
2 minute read
PRÆSTØ FJORD
by gpfdk
UPS - Udtaget Pige Springere (fra 4. - 9. klasse)
UPS er holdet for dig, som ønsker at udvikle dig inden for springgymnastikken, og evt ønsker at krydre det med tumbling konkurrencer (baglæns banespring på airtrack).
Advertisement
Vi fokuserer på spring, styrke og teknik. For at alle kan udvikle sig, er der lidt krav der skal opfyldes; Du skal gå på et af GPF’s øvrige springhold, du skal elske at springe, og vigtigst af alt, du skal deltage aktivt i både opvarmning og træning.
Vi har obligatorisk udtagelse ved tredje træning. Til udtagelsen, skal du vise, at du kan lave minimum araber flik uden modtagning. Du skal yderligere brænde for at lave banespring, og lære nye teknikker og spring.
Der er mulighed for (ikke et krav) deltagelse i 4-6 tumblingkonkurrencer. Derudover deltager vi i DGI’s forårsopvisninger.
Find mere info om konkurrencer, datoer mm. på gpf.dk/gymnastik/tumbling
Senior UPS - Udtaget Pige Springere (16 - 24 år)
Senior UPS er holdet for dig der elsker og gerne vil udvikle dig inden for springgymnastik, få nye udfordringer og det gode sammenhold. Vi træner seriøst, men vi har også plads til at have det sjovt. Vi springer primært bane, men bruger også tid på mini/stortrampolin, og benytter i øvrigt redskaberne i vores springcenter til teknik og de færdige spring.
Der er løbende udtagelse i september, hvor du skal kunne køre araber flik.
Der er mulighed for (ikke et krav) deltagelselse i 4-6 tumblingkonkurrencer. Derudover deltager vi i DGI’s forårsopvisninger.
Find mere info om konkurrencer, datoer mm. på gpf.dk/gymnastik/tumbling
RDR - Rytmedåser, Springdåser og Drengerøve
Vi er et opvisningshold for voksne. Det er for dig som er vild med at lave gymnastik til god musik. Vi lover at du både får brugt dine lattermuskler og hjerneceller, ja faktisk hele kroppen bliver varm. Vi laver en masse glad gymnastik, både igennem en spring og en rytme del. Vi vil arbejde os hen imod et sjovt og anderledes opvisningsprogram, som vi til foråret vil vise ved 3-4 opvisninger. Alle er velkomne, ingen adgangskrav. Du skal bare synes, at det er sjovt. Sæt X i kalenderen fredag den 8. September 2023 til RDR Hygge.
Børnerabat
Til børn der gerne vil gå på mere end ét gymnastikhold tilbyder vi rabat på 200 kr. (undtaget UPS hold).
Rabatten opnås ved at kontakte os på mail info@gpf.dk og der vil efterfølgende blive sendt en rabatkode, som kan benyttes ved tilmeldingen på gpf.dk.
Bemærk, at rabatkoden skal indhentes inden tilmelding på hold nr. 2, og rabatten kan opnås én gang.
65plus-kontingent
Er du 65+ år tilbyder vi et særligt ”65plus-kontingent”, hvor man for 850 kr. frit og ubegrænset kan benytte en række hold. Benytter man bare to hold i løbet af sæsonen, er der allerede sparet.
Hold som indgår i 65plus-kontingentet er:
• Seniormotion ”Pensionistholdet”
• Muskeltræning senior (med vægtstænger)
• Voksen motion og styrke (med egen vægt)
• Kondi Glad Motion

• Bevæg dig glad (morgen)
• Yogaflow (morgen/formiddag)
• Hatha Yoga (morgen)
Nogle hold træner to gange ugentligt. Se træningstider på gpf.dk