1 minute read

Velkomst fra elevrådet

Next Article
Fællesskab

Fællesskab

Vi glæder os helt utroligt meget til at tage godt imod en masse nye 1.g’ere efter sommerferien og til at vise jer alt det fede ved at gå på lige præcis Gammel Hellerup Gymnasium.

At begynde i gymnasiet kan være overvældende, da et nyt kapitel i ens liv begynder. Man danner nye relationer, udvikler sig socialt og fagligt, møder nye kammerater og ikke mindst, vænner sig til alt, hvad det indebærer at gå på et gymnasium.

Advertisement

På GHG vægter vi introdagene højt og har derfor et enormt engageret tutorteam, der allerede fra første dag står klar til at tage imod jer. De er spændte på at møde jer - nok lige så spændte som jer!

Her på GHG arbejder både elever, lærere og ansatte efter kerneværdierne: fællesskab, faglighed og mangfoldighed. Vi tror på, at et stærkt fælleskab på tværs af årgangene med plads til alle skaber et stærkt rum for læring og et højt fagligt niveau.

Vi har et hårdtarbejdende elevråd bestående af to elever fra hver klasse. Cirka en gang om måneden mødes elevrådet, og ved møderne drøfter vi sociale aktiviteter, faglighed, miljø, tiltag og meget mere på tværs af klasser og årgange. Til møderne foregår både gode diskussioner, vigtige meningsudvekslinger og generelt gode dialoger. Elevrådet fungerer som elevernes stemme, som i et godt samarbejde med ledelsen er med til at danne den skole, vi ønsker. Vi får undervejs en masse hjælp og input fra skolens mange udvalg. Blandt andet traditionsudvalget, festudvalget, UNESCO-udvalget osv. På GHG bliver idéerne hørt og gjort til en virkelighed, hvis man har lyst til at være med.

Ida og Villum, elevrådsformænd på GHG

5

This article is from: