FESTIVAL OM 70’ERNE // SIDE 9
F E S T I VA L H I G H L I G H T S
Bennys fædre. I 1971 kører det antiautoritære børnemanifest ”Bennys Badekar” over TVskærmen for første gang. Kortfilmen, der var skrevet af Flemming Quist Møller, produceret af Per Holst og instrueret af Jannik Hastrup, skal vise sig at blive en decideret klassiker med utallige genudsendelser - også på nutidens Ramasjang-flade. Foto: Polfoto.
POLITISK FJERNSYN FOR DIG ”Ingrid og Lillebror”, ”Kaj og Andrea”, ”Sonja fra Saxogade”, ”Bennys Badekar” og ”Cirkeline”. Udover at være gedigne opskrifter på børnefjernsynssucceser i 1970’erne, hjulpet til verden af daværende B&U-programchef Mogens Vemmer, hører de også til en tid i TV-monopolets historie, der er blevet beskyldt for at producere såvel børne-TV som nyhedsudsendelser med venstresnoede, politiske undertoner. Debatten blussede op igen fornyelig med DR-Drama i centrum, ligesom den også fik nyt benzin i 2011 med journalist Jacob Rosenkrands’ dokumentar-serie ”Jagten på de røde lejesvende”. Denne eftermiddag er selvsamme Rosenkrands vært for en snak med fædrene til ”Bennys Badekar” og ”Cirkeline”, Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup. Er ”Bennys Badekar” i virkeligheden en modernitetskritik, et rent syreflip eller bare en film om en dreng, der havde nysgerrigheden i behold? Og hvorfor var det vigtig for Hastrup at få lov at kalde den onde kat i ”Cirkeline” for Franco? Dette og meget mere forsøger Rosenkrands at indkredse i autentiske omgivelser i Bennys ”eget hjem”, Høje Gladsaxe-husene. Vi slutter naturligvis af med et gensyn med ”Bennys Badekar” og en øl/vand. 18/9: Politisk fjernsyn for dig. Høje Gladsaxe Husene (lok. 41), kl. 14.00 Billetto.dk
Børnemagt nu! I 1970’erne indtager børnene offentligheden. Dem, der gik mest radikalt til værks for at tage magten over deres eget liv, flyttede ind i Børnehuset på Christiania – et kollektiv uden voksne. Her ses en lille flok af de revolutionære medlemmer af Børnemagt i 1974.
Fra dengang børne-tv var artigt: ”Ingrid og Lillebror” blev sendt som en del af DRs ”Kikkassen” fra 1966 og ti år frem. I rollen som marionetdukkens (Lillebror) legetante er det Ingrid Skovgaard.
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto.
Mogens Vemmer notat til åbningen af B&U-afdelingen, hvori det hed, at man var ”indstillet på at kassere alt gammelt”. Formuleringen, der var nedskrevet blot en måned før det parisiske studenteroprør i maj 1968, genlyder af anarkistisk opbrudsstemning. På den måde var B&U-afdelingens opgør med paternalistisk børneopdragelse også et led i en større omkalfatring af samfundet anført af det, man siden har kaldt ’den nye venstrefløj’. I Danmark blev partiet Venstresocialisterne i 1967 dannet af udbrydere fra Socialistisk Folkeparti. Og i modsætning til de gamle kommunistpartier var den nye venstrefløj ikke så glad for autoriteter. Man ønskede ikke bare at problematisere magtforholdet mellem klasser, men også imellem alle mulige andre hierarkier i samfundet. Udenomsparlamentarisk og på græsrodsniveau blev der eksperimenteret med alternative levemåder og skubbet til samfundets magtbalancer – ikke blot mellem kønnene, men også mellem voksne og børn. Det handlede om at give ’al magt til fantasien’, som et slogan fra maj 68 lød.
Græsset må gerne betrædes Hvordan det oprør sev ned i børnehøjde, er Povl Kjøller-sangen ”Henne i parken” et godt eksempel på. I sangen hører man, Kjøller med dyb stemme parodiere en sur, gammel mands irettesættelser om, at græsset ikke må betrædes – inden sangen slutter med det frejdige omkvæd ”Jeg synes, man selv skulle bestemme”. Et andet antiautoritært børnemanifest – der ironisk nok sidenhen er blevet indlemmet i Brian Mikkelsens kulturkanon – er Jannik Hastrups sprudlende, flippede tegnefilm Bennys badekar, hvor en autoritær kontrollørkrabbe bliver latterliggjort og afsløret som yderst impotent. ”Et en-
gageret og hvast angreb på det børnefjendtlige miljø, der er helt på børnenes side,” kaldte Informations anmelder dengang filmen. Ligesom den nye venstrefløj lagde afstand til begge koldkrigsstormagter, var B&U’s antiautoritære linje upopulær både hos højrefløjen og den dogmatiske venstrefløj. Som børnekulturforskeren Helle Strandgaard har forklaret, havde yderfløjene det til fælles, at de begge var fortalere for autoritær opdragelse. Kommunistpartier og konservative kredse havde samme syn på børneopdragelse: De gik kort sagt ind for kæft, trit og retning, hvad enten det gjaldt søndagsskole eller maoistisk børnekamptræning. ”Fællesnævneren for de højreorienterede og de venstreorienterede er, at deres kritik havde samme rod. Man var irriterede over, at B&U tog udgangspunkt i målgruppen, nemlig børnene, og gerne ville underholde dem og lære dem at stå fast på deres ret. Kritikerne på begge fløje var ikke parate til at opgive de voksnes ret til at definere, hvad der er rigtigt og forkert for børn,” sagde Helle Strandgaard i Information i forbindelse med sit speciale fra 2007, hvor hun analyserede det tidlige B&U’s programpolitik.
Børnemagt De børn, der gik mest radikalt til værks for at tage magten over deres eget liv, flyttede ind i Børnehuset på Christiania – et kollektiv uden voksne. ”Ud med de dumme voksne. Børnemagt nu!” står der skrevet på en mur i en tv-reportage fra 1974, der portrætterer en gruppe Børnemagt-aktivister i 11-15-års-alderen. I klippet fortæller en knægt med søvnige øjne og morgenhår: ”Der er ældre herude på Christiania, der er reaktionære. Og vi har også selv noget reak-
tionært og fascistisk inde i os, for det ligger i opdragelsen, at man undertrykker dem, der er mindre end én selv. Man lærer at hade børn, så når man senere bliver en god voksen i systemet, så har man afstand til børnene, så man kan undertrykke dem,” siger han. Imens ser vi dækbilleder af hans kammerater, der med beskidte fodsåler kravler ud af deres soveposer, som ligger hulter til bulter på en hjemmebygget hems. Også i fiktionen tog børn magten. Filmen Operation Kirsebærsten fra 1972 handler om en gruppe børn, der gør oprør på deres skole. ”Karl-Alfred sørger for ammunition. Kasper sørger for det praktiske. Han er den fødte barrikadebygger,” lyder en af de replikker, der bliver leveret i rap dialog af børn med grydehår og sygekassebriller. Med nutidsøjne virker filmen lige lovlig demonstrativ, med det udpenslede antiautoritative budskab. Ikke alt børne-tv fra 1970’erne er lige bevaringsværdigt. Men måske trænger magtforholdet mellem børn og voksne atter til at blive kigget efter i sømmene? I en tid med kontrolkrav og implementering af læreplaner allerede fra kravlestadiet har vi måske igen brug for en ”kassering af alt gammelt” ligesom den, Mogens Vemmer talte om i 1968.
Foto: Anders Sune Berg
BARN AF BETON, BARN AF SIN TID Hvordan formede 1970’erne kunstneren Martin Bigum? I ARKENs stort anlagte udstilling inviterer kunstneren Martin Bigum indenfor i sit personlige univers, helt ind i kernen af sin kunstneriske proces. Det er Bigum selv, der fortæller, og den optik han ser sin udvikling igennem er Vestegnen i 1970’erne. Her voksede han op - i Brøndby Strand - og kunne fra parcelhuskvarteret se de nye, moderne højhuse skyde op. Tidens billedstrøm, musik, mode og modkultur - fra James Last til Røde Mor, fra Daells Varehus til hønsestrik, frem til punken og murens fald, var det kulturelle bagtæppe, som førte ham frem til en karriere først som tegner for satiremagasinet “Mad” og derfra ind i malerkunsten. Udstillingen fortæller om Bigums vej mod kunsten. Den viser, hvordan den store historie om Vestegnen i 1970’erne kommer til syne i den lille historie om kunstneren og personen Martin Bigum. 3/9-15/1: Martin Bigum. ARKEN Museum for Moderne Kunst, kl. 10-17, lukket mandag, onsdag kl. 10-21. 13/9-16/9: Inspireret af Martin Bigum – erindringsworkshop for gymnasieklasser. ARKEN Museum for Moderne Kunst, kl. 10-13 eller kl. 1114. Tilmelding via undervisning@arken.dk
Anna Ullman er freelance-journalist
Debat i Høje Gladsaxe Golden Days Festivalen sætter fokus på 70’ernes børne-TV med debatarrangementet ”Politisk børnefjernsyn for dig” den 18/9, hvor journalist Jacob Rosenkrands taler med ophavsmændene til ”Bennys Badekar” Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup.
SE MERE PÅ GOLDENDAYSFESTIVAL.DK