9. ANBEFALINGER TIL POLITISK HANDLING Denne hvidbog viser med al tydelighed, at trafikstøjen fra vores veje har en negativ indflydelse på vores livskvalitet, helbred og samfund. De videnskabelige beviser for de negative effekter taler deres eget sprog – og de råber på handling nu. Vi kan ikke med sikkerhed sige hvor mange danskere, der i øjeblikket er plaget af trafikstøj, men alt tyder på, at over 1,3 million danskere bliver generet af støj fra trafikken i deres hverdag, og tallet er ikke faldende. WHO har erklæret støj som en af de største miljørisici for helbredet i Europa. Trafikstøjens negative effekter på mennesker og samfund taler også sit klare sprog; mange sunde leve- og produktionsår går tabt som resultat af høje støjniveauer, og samfundsøkonomiske beregninger anslår, at trafikstøj årligt koster samfundet mange milliarder kroner. Alene i Region Hovedstaden udgjorde omkostningerne grundet trafikstøj cirka 2,4 milliarder kroner i 2014. Heldigvis findes der allerede redskaber til at begrænse gener og sundhedseffekter fra trafikstøj. I Danmark har vi gennem de seneste 25 år gennemført flere støjdæmpende og -reducerende indsatser langs landets trafikerede veje. Men uanset indsatsernes omfang er der fortsat over 720.000 boliger, som påvirkes af trafikstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Opgaven er derfor langt fra løst. Spørgsmålet er nu, hvor meget støj vi som samfund vil tillade at udsætte hinanden for? I Danmark er de politiske målsætninger på o mrådet ikke tydelige, og indsatsen er på nuværende tids punkt begrænset. Siden 2014 har der ikke været afsat statslige midler eller puljer til at afhjælpe det eksisterende problem med trafikstøj, på nær en række særbevillinger til udvalgte projekter. Man kan håbe på, at en kommende infrastrukturplan for Danmark vil skabe bedre og mere stabile rammer for den nationale indsats mod trafikstøj, og gerne med et fokus som omfatter mere end motorvejene. Som det fremgår af hvidbogens forrige kapitler, mangler der i det hele taget både visioner og økonomi på støjområdet i Danmark både på statsligt såvel som kommunalt niveau. Denne hvidbog fremhæver, at EU er lykkedes med at få sat fokus på udfordringerne med støj fra trafikken, blandt andet gennem et direktiv om støjkortlægning. Men direktivet er ikke blevet fulgt op med forpligtende EU-lovgivning, der konkret kan påvirke trafikstøj niveauet i Europa. Derfor anbefaler hvidbogen, at vi fra dansk side også arbejder for at påvirke reguleringen i EU.
99 50
De samfundsmæssige og menneskelige omkostninger ved trafikstøj er af en sådan karakter, at det er nødvendigt, at problemet bliver prioriteret økonomisk og politisk højt både i Danmark og EU. Prioriteres finansieringer og indsatser rigtigt, langsigtet og mærkbart, vil det have den nødvendige effekt på vores samfund, miljø og livskvalitet. I mange tilfælde vil en indsats mod støj kunne kobles med andre aktuelle samfundsudfordringer som eksempelvis trafiksikker hed, sundhed, trængsel, mobilitet, luftforurening, klima og forbedringer af det byggede miljø. Er vi kreative og ambitiøse nok, findes der mange spændende løsninger, som kan bringes i spil og føre til mindre støj, der hvor vi bor, færdes og opholder os. Situationen i dag viser, at støjbekæmpelse ikke kommer af sig selv, og at barriererne er store. Mange af teknologierne er investeringstunge og omfattende, innovationsindsatsen på området er begrænset, beslutningerne er langsigtede, og det er ofte ikke dem, som betaler regningen, der får gavn af fordelene. De støjramte borgeres muligheder for selv at gøre en indsats er også begrænsede samtidig med, at trafikanternes incitament til at reducere deres støj udledning ikke eksisterer, også selvom de i praksis kan være støjramte i deres egen bolig. Med udgangspunkt i den store udfordring anbefaler vi politisk handling på følgende syv punkter:
#1 Formulering af en ny national trafikstøj strategi. En strategi som indeholder flere konkrete
og forpligtigende mål for den statslige og kommunale indsats, understøttet med puljer og andre økonomiske virkemidler. Det seneste statslige bud på en samlet vejstøjstrategi er fra 2003. Den blev evalueret og revideret i 2010, men siden er der ikke sket noget. Det er på tide, at strategien opdateres, så den indeholder konkrete og forpligtende tiltag og mål baseret på den seneste viden og teknologi. Som udgangspunkt bør man fra statens side have en målsætning om, at alle borgere skal beskyttes mod sundhedsskadelige støjniveauer i og ved deres bolig. Et forpligtigende mål, hvor man optimerer indsatserne undervejs for at nå målet. En ny national trafikstøjstrategi bør formuleres i dialog med regionerne og kommunerne for at sikre realistiske mål og aktuelle tiltag. Strategien skal tage udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, så blandt andet klima og miljø inddrages.
