GRÆNSEN - magasin om mindretal, sprog og kultur

Page 31

nr. 3 / juni 2017

Kjell Knudten (tv) og Diana Jakobsen (midt), Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, i samtale med Rasmus Morgen (th), der er lærerstuderende på professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg.

Professionshøjskolen Metropol, der er en videregående uddannelsesinstitution i København, uddannede sidste år 299 lærere. Mange af dem kan se frem til en fremtid som lærer i den danske folkeskole, hvor antallet af tosprogede børn er stigende. Derfor et det vigtigt som lærer at være godt klædt på, siger Christine Rørdam Thaning, der er lektor på Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet på Metropol. “Mange af vores lærerstuderende skal sikkert ud at undervise børn og unge, der har mere end én kultur med hjemmefra. Derfor er det godt for dem at deltage i et forløb som i dag, hvor Grænseforeningens Kulturmødeambassadører fortæller ud fra deres egne erfaringer. De er fortrolige med dansk kultur, og de giver et alternativt bud på, hvad det vil sige at være dansk”, siger Christine Rørdam Thaning.

GRÆNSEFORENINGENS KULTURMØDEAMBASSADØRER

består af 40 studerende mellem 18 og 30 år, der alle er bindestregs-danskere. Der er tale om et landsdækkende korps, der inviterer til dialog om identitet, nationalitet og medborgerskab. Det sker bl.a. ved dialogmøder på landets folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner og foreninger. Der tages afsæt i de historiske erfaringer fra grænselandet, hvor danskere og tyskere i mange år var i konflikt med hinanden, men nu lever i fredelig sameksistens. Kontakt projektleder Maya Bram Sommer for nærmere oplysninger: mbs@graenseforeningen.dk, mobil: 28 43 85 84.

31


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.