Glas 2 2013 by Glasteknisk forening

2 | 2 0 13

Glarmesteri iNano

ARKITEKTUR

Bygning 324 – DTU

Teknologi Grafén

2 Arkitektur

glas 2 | 2013

De velmenende EU kokke … Som den velinformerede læser vil vide, så har EU parlamentet efter flere komplicerede tilløb, kombineret med en energisk lobbyindsats fra berørte erhvervsgrene, herunder også den europæiske glas- og vinduesbranche, vedtaget et nyt regelsæt for CE-mærkningen. Vi går fra direktiv til forordning, indholdet er nogenlunde det samme, men nu er reglerne altså direkte gældende i alle EU lande. Og straffen for ikke overholdelse af reglerne er fremhævet. Svenskerne har nu travlt, for de har ikke rigtigt taget tingene alvorligt. Tyskerne holder konferencer for at finde fælles fodslag, og de vil desuden ikke rigtigt af med deres Ü-Marke. I Danmark er vi langt fremme, og myndighederne er klar til at opsøge og straffe de formastelige, som ser bort fra reglerne. Lad os lige stoppe op og se på CE-mærkningens oprindelse. Mærket er et produkt af ideen om det indre marked. Åbne grænser og ingen handelshindringer. CE-mærket skal på baggrund af fælles europæiske standarder og prøvningsmetoder være »passet«, som sikrer produkters frie vandring i EU. Handelshindringer har vi stadigvæk masser af i EU, og nu er de så suppleret med et revideret vanskeligt forståeligt og ressourcekrævende regelsæt med direkte gyldighed i EU landene. Den oprindelige idé med »EU – passet« er sådan set ganske fin, men systemet virker ikke rigtigt i byggesektoren. Systemet er bureaukratisk, og hvad værre er, konkurrenceforvridende til skade for håndværket og den mindre industri. Hvorfor skal, lad os for eksempel tage et vindue, som bestilles til en bestemt bygning efter individuelle mål, og som fragtes direkte fra fabrik til byggeplads og monteres indenfor kongeriget egentligt CE-mærkes? Og er det rimeligt, at individuelle bruseafskærmninger primært bestående af glas og beslag skal CE-mærkes – og dermed testes af et såkaldt notificeret organ – blot fordi der er lavet en standard for bruseafskærmninger til glæde for præfabrikerede, evt. importerede produkter? Og hvornår bliver sammensatte CEmærkede produkter til et nyt produkt – som skal CE-mærkes? Og desuden. Er der ikke en risiko for, at den europæiske byggesektor mister individualitet og særpræg, ja håndværksmæssig finish, på grund af standardiseringstankens håndsrækning til industriprodukter? På et møde med en ansvarlig embedsmand i EU kommissionen fortalte vedkommende, at han på en konference om emnet, efter at man havde et udkast klar, skulle redegøre for udkastets indhold og konsekvenser. Da han gik ned fra talerstolen, måtte han for sig selv erkende, at han ikke forstod sit eget udkast. Så gik man atter i gang med at forenkle reglerne. Meget tyder desværre på, at det ikke er lykkedes! Der er allerede nu – altså før reglerne fuldt ud er trådt i kraft – behov for en revision, som sikrer, at håndværket ikke rammes af unødvendigt bureaukrati og unødvendigt begrænsende og skadende regler. Hans-Georg Nielsen Ansvarshavende redaktør

glas 2 | 2013

A r k i t el ke d t ue r 3

6 16 18 4 A i nr dk h i toelkdt u r

glas 2 | 2013

Indhold 6 Fremtiden er komposit! | vision 10

Et busskur helt i glas | konkurrence

Grafen – værd at hold øje med | teknologi

Ruderformede krystaller | glarmesteri

Bygning 324 – DTU | arkitektur

»Digitalt håndværk« | teknologi

Tilsyn, teater og tunge løft | arbejdsmiljø

Ned i maskinrummet! | ps

Udgiver GLAS – Glasteknisk Forening Gothersgade 160, 2.th. 1123 København K Telefon 33 13 65 10 Fax 3313 65 60 hgn@glarmesterlauget.dk Redaktion Hans-Georg Nielsen (ansvh.), Linette Bekhøi, Jens Otto Damborg, Robert Lau, Poul Henrik Madelung, Morten Redtz og Poul Sabroe. Grafisk tilrettelæggelse Pernille Sys Hansen, Damp Design Forsidebillede Foto: Helene Høyer Mikkelsen

glas 2 | 2013

Annoncer Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund Telefon 35 25 34 00 – telefax 36 70 50 63 glas@forlaget-coronet.dk

Abonnement Kr. 200,– ex. moms.

ISSN 1604-8016 Trykt hos Oberthur A/S

Tilsluttet Danske Specialmedier

Næste udgave udkommer i uge 37/2013. Redaktion slutter den 16. august 2013

FMK

Oplag 6. 180

GLAS – magasin fra glasbranchen – udgives fire gang om året af GLAS – Glasteknisk Forening, som er dannet af Glasindustrien og Glarmester lauget i Danmark. Magasinet udsendes til arkitek ter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas.

A r kiint de h k to ul r d 5

Fremtiden er komposit! Med kurs mod lavenergi-samfundets kredsløbsøkonomi synes der dømt byggeri med kompositmaterialer med høj styrke og lav fylde – og dertil glas, masser af glas! Af Poul Sabroe

Arkitekturens grundrum vil være af glas – også i fremtiden. Så meget synes sikkert, skal man stole på udbyttet af samtaler med førende danske arkitekter. Man kunne ellers forledes til at tro noget andet, da Kim Herforth Nielsen fra tegnestuen 3XN, mastermind bag huse som Bella Sky Hotel, Horten Advokater og FN Byen i København, sagde, at ‘huse ikke er firkantede mere. Vi opfatter bygninger som en helhed, en slags skulptur; facaden er deres en hud’.

Komposit Et kompositmateriale er et materiale, der er sammensat af flere materialer med det resultat, at kompositmaterialet får bedre egenskaber. Ofte vil kompositmaterialet være lettere og stærkere. Eksempel: Glasfiber. Førende producent: Fiberline A/S, Middelfart.

Biokomposit

Et biokompositmateriale er et materiale, der er sammensat af en polymer (fx polyetylen) og naturlige fibre fx fra planter eller cellulose. Biokompositter er biologisk nedbrydelige, har lav vægt og høj styrke. Førende producent: Holland Composites i Lelystad, Holland.

Kim Herforth er sammen med mange kolleger optaget af kompositte materialer – med eller uden biologisk tilskud. – Komposit har en varmeledningsevne, der er ringere end træ. Det betyder stor frihed uden kuldebroer, lyder anmeldelsen fra partner i KHR Arkitekter, professor på Kunstakademiets Arkitektskole i København, arkitekt m.a.a. Jan Søndergaard. Det betyder facadesystemer med betydeligt reducerede dimensioner – fx 120 mm – som klimaskærm fuldt på højde med tre gange så korpulente facader, baseret på traditionelle betonelementer og murværk. Jan Søndergaard taler ud fra aktuelle erfaringer fra komposit-projekter som Fiberlines hovedkvarter i Middelfart og Helligkors kirke i Jyllinge, ligesom han også er langt fremme i processen med at bygge sit eget enfamiliehus på Amager. Centralt i dem alle står den bomstærke, men minimalt dimensionerede komposit af polymer og ekstruderede glasfibre. Med profiler helt ned til 16 mm arbejder Jan Søndergaard med konstruktivt bærende facademoduler i størrelser op til 6–8 m2! – Og altså glas, understreger Søndergaard. Jeg kan ikke lige mindes et andet byggemateriale, der i de seneste årtier har optimeret sin ydeevne som netop bygningsglasset. En tre-lags energirude har

ydeevne som en muret klimaskærm. Den er termisk, højtydende, vedligeholdelsesfri og kan holde i tusind år!

Anne Beim

Jan Søndergaard

Mangler CE Arkitekt m.a.a. Morten Norman Lund, 3XN, er enig: – Der er ingen tvivl om, at vi skal videre med kompositter og biokompositter, men vi ser glasset i en kontinuerlig dialog med de nye kompositte bygningselementer. Det betyder, at vinduesrammen reduceres markant, glasarealet øges og vægten reduceres! Især det sidste er vigtigt at hæfte sig ved, hvis man er glasproducent eller glarmester: Vægten af den totale konstruktion skal bringes ned. Når kompositterne får det seriøse gennembrud, er det glasset, der bliver klodsen om benet. Og der er ingen grund til at tro, ventetiden bliver lang. – Det er fraværet af CE-mærkninger og med dem de europæiske standarder, der sinker os, forklarer Morten Norman Lund. Når lovstoffet mangler, bliver vores og ingeniørernes arbejde med at eftervise og dokumentere sendrægtigt. Men det stopper os ikke. Aktuelt deltager 3XN i netværkssamarbejdet BioBuild sammen med netværkspartnere fra syv europæiske lande. Det skal være med til at bringe

BioBuild

BioBuild er et europæisk forsknings – og udviklingssamarbejde, der skal tilvejebringe en afgørende reduktion af den indlejrede energi i systemer til bygningers facader og skillevægge. Samarbejdet har 15 partnere og et EU-finansieret budget på 45 mio. kr.

6 Av r i sk ii ot n ektur

glas 2 | 2013

udviklingen videre, mener Morten Norman Lund.

Letvægtsglas Opfordringen til den professionelle glasbranche er ikke til at misforstå. Jan Søndergaard og Morten Norman Lund siger samstemmende: – Vi vil i dialog med glasproducenterne og den udførende montage om den fremtid, der venter lige rundt om hjørnet. At morgendagens arkitektur skal bruge glas er ikke til diskussion; udviklingen drejer sig om forædling og raffinering til facadernes vekslende behov. – Adaptive facader, selvrensende facader, facader, der ikke bare holder sig selv rene, men også er med til at bekæmpe luftforurening, foreslår Morten Norman Lund, mens Jan Søndergaard fokuserer på vægten af glasmodulet: – I udgangspunktet har glasmodulet i kompositrammer optimale egenskaber indenfor genanvendelse og energidata. Men Glasindustriens professionelle kompetencer kan bringes i anvendelse til at nedbringe vægten. I arkitekturens forskningsmiljø løfter centerleder for CINARK på Kunstakademiets Arkitektskole, professor og arkitekt

glas 2 | 2013

m.a.a. Anne Beim en advarende finger: – Lettere glas lyder interessant; men bygningsglasset baserer en stor del af sin funktionalitet på de kendsgerninger, at det er solidt, robust og sejlivet. At erstatte en kendt komponent med det helt uprøvede kan præsentere betydelige udfordringer, mener Anne Beim.

Komposit 1 Forslag til Moskva Polyteknisk Museum fra 3XN arbejder med facader af strukturelt glas i kompositprofiler. 3XN er prækvalificeret med projektet, som har et budget på 140 mio USD.

Dagslys-formidler

kræver dyr og forurenende transport og producerer store affaldsmængder, det er det afgørende spørgsmål, lyder ordene fra arkitekten Niels Peter Flint, der driver sin egen forsøgs – og formidlingsvirksomhed, NPFC. – Er glasset altid det rigtige svar, spørger Niels Peter Flint retorisk og svarer ved at bringe et letvægtsmateriale som PET i spil (polyetylen teraftalat), kendt fra engangsflasker til vand og læskedrikke. Skal det bruges i byggeriet? Måske, hvis bygningens levetid er kort, lyder svaret. Og i så fald som moduler, der kan bruges mere end en enkelt gang. – Lige om lidt skal der fx bygges moderne boliger til 400 mio. kinesiske familier, minder N.P. Flint os om. Vi har en forpligtelse til at reducere de enorme mængder af materialer, hvor vi kan.

Det betyder ikke, at udforskende og grænsesøgende aktiviteter er uden interesse: – Hele spørgsmålet om materialernes indlejrede energi (embedded energy) og dens potentiale for genvinding og genanvendelse optager et flertal af arkitekter, siger Anne Beim. I den kontekst er også kompositmaterialerne interessante; vi kender dele af deres styrke, men hvordan vil de fungere i genanvendelsens kredsløb? spørger Anne Beim. Fra en anden arkitekturforsker af den mere provokerende slags sættes ord på tanker, der endnu er sekteriske, men måske mainstream i morgen: – Glasbranchen skal i sin selvforståelse se sig selv som en leverandør eller formidler af dagslys; hvordan den opgave løses med mindst mulige materialestrømme, der

A r k i tv ei ks ti o un r 7

Bygningskerne At bygninger i en accelererende udvikling skal spejle det omskiftelige samfund ved at være tilsvarende fleksible og forandringsparate er et arkitekturpolitisk synspunkt. Nomadehuset, der ideelt set skal kunne opføres, anvendes og adskilles for at blive genopstillet på ny adresse, synes dog snarere at være et tankeeksperiment end en reel udvikling. – Men et scenarie, hvor bygningens kerne med statik og installationer har en lang holdbarhedsdato, mens facadens ‘dressing’ og ‘accessories’ – i form af tilbehør til funktion eller dekoration – kan opdateres eller aktualiseres, det er sandsynligt og allerede i dagens arkitektur en væsentlig overvejelse, lyder det fra Anne Beim. Morten Norman Lund, 3XN, og Niels Peter Flint nævner leasing af arkitekturens komponenter eller af hele bygninger som en brugbart model: – Leasing indebærer, at bygningens bygherre forbliver dens ejer i hele levetiden. Han har derfor fokus på at vælge de mest bæredygtige, holdbare og genanvendelige

8 vA irskiiot ne k t u r

løsninger, fordi han selv bærer ansvaret for recycling eller bortskaffelse, forklarer Morten Norman Lund. At modellen virker findes der danske eksempler på; og den hollandske tegnestue Rau har taget skridtet fuldt ud med sit Turn Too-koncept: Forget property. Performance is what counts! (Glem ejerskab. Det handler om, hvad huset kan!)

Glas, kun glas I den optik giver Jan Søndergaard topkarakter til den moderne energirude i kombination med lette, højtydende materialer, ikke bare for dens evner som klimaskærm, men også som genanvendt komponent. Jan Søndergaard: – Arkitekturen vil bestræbe sig på at smelte miljøet inde i husene sammen med naturen udenfor. Arkitekturen vil forenkle og minimere materialeforbruget, mens den stræber efter transparens og translucens, idet den spejler og transcenderer naturen. Få og enkle geometrier vil blive foretrukket til de fleste bygningstyper. Vi vil komme til

Komposit 2 Et aktuelt værk af Jan Søndergaard udforsker kompositmaterialet glasfiber i orkestrering med glas: Helligkors kirke i Jyllinge fra 2010. Glaspartierne er delvis bærende.

at arbejde meget mere med kompositte materialer, fordi de tillader slankere konstruktioner med både større lysindfald og høj styrke. Arkitekturen vil stræbe efter at udnytte solens placering og dagslysets indfald optimalt. De forhold er ikke statiske, men variable. Derfor bør facaderne både af hensyn til bæredygtighed og brugernes komfort tilsvarende kunne tilpasse sig døgnrytme såvel som årstider med flyt – og regulerbar gennemsigtighed i sektionerne, understreger Jan Søndergaard. Det kan man med glas. Og kun med glas.

khr.dk | 3xn.dk | npf.com | rau.eu

glas 2 | 2013

Arkitektur 9

Et busskur helt i glas Vinderne af glaskonkurrencen Transparent Shelter blev offentliggjort ved et spændende prisvinderarrangement på Dansk Arkitektur Center. Nu skal projektet realiseres! Tekst: Linette Bekhøi | Tegninger: Borgos/Pieper

For at udvikle og forberede glasfaget på fremtiden har Glarmesterskolen, EUC NVS, Forbundet 3F og Glarmesterlauget i Danmark lavet brancheinitiativet Nordisk Center for Glas, NCFG. NCFG skal gennem en række projektinitiativer fremme et tættere samspil mellem erhverv, vidensopbygning, forskning og uddannelse.

Borgos/Piepers vision af busskuret, her illustreret om aftenen – Et helle i natten, oplyst og opvarmet med solenergi.

1 0 kA or n k ik tuerkrteunrc e

Glaskonkurrence Glaskonkurrencen »Transparent Shelter« om et design af et busskur helt i glas er et af de første projekter. Konkurrencen er afviklet på innosite.dk og finansieret af Real Dania og Energistyrelsen med det formål at skabe et aktivt innovationsmiljø i byggesektoren. Af de 227 indkomne designs har en jury udvalgt vinderprojektet, »Protected by Hands«, hvor det er lykkedes arkitekter Borgos/Pieper at finde balancen mellem innovativt brug af glas, bygbarhed, funktionalitet og smukt design.

Fremtidens glaskonstruktioner og nye teknologier Et væsentlig krav til designet har været inkorporering af diverse følgeteknologier så som belysning, infotavle og reklamer, som alle på bæredygtig vis skal hente strøm fra solceller integreret i glasset. Diverse følgeteknologier skal koordineres og integreres i én og samme konstruktion. Dermed skal projektet løfte vidensniveauet på disse løsninger integreret i glas. Busskuret er helt i glas. Hermed tilsigtes, at glasset er konstruktivt bærende, og den derfor nødvendige glasforæd-

glas 2 | 2013

Konceptet for busskurets to hovedelementer er illustreret med to hænder – den ene hånd afskærmer som væg og tag i et. Den anden hånd lukker og giver total beskyttelse. Konceptet arbejder med tre zoner, som opstår i mødet mellem de to glasdele i konstruktionen. Bygningen giver således på elegant vis brugerne mulighed for at vælge den opholdszone, der passer til dagens vejrlig.

Konkurrencen Transparent Shelter er afviklet på Innosite.dk i perioden 29. november 2012 til 30. januar 2013. 1. Præmien var på 30.000 kr. 2. og 3. præmien var på 10.000 kr. Alle tre vinderprojekter, samtlige indlæg til konkurrencen og dommernes bemærkninger kan ses på www.innosite.dk.

Jury Robert Nijsse, Ingeniør og partner i ABT og professor ved Delft Universitet. Olga Popovic Larsen, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, KDAK. Bjarne Andersen, oldermand i Glarmesterlauget. Tommy Petterson, faglærer på Glarmesterskolen. Mattias Tesfaye, tidligere næstformand i SF, murer, forfatter og debattør.

glas 2 | 2013

k oAnrkkui rt er ke tn uc re 1 1

▸ En af konkurrencebetingelserne var at busskuret kunne være selvforsynende med energi via solceller og bruge strømmen til for eksempel at oplyse, informere og evt. opvarme busskuret ved at indlægge forskellige teknologier i glasset. Gaia Solar som både udvikler og producerer solcelleløsninger til byggeriet har været tilknyttet konkurrenceprojektet fra begyndelsen.

ling og bearbejdning og særligt krævende montage vil skubbe til grænsen for, hvad vi kan producere og opføre i Danmark.

Et interessant koncept Robert Nijsse, professor ved Delft Universitet, som har siddet i juryen, forklarer det således. »Vi efterspurgte med konkurrencen noget, der næsten er umuligt. Vi bad om et funktionelt og bygbart busstoppested, men samtidig også om en udfordrende glaskonstruktion. Man skal være noget nær genial for at opnå en succesrig kombination. I dette design er det faktisk lykkedes. Arkitekterne bruger bøjet glas, men kun i en retning, og de har et meget interessant koncept for selve busstoppestedet, som starter som en væg, der bliver til en bygning med tag og herefter bliver til en væg igen. I væggens glas vil de placere angivelser for, hvornår den næste bus kommer, så bygningen kommunikerer med brugeren.

kret byggeprojekt, hvor glarmesterelever selv skal udføre konstruktionen. Det nye busskur skal opføres ved glarmesterskolen på hovedvejen til Sjællands Odde, hvor der i øjeblikket står et busskilt og et gammelt fundament, hvor der tidligere stod et skur. Udgangspunktet for konkurrencen er således funderet i et konkret og funktionelt behov. Mattias Tesfaye, dommer i juryen, fortæller i sin begrundelse »Hvis jeg kørte forbi, ville jeg vende hovedet og tænke – Det var sgu da noget anderledes noget! Jeg håber, at busstoppestedet bliver bygget. Det er i kombinationen af, at noget kan bygges, og at der samtidig flyttes grænser for, hvad vi normalt arbejder med æstetisk, at det smukke i arkitekturen opstår. Derfor har jeg lagt vægt på at 1. præmien skulle være noget, der kunne bygges forholdsvis simpelt med nogle få tekniske ændringer«.

»Det skal kunne bygges«

International opmærksomhed

Vinderforslaget skal udvikles til et kon-

Konkurrencen har via Innosite og princip-

1 2 Ak r o kn iktuerkrteunrc e

perne for åben innovation nået bredt ud og fået international eksponering. Faktisk har responsen fra udlandet været overvejende. »Jeg synes, at det er tankevækkende, at en person i Japan har set vor konkurrence på nettet og tegnet et forslag til et busskur ved en landevej i Holbæk« fortæller Hans-Georg Nielsen, Direktør i Glarmesterlauget. »Det fortæller meget om den tid, vi lever i, hvordan vi kan få nye ideer og input, men også at vi er i konkurrence med andre lande.

Partnerskab og tværfaglighed Efter konkurrencens afslutning er Rambøll og Glaseksperten A/S gået med i gruppen af projektets interessenter. Sammen med faglærere fra glarmesterskolen, solcellefirmaet Gaia Solar, Glarmestre Snoer og Sønner, Kunstakademiets Arkitektskole, Borgos/Pieper og Robert Nijsse afholdes der en teknisk workshop i slutningen af maj måned 2013, hvor parterne skal planlægge det konkrete realiseringsforløb med tilhørende tidsplan og budget.

glas 2 | 2013

k oAnrkkui rt er ke tn uc re 1 3

Grafen – værd at hold øje med Et atomtyndt materiale, grafen, kan blive det næste store skridt fremad for at udvikle glas, som har nye funktioner og bedre egenskaber. I disse år investeres der store summer i grafen-forskning, og der er mere end 400 forskergrupper i EU, som arbejder med grafen. Af Poul Henrik Madelung

Grafen blev opdaget lidt ved et tilfælde i år 2004 på University of Manchester i England. Andre Geim og Kostya Novoselov eksperimenterede en fredag aften med tape og et stykke grafit. De to fysikere brugte klisterbåndet til at rive flager af grafitten. Da de bagefter pressede tapen mod en skive silicium, opdagede de, at nogle af de flager, der smittede af, bestod af blot et enkelt lag kulstofatomer. Forskerne havde dermed skabt og isoleret grafen, hvilket gav dem Nobelprisen i fysik i år 2010. Grafen er interessant, fordi det er et materiale med en masse gode egenskaber:

• Grafen er blot ét kulstofatom tykt, og en enkelt flage grafen måler 0,34 nm. Det er så tyndt, at man skal lægge 300.000 flager ovenpå hinanden, før det bliver ligeså tykt som et stykke papir, og med bare ét gram grafen kan man dække en hel fodboldbane. • Gennemsigtigt. Grafen er så tyndt, at kun 2,3 procent af lyset absorberes i grafen. En god elektrisk leder. Grafens todimensionelle struktur gør, at elektronerne bevæger sig så let mellem kulstofatomerne, at grafen leder elektricitet bedre end kobber. • En fremragende varmeleder. Grafen er ti gange bedre til at sende varme videre end kobber.

• 200 gange stærkere end stål. • Fleksibelt. Grafen kan foldes, strækkes (18 %) og bøjes uden at gå i stykker. • Korrosion. Grafen kan mindske korrosionen på metaloverflader væsentligt. • Uigennemtrængeligt for gasser. Selv de mindste gasmolekyler kan ikke trænge igennem grafens fintmaskede gitter af kulstofatomer. Fra år 2004 til udgangen af år 2012 er der skabt over 7.300 patenter med grafen, hvilket viser noget om den hurtige og store udvikling med grafen. Nogle af de udfordringerne, der arbejdes med, er at lave grafen i større areal,

Andre Geim og Kostya Novoselov modtog Nobelprisen i fysik i år 2010 for deres opdagelse af grafen.

1 4 tA er kk ni toel kotgui r

glas 2 | 2013

styring af ledningsevne samt forskellige teknikker til at overføre grafen til andre materialer. I forhold til glas er det jo især interessant, at grafen har stor ledningsevne og er gennemsigtigt samt kun reducerer lyset minimalt. Glas og grafen vil blandt andet kunne anvendes til at lave tynde solceller og forskellige former for funktionsglas, inklusiv glas med tv-skærme på glasset. Der er også forsøg i gang med grafen som overfladebehandling af bilers forruder, så vinduesviskerne vil være overflødige,

Mikroskopiske tråde på en bund af grafen som CrayoNano er i færd med at udvikle til solceller.

glas 2 | 2013

Grafen ser ud som hønsenet i forstørrelse og har nogle unikke materialeegenskaber på flere områder samtidigt – tyndt, stærkt, ledende og gennemsigtigt.

samt der vil kunne være grafen-overflader på glas som sikrer, at der ikke kan dannes kondens. Hvis det lykkes forskerne, er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad grafen kan blive brugt til, og kulstof er det fjerde hyppigst forekommende grundstof i universet, så der er ingen risiko for at løbe tør for råmateriale til at lave grafen af.

Solceller i grafen Supertynde, gennemsigtige tråde af materialet grafen kan blive fremtidens solceller, som er billigere og langt mere effektive end almindelige solceller af silicium. Firmaet CrayoNano i Norge videreudvikler og kommercialiserer teknologi fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim. De har lige nu gang i udviklingen af næste generation solceller med en teknologi, de mener, vil revolutionere elektronikverdenen. På en ufatteligt tynd bund af grafen står mikroskopiske tråde. Tråden er blot en tusindedel millimeter tyk, og den har særlige elektriske egenskaber. Materialet bruges i forvejen til solceller i satellitter, hvor kravene til ydelsen er store. Den hidtidige teknik brugt ved satellitterne er for dyr til kommerciel brug. Det vil CrayoNano lave om på med den nye teknologi. For ved at dyrke tråde af materialet skal der kun benyttes en ganske lille mængde af materialet, og overfladen, som absorberer sollyset, vil endog blive meget større. Næste trin i udviklingen bliver at lægge flere lag af dette materiale oven på hinanden. Hvert af lagene er gennemsigtige. De kan udstyres med hver sin type halvleder, som suger solstråler af forskellige farver til sig. Dermed bliver effektiviteten endnu bedre.

A trekki n t eo kl toug ri 1 5

Ruderformede krystaller Antik glas i stærke farver og livlig struktur giver lys og liv hos iNano i Aarhus, hvor kunstneren Malene Landgreen har udformet det nye glaskunstværk Af Poul Henrik Madelung

Øget forskning inden for nanoteknologi og nanovidenskab gav Aarhus Universitet behov for en ny bygning, der blev opført i år 2012 til at huse et nyt laboratoriekompleks på 9.000 m2. Malene Landgreen har stået for udsmykning af de 12 meter høje glaspartier i bygningens nordlige og østlige indgang samt tre store indsugningstårne ved den østlige indgang. Formen er forskellige romber, som spiller op mod det på forhånd givne mønster i bygningens lagdeling og etagestruktur samt vinduespartiets opsprosning og

grid. Inspirationen til udformningen fik Malene Landgreen ved en rundvisning i bygningen, hvor der blev fortalt en historie om nano-partikler, der er som en lille kiste, der med et camouflerende ydre ubemærket rejser rundt i kroppen, som kan overskride grænser med hemmeligt og vigtigt materiale og hermed kurere og overvinde sygdomme og barrierer – så udsmykningen blev et camouflerende motiv. Glasarbejdet er udført af glarmester Per Steen Hebsgaard med glas fra Glashütte Lamberts. Antikglasset er

silikone-limet på vinduespartiernes ruder. I alt er der anvendt 43 forskellige farvenuancer i glasudsmykningen til de to indgangspartiers cirka 80 m2. Sollyset bringer glassets farver videre ind i rummene, og især i de mørke timer fremtræder glaspartiet monumentalt over for omverden på trods af glassets lethed og transparens.

Arkitekt: Jørn Landvad A/S Ingeniør: Rambøll

Foto: Helene Høyer Mikkelsen

16 A g rl ak ri tmeeksttuerr i

glas 2 | 2013

Foto: Helene Høyer Mikkelsen

glas 2 | 2013

Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Foto: Erik Balle Povlsen

g lA ar rk m i teesktteur ri 1 7

Bygning 324 – DTU »Tiden, hvor man kunne sidde og gemme sig i hvert sit lille cellekontor, er forbi«, siger Thomas Nørgaard fra arkitekt firmaet Christensen & Co Tekst og foto af Robert Lau

Med en overvældende mængde glas i både facader og i interiør viser Bygning 324 på DTU – Institut for matematik og computer science – hvordan en bygning i et moderne forskningsmiljø skal understøtte videndeling og fællesskab.

Kobling til Koppel Arkitekterne Eva og Nils Koppel udviklede i 1960’erne Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby ved København. Arkitekturen er i materialer og formsprog rodfæstet i dansk funktionalistisk tradition, og nytilkomne bygninger indpasses fint i det stramme, velorganiserede modulgrid, hvor Bygning 324 med et nutidigt udtryk

18 Arkitektur

fremtræder som en selvstændig fortælling i bebyggelsens fortløbende udvikling.

1.400 m² interiørglas. Samlet under et tag består Bygning 324 af seks 3-etagers funktionskerner adskilt af triplehøje atrier og lukket med facader i natureloxeret aluminium og glas. Facadernes differentierede opdeling kombineret med anvendelsen af emalitglas, translucent opalglas og almindeligt glas giver sammen med friskluftspaneler i aluminium og en skinnemonteret solafskærmning bygningen en afbalanceret rytme. I interiøret må Bygning 324 ses som

et forsøg på etablering af flader, hvor rummene glider visuelt over i hinanden, og hvor atrierne udgør indvendige haver med træer, belyst af 3-etagers glasfacader og store ovenlys. Behovet for funktionsadskillelse i kontorer og undervisningslokaler er løst ved etablering af 1.400 m² indvendige glasvægge – dette giver gennemsyn fra mange vinkler, samtidigt med at de mange glasflader karakteriserer bygningens rumlige oplevelse med spejlinger, genspejlinger og reflekteringer. Dagslyset gennemstrømmer alle kvadratmeter i bygningen, og indblik tillades i foredragssalen, i mødelokalet og hos

glas 2 | 2013

Arkitektur 19

Funktion: DTU Compute Adresse: DTU, Lyngby – Bygning 324 Bygherre: DTU Campus Service Plan & Projekt Totalrådgiver: Christensen & CO Hovedentreprenør: Pihl & Søn A/S Facader: Eiler Thomsen facader A/S Interiørglas: Skandi-Bo

forskeren – i den henseende er projektet vellykket. Nogle brugergrupper føler sig dog udstillet og forstyrret – ikke kun af de forbipasserende, men også af, at bygningen er i indkøringsperioden, hvor reguleringen af direkte sol endnu ikke er løst, og hvor mængden af dagslys kan genere i forhold til computerskærmenes svage lysstyrke. »Det er anstrengende for øjnene og vi kan ikke vælge noget selv«, siger en bruger – en anden, at »der bliver for varmt« – men mon ikke det løser sig.

Glas inde og ude Brandkravet til de store glasformater i de indvendige facader mellem atrier og

20 Arkitektur

funktionskerner er løst i en kombination af sprinkling og anvendelse af EW30 brandglas, hvor sprinklingen kun har nødvendiggjort EW30 brandglas på 1. og 2. etage. EW30 brandglasset løser desuden lydkravet, mens lydkravet i stueetagen er løst med 12,76 mm Stadip Silence lydglas. På trods af de forskellige glastyper og -dimensioneringer i de 12 m høje atriumfacader er det med præfabrikerede rammer fra Skandi-Bo lykkedes at få de indvendige glaspartier til at fremtræde helt ensartede. I funktionskerners øvrige rum er der anvendt 10 mm hærdet personsikker

hedsglas og 8,38 mm Stadip Silence lydglas. Der er anvendt 2-lagsruder i alle udvendige facader, hvor de største ruder er op til 14 m². Dette har givet et godt Ra-indeks (farvetemperatur), som har betydning for farvegengivelsen, idet lyset i bygningen skal passere mange lag glas, inden det når de inderste kontormiljøer. Til facadernes translucente opalglas er der anvendt jernfattigt glas for at sikre »den hvide tone« i bygningens facadeudtryk. G-, LT-, og U-værdierne (hhv. solenergi, lystransmittans, isoleringsevne) er konfigureret efter simuleringer af indeklimaet alt efter facadens orientering.

glas 2 | 2013

Detaljefotos Øverst: Akustikregulering møder lydglas Midterst: Atriernes trippelthøje glas/alufacader bæres af en indvendig stålkonstruktion Nederst: Udvendig solafskærmning i skinne system Detaljetegninger Øverst: Snitoversigt Midterst: Detalje A, hovedfacade med sol afskærmning Nederst: Detalje B, Indvendig glasfacade mod atrium, tilslutning ved dæk.

glas 2 | 2013

Arkitektur 21

»Digitalt håndværk« På Glasstec 2012 Technology Live kunne man se to fine eksempler på glas som det bærende element. To stole fra den hollandske designer Alexander Pelikan i glas og teak fremviste materialet glas på inspirerende vis Tekst og foto af Linette Bekhøi

På seneste Glasstec-messe kunne man i Glass Technology live, som er det centrale showroom på Glasstec, se og sidde i to stole i glas og træ. Stolene, The CLIC LOUNGE og The CLICROCKER er designet af PeLiDesign og fremstillet af Van Dijken Glas i Holland. Stolene er lavet af 19 mm hærdet weissglas, skåret med en CNC diamantfræser, og træet er teak. Stolen er designet, så den kan skilles ad i et klik on/off system, der viser, hvad begge materialer kan præstere. Designeren, Alexander Pelikan, arbejder målrettet ud fra et materialefokus. Han eksperimenterer med kendte og eksotiske materialer og teknikker, samt arbejder tæt med håndværkere og innovative firmaer, og han skriver selv om stolene: »I en verden, hvor de fleste produkter er slanke og skinnende, blev det nødvendigt for mig at genfinde mig selv i ydmygheden ved

håndværket. I stolene viser jeg styrken i, hvad jeg kalder »digitalt håndværk«. Jeg dykker ned I en teknik, og jeg vil være I stand til at udføre arbejdet selv eller i det mindste forstå processen til bunds. Dette er meget vigtigt for mig – at identificere de ting jeg skaber med både hoved og hånd«. Designer: www.pelidesign.com Glasforædler: www.vandijkenglas.nl

Hvor gængen møder gulvet, er der udfræset et gribemønster, hvor der efterfølgende er monteret en hvid beskyttelsesliste i antistatisk polyethylen, PE-HD 1000. Polyethylen findes i mange kvaliteter, f.eks. PE-HD 300, 500 og 1000, jo højere tal, jo højere slidstyrke.

22 A ta erk kt niutoeelktotgui r

Et sirligt system af udskæringer er fræset med en CNC diamantfræser, sæde og ryglæn i teaktræ er udskåret, så samlingsdelene kan trykkes sammen og udvide sig, så stolen let kan skilles ad og samles igen.

glas 2 | 2013

Livscyklus på glas Saint-Gobain har fået lavet livscyklusanalyser på deres glasprodukter, så det nu er muligt at få oplysninger om et produkts forbrug af energi, vand og anden påvirkning af miljøet fra vugge til vugge. Som en del af den franske Saint-Gobain-koncern indfører Scanglas ‘EPD-verified’mærkning på mange af deres produkter. EPD står for ‘Environmental Product Declaration’ og signalerer, at produktet er

glas 2 | 2013

blevet underkastet præcise livscyklus-beregninger af den totale miljøbelastning, som produktet over hele dets levetid giver anledning til. Saint-Gobain bruger selv analyserne til i det daglige at mindske miljøbelastning gennem forbedringer af produktet, produktionsprocessen, emballage, transporten osv. Find oplysninger om produkter på epd.saint-gobain-glass. com.

Arka i tketkuteul rt 2 3

Winsmart Vinduer med 75 % mindre varmetab og 50 % lettere end moderne energivinduer er målsætning på et nyt EU projekt, Winsmart, til 28 millioner kroner, som Teknologisk Institut er tovholder på. Målet med Winsmart-projektet er at komme ned på en U-værdi på 0,3. Der skal ske drastiske forbedringer for både rude og ramme/karm, for at de ambitiøse mål i Winsmart kan nås. For ruderne vil der blive satset på vakuumruder, hvor rudernes tæthed skal øges. Derudover vil forskerne indbygge en regulering af lys indfaldet, som modvirker, at

bygningen bliver overophedet, når solen står direkte ind gennem ruden. Forskerne i Winsmartprojektet vil anvende nye højisolerende materialer i ramme/ karm i kombination med træ eller andre biobaserede materialer. Målet er, at teknikkerne i Winsmart-vinduerne skal være færdigudviklet og klar til produktion, så de kan være på markedet inden for fem til ti år.

Idealcombis Futura+ vindue er et eksempel på den udvikling, som er i gang for at få bedre vinduer.

Gpd 2013 Byen Tampere i Finland er 13.–15. juni 2013 rammen om den største konference inden for glasverden – Glass Performance Days 2013. Denne gang med temaet »Glasteknik, design og bæredygtighed«, hvor der

vil være workshops og foredrag inden for et utal af glasemner fra de små detaljer til de store løsninger. Der er foredragsforløb både inden for arkitektur og glasteknik. Flere oplysninger og tilmelding på www.gpd.fi.

Dynamisk glas View Glass og Guardian markedsfører nu et glas, SunGuard EC, hvor en nanobelægning kan få ruden til at skifte fra klar til solafskærmende. Transmissionen af dagslys kan reguleres fra 59 % til 3 %, og G-faktoren reguleres samtidig fra 45 % til 6 %. Styring af ruderne kan

24 A ar k kt u i teel kt t u r

indgå i bygningens automatiske indeklimastyring, hvilket giver mulighed for at spare meget energi til køling, ligesom regulering af dagslyset kan øge arbejdskomforten. Der er et gennemsnitligt elforbrug på kun 0,3 w/m2 for drift af glasset.

glas 2 | 2013

HARWIN – næste generation af vinduer Den europæiske brancheorganisation EuroWindoor deltager i forskningsprojektet HARWIN. HARWIN sigter mod at udvikle nye materialer til konstruktion af næste generation af vinduer. Fokus vil være en betydelig forbedring af energieffektiviteten af både vinduer og hele bygninger, baseret på vægtreduktion, termisk ledningsevne og fuldstændige miljømæssige livscyklusanalyser. Projektet vil arbejde med nye ruder, hvis

funktionalitet vil blive kombineret med intelligente, faseskiftende materialer. Projektet forventes afsluttet i oktober 2015, og fra Danmark deltager Glarmesterlauget i EuroWindoor.

Det er ikke kun på pengesedlerne, at EU har fokus på vinduerne, men også ved støtte til et nyt forskningsprojekt.

Vil du gerne annoncere i glas?

glas 2 | 2013

Kontakt: Sonja Stæhr Forlaget Coronet A/S Tel 3525 3400 Fax 3670 5063 glas@forlaget-coronet.dk

Arka i tketkuteul rt 2 5

26 Arkitektur

glas 2 | 2013

Tilsyn, teater og tunge løft Af Tina Johansen, Damavi

I marts måned var jeg til fyraftensmøde arrangeret af Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg. Mødet omhandlede overordnet tre emner:

Arbejdstilsynets praksis frem til 2020 Arbejdstilsynet fortalte om, hvorledes de igennem de seneste år har foretaget en screening af alle virksomheder, og nu har indekseret alle virksomheder, ud fra hvor stor risikoen for ulykker og/eller nedslidning er i virksomheden. Dette værktøj ligger til grund for det risikobaserede tilsynsbesøg, de vil foretage frem til 2020. Tilsynsbesøgene er varslede 1–4 måneder i forvejen, som tidligere. Derudover udfører de uanmeldte detailtilsyn ud fra ulykker eller anmeldelser. Endelig udfører de særlige tilsyn i nedslidningstruede

brancher, herunder også glarmestrene. Virksomheder, der ikke får påbud under besøgene, kan forvente, at der går op til 5 år inden nyt besøg, imens virksomheder, der får påbud, besøges inden for 1½ år igen.

Dacapo teater Dacapo er et konsulenthus, der benytter interaktivt teater til at synliggøre en arbejdssituation. I forestillingen blev lærlingen Jonas skadet, da han tabte et stort vinduesparti ned over sig. I teateret blev årsagen til ulykken forsøgt blotlagt, og det interaktive teater gav mange bud på, hvordan det kunne gå så galt. Det gode i Dacapos interaktive teater er, at der ikke er ét enkelt svar, men der lægges op til en masse mulige årsager i

Løfteskemaet, hvor løft i det røde område betragtes som sundhedsskadelige, og løft i det gule område kan være sundhedsskadelige, men det vil afhænge af en vurdering af situationen, f.eks. vrid af ryggen, varighed, løfte arme mv.

glas 2 | 2013

stedet for. Heriblandt var; mesters økonomiske pres, tidsplanen der er skredet, manglende kommunikation mellem flere arbejdsgrupper, usikker aftale med leverandør, Tarzansyndrom blandt medarbejderne, konflikt imellem det, svenden siger, og det han gør, samt lærlingens manglende mod i forhold til at sige fra. Det er simple situationer, der alle, eller i hvert fald mange, let kunne tilrettes. Og mange handler overordnet om kommunikation og holdninger. Dem skal man tage fat i, når de opstår hver især, ikke først når ulykken opstår.

Tekniske hjælpemidler I forbindelse med fyraftensmødet var der udstilling fra Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg, Bambus, samt en række leverandører. Der var mange velkendte leverandører, og har du penge, kan du få adskillige gode løftemaskiner. I den lidt billigere ende ligger mit fokusområde. Det er der, hvor vi kan reducere de løft, som man ikke må, men i praksis godt kan! Og her fandt jeg flere nyere løfteværktøjer. De er nyligt oprettet på www.bygergo.dk. Hjemmesiden er blevet opdateret og er et besøg værd. Der er mange gode løsninger. Som en helt ny kan nævnes Outlift fra Multihejs, der er specielt god til montage af ovenlysvinduer/ruder indefra. Hvis I har yderligere spørgsmål til arbejdsmiljø generelt, er I som altid velkomne til at kontakte Damavi via vores hotline på telefon 36 98 62 68 eller skriv til tina@damavi.dk

a rAbrekj idtsemkitluj ø r 27

Ned i maskinrummet! PS af Poul Sabroe

Markederne bevæger sig så hurtigt nu, at det ikke mere er den private investor forundt selv at kunne vurdere køb eller salg af sine værdipapirer. – Så lad være at prøve – det er en opgave for professionelle, sagde min bankrådgiver forleden! På denne plads skal det tilføjes, at sådan en logik ikke kun gælder finanserne, men også produktionsindustriens galoperende produktudvikling. Ligesom individuelle finansielle beslutninger ikke må styres af aktiehandleres profitinteresser, bør vi heller ikke overlade byggeriets innovation til hjemmemarkedets materialeproducenter. Heller ikke, selv om de er store. Umiddelbart synes både nationaløkonomi og aktionærer ganske vist vel tjent, når byggeriets koncerner stortrives; men hvis velfærdsstatens fremdrift bremses, fordi den kunstneriske ambition står i stampe og erstattes af tryghedsmanisk repetition, så er det tiden at spørge, om vi fortsat skal være os selv nok eller vælge at skue ud i det forenede Europa: Lever vi stadig op? Det er tankevækkende, at energiforslugne kombinationer af præfabrikeret beton og murværk med rødder i middelalderens håndværk fortsat er kongerigets aldrende stjerner, mens elegancens sprøde arkitektur andre steder i verden – nogle tæt på – afsøger pionerens grænser med strukturelle glasfacader i udfordrende orkestreringer. Her gives stemme til ikke bare teknologisk innovation; her

PS 28 Arkitektur

høres også folkerøsten om en minimal belastning af vore knappe ressourcer. En enkelt panderynke melder sig også, når man opdager, at førende danske arkitekters tætteste industripartnere sjældent bor i København eller Kruså, men i Bützberg, Guangzhou og Barcelona. Det er allerede en stund siden, at produktionen af råglas flyttede ud af Danmark, uden at dens virksomheder af den grund hang fast i skørterne på en mor, der alligevel var fast besluttet på at forlade hjemmet. Forandringsparate skærpede Glasindustrien og Glarmesterlauget i stedet forædlingens kompetencer. Måske tiden er til, at andre brancher giver sig

Strukturelle glasløsninger er på vej – også herhjemme. Her et eksempel fra det nye domicil til Dansk Industri på Rådhuspladsen i København. Arkitektur: Transform v/ Lars Bendrup. Foto: Transform.

selv tilsvarende serviceeftersyn? I skrivende stund er vækstplaner i folkemunde. Men håndværkerfradrag og billige sodavand får ikke patienten på benene. Til det kræves anderledes dybe indgreb i maskinrummet – og håndført af dem, der kender mekanikken. Jævnfør ovenstående.

glas 2 | 2013

ALUMINIUMSDØRE/FACADER

BOGFØRING/REGNSKAB

Facetslebet glas

A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge Tlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39 vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

ABC Regnskab v. Hanna M. Lund Garnisonen 38 | 4100 Ringsted Tlf 57 53 31 13 + 25 32 31 13 hml@abcregnskab.dk | www.abcregnskab.dk

Rene Sindt A/S Tigervej 5 | 4600 Køge Tlf 56 65 33 42 | inga@renesindt.dk

Bent Pedersen Lunde A/S 5450 Otterup Tlf 65 95 51 88 bpl@bpl.dk | www.bpl.dk

BRANDBESKYTTENDE GLAS

BL Glas og Alufacader A/S Marievangsvej 51 | 4200 Slagelse Tlf 58 50 07 28 | Fax 58 52 75 24 blg@bl-glas.dk | www.bl.glas.dk

Eiler Thomsen Alufacader A/S Tlf 97 41 41 88 vt@et-alu.dk | www.et-alu.dk Facadekompagniet A/S Vibeholms Allé 8 | 2605 Brøndby Tlf 70 26 10 65 | Fax 70 26 10 63 alu@facadekompagniet.dk | www.glarmester.dk

Folde- & skydedørsbeslag Dansk Glas og Facadecenter ApS Høffdingsvej 16 | 2500 Valby Tlf 43 99 77 00 | www.glasogfacade.dk Forhandler af HAWA beslagsystemer Hansen Lellinge A/S Tlf 43 71 16 40 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk Dorma – Teufelbeschlag

Forsatsvinduer

Brandglas

Aludesign A/S Tlf 36 41 14 66 info@aludesign.dk | www.aludesign.dk

F. Weien Svendsen A/S Vibeholmsvej 29 | 2605 Brøndby Tlf 43 96 1111 | Fax 43 43 0011 fws@fws-glas.dk | www.fws-glas.dk

Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

Glarmester A. Guhle & Søn A/S Strandvejen 335 | 2930 Klampenborg Tlf 39 64 02 43 | Fax 39 64 52 23 guhle@guhle.dk

GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade Rugvænget 22A | 2630 Taastrup Tlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41 ggf@ggf.dk | www.ggf.dk

BØJET GLAS

Optoglas ApS Tlf 59 32 10 32 fvn@optoglas.dk | www.optoglas.dk

HS Hansen A/S Lem, Aarhus, København, Esbjerg og Skive Tlf 96 75 11 00 salg@hsh.dk | www.hshansen.dk Husmer Glas og Facader Smedetoften 11 | 3600 Frederikssund Tlf 47 31 02 70 | Fax 47 31 02 73 alu@husmer.dk | www.husmer.dk Lysmatic Facader A/S 3200 Helsinge Tlf 48 71 30 45 lysmatic@lysmatic.dk |www.lysmatic.dk REDTZ Glas & Facade A/S Døckerlundsvej 33 | 5000 Odense C Tlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24 info@redtz.dk | www.redtz.dk Zederkop A/S Høffdingsvej 16 | 2500 Valby Tlf 36 30 20 10 | Fax 36 30 50 95 zederkop@zederkop.dk | www.zederkop.dk

glas 2 | 2013

Klidsbjerg Glas v. Hans Christian Klidsbjerg Melskov Allé 10 | 6100 Haderslev Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53 Samlex v/Mogens Lilleris Baunehøj 102, Vester Nebel | 6040 Egtved Tlf 75 50 74 66 | Fax 75 50 34 16 www.samlex.dk

BØJET HÆRDET GLAS Klidsbjerg Glas v. Hans Christian Klidsbjerg Melskov Allé 10 | 6100 Haderslev Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53

DØRAutomatik Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 43 71 16 40 | Fax 43 71 16 47 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk Tormax Danmark A/S Sjællandsafd. tlf 43 90 90 66 Jyllandsafd. tlf 75 73 90 66 www.tormax.dk

EDB Finn Levinsen ApS Fredensvej 16 | 3060 Espergærde Tlf 49 17 66 11 | Fax 49 17 66 16 finn@finnlevinsen.dk | www.finnlevinsen.dk

GLASBESLAG Dansk Glas & Facadecenter ApS Høffdingsvej 16 | 2500 Valby Tlf 4399 7700 | Fax 4399 6545 info@glasogfacade.dk www.glasogfacade.dk Glasbeslag ApS Flade Engvej 3 | 9900 Frederikshavn Tlf 6024 8288 | Fax 9842 0888 blu@glaseksperten.dk | www.glasbeslag.com Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk C.R. Laurence of Scandinavia Stamholmen 70 Unit B | 2650 Hvidovre Tlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144 crl@crlaurence.dk | www.crlaurence.dk Q-railing Scandinavia Tlf 44 44 37 70 sales@q-railing.dk | www.q-railing.dk

Glasgrossist Glascom A/S Nordvej 10 |4200 Slagelse Stamholmen 71| 2650 Hvidovre Tlf 58 58 15 00 | www.glascom.dk

brancA h re kr ie tgei ks t ue r 2 9

Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

Glarmestre Snoer og Sønner A/S Lærkevej 17 | 2400 København NV Tlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97 snoer@snoer.dk | www.snoer.dk

Glarmester Per Drejer Johnstrups Allé 1 | 1923 Frederiksberg C Tlf 35 35 17 12 | Fax 35 36 17 21 pd@pdglas.dk | www.pdglas.dk

GLASLEVERANDØRER

Glasværn-/gulv

A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939 vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge Tlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39 vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

GLASMONTAGE

Glarmestre Snoer og Sønner A/S Lærkevej 17 | 2400 København NV Tlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97 snoer@snoer.dk | www.snoer.dk

Glaseksperten Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

HÆRDET GLAS

Ovenlys

bo•glas A/S Industrivej 25 | 9700 Brønderslev Tlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22 post@boglas.dk | www.boglas.dk

GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade Rugvænget 22A | 2630 Taastrup Tlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41 ggf@ggf.dk | www.ggf.dk

Glaseksperten Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring Tlf 9892 1911 | Fax 9892 8878 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

Multi-Lite 4100 Ringsted Tlf 57 68 20 00 | www.multi-lite.dk

Smart Lift N.A. Christensensvej 7 | 7900 Nykøbing Mors Tlf 9772 2911 | Fax 9772 3911 smart@smartlift.dk | www.smartlift.dk

Glasproducenter Saint-Gobain Glass Robert Jacobsensvej 62 A | 2300 København S Tlf +45 70 22 52 68 | Fax +45 70 22 52 59 Schott Skandinavia A/S Tlf 43 43 60 30 Soren.madsen@schott.com | www.schott.com

GLASSLIBNING, TILBEHØR A/S J.N. Bech Hjaltesvej 23 | 8960 Randers SØ Tlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45 www.bech-glas.dk Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApS Rødovrevej 288–290 | 2610 Rødovre Tlf 3670 1845 | Fax 3641 1705 info@gs-glarmester.dk | www.gs-glarmester.dk Rene Sindt A/S Tigervej 5 | 4600 Køge Tlf 56 65 33 42 inga@renesindt.dk

Glashærderiet A/S Priorparken 321 | 2605 Brøndby Tlf 7070 2605 | Fax 7070 2604 danny@glashaerderiet.dk www.glashaerderiet.dk Klidsbjerg Glas 6100 Haderslev Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53 www.klidsbjerg-glas.dk

Interiørglas A/S J.N. Bech Hjaltesvej 23 | 8960 Randers SØ Tlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45 www.bech-glas.dk

A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939 vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

Glaspartner ApS Storstrømsvej 32 | 6715 Esbjerg N Tlf 76 10 47 00 | www.glaspartner.dk

Glastrapper

P. Rømer Glas A/S Tlf 97 42 06 44 jod@roemer-glas.dk | www.roemer-glas.dk

HB Trapper A/S Tlf. 97 16 15 55 hb@hb-trapper.dk |www.hb-trapper.dk

Glasvægge DEKO loft + væg P/S Sjællandsafd. tlf. 43 55 77 11 Jyllandsafd. tlf. 75 51 77 22 www.deko.dk Glarmesterfirmaet Worm A/S Tlf 33 31 40 53 info@wormglas.dk | www.wormglas.dk

Lamineret glas Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

MOTIVSANDBLÆSNING Ballusign Decor-Glas Yderholmen 15 | 2750 Ballerup Tlf 44 65 95 97 | Fax 44 65 91 98 info@ballusign.dk | www.ballusign.dk

MØBELGLAS

Danish Toplight Tlf 98 65 62 88 info@mts.dk | www.danishtoplight.dk Vitral A/S Tlf 47 18 01 00 info@vitral.dk | www.vitral.com

Plastvinduer/Døre Svendborg Vinduer ApS Englandsvej 8 | 5700 Svendborg Tlf. 6222 0671 | www.svendborgvinduer.dk VM Plastvinduer & Døre 8600 Silkeborg Tlf 86 83 64 33 | www.vmplast.dk

Profiler Rolltech A/S W. Brüels Vej 20 | 9800 Hjørring Tlf 96 23 33 43 | www.rolltech.dk Spec.: Varm kant profiler

PROFILSYSTEMER Sapa Building System Langhøjvej 1| 8381 Tilst Tlf 8616 0019 | Fax 8616 0079 system.dk@sapagroup.com www.sapabuildingsystem.dk

RÅDGIVNING BMT Bygge- & Miljøteknik A/S Rådgivende Ingeniører Lautrupvang 8 | 2750 Ballerup ws@byggeteknik.com | www.byggeteknik.com GLASFAKTA Tlf 86 28 37 99 info@glasfakta.dk | www.glasfakta.dk

3 0 bA r ak n i tcehketruerg i s t e r

glas 2 | 2013

Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS Jens Juuls Vej 17 | 8260 Viby J Tlf 86 28 37 99 | Fax 86 28 34 70 ogjoergensen@ogjoergensen.dk www.ogjoergensen.dk Rambøll Danmark A/S Rasmus Ingomar Petersen Hannemanns Allé 53 | 2300 København S Tlf 51 61 10 01 www.ramboll.dk/facadeteknik

SOL- OG SIKKERHEDSFILM

Transport/Service

A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939 vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

A. Sømod A/S Kran & Transport Fabriksparken 24 | 2600 Glostrup Tlf 39 56 19 30 kontakt@a-soemod.dk | www.sømod.nu

DAKI Gruppen A/S Islevdalvej 124 | 2610 Rødovre Tlf 3636 3400 | Fax 3670 3019 daki@daki-dk | www.daki.dk

tryk på GLAS

NormaNordic A/S Dalgårdsvej 31 | 7600 Struer Tlf 70 23 12 66 | www.normanordic.dk

TERMORUDER Glaseksperten A/S Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

SIKKERHEDSGLAS

Niels Juel Pedersen A/S Transportbuen 13 | 4700 Næstved Tlf 5577 0158 | Fax 5572 2274 njpglas@post11.tele.dk | www.njpglas.dk

Glaseksperten A/S Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

Rene Sindt A/S Tigervej 5 | 4600 Køge Tlf 56 65 33 42 | inga@renesindt.dk

SKYDEDØRE Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk

Schollglas Danmark 7400 Herning Tlf 24 22 74 24 michael.knudsen@schollglas.com Semcoglas GmbH Tlf +49-4624-80220-18 k.pedersen@semcoglas.de | www.semcoglas.de

Solafskærmning

TERMORUDEVENTILER

ScreenLine Nordic/ScreenLine Systems Frederik Gybels Vej 2 | 9300 Sæby Tlf 70 22 80 05 www.screenline

Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 4371 16 40 | Fax 43 71 16 47 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk

glas 2 | 2013

bo•glas A/S Industrivej 25 | 9700 Brønderslev Tlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22 post@boglas.dk | www.boglas.dk

Vinduesproducenter Linolie Døre & Vinduer ApS 7650 Bøvlingbjerg tlf. 97885002 Fax 97885053 info@linolievinduet.dk|www.linolievinduet.dk Hvidbjerg Vinduet A/S Vinduer i træ/alu og plast Tlf. 96 91 22 22 www.hvidbjergvinduet.dk

VÆRKTØJ OG MASKINER C.R. Laurence of Scandinavia Stamholmen 70 Unit B | 2650 Hvidovre Tlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144 crl@crlaurence.dk | www.crlaurence.dk DMT ApS Merkurvej 2B | 7430 Ikast Tlf 28 25 11 23 jesper@dm-t.dk | www.dm-t.dk Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk Thermo-Kemi ApS Jernholmen 54–56 | 2650 Hvidovre Tlf 7020 1266 | Fax 3254 8266 info@thermo-kemi.dk www.thermo-kemi.dk

branch A er rk ei tg ei ks t u er 31

PP POST DANMARK Sorteret magasinpost SMP ID-nr.: 46666

GLAS – Glasteknisk Forening er dannet af Glasindustrien og Glarmesterlauget. GLAS – Glasteknisk Forening sender GLAS – magasin fra glasbranchen – til over 6.000 arkitekter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas. GLAS – magasin fra glasbranchen – giver nyttig og ny viden om danske og udenlandske projekter med glas og inspiration til glassets mange muligheder samt nyheder om produkter og teknikker. Mere nyttig viden kan findes på www.glasindustrien.org og www.glasmedgaranti.dk

32 Arkitektur

glas 2 | 2013