
4 minute read
Den færøske maler Øssur Mohr, bor og arbejder på Lyngvej ved Vig - og udgiver ny bog.
MIT ODSHERRED OKTOBER 2021
Han maler lysets frembrud på himlen
Advertisement
Den færøske maler Øssur Mohr, bosat og med atelier på Lyngvej ved Vig, er år efter år fortsat med at fortolke udsigten til fjeldet ved hjembyen på Færøerne og lys og vejrskifte. har netop udgivet bogen »Lyset«.
Siden begyndelsen af 1990’erne har den færøske maler Øssur Mohr fortolket og varieret samme motiv i sine abstrakte landskabsmalerier - udsigten fra vindueet hjemme i bygden Fuglafjørdur (Fuglefjord) på Eysturoy (Østerø), tværs over fjorden til fjeldet Leivíksfjalls sider.
Igen og igen har han malet og varieret motivet - fjeld, fjord, horisontlinje, bygd, græsmarker. Under forskellige vejr- og himmelforhold. Årstidernes skiften. Lyset der skærer sig gennem en sprække i himlen. Billedfladen fragmenteret i farver og abstraktioner. Oliemalingen skubbet op i små skarpe, lysreflekterende volde af spartelen på lærredet.
Selv efter at Øssur Mohr er flyttet fra Fuglafjørdur til Lyngen ved Vig, fortsætter han med at male den indprentede udsigt til Leivíksfjall - men i nye sansninger og abstraktioner, der nu fremkommer i atelieret med nordvendte ovenlysvinduer på Lyngvej 189 ved Vig. Her hra han netop holdt åbent hus i anledning af sin 60 års fødselsdag udgivelsen af sin nye kunstbog »Lyset«, hvor han har lagt vægt på billedsiden og ikke har så meget tekst som i Ole Lindboes portrætbog »Lyset fra fjeldet: Øssur Mohr og maleriet« fra 2012.
Brændte danske farver
Ossur Mohrs billeder er blevet mere abstrakte efter flytningen til Odsherred. Og der har sneget sig danske farver ind i hans blågrønne palet. De rødbrune jordfarver i træernes efterårsdragt. - De brændte farver brugte jeg ikke på Færøerne. Vi har dem slet ikke. Der er jo ikke træer. Nu bruger jeg dem som grundlag til at bygge mine billeder op fra, siger Øssur Mohr.
Han kigger ud på vejret på Lyngvej. Gråt i gråt, efterårsagtigt, regnvejr. - Det er sådan, vejret er meget af tiden på Færøerne. Men så finder lyset vej gennem skyerne. Så kommer der fine farver frem. Lyset og det skiftende vejr spiller altid ind i mine billeder, fortæller maleren, der elsker det danske vejr.
En spartel tyk af maling
Ligesom udsigten til Leivíksfjall har Øssur Mohr nogle redskaber, nogle maler-relikvier, der har fulgt ham, siden han satte de første farver på lærredet i 1989: En marmelade-spand i plastik, der med tiden er blevet til en hel kunst-installation; en slags natur, som et rev eller fjeldstykke, opbygget af tusindvis af lag af linolie, terpentin og tørremidlet sikkativ, blandet med oliemaling fra tuber.
Også en malerspartel har fulgt ham. Til at begynde med var spartlens klinge kun en millimeter tyk. Nu er den pakket til med oliemaling i lag på lag og er tre centimeter tyk.
- Jeg bruger den stadig hele tiden, siger Øssur Mohr.
Autodidakt kunstmaler
Han er oprindeligt uddannet radiomekaniker og autodidakt som kunstmaler. - Da jeg fik min ældste søn i 1989, tog jeg et sabbatår fra arbejdet for at have mere tid til familien. Jeg gik også på kunstkursus på aftenskolen, og så blev jeg helt bidt af at male. Senere jeg et atelier i kælderen, fortæller han.
På Holbæk Kunsthøjskole fik han ny inspiration; han udstillede på Færøerne, og i 1993 debuterede han i Danmark på den censurerede Kunstnernes Vinterudstilling i Sønderjylland. Der kom hul igennem til gallerierne, og fra år 2000 har han levet af sin kunst og har haft mange udstillinger i Norden, blandt andet
En malerspartel har altid fulgt Øssur Mohr. Først var klingen kun en millimeter tyk. Nu er den pakket til med oliemaling i tusindvis af lag. Siden begyndelsen af 1990’erne har den færøske maler Øssur Mohr fortolket og arbejdet med det samme motiv i sine abstrakte landskabsmalerier - udsigten hjemme i bygden Fuglafjørdur på Eysturoy, tværs over fjorden til fjeldet Leivíksfjall. Nu bor han ved Vig - og fortsætter sine variationer. Fotos: Mie Neel


MIT ODSHERRED OKTOBER 2021

En marmelade-spand (i baggrunden) er blevet en slags kunst-installation; opbygget af lag af linolie, terpentin, sikkativ og oliemaling.
i 2005 i Den Frie Udstillingsbygning, i Europa og i USA.
Øssur Mohr var på udkig efter et atelier i Jylland, da han tilfældigt faldt over den færøske billedkunstner Majken á Grømmas hus på Lyngvej 189 ved Vig. Det var sat til salg efter hendes død i 2016.
- Majkens søn viste huset og atelieret frem, og med det samme blev jeg bare ramt. Det er et helt særligt og rart sted. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse for mig. Jeg er så glad for at bo i Odsherred, siger maleren.
sa

Odsherred har fået en ny kosmetolog med over 15 års erfaring i skønhedsbranchen.

Alle ansigtsbehandlinger bliver skrædersyet til dig. Voksbaren rummer flere former for voks for at give dig den bedst mulige hårfjerning. Book din behandling nu på www.klinikvalentin.dk

Skovlundevej 2 | 4572 Nørre Asmindrup | telefon 42 17 44 72
Hjælp til:
Væg ab Smertebehandling Dybdemassage
Vejen til en krop uden træthed, ømhed og buler
Nordvej 4A, Sandby 4520 Svinninge • Tlf 20 53 77 27 klinke@fedt4fi ght.dk