Glas 1 2013 by Glasteknisk forening

1 | 2 0 13

Glarmesteri

Fisketorvet revitaliseret

ARKITEKTUR

Isblok til kunst

Teknologi

BAU 2013

2 Arkitektur

glas 1 | 2013

Velkommen til glasbranchens nye blad! Det nye GLAS udgives af GLAS – Glasteknisk Forening. Foreningen bygger på et samarbejde mellem Glasindustrien og Glarmesterlauget i Danmark. Vi er enige om, at alle i den danske glasbranche må stå sammen og hævde vores branches fælles interesser. Vi har derfor besluttet at udgive GLAS som et fælles projekt, at styrke det tekniske samarbejde samt ikke mindst varetage vores fælles branchepolitiske interesser. Der sker, og der vil fortsat ske mange ændringer i vores branche. Det gælder branchens virksomheder, det gælder udvikling af nye produkter, nye salgs- og markedsføringsmåder og nye krav til branchens forskellige fagfolk. Presset fra udlandet er ikke til at overse. Det gælder producent og leverandørleddet, det gælder udenlandsk arbejdskraft, og det gælder reguleringen fra EU. Dette må også glasbranchen forholde sig til. De konstaterede og forventede ændringer samt den nuværende økono miske krise er en klar udfordring. Men lad det være sagt meget klart. Glas branchen vil i de kommende år nærmest få mange muligheder for udvikling og vækst foræret. Anvendelsen af glas i byggeriet – og i biler – vil stige. Vi vil se et hav af nye komplekse produkter og anvendelsesmuligheder, som vil kunne få energirude-boomet til at ligne et mindre bølgeskvulp. Såfremt glasbranchen skal have fuldt udbytte af denne udvikling, så skal vi forberede os. Det skal ske internt, sammen og hver for sig. Vi skal inddrage forskere, undervisere på alle niveauer, arkitekter og rådgivere. Vi skal samle og vurdere nationale og internationale erfaringer. Kort sagt. Vi skal dygtiggøre os. Det er derfor Glarmesterlauget og Glasindustrien har stiftet GLAS – Glasteknisk Forening. Det er derfor vi udgiver det blad, du netop sidder med. Lige en ting mere. GLAS udkommer 4 gange om året, hver gang med et oplag på over 6.000 eksemplarer. Så behøver vi at nævne, at alle i branchen med GLAS tilbydes en fin mulighed for at profilere sig over for bladets målgruppe, nemlig alle, som tænker i glas i byggeriet. Februar 2013 Jens Otto Damborg, Formand for Glasindustrien Bjarne Andersen, Laugsoldermand

glas 1 | 2013

A r k i t el ke d t ue r 3

8 12 17 4 A i nr dk h i toelkdt u r

glas 1 | 2013

Indhold

6 Minister velsigner energiselskabernes enevælde | opinion 8 Fisketorvet fornyr sig | glarmesteri 12

»Isblok« til kunst | arkitektur

Glasdag 2013 | reportage

ClimaWin – det utætte vindue | produktnyt

TSSA – Næste generation af »Spider«-facader | glarmesteri

BAU 2013 | innovation

Ny viden om brandsikring | standarter

Ulykker | arbejdsmiljø

En verden af glas V.2 | ps

Udgiver GLAS – Glasteknisk Forening Gothersgade 160, 2.th. 1123 København K Telefon 33 13 65 10 Fax 3313 65 60 hgn@glarmesterlauget.dk Redaktion Hans-Georg Nielsen (ansvh.), Linette Bekhøi, Jens Otto Damborg, Robert Lau, Poul Henrik Madelung, Morten Redtz og Poul Sabroe. Grafisk tilrettelæggelse Pernille Sys Hansen, Damp Design

glas 1 | 2013

Annoncer Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund Telefon 35 25 34 00 – telefax 36 70 50 63 glas@forlaget-coronet.dk

Abonnement Kr. 200,– ex. moms.

ISSN 1604-8016 Trykt hos Oberthur A/S

Tilsluttet Danske Specialmedier

Næste udgave udkommer i uge 20/2013. Redaktion slutter den 19. april 2013

FMK

Oplag 6. 180

GLAS – magasin fra glasbranchen – udgives fire gang om året af GLAS – Glasteknisk Forening, som er dannet af Glasindustrien og Glarmester lauget i Danmark. Magasinet udsendes til arkitek ter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas.

A r kiint de h k to ul r d 5

Minister velsigner energi selskabernes enevælde Den radikale minister for klima, energi og bygninger har ingen betænkeligheder ved, at energiselskaberne alene administrerer incitamenterne til byggeriets energirenovering Af Poul Sabroe

Energiforsyningsselskabernes spareforpligtelse øges i 2013 med kr. 700 mio. Det skal gå lige op med, at boligjob-ordningen er væk og, at en pulje på kr. 500 mio. i direkte støtte til energirenovering af boliger er fjernet fra regeringens planer. Det vurderer ministeren for klima, energi og bygninger, Martin Lidegaard (R), i et svar til GLAS. – Der har været stort fokus på, at vi droppede energirenoveringspuljen. Men faktisk har vi samtidig øget energiselskabernes indsats med ca. 700 mio. Det svarer til en ekstra pulje på 1,3 mia. i 2020, så den samlede indsats i 2020 kommer

Ved indgangen til 2013 ophørte boligjob-ordningens skattemæssige fradrag for håndværkerudgifter til bl.a. energirenovering af boligen. Samtidig blev en i forvejen beskeden pulje på kr. 500 mio. til energirenovering sløjfet. Dermed forsvandt to af de mest synlige og konkrete offentligt finansierede tilskyndelser til at kickstarte den hårdt tiltrængte renovering af de eksisterende boliger med energibesparelser for øje. Lige siden har kritikken haglet ned over S-R-SF regeringen, herunder over minister for klima, energi og bygninger, Martin Lidegaard (R), også fra denne redaktion. Nu replicerer ministeren.

6 Ao rp ki ni ti eo kn t u r

op på 2,1 mia. kr., hedder det i et svar fra Martin Lidegaard, der fortsætter: – Energiaftalen vil tage fat på energieffektiviseringen af bygninger, fordi den indeholder en kraftig forøgelse af energiselskabernes energispare-forpligtigelse. Den vil føre til en betydelig indsats i den kommende tid.

sourcet den ubetinget største energispareindsats herhjemme til energiselskaberne. Det er tankevækkende i betragtning af det ansvar, der følger med regeringens ambitiøse målsætninger for konverteringen til et samfund baseret på fossilfrie energikilder.

Ministerens svar kommer efter, at alle i byggebranchen har efterlyst en ny ordning med tilskud for investeringer i energirenovering: – Et stort ønske fra de mange entreprenør- og håndværksvirksomheder, der nu fyrer medarbejdere og lukker for lærepladser, vil være en ny incitament-båret ordning i lighed med håndværkerfradraget, der kan hive danskerne op af sofaen, så de selv påtager sig ansvar for energiforbedringer af deres boliger, lød det ved årets begyndelse bl.a. fra organisationerne Dansk Byggeri og Håndværksrådet. Martin Lidegaard: – Der skal udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den danske bygningsmasse, som skal fremme og effektivisere energirenoveringen i de kommende år. Den store boligmasse og boligejerne vil blive et meget vigtigt fokusområde i strategien. Desuden vil strategien indeholde incitamenter og konkrete initiativer, der skal klæde boligejerne bedre på til at efterspørge og gennemføre energirenovering af deres boliger.

Outsourcing Men byggeriets organisationer ryster på hovedet: – Regeringen har ensidigt out-

Martin Lidegaard. Foto: Christian Stæhr.

glas 1 | 2013

Om de konkrete initiativer, som Martin Lidegaard bebudede i begyndelsen af 2012, siger ministeren, at byggebranchen nu inddrages bredt i arbejdet gennem bl.a. Netværk for Energirenovering, der er nedsat under ledelse af Energistyrelsen: – 40 af byggeriets organisationer, herunder GLAS – Glasteknisk Forening – har udpeget omkring 170 personer til at deltage i netværket med henblik på at komme med gode initiativforslag, der for alvor skal sætte gang i energirenoveringen. Når netværket har afsluttet sit arbejde, begynder den politiske proces med at forhandle strategien på plads. Det starter op inden udgangen af 2013. Den strategi vil føre til en væsentligt forøget aktivitet i de kommende år, lyder forventningerne fra Martin Lidegaard.

Bureaukrati Redaktionen af GLAS har set på dokumenterne fra Netværk for Energirenovering. – På den baggrund får vi det indtryk, at det let bliver et unødvendigt og kompliceret bureaukrati at søsætte for at starte en proces, som alle på forhånd kender ikke bare indholdet, men også nødvendigheden af, mener Glasindustriens formand, Jens Otto Damborg. Direktør for Glarmesterlauget Hans-Georg Nielsen er lidt mere positiv: – Det er et omfattende arbejde, ministeren har sat i gang. Det positive er, at det skaber et nyt netværk for alle, som arbejder med energibesparelser. Det er vores håb, at resultatet af den indsats så skaber muligheder for de enkelte håndværksvirksomheder. Det må ikke ende med, at de mindre virksomheder kobles fra, mens kun de store tilgodeses. Jens Otto Damborg: – Netværket er i Glasindustriens optik endnu temmelig fjernt fra de konkrete tiltag, der skulle føre til aktivitet i byggebranchen her og nu, og Jens Otto Damborg tilføjer: – I stedet må vi under energiselskabernes regime forvente, at selv de minimale tilskud, der tidligere har været bevilget som tilskyndelse til at udskifte termoruder med energiruder, nu muligvis helt forsvinder, understreger Glasindustriens formand. Vi siger det, som det er: Der findes ikke længere tilstrækkelige inci-

glas 1 | 2013

tamenter for boligejerne. De må klare sig selv!

Mindre tilskud Men Martin Lidegaard har en anden fortolkning: – Der er meget fokus på de bygningsejere, der af forskellige grunde ikke har et økonomisk råderum til at investere i bygningsforbedringer. Her glemmer man imidlertid den meget større gruppe, der på grund af lave renter på penge i banken og gode lånemuligheder netop nu med stor fordel kan gå i gang med vedligeholdelsesarbejder og energirenovering. I mange tilfælde vil det endda være muligt at få et mindre tilskud til energibesparelserne fra forsyningsselskaberne, lyder Martin Lidegaards replik. Af den vurdering kan man udlede, at energiselskaberne i dobbeltrollen som dømmende såvel som udøvende magt langt fra altid vil agere til bygningsejerens gunst, og når det sker, så kun med en ’mindre’ kompensation. For energiselskaberne realiserer i dag blot ca. ti procent af deres besparelsesforpligtelser i tilknytning til bygningers klimaskærme, viser analyser fra Energistyrelsen. Det er imidlertid ikke ubekendt, at samfundets nettoprovenu af de hidtil sete incitamentsprogrammer, herunder boligjob-ordningen, har været – og også frem over ville være – positivt. Hvorfor det ikke er nok til at ville fastholde og fortsætte incitamenterne, undlader klima- og energiministeren at begrunde.

Fuld kraft I stedet henviser han – igen – til energiselskabernes forpligtelse: – Boligjob-ordningen er fjernet i lyset af den økonomiske situation, men det betyder ikke, at alt er hørt op, advarer Martin Lidegaard. – Mange initiativer ruller videre for fuld kraft, først og fremmest forsyningsselskabernes energispare-indsats, gentager ministeren. Videncenter for energibesparelser fortsætter med at understøtte videnspredning til håndværksvirksomheder, entreprenører og rådgivere, og videnformidling til forbrugerne i forskellige segmenter forstærkes gennem kampagner fra Energistyrelsen i samarbejde med relevante organisationer, lover Lidegaard og udnævner de kommende supersyge-

huse til et andet aktiv: – Regeringen har afsat en låneramme på en mia. kr., så de nye supersygehuse kan bygges efter bygningsklasse 2020, fremhæver han og peger også på den kommende støtteordning til vedvarende energi i erhvervsvirksomheder, som er på bedding til medio 2013. Støtten har 250 mio. kr. i kassen og fortsætter de kommende år med et budget på kr. 500 mio. pr. år. – Der er således allerede en række tiltag, og i de næste år vil der med energiaftalen komme flere til, som sammen vil sikre en markant energieffektivisering af den danske bygningsmasse, replicerer minister for klima, energi og bygninger, Martin Lidegaard. Glarmesterlaugets direktør Hans-Georg Nielsen: – De lovede kampagner har vi endnu til gode. Så dem glæder vi os til! Martin Lidegaard, minister for klima, energi og bygninger (R): – Med Netværk for Energirenovering ønsker vi at inddrage byggebranchen bredt.

sidste nyt. Boligjobordningen genindføres! Da den aktuelle udgave af GLAS var på vej i trykken, barslede S-R-SF regeringen med sin vækst- og konkurrencepakke. Initiativerne indeholder ud over skatte- og afgiftsreduktioner til gavn for erhvervsvirksomhederne også en genindførelse af de håndværkerfradrag, som forsvandt ved udgangen af 2012 med fjernelsen af den såkaldte ‘boligjobordning’. Med vækstpakken fortsætter ordningen i 2013 og 2014 efter samme regler, nemlig et skattemæssigt fradrag for håndværkerudgifter på kr. 15.000,– pr. år og pr. person. – Fjernelsen af ordningen medførte, at mange i byggebranchen måske ville til at fyre folk. Det har vi taget vi alvorligt, sagde skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i slutningen af februar. I Glasteknisk Forening har vi gennem det seneste år målrettet arbejdet på at bringe regeringen til at forstå de følgevirkninger, som skatteministeren nu reagerer på. I det lys bør nærværende responsum fra klima - og energiminister Martin Lidegaard derfor også læses.

A r k oi tp ei n k ti o un r 7

Fisketorvet fornyr sig Indkøbscentre skal følge med tidens trends og signalere dynamik og forandring – glasset spiller en helt central rolle i disse designforbedringer. Tekst og foto af Linette Bekhøi

Googler man danske indkøbscentre, kan man på wikipedia læse, at der i Danmark findes ca. 31 større indkøbscentre – mange af disse »alt-under-et- tag« byggerier har nu stået opført så længe, at de må moderniseres og opgraderes. Glarmester Bo Lassen, fra glarmestervirksomheden Zederkop A/S, har nyligt gennemført omfattende glasarbejder i forbindelse med en sådan revitalisering af Fisketorvet Shopping Center ved Dybbølsbro i København. »Shopping centre har en helt særegen kultur og dynamik«, fortæller Bo Lassen. »Et shopping center må forny sig oftere, og både butikker og fællesarealer skal følge med tidens trends for simpelthen at kunne tiltrække folk«. Glas og nye interiørdesigns i glas er en oplagt måde

8 g Ar l ak ri tmeeksttuerr i

at opgradere en unik butiksfacade på, og udtrykke butikkernes helt egen stil og samtidig sikre sig optimal synlighed i kampen om kundernes opmærksomhed.

jektet har løbet de sidste to år og afsluttedes med en genåbning sidst i december 2012.

Byudvikling sætter gang i renovering

Blandt designforbedringer på glassiden kan nævnes nye skylights, så der kan

Fisketorvet Shopping Center har sit navn efter byens oprindelige fisketorv, som fra 1953 til 1999 var placeret på dette sted. I 2000 byggede man shopping centeret, men i de følgende 13 år har havneområdet og bydelen gennemgået en enorm udvikling. Bydelen og især havneområdet ved Fisketorvet kendetegnes i dag ved moderne arkitektur og boligbyggeri. For at følge denne udvikling har Fisketorvets ejere investeret ca. 335 mio. kroner i en omfattende renovering. Renoveringspro-

Designforbedringer med glas

▾ Foldevæggen består af 11 hængende glaspaneler i 12 mm hærdet float. Dette parti har vinkelret parkering og retningsændring på 15 grader mellem fløj 8 og 9. Fordelen ved dette foldedørssystem er den store grad af fleksibilitet. Her har butikken valgt at have en del af foldepartiet lukket som beskyttelse mod tyveri. ▸ Det store dobbelthøje ankomstområde er ikke taget fuldt i brug. Glassets egenskaber mht. åbenhed, lys og god kontakt mellem butikker og gangarealer er desværre endnu ikke fuldt udnyttet.

glas 1 | 2013

Arkitektur 9

trækkes endnu mere dagslys ned i centret. Der er opført nye glasværn overalt, og et flertal af butikkerne har fået nye glasfacader. Fra indgangen ved Dybbølsbro er der etableret dobbelthøje indvendige glasfacader, monteret med glasruder som måler 2,15 × 3,63 m, 10 + 10 mm lamineret hærdet glas, hvor der er nedstyrtningsfare ved brud. Det resterende er monteret med 12 mm hærdet glas. De oprindelige planer var dobbelthøje glaspartier med glasfinner med optimal transparens, men besparelser på budgettet satte en dæmper

for ambitionerne, og der måtte findes et alternativ. Der blev derfor udarbejdet en løsning med en bærende stålkonstruktion med punkt »spider« beslag til montage af de dobbelthøje glasfacader.

Præcis opmåling Til en af de nyrenoverede butiksfacader er der anvendt et rammeløst foldedørssystem i aluminium, HAWA-Variotec 150/GV, som produceres i Schweiz. 150 angiver den kilovægt, hvert dørparti kan bære. På denne opgave har glarmesteren haft en landmåler til at registrere mål af gulv

og loft for at være helt præcis på, hvor den øverste bærende stålkonstruktion kunne sættes op i forhold til de eksisterende tekniske installationer og i hvilken højde. Herefter er aluminiumsskinnen, hvor foldedørene hænger, monteret på den bærende konstruktion. »Forarbejdet med opmåling og afsætning af facadelinjerne er den mest krævende del af arbejdet. Butiksfacaden skal have en perfekt fremtoning og stå præcis på det sted, som definerer butikkens m2 og dermed butikslejen« fortæller Bo Lassen, som også har gjort brug af en landmåler på de andre facadeprojekter i centeret.

◂ De 9,5 meter høje glasfacadepartier er monteret med Post Mount Spider Fitting fra CR Laurence i rustfrit stål, som kan anvendes til glaspaneler med en samlet tykkelse på op til 27 mm. Der er 200 mm mellem centrum punktbeslagene ▾▾ Yderst er der monteret et røgskørt, der efter lovkrav for brand i centeret skal inddeles i sektioner med en maksimal åbningshøjde på 3,20m i butikkernes indgange. ▾ Hver fløj aflåses med »tramperigle« ned i en gulvbøsning med et fjederpåvirket dæksel, så man undgår støv og andet affald.

10 g A lr ak ri tmeeksttuerr i

glas 1 | 2013

Arkitektur 11

»Isblok« til kunst Glasbeklædt kunstmuseum i Norge Tekst af Robert Lau

Bræens isblokke I den norske by Førde ca. 100 km nord for Bergen ligger det lille, nyåbnede, delikate Sogn & Fjordane Kunstmuseum. Inspirationen til museet kommer fra gletsjerne omkring byen, hvoraf Grovabræen som kommunens højeste punkt ligger tættest, mens den mest kendte, Jostedalsbræen, ligger lidt længere væk. Man må forstille sig en gletsjers afbrækkede isblok, der er gledet ned fra det omkransende fjeld, og som så har indfundet sig på en markant position i bybilledet ved udmundingen af den lokale elv, Jølstra. Tankegangen er klart aflæselig i både bygningens placering og dens kantede, irregulære form, hvor navnlig facadernes hvide glaselementer understreger analogien. Den ensartede glasoverflade er brudt op af gennemskærende linjer, hvoraf visse af linjerne har indbyggede lyskilder,

der som lysende refleksioner i isen er med til at tegne bygningen i aftenmørket. Glarmester Bjørn Holvik fra John Holvik A/S fortæller, at det har været et godt og lærerigt forløb med en del udfordringer. »Det kræver nøje planlægning at håndtere store facadebeklædningsglas og opnå et smukt resultat. Det er især arkitekturens udformning med vinklede facader og skrå linjer, der kræver præcision når linjerne skal mødes rigtigt – det kommer nemt til at se forkert ud, og selv en lille unøjagtighed forplanter sig til resten af facaderne og får store konsekvenser«.

Glas på underlag af komposit Museets facader er grundet funktionen relativt lukkede. Dette har givet mulighed for dannelsen af den skulpturelle bygnings abstrakte, nærmest grafiske fremtoning. Facaderne fremstår som nævnt beklædte med hvidt glas, og selve facadeelementerne udgøres af glas

monteret på et underlag af kompositmateriale, der så bæres på en underliggende RHS-konstruktion i stål forbundet til bygningens hovedkonstruktion. For at fuldende bygningens form og danne en helhed i facaden er der foran facadens vindueselementer monteret lamineret, klart glas i flugt med facadebeklædningen – det giver ensartethed, og det styrker bygningens geometri. Indgangsfacaden og facaden ved tagterrassen er udført som glas-/alufacader. Det var tilbage i 2006, det danske arkitektfirma C.F. Møller vandt konkurrencen om museet. Det er firmaets norske afdeling, der har stået for gennemførelsen af byggeriet. Byggeriet blev åbnet i efteråret 2012 og tages endeligt i brug i dette forår. Museet er del af en række nybyggerier i denne del af Førde, hvor sidste etape er boliger, som opføres pt.

◂ Foto: Oddleiv Apneseth. ▸ Foto: CF Moller Architects ▸▸ Foto: Oddleiv Apneseth

Sydfacade, tværsnit og detalje af væg. Tegninger: CF Moller Architects.

Funktion: Kunstmuseum Adresse: Førde, Norge Glarmester: John Holvik A/S, Norge Bygherre: Sogn og Fjordanes Fylkes kommune Arkitekt: C.F. Møller, Norge Entreprenør: Åsen & Øvrelid Ingeniør: Sweco, Norge

12 Arkitektur

glas 1 | 2013

Arkitektur 13

Glasdag 2013 Glas – Glasteknisk Forening havde inviteret til Glasdag 2013, hvor scenen var sat for en dag fuld af inspiration og orientering mod nye muligheder og nye produkter i glas- og facadebranchen. Allerede fra ankomst summede det af netværk og forventning til dagens indlæg. Tekst og foto af Linette Bekhøi

Glasdag 2013 var kendetegnet af de helt unikke rammer hos Fiberline Composites ved Middelfart. Fiberline, som producerer glascompositmaterialer til både vindmølle-, anlægs- og bygningsindustrien, havde den 30. januar 2013 åbnet deres døre for den samlede glasbranche. Jens Otto Damborg, formand i Glasindustrien, bød på vegne af den nyoprettede Glas – Glasteknisk Forening velkommen til et fuldtegnet arrangement med 80 deltagere, bredt fordelt fra rådgivere over producenter og glasforædlere til små og mellemstore glarmesterfirmaer. Selv fra Norge havde de fundet vej til denne glassets dag. Dagens vært, Stig Krogh Pedersen, vice- præsident i Fiberline med ansvar for vindues- og facadeafdelingen, gav de

opmærksomt lyttende deltagere et godt overblik over både produktion af glascomposit, dets anvendelsesområder, men ikke mindst perspektiverne for anvendelse af composit i klimaskærmen, som stille og roligt finder vej ind i nærmest alle vindues og facadeprodukter. Noget der også efter indlægget fik spørgelysten i gang hos tilhørerne. Designleder hos Dow Corning, Mikkel Kragh, videreførte stafetten i fortællingen om, hvorledes de øgede energikrav driver udviklingen indenfor glasfacader, illustreret gennem to udviklingsprojekter. Første case, som Mikkel Kragh personligt arbejder med, er udviklingen af facadepaneler baseret på aerogels og vacumteknik, som kan optimere facadens ydeevne så effektivt, at man ud over en

materialereduktion, også åbner op for et større anvendelsesareal til glas. Det andet projekt er udviklingen af Transparent Silicone Structurel Adhesive, TSSA, som er en transparent silikonelim med meget høj styrke, som kan lime punktbærende facadesystemer direkte på glas og termoruder. Omtalt på side 18–20. Inden afslutningen på første halvleg kunne den samlede branche fornøjes med udsigterne til mere standardisering, kontrol og harmonisering, nu som forordning i stedet for et mere sanktionssvagt direktiv. Jens Gorm Rasmussen fra Dansk Standard var budbringer i højt humør og slap da også lige med livet i behold. Klart blev det dog for alle, hvis det ikke var det før, at CE-mærkning ikke går væk af sig selv! Efter frokost blev alle deltagere for-

◂ Opmærksomme tilhørere på Glasdagen, som afholdtes hos Fiberline i Middelfart med lidt over 80 deltagere. Fiberline Composites, Dow Corning, Scanglas, Velux, og Dansk Standard leverede dagens indlæg. ▸ Torben Thyregod Jensen tog i sit indlæg om glas afsæt i menneskets behov og udfoldelsesmuligheder i fremtidens byer. Byen og dets beboere har behov for dagslys, og helt nye arkitektoniske ideer skal tranformere vores eksisterende bygningsmasse. U-værdier er ikke interessante, men det er mennesker og det liv, vi kan komme til at leve i fremtiden. Med andre ord. Vi kan ikke isolere os væk fra problemerne, men vi kan åbne bygningsmassen op med glas og skabe nye typer af rum og boligformer på bæredygtig vis.

14 r A er pk o i tretka tgue r

glas 1 | 2013

delt på 4 hold og herefter vist rundt på Fiberlines fabrik, som kendetegnes ved åbenhed mellem produktion og administration, og en produktionsproces, der rummeligt lægger sig i naturlig forlængelse af hinanden. Composit er også det primære materiale anvendt i bygningen og derfor et demonstrationsprojekt i sig selv. Dagens anden halvleg startede med en kort gennemgang af Glasindustriens garantiordning ved forretningsfører Poul Thorsen. Herefter redegjorde Hans-Georg Nielsen, direktør i Glarmesterlauget, for Vinduesindustriens nye garantiordning til private kunder. Glarmesterlaugets Garantiordning blev efterfølgende gennemgået og perspektiveret bl.a. på forskellene på en garanti fra industrien og på en

glas 1 | 2013

håndværksgaranti, hvor forebyggelse og forbrugertilfredshed er mindst lige så vigtige parametre som selve garantien. Arkitekt Torben Thyregod Jensen fra Velux tog forsamlingen væk fra snakken om energirenovering og over til det, som udfordringen i fremtidens byer måske handler mere om, nemlig hvordan vi skal transformere byen, så mennesker kan udfolde sig i sunde, inspirerende og lysfyldte rammer. Igen er perspektiverne for glasset i en hovedrolle i gode arkitektoniske og byggetekniske løsninger ikke til at komme uden om. Efter en inspirerende rejse i dagslys, byer og mennesker kom forsamlingen tilbage til de helt lavpraktiske spørgsmål for bygherre, rådgiver og glarmesteren. Æstetik, indeklima, energi. Hvordan

vælger man det rette glas? En opgave der er forbundet med prioriteringer, og som kræver afklaring og produktviden. Michael Stappert, projektchef fra Scanglas, afsluttede glassets dag med et indlæg, der redegjorde for nogle af de mange muligheder, der eksisterer nu og her, og som skal indgå netop i overvejelserne om »det rette glas« Oldermand i Glarmesterlauget, Bjarne Andersen, takkede på vegne af Glas – Glasteknisk Forening forsamlingen og Fiberline Composites for et særdeles vellykket arrangement og afsluttede dagen med at understrege, hvor vigtigt det er, at branchen samles om en glasdag for at skabe et tæt og stærkt professionelt netværk – et netværk, som skal bruges til at samle og formidle viden om glas.

A rr ek pi o t er kt a tu g re 1 5

ClimaWin – det utætte vindue ClimaWin udføres i træ i samme dimensioner som gamle vinduer med 1 lag glas og er derfor oplagt til renoveringer – men det er også yderst velegnet til moderne arkitektur, hvor ventilationsegenskaberne gør vinduet fremragende. Tekst af Robert Lau

Energibesparelser og sundhed Tilgangen til energibesparelser i bygninger er oftest båret af teoretiske overvejelser og matematiske beregninger som grundlag for en eksakt energibesparelse ved denne eller hin foranstaltning. Mere mineraluld, bedre vinduer m.m. og et overdøvende mantra om, at hovedopgaven for at spare energi er at skabe tæthed. Og således så gjort – med mere eller mindre finurlige løsninger, hvor bl.a. gummifuger, tape og plastmembraner af forskellig observans har gjort bygningerne tætte – naturligvis med nøje beregnet behov for mekanisk ventilation og påbud om at huske at lufte rigeligt ud. På trods heraf har energibesparelsen mange gange resulteret i fugtophobning, skimmelsvamp, materialernes afdampning osv. Resultatet kan beskrives som dårligt indeklima og kilde til følgevirkninger som hovedpine, kvalme, allergi fremkaldelse, m.v. Meningen er god nok, og der er også sparet energi, men det har vist sig overordentligt svært at styre de tekniske tiltag tilfredsstillende – for ikke at tale om brugerne af bygningerne.

Opvarmning og afkøling Hovedidéen bag ClimaWin bunder i »russervinduet«, blot i en mere teknologisk version, der gør vinduet »intelligent« og derigennem tilbyder en række funktioner. Løsningen ligger i den dansk udviklede selvstyrende friskluftsventil, der åbner og lukker afhængigt af ude- og indetemperaturer.

16 A pro k idtuekkttnuyrt

Vinduet er opbygget i en kombination af en to lags energirude og en et lags rude. Den store afstand mellem det yderste og inderste lag gør det muligt at indbygge solafskærmende, el-drevne persienner. Det er i rammens top og bund, at de patenterede ventiler er indbygget, og ventilerne ved selv, hvornår de skal åbne og lukke. Ved 23°C udendørs lukkes for tilførslen af forvarmet luft til bygningen, og i stedet påbegyndes en køling af bygningen, ved at ventilen i toppen automatisk vender rundt, så den forvarmede luft ledes ud. Denne skorstenseffekt skaber en hastig luftstrøm mellem glassene, og det giver en kølende effekt. Dette suppleres af en ventil, der leder uopvarmet luft direkte ind i bygningen som friskluftsventilation. Falder temperaturen imellem glassene, skifter ventilerne selv stilling, så der stadig tilføres frisk udeluft, men denne forvarmes mellem glaslagene inden den ledes ind i bygningen, der således tilføres frisk forvarmet luft via ClimaWinvinduet. En yderligere finesse ved vinduet er, at det er valgfrit, hvordan man vil placere glassene. Enten placeres den to-lags energirude inderst, hvorved den forvarmede luft mellem glassene kommer op på 7°C inden den ledes ind i bygningen – eller den to lags energirude placeres yderst, hvorved den forvarmede luft kommer op på 11°C ved 0°C udenfor og sol på v induet. Der er naturligvis mulighed for rengøring mellem glassene.

BR10, resultater og proportioner I udviklingen af ClimaWin-vinduet har det været en forudsætning at leve op til navnet »ventilationsvinduet«, og dermed at kunne overholde BR10’s krav til luftskifte. Derfor kan installering af mekanisk ventilation udelades ved etablering af ClimaWin – »men det bør dog altid vurderes nærmere i den konkrete situation«, siger ClimaWin Techniq ApS-ejer Poul Horn. Aalborg Universitet har undersøgt ClimaWin-vinduets præstationer ved indbygning i en etageejendom, og gennem et forløb har undersøgelserne påvist, at etableringen har givet en energibesparelse på 24 % i forhold til, hvis der havde været etableret traditionelle vinduer med to lags energiglas. »Resultatet skyldes ganske enkelt den måde vinduet fungerer på«, siger Poul Horn, der har stor tiltro til, at det patenterede vindue har en lys fremtid for sig i både Danmark og udlandet. »Vinduet er i udgangspunktet i træ, og det overholder samme proportioner som traditionelle danske vinduer med hensyn til karm og ramme dimensioner. Det er derfor et oplagt vindue til den ældre bygningsmasse«, siger Poul Horn og påpeger, at testresultaterne i et netop afsluttet ClimaWin-projekt, der har kørt i 19 EU lande helt entydigt viser vinduets potentiale – navnlig når det gælder renovering, og tilføjer, at ClimaWin i løbet af 2013 også vil blive produceret som træ/ komposit med slankere profiler. Eksperter har regnet ud, at energibesparelsespotentialet for Ventilationsvin-

glas 1 | 2013

duet er på hele 10 % af EU’s totale energiforbrug, men også at det væsentligste ved anvendelsen af vinduet er forbedringen af indeklimaet, hvorved potentialet for besparelser i sundhedssektoren er enorme.

Illustrationer: ClimaWin

glas 1 | 2013

pArrokdi ut ek kt n t uy tr 1 7

TSSA – Næste generation af »Spider«-facader Dow Corning og Pilkington har i samarbejde udviklet en ny type facadeløsning – Pilkington Planar™ Crystal Connect™ powered by Dow Corning. Resultatet er en facade uden gennemgående beslag, reduceret varmetab og materialereduktion Tekst: Linette Bekhøi Tekniske tegninger: StarConstruct

Foto: Dow Corning Arkitekters ønske om til stadighed at udvikle og udfordre moderne facadeteknologi med så slanke og glatte designs som overhovedet muligt skal i dag kombineres med store krav til ydeevne på energi, sikkerhed og ikke mindst bæredygtighed. Alle disse krav og ønsker skal gå op i en højere enhed, og nye produkter må derfor udvikles og afprøves. Dow Corning, som er et verdensomspændende firma, der blandt andet leverer silikoner og silikonebaseret teknologi til byggebranchen, er sammen med Pilkington gået sammen om at udvikle et nyt facadesystem, baseret på en ny limteknologi kaldet Transparent Structural Silicone Adhesive, TSSA. TSSA er en ny generation af klar bærende silikonelim, specialdesignet til punktbærende facadesystemer til både

enkeltlagsglas og termoruder. Den nyudviklede silicone er 10 gange stærkere end traditionelle facadesilikoner. Systemet kan anvendes både til interiørfacader og bygningsfacader.

under opvarmningsprocessen. Hærdet, lamineret eller på anden vis bearbejdet glas kan efter hærdning videreproduceres til termoruder eller sendes direkte til montage.

Forarbejdning under kontrollerede forhold

»Early warning«

Limen monteres i form af en film i 1 mm tykkelse på en montagerunddel, der sættes på glasset og derefter hærdes ved 120o i ca. 30 minutter. Herefter kan panelerne transporteres til byggepladsen og monteres direkte i et »Spider« punktbærende facadesystem i rustfrit stål, som monteres direkte på underkonstruktionen. Da limen er helt gennemsigtig, vil man kunne se alle luftbobler og urenheder i limen. Derfor er det vigtigt at have en helt ren overflade og under kontrollerede forhold at udsætte limen for et vist tryk

Systemet er testet både i stor og mindre skala. Det primære fokus har været på værdierne for kollaps for de direkte laster, de delte laster og vridningselasticitet. Vigtigst har været at undersøge de kombinerede lastningsmekanismer, som påvirker limen i fikspunkterne. Man har testet med forskellige glaskombinationer og glasstørrelser, undersøgt og sammenholdt alle typer for kollaps for de forskellige kombinationer. Systemet er udviklet således, at glasset fastholdes på beslagene ved brud af glaspanelerne. Limens reaktion på de forskel-

Dow Cornings nye distributionscenter i Euridice Feluy, Belgien, var en oplagt case til at teste og demonstrere de designmæssige og tekniske egenskaber ved det nye facadesystem. Indgangspartiets front er i højden opdelt af 3 × 3200 mm ruder med en gennemsnitlig bredde på 1820 mm. Ruderne i partiets sider har en gennemsnitsbredde på ca. 2000 mm.

1 8 Ag rl k a irtmeeksttuerr i

glas 1 | 2013

gA l ar rk m i teesktteurri 1 9

▴ Limen kommer i form af en film på 1 mm tykkelse, som placeres mellem glasset og en montagerunddel. Herefter hærdes limen ved 120o i ca. 30 minutter i en autoklave. Efterfølgende kan glasset videreproduceres til f.eks. termoruder. Selvom limen kun er 1 mm tyk, kan silikonen stadig give sig tilstrækkelig til at optage vrid og bevægelser i facaden. Bliver silikonen pludselig hvid er det en indikation om, at der er opstået uhensigtsmæssige belastninger i konstruktionen. ▾ Når montagerunddellen er færdighærdet på glasset, kan panelerne monteres direkte i de punktbeslag, der er fastgjort til underkonstruktionen, og herefter kan den samlede facade finjusteres.

lige typer af belastninger er undersøgt intensivt. Det har vist sig, at silikonen reagerer naturligt på belastninger med en såkaldt »early warning«, i form af radikal farveforandring i limen, der advarer om pludselig opståede spændinger og belastninger i facadesystemet.

Anvendt i nyt distributions center Både Pilkington og Dow Corning teams har foretaget uafhængige tests med henblik på at udforske grænserne for overlast, holdbarhed, følsomhed også ved anvendelse af teknologien under normale konditioner. Dow Cornings nye distributionscenter i Euridice Feluy, Belgien, er det første byggeri i Europa, hvor dette nye system er anvendt. Til bygningens 240 m2

20 A g rl ak r i tmeeksttuerr i

store indgangsparti ønskede arkitekten en ren glaskonstruktion, med et så diskret montagesystem som muligt. 2-lags ruderne er punktfikseret til den bærende underkonstruktion. Der opstår ikke nogen termisk utæthed som resultat af gennemgående beslag. Belastningerne viste sig at fordele sig så jævnt, at også glastykkelser kunne reduceres, og hele konstruktionen blev derved lettere og mere bæredygtig i forhold til materialeforbrug. I forhold til glasfacader med prints, silketryk eller anden bearbejdning af glasset har systemet den fordel, at man undgår de karakteristiske »metalnitter« på eksteriøret, der således vil fremstå jævnt og sammenhængende.

Pilkington PlanarTM Crystal Con nectTM Maks. panelstørrelse: 1500 × 3000 mm Spænd ml. bærepunkter: 1500 mm Maksimal paneltykkelse: 13,52 mm Maksimal vægt af panel: 135 kg

Dow Corning Distribution Center Bygherre: Dow Corning Arkitekt: Werner Aenspeck Glas og stålkonstruktør: GSC StarConstruct NV Producent: Polypane Glasindustrie NV TSSA forarbejdning: BGT Bischoff Glas technik AG

glas 1 | 2013

BAU 2013 BAU – verdensmesse for arkitektur, materialer og byggesystemer Tekst og foto af Robert Lau

Om ikke den største så er BAU i München med cirka en kvart million besøgende blandt de allerstørste byggemesser i verden. Og her var noget for alle, der har byggeriet som berøringsflade, og alle verdensdele var repræsenteret. For GLAS var hovedinteressen selvsagt glas og facader, så hvorfor ikke starte med en rundvisning hos Schüco.

umsprofiler er det blandt andet evnen til at bortlede fx kondens og evt. indtrængende vand i de anvendte profilers drænkanaler, der er vigtige for den samlede tæthed. Det betyder at eventuelt smuds og kulde kan påvirke gennemstrømningen i kanalerne ved lav hældning, og dermed øges risiciene for utætheder og rudepunktering.

Glastag og facade

Nyudviklet fitting

Standen hos Europas største leverandør af aluminiumsprofiler imponerede med flere mock-up’s i fuld størrelse. Deriblandt et nyt facadesystem, der skal give større frihed i designprocessen og større rationalitet i byggeprocessen. »3D Parametric Concept«, der bliver endeligt klar i 2014, giver mulighed for at skabe facader i tre dimensioner – både indenfor de enkelte facadefag og når fagene kombineres til fx runde eller bølgende facader. Kun fantasien sætter grænser for typen af udfyldning, der ønskes integreret i byggesystemet, om det er klart glas, opalglas, solceller, m.v. Af andre nye Schüco-systemer præsenteres også Facade AOC 50, 60 og 75 – »add-on«, der kan anvendes som både vertikal facade og som glastag på en underliggende træ- eller stålkonstruktion. Facade AOC 50, 60 og 75 yder stor isoleringsevne og er passiv-hus certificeret samt naturligvis kompatibelt med øvrige Schüco-produkter, herunder tagvinduet AWS 57 RO.HI. Adspurgt om en minimumshældning på et glastag med disse profiler, meddelte Erik Suhr fra Schüco, at der ingen tal er opgivet i kataloget, men 7-8 graders hældning vil han godt stå inde for, at man kan gå ned til. Ved alle slags glastage med alumini-

Noget, der vakte stor interesse på Schücostanden, var et nyudviklet fitting-system under navnet AvanTec SimplySmart. Systemet rationaliserer byggeprocessen ved at være et click-on system, der ganske enkelt presses på plads i falsen ved håndkraft uden værktøj. Systemet har et tilhørende hængsel, der tillader vinduer at åbne 180 grader, og det eneste, der skal bruges skruemaskine til, er slutblik – værsgo’.

glas 1 | 2013

Fiberline Danske Fiberline, der har succes med brugen af dansk udviklede og dansk producerede kompositmaterialer, blev også besøgt. Produkterne, der har været på markedet i nogen tid, er for alvor slået igennem som komponent i vindues- og facadekonstruktioner, hvor navnlig materialets gode isoleringsegenskaber udgør en vigtig del af flere produkter af både dansk og udenlandsk oprindelse – eksempelvis fra Skjern Vinduer eller skydedøre fra tyske Burckhardt’s (SOREG glide), der begge kan opfylde passivhuskriterierne.

Schüco Parametric Concept, mock-up. Fotos: Robert Lau.

iAnrnk oi tv ea kt ti o un r 21

Vil du gerne annoncere i glas?

22 Arkitektur

Kontakt: Sonja Stæhr Forlaget Coronet A/S Tel 3525 3400 Fax 3670 5063 glas@forlaget-coronet.dk

glas 1 | 2013

Ny viden om brandsikring Af Carl Axel Lorentzen, Diplomingeniør, M.IDA

SikkerhedsBranchens Fagudvalg for Passiv Brandsikring holder åbent medlemsmøde 19. marts 2013. Formålet er at indsamle ny viden om brande i etagebyggeri og om ny branddimensionering, der muligvis vil hæve standardbrandkravet til 120 minutter. Der tages udgangspunkt i en nylig, voldsom tagbrand med manglende passiv brandsikring. Medlemsmødet er blandt andet udløst af diskussionen om de skærpede energikrav til bygninger, der medfører konstruktioner med øget isolering, øget tæthed og skærpede krav til vinduer. Det må antages at medføre bygninger, som reagerer anderledes i en brand. Tidligere blev glas maskintrukket, hvilket betød større flader og dermed øget glastykkelse af hensyn til dimensioneringen for last. Almindelige ruder til boliger var tidligere 2–3 mm, mens termoruder nu er på minimum 2 × 4 mm.

glas 1 | 2013

Isolering i 2 lags termoruder er øget ved brug af gasfyldning og lavemissionsbelægninger (energibelægning). I erhvervsbyggeri tilføjes desuden ofte en solafskærmende effekt til energiruderne. I nyt boligbyggeri anvendes som oftest 3-lags energiruder med 4 eller 6 mm glas (afhængig af areal). Energibelægning (E) er placeret på glas-side 2 og 5, når glassiderne tælles udefra og ind. En typisk rudeopbygning beskrives derfor sådan: 4E (eller 6E)-15Ar-4-15Ar-E4. Ruder i erhvervsbyggeri beskrives typisk således: 6SE (eller 8SE)-15Ar-6-15ArE6, hvor S betyder solafskærmning. Det vil sige, at ruderne er blevet tykkere og tungere samt har fået belægninger og gasfyldninger. Belægningerne har helt andre strålingsafskærmende betydninger end alm. floatglas. Glastyperne er desuden ændret pga. BR’s vejledning DS/INF119:2007,

hvor der henvises til brug af sikkerhedsglas, som er enten hærdet eller lamineret glas eller en kombination. Lamineret glas består oftest af lamineret (float+float), men kan også være lamineret (hærdet+hærdet) eller lamineret (hærdet+varmeforstærket). Alle typer leveres desuden med både energi- og solafskærmende belægninger. Brudmønstrene er derfor meget forskellige fra almindelig float, og disse glastyper prøves som sikkerhedsglas iht. DS/EN 12600. Flere af disse glastyper med ovennævnte opbygninger har ikke gennemgået en systematisk brandprøvning! Før noget kan forudsættes som retvisende om åbninger, er der et stort behov for øget viden om, hvorledes nye bygningstyper reagerer. Et bedre grundlag for at vurdere brandsikkerheden i nye bygninger kan også bidrage til ensartet og opdateret byggesagsbehandling.

sAtrakni dt a e kr t u er 23

Et stort glasskår Londons skyline har i de sidste par år fået en ny markant bygning, The Shard – Glasskåret. The Shard bliver færdig i 2013. Der bliver offentlig adgang på den 72. etage, hvorfra udsigten over London kan nydes. Selvom bygningen bliver kaldt et skår, så er den helt

dækket med glas udført i en dobbelt facade. Med en højde på 310 m er bygningen den højeste i EU. Der er i alt 56.000 m2 glasfacade bestående af 11.468 ruder med jernfattigt glas, Pilkington Optiwhite TM, så der er optimalt udsyn og lysindfald, og bygningen i større grad fremtræder som et krystal.

Nordens sidste glasproduktion lukker Den sidste fabrik for produktion af planglas i Norden lukker, Pilkingtons floatglasværk i Halmstad, Sverige. Halmstadfabrikken blev opført i 1974 og har blandt andet været dygtige til forskellige belægningsteknikker på glas. 230 arbejds-

pladser forsvinder i forbindelse med nedlæggelsen. Pilkingtons distribution i Norden fortsætter, men glasset vil komme fra koncernens andre fabrikker. I Danmark lukkede det sidste glasværk for bygningsglas, da Korsør Glasværk lukkede i 1982.

Glasset er coatet af Interpane med en farveløs solafskærmende belægning, ipasol, og termoruder er samlet af Flachglas Wernberg i Tyskland. Bygningen har et gulvareal på over 120.000m2, som anvendes til både kontorer, hotel og beboelse. The Shard blev designet i 2000 af Renzo Piano, italiensk

arkitekt, kendt for Pompidoucentret i Paris. Han blev inspireret af jernbanesporene ved byggegrunden, Londons forskellige spir gengivet i det 18. århundrede af den venetianske maler Canaletto, masterne på sejlskibe samt glasskår.

Glasindustrien flytter 1. marts 2013 flytter Glasindustriens sekretariat ind hos Dansk Byggeri i København. Poul Thorsen, Glasindustriens forretningsfører gennem mere end 20 år, har valgt at gå på pension, derfor var det naturligt for os at se på nye muligheder, siger formand for Glasindustrien, Jens Otto Damborg.

Aftalen med Dansk Byggeri sikrer, at Glasindustrien kan bevare selvstændigheden. Det bliver branchechef Torben Kaas, der overtager ansvaret for sekretariatsbetjeningen af Glasindustrien. Glasindustrien er organisationen for producenter, forædlere og distributører af glas på det danske marked.

Yderdør med glasnummer Glas indbygget i dørens bærende konstruktion kombineret med udfræsning af husnummer giver en elegant løsning, hvor nummeret lyser tydeligt ud i mørket, når der er lys indenfor. Dørkollektionen hedder Character fra Jeld-wen og anvender en helt ny patenteret teknik, hvor en isoleret glaskassette indgår i dørens bærende konstruktion, hvilket giver mulig-

24 A ar k kt u i teel kt t u r

hed for at lave udskæringer uden brug af synlige lister, søm eller skruer.

glas 1 | 2013

Klik en ekstra facade på Protec vinduer, Rambøll og flere arkitektvirksomheder har fået 5,4 millioner kroner fra Fornyelsesfonden til, i perioden frem til juni 2015, at udvikle et facadesystem, som kan klikkes på ydersiden af eksisterende vinduer. Systemet skal ud over

at reducere energiforbrug i både ældre og nye bygninger også reducere behovet for kunstigt dagslys med 15–20 pct., mens den ventilerende effekt kan reducere kølebehovet med hele 25 pct.

Optimering af støjdæmpning og energi med Optoglas Dannebrogsvinduer er et populært valg – især til ejendomme af lidt ældre dato. De stilfulde vinduer virker dog ikke altid så dæmpende på trafikstøj, som man kunne ønske, og hvis man har fået Dannebrogsvinduer med termoglas for ca.10 år siden, er varmeisoleringen heller ikke den bedste. Årsagen er, at termoglassene ofte har aluminiumskant, der virker som en kuldebro. Det betyder, at hele vinduet, målt efter den såkaldte U-værdi for varmetab, ikke isolerer særlig effektivt. Men nu kan begge problemer løses, og vinduet optimeres med et enkelt lag glas. – En enkel løsning, hvor man monterer en 4 mm tyk hærdet glasrude på den indvendige side – direkte på vinduesrammen med rustfrie beslag og hængsler.

glas 1 | 2013

En støjtest foretaget af Delta, som er specialister i målinger af akustik, viser en kraftig dæmpning af trafikstøj: – Har man enkeltglas i sine vinduer, giver forsatsruden en dæmpning på 31 dB, og monteret på 2-lags termoruder op til 40 dB. En dæmpning på blot 10 dB svarer til, at støjen halveres.

Arka i tketkuteul rt 2 5

26 Arkitektur

glas 1 | 2013

Ulykker Af Tina Johansen, Damavi

Imens vi i snart sagt alle brancher ser et fald i ulykker efter 2008, hvor arbejdstempoet kom markant ned, specielt i byggebranchen, tegner glarmesterbranchen sig for et ret jævnt ulykkesniveau. Heraf udgør sårskader knap halvdelen, om end de tydeligvis er på retur. Statistikker er meget taknemmelige. Man kan rode efter meget og i et vist omfang tilpasse konklusionen. Men der sker tydeligvis ikke ændringer i det samlede antal indberetninger indenfor denne branche, så derfor vil jeg gerne have jer til at tænke lidt over det.

situationer som nedstyrtning fra stillads uden rækværk eller at beskytte sig mod kraftige kemiske påvirkninger som PCB. Men 90 % af de ulykker, der indberettes, er ulykker, hvor det ikke har været tydeligt farligt eller sundhedsskadeligt. Og her har glarmesterbranchen noget at lære. Der er ingen tvivl om, at store tunge stykker glas behandles med forsigtighed, specielt når vi taler om løft, men i høj grad også når vi taler ulykkesforebyggelse. Men problemstillingen ligger oftest i de mindre og mellemstore enheder. Når ruden vejer 50-60 kg, kan man godt lige svinge den rundt, og når der bare er tale om enkelt opgave, kan man godt lige benytte det forhåndenværende ukorrekte værktøj.

Det der med arbejdsmiljø er en svær ting. De fleste kan hurtigt blive enige om vigtigheden i at sikre sig mod alvorlige

Registreringsår 433420 Glarmestervirksomhed

2007

2008

2009

2010

2011

Antal ulykker i alt

Knoglebrud

Forstuvninger

Sårskader

Termiske skader

Bløddelsskader

Andet

glas 1 | 2013

Hvis man kun vil kigge på de alvorlige situationer, så kommer vi ikke længere ned i ulykkesfrekvensen. Vi er nødt til at acceptere at skulle følge sund fornuft og arbejde sikkert, også der hvor det er lidt mere besværligt/dyrt. En ulykke koster. Ikke kun i her og nu kroner, men også på sigt i evt. personlige begrænsninger eller psykiske mén. Det bliver aldrig risikofrit at arbejde, og der vil altid være uhensigtsmæssige arbejdsforhold. Men vi er nået til et sted, hvor det er holdninger og kulturer, der har indflydelse på forekomst af ulykker i branchen, mere end det er arbejdsmiljølovens paragraffer. Og her skal hele virksomheden på banen. Det er mindst ligeså vigtigt, at svende og lærlinge er i front, som at mester er det. Mange forbedringer skal komme »nedefra«, og i langt de fleste tilfælde bliver gode forslag bedre modtaget end tidligere. Den eneste garanti, der er for ikke at få gennemført en forbedring er, hvis man ikke taler om det. Hvis I har yderligere spørgsmål til forebyggelse af ulykker eller arbejdsmiljø generelt, er I som altid velkomne til at kontakte Damavi via hotline på telefon 36 98 62 68 eller skriv til tina@damavi.dk

a rAbrekj idtsemkitluj ø r 27

En verden af glas V.2 Glasdagen 2013 var et lysende varsel om en fremtid lige snart, hvor huse er alt andet end stablede kasser med fire kanter. En ny epoke blev skudt i gang i Middelfart! PS af Poul Sabroe

PS Komposit, flertal – kompositter. Det er en betegnelse, det vil tjene byggeriet vel at blive fortrolig med. Vi kan godt begynde at læse på lektien, forstod vi på Glasdag 2013. Den blev i januar afviklet af Glarmesterlauget og Glasindustrien til rungende klapsalver fra forsamlede arkitekter, forskere, glarmestre og glasproducenter. Når kompositmaterialerne blev tildelt en stjernerolle på Glasdagen, var det frugten af et innovativt samarbejde med arrangementets vært, Fiberline Composites i Middelfart; i 30 år har denne virksomhed serviceret vindmølleindustri samt bygge – og anlægsvirksomheder med reservedele, profiler og bærende konstruktioner, udført med glasfiber som armering af moderne polymerer: Stærkt som stål, let som plast! Læg hertil, at en parallel udvikling med silikone skaber facader på en tiendel af den konventionelle tykkelse…så begynder man at fornemme dimensionerne på morgendagens udfordringer for glasfolk! Som vi har oplevet et tæppefald for den liberale ’gamle’ økonomi, kendt siden Adam Smith, er døren nemlig ved at lukke sig bag den historiske anvendelse af glas, baseret på udbredelsen af termoruder og energiruder gennem seks årtier. – Firkantede huse er ikke længere

28 Arkitektur

interessante, lyder det fx fra en af Danmarks førende tegnestuer, 3XN og partner arkitekt MAA Kim Herforth Nielsen, som varsler en komposit fremtid med dynamiske, interaktive facader i spændstige, organiske former: Huse, der tænker huse, der lever. Med ovenstående i bakspejlet skal der derfor lyde et opråb til Glasbranchens producenter, forædlende virksomheder samt facadeentreprenører og glarmestre: Indstil jer på, at verden, som I har kendt den, er under udfasning! Den teknologiske udvikling bevæger sig i gigantiske kvantespring, hvis konsekvenser går videre end til en rasende produktudvikling; det er hele det byggede miljø, som er under omkalfatring, når bygningen som simpel klimaskærm bliver fortid. I stigende omfang vil bygherrer forlange, at investeringsobjektet skal kunne multitaske og spille mange roller, og ny teknologi vil få bygningens designere til at sigte efter optimal bæredygtighed og fleksibilitet.

Næste akt

Den slags begreber har i en snes år været gentagne etiketter uden skelsættende indhold. Men lige om hjørnet kommer nu substansen, fordi vi nu kan; nu skal vi, og nu ved vi, hvordan! De supertynde, lette

facader, der kan bøjes og dobbeltkrummes, varieres og farveskiftes er på vej; de kan gøres lysende og klare, mørke og massive – alt efter de fysiske, klimatiske og elektroniske forhold. Og de er ikke indslag i en fiktiv fremtidsfabel. De er her lige om lidt! Fra modernismens ikoniske arkitekter i midten af 1900-tallet formulerede dogmerne for glasarkitekturen, til byggekranerne gjorde den til virkelighed, gik der kun få år. I dag har udviklingen skudt yderligere fart, så de første 1:1 projekter med teknologiske facader, inklusive krav om lettere, bøjeligere, men samtidig stærkere glas, udtænkes allerede på tegnestuerne. De virksomheder, der hurtigst favner den nye tid og dens teknologier, bliver vinderne. Og opgaven kan ikke udføres med skjulte kort. For at holde trit med den lynsnare udvikling må vi i åben dialog lytte til andres erfaringer, dele viden, absorbere og integrere, for sådanne udviklingsspring skabes i fællesskab i byggeriets store orkester. Her er ingen solister. På redaktionen af GLAS er vi naturligvis i fuld sving med at udforske kompositmaterialernes nye land. Hvad vi finder på rejsen, vil vi fortælle i GLAS nr. 2 i maj!

glas 1 | 2013

ALUMINIUMSDØRE/FACADER

AUTORUDER

BØJET HÆRDET GLAS

A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge Tlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39 vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

Glarmester Hans Lundemann Ålholmvej 37 | 2500 Valby Tlf 38 71 12 13 | Fax 38 71 19 86 info@rudemalundemann.dk www.lundeman.dk

Klidsbjerg Glas v. Hans Christian Klidsbjerg Melskov Allé 10 | 6100 Haderslev Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53

Bent Pedersen Lunde A/S 5450 Otterup Tlf 65 95 51 88 bpl@bpl.dk | www.bpl.dk BL Glas og Alufacader A/S Strandvejen 51 | 4200 Slagelse Tlf 58 50 07 28 | Fax 58 52 75 24 blg@bl-glas.dk | www.bl.glas.dk Eiler Thomsen Alufacader A/S Tlf 97 41 41 88 vt@et-alu.dk | www.et-alu.dk Facadekompagniet A/S Vibeholms Allé 8 | 2605 Brøndby Tlf 70 26 10 65 | Fax 70 26 10 63 alu@facadekompagniet.dk | www.glarmester.dk F. Weien Svendsen A/S Vibeholmsvej 29 | 2605 Brøndby Tlf 43 96 1111 | Fax 43 43 0011 fws@fws-glas.dk | www.fws-glas.dk GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade Rugvænget 22A | 2630 Taastrup Tlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41 ggf@ggf.dk | www.ggf.dk Glarmestre Snoer og Sønner A/S Lærkevej 17 | 2400 København NV Tlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97 snoer@snoer.dk | www.snoer.dk HS Hansen A/S Lem, Aarhus, København, Esbjerg og Skive Tlf 96 75 11 00 salg@hsh.dk | www.hshansen.dk Husmer Glas og Facader Smedetoften 11 | 3600 Frederikssund Tlf 47 31 02 70 | Fax 47 31 02 73 alu@husmer.dk | www.husmer.dk Lysmatic Facader A/S 3200 Helsinge Tlf 48 71 30 45 lysmatic@lysmatic.dk |www.lysmatic.dk REDTZ Glas & Facade A/S Døckerlundsvej 33 | 5000 Odense C Tlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24 info@redtz.dk | www.redtz.dk Zederkop A/S Høffdingsvej 16 | 2500 Valby Tlf 36 30 20 10 | Fax 36 30 50 95 zederkop@zederkop.dk | www.zederkop.dk

glas 1 | 2013

BLYRUDER

DØRAutomatik

Nordisk Glasmosaik A/S Skovlunde Byvej 18–20 | 2740 Skovlunde Tlf 44 84 88 88 | Fax 39 69 88 88 schlager@mail.dk | www.schlagerglas.dk

Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 43 71 16 40 | Fax 43 71 16 47 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk

REDTZ Glas & Facade A/S Døckerlundsvej 33 | 5000 Odense C Tlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24 info@redtz.dk | www.redtz.dk

Tormax Danmark A/S Sjællandsafd. tlf 43 90 90 66 Jyllandsafd. tlf 75 73 90 66 www.tormax.dk

BOGFØRING/REGNSKAB

EDB

ABC Regnskab v. Hanna M. Lund Garnisonen 38 | 4100 Ringsted Tlf 57 53 31 13 + 25 32 31 13 hml@abcregnskab.dk | www.abcregnskab.dk

Finn Levinsen ApS Fredensvej 16 | 3060 Espergærde Tlf 49 17 66 11 | Fax 49 17 66 16 finn@finnlevinsen.dk | www.finnlevinsen.dk

BRANDBESKYTTENDE GLAS Glaseksperten Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk Vetrotech Saint-Gobain North A/S Robert Jacobsensvej 62A | 2300 København S Tlf 70 22 52 58 www.vetrotech.com

Brandglas Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

Facetslebet glas Rene Sindt A/S Tigervej 5 | 4600 Køge Tlf 56 65 33 42 inga@renesindt.dk

Folde- & skydedørsbeslag Dansk Glas og Facadecenter ApS Høffdingsvej 16 | 2500 Valby Tlf 43 99 77 00 www.glasogfacade.dk Forhandler af HAWA beslagsystemer Hansen Lellinge A/S Tlf 43 71 16 40 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk Dorma – Teufelbeschlag

Forsatsvinduer

BØJET GLAS

Aludesign A/S Tlf 36 41 14 66 info@aludesign.dk | www.aludesign.dk

Klidsbjerg Glas v. Hans Christian Klidsbjerg Melskov Allé 10 | 6100 Haderslev Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53

Glarmester A. Guhle & Søn A/S Strandvejen 335 | 2930 Klampenborg Tlf 39 64 02 43 | Fax 39 64 52 23 guhle@guhle.dk

Samlex v/Mogens Lilleris Baunehøj 102, Vester Nebel 6040 Egtved Tlf 75 50 74 66 | Fax 75 50 34 16 www.samlex.dk

Optoglas ApS Tlf 59 32 10 32 fvn@optoglas.dk | www.optoglas.dk

brancA h re kr ie tgei ks t ue r 2 9

GLASBESLAG

GLASSLIBNING, TILBEHØR

Dansk Glas & Facadecenter ApS Høffdingsvej 16 | 2500 Valby Tlf 4399 7700 | Fax 4399 6545 info@glasogfacade.dk www.glasogfacade.dk

A/S J.N. Bech Hjaltesvej 23 | 8960 Randers SØ Tlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45 www.bech-glas.dk

Glasbeslag ApS Flade Engvej 3 | 9900 Frederikshavn Tlf 4044 7288 | Fax 9842 0888 www.glasbeslag.com Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk C.R. Laurence of Scandinavia Stamholmen 70 Unit B | 2650 Hvidovre Tlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144 crl@crlaurence.dk | www.crlaurence.dk Q-railing Scandinavia Tlf 44 44 37 70 sales@q-railing.dk | www.q-railing.dk

GLASLEVERANDØRER A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939 vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

GLASMONTAGE Smart Lift N.A. Christensensvej 7 | 7900 Nykøbing Mors Tlf 9772 2911 | Fax 9772 3911 smart@smartlift.dk | www.smartlift.dk

Glasproducenter Saint-Gobain Glass Robert Jacobsensvej 62 A | 2300 København S Tlf +45 70 22 52 68 | Fax +45 70 22 52 59 Schott Skandinavia A/S Tlf 43 43 60 30 Soren.madsen@schott.com | www.schott.com

3 0 bA r ak n i tcehketruerg i s t e r

Glastrapper HB Trapper A/S Tlf. 97 16 15 55 hb@hb-trapper.dk |www.hb-trapper.dk

Glasvægge DEKO loft + væg P/S Sjællandsafd. tlf. 43 55 77 11 Jyllandsafd. tlf. 75 51 77 22 www.deko.dk Glarmesterfirmaet Worm A/S Tlf 33 31 40 53 info@wormglas.dk www.wormglas.dk

Glasværn-/gulv Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

HÆRDET GLAS bo•glas A/S Industrivej 25 8700 Brønderslev Tlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22 post@boglas.dk | www.boglas.dk Glaseksperten Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring Tlf 9892 1911 | Fax 9892 8878 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk Glashærderiet A/S Priorparken 321 | 2605 Brøndby Tlf 7070 2605 | Fax 7070 2604 danny@glashaerderiet.dk www.glashaerderiet.dk

Klidsbjerg Glas 6100 Haderslev Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53 www.klidsbjerg-glas.dk

Interiørglas A/S J.N. Bech Hjaltesvej 23 | 8960 Randers SØ Tlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45 www.bech-glas.dk Glaspartner ApS Storstrømsvej 32 6715 Esbjerg N Tlf 76 10 47 00 www.glaspartner.dk P. Rømer Glas A/S Tlf 97 42 06 44 jod@roemer-glas.dk | www.roemer-glas.dk REDTZ GLAS & FACADE 5000 Odense C Tlf 6614-7-9-13 info@redtz.dk | www.redtz.dk

Lamineret glas Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

MØBELGLAS Glaseksperten Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

Ovenlys Multi-Lite 4100 Ringsted Tlf 57 68 20 00 www.multi-lite.dk Danish Toplight Tlf 98 65 62 88 info@mts.dk | www.danishtoplight.dk

glas 1 | 2013

Vitral A/S Tlf 47 18 01 00 info@vitral.dk | www.vitral.com

SIKKERHEDSGLAS

Plastvinduer/Døre

Glaseksperten A/S Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

VM Plastvinduer & Døre 8600 Silkeborg Tlf 86 83 64 33 www.vmplast.dk

Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

Profiler

SKYDEDØRE

Rolltech A/S W. Brüels Vej 20 9800 Hjørring Tlf 96 23 33 43 www.rolltech.dk Spec.: Varm kant profiler

Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk

Solafskærmning PROFILSYSTEMER Sapa Building System Langhøjvej 1| 8381 Tilst Tlf 8616 0019 | Fax 8616 0079 system.dk@sapagroup.com www.sapabuildingsystem.dk

RÅDGIVNING BMT Bygge- & Miljøteknik A/S Rådgivende Ingeniører Lautrupvang 8 | 2750 Ballerup ws@byggeteknik.com | www.byggeteknik.com GLASFAKTA Tlf 86 28 37 99 info@glasfakta.dk | www.glasfakta.dk Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS Jens Juuls Vej 17 | 8260 Viby J Tlf 86 28 37 99 | Fax 86 28 34 70 ogjoergensen@ogjoergensen.dk www.ogjoergensen.dk Rambøll Danmark A/S Rasmus Ingomar Petersen Hannemanns Allé 53 | 2300 København S Tlf 51 61 10 01 www.ramboll.dk/facadeteknik

glas 1 | 2013

ScreenLine Nordic/ScreenLine Systems Frederik Gybels Vej 2 9300 Sæby Tlf 70 22 80 05 www.screenline

TERMORUDER Glaseksperten A/S Sprogøvej 13 9800 Hjørring Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78 glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk Niels Juel Pedersen A/S Transportbuen 13 | 4700 Næstved Tlf 5577 0158 | Fax 5572 2274 njpglas@post11.tele.dk | www.njpglas.dk Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 | 7800 Skive Tlf 96 15 44 80 info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

Rene Sindt A/S Tigervej 5 | 4600 Køge Tlf 56 65 33 42 inga@renesindt.dk Schollglas Danmark 7400 Herning Tlf 24 22 74 24 michael.knudsen@schollglas.com Semcoglas GmbH Tlf +49-4624-80220-18 k.pedersen@semcoglas.de www.semcoglas.de

TERMORUDEVENTILER Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 4371 16 40 | Fax 43 71 16 47 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk

Transport/Service A. Sømod A/S Kran & Transport Fabriksparken 24 | 2600 Glostrup Tlf 39 56 19 30 kontakt@a-soemod.dk | www.sømod.nu

Vinduesproducenter Linolie Døre & Vinduer ApS 7650 Bøvlingbjerg tlf. 97885002 Fax 97885053 info@linolievinduet.dk|www.linolievinduet.dk Hvidbjerg Vinduet A/S Vinduer i træ/alu og plast Tlf. 96 91 22 22 www.hvidbjergvinduet.dk

VÆRKTØJ OG MASKINER C.R. Laurence of Scandinavia Stamholmen 70 Unit B | 2650 Hvidovre Tlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144 crl@crlaurence.dk | www.crlaurence.dk DMT ApS Tlf 28 25 11 23 jesper@dm-t.dk | www.dm-t.dk Hansen Lellinge A/S Broenge 14 | 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647 info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk Thermo-Kemi ApS Jernholmen 54–56 | 2650 Hvidovre Tlf 7020 1266 | Fax 3254 8266 info@thermo-kemi.dk www.thermo-kemi.dk

branch A er rk ei tg ei ks t u er 31

POST DANMARK

Sorteret magasinpost SMP ID-nr.: 46666

GLAS – Glasteknisk Forening er dannet af Glasindustrien og Glarmesterlauget. GLAS – Glasteknisk Forening sender GLAS – magasin fra glasbranchen – til over 6.000 arkitekter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas. GLAS – magasin fra glasbranchen – giver nyttig og ny viden om danske og udenlandske projekter med glas og inspiration til glassets mange muligheder samt nyheder om produkter og teknikker. Mere nyttig viden kan findes på www.glasindustrien.org og www.glasmedgaranti.dk

32 Arkitektur

glas 1 | 2013