNI 2015

11-14/6 Folkemøde på Bornholm 19-21/6 Sydslesvigske årsmøder

DEBAT HVAD MENER DU? Grænseforeningen hilser debat og kommentarer velkommen! Send dit indlæg på maksimalt 500 ord til ld@graenseforeningen.dk og deltag i debatten i Grænsen og på www.Grænsen.dk


nr. 6 / december 2014

37

LOKALFORENINGER LOKALFORENINGERNE Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på graenseforeningen@privat.dk eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Deadline for arrangementer, der ønskes med i næste nummer af GRÆNSEN, er fredag den 23. januar 2015.

FOREDRAG OG MØDER Se lokalforeningernes detaljerede program på: www.graenseforeningen.dk/ kalender SYDDANMARK Fredericia og omegn 3. februar kl. 19.30 Klaverstuen, I. P. Schmidtgården. “Fra fransk huguenot til dansk reformert”. Årets gæstebud bliver med mad fra Den reformerte Menighed. Som optakt vil tidligere pressefotograf Peter Honoré fortælle. Foreningen Norden inviterer Grænseforeningens medlemmer til at deltage. Tilmelding til Karen Bjerre k.b.bjerre@youmail.dk Haderslev Østeramt 10. februar kl. 19.00 Hotel Norden, Haderslev. Afstemningsfest. Festtaler ved to profiler i grænselandet – Peter Holst, Rødding, og Dieter Küssner, Jaruplund. Der vil blive gjort flittig brug af Højskolesangbogen henover aftenen. Entre / kaffe – Medlemmer/ ikke medlemmer: 110 kr./150 kr. Kolding og omegn 10. februar kl. 19.00 Brødremenighedens Hotel, Lindegade 25, Christiansfeld. Festligholdelse af afstemningsdagen. Nærmere program for arrangementet kan ses i dagspressen. Pris: 100 kr. inkl. kaffebord. Billetter kan købes via Billetnet eller i turistbureauerne i Kolding, Haderslev og Christiansfeld.

Rødding – Vejen 10. februar kl. 19.30 Sdr. Hygum Forsamlingshus, Ribevej 51, Rødding. Afstemningsfest. Kom til en spændende aften med foredrag af kunsthistoriker og forstander på Rødding Højskole Anja Rykind-Eriksen. Aftenen vil blive krydret med fællessange, kaffe og kage. Pris: kr. 75 inkl. kaffe og kage. Alle er velkomne. Sønderborg 8. februar kl. 14.00 Broager-Salen ved Broager-Hallen. Afstemningsfest med museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen som taler. Alssundorkestret underholder. Foredrag og kaffe: 75 kr. Tønder Amts 22. januar kl. 18.00 Slogs Herreds Hus i Bylderup: Grønlangkålsspisning. Efter spisningen af grønlangkål og citronfromage underholder pigegruppen “Fars Grise” med sang og fortælling. Pris for aftenen, inkl. middag og kaffe 200 kr. Tilmelding til: Slogs Herreds hus 7476 2400, Jens Andresen 7483 5360, Birgitte Gabs 7473 4476 eller Erik Monrad mail erikmonrad@hotmail.com. 10. februar kl. 19.30 Emanuel i Skærbæk. Afstemningsmøde. Foredragsholder bekendtgøres senere. Vamdrupegnen 22. januar kl. 18.00 Hotel Vamdrup, Torvet 1, Vamdrup. Spis sammen aften. Efter at vi har indtaget “dagens ret” + øl/vand og fået kaffen serveret, kommer musikeren Peter Uhrbrand og underholder. Han medbringer en harmonikaspiller. Pris for mad, genstand og kaffe: 150 kr. Tilmelding senest 15. januar på tlf. 75 58 11 45 (helst efter kl. 17).

Vejle Vesteregn 20. januar kl. 19.30 Bredsten Sognehus, Kirkegade 7, 7182 Bredsten. Elof Westergaard: “Grænser og folk”. 1. verdenskrig medførte opløsningen af Osmannerriget og etableringen af den moderne nationalstat Tyrkiet. Biskop over Ribe Stift, Elof Westergaard, vil fortælle om grænsedragningerne og de store folkeflytninger, som fandt sted i forbindelse med Lausannefreden i 1923. Herunder spørgsmål om forholdet mellem religiøsitet og nationalidentitet. I samarbejde med Bredsten menighed. Entre og kaffe kr. 80. 10. februar kl. 19.30 Højvang, Aftensang 1, 6040 Egtved. Nils Arne Sørensen: Den mærkværdige historie om Coca-Colas lange vej til Danmark. Til markering af Afstemningsdagen har vi bedt professor i moderne historie Nils Arne Sørensen fra Syddansk Universitet fortælle om et element i amerikaniseringen og den kolde krig. I samarbejde med Egtved Museumsforening, Historisk Samfund for Sydøstjylland og FolkeuniversitetVejle. Entre og kaffe kr. 90. MIDTJYLLAND Århus og omegn 19. januar kl. 19.30 Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Forfatteren Egon Clausen: “I grænselandet” – Rejsebreve fra Sydslesvig. Traktement: Ost og vin eller sodavand. Pris 50 kr. 4. februar kl. 19.30 Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Historikeren Lars Houbakke Sørensen: “Slesvigkrigene set i et nordisk perspektiv”. Traktement: kaffe/te og brød. Pris 50 kr. Horsens og omegn 11. februar kl. 18.00 Klostergården, Havneallé 12 A, Horsens. Grønlangkålsmøde. Dette fine måltid koster kun 110

kr. pr. person, og der vil kunne købes passende drikkevarer. Som en yderligere del af arrangementet vil der efter spisningen være et kulturelt indslag, hvor der denne gang vises Knud Leif Thomsens film “Tine”. Tilmelding er nødvendig senest den 5. februar 2015, kl. 18.00 til Jørgen Larsen tlf. 75687303 / 20614313 mail: jl8783@ turbopost.dk, Svend Bonefeld tlf. 75616411 mail: svendbonefeld@ live.dk eller Tove Sørensen tlf. 22865466 mail: tsgedved2549@ live.dk Tag gerne en gæst med. Kreds 21. 20. februar kl. 10.00 Ferie for Alle 2015. Fredag, lørdag og søndag 20., 21. & 22. februar er vi atter på plads i Messecenter Herning Hal C. Kom og få svar på stort set alt vedrørende Grænseforeningen, Sydslesvigsk Forening, Flensborg Avis, Sydslesvigske Feriebørn og Lejrskolehjemmet Vesterled. Randers og omegn 18. januar kl. 17.00 Johanneskirkens mødelokale, Vorup. “Glant awten”. Sønderjysk grønlangkål, kålpølser og rugbrødstorte. Smedekoret underholder. Fællesang og fortælling. Pris: 120 kr. Tilmelding senest 9. januar til: Ingeborg Grønbæk: tlf. 86 42 80 81 eller Karen-Margrethe Møller: tlf. 21 92 11 35. Bemærk: kun 60 pladser. Ringkøbing og omegn 8. januar kl. 19.30 Fjordparkens aktivitetscenter, Holmelunden 10. Cand. Mag. Ph.d. Michael Ejstrup, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kalder sit foredrag “Dialekter over sø og land”, hvor han på munter vis udfolder sig om og i de danske dialekter, ledsaget af tilhørende billeder. Kan dialekterne bevares? Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitet. Pris: 75 kr. Tilmelding til Sven senest 5. januar.


38

nr. 6 / december 2014

LOKALFORENINGER 5. februar kl. 19.30 Fjordparkens aktivitetscenter, Holmelunden 10. Professor Jesper Madsen, Århus Universitet. “Gæssene i Vestjylland”. Han har beskæftiget sig med gæssenes liv i mange år. Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet. Pris: 75 kr. Tilmelding til Peter senest 2. februar. Silkeborg-Hammel og omegn 8. januar kl. 18.00 Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg. Foreningen Norden inviterer til Nytårskur – Gule ærter. Vi bliver underholdt af en af de mange dygtige musikgrupper fra “Den Kreative Skole”. Pris: 175 kr. Tilmelding til Grethe Svendsen, tlf.: 86846992 eller Annelie Bonnichsen, tlf.: 23428568 – senest 3. januar. 27. januar kl. 18.00 Sejs-Svejbæk kirkes menighedslokale, Juelsøvej 130, Silkeborg. Fællesspisning af sønderjysk grønlangkål. Musikalsk underholdning ved Ole Dusgaard. Alle er meget velkomne. Pris for hele arrangementet: 150 kr. Tilmelding til Flemming Østergaard senest den 23. januar, tlf.: 8684 6906 Skanderborg og omegn 25. februar kl. 18.30 Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Vi inviterer igen på sønderjysk grønlangkål med tilbehør, hvorefter sognepræst i Storring-Stjær, Carsten Marvig, vil holde foredrag med titlen: “Livet i alvor og munterhed”. Tilmelding til Doris Nielsen tlf.: 86571361 senest fredag den 20. februar. Entré inkl. spisning 100 kr. Skiveegnen 10. marts kl. 19.30 Skive Bibliotek. Ny formand i Grænseforeningen Mette Bock taler: “Mindretal og flertal i en globaliseret verden”. Pris 60 kr. Alle er velkomne

Skjern-Tarm-Videbæk Egnen 8. januar kl. 19.30 Fjordparkens Aktivitetscenter, Holmelunden 10, Ringkøbing. “Dialekter over sø og land”. Se under Ringkøbing. Tilmelding senest 5. jan. til Sven Beiter, beitersven@gmail.com eller 2044 3583. Pris 75 kr. NORDJYLLAND Hjørring kommune 8. februar kl. 14.00 Sognegården i Vrå. “Udviklingstendenser i EU” v/ Søren Dosenrode. Afstemningsfest i Grænseforeningen. I anledning af afstemningsfesten diskes der op med vort berømte kaffebord. Entre 60 kr. Thy og Mors 5. februar kl. 19.00 Hotel Thinggaard, Jernbanevej 5, Hurup. “Da Danmark blev mindre – om 1814 og 1864”. Skribent og lokalhistoriker Peter Storm, Middelfart. Foredraget er i samarbejde med Foreningen Norden, Thy og Mors. Entre inkl. kaffe/te og kage: 50 kr. FYN Odense og omegn 10. februar kl. 15.00 Sanderum Sognegård, Sanderumvej 129, 5250 Odense SV. Afstemningsmøde. Frede Mygind Bojsen holder foredraget “På farfars knæ” om kampen på Vestfronten under 1. Verdenskrig som tysk soldat. SJÆLLAND Dianalund og Stenlille 14. januar kl. 19.30 Degneparken, Degneparken 1, 4293 Dianalund. Sangaften. Tidligere direktør i Grænseforeningen, nu formand for Grænseforeningen i Sorø, Niels Henriksen, med foredraget “Sønderjyske sange”: Gennemgang og sang af en halv snes sange fra eller med relation til Sønderjylland.

Guldborgsund 16. februar kl. 19.00 Kulturforsyningen Voldgade 1 i Nykøbing Falster (ligger ved krydset Voldgade – Tværgade): Marie Louise Friderichsen fortæller om “Fem herregårdsfruer fra Lolland”. Betaling for kaffe, kage og foredrag 50 kr. Alle er velkomne. Lolland 19. januar kl. 18.30 Sognets Hus, Kirkestræde 6, Maribo. Grønlangkålsspisning med sønderjysk præg. Deltagerpris: 150 kr. ekskl. drikkevarer, som kan købes til rimelige priser. Tilmelding til Lone Gliese tlf. 54 75 94 53 eller mail: gliese@ waapost.dk Næstved 16. januar kl. 18.00 VISP, Birkebjerg alle 3, Næstved. Traditionel sønderjysk grønlangkål med alt hvad dertil hører af snaps og øl/vand. Efter spisningen spiller den sydslesvigske duo “Rødkål og Sauerkraut” deres humoristiske og højaktuelle sange. Pris 200 kr. inkl. mad og underholdning. (Tilmelding senest 9/1 nødvendig, tlf.: 55 73 26 35 (Lars) eller 21 45 29 72 (Carl). Ringsted og omegn 3. februar kl. 19.30 Anlægspavillonen, Tværalle 5, 4100 Ringsted. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen fortæller Mogens Larsen om den kommende tur til Sydslesvig. Sorø 29. januar kl. 19.30 Sorø Sognegård, Munkevænget 22, 4180 Sorø. Grænseforeningen har sit traditionelle fællesmøde med Foreningen NORDEN her i byen. “Ålandsøerne, et skandinavisk mindretalsområde”. Det er vor egen formand, tidl. direktør for Grænseforeningen, Niels Henriksen, der jævnligt har be-

rejst området, der er blevet bedt om at gennemgå emnet. Sydsjælland – Møn 29. januar kl. 19.00 Møns Folkebibliotek, Møllebrøndstræde 12, Stege. Arrangementet er i samarbejde med Teaterforeningen “Bøgestrømmen” og Teaterhøjskolen Rødkilde. “Nordisk litteratur – punktnedslag” v. tidl. informationschef Anette Jensen. Entré medl. 60 kr., ikke-medl. 70 kr. Arrangement i samarbejde med Foreningen Norden og Folkeuniversitetet. HOVEDSTADEN Hillerød 10. januar kl. 15.00 “Frivilligcenter Hillerød”, Fredensvej 12 c. Endnu en gang inviterer vi til “Nytårskur”. Denne dag har vi som lidt afveksling indlagt et par omgange med bankospil, inden vi ønsker hinanden “Godt Nyt År” med portvin og kransekage. Pris: 50 kr. Hørsholm 22. januar kl. 19.30 Hørsholm Sognegård, indgang ved Ridebanen. “Integrationen af Sønderjylland i det danske samfund efter Genforeningen” v/ lederen af museet på Sønderborg Slot, Carsten Porskrog Rasmussen. Efterfølgende afholdes der generalforsamling med dagsorden efter vedtægterne, hvortil der hermed indkaldes. København og Frederiksberg 12. februar kl. 19.00 Restaurant Allégade 10. Den gamle Kreds 1 (foreningerne i København, Frederiksberg og Gentofte) inviterer til gule ærter og foredrag. Pris: 200 kr. Tilmelding til gkf@graensekf.dk Vi har fået forfatteren Pernille Juhl til at holde foredrag om sin historiske roman ’Vent på mig Marie’, som udkom i efteråret 2013.

TURE/REJSER

Ingen arrangementer


nr. 6 / december 2014

GRÆNSEN 76. årgang Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K. Udgiver Grænseforeningen

Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

Ansvarshavende redaktør Lotte Dahlmann ld@graenseforeningen.dk. Tlf. 2363 6443.

Formand Mette Bock mb@graenseforeningen.dk • Tlf. 3337 4907

Udgivelser 2015 Nr. 1 - 2015 Deadline: 23/1. Udgivelse: 12/2 Nr. 2 - 2015 Deadline: 28/3. Udgivelse: 16/4 Nr.3 - 2015 Deadline: 13/5. Udgivelse: 4/6 Nr. 4 - 2015 Deadline: 1/8. Udgivelse: 27/8 Nr.5 - 2015 Deadline: 18/9. Udgivelse: 15/10 Nr. 6 - 2015 Deadline: 20/11. Udgivelse: 17/12

Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984

GRÆNSEN.DK Nyheder og debat på www.grænsen.dk Merlin Christophersen mc@graenseforeningen.dk GRÆNSEN elektronisk Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN til at læse på din computer eller din tablet. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Layout www.prik.dk Forsidefoto Per Arnesen & Miso Film

Grænseforeningens formål Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. • Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer.

Grænseforeningens bestyrelse Formand: Mette Bock, Horsens 1. næstformand: Jens Andresen, Branderup 2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Syddanmark Sigrid Andersen, Agerskov Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Kirsten Rykind-Eriksen, Randbøldal Region Midtjylland Sven Beiter, Ringkøbing Karen-Margrethe Møller, Randers Region Nordjylland Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Sjælland Lars Bjerre, Næstved Henning Bonde, Jyderup Region Hovedstaden Niels Jørgen Heick, Hillerød Ove Nissen, Rungsted Kyst Ressourcepersoner Jens Andresen, Branderup Per Paludan Hansen, Frederiksberg Peder Damgaard, Kollund

39


VIL DU VÆRE MED? nr. 4 / august 2014 – 76. årgang

magasin for mindretal, sprog og kultur nr. 2 / april 2014 – 76. årgang

magasin for mindretal, sprog og kultur

Har du fulgt med i DR’s dramaserie “1864”?

Så er Grænseforeningen måske noget for dig!

DANMARK OG DANSKERNES LIV

1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE

Kulturminister Marianne Jelved om folkeoplysningens opgave

jUNG zuSAMMEN Et grænseoverskridende ungdomsmøde

KØBENHAVNSK KRIGSEUFORI NATION, REGION, 1864 – EN NY FORTÆLLING?

Grænseforeningen arbejder for at oplyse danskerne om grænselandets forhold og kultur dengang og nu, nationale mindretal samt integration og kulturmøder i en globaliseret verden.

Som medlem modtager du Grænsen, magasinet for mindretal, sprog og kultur. Du kan desuden deltage i foredrag, debatmøder og andre arrangementer i en af vore 70 lokalforeninger – eller rejse med på højskoleophold eller udflugter til Sydslesvig og Sønderjylland. Vil du vide mere, så besøg www.graenseforeningen.dk eller ring til os på tlf. 33 11 30 63.

Vel mødt i Grænseforeningen – for en åben danskhed JA TAK, jeg vil gerne være medlem af Navn Email Postadresse Postnr, By Dato, underskrift

høre mere om

Grænseforeningen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.