1 minute read

Gymnastik PRÆSTØ FJORD

Next Article
PRÆSTØ FJORD

PRÆSTØ FJORD

Information om træningssteder, træningstider, kontingent og instruktører finder du på gpf.dk/gymnastik. Vælg mellem børn, unge, tumbling og voksne.

Tilmelding og betaling sker via gpf.dk direkte under den enkelte holdbeskrivelse. Tilmelding åbner søndag den 13. august 2023 kl. 12.00.

Advertisement

Tumlingefræs (ca. 1-3 år)

På Tumlingefræs handler det om at have det sjovt, give den gas og lære hvordan det er at gå til gymnastik. Det er vigtigt at barnet oplever glæde ved bevægelse samtidig med, at deres grundmotoriske færdigheder og kropsforståelse bliver udviklet. Barnet skal have en voksen med sig. For at opnå den bedste oplevelse for barnet, er det væsentligt, at den voksne deltager aktivt i timen og er et forbillede for barnet og de andre børn. Børnene elsker, når deres voksen fx løber med rundt på redskabsbanen. Vi øver at krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, lære kroppen at kende gennem leg, give motoriske succesoplevelser, social forståelse og glæde ved samarbejde med andre børn og voksne. Vi tilvænner til redskaber og gør børnene klar til den videre gymnastikindlæring.

Puslingefræs (ca. 3-5 år)

Puslingeholdet er for de 3-5 årige drenge og piger, der er klar til at gå til gymnastik uden en voksen. De grundmotoriske grundmønstre skal være på plads for at kunne udføre gymnastik, så derfor laver vi mange gentagelser og øver at kravle, hoppe, hænge, løbe, springe, øve kolbøtter, vejrmøller, saltoer (snurre rundt), stå på hænder og springe trampolin. Vi danser, synger og laver fantasilege. Vi skal bruge hele kroppen, brænde en masse krudt af, og have det sjovt og hyggeligt i fællesskab med andre børn

Familiefræs (3-5 år)

På familiefræs træner børn og forældre sammen, og I kan glæde jer til gymnastik, bevægelse, nærvær og leg sammen. Det er et hold for børn i alderen 3-5 år, som sammen med én eller begge forældre skal undersøge de mange muligheder som springcentret byder på. Springcentret indeholder alt fra stortrampoliner og springgrave til hoppeseler og airtracks. Alle faciliteter kan naturligvis bruges af både børn og voksne.

Til en træning starter vi med fælles opvarmning, dagens tricks og fortsætter derefter med leg og aktiviteter på de forskellige redskaber. Vi vægter engagement og socialt samvær højt, og der skal også være plads til madpakker, kage eller hygge efter endt træning.

Tju Bang (5 år/førskole - 0. klasse)

Tju Bang er for drenge og piger i førskolealderen og 0. klasse. Træningen foregår i springcentret, hvor der er fuld fart på fra starten og sved på panden er en garanti. Vi skal arbejde med de fedeste spring på springcentrets fede redskaber til det sejeste musik. Vi skal bruge hele kroppen, brænde en masse krudt af, og have det sjovt i fællesskab med andre børn.

This article is from: