Page 1

Bib forum fo r biblioteke r ne i Re g ion H ov edsta den

Nyt bydelsbibliotek i Taastrup Tårnby kommunebiblioteker i nye klæ’r På uudforsket land Partnerskab om ungestrategier i Fredensborg Kommune BIBLIOTEKSKLUBBEN – et regionalt samarbejde På med pilen, Palle! Kært barn har mange navne Demoteket – dit undergrundsbibliotek eDag3 og bibliotekerne Nye faglige profiler

September 2010


Forsiden: Fra det nye bydelsbibliotek i Taastrup. Foto: Lammhults Biblioteksdesign


Indhold

Leder: Har de mindre biblioteker en fremtid? . ........................................................ 4 Nyt bydelsbibliotek i Taastrup . ................................................................................. 6 Tårnby kommunebiblioteker i nye klæ’r ................................................................... 9 På uudforsket land . .................................................................................................... 12 Partnerskab om ungestrategier i Fredensborg Kommune . ..................................... 14 BIBLIOTEKSKLUBBEN – et regionalt samarbejde . ................................................. 16 På med pilen, Palle! .................................................................................................... 18 Kært barn har mange navne . ..................................................................................... 20 Demoteket – dit undergrundsbibliotek..................................................................... 22 eDag3 og bibliotekerne............................................................................................... 24 Nye faglige profiler . .................................................................................................... 26


Leder: Har de mindre biblioteker en fremtid? Af bibliotekschef Hans Peter Rasmussen, Ishøj Bibliotek, og biblioteksleder Lene Jakobsen, Halsnæs Bibliotekerne

Udfordringen

Med genåbning af budgetter i mange kommuner landet over i 2010, og massive besparelser på biblioteksområdet generelt, er det efterhånden evident, at bibliotekerne står som de store tabere ved gennemførelsen af kommunalreformen. Besparelserne trækker lange spor, og giver efter vores opfattelse anledning til, at især de mindre biblioteker overvejer, hvordan vi magter at løse de udfordringer, der venter forude. ”Hvilke specielle udfordringer giver det for de mindre biblioteker?”, var det retoriske spørgsmål fra vores kolleger i Bib·forums redaktionsgruppe, hvor lederskribenterne er ganske grønne medlemmer. Det spørgsmål vil vi forsøge at give et bud på i denne for Bib·forum lidt atypiske leder.

I Ishøj og Halsnæs har besparelser medført en reduktion af personalestyrken på henholdsvis 30 % (siden 1995) og 25 % (siden 2007). Helt konkret er udfordringen, hvordan de mindre biblioteker magter økonomisk og ikke mindst ressourcemæssigt at sikre vores bæredygtighed. De største udfordringer der tegner sig, som vi ser dem, er: — At stadig færre medarbejdere skal rumme flere kompetencer og løse stadig flere og mere komplekse opgaver — At kunne tilbyde den nødvendige kompetenceudvikling af personalet — At sikre lokal udvikling og deltagelse i nationale og regionale samarbejder og netværk — Et øget pres på bibliotekernes services og ændrede brugerkrav — Investering i ny teknologi — At leve op til lovens krav om mediesammensætningen, samtidig med at der i en overgangsfase skal investeres parallelt i materialer både i fysisk og digital form — Nye ressourcekrævende indsatsområder som beskrevet i ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” (eksempelvis: kompetence- og organisa­ tionsudvikling, lærings- og inspirationstilbud og partnerskaber) — Konkurrence fra nabokommuner

Status – herfra hvor vi står… På trods af massive besparelser og bibliotekslukninger er bibliotekerne en succeshistorie, og mere populære end nogensinde. Besøgstallene stiger markant, og sågar udlånstallene viser stigende tendens efter mange års fald. De mindre biblioteker har på baggrund af de teknologiske landvindinger i en årrække oplevet, at det har været muligt at professionalisere og levere en høj service på kerneydelser, på lige fod med de større biblioteker. Kommunesammenlægninger har desuden betydet en styrkelse af de faglige miljøer i mange kommuner, og har givet rum for øget kompetenceudvikling og videndeling. Men, de opnåede fordele er hurtigt blevet udfordret af besparelser, personalereduktioner og nye opgaver, hvilket afføder spørgsmål om, hvordan de mindre biblioteker skal takle løsningen af de op­gaver, der vinker forude.

Der er selvfølgelig mange flere parametre, end dem vi har valgt at pege på her, men opgaveporteføljen giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om biblioteker under ca. 40-50.000 indbyggere overhovedet kan overleve som selvstændige enheder, og hvordan vi undgår, at ende som rene B-hold?

4


”Recepten” – eller vejen at gå…. En radikal løsning på ovenstående udfordringer kunne være formaliserede samarbejder, eller deciderede sammenlægninger af bibliotekerne i en eller flere kommuner for at opnå en bedre ressourceudnyttelse. Umiddelbart kunne det synes som den mest nærliggende løsning, men rene fusioner er tids- og ressourcekrævende. Man kunne også forestille sig en anden og mindre ressourcekrævende vej at gå, som tager udgangspunkt i, at finde samarbejdspartnere til tværgående løsning af tunge og ressourcekrævende opgaver. For mange mindre biblioteker er dele af driftsopgaverne allerede outsourcet, f.eks. drift af bibliotekssystem og hjemmesider, og det ligger lige for at overveje, hvilke andre opgaver der kan løses i driftsfællesskaber. Men afgørende er det også, at vi er villige til at se på de mere ømtålige emner, så som, outsourcing af hele eller dele af materialevalget, og effektivisering og automatisering af arbejdsgange, for at skabe rum for formidlingsopgaven og nye indsatsområder. En anden vigtig brik kunne være at samarbejde med nabokommunen(erne) om kompetenceudvikling og at dele specialkompetencer bibliotekerne imellem. Her tænkes eksempelvis på områder som it, undervisning og formidling. Endelig kunne det også være en mulighed, at det enkelte bibliotek vælger en tydeligere profil f.eks. i forhold til betjening af enkelte brugergrupper, i materialevalget eller arrangementsvirksomheden. Det ville indebære en række bevidste fravalg i forhold til de brugergrupper, som i forvejen ikke bruger vores tilbud i særlig høj grad, så vi på den måde bedre kan målrette brugen af vores ressourcer. På det politiske plan vil det være vigtigt med klare mål og prioriteringer, som er forankret i en bibliotekspolitik, der aktivt forholder sig til bibliotekets profil og ydelser, og dermed afspejler det faktiske serviceniveau. Debatten er hermed sat i gang, og telefonerne er åbne i Ishøj og Halsnæs!

5


Nyt bydelsbibliotek i Taastrup Af afdelingsleder Jens Vincents, Taastrup Bibliotek

har ikke forhindret, at der er skabt et særdeles smukt resultat af bygge- og indretningsprocessen med en række arkitektoniske detaljer, der har skabt en elegant helhed. Udefra fremtræder bygningen næsten uforandret. Den oprindelige egetræsdør ved hovedindgangen er dog erstattet af glasdøre, der skal byde publikum indenfor til et rum, hvor gulvet er belagt med naturmaterialet magnesit, hvis farve og karakter illuderer vejbelægning og skaber sammenhæng med gadepartiet. For at synliggøre førstesalen og for give sammenhæng i bygningen er der i forhallen skabt et dobbelthøjt rum, der giver et kig op til den øverste etage, hvor der ved rækværket er placeret pc-arbejdspladser, som skal signalere aktivitet også på første sal. Orange infoskranke, cafe og arbejdsborde, grønne søgestationer og møbler og ryatæpper i markante farver giver rummene karakter og bryder bygningens klassiske udtryk. Dette specialinventar er samtidig tegnet i organiske former, der bryder den rektangulære grundplan. Som bærende elementer er bygningen blevet udstyret med en række lamelbesatte kors, der samtidig rummer usynlig ventilation og virker som markører og opdeler biblioteksrummet. Når arealet er begrænset, er fleksibilitet væsentlig. Dele af stueplanet kan omskabes til en multisal, og et studierum, som rummer pc-arbejdspladser for publikum kan samtidig anvendes som undervisningslokale. Et stort mødelokale kan rumme 50 personer og kan anvendes til forskellige typer af arrangementer.

I Høje-Taastrup Kommune har der gennem flere år været ført en politisk debat om fremtidens biblioteksstruktur. Debatten er fortsat i gang, men kan muligvis afsluttes med vedtagelsen af budget 2011. Resultatet kan munde ud i, at der fremover vil eksistere 3-4 biblioteksafdelinger mod de 8, der var i funktion indtil starten af 2010. Den 18. maj åbnede som et synligt resultat af strukturdebatten et nyindrettet Taastrup Bibliotek, der erstattede tre nedlagte afdelinger i Taastrup by. Afdelingen har fået en unik placering midt på Taastrup Hovedgade i en bygning fra 1938, der oprindelig var bygget som rådhus og senest har fungeret som retsbygning. En smuk klassisk bygning placeret på et lille torv, hvor der nu forhåbentlig kommer mere liv og hvor biblioteket via sin placering midt i byen kan bidrage til at bykernen får endnu flere besøgende.

Pladsforholdene en udfordring ”Bliver det ikke dejligt at få mere plads” var en typisk lånerkommentar inden flytningen fra de mørke og nedslidte lokaler i Taastrup Stationscenter. Faktum er, at biblioteket ikke får mere plads og sammenholdt med de lukkede filialer i Taastrup, er det en væsentlig reduktion i det samlede biblioteksareal for området. Et mindre areal og et forøget betjeningsområde er en udfordring, som selvfølgelig var et element i planlægningsfasen. Projektets totalrådgiver Claus Bjarrum Arkitekter gjorde det hurtigt klart, at den nuværende materialebestand ikke kunne rummes i den nye bygning. Også selv om bygningens to etagers tidligere labyrintiske rumopdeling var omdannet til 2 store lokaler og dele af kælderetagen indrettet til også at kunne rumme materialer.

Indretning et brud på traditionen Et bibliotek i flere etager giver anledning til overvejelser om den rigtige indretning. Udgangspunktet var at tænke i zoner frem for afdelinger. Stueplan er området, hvor blandt andet cafeen lægger op til

Markante farver i klassisk indpakning At antallet af kvadratmetre har været en udfordring

6


Betjening

social aktivitet. Første sal med aviser og faglitteratur er tænkt som område for fordybelse. De yngste børn vurderes stadig at have behov for deres eget område. Det har de fået i stuen i et afgrænset område med masser af lys. Ud fra den tankegang, at mange materialetyper ikke er specifik aldersrelaterede er et klassisk børnebibliotek opgivet og i stedet er materialer for børn fra 10 år placeret i sammenhæng med voksenmaterialerne. For f.eks. tegneserier og spil er dette oplagt, men der er eksperimenteret videre. I stueplan er placeret skønlitteratur for større børn umiddelbart før skønlitteratur for voksne, der også rummer litteratur for unge. Faglitteratur for de større børn findes på 1. sal, umiddelbart før faglitteratur for voksne. På 1. sal er et område forbeholdt musik, film, spil og tegneserier for alle aldersgrupper. I Kælderbiblioteket, som det er benævnt, kan publikum selv gå på opdagelse efter de bøger, som ikke har så høj benyttelse eller er mere sæsonorienterede.

Et personaleudviklingsprojekt gennem foråret har forberedt personalet på nye samarbejdsformer. I bibliotekets forhal er foruden udlåns- og afleveringsautomater placeret infoskranke, hvor bibliotekarer og assistenter i fællesskab løser alle typer af opgaver. Denne konstruktion er ny for personalet, men den må allerede betegnes som en succes, da den sammenhængende service, der her ydes, er af høj kvalitet og har samtidig givet gode muligheder for kompetenceudvikling for begge personalegrupper. Samtidig er der etableret betjening i småbørnsbiblioteket og på første sal.

Kommende udfordringer Selv om det var klart, at der ikke kunne etableres et egentligt hovedbibliotek var ambitionerne alligevel store. Den fleksibilitet, der er tiltænkt, så omrokering, arrangementer og udstillinger nemt

7


kan etableres, kræver et biblioteksrum, der ikke er møbleret for tæt. Selv med den kraftige reduktion i materialebestanden, har det været vurderingen, at det skulle sikres, at borgerne i Taastrupområdet stadig kunne forsynes på en tilfredsstillende måde. Men skal huset kunne anvendes efter hensigten, skal der skabes bedre muligheder for arrangementsafvikling og for eksponering af de materialer, vi har. Personalet har gennem hele forløbet været involveret i projektet, og det er vigtigt at fortsætte denne proces. Indretningen skal videreudvikles, og her vil de fysiske materialers betydning fremover være en væsentlig faktor.

Fakta om Taastrup Bibliotek Totalrådgiver: Claus Bjarrum Arkitekter Entreprenør: Pihl & Søn Indretning: Claus Bjarrum Arkitekter og Lammhults Biblioteksdesign Specialinventar fremstillet af PO Inventar Samlet areal: 2000 m2 fordelt på 3 etager Publikumsområde: ca. 1000 m2 Multisal med plads til ca. 80 personer Stort møderum med plads til 50 personer Samlet pris for ombygning inklusiv inventer: 30 mio kr. Indviet 18. maj 2010

Se fotos fra biblioteket på http://www.bci.dk/forside/projects/taastrup-(dk).aspx

8


Tårnby kommunebiblioteker i nye klæ’r Af publikumschef Gudrun Møller, Taarnby Kommunebiblioteker

Hen over sommeren er der i Tårnby arbejdet med at ændre indretningen og opdatere huset til et bibliotek anno 2010 og for den nærmeste fremtid. Arbejdet er planlagt således, at det har været muligt at holde biblioteket åbent under hele processen, og vi planlægger at være færdige pr. 1. oktober 2010. Vi forlader de traditionelle store samlinger af bøger og musik og fokuserer på brugernes ønsker til de digitale ydelser, undervisning og mange andre tilbud, samt biblioteket som det lokale, uforpligtende mødested. Der er arbejdet meget bevidst på at have mange siddepladser af alle slags, ligesom der også skal være plads til udstillinger af forskellig slags og størrelse. Der er lagt stor vægt på fleksibiliteten og i videst mulig omfang er der købt flytbare møbler, der kan bruges i forskellige sammenhænge. Den fysiske indretning skulle gerne, sammen med en god og hensigtsmæssig skiltning og rigtigt placerede informationsborde, gøre huset logisk og overskueligt for alle brugere. Logik, lys, åbenhed og imødekommenhed overfor brugerne har været en stærk ledetråd i indretningen, som i meget høj grad baserer sig på personalets egne ideer og forslag, kombineret med små spørgerunder til brugerne og råd fra indretnings­ arkitekt og andre leverandører. Det ”nye” bibliotek er nu opdelt med Viden på 1. salen og Oplevelse i stueetagen og desuden er magasinet blevet åbnet for publikum. Generelt er alle samlinger blevet reduceret kraftigt og meget er sat i magasinet, hvor brugerne så selv kan gå på opdagelse i materialerne. Stueetagens centrale rum er Rotunden, som indrettes fleksibelt med opholds- og spisepladser og med teknisk udstyr, så der kan afholdes arrangementer af alle slags. På begge etager opsættes storskærme til forskellig brug: information og nyheder, spil, film m.m.

Der er et temaområde for romaner i Oplevelsesetagen og et temaområde for faglitteratur i Vidensetagen. Her er det meningen at udstille og markedsføre aktuelle titler og emner, både ved udstilling, caféer af forskellig slags og arrangementer. Vidensområdet indeholder faglitteraturen for børn og voksne, aviser og tidsskrifter, og Stads- og lokalarkivet. Her placeres også de mange studiearbejdspladser. Bogsamlingen er kompakt, hvilket giver meget udenomsplads med siddepladser, arbejdspladser og gode muligheder for temaudstillinger. Stads- og lokalarkivet gøres til en integreret del af bibliotekets virksomhed og der vil være mulighed for betjening i hele bibliotekets åbningstid, ligesom der også vil være tilknyttet digital borgerservice i dette område. Oplevelsesetagen rummer den mere aktive del af formidlingen som leg og spil, undervisning, børneområde og skønlitteraturen for voksne. Der er et temaområde med skønlitteratur, et undervisningsområde og en biograf med mulighed for store børn og voksne for at se film og spille spil på en storskærm. De mindre børn har en række pc’er i et specielt afskærmet område. Den organisatoriske proces har været en spændende udfordring og en sidegevinst ved projektet. Vi har haft et ønske om at gøre dette til et fælles projekt for hele personalet og at inddrage erfaringer fra alle personalegrupper i planlægningen for også at få et meget funktionsdygtigt bibliotek. Vi startede med en idégruppe, udvalgt bredt i personalet, som sammen med et konsulentfirma udarbejdede et skitseforslag til den nye indretning. Herefter udarbejdede styregruppen det endelige forslag, som idégruppen så omsatte til en mere detaljeret planlægning af indretningen på etagerne. Dette blev samlet i en endelig rapport til godkendelse i Økonomiudvalget, som også bevilgede penge til projektet.

9


Denne del af arbejdet var den mest tidskrævende. Der er brugt lang tid på det forberedende arbejde med reducering af materialebestanden, så den blev tilpasset de nye rammer. Der er rigtig meget praktisk erfaring, mange gode ideer og megen kreativitet i personalegruppen og vi er ikke i tvivl om, at denne inddragelse og det fælles ejerskab til projektet er med til at formidle biblioteket på en meget positiv måde overfor brugerne. Den stemning, der vil møde brugerne, når

de kommer ind på vores bibliotek, som alle har en aktie i, vil have en stor betydning for hele stemningen blandt brugere og personale. Der er arbejdet meget målrettet med såvel intern som ekstern kommunikation. Der er en udstilling på biblioteket, en løbende orientering på hjemmesiden taarnbybib.dk, midlertidig skiltning efterhånden som tingene skifter plads. Internt har vi orienteret personalet i vores ugentlige nyhedsbrev. At skabe et nyt bibliotek, som er et øjebliksbil-

10


lede af bibliotekets rolle i samfundet, som så kan være en god og solid basis for videreudviklingen i fremtiden, er en meget tilfredsstillende opgave at være med til, og personalet er gået ind i projektet med stort engagement og derfor kører vi nu i mål i god ro og orden og efter planen.

Vi glæder os til at præsentere biblioteket for politikere, brugere og andre biblioteker efter den 30.10. oktober 2010. Se billeder fra indretningsprocessen på taarnbybib.dk

11


På uudforsket land Af afdelingsleder Torbjørn Porsmose Jensen og bibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Centralibliotek

Siden marts 2010 har Casablanca forsøgsvis indkøbt musikcd’ere til Gentofte Bibliotekerne. Indkøbet bliver foretaget ud fra rating-listen, som er udarbejdet af musikbibliotekarer fra de fem centralbiblioteker: Odense, Roskilde, Herning, Ålborg og Gentofte. Det betyder, at grundlaget for materialeudvælgelsen bygger på fagfolks vurdering af, hvilke titler musikbibliotekarerne i disse biblioteker vurderer som værende relevante at indkøbe til de danske folkebiblioteker. Dette køb suppleres både af titelforslag fra centralbibliotekets egne medarbejdere og af forslag fra regionens biblioteker. Ved hjælp af udførlige musikprofiler samt en teknisk anordning, udfylder Casablancas medarbejdere listerne i ugefortegnelsen. Rent praktisk fungerer det således, at Gentofte Bibliotekerne opretter den ugentlige musikliste, hvorefter Casablanca laver bestillingerne og giver besked tilbage. Gentofte løber listen igennem for eventuelle fejl og sender så den samlede bestilling tilbage til Casablanca. Er der bestillingsfejl og fejlkøb på listen fra Casablanca, bliver det noteret, og der gives feedback, således at vi løbende har kontakt til de ”nye indkøbere”, og hurtigt får rettet mulige misforståelser. Men dem har der nu ikke været mange af. Når et bibliotek vælger at udlicitere en traditionel bibliotekarisk arbejdsopgave, kan der være flere bevæggrunde, men de vægtigste er nok en forventning om, at arbejdsopgaven kan udføres billigere, bedre eller hurtigere; og afhængig af bibliotekets økonomiske situation, kan en eventuel økonomisk gevinst udmøntes i en decideret besparelse, eller det kan give mulighed for at frigive ressourcer til andre opgaver. I Gentofte afprøver vi til stadighed forskellige måder at organisere materialevalget på. Bl.a. indkøber Gentofte udenlandsk skønlitteratur til børn og voksne for 12 biblioteker i Region Hovedstaden,

ligesom centralbibliotekerne indbyrdes forsøger sig med forskellige former for indkøb, hvor et centralbibliotek indkøber materialer inden for udvalgte DK5 grupper til de øvrige centralbiblioteker. Over årene er der i de fleste af landets biblioteker sket en centralisering af materialevalget. Det er i dag de færreste filialer, der køber selvstændigt ind – det er en arbejdsopgave, der enten er flyttet ud af huset eller til et par medarbejdere, der varetager indkøb til kommunens samlede biblioteksvæsen. Aftaleforhandlingerne vedr. licenser til landets folkebiblioteker varetages i dag af to medarbejdere, der beslutter hvilke licenser, der er mulighed for at indkøbe, og materialeindkøb på netmusik er ude af bibliotekernes hænder, ligesom det om ganske kort tid vil være det med e-bøgerne. Så organisering af materialevalget er, ligesom alle andre opgaver i bibliotekerne, under forandring, og i Gentofte arbejder vi målrettet på at udfordre os selv på dette område samt at afprøve forskellige former for materialevalg med det formål at finde frem til den bedste metode. Set fra en organisatorisk side, er det interessant, om der går relevant viden tabt i bibliotekerne ved at udlicitere materialeindkøbet – og i den sammenhæng er det underordnet om det er en enkelt medarbejder, nabobiblioteket eller en tredjepart, der varetager indkøbet. Hvis materialevalget ligger i det enkelte bibliotek, ligger denne viden om indkøb af musik, spil, udenlandsk skønlitteratur, tegneserier… oftest hos enkelte medarbejdere, og erfaringsmæssigt er det en viden, der er vanskelig at få bredt ud i organisationen. Men måske skal vi sondre mellem den viden, der bruges i den direkte formidling, hvor brugerne stiller et konkret spørgsmål, og hvor den bibliotekariske formidling ikke er afhængig af at være involveret i materialevalget og den viden, der hører sammen med en velredigeret materialebe-

12


stand inden for de konkrete fagområder. Hvad angår det første spørgsmål, så har forbedrede søgemuligheder ændret lånernes adfærd, og den paratviden som bibliotekarer tidligere sad inde med er ikke længere så relevant. Og udlicitering eller ej – de fleste biblioteker vil fortsat have fagreferenter eller gruppeansvarlige, der sikrer sig, at materialebestanden er sammensat, så den lever op til det enkelte biblioteks profil. Denne viden og kendskab til emneområdet forsvinder efter vores overbevisning ikke, fordi materialevalget udliciteres. Men samtidig er det (og har altid været det) illusorisk at forestille sig, at alle medarbejdere med publikumsbetjening har den samme viden som fagreferenterne. I stedet skal vi sikre os, at alle har den fornødne viden og kompetence i forhold til søgning, hvad enten det drejer sig om et særligt musikstykke, en licens eller oplysninger om litteratur om det postmoderne samfund i novelleform. Bibliotekerne og den bibliotekariske profession er i dag så meget andet og langt mere end udvælgelse af materialer. Vi har fået materialevalget ind med modermælken, og når det er så vanskeligt at slippe denne opgave, er det måske, fordi vi også har lært, at materialevalg og formidling hænger sammen som ærtehalm. Vi mener, at vi skal løsrive os fra denne forestilling og i stedet fokusere på formidlingen, som godt kan stå på egne ben og klare sig uden materialevalget samt til iværksættelse af ideerne fra rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, så bibliotekerne også fremover imødekommer borgernes behov for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

13


Partnerskab om ungestrategier i Fredensborg Ko Af afdelingsleder Hanne Ahrenkiel, Fredensborg Bibliotekerne

Indledning

bejde en udmøntningsplan og definere, hvordan pengene i partnerskabsaftalen skal anvendes. Med afsæt i to halvdagsworkshops, faciliteret af Rambøll Management (RM), hvor arbejdsgruppen deltog sammen med ministeriets koordinationsgruppe, konkretiserede arbejdsgruppen målsætninger og aktiviteter for partnerskabet og opstillede succes­ kriterier for de enkelte aktiviteter. Resultatet af gruppens arbejde er en udmøntningsplan, som består af 11 aktiviteter fordelt på fire indsatsområder: 1. Kriminalitetstruede børn og unge — Fritidsmentorer — Fritidsjob — Lokalt forankrede mobile fritidsmedarbejdere — Mobile fritidstilbud 2. Unge på kanten af uddannelsessystemet — Intensiveret vejledningsindsats i udskolingsfasen — Intensivt vejledningsforløb for uddannelsesfjerne unge. 3. Tidlig indsats i socialt udsatte familier — Opsøgende pædagogisk arbejde i Kokkedal — Åben børnehave

47.000 nydanske børn og unge risikerer at blive marginaliserede i det danske samfund. Dette viser en rapport, udgivet af regeringens arbejdsgruppe for bedre integration i marts 2009. For at sætte turbo på indsatsen mod marginalisering af børn og unge har integrationsministeriet indgået partnerskaber om ungestrategier med seks udvalgte kommuner og afsat over 40 mio. kr. til dette. Fredensborg Kommune er en af disse kommuner. Partnerskabsaftalen mellem Integrationsministeriet og Fredensborg Kommune skal medvirke til, at kommunen i tæt parløb med ministeriet når et spadestik dybere i forhold til den eksisterende integrationsindsats. Kommunen vil drage fordel af ministeriets viden og erfaringer om integration og sætte ekstra ind for at styrke den samlede og koordinerende integrationsindsats på tværs af alle kommunens forvaltninger. Aftalen er indgået for perioden 1. januar 2010-31. december 2013 og har et samlet budget på 6 millioner, hvoraf Integrationsministeriet betaler de 5 millioner. Fredensborg Kommune har i forvejen en integrationshandleplan med 12 indsatsområder og har desuden iværksat indsatser i to boligsociale helhedsplaner kaldet ”Kokkedal på Vej” og ”Nivå NU”. De ekstra ressourcer, som partnerskabsaftalen tilfører kommunen, skal blandt andet bruges til at knytte tættere bånd til familierne med forældrekurser, fritidsmentorer samt et mere målrettet arbejde med rollemodeller.

Udmøntningsplan og indsatsområder Da partnerskabsaftalen var underskrevet, nedsatte forvaltningen en arbejdsgruppe, som bestod af en bred vifte af kommunalt ansatte kompetencepersoner. Biblioteket var repræsenteret i denne gruppe, som havde til opgave at beskrive de indsatsområder, der skal indfri partnerskabsaftalen, herunder udar-

14


ommune en bedre omgangstone, når denne gruppe unge kommer på biblioteket. Det er meningen at ordningen ved hjælp af partnerskabsaftalen skal udbygges yderligere. Desuden har bibliotekerne i flere år deltaget i et tværfagligt samarbejde omkring ferieaktiviteter, som foregår rundt om i kommunen, der hvor børnene og de unge er, og er i samarbejde med kommunens to sociale boligindsatser, kommunens fritidsvejleder og kommunens Ungecenter. Sammen med kommunens tosprogskonsulent har biblioteket også kørt et ”sprog og leg projekt” for etniske mødre og deres familier. Dette projekt er dog ikke en del af partnerskabsaftalen, da det allerede er finansieret af kommunen. Indtil videre har det været spændende at deltage i processen, og jeg synes, at de fire indsatsområder og 11 underliggende aktiviteter, vi har udvalgt, er relevante. Det første af 3 fælles seminarer for de deltagende medarbejdere bliver afholdt d. 1.september 2010, og når kommunen er i mål med konkrete planer for, hvordan de 11 aktiviteter skal implementeres, kan Fredensborg Bibliotekerne skrive endnu en artikel. Det bliver formentlig først i 2011. Yderligere oplysninger om projektet kan rettes til Hanne Ahrenkiel på tlf. 72 56 54 90 eller på haah@ fredensborg.dk.

4. Intern organisering og tværfagligt samarbejde — Afdækning af kommunens samlede integrationsindsats — Fællesseminar om kommunens integrations­ arbejde — Synliggørelse af kommunens integrationsarbejde.

Bibliotekernes deltagelse Styregruppen har efterfølgende sammensat projektgrupper, som skal planlægge og gennemføre de 11 aktiviteter. Fredensborg Bibliotekerne sidder med i to af projektgrupperne: ”Lokalt forankrede mobile fritidsmedarbejdere” og ”Mobile fritidstilbud”. Baggrunden er bl.a., at bibliotekerne i en periode har ”delt” en pædagogisk medarbejder med kommunens ungecenter og boligindsatsen Nivå NU. I fællesskab finansierer vi ansættelsen af pågældende medarbejder, som følger de unge der, hvor de er – på biblioteket, ungecenteret eller et helt andre steder. Den pædagogiske medarbejder laver mange forskellige aktiviteter med de unge; fra boldspil og ekskursioner til Playstation og lektiehjælp. Biblio­teket har længe haft problemer med en gruppe kriminalitetstruede unge, som opholder sig meget på biblioteket, og erfaringen indtil nu er, at den pædagogiske medarbejder medvirker til at øge trygheden og skabe

15


BIBLIOTEKSKLUBBEN – et regionalt samarbejde Af udviklingskonsulent Amalie Ørum Hansen, Gentofte Centralbibliotek

Fælles markedsføring med individuel profil

I november måned 2009 godkendte biblioteks­ lederne et oplæg fra erfagruppen for markedsføring – et fælles markedsføringssamarbejde i regionen. I juni måned 2010 blev det færdige projekt så præsenteret: Biblioteksklubber. Nu er det hele regionens tur til at lave klubber. Manual og skabeloner ligger tilgængelig for alle - og arbejdet bliver skudt i gang med en stor temadag den 2. september.

Listen af forskelle mellem regionens biblioteker skal man ikke ligefrem lægge hovedet i blød for at kunne producere – men hele initiativet omkring dette regionale samarbejde har fået artikuleret nogle rammer og ønsker som regionen står sammen om. Det gælder bl.a. et fælles ønske om at professionalisere konceptudviklingen ved at drage nytte fra et professionelt konsulentbureau og samtidig inddrage repræsentanter fra regionens biblioteker til at dele viden og erfaring inden for både markedsføring og arrangementsarbejde. Der har også været et udtalt ønske om at designet af skabeloner skulle højnes. Det er de færreste biblioteker, der pt. har ressourcer til at afsætte store penge til design, men i fællesskab kan opgaven løftes til et professionelt niveau – dette samtidig med at mulighederne for et individualiseret udtryk fra det enkelte bibliotek er respekteret. Endelig står de fleste biblioteker med udfordringen om at skulle være for alle – imens enhver markedsføring nødvendig må rettes mod en gruppe, der har ét fælles behov. Nok er regionens biblioteker forskellige i ressourcer, demografi og placering, men selve processen omkring profilering og målretning af bibliotekernes eksisterende og kommende arrangementsvirksomhed og tilbud er vi fælles om. Og her er klubkonceptet et godt sted at starte. Dette er blot for at nævne nogle af de fælles rammer, der blev artikuleret og som eksisterer. Med klubkonceptet får bibliotekerne mulighed for at arbejde fokuseret med: Loyalitet, at drage nytte af bibliotekernes erfaringer omkring større brugerinddragelse og ligeledes tanken om at medlemmerne er formidable fortalere (ambassadører). Det er naturligvis også en mulighed for at brande det enkelte bibliotek. Frivillighed, at engagere bibliotekernes brugere i en aktiv deltagelse i bibliotekets virksomhed. Publikumsudvik-

Biblioteksklubben – inspiration fra USA Klubkonceptet åbner for at give brugerne en mere personlig relation til deres bibliotek. Samtidig er klubben en effektiv kanal til at fortælle brugerne om de mange arrangementer og tilbud biblioteket har. Klubkonceptet har bl.a. fundet inspiration i den amerikanske ”Biblioteksklubmodel”. Amerikanske biblioteker har en lang tradition for, at deres brugere organiserer sig i aktive, indflydelsesrige, samfundstjenende klub- og foreningsstrukturer, hvor medlemmerne er vigtige aktører og helt konkret fungerer som ambassadører og som frivillig arbejdskraft på biblioteket. Dette har været et væsentlig mindset, som har præget udviklingen af de to klubkoncepter; VIP-klubben og Familieklubben. Tanken har således både at give brugerne information og målrettede tilbud – og samtidig fokusere på brugerne som mulige aktive bidragydere til biblioteket.

Klubbens mange loyale brugere rummer et stort potentiale, som på længere sigt kan inddrages mere aktivt i bibliotekets drift. Det er derfor også muligt at bruge en biblioteksklub som instrument til at understøtte brugernes initiativ til egne netværk/ klubber faciliteret af bibliotekerne.

16


ling, både at få solgt flere stole i salen, og i højere grad at integrere profilering, kommunikation og arrangementsproduktion. Målet er at skabe langsigtede relationer til publikum og vække nysgerrighed. Publikum skal vende tilbage, sprede budskabet og engagere sig. Klubaktiviteter er et muligt greb om denne udfordring. Strategi for arrangementsvirksomhed, klubberne er et muligt strategisk greb om bibliotekernes arrangementsvirksomhed. Implicit i klubarbejdet ligger en koordination af bibliotekets samlede arrangementsvirksomhed i en række gennemtænkte og klart profilerede kanaler. Effektivisering af markedsføringskanaler, klubarbejdet er en måde at samle bibliotekets mange forskellige tilbud og gøre dem relevante for en stor mængde brugere gennem én effektiv markedsføringskanal.

som ligger i klubtankegangen, har ligeledes resulteret i at centralbiblioteket i foråret 2011 har planer om at udbyde Biblab-kursus om netop inddragelse og organisering af frivillig arbejdskraft. Så det er tydeligt, at den fælles opbakning fra hele regionens biblioteker, som projektet har haft, giver tilbage – ikke alene i form af det endelige produkt, men også i kraft af relevante spin offs og ideer fra workshops undervejs, som bliver til kurser dikteret direkte fra de deltagende bibliotekers medarbejdere. På centralbibliotekets hjemmeside kan du under ’projekter’ finde alt om klubben. Her ligger en manual til at oprette og arbejde med biblioteksklubber, skabeloner i publisher som frit kan bruges og vejledninger hertil.

Klubber, samarbejder og kompetence­ udvikling

Fakta I alt har 14 af regionens biblioteker deltaget aktivt i udviklingen af klubkoncepterne Hele gruppen af biblioteksledere fra regionen har støttet projektet. Der er været en arbejdende projektgruppe bestående af: Trine Lehmann, Glostrup Bibliotek Anne-Mette Kaare, Allerød Biblioteker Signe Langtved Pallisgaard, Gentofte Bibliotekerne Pauline Raffn, Fredensborg Bibliotekerne Amalie Ørum Hansen, Gentofte Centralbibliotek Projektet har desuden haft kvalificeret bistand fra designer Matthias Wohlert og konsulentbureaet Kontrabande (v. Søren Schultz Jørgensen). Styrelsen for Bibliotek og Medier har sammen med Gentofte Centralbibliotek finansieret projektet.

På længere sigt vil der være en oplagt mulighed for, at klubberne kan arbejde sammen. Bibliotekernes klubber kan koordinere deres tilbud og kunne indkøbe større arrangementer i fællesskab, som der ikke nødvendigvis ellers ville være ressourcer til. I de kommende klubsamarbejder kan bibliotekerne nå ud med tilbud over større geografiske områder, få flere besøgende og derved yde brugerne en meget mere attraktiv service. Regionen kan også i fællesskab drage nytte af de mange erfaringer med klubarbejdet, og dermed kan vi videreudvikle og kvalificere arbejdet med bibliotekernes mange netværks- og mødestedsfunktioner. Biblioteksklubkonceptet er med andre ord et forsøg på at skabe en sammenhæng mellem opbygning af en profitabel arrangementsvirksomhed og samtidig arbejde med socialt entreprenørskab, der kan skabe social værdi. Tanken om den aktive og bidragende bruger,

17


På med pilen, Palle! Af bibliotekar Tone Lunden, Hjørring Bibliotekerne og afdelingsleder Lotte Lykke Simonsen, Gentofte Bibliotekerne. Begge ”Palle-ambassadører” og biblioteksrepræsentanter i Hovedbestyrelsen for Palles Gavebod

Søde Randi (er blå og har ring i øret) Kloge Søge (den hvide med den brede mund) Stræberen Kuno (meget gul!) Ærlige Ophelia (er ret så pink og har klap for øjet) Musikalske JohnJohn (den lange grønne med 2 munde) Disse figurer møder man på forskellig vis på sitet, men også i det fysiske bibliotek i form af plakater, bogmærker, figurer, puffe o.l. Men klik lidt rundt og lyt til de sjove statements. De kan også være lidt frække! Vi har hørt fra nordiske kolleger at det er typisk dansk J Det er i det hele taget koblingen imellem det virtuelle univers og det fysiske bibliotek projektet bestræber sig meget på at fastholde og udvikle. Børnene bliver fanget af en aktivitet eller en figur på biblioteket og får lyst til at gå på opdagelse i den virtuelle verden. Eller børnene falder over Palles Gavebod på nettet og får at vide, at der sker noget spændende på det lokale bibliotek. I tillæg til dette er det jo også en fantastisk platform til at blive inspireret og også meget nemt at bestille de materialer man får lyst til at låne eller downloade. Der bliver derfor nu en periode hvor vi på bibliotekerne kommer til at hjælpe rigtig mange børn til at oprette en profil. Prøv selv, så kan du se hvor nemt det er at hjælpe! Hver kommune vælger en kalenderredaktør, der lægger lokalt stof ind i boden, så her kan man reklamere for aktiviteter og tilbud til målgruppen. Specielt ved Palles Gavebod er også, at i tillæg til hjemmesiden, der hele tiden bliver beriget og fornyet, så er der et helt særligt tema-univers. I sommer har der været et Grineflip-tema og resten af året er der følgende: Nørd, Skræk og Den anden verden. Temaerne for næste år er også allerede på plads i et samarbejde med Ramasjang Live. Og de ny temaredaktioner starter op her sidst i august

Den 16. august blev pilen fyret af og ramte lige midt i det nyeste fællesprojekt for børnebibliotekerne i hele Danmark, nemlig: pallesgavebod.dk Om vi har ramt plet er op til de 8-12 årige brugere at bedømme. Men foreløbige test og reaktioner på demosite og temasites lover godt! Hvor er det fantastisk, at omkring 90 børnebibliotekarer med god opbakning fra deres bagland har været med til at udvikle denne nye oplevelsesog inspirationsplatform. I tillæg kommer alle de børnebibliotekarer og bibliotekspersonale i øvrigt, der udstiller, leger, konkurrerer og i det hele taget gør Palleuniverset synligt for børnene. Og selvfølgelig samarbejdet med Copenhagen Bombay, der har givet drømmene form.

Gaveboden En meget meget alsidig gavebod må man sige! For her kan man komme ned i kloakkerne, blive hemmelig agent, følge abemanden på arbejde, få at vide hvor mange bladlus en mariehøne spiser på en dag, blive opdateret med nye spil, film, nyeste Bøgh Andersen, ja vi kan blive ved! Men har du ikke selv lyst til at kigge indenfor? Pallesgavebod.dk er Danmarks første nationale digitale børnebibliotek og dermed børnenes nye indgang til bibliotekernes fysiske og digitale tilbud. Alle kan bruge Palles Gavebod, men opretter man en profil, giver det endnu flere muligheder. Boden har forskellige medieindgange: — Bøger — Film — Musik — Spil — Internet — Mobil Boden er bemandet af seks meget forskellige medarbejdere, bedøm selv om de afspejler dem man møder i det fysiske bibliotek ;) Sportsmanden Thomas Larsen (den brune med pandebånd)

18


med at forberede blandt andet: Hår, Motor og Kæledyr. Der var så mange, både nye og ”gamle” redaktionsmedlemmer, der gerne ville deltage, at vi har oprettet venteliste. Et dejligt luksusproblem! Men vi har nu alligevel brug for en masse ambassadører, der brænder for at formidle gaveboden til alle de 8-12 årige, og det er jo blandt andet dig kære læser! Vi satser på at Palles Gavebod bliver et pletskud! Læs mere på: www.pallesgavebod.dk

19


Kært barn har mange navne Af bibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Centralbibliotek

Det hvirvler rundt i luften med forkortelser og mærkelige ord: DigiBib, EasyOpac, Ding, Ting, Databrønd, Arena, Summa, BibZoom, bibliotek.dk, DDB... – og det er vanskeligt at finde ud af, hvad der er hvad, hvordan de forskellige systemer forholder sig til hinanden og ikke mindst: Hvilket system skal man vælge. Dertil kommer netmusikken, e-bøgerne, de elektroniske lydbøger og licenserne, og det er en labyrint at finde ud af, hvordan de relaterer sig til de forskellige tilbud. Her er et forsøg på en pixi-udgave af en forklaring på de forskellige systemer, og dernæst en begrundelse for Gentofte Bibliotekernes valg af system. I store træk kan ovenstående deles i to grupper: Kataloger og fremvisningssystemer.

kataloger, der udelukkende omfatter netmusik, e-bøger, netlydbøger og elektroniske licenser. Ud fra et brugersynspunkt bør alle disse kataloger være en delmængde af Ting, Arena og Summa.

Fremvisningssystemer EasyOpac, Arena og Ding er fremvisningssystemer, der både bestemmer, hvordan data fra katalogerne og bibliotekernes lokalt frembragte web-sider præsenteres for brugerne. Det samme gør sig gældende med Summa, dog i en mere rudimentær form.

Danskernes Digitale Bibliotek(DDB) DDB er på nuværende tidspunkt nok mere en filosofi end en faktuel ydelse. DDB er hverken en katalog eller et fremvisningssystem, men en række forskellige services som kan lægges oven på katalogen. Eksempelvis et fælles virtuelt lånerregister eller brugerskabte data som anmeldelser, tags eller ratings.

Kataloger Arena, Summa, BibZoom (tidligere netmusik.dk/ DigiBib), Ting, e-bøger.dk, licens.dk, lydbøger.dk er alle kataloger i gammeldags forstand, forstået på den måde, at de indeholder søgbare bibliografiske oplysninger samt beholdningsoplysninger, og at der søges i de materialer som biblioteket stiller til rådighed, uanset om materialet er i elektronisk form eller i fast form. Ting, Arena og Summa er alle tre kataloger. Her kan det enkelte bibliotek se egen bestand samt licensbelagte tilbud, som biblioteket har købt og givet fjernadgang til samt indkøbte netlydbøger, e-bøger og netmusik. Det sidste kun, hvis biblioteket også har købt titlen i fysisk form. De 2,5 mio. tracks som i dag findes i netmusik.dk kan kun vises i katalogerne, når det er muligt at få metadata på disse tracks. Litteratursidens artikler og anbefalinger indgår også i katalogen. BibZoom, ebog.dk, netlydbog.dk licens.dk er

Hvorfor har Gentofte Bibliotekerne valgt Ting som fremtidig katalog? Der er to grunde til dette valg. Først og fremmest det formidlingsmæssige aspekt men i høj grad også det udviklingsmæssige. Ting kører på en OLS (Open Library Source) løsning, som betyder, at der er mulighed for at få indflydelse på udvikling af systemet samt at medvirke til denne udvikling. Søgning i Ting giver brugeren langt det bedste overblik over bibliotekets ressourcer, og søgeteknisk minder det om en google-søgning. Mens du skriver søgeordet, hjælper systemet dig med at stave og foreslå ord. Det er en praktisk funktion, hvis man er ude efter Tjechov, Solzjenitsyn eller andre forfattere, som det kan være vanskeligt at stave til. Ting, såvel som Easy-Opac, Arena og Summa benytter en facet-opbygning, der gør det let, enkelt

20


DigiBib og ligetil at søge i katalogen, selv for en utrænet benytter, og facetterne er medvirkende til, at søgningen hurtigt kan målrettes og præciseres, så man som bruger ikke ender med 4.047 poster, grupperet på en måde, som ikke er til at gennemskue. Prøv at gå ind på Ting (bibliotek.kk.dk) og søg på ”Den russiske sangerinde” og se, hvor mange oplysninger og søgemuligheder, du får i første visning eller søg på ”Afghanistan” og se, hvordan du hurtigt får mulighed for at vælge om det skal være historie, musik, Udenrigsministeriet, terrorisme, erindringer m.m. samtidig med, at det er koblet sammen med materialetype, sprog og udgivelsesår. Går du videre og klikker på Terrorisme får du et nyt sæt af muligheder: Historie, Osama bin Laden, Spændende bøger… som stadig kædes sammen med forfatter, sprog, materialetype og udgivelsesår. Folder du Spændende bøger ud kan du vælge mellem Islam, Samfundsforhold, CIA m.m. Gå ind og søg i Københavns eller Århus’ katalog og sammenlign søgeresultatet, med en tilsvarende søgning i egen base eller i bibliotek.dk. Så er det helt tydeligt, hvor brugervenligt og formidlingsorienteret, at Ting er, og hvorfor Gentofte Bibliotekerne har valgt det som fremtidigt katalog. Det udviklingsmæssige er også en parameter i valg af katalog, og her har vi valgt en OLS-baseret løsning, som betyder, at vi som Ting partner får direkte indflydelse på udviklingen, og at vi ikke er afhængig af en enkelt leverandør. I testperioden afprøver Gentofte både EasyOpac og Ding som cms-system, men fremvisningen kører uafhængigt af katalogen, så et hvilket som helst cms-system, der kan tilpasses Ting, vil kunne benyttes. Gentofte kører test hen over sommeren og efteråret, og er derefter klar til at implementere systemet.

EasyOpac Ding Databrønd Ting Arena Summa BibZoom DDB 21


Demoteket – dit undergrundsbibliotek Af bibliotekar og projektleder Hans-Henrik Skou, Københavns Biblioteker

Demoteket er unge kreative københavneres kanal ud til borgerne. Demoteket er borgernes mulighed for at følge med i byens unge avantgardes gøre og laden. Demoteket er et 2-årigt projekt med Københavns Biblioteker som platform. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Ideen er tyvstjålet fra Sverige, hvor det på nuværende tidspunkt er gået over i drift. I skrivende stund findes der ca. 80 demoteker Sverige over. I København nøjedes vi med seks. Vesterbro, Vigerslev, Jagtvej, Nørrebro, Blågården og Hovedbiblioteket. Udover den sædvanlige projektorganisation, er der denne gang været ansat en gruppe unge, i stillinger på syv timer om ugen. Det er dem, der er drivkraften i projektet. Gruppen er ansat på vanlig vis, med jobannoncer (Facebook var den mest effektive!), ansøgninger og samtalerunder. Fælles for dem der endeligt fik stillingen, er deres erfaring fra og med den kreative undergrund. De er vant til at afholde store og små events, de har udgivet musik, de tryller med grafik, tekst og web, de håndterer pressen hjemmevant. Alt sammen noget vi kan lære meget af.

De seks demoteker, har hvert sit stedsspecifikke og meget utraditionelle biblioteksmøbel, skabt af forskellige københavnske kunstnergrupper. Glæden ved de nye møbler har været divergerende blandt personalet på de implicerede biblioteker. Men vigtigst af alt – de virker og de skaber opsigt. Da de lige kom frem, tog flere på turne rundt i byen for at se møblerne (se møblerne: http://demoteket.dk/hvor/ og billeder fra ferniseringsturneen: http://www. flickr.com/photos/demoteket_dk/4499016817/in/ set-72157623669292363/).

Først inden for det sidste kvartal er ungegruppen og bibliotekargruppen begyndt at arbejde tæt sammen. Primært i planlægningen af efterårets events og workshops. Tidligere var det mere gensidig hjælp i forbindelse med praktisk afholdelse af events.

bl.a. små pladeselskaber, der automatisk sender os deres fineste udgivelser (masser af kassettebånd og vinylplader) og ligeså automatisk sender os en elektronisk faktura. Udover at kunstnerne der har materialer i Demoteket, bliver anmeldt i nyhedsbreve, så får de også

Indtil videre har vi siden 1. marts i år modtaget 883 eksemplarer i alt. Udlånet går fremragende og der er løbende fjernlån til resten af landet. Materialerne kommer ind i Demoteket på 2 måder. Enten er det de ansatte unge, der støver dem op ellers så afleverer/sender kunstnerne selv deres værker. Det eneste der skal være i orden, er en udfyldt kontrakt omhandlende ophavsrettigheder. Betaling er der udarbejdet standardpriser for, men de fleste indleverer materialerne som gaver. For at få sine værker i Demoteket, skal man være borger i København og være mellem 13 og 30 år (cirka). I forlængelse heraf, er der indgået aftaler med

22


muligheden for at komme ud og præsentere deres mangeartede produktioner ved vores events. Vi har holdt en åbningsfest, der præsentere demotekskunstnere fra kl. 16 til 05. Festen holdte vi sammen med Bolsjefabrikken, der også repræsenterer den kreative undergrund (se billeder fra åbningsfes­ ten: http://www.flickr.com/photos/demoteket_dk/ sets/72157623938529172/). Demoteket leverer også en anden type tilbagebetaling til undergrunden. Vi afholder workshops, selvfølgelig med gratis entre. Emnerne kan være mash-up animation, lav dit eget zine, lav dine egne stencils, circuit bending eller byg dit eget vj system (se billeder fra animationsworkshop: http://www.flickr.com/photos/demoteket_dk/ sets/72157623964530521/).

Vi var igen i år med på Roskilde Festivalen. Denne gang sammen med et mobilt musikstudie, hvor man efter endt indspilning, kunne få dygtige kunstnere til at designe et cover. Men det viste sig dog at musikerne helst selv ville lave deres covers (se billeder fra Roskilde Festivalen: http://www.flickr.com/photos/demoteket_dk/ sets/72157624331198095/). Projektet er et pilotprojekt og vores håb er, at det fortsætter i København med én ansat ung. Ydmygt satser vi selvfølgelig på at resten af Danmark åbner deres egne demoteker. Se mere på demoteket.dk.

23


eDag3 og bibliotekerne Af specialkonsulent John Nørskov Hansen, Gentofte Bibliotekerne

Regering, KL og Danske Regioner har vedtaget at afholde en eDag3 den 1. november 2010 under overskriften ”Nem adgang til det offentlige på nettet”. Formålet er at give borgerne en mere effektiv og fleksibel service og betjening på nettet. eDag3 skal understøtte regeringens e2012-mål om at ”senest i 2012 skal relevant skriftlig information mellem virksomheder, borgere og den offentlige sektor kunne foregå digitalt”. eDag3 har 3 målsætninger, som offentlige myndigheder skal leve op til fra 1. november 2010: • Alle bogerrettede selvbetjeningsløsninger med national udbredelse, hvor der er behov for sikker identifikation, skal alene anvende NemLog-in med digital signatur. • Alle borgerrettede selvbetjeningsløsninger med national udbredelse skal integreres visuelt i borgerportalen. • Alle myndigheder kan kontaktes og svare via dokumentboksen, og alle myndigheder skal afsende relevante masseforsendelser via dokumentboksen til tilsluttede borgere og virksomheder.

kampagner tillægger bibliotekerne en væsentlig og positiv rolle i at brede informationer ud til borgerne, så de faktisk anvender de digitale løsninger, det offentlige stiller til rådighed. Styrelsen for Bibliotek og Medier har på styrel­ sesniveau fastslået bibliotekernes centrale rolle i forbindelse med borgernes indsats i forhold til offentlig digital information og selvbetjeningsydelser. Det afgørende i forhold til borgerne er naturligvis det enkelte bibliotekers indsats, og her er de digitale kontaktpersoner centrale aktører. Alle kommunale biblioteker har en digital kontaktperson der i forbindelse med bl.a. større kampagner modtager og formidler informationerne fra f.eks. IT- og Telestyrelsen og tager initiativ til lokale aktiviteter i forlængelse heraf. Det kan imidlertid være en udfordring, at få et overblik over kampagnes forskellige elementer og koordineret forventningerne. Derfor inviteres alle digitale kontaktpersoner i landet til et fælles netværksmøde i Vejle den 15. september 2010, hvor centralbibliotekerne i samarbejde med IT-og Telestyrelsen vil introducere til eDag3, herunder hvad IT- og Telestyrelsen leverer, og hvilke opgaver bibliotekerne forventes at løfte. På netværksmødet vil kampagneplan og kampagnemateriale ligeledes blive præsenteret, så regionens biblioteker kan inkorporere den nationale i de lokale aktiviteter Dagen er også en god mulighed for at erfaringsudveksle med andre kommuner både regionalt og nationalt, og er der behov for et regionalt fællesmøde senere, tager centralbiblioteket gerne initiativ til det. Se eventuelt mere om eDag 3 på http://www.itst. dk/politik-og-strategi/edag3-kampagnen.

I år er der et særligt fokus på NemID og offentlig digital signatur. Kampagnen er allerede sat i gang med intro tv-spot på de største kommercielle TVkanaler samt i de landsdækkende aviser. Desuden kan man på kampagnesiden www.nemid.info finde de vigtigste informationer og budskaber skrevet i et let tilgængeligt sprog. Kampagner og oplysning kan imidlertid ikke gøre det alene. De skal følges op af mere direkte information og undervisning. Og det er her bibliotekerne kommer ind i billedet. Tilbagemeldingen fra IT- og Telestyrelsen og andre parter på tidligere

24


Husker du ”Det er godt nok smart”-kampagnen fra 2005 med Søren Fauli og Lars Bom som frontfigurer?

25


Nye faglige profiler! Navn: Jens Steen Andersen Funktion: Bibliotekschef Arbejdsplads: Københavns Hovedbibliotek

Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæs­ sige baggrund? Jeg kommer fra et job som administrationschef i Københavns Biblioteker, hvor jeg havde det daglige ansvar for sekretariatsfunktionerne og de forskellige produktionsafdelinger der er tilknyttet Københavns Biblioteker – i alt ca. 60 ansatte. Til arbejdet hørte også ansvaret for indkøb af materialer, licenser, lydavisproduktion, udvikling af nye digitale tilbud, gennemførelse af arbejdsgangsanalyser og effektiviseringer, herunder indførelse af Lean-principper i de københavnske biblioteker. Tidligere har jeg arbejdet i Finanstilsynet, i et privat konsulentfirma og som chef for kultur, trafik og miljøområdet i Østerbro Bydel. Jeg er uddannet cand.scient.adm., Forvaltningsuddannelsen, fra Roskilde Universitetscenter.

Hvad har overrasket dig mest – både posi­ tivt og negativt ? Positivt, personalets modtagelse af mig og deres engagement. Det er herligt og giver afgjort noget at leve op til. Og så er jeg glædelig overrasket over den enorme guldgrube der er repræsenteret i materialesamlingen og de virtuelle ressourcer – det skal bruges. Negativt, at bygningen og indretningen er så enormt nedslidt og stedet er meget traditionelt indrettet. Vi skal til at eksperimentere meget mere med helt nye design- og indretningsudtryk.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed ? Lægge vægt på leadership og strategiudvikling, skære ”støjen” væk og fokusere på udvalgte områder. Sikre at vi ”har travlt med det rigtige”, holde tempoet oppe, skabe økonomisk råderum til forandring. Og gå fra mødefællesskaber til handlefællesskaber, sikre udstrakt internt frihed og råderum – så længe linien følges og der skabes resultater.

Hvorfor har du valgt at søge udfordringen som bibliotekschef? Jeg har drømme om og en helt klar tro på at vi sammen, inden for det nærmeste år, løfter Københavns Hovedbibliotek både som bydækkende bibliotekstilbud og som en markant og synlig kulturinstitution i København. Vi sætter fokus på en gennemgribende modernisering, ombygning og nyindretning af Hovedbiblioteket - ”åbner biblioteket”. Vi sætter også ekstra fokus på formidling af viden, vores position som kulturbærer, videninstitution og public-service institution, og ikke mindst sætter vi ekstra fokus på at yde kvalitet, service og faglig professionalisme. Det bliver super godt og sjovt.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Bibliotekerne skal komme ud af vanetænkningen, tage flere chancer, provokere, være mere udfarende og synlige. Og så skal vi give mere plads til andre fagligheder og professioner. Faglig diversitet fremmer innovationskraften. Det vil med garanti berige bibliotekerne, de ansatte, vores tilbud og vores eksistensgrundlag – borgerne og kunderne i butikken.

26


hæve overliggeren, så borgerne hele tiden får lidt mere med end det, de forventede: en lille overraskelse i dagligdagen, en sansemættet kvalitetsoplevelse eller et møde med andre mennesker og meninger, som overgår, hvad man får ud af at sidde foran ”tossen” derhjemme. Og så skal vi sige det højt! Kommunikere og formidle både hvem vi er og hvad folk kan bruge os til - på en åben og professionel måde.

Navn: Linda Klingenberg Funktion: Bibliotekschef Arbejdsplads: Herlev Bibliotekerne

Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæs­ sige baggrund?

Hvad har overrasket dig mest – både posi­ tivt og negativt?

Cand.scient.bibl og et mastermodul i kommunikation ved Københavns Universitet.Tidligere uddannelse er et bifag og ½ hovedfag i dansk ved Københavns Universitet

Hvor meget udfordringerne og opgaverne på det enkelte bibliotek ligner hinanden til trods for at det er vidt forskellige kommuner, man referer til. Jeg ved ikke om der findes en særlig bibliotekarisk ånd eller hvad…?

Hvorfor har du valgt at søge udfordringen som bibliotekschef?

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed?

Jeg brænder for tanken om den lige og demokratiske tilgang til viden og kultur og har mange idéer og visioner for fremtidens biblioteker. Folkebibliotekerne er i en klemt situation, og vi skal virkelig kridte skoene omkring at finde vores ståsted og udarbejde en klar profil, som vi skal gøre rigtig meget ud af at kommunikere til borgere og politikere. Vi skal være bevidste om, hvilken rolle biblioteket spiller i lige netop det samfund, det lokalområde og den tid, vi lever i nu og her. Det drejer sig f.eks. om, at afsøge lokalbefolkningens behov – ikke ved at spørge om de vil have mere af det, vi hidtil har tilbudt dem, men gennem en analyse af folks hverdag. Vi skal have fingeren på pulsen, så vi kan opfylde de aktuelle behov for viden og oplevelser – dvs. både de digitale, de kulturelle og de mere praktiske: er behovet, at biblioteket har døgnåbent, så må vi forholde os til det. Vi skal kunne ”sælge os selv” selvom vi er betalt af stat og kommune – eller måske netop derfor, skal vi hele tiden kunne vise vores berettigelse. Med vores faglighed og seriøsitet skal vi sikre, at enhver berøring med biblioteket bidrager til at

Min styrke er nok især, at jeg stadig evner at se biblioteket udefra – altså til en vis grad at have brugerbrillen på. Så kombinationen af ledelsesmæssige og kommunikationsfaglige kvalifikationer er et godt afsæt for både prioritering af indsatsområder og markedsføringen af dem.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Jeg kunne godt tænke mig, at vi udnyttede mulighederne i den markante bygning, som Herlev Bibliotek er, så det store biblioteksrum blev et moderne formidlings- og oplevelsesrum i respekt for den flotte bygning og med inddragelse af arealerne udenfor. Så vil jeg gerne have en mere markant markedsføring og kommunikation – også via digitale medier. Og så vil jeg inddrage og knytte borgerne til biblioteket i interessegrupper. Så vi er i gang med en skærpelse af profilen i tre spændende projekter, der handler om kommunikation, formidling af og i det fysiske rum og så at se på og udbygge vores kompetencer i forhold til de opgaver, der venter i fremtiden.

27


Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo (ansvarshavende redaktør), Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.dk Udviklingschef Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, rkc@hvidovre.dk Udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne, sgl@gentofte.dk Bibliotekschef Lise Kann, Fredensborg Bibliotekerne, lika@fredensborg.dk Afdelingsleder Tina Pihl, Frederiksberg Kommunes Biblioteker, tipi01@frederiksberg.dk Stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk Næste nummer udkommer december 2010. Layout: boldings.dk ISSN 1603-7219

Bib*Forum nr. 3 2010  

Fagblad for bibliotekerne i Region Hovedstaden

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you