Glas 4 2013 by Glasteknisk forening

4 | 2 0 13

GLARMESTERI

LangenĂŚs kirke

ARKITEKTUR

Vedligeholdelsesfrit hus

TEKNOLOGI

Apple-glastrappe

arkitektur

glas 4 | 2013

Værdikæden må strammes Mattias Tesfaye, murer, politiker og debattør, har udgivet en lærd og klog, og samtidigt heldigvis letlæst, bog om håndværkets store samfundsmæssige betydning og dets pt. desværre noget beskedne værdsættelse. Bogens titel er »Kloge hænder«, og den er både et forsvars- og kampskrift for håndværkerstanden. Politikerne skal, anbefaler Tesfaye, flytte samfundets ressourcer fra de kolde akademikerhænder til de såkaldt varme hænder i velfærdssamfundets frontlinie. Det er der sikkert behov for, og der er også behov for, at håndværkerne tager bestik af egen situation og udvikler nye strategier. Lovmøllen kører for fuld kraft på Christiansborg, reglerne bliver, trods løfter om det modsatte, mere og mere bøvlede og uforståelige, så der er også i fremtiden behov for de kolde hænder. Det vil være naivt at satse på, at politikerne kommer til besindelse og retter op på tingene. Der er svage tegn på, at tanken om en strategisk alliance mellem de kolde og de varme hænder ikke er så utopisk, som den var for blot et par år siden. Der er en gryende forståelse for, at vi ikke kan tænke os til fremgang, at godt design ikke er nok, men at der også er behov for dansk produktion af god kvalitet. I glasbranchens værdikæde er alle led lige vigtige. Producent, forædler, rådgiver og udførende, alle skal være i topform = opføre sig klogt, for at alle i branchen kan få det maksimale udbytte af indsatsen. Branchens uddannelser og efteruddannelsestilbud skal samtænkes, der skal arbejdes med samarbejdsmodeller, og sidst – men ikke mindst – skal alle led forstå og respektere de enkelte leds ligeværdige betydning for et optimalt resultat. Glarmesterlauget og Nordisk Center for Glas prøver med idéen og projektets forskellige delelementer at sætte processen i gang. Løsenet er: vær med fra starten og yd en indsats – for din egen og for branchens skyld. Hans-Georg Nielsen Ansvarshavende redaktør

glas 4 | 2013

a r k i t el ke d t ue r

10 12 16 4

a i nr dk h i toelkdt u r

glas 4 | 2013

Indhold 6 10

Mosaikvinduet – glaskunst i hverdagens arkitektur | glaskunst

Himlen ind – lyset ned – blikket ud | arkitektur

Det vedligeholdelsesfrie hus | arkitektur

Glastrappen | glaskonstruktion

Mørkt glas giver liv og størrelse | glas i udstilling

Må jeg lige minde om APV’en? | arbejdsmiljø

Om ridning på hvid hest | ps

Udgiver GLAS – Glasteknisk Forening Gothersgade 160, 2.th. 1123 København K Telefon 33 13 65 10 Fax 33 13 65 60 hgn@glarmesterlauget.dk Redaktion Hans-Georg Nielsen (ansvh.), Linette Bekhøi, Jens Otto Damborg, Robert Lau, Poul Henrik Madelung, Morten Redtz og Poul Sabroe. Grafisk tilrettelæggelse Pernille Sys Hansen, Damp Design

glas 4 | 2013

Evidenstyranni truer arkitekturens poesi | kritik

Annoncer Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund Telefon 35 25 34 00 – telefax 36 70 50 63 glas@forlaget-coronet.dk

Abonnement Kr. 200,– ex. moms.

ISSN 1604-8016 Trykt hos Oberthur A/S

Tilsluttet Danske Specialmedier

Næste udgave udkommer i uge 8/2014 Redaktion slutter den 24. januar 2014

FMK

Oplag 5.950

GLAS – magasin fra glasbranchen – udgives fire gang om året af GLAS – Glasteknisk Forening, som er dannet af Glasindustrien og Glarmesterlauget i Danmark. Magasinet udsendes til arkitekter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas.

a r kiint de h k to ul r d

I den seneste generations byggede miljøer har developerkulturens umættelige profitjagt udnyttet den nordiske arkitekturs talent for minimalisme og gjort dele af den til afpillede monumenter over kommerciel grådighed. Det har blotlagt de værste sider af et industrialiseret byggeri i et beregnersamfund ude af kontrol. Nu kalder arkitekter og kunstnere på den menneskelighed, som engang var vor arkitekturs fornemste adelsmærke

Evidenstyranni truer arkitekturens poesi I jagten på energibesparelser advarer arkitekter og kunstnere mod at forsømme byggeriets etik og æstetik. Håbet er, at glasudviklingen vil sætte arkitekturen fri Af Poul Sabroe

Mens Bygningsreglementet i 2008 tillod en bolig at bruge 70 kWh energi pr. m2 om året, så tager det tal frem mod 2020 et dybt hovedspring ned til beskedne 20 kWh. For erhvervsbygninger opleves et endnu mere dramatisk dyk på knap 75 pct. fra 95 til 25 kWh!

ka r ikti itke k t u r

– Hvis det sker, vil arkitekterne opleve et frihedstab, advarer arkitekten Anders Tyrrestrup, der er partner på tegnestuen AART i Århus: De bedste af vore projekter – fx et aktuelt skolebyggeri til VUC i Haderslev – ville ikke kunne opføres i henhold til de restriktioner, der er udtrykt

Anders Tyrrestrup: Glasset er denne hinde mellem ude og inde. MushRoom er en jagthytte i skoven af AART. Foto: AART. Abstrakt kunst: Et kig op i arkitekturens netværk af akustikpaneler, gangbroer og ovenlys, der er skråtstillet efter solbelastningen. VUC i Haderslev af AART og Zeni Arkitekter. Foto: Adam Mørk.

glas 4 | 2013

i det officielle Danmarks aktuelle klima – og energimål. Inden man skrider til at gøre 2020 scenariet til virkelighed, skal man derfor tænke sig godt om, lyder anbefalingen fra Anders Tyrrestrup, for så begynder de ambitiøse CO2 målsætninger at kunne få konsekvenser for vores velbefindende. Anders Tyrrestrup var gæstetaler på årets udgave af Building Green messen i Forum, København; han udfoldede en bæredygtighed i et panoptisk perspektiv med ikke mindst den sociale og etiske dimension i centrum: Det bliver for ensidigt, hvis vi alene sigter mod en optimal energireduktion uden at løfte barren for arkitekturens mindre målbare kvaliteter: Den store fortælling, poesien, de sanselige proportioner. – Det er i de lag, glasset kan bidrage på enestående vis – denne bemærkelsesværdige hinde mellem ude og inde; og det er derfor også her, forskning og produktudvikling kan bringe os videre i vores søgen efter det løsen, der taler med

glas 4 | 2013

sparsommelighedens snusfornuft uden at give køb på den rigdom af oplevelser, arkitekturen kan bringe, lyder håbet fra Anders Tyrrestrup. Hans vurderinger kommer også som en reaktion på professor Jan Søndergaards opsang til danske arkitekter i den foregående udgave af magasinet GLAS: De er regeret af fordomme og vanetænkning, betonelementer og mineraluld!

Evidenskrav – Vi er udsat for konsekvenserne af en IT-styret verden, som ligger vidt åben for ubegrænsede strømme af beregninger, informationer og dokumentationer. Når man kan kræve bevis for effekten af et produkt eller en løsning, så mener man sig også forpligtet til at skulle, konstaterer Anders Tyrrestrup. – Og det er også på en vis måde et fremskridt i arkitekturen, fordi evidensbaseret design er med til at ikke bare at legitimere, men også at opgradere arkitektens indsats, erkender Anders Tyr-

restrup og peger på design af hospitaler og plejeinstitutioner som eksempler på evidens for bestemte designelementers virkningsgrad: Mængden og karakteren af dagslys, bygningens orientering efter verdenshjørner, farvesætning, struktur, tekstur, materialevalg. – Evidens for dagslysets og udsynets effekt er et stærkt argument, når ingeniørernes energirammer begynder at stramme omkring arkitekternes kreative koncepter, medgiver Anders Tyrrestrup.

Advarslen – Så evidensbaseret design er i sit afsæt noget, vi byder velkommen, ikke mindst i forbindelse med udviklingen af bygningsfacader i retning af større interaktivitet, dynamik og intelligent styring. At udvikle facader til at blive den primære energikilde1) har fuld støtte, så længe de dynamiske løsninger ikke forringer glassets unikke evne til at formidle dagslys og omgivelser, applauderer Anders Tyrrestrup og inviterer den tekniske ingeniør-

a r k i tkerkittui k r

ikke bare at måle, men også at definere. – Det er her, bygherren skal have tillid til arkitekten, og hvor arkitekten skal bevise, at han mestrer arkitekturens mange discipliner, så håndværk og materialeforståelse filtreres gennem en indsigt i antropologi, filosofi og psykologi, lover Anders Tyrrestrup. I den fortolkning har arkitekten med den aktuelle søgen efter nye værdier sin store chance for igen at bringe sig selv centerstage. AART har på VUC i Haderslev gjort det i et samarbejde med kunstneren Erik Steffensen: – Her bliver det kunstneriske arbejde både et solistisk bidrag og samtidig den del af arkitekturens store fortælling, som betyder, at brugerne går gladere hjem fra huset, end da de kom, vurderer Anders Tyrrestrup. Anders Tyrrestrup, arkitekt MAA. Uddannet fra Arkitektskolen i Århus, afgang 1997. Partner og medstifter af tegnestuen AART, 2000. Forskning og innovation i AART+

rådgivning med til bordet til et ‘tidligere, dybere og rigere samarbejde.’ Her skabes innovation ved at sætte viden sammen på en ny måde således, som tilfældet var med VKR Gruppens aktivhus-projekt fra 2009, Bolig for Livet. – Katastrofen lurer først, hvis vi gør evidens og bevislighed til noget obligatorisk og regelbundet i alle processer og kræver dokumentation for hvert et tiltag i en designproces, forudser Anders Tyrrestrup. Han er enig i, at de evidensbaserede erfaringer fra sundhedsbyggerierne kan anvendes også i andre dele af arkitekturen til at incitere, facilitere og stimulere menneskeligt samvær.

Tillid – Det er de mere subtile og subjektive faktorer, der er vanskeligt målbare, dem, der leverer velvære, ro og inspiration ved at tilføre overraskende eller nyskabende elementer, forklarer Anders Tyrrestrup og siger samtidig, at deres immaterielle natur netop gør disse egenskaber svære

a kr rk ii tt iekk t u r

Tilbage til fusionen En af Erik Steffensens kolleger, billed- og glaskunstneren Marianne Lykkeberg,2) har i et opråb kaldt til samling om et nyt nordisk arkitektursprog, der skal finde vejen tilbage til fusionen mellem kunst, håndværk og bygningsdesign. Den har vi tidligere betrådt med stort udbytte, erklærer Marianne Lykkeberg og mindes både Arts & Craft og den senere Bauhaus bevægelse. I sin argumentation bringer kunstneren antikkens klassiske dannelse i spil: Uden helt at forlade den fornuftige Apollon som eksponent for vor tids nøgterne og ingeniørbeherskede developer-arkitektur skal den tilføres flere gener fra Dionysos, følelsernes gud. Apollons common sense har det med at tildele investorens kommercielle udbytte en topplacering i byggeriets hierarki, mens den dionysiske verdens blod, sved og tårer tørrer ind. – En politisk indsats bør sikre flere ressourcer og opmærksomhed til et visionært alment boligbyggeri, hvor kunst og håndværk kommer til orde og sikrer menneskene mod at stresses vildt og mistrives i betonørkenen, proklamerer Marianne Lykkeberg.

kebergs forslag til en ny grundlov for det byggede miljø. Og kunstneren møder forståelse hos Anders Tyrrestrup: – Da de målbare parametre er bekendte fra starten, er det helt afgørende, at de bløde og kreative værdier bliver en naturlig og genetisk medfødt del af designprocessens fremdrift og dermed også en kontravægt til energirammens strikse katederkultur! Beregnersamfundet, argumenterer Anders Tyrrestrup, har balance i tingene som et ultimativt mål og ser gerne, at kolonnernes bundlinjer udviser samme facit. Det er ikke nødvendigvis til arkitekturens bedste, fordi der ikke levnes rum til alt det, der ikke kan måles og vejes. – En vis ubalance og dermed spænding og overraskelse er en dyd i et fag, der dybest set er en tvang for mennesker i forhold til vores oprindeligt ubundne liv i naturen, minder Anders Tyrrestrup os om.

Ude og dog inde

Ingen sminke

– Netop derfor spiller glasset så stor en rolle som det materiale, der næsten giver os muligheden for at være ude og inde på samme tid,. Og det er glassset, som kan levere den nøgle, der sætter arkitekturen fri, selv om den skal imødekomme de skrappeste energikrav, håber Anders Tyrrestrup. Han erkender dog også, at der endnu er et stykke vej at tilbagelægge. I dag køber arkitekten sig til frihed med en supplerende energiproduktion fra solcellepaneler på taget og efterlever dermed energiklassernes grænseværdier. Men det er en interim-løsning, mens man venter på det endegyldige svar på spørgsmålet om en effektiv og dynamisk facade med arkitektonisk overskud og råderum. – Det er en direkte opfordring til glasindustrien og glarmestrene om at investere i at udvikle glastyper og facademoduler, der ikke bare er fleksible og miljømæssigt bæredygtige, men som også scorer højt indenfor den æstetiske, etiske og sociale bæredygtighed. – For, lyder de sidste ord fra Anders Tyrrestrup, det skal også ske til en pris, flertallet har råd til at betale!

– Kunstneren skal ikke ‘sminke’ arkitektens færdige bygningsværk, men i stedet integrere sit udtryk i projektet og sidde med ved bordet i de tidligste faser af planlægningen, lyder et af Marianne Lyk-

1) Kilde: Civilingeniør, ph.d. Frederik V. Winther, www.glasindustrien.org. 2) Læs også samtalen med Marianne Lykkeberg side 10–11.

glas 4 | 2013

arkitektur

Mosaikvinduet – glaskunst i hverdagens arkitektur I Danmark er det meget begrænset, hvad der er bevaret af gamle blyruder og glasmaleri. Håndværket og kunsthåndværket er lidt efter lidt forsvundet ud af vores almindelige byggeri. Billedkunstner Marianne Lykkeberg har udviklet et koncept, der genintroducerer det kunstneriske glasvindue ved at indlægge glasmosaik i moderne energiruder. Hun tror på en renæssance for håndværk og kunst i almindeligt boligog erhvervsbyggeri Tekst og foto: Linette Bekhøi

Projektet med vinduesmosaikkerne startede helt tilfældigt, da Marianne Lykkebergs nabo havde nogle gamle punkterede termoruder stående. Efter at have arbejdet med maleri, men også med glas gennem mange år, fik hun idéen til at prøve at indlægge glasrelieffer i ruderne. Marianne begyndte at eksperimentere og undersøge de nye muligheder, og i november 2012 stod hun med to prototyper i hænderne. Begejstret for resultatet og opløftet af perspektiverne for konceptet arbejdes der nu ihærdigt fra det lille atelier i Hellerup på at videreudvikle og formidle ideen samt skabe kontakter til arkitekter og glasfolk, der ser det samme potentiale i at udvikle konceptet.

Farver og bevægelighed skal ind i rummene »Glasmosaikruder er et bud på, hvorledes et neutralt kontorlandskab kan transformeres til et levende miljø via en ændring af lysforholdene«, fortæller Marianne. »Mine mosaikker er et innovativt bud på et løft til dagslysatmosfæren og til problemet med irritation over blændingslys og overophedning i nybyggeri«. »Koloristiske glasmosaikker kan bringe lys, farve og bevægelighed ind i rummet. Dagslyset spiller i brydninger i glasset og går i dialog med rummet. Vindues-

1 0 g al ra ks iktuenksttu r

mosaikkerne danner farvefortællinger og bidrager til en opløftende atmosfære der, hvor folk opholder sig og kommer dagligt«, forklarer Marianne Lykkeberg.

Teknikken Motivet opstår ved at smelte farvede og klare glasstykker af det såkaldte Bullseye glas, som er særlig velegnet til at smelte sammen homogent. Teknikken, Marianne bruger, kaldes for tack fusing – en relief-lægning, hvor de udskårne farvede glasstykker lægges i det valgte mønster oven på en klar 3 mm glasplade. Ovnen opvarmes til 760 grader og nedkøles langsomt over en 18–20 timer. Det er vigtigt, at glasstykkerne ikke smelter fuldstændig sammen, således at glaskanter bevares og fanger lyset og forbliver et relief – en collage af glas.

Limen er afgørende Relieffet sidder indvendigt på det yderste glas i ruden, og på rudens inderste glas er der lagt en energibelægning, der sikrer, at ruden har de nødvendige energiegenskaber, der er standard for ruder i dag. Det færdige glasrelief limes på glasruden af hærdet glas, og her skal der eksperimenteres med en klar to-komponent akrylisk lim. »Limen er en afgørende faktor for rudens levetid«, forklarer Dan

Christensen fra termorudeproducent og glarmesterfirmaet Niels Juel Pedersen i Næstved, som er gået ind i projektet. »På grund af de mørke farver i relieffet kan der opstå høje temperaturforskelle i ruden. Samtidig er relieffet ikke plant som et almindeligt stykke glas. Limen skal derfor kunne binde glasrelieffet til det hærdede glas i ruden og samtidig arbejde med de udvidelser og bevægelser, der kan opstå grundet temperaturforskelle i glassene.«

Støtte fra Veluxfonden Mariannes ihærdige indsats fik i foråret 2013 en hjælpende hånd fra Veluxfonden, som bevilgede midler til at udvikle og fremstille fire vinduesmosaikker til et katalog, hvor hun kan præsentere de specifikke motiver, som hun ynder at arbejde med. Bl.a. motiver med dyr, det menneskelige ansigt og geometriske figurer. De første relieffer har Marianne selv lavet på Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder, VAK i Jyderup, hvor kunstnere kan komme og bruge værkstedsfaciliteter, som de ikke selv personligt har adgang til. På sigt vil hun gerne samarbejde med en glarmester, der vil udføre selve glasarbejdet. Niels Juel Pedersen hjælper Marianne med at lave i alt ti nye mosaikruder, hvor der også skal eksperimenteres

glas 4 | 2013

med LED warm light lys, så ruderne får et liv om aftenen. »Kunst, der er indarbejdet i arkitekturen, giver en stærk identitet, men vi skal turde udtrykke noget og påvirke mennesker«, fortæller Marianne Lykkeberg. »I Danmark er vi måske lidt bange for farver og former, der gør opmærksom på sig selv, og som insisterer på en dialog med os. Men jeg mener, at vi har brug for den kraft og den livsglæde, der ligger i former, farver og materialitet – ikke kun som kunst på væggene og ikke kun i vores kirker og kulturinstitutioner, men i de rammer der omgiver os i hverdagen – vores boliger og vores arbejdspladser«.

Læs mere om Marianne Lykkebergs glasrelieffer på www.mariannelykkeberg.com.

glas 4 | 2013

a rgkliat se kk ut n u sr t 1 1

Himlen ind – lyset ned – blikket ud Renoveringen og moderniseringen af Langenæs Kirke sydvest for Aarhus har været en enestående proces, hvor glas og glashåndværk har resulteret i et sanseligt, moderne og poetisk kirkerum Tekst: Linette Bekhøi | Foto: Elle-Mie Ejdrup Hansen

I 50’ernes Aarhus skulle arbejderfamilierne flyttes ud af den gamle utidssvarende bymidte og bo i sunde boliger, hvor der var lys og luft og udsyn til himlen. Langenæskvarteret blev etableret efter de moderne idealer, og i midt 60’erne fik kvarteret sin egen kirke, Langenæskirken, tegnet af arkitekterne Johan Richter og Arne Graves.

Dårlige lysforhold I modsætning til idealerne for kvarteret

arkitektur

og områdets karakteristiske udsyn til himlen, fik kirken ikke selv de optimale lysforhold, særlig grundet en atypisk nord/syd placering i stedet for den normale øst/vest. Da kirken skulle renoveres, var det derfor naturligt, at netop lyset og himlen skulle være omdrejningspunktet for kirkens modernisering og kunstneriske tema. Kunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen begyndte for to år siden at udvikle det

kunstneriske koncept for renoveringen af Langenæskirken ved en grundig registrering og analyse, ikke kun af kirkens rum og forhold, men også af det omkringliggende områdes kvaliteter.

En kunstnerisk helhedsløsning Konceptet ‘Himlen ind – lyset ned – blikket ud’ formulerer, hvorledes der ved brug af glas er skabt ro og arkitektonisk sammenhæng ved at forbedre kirkens lysforhold. Samtidig har man opnået en

glas 4 | 2013

væsentlig forbedring af kirkens akustik, hvor man er gået fra en efterklangstid på 1,5 til 3 sekunder, hvor det anbefalede for kirkerum ligger mellem 2 og 4 sekunder.

Cylinderglas i facaderne Lysindfaldet mod syd ved kirkens kor var delvist lukket af for at undgå blænding, og mod nord oplevedes lysindfaldet som modlys. Både syd- og nordfacaden er blevet renoveret med nye aluminiumsvinduer med energiruder, men med et ekstra

Elle-Mie Ejdrup Hansen og Per Hebsgaard i Hebsgaards værksted i Præstø. Det blev til over 200 prøver, før Elle-Mie Ejdrup Hansen fandt den helt rigtige lyseffekt i det gule glas. Det blå og gule glas er mundblæst cylinderglas fra henholdsvis Lamberts Glas og Saint Just Glas. Glaspladerne er 2 × 8 mm jernfattigt glas lamineret med 4 lag PVB-folie. Hvert enkelt glaselement måler 2348 × 3560 mm og vejer 270 kg. Ved monteringen af glasset var det en udfordring både at få de store glasplader ind i kirken og at få løftet glasset op til betonbjælken foran koret, hvor glasset skulle monteres. Der måtte både kran, specialvogn, bevægelig platform samt en glaslift 500 til at klare arbejdet. Processen med sandblæsningen er foregået i en tæt dialog mellem Thomas Blucher og Elle-Mie Ejdrup Hansen. Sandblæsningen er udført i forskellige dybder, således at motivet træder frem.

glas 4 | 2013

arkitektur

Det nyetablerede ovenlys rammer »glashimlen«, hvor lyset reflekteres ned i kirkeskibet – et smukt møde af materialeflader og lys. Nederst: Længdesnitdiagrammet viser de knudepunkter, hvor løsninger med glas har været afgørende for det samlede kunstneriske koncept for renoveringen af Langenæskirken.

lag 3 mm indfarvet cylinderglas, der er fuget indvendigt på vinduesrammerne. Mod syd er glasset gult og mod nord blåt. Der er arbejdet, især med en efterbearbejdning af det gule glas, hvor det var vigtigt at ramme den helt rigtige tone. »Et svagt mildt gyldent lys, som man kan opleve det i morgendisen«, forklarer ElleMie Ejdrup Hansen.

Kirkens hovedelement Hvor kor og kirkeskib mødes, er der etableret et ovenlys, som leder dagslyset ned til kirkens nye hovedelement – fem store glasplader med et sandblæst motiv af himlen over Langenæs.

ta er kk ni ti ke k t u r

»Sandblæsningen af motivet har været en særlig del af processen«, fortæller Elle-Mie Ejdrup Hansen. »Selve sandblæsningen er udført af Thomas Blucher, som er kendt i glasbranchen for sin dygtighed, men faktisk var han gået på pension og havde afviklet sin virksomhed. Heldigvis ville han gerne udføre en sidste opgave, og det har været en inspirerende arbejdsproces at opleve«. Svane Glas, som har monteret glasset, fik opsat en specialkabine i deres værksted, hvor Thomas Blucher og Elle-Mie Ejdrup Hansen kunne arbejde. Først skulle motivet overføres til glaspladerne ved at male direkte på glasset med fotoemulsion. Efterfølgende blev

glasset sandblæst i de områder, hvor der ikke var malet.

3D-effekt Selve sandblæsningen er udført med forskellige grader af dybde, hvilket giver en 3D-effekt, så skyformationerne nærmest træder ud af glasset. Sandblæsningen fanger og bryder lyset, som diffuseres til et stofligt lys, der sendes videre ud i kirkerummet. »Det er fascinerende, at så hårdt et materiale som glas kan opleves så blødt.« fortæller Elle-Mie Ejdrup Hansen. »Det har været en kæmpe oplevelse at arbejde på denne måde med glasset – i tæt dialog med håndværkerne«.

glas 4 | 2013

Glaseksperten Vinduer & Døre Vi tilbyder 100 % dansk producerede vinduer og døre med en leveringstid

EKSPERTER I VINDUER OG DØRE Det betyder, at vi har fuld kontrol over hele produktionen - og at vi ikke er afhængige af udenlandske leverandører.

Hos Glaseksperten har vi mere end 30 års erfaring med produktion af vinduer og døre i den bedste kvalitet. Vi tilbyder et bredt produktsortiment med alt lige fra moderne træ/alu-vinduer til klassiske vinduestyper i forskellige træsorter.

VIL DU VIDE MERE? EN ENERGIRIGTIG LØSNING

Vil du vide mere om Glaseksperten Vinduer & Døre og vores produkter, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi udfører også specialopgaver med skræddersyede løsninger til renovering eller unikke byggeløsninger. Vores vinduer lever op til de strengeste energi- og kvalitetskrav og fremstilles på vores egen fabrik i Hjørring. Det betyder, at du ud over en rigtig god kvalitet også kan glæde dig over kort leveringstid, konkurrencedygtige priser og en fremtidssikret energiløsning.

100 % DANSK PRODUCERET Vinduer og døre fra Glaseksperten er topmoderne produkter baseret på stolte snedkertraditioner. Vi arbejder kun med udvalgte kvalitetsmaterialer og på de nyeste maskiner. Glasset producerer vi selv på vores egen fabrik i Hjørring.

HJØRRING Glaseksperten Vinduer og Døre Vandværksvej 19 9800 Hjørring Tlf. 98 92 15 83 Fax. 98 92 15 53

HJØRRING Glaseksperten A/S Sprogøvej 13 9800 Hjørring Tlf. 98 92 19 11 Fax. 98 92 88 78

Hvis I kan tænke det, så laver vi det! Energiruder, solafskærmende ruder, sprosseruder, specialruder, brandglas, elevatorglas, glas til eksteriør, interiørglas, spejle, gulvglas, sikringsglas, fuldglasvægge, facetglas, hærdet og hærdet lamineret glas også med farvet folie, sikkerhedsglas og glas til skibe og rullende materiel – samt beslag til et hvert behov bruge?

GLOSTRUP Glaseksperten A/S Naverland 8 2600 Glostrup Tlf. 43 61 40 00 Fax. 43 61 40 09

SILKEBORG Glaseksperten A/S Glarmestervej 3 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 44 21 Fax. 86 80 44 60

FREDERIKSHAVN Glaseksperten ApS Flade Engvej 3 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 42 88 Fax. 98 42 08 88

Se mere på glaseksperten.dk

glas 4 | 2013

arkitektur

Det vedligeholdelsesfrie hus Historie og fremtid knyttes sammen i en arkitektur, der i sit design er inspireret af et tusind år gammelt langhus fra jernalderen. De sidste detaljer færdigbygges netop nu, og Realdania Byg’s konkurrence giver dermed sit svar på fremtidens vedligeholdelsesfrie enfamiliehus Tekst af Robert Lau

Lang levetid Valget af projekter til opførelse af i alt seks vedligeholdelsesfrie huse i Nyborg blev afgjort i 2012 i en projektkonkurrence, som Realdania Byg tidligere havde udskrevet. Det var blandt andet firmaet Arkitema, der blev udpeget som den ene vinder med deres forslag til »hus B«, hvor det under overskriften »Højaktuel Højteknologi« blandt andet var konkurrencens parameter for dette hus, at dagens og morgendagens materialer i videst muligt omfang skulle anvendes – fx inspireret af fly og rumteknologier. I konkurrencen skulle det desuden påvises, at huset ville have en minimumslevetid på 150 år, og at det i de første 50 år ville være vedligeholdelsesfrit. Et typisk enfamiliehus af i dag anslås at have

arkitektur

en levetid på 50 til 75 år – dertil kommer løbende vedligeholdelse, udskiftninger og eventuelle tilbygninger. Frants Frandsen, projektleder hos Realdania Byg, fremhæver, at det har været hensigten at sætte fokus på at minimere bygningers samlede CO2-aftryk for hele levetiden, men også at opførelsen af et vedligeholdelsesfrit enfamiliehus kan ske inden for bygningstypens normale økonomi. Dette har ført til en række tekniske løsninger såsom præfabrikation af huset og valg af materialer uden vedligehold – eksempelvis er alle indvendige overflader i umalede krydsfinérplader.

Træhus beskyttet af glas. Princippet for det 181 kvadratmeter store vedligeholdelsesfrie hus har været

enkelhed i både konstruktion, produktion og arkitektur. Husets hovedkonstruktion – dæk, facader og tag – er udført i momentstive træelementer af krydsfinér, og elementerne er produceret under kontrollerede forhold på fabrik. Elementerne er derefter transporteret til byggepladsen i Nyborg, hvor de er blevet samlet på punktfundamenter i beton, hvorefter byggeriet er færdiggjort. Alle installationer er »plug-in« og kan fjernes/udskiftes uden større indgriben i bygningens konstruktive opbygning. Uden på træhusets facader og tag er etableret et lag af gennemfarvet genbrugsglas med en afstand på 50 mm – dermed er træhuset godt ventileret på alle sider samt på undersiden mod terræn, og de organiske træelementer er

glas 4 | 2013

godt beskyttet mod nedbrydning under et lag af stort set uforgængeligt glas. Vinduer og døre er trukket tilbage i nicher, og disse bygningsdele er dermed også beskyttede mod vejrligets nedbrydning.

Monteret som drivhusglas Alle glas i husets beskyttende glaslag over facade og tag beskrives som gennemfarvede 8 mm hærdet glas. Alle glas på tagflader og på husets langfacader måler 129,5 × 60 cm, og alle husets facadeglas har en syreætset overflade for at glasfladerne skal fremstå helt matte og dermed give et minimum af reflekteringer af blandt andet sollys som ved genskin vil kunne være generende for omverdenen. Glassene er monteret efter helt samme

princip som ved montering af glas i drivhuse. De enkelte glas er lagt op i hafter med et overlæg på godt 60 mm. Alle glasflader er understøttet af EPDM-bånd. Ved alle lodrette samlinger i både tag og facader er der monteret en gennemgående, rustfri rende på ca 40 mm, der skal samle regnvand op og lede det til terræn. Glasbeklædning udgør ikke husets vandtætte lag – dette udgøres i stedet af træhusets yderste lag diffusionsåbne »power-board«.

Et eksperiment Frants Frandsen fra Realdania Byg understreger, at der er tale om et eksperimenterende byggeri, der først med tiden vil afklare, om målene i konkurrencen er blevet indfriet.

Funktion: Enfamilehus, 181 m2 Adresse: Steensvej, Nyborg Bygherre: Realdania Byg Arkitekt: Arkitema Ingeniør: Sloth Møller Hovedentreprenør: E & P

glas 4 | 2013

arkitektur

Glastrappen Hvor der er behov for en trappe, har Apple gjort det til et kendetegn for deres butikker at have en glastrappe. Af Poul Henrik Madelung

I butikker i flere etager er det en udfordring at få kunderne til at søge videre ind i butikken fra indgangsniveauet, så de kommer rundt i hele butikken. Apple-butikker i flere etager bruger i stort omfang glastrapper til dels at gøre det visuelt spændende at komme rundt i butikkerne, dels øge oplevelsen ved at færdes i butikken og dels sikre, at trappen ikke fjerner udsynet til butikkens produkter. Allerede i år 2002 søgte Apple et designpatent på den produktudvikling, som de havde lavet for at skabe en spændende og avanceret trappe, hvor både trin og den bærende konstruktion er i glas. Apples Steve Jobs havde store interesse i udvikling af glastrappen, så hans navn er med øverst i patentansøgningen. Det er et af de godt 300 patenter, som Steve Jobs er registeret for at have været medvirkende i. De fleste er elektroniske, men der er også en avanceret glastrappe og et glastrappetrin. En anden væsentlig person i udviklingen af Apples glastrapper er

a g rl ak si tk eokntsut rr u k t i o n

ingeniør James O’Callaghan fra Eckersley O’Callaghan i London. Det er således Eckersley O’Callaghan i samarbejde med arkitektfirmaet Bohlin Cywinski Jackson, der har stået for en af de Apple-glastrapper, som befinder sig tættest på Danmark – i Apples butik på Jungfernstieg i Hamborg. Trappens vanger spænder 12 meter fra top til bund og er lavet i ét stykke med 5 × 12 mm lamineret, varmeforstærket glas. Hver vange vejer over 4 tons. Trinenes fastgørelse i vangerne er udformet sådan, at metalbeslaget er fastspændt inde i glasvangen, og overfladen på vangen fremtræder med en ensartet reflekterende overflade. Ved at lade det midterste glaslag i trinnet være trukket

tilbage, kan beslagene lamineres ind i trinnet. For at det skal kunne lykkes, kræver det et metal, som arbejde sammen med glasset, når glasset lamineres i autoklaven, hvilket titanium gør bedst. Der er anvendt lamineret glas til trinene i stedet for hærdet glas, da dette giver mulighed for, at kanterne kan slibes efter lamineringen og dermed fremstå flottere. Endvidere er der den fordel ved lamine-

glas 4 | 2013

ring, at hvis topglasset på et trin skulle blive beskadiget, bliver glasset ikke til granulat, og trinnet kan fortsat benyttes, indtil det kan udskiftes. Ved valget af laminat til trinene er der lagt stor vægt på at anvende en type med stor stivhed og klarhed, så laminatet understøtter den hvide farve i det jernfattige glas. I butikken på Jungfernstieg er der også lavet en glasgangbro til at lede færdsel rundt på førstesalen. Glasgangbroen følger glastrappens design. Det kræver stor forståelse for glassets muligheder at skabe en så avanceret glastrappe, som ser så enkel ud.

glas 4 | 2013

g l a s k o na sr tkri u t ek kt ti o un r

Mørkt glas giver liv og størrelse Geocenter Møn har anvendt dybsort glas til gulv og loft til et nyt udstillingsafsnit om dinosaurernes liv på Grønland Af Poul Henrik Madelung

Ved etableringen af den nye interaktive udstilling, »Den første dinosaur«, har Geocenter Møn fået mulighed for at tage tredje sal i bygningen, som tidligere rummede Hotel Storeklint, i brug. I den ene del er der åbnet op til kip for at få mulighed for at vise en 4 meter høj dinosaur, og den anden del af etagen er bibeholdt med den oprindelige etagehøjde. Loftet i den del af udstillingen med normal loftshøjde er blevet beklædt med

glas i udstilling

SGG Panilaque Evolution i 4 mm, som er et glas, hvor den ene side er betrukket med farve og lak, som er varmebehandlet på glasset for at give stor vedhæftning og holdbarhed. Glasset bruges normalt indendørs til vægbeklædning og møbler, og Panilaque fås i 10 forskellige farver. Glasset har fået monteret en sikkerhedsfolie på bagsiden for at sikre, at skårene ikke falder ned, hvis glasset skulle knække. Som en ekstra sikkerhed

har Geocenter Møn valgt både at klæbe og skrue glassene fast til loftet, hvilket betyder, at der er boret huller i alle glassene. I hele udstillingen på tredje sal er gulvet blevet beklædt med 60 × 60 cm fliser i 8 mm hærdet glas, hvor den sorte farve er silketrykt på bagsiden. Alle glassene har polerede kanter. I alt er der anvendt 140 m2 glas. Geocenter Møn har selv stået for udstillingsopbygningen, og glassene er lagt

glas 3 | 2013

kant mod kant uden fuge og klæbet til gulvet, hvilket giver nogle udfordringer i en ældre etagekonstruktion, som hele tiden giver sig. Derfor kan der komme lidt ekstra lyd fra gulvet ved færdsel, hvor glaskanter skærer mod hinanden. De mørke udstillingsrum giver mulighed for at skabe stor fokus på de udstillede genstande, og Geocenter Møn finder derudover, at det dybsorte glas på væg og loft også giver en oplevelse af større

glas 3 | 2013

dybde i rummene og en mere spændende oplevelse af lyset – mere spændende, end hvis det bare havde været en malet overflade; glasset giver dynamik til udstillingsrummene. Der har været enkelte gæster, som lige skulle tænke sig om, inden de er trådt ind i den mørke dybdeeffekt, som glasfladerne giver. En flot glasløsning som udfordrer gæsterne og skaber en særlig oplevelse.

Modsatte side: Det mørke glas giver størrelse og liv i udstillingen, hvor de mange spejlinger øger opmærksomheden på de udstillede genstande. Herunder: Vinduerne med udsyn til den grønlandske natur er skabt kunstigt ved brug af projektorer, som kan projektere på kort afstand.

glas i udstilling

Klog bog »Kloge Hænder – Et forsvar for håndværk og faglighed« af murer og tidligere næstformand i SF, Mattias Tesfaye, er udkommet samtidigt med et massivt politisk fokus på en styrkelse af erhvervsskolerne, og ikke mindst i en tid hvor de udførende håndværk presses af billigere arbejdskraft, og industrien presses på konkurrenceevnen. Og hvad skal vi som samfund stille op imod den udvikling? Det prøver Mattias Tesfaye at give konkrete og konstruktive bud på. Funderet på historiske fakta, konkrete statistikker og cases fra ind- og udland, bygger Mattias sine argumenter op, og læseren får overblik og indsigt i en historisk udvikling fra det håndværksbaserede samfund til det industrialiserede, og hvor vi står i dag i det nuværende servicesamfund. Bogen behandler

aa rk kt iuteelkt t u r

begreber som faglig stolthed og konsekvensen af håndværkets tab af prestige. Hvis vi havde glemt, hvor vigtigt det er at have et indgående kendskab til specifikke processer, materialer, maskiner og værktøj i udviklingen af f.eks. nye innovative produkter, designs og serviceydelser, så er man efter endt læsning godt opdateret. En anbefalelsesværdig og vigtig bog for alle aktører i byggeriet.

Kloge Hænder – Et forsvar for håndværk og faglighed Af Mattias Tesfaye Gyldendal Pris: 150 kr.

glas 4 | 2013

Nye veje til grøn vækst Københavns Kommunes Teknikog Miljøforvaltning, Byfornyelsen, havde den 28. oktober indbudt landets vinduesproducenter og producenter af forsatsvinduer til et seminar om, hvorledes man i samarbejde kan udvikle nye og energieffektive løsninger til den eksisterende bygningsmasse. Kommunen præsenterede vinduesproducenterne for muligheden for at teste nye produkter i nogle af byens mange byfornyelsesprojekter, men at der i dette samarbejde medfølger ambitiøse krav. Ud over en høj ydeevne på dagslys og varmetab skal løsningerne have støjdæmpende egenskaber og samtidigt være æstetiske løsninger, der harmonerer med det eksisterende byggeri. Sidst, men ikke mindst, må løsningerne ikke være dyrere end andre energirigtige løsninger på markedet – helst lidt billigere. Professor Svend Svendsen, DTU BYG holdt i forbindelse med seminaret et inspirationsoplæg, der skulle få de deltagende til at gå hjem og tænke over, om de vil være i stand til

glas 4 | 2013

at lave løsninger, der ikke blot går i nul, men kan præstere et energibalancetal på Eref + 15 i 2020. Ligeledes kom der forslag om, at byfornyelsen opstiller fire forskellige demonstrations-/innovationsprojekter med klare prioriteringer og krav, som vinduesproducenterne kan konkurrere om. Bøje Sørensen fra Bøjsø Vinduer A/S opfordrede på baggrund af de skitserede ambitioner til at inddrage glasbranchen. Et tættere forskningssamarbejde og intensiveret videndeling synes at være forudsætningen for at komme i mål.

Ørnevej 13, København N. Et af de renoveringsprojekter som Teknik og Miljøforvaltningen præsenterede som testcase. Der er etableret ventilationsvinduer mod gade og gård samt lavenergivinduer i tilbygningen. Realiseret med Byens Tegnestue ApS og Linolie Døre og Vinduer ApS.

satrakni dt ae kr td ue r

Glas til ild og kugler Det er lykkedes for Schott at udvikle et glas, som samtidigt kan klare bĂĽde skud og brand. Hidtil har lamineret glas vĂŚret optimeret til enten at kunne klare brand eller ballistiske angreb. Med de nye Schott glas, Novolay og Pyranova, er det lykkedes at lave et glas, som kan klare bĂĽde ild og kugler. Samtidigt er de nye glas tyndere

end tidligere produkter, hvilket bĂĽde sparer plads og vĂŚgt. Se mere pĂĽ www.schott.com

En brandtest udfĂ¸rt i 60 minutter pĂĽ Novolay glas som allerede har vĂŚret udsat for skud efter DIN EN 1363 standarden. Foto: Schott

Globalisering i glasverden I 1988 havde Vesteuropa sammen med Nordamerika og Japan i alt 87 float glas linjer, hvilket var 75 % af verdens glasproduktion. I dag har Vesteuropa,

Nordamerika og Japan 91 float glas linjer ud af 458 float glas linjer i hele verden og kun 20Â % af verdens float glas produktion.

BĂŚredygtige bygninger og smart glas Glass for Europe har udgivet en ny publikation om brug af glas i bĂŚredygtige bygninger:ÂŤ The smart use of glass in sustainable buildingsÂŤ. Publikationen viser 40 bygninger som er bygget forskellige steder i Europa inden for isĂŚr de seneste 5 ĂĽr. Projekterne viser brugen

af glas for at skabe boliger og kontorer med lavt energiforbrug eller med energiproduktion. Tre af projekterne er fra Danmark, Green Lighthouse, Osram Kulturhus og Bolig for livet ved Lystrup. Se mere pĂĽ www.glassforeurope.com under publikationer. Optoglas AUG 2011 01.pdf

18/08/11

12.31

Optoglas â&#x20AC;&#x201C; forsatsvinduer s )KKE SYNLIGE FORSATSVINDUER 6INDUETS OPRINDELIGE UDSEENDE Â?NDRES IKKE Til varme- og lydisolering af gamle vinduer OgsĂĽ velegnet til dannebrogsvinduer med termoglas, hvor U-vĂŚrdien vil vĂŚre 1,3 W/m2K Optoglas ApS Âˇ 4OLDBODVEJ q 2Â&#x2019;RVIG 4LF q &AX q WWW OPTOGLAS DK

ar k kt u i teel kt t u r

glas 4 | 2013

NY ENTREPRISEFORSIKRING FOR GLARMESTRE Dansk Glasforsikring og Købstædernes Forsikring har indgået et nyt samarbejde om tegning af entrepriseforsikringer for glarmestre. Nu er det muligt for glarmestre at tegne glasentrepriseforsikring, der blandt andet dækker skader ved hærværk, håndtering, opsætning og transport i forbindelse med glasentrepriser. Kontakt Dansk Glasforsikring, hvis du vil høre mere om det nye produkt. Forsikringsbegæring findes også på vores hjemmeside. www.danskglasforsikring.dk Tlf.: 45 87 13 66 E-mail: dg@danskglasforsikring.dk

DANSK GLASFORSIKRING A/S

Telefon 45 87 13 66 t danskglasforsikring.dk

Tekimex solgt DANSK

Skildpaddeglas Havskildpadders unger, som lige er kommet ud af ægget, kan ikke finde ud af at søge mod havet, hvis der er bygninger med meget lys tæt på stranden. I Florida er det et krav, at bygninger ved kysten anvender

»skildpaddeglas«, som reducerer synligt lys med 45 procent. Alternativt skal beboere langs Floridas kyster trække deres gardiner for fra kl. 21 i perioden 1. maj til 31. oktober.

GLASFORSIKRING A/S

Telefon 45 87 13 66 t danskglasforsikring.dk

Tekimex med speciale i glasvarevogne. Efter tilføjelsen af stativer til varebiler bliver Alurack®-tagbagagebæreren datterselskab af Prime Design af aluminium tilbyder virkEurope (PDE), men virksomhesomheden et stort udvalg af den forbliver i Hedehusene nær tagløsninger til varevogne. Roskilde. Tekimex’ tidligere Disse tagløsninger forhandles ejer, Thomas Philipsen, bevarer fremover i Danmark af Tekimex, posten som virksomhedens og Tekimex’ stativer til siden administrerende direktør. af varevogne kan fremover PDE i Belgien blev grundlagt distribueres via PDE, som har Telefon 45 87 13 66salgskontorer t danskglasforsikring.dk i 2006 og startede med salget i Tyskland, Storaf Ergorack®-systemet til erbritannien, Polen, Rusland og gonomisk læsning af stiger på Italien.

DANSK GLASFORSIKRING A/S

glas 4 | 2013

arka i tketkuteul rt

Diamondguard Guardian har fået patent på en teknik til at belægge glas med en nanocarbon-overflade ved hjælp af ionstråle-teknologi, hvilket giver en glasoverflade med større modstand mod ridser. Produktet Diamondguard markedsføres nu i Europa, og kan især anvendes til interiørløsninger som bordplader og vægbeklædning. I USA har man allerede erfaringer med

Diamondguard-spejle i Las Vegas, hvor spejlets levetid bliver tre-fire gange længere end ved anvendelse af normalt glas. Diamondguard er også brugt i termoruder i Empire State Building i New York på 102. etage, hvor 4 millioner gæster hvert år nyder udsigten. Glasset kan i forhold til ridser give termoruder 10 gange så lang levetid.

Vil du gerne annoncere i GLAS? Kontakt: Sonja Stæhr Forlaget Coronet A/S Tel 3525 3400 Fax 3670 5063 glas@forlaget-coronet.dk

a rk kt u i teel kt t u r

glas 4 | 2013

Må jeg lige minde om APV’en? Af Tina Johansen, Damavi

Man skal ikke skære alle over én kam, men jeg gætter på, at mange siger »nå ja!«, når de læser denne indledning. Men bare rolig, I glarmestre er ikke de eneste, der ikke får den opprioriteret. Der er ellers ikke så meget at komme efter. Arbejdspladsvurderingen skal laves hvert tredje år, og der er flere krav, den skal indeholde; Fysiske forhold, psykiske forhold, ergonomiske forhold, kemiske forhold, ulykkesfarer og endelig, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan bidrage til et højt sygefravær. Som flere, jeg har besøgt, har hørt mig sige, vil jeg gerne slå et slag for, at APV’en er en, man har hængende synligt, og ikke bare udfylder hvert tredje år og putter i en mappe. Ved at have APV’en og ikke mindst den tilhørende handlingsplan hængende kan man løbende føje punkter til, så den bruges aktivt. Der ligger flere forslag til APV’er på Glarmesterlaugets hjemmeside, hvor man kan

glas 4 | 2013

se de stikord, man bør komme omkring, og udskrive en handlingsplan til ophængning. Der er to former for APV. Den generelle APV, der skal afholdes hvert tredje år, tilrettet glarmesterbranchens typiske områder. Det aktive skema på hjemmesiden fylder kun én side, så det er til at gå til for alle. Og så er der proces APV. Når man har en arbejdsopgave, der medfører risici for helbredet, det kan være med kemikalier, tunge løft, støj eller andet, så skal man lave en APV for den arbejdsopgave. På hjemmesiden har vi udvalgt to af de kritiske opgaver, mange glarmestre arbejder med, nemlig arbejde med bly og renovering af vinduer, hvor der er anvendt PCB. Det er ikke mulig at lave en APV, som kan dække alle tænkelige arbejdssituationer, men skemaerne kan bruges som et oplæg, der let kan tilrettes jeres forhold. Proces APV’en kan I også bruge til at

synliggøre overfor Arbejdsmiljøorganisationen hos jeres kunder, at I har tænkt over de forhold, der er gældende for jeres arbejde. Specielt når I ikke kan fjerne dem, som eksempelvis tunge ruder, hvor der ikke kan komme tekniske hjælpemidler helt frem. Det bliver mere og mere vigtigt for dem, at kunne bevise, at deres leverandører (jer) ikke er ligeglade hermed. Endelig skal I også huske Arbejdsmiljødrøftelsen. Den skal afholdes en gang årligt. I skal se tilbage på året, der er gået, og året der kommer i forhold til arbejdsmiljø. Oplæg hertil findes også på hjemmesiden. Det kan være en fordel, at skrive på APV handlingsplanen, hvornår I skal huske at lave arbejdsmiljødrøftelsen. Vi lægger løbende flere værktøjer på Glarmesterlaugets hjemmeside, som I kan tage efter behov. Spørgsmål til skemaer eller lovkrav i øvrigt kan I altid stille til Damavi via vores hotline på telefon 36 98 62 68 eller skriv til tina@damavi.dk

a rabrekj idtsemkitluj ø r

Om ridning på hvid hest I slipstrømmen af klodens klimafrelse synes civilisationens fremtid at hvile på et kvantespring i glassets timeline: Det transparente materiale skal sætte arkitekterne fri! PS af Poul Sabroe

Vor civilisations historie spejler sig i glas. Alt andet i bygningers facader veksler og skifter fra sten og træ til tegl og beton. Intet er givet; kun et forbliver konstanten: Vinduet, i oldtiden et vindøje øverst i taget til lys og luft, siden – i takt med teknologiens nye muligheder – udnævnt til bygningens gradsprydelse. I 1538 ankom Niels Glasmester fra Lübeck til Visborgaard ved Hadsund. Efter grevefejden med skipper Clement og hans hær trængte krigens ødelagte bygninger til en renovering fra sokkel til mønning. Godsejer Jakob Enevold Seefeldt var træt af at betale dyrt for det kostbare vinduesglas, importeret fra de nordtyske glashytter. Hvorfor ikke bygge sådan en selv? Således kom glasproduktionen til Danmark; lige siden har glas i vinduer og i vor tid i hele facademål været et af arkitekturens stærkeste virkemidler: – Denne særlige hinde mellem ude og inde, som arkitekten Anders Tyrrestrup så lyrisk og dog præcist har beskrevet bygningens glas andetsteds i dette blad. Behovet for lys og luft er uforandret gennem tiderne; faktisk er appetitten på de naturlige goder kun stigende: Vi er skabt til at leve i naturen; at opholde sig inden døre er dybest set i strid med urinstinktet. Alligevel tilbringer vi 90 pct. af vores tid der. Intet under, glas er centralt i vores behovspyramide!

glassets ansvarlige mestre siden trådt ind på scenen som kavaleriets undsætning i sidste sekund. Det skete, da man omkring Kristi tid begyndte at blæse glas i stedet for at støbe det, da franskmændene udviklede kronglasset (ca. 1400), da Pilkington i 1959 som den første producent fremstillede floatglas og, da termoruden blev industrielt udviklet i 1930’erne. Sidste store mærkedag i glas er tilkomsten af energiruden, som især har taget fart efter 2000. Ingen har elsket glasset mere end minimalisterne. Less is more, sagde Mies van der Rohe; og efter ham er det kun blevet gentaget af et stadigt større kor. Desværre ikke med lutter skønne stemmer. Den italiensk-danske arkitekt Anna Maria Indrio, selv partner på tegnestuen C.F. Møller A/S, har sagt: Danske arkitekter lider af den misforståelse, at den minimalistiske arkitektur er en nem disciplin, mestret af de fleste. Intet kunne være mere forkert. Den er en af de sværeste!

vogn, uanset om kusken kan styre hesten eller ej. Den industrialiserede kommercialismes discountarkitektur har udrenset de åndelige indslag med deres hult rungende ‘less is more’ som dække for hvislende spareknive, der har anset sjælens føde for at være kostbar og unødvendig lir. Der er nu tegn på, at den udvikling ikke alene er ved at tabe fart, men også er nået til selvransagelsens time.

PS Kavaleriet

Som glashytten reddede Seefeldt, så han ikke alene kunne holde varmen på sine egne godser, men også sendte selvgjorte vinduesruder med kærlig hilsen til datidens celebre venner som Herluf Trolles hustru, fru Birgitte Gøje, således er

arkitektur

Kompromittering

Den ringe forståelse af minimalismen som udtryksform har i vor tid ført til en række arkitektoniske misfostre; de er kendetegnet af en udsultet nøgternhed og fattigdom, som ikke alene kompromitterer arkitekturens æstetik og sansen for det skønne, men også svigter dens etiske ansvar, arkitektens empati og dermed indlevelsen i den tilværelse, hvortil bygningerne er skabt. Med minimalismen som alibi tjener denne arkitektur i reglen kun et enkelt formål, nemlig det kommercielle. Med lethed og transparens som hovednøgler til det eftertragtede udtryk bliver facadernes ofte generøse glaspartier desværre spændt for hver en

Alkymi

I den proces peger meget på, at glasset endnu engang er udset til helterollen som ridderen på den hvide hest. Efterlysningen af en renæssance for fusionen mellem kunst, håndværk og arkitektur proklameres samtidig med, at stadigt flere arkitekter nærer drømmen om fleksibelt glas, dynamisk glas, lettere glas, stærkere glas og naturligvis glas med endnu bedre klimadata end i dag. På den måde kan man slippe for i CO2 reduktionernes fortærskede navn at skulle disciplinere sig selv i brugen af det skønne materiale. Det kan lyde som en umulig opgave for alkymister; men heldigvis stilles opgaven til en branche, som tidligere har leveret mirakler. Om godsejer Seefeldt i dag kunne spadsere sig en tur i det moderne danske arkitekturlandskab, ville han tænkeligt chokeres over disse enorme glasfacader og knibe sig i armen. Drømmer jeg, eller er jeg vågen? Men glasset har til alle tider været modsætningernes materiale: Det er til stede, og dog ikke; man er inde og dog ude. Det er uladsiggørligt, og dog ikke. Fat mod! Vi er slet ikke færdige endnu.

glas 4 | 2013

ALUMINIUMSDØRE/FACADER

BOGFØRING/REGNSKAB

FORSATSVINDUER

A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge Tlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39 vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

ABC Regnskab v. Hanna M. Lund Søgade 16, 2. sal | 4100 Ringsted Tlf 57 53 31 13 + 25 32 31 13 hml@abcregnskab.dk | www.abcregnskab.dk

Aludesign A/S Tlf 36 41 14 66 info@aludesign.dk | www.aludesign.dk

Bent Pedersen Lunde A/S 5450 Otterup Tlf 65 95 51 88 bpl@bpl.dk | www.bpl.dk

BRANDBESKYTTENDE GLAS

BL Glas og Alufacader A/S Marievangsvej 51 | 4200 Slagelse Tlf 58 50 07 28 | Fax 58 52 75 24 blg@bl-glas.dk | www.bl-glas.dk

Eiler Thomsen Alufacader A/S Tlf 97 41 41 88 vt@et-alu.dk | www.et-alu.dk Facadekompagniet A/S Vibeholms Allé 8 | 2605 Brøndby Tlf 70 26 10 65 | Fax 70 26 10 63 alu@facadekompagniet.dk | www.glarmester.dk

BRANDGLAS

F. Weien Svendsen A/S Vibeholmsvej 29 | 2605 Brøndby Tlf 43 96 1111 | Fax 43 43 0011 fws@fws-glas.dk | www.fws-glas.dk

Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade Rugvænget 22A | 2630 Taastrup Tlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41 ggf@ggf.dk | www.ggf.dk

BØJET GLAS

HS Hansen A/S Lem, Aarhus, København, Esbjerg og Skive Tlf 96 75 11 00 salg@hsh.dk | www.hshansen.dk

Samlex v/Mogens Lilleris Baunehøj 102, Vester Nebel | 6040 Egtved Tlf 75 50 74 66 | Fax 75 50 34 16 www.samlex.dk

DØRAUTOMATIK

Husmer Glas og Facader Smedetoften 11 | 3600 Frederikssund Tlf 47 31 02 70 | Fax 47 31 02 73 alu@husmer.dk | www.husmer.dk

Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 43 71 16 40 | Fax 43 71 16 47 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk

Lysmatic Facader A/S 3200 Helsinge Tlf 48 71 30 45 lysmatic@lysmatic.dk |www.lysmatic.dk

Tormax Danmark A/S Sjællandsafd. tlf 43 90 90 66 Jyllandsafd. tlf 75 73 90 66 www.tormax.dk

REDTZ Glas & Facade A/S Niels Bohrs Allé 181 | 5220 Odense SØ Tlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24 info@redtz.dk | www.redtz.dk

EDB

Zederkop A/S Høffdingsvej 16 | 2500 Valby Tlf 36 30 20 10 | Fax 36 30 50 95 zederkop@zederkop.dk | www.zederkop.dk

glas 4 | 2013

Finn Levinsen ApS Fredensvej 16 | 3060 Espergærde Tlf 49 17 66 11 | Fax 49 17 66 16 finn@finnlevinsen.dk | www.finnlevinsen.dk

FACETSLEBET GLAS Rene Sindt A/S Tigervej 5 | 4600 Køge Tlf 56 65 33 42 | inga@renesindt.dk

FOLDE- & SKYDEDØRSBESLAG Dansk Glas og Facadecenter ApS Høffdingsvej 16 | 2500 Valby Tlf 43 99 77 00 | www.glasogfacade.dk Forhandler af HAWA beslagsystemer

Glarmester A. Guhle & Søn A/S Strandvejen 335 | 2930 Klampenborg Tlf 39 64 02 43 | Fax 39 64 52 23 guhle@guhle.dk Optoglas ApS Tlf 59 32 10 32 fvn@optoglas.dk | www.optoglas.dk

GLASBESLAG Dansk Glas & Facadecenter ApS Høffdingsvej 16 | 2500 Valby Tlf 4399 7700 | Fax 4399 6545 info@glasogfacade.dk www.glasogfacade.dk Glasbeslag ApS Flade Engvej 3 | 9900 Frederikshavn Tlf 2810 3931 | Fax 9842 0888 blu@glaseksperten.dk | www.glasbeslag.com Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk C.R. Laurence of Scandinavia Stamholmen 70 Unit B | 2650 Hvidovre Tlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144 crl@crlaurence.dk | www.crlaurence.dk Q-railing Scandinavia Tlf 44 44 37 70 sales@q-railing.dk | www.q-railing.dk

GLASLEVERANDØRER A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939 vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

GLASMONTAGE Smart Lift N.A. Christensensvej 7 | 7900 Nykøbing Mors Tlf 9772 2911 | Fax 9772 3911 smart@smartlift.dk | www.smartlift.dk

branca h re kr ie tgei ks t ue r

GLASPRODUCENTER

HÆRDET GLAS

OVENLYS

Saint-Gobain Glass Robert Jacobsensvej 62 A | 2300 København S Tlf +45 70 22 52 68 | Fax +45 70 22 52 59

bo•glas A/S Industrivej 25 | 9700 Brønderslev Tlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22 post@boglas.dk | www.boglas.dk

GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade Rugvænget 22A | 2630 Taastrup Tlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41 ggf@ggf.dk | www.ggf.dk

Glaseksperten Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring Tlf 9892 1911 | Fax 9892 8878 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

Danish Toplight Tlf 98 65 62 88 info@mts.dk | www.danishtoplight.dk

Schott Skandinavia A/S Tlf 43 43 60 30 Soren.madsen@schott.com | www.schott.com

GLASSLIBNING, TILBEHØR A/S J.N. Bech Hjaltesvej 23 | 8960 Randers SØ Tlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45 www.bech-glas.dk Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApS Rødovrevej 288–290 | 2610 Rødovre Tlf 3670 1845 | Fax 3641 1705 info@gs-glarmester.dk | www.gs-glarmester.dk Rene Sindt A/S Tigervej 5 | 4600 Køge Tlf 56 65 33 42 inga@renesindt.dk A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939 vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

GLASTRAPPER HB Trapper A/S Tlf. 97 16 15 55 hb@hb-trapper.dk |www.hb-trapper.dk

GLASVÆGGE DEKO loft + væg P/S Sjællandsafd. tlf. 43 55 77 11 Jyllandsafd. tlf. 75 51 77 22 www.deko.dk Glarmesterfirmaet Worm A/S Tlf 33 31 40 53 info@wormglas.dk | www.wormglas.dk Glarmestre Snoer og Sønner A/S Lærkevej 17 | 2400 København NV Tlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97 snoer@snoer.dk | www.snoer.dk

ba r ak n i tcehketruerg i s t e r

Glashærderiet A/S Priorparken 321 | 2605 Brøndby Tlf 7070 2605 | Fax 7070 2604 danny@glashaerderiet.dk www.glashaerderiet.dk Klidsbjerg Glas 6100 Haderslev Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53 www.klidsbjerg-glas.dk

INTERIØRGLAS A/S J.N. Bech Hjaltesvej 23 | 8960 Randers SØ Tlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45 www.bech-glas.dk Glaspartner ApS Storstrømsvej 32 | 6715 Esbjerg N Tlf 76 10 47 00 | www.glaspartner.dk P. Rømer Glas A/S Tlf 97 42 06 44 jod@roemer-glas.dk | www.roemer-glas.dk

LAMINERET GLAS Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

MØBELGLAS Glaseksperten Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

Vitral A/S Tlf 47 18 01 00 info@vitral.dk | www.vitral.com

PLASTVINDUER/DØRE Svendborg Vinduer ApS Englandsvej 8 | 5700 Svendborg Tlf. 6222 0671 | www.svendborgvinduer.dk VM Plastvinduer & Døre 8600 Silkeborg Tlf 86 83 64 33 | www.vmplast.dk

PROFILER Rolltech A/S W. Brüels Vej 20 | 9800 Hjørring Tlf 96 23 33 43 | www.rolltech.dk Spec.: Varm kant profiler

PROFILSYSTEMER Sapa Building System Langhøjvej 1| 8381 Tilst Tlf 8616 0019 | Fax 8616 0079 system.dk@sapagroup.com www.sapabuildingsystem.dk

RÅDGIVNING BMT Bygge- & Miljøteknik A/S Rådgivende Ingeniører Lautrupvang 8 | 2750 Ballerup ws@byggeteknik.com | www.byggeteknik.com GLASFAKTA Tlf 86 28 37 99 info@glasfakta.dk | www.glasfakta.dk Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS Jens Juuls Vej 17 | 8260 Viby J Tlf 86 28 37 99 | Fax 86 28 34 70 ogjoergensen@ogjoergensen.dk www.ogjoergensen.dk Rambøll Danmark A/S Rasmus Ingomar Petersen Hannemanns Allé 53 | 2300 København S Tlf 51 61 10 01 www.ramboll.dk/facadeteknik

SANDBLÆSTE FOLIER DAKI Gruppen A/S Islevdalvej 124 | 2610 Rødovre Tlf 36 36 34 00 | Fax 36 70 30 19 daki@daki-dk | www.daki.dk

glas 4 | 2013

Glaseksperten A/S Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

SKYDEDØRE Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk

SOLAFSKÆRMNING ScreenLine Nordic/ScreenLine Systems Frederik Gybels Vej 2 | 9300 Sæby Tlf 70 22 80 05 www.screenline

TERMORUDER

VINDUESPRODUCENTER

Glaseksperten A/S Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

Linolie Døre & Vinduer ApS 7650 Bøvlingbjerg tlf. 97885002 Fax 97885053 info@linolievinduet.dk|www.linolievinduet.dk

Niels Juel Pedersen A/S Transportbuen 13 | 4700 Næstved Tlf 5577 0158 | Fax 5572 2274 njpglas@post11.tele.dk | www.njpglas.dk

Hvidbjerg Vinduet A/S Vinduer i træ/alu og plast Tlf. 96 91 22 22 www.hvidbjergvinduet.dk

Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

VÆRKTØJ OG MASKINER

Rene Sindt A/S Tigervej 5 | 4600 Køge Tlf 56 65 33 42 | inga@renesindt.dk Schollglas Danmark 7400 Herning Tlf 24 22 74 24 michael.knudsen@schollglas.com Semcoglas GmbH Tlf +49-4624-80220-18 k.pedersen@semcoglas.de | www.semcoglas.de

TRANSPORT/SERVICE A. Sømod A/S Kran & Transport Fabriksparken 24 | 2600 Glostrup Tlf 39 56 19 30 kontakt@a-soemod.dk | www.sømod.nu

C.R. Laurence of Scandinavia Stamholmen 70 Unit B | 2650 Hvidovre Tlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144 crl@crlaurence.dk | www.crlaurence.dk DMT ApS Merkurvej 2B | 7430 Ikast Tlf 28 25 11 23 jesper@dm-t.dk | www.dm-t.dk Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk Thermo-Kemi ApS Jernholmen 54–56 | 2650 Hvidovre Tlf 7020 1266 | Fax 3254 8266 info@thermo-kemi.dk www.thermo-kemi.dk

TRYK PÅ GLAS bo•glas A/S Industrivej 25 | 9700 Brønderslev Tlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22 post@boglas.dk | www.boglas.dk

NormaNordic A/S Dalgårdsvej 31 | 7600 Struer Tlf 70 23 12 66 | www.normanordic.dk

glas 4 | 2013

branch a er rk ei tg ei ks t u er

PP POST DANMARK Sorteret magasinpost SMP ID-nr.: 46666

GLAS – Glasteknisk Forening er dannet af Glasindustrien og Glarmesterlauget. GLAS – Glasteknisk Forening sender GLAS – magasin fra glasbranchen – til over 6.000 arkitekter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas. GLAS – magasin fra glasbranchen – giver nyttig og ny viden om danske og udenlandske projekter med glas og inspiration til glassets mange muligheder samt nyheder om produkter og teknikker. Mere nyttig viden kan findes på www.glasindustrien.org og www.glasmedgaranti.dk

arkitektur

glas 4 | 2013