18 | insight 21 | MAJ 2013
PV Boost-projektet har til formål at øge kommuners og boligselskabers brug af solceller. Projektet demonstrerer en række løsninger med fokus på de arkitektoniske, funktionelle og økonomiske muligheder ved brugen af solceller. Kommuner, der udfører demonstrationsprojekterne, får 20 procent af anlægsudgifterne dækket gennem projektet.
Solceller giver skolebygning arkitektonisk karakter I PV Boost-projektet Vibeengskolen i Haslev har arkitekterne gjort solceller og andre bæredygtige tiltag til en del af arkitekturen. Af Maj Marie Carlsen
D
a tegnestuen Arkitema i 2010 deltog i konkurrencen om at tegne en ny tresporet folkeskole i Haslev, var en af grundtankerne bag projektet, at de bæredygtige tiltag, som konkurrrenceprogrammet foreskrev, skulle integreres som en del af bygningen. Tegnestuen vandt konkurrencen, og skolen er i dag under opførelse. Og grundtanken gælder stadig: ”I konkurrenceprogrammet for skolen stod der, at bygningen skulle være lavenergiklasse 1. Det har betydet, at vi har indarbejdet en række bæredygtige tiltag, som vi har haft fokus på at integrere i arkitekturen,” fortæller projektleder og arkitekt Susanne Andersen og fortsætter: ”De bæredygtige tiltag som eksempelvis solcellerne på taget er med til at eksponere skolens bæredygtighedsprofil og give bygningen karakter.” Takket tag fremmer brugen af solceller Et af bygningens mest markante træk er det takkede tag, der danner gavllignende motiver i facaderne og skaber varierede rum inde i bygningen. Og tagets form er netop et af de steder, hvor arkitekterne har tænkt bæredygtighed ind i arkitekturen.
”Ved at designe taget som en række af knækkede tagflader, skaber vi nogle taghældninger, hvor vi bedre kan udnytte solcellernes ydeevne i forhold til, hvis vi monterede dem på et fladt tag,” forklarer Susanne Andersen. For ligeledes at sikre optimal udnyttelse af solcellerne er de placeret på tagets sydvendte tagflader. På nordvendte tagflader er der ovenlysvinduer, og hele taget er beklædt med sedum. Ovenlysvinduerne og sedumen bidrager også til bygningens bæredygtige profil, fordi ovenlysvinduerne sparer el til belysning, mens sedumen blandt andet optager CO2 fra luften og køler i varme perioder. Solcelleløsning forener teknik og æstetik Vibeengskolen ligger i et kuperet landskab, hvilket betyder, at tagets solceller er synlige, når man befinder sig visse steder i terrænet. Derfor var det vigtigt for arkitekterne at finde en æstetisk måde at integrere solcellerne i tagets arkitektur. ”Vi har valgt at bruge monokrystallinske solceller, der har et mørkt og ensartet udtryk, som vi synes passer fint til det omkringliggende sedumtags bløde struktur og foranderlige grønne nuancer. Solcellerne er monteret på sort tagpap, som giver solcellerne en
diskret baggrund og får dem til at fremstå homogent,” forklarer Susanne Andersen. Også de tekniske løsninger er overvejet grundigt. El-ingeniør Tom Prini Nielsen fra Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, der er ingeniører på projektet, fortæller: ”Da vi skulle finde frem til den bedste måde at montere solcellerne på taget, var det vigtigt for os at finde en løsning, der ikke gennembryder tagdækningen, da dette øger risikoen for utætheder og skader i tagkonstruktionen.” Løsningen blev et system, hvor solcellerne er monteret på aluminiumsprofiler, der er påklæbet direkte på tagpappen. Solcellerne ligger plant med taget 10 centimeter over tagpappen.
”Solcellerne har påvirket tagets hældninger, men de har ikke dikteret formen. Hvis man arbejder med stejlere taghældninger, der optimerer effekten af solcellerne, skal man huske at tænke dette sammen med, at større taghældninger og lofter til kip også betyder højere til loftet og dermed flere kubikmeter, der skal opvarmes.” Derfor råder Susanne Andersen også andre bygherrer og arkitekter, der ønsker at arbejde med solceller i arkitekturen til tidligst muligt at starte overvejelser om, hvilke bæredygtige tiltag, man vil arbejde med, og hvordan de kan tænkes sammen.
Bæredygtige tiltag skal tænkes sammen Tom Prini Nielsen fortæller, at en vigtig opgave har været at finde den optimale placering af solcellerne, så de har størst mulig effekt. Skolens tagflader hælder mellem 9 og 30 grader. Den optimale hældning for solceller er mellem 30 og 40 grader. Dette kompenserer man, ifølge Tom Primi Nielsen, for ved at montere flere solceller, der opvejer den effekt, man mister ved de lavere taghældninger. Om samspillet mellem tagets hældning og solcellerne fortæller Susanne Andersen:
Det siger partnere om Gate 21... Lene Wagner Hartmann
Brian Vad Mathiesen
Klimakoordinator Furesø Kommune
Lektor, Ph.d. i Energiplanlægning ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
Hvilket udbytte har Furesø Kommune af partnerskabet i Gate 21?
Hvilket udbytte har Aalborg Universitet af partnerskabet i Gate 21?
Vi får mulighed for at komme med i projekter, der giver resultater her og nu. Projektet PV Boost er eksempelvis et projekt, vi er meget glade for at være med i, da det bidrager med viden fra virksomheder og institutioner, samt direkte finansiering.
Som forskningsinstitution arbejder AAU hele tiden for at finde løsninger på problemer, der eksisterer ude i samfundet. Vi er derfor glade for samarbejdet med de partnere og projekter, vi er involveret i, hvor vi som videnspartner kan se, at vi i mange projekter kan bidrage med at kvalificere problemløsningen.
Vi har også oplevet, at når vi ikke er med i et projekt og kun er med på sidelinjen, så har vi stadig kunnet deltage i gode konferencer og netværksmøder. Selv om vi kun deltager på sidelinjen i Formel M, så har projektledelsen været meget åbne over for ideer fra os. Vi mener, at man får det ud af Gate 21, som man putter ind. Der hvor man kommer med et indspark, der får man noget tilbage.
Projekterne giver os samtidig mulighed for at samle virkelighedsnær viden ind til vores forskning. Vi ser derfor frem til at indgå i fremtidige projekter og projektudviklingsforløb, både i relation til AAU Cph og Statens Byggeforskningsinstitut. Vi ser blandt andet også frem til at arbejde mere med ressourcer og bæredygtig byudvikling i Gate 21’s projekter.