LANDSKABER I FLYDENDE OVERGANG Jordens bane om Solen er med til at bestemme, hvornår vores planet indtages af skinsyge gletsjere, der kappes om at få det sidste ord i den kontinuerlige dannelse af Jordens øverste lag, nemlig landskabet. Her får du hovedtrækkene i den temmelig komplekse historie bag vores bakker og dale. til verden på grund af små, naturlige variationer i denne rejse. Variationerne betyder, at Jordens akse i perioder hælder mere eller mindre ind mod Solen, og at banen kan føre Jorden en anelse længere væk fra Solen. (Læs mere om fænomenet på s. 19.) Med visse mellemrum resulterer det i, at den nordlige halvkugle modtager mindre solenergi hen over sommeren end ellers, og så bliver somrene koldere. Bliver det koldt nok, når sneen fra vinterens snefald i de højtliggende egne ikke at smelte væk, inden næste vinter sætter ind med ny sne. Derfor begynder sneen at tårne sig op og mase den nederste sne sammen til is, som langsomt begynder at bevæge sig med tyngdekraften. Hvis de kolde somre bliver ved, kan gletsjeren vokse sig så stor, at den vokser sammen med andre gletsjere.
år du en dag står og skuer ud over de bølgende bakker, der leder blikket ned til Øhavets mange øer og holme, så hæv også lige blikket opad. Eller i det mindste tankerne. For en del af forståelsen for dannelsen af de smukke landskaber findes hinsides vores egen planet. Nemlig i form af vores helt egen stjerne, Solen, og Jordens evige rejse rundt og rundt og rundt om den. Bakkerne, øer FAKTA: Når en gletsjer er over ne og dalene i Geopark 50.000 km², kaldes den typisk en iskappe eller et isskjold. Til Det Sydfynske Øhav (og sammenligning er Danmarks i resten af Danmark) er areal ca. 43.000 km². nemlig til dels kommet
DANMARKS LANDSKABSARKITEKTER – DE SIDSTE TRE ISTIDER
IIIII III II I I I
IIII IIII I I I
I II II
IIIIIIII II II
IIIIIIIIIII
10
Weichsel-istid
GE OV IDE N
II
I I III III
I
IIII I I I I II
II I
Elster-istid Saale-istid
II
I
II
II
I
II
II II II II I II
II
II I IIIII
II
II II I I IIII I II I
II I
I I III I II I
I
I I I
I
II
IIII
I
II
II I I I I I I I II
II IIIII I I
IIII I I I I I I
I
I II II
II
I II
II II
II
I I I II I I IIIIIIII
II IIIIIIII II III II I I I I III
II II
II
IIIIIIII I I III II III III III IIIIIIIIIIIIII
II
I II II II I I I I I I I I I I I III
II II II II IIIIIIIIIII III I I IIIIIII I II II I II II
Illustraion: Lykke Sandal, Geoviden, redigeret efter tegninger af Christian Rasmussen, Gjellerup, 1966
II II II
II II III
FIGUR 1
