Glas 3 2013

Page 20

Emporia Det nye indkøbscenter i Malmöforstaden, Hyllie, inddrager glas overalt – fra facader ude og inde til trapper og inventar. Glasset og arkitekternes leg med kalejdoskopiske effekter, en præcis farvelægning og et strengt materialevalg koblet med ekspressiv formgivning bryder indkøbscentrets velkendte tematik og frembringer en stærk identitet, der pirrer fantasien. På den tekniske side udfordres glasset og afsøger materialets grænser, hvorved EMPORIA er blevet et slags glaskatalog. Tekst og foto af Robert Lau

Malmö vs København Med en vis retfærdighed kan de kaldes søsterbyer – på trods naturligvis – men alligevel. Begge byer udvikler sig, og baseret på vidt forskellige planlægningsprincipper toner forstæderne Ørestad og Hyllie frem som nye bydele, men med hver sin struktur. Eksempelvis byder Hyllie på en central plads, der styrker stedsansen og rodfæster bydelen – det gør Ørestad ikke. Forstæderne har nu egne indkøbscentre, og også her er forskellene iøjnefaldende – samme ejer, men forskellige arkitekter.

»Vi analyserede Fields grundigt. Fields og EMPORIA’s indre logistik og grundstruktur er den samme, men i EMPORIA har vi forsøgt at styrke atmosfære og identitet – ude med stærke signaler, inde ved at skabe ‘steder’ og anvende farvet glas«, siger arkitekt Joakim Lyth, fra Wingårdh arkitektkontor.

200.000 m2 forbrugsmekka EMPORIA opleves udefra som både en og to bygninger afhængig af, om man ankommer med tog eller i bil. Komplekset indeholder flere funktioner fordelt på 93.000 m² shopping, 13.000 m² kontor-

hus og 61.000 m² parkeringshus og en offentlig park på taget på 27.000 m². De traditionelt monterede glasfacader brydes af to spektakulære glasbeklædte indadgående dobbeltkrumme hovedindgange, der som et vakuum suger alle forbipasserende ind i dette nye forbrugsmekka. Kombinationen af »guld-glas« og ekspressive former sender utvetydige signaler om forbrugerisme som hjørnestenen i al økonomi – her ligger »guldskrinet« med alverdens lyksaligheder. Gert Wingårdhs udtalelse om det romerske tempel Pantheon som inspirationskilde for EMPORIA understreger blot befriende

Foto: Tord-Rikard Söderström

20 Arkitektur

glas 3 | 2013


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.