MASKINBESKÆRING
er systemet ikke anderledes end ved manuel beskæring. - Træer, som vokser for kraftigt, bliver rodbeskåret. Så enkelt er det. Til gengæld er der generelt kommet mere styr på væksten i træerne med den mekaniske beskæring. En forudsætning for at have held med mekanisk beskæring er at kende sine træer og agere efter træernes reaktion på behandlingen. Man må gøre sig sine egne erfaringer, lyder konklusionen fra Ejvin Straarup. n
MASKINBESKÅRNE TRÆER – Formen på de maskinbeskårne træer gør dem godt egnede til mekanisk udtynding. Så umiddelbart før blomstring bliver der travlt med maskinbeskæring efterfulgt af mekanisk udtynding. - Tværtimod, gælder det om at have et solidt støttesystem. Træerne fylder jo pladsen ud – også i toppen. Så støttesystemet skal simpelt hen være gearet til mere tyngde i den øverste del af træet, forklarer Ejvin Straarup, der mener, at frugtkvaliteten har været ligeså god som ved manuel beskæring. - Det er også blevet sagt, at frugterne bliver mindre ved metoden. Selvom det er knapt så
EJVIN STRAARUP – Man skal kende sine træer og agere efter træernes reaktioner for at have held med mekanisk beskæring, mener Ejvin Straarup.
meget som før, giver Jonagold dog stadig en del store frugter i systemet. Gødskning og rodbeskæring Ejvin Straarup bladgødsker en del med mikronæringsstoffer særligt i forårsperioden. I sæsonen står der hyppige calciumsprøjtninger på programmet. - Det er ikke noget nyt. Jeg har heller ikke ændret på gødningstilførslen. Om foråret giver jeg som standard 30 kilo kvælstof. Bladprøver viste højt indhold af kali i 2012, så måske vil jeg ikke give 100 kilo kali i 2013, som jeg plejer, forklarer Ejvin, der alligevel overvejer, om det høje udbytteniveau taler for en fortsat relativ høj tilførsel af kali. Når det gælder strategien for rodbeskæring,
TILBAGEKLIPNING - Selve topskuddet og de øvrige skud i toppen klippes tilbage med maskine i marts. Dette betyder ikke bare én, men flere safttrækkere i toppen af træet, hvilket sikkert er medvirkende årsag til en roligere vækst i resten af træet.
Skurvfri æbler med ny GMO-teknik Æbler uden skurv og jordbær uden gråskimmel. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre kan det blive fremtiden, hvis det lykkes forskerne at anvende en ny GMOteknik. Teknikken hedder cisgenese, og den går ud på, at man indsplejser et gen fra en anden plante af samme eller nærtbeslægtet art. Gala uden skurv På universitetet i Wageningen i Holland er forskerne godt i gang med at udvikle cisgene æbletræer af sorten Gala. De har isoleret resistensgen fra paradisæble, og indsplejset genet i Gala, så træerne bliver resistente overfor æbleskurv. Det samme gen kunne godt krydses ind i æbler ved helt traditionel forædling, men så tager
metoden 50-80 år for at nå et brugbart resultat, fordi en række uønskede gener bliver ført med over. Det kræver efterfølgende en række tilbagekrydsninger. Med cisgen teknik tager det kun fem til otte år at lave en skurvresistent æblesort. De hollandske forskere arbejder også med cisgene jordbær, der er modstandsdygtige over for gråskimmel og med cisgene kartofler, der er resistente over for skurv. Perspektiverne i metoden er store, idet resistens mod alvorlige sygdomme vil resulterer i et lavere forbrug af pesticider, der igen vil føre til færre pesticidrester i produkterne.
Kilde: www.wageningenur.nl.
GALA – Hollandske forskere arbejder med ny GMO-teknik for at gøre æblesorten Gala resistent for skurv.
FRUGT & GRØNT APRIL 2013 9