3 minute read

Mangfoldighed

Next Article
Idræt på GHG

Idræt på GHG

ET STORT GYMNASIUM MED PLADS TIL FORSKELLIGHED

Vi er et stort gymnasium, og der er ikke én bestemt kultur eller norm, som hersker blandt vores elever. Som elev på Gammel Hellerup Gymnasium bliver du en del af det store fællesskab på gymnasiet, men samtidig er der en mangfoldig vifte af mindre fællesskaber på skolen hvor du kan få venner på tværs af klasser og årgange

Advertisement

Mangfoldighed

Forskellighed er en styrke

Mangfoldighed på GHG betyder, at vi ser forskellighed blandt eleverne som en styrke, vi værdsætter og udvikler.

36 36 36

MANGFOLDIGHED PÅ GHG

Geografisk ligger gymnasiet tæt på grænsen mellem København og Gentofte. Det betyder, at GHG traditionelt har tiltrukket forskellige elever fra begge kommuner og omegnskommunerne. En mangfoldighed, der altid er blevet opfattet som en gevinst og styrke for gymnasiet. Mangfoldighed på GHG kan være alt fra din kulturelle baggrund, dine socioøkonomiske forhold eller forskellighed i dine interesser.

SOCIALE AKTIVITETER FOR ALLE

Fællesskab på tværs af årgange og klasser er vigtigt på GHG. Det betyder bl.a., at der ikke er én type elever, der sætter dagsordenen for hvilke sociale aktiviteter, der er populære på skolen, eller hvilke typer fester, der skal holdes. Du kan også deltage i en lang række udvalg og sociale aktiviteter såsom brætspilsklub, eftermiddagsidræt, kor, nødhjælpsudvalg og meget andet. Det kan du læse mere om på side 34 og 35.

UDSYN, ÅBENHED OG RESPEKT

GHG’s fokus på mangfoldighed bygger på grundlæggende værdier om åbenhed, tolerance og gensidig respekt i forhold til samfundet og andre mennesker. Vi ønsker, at du som elev inspireres til at være åben og nysgerrig over for omverdenen og samfundet omkring dig. Det betyder bl.a. muligheder for ekskursioner og studierejser, som du kan læse mere om på side 28 og 29. Vi ønsker, at du mødes med tolerance og respekt fra alle andre elever og ansatte på GHG, og at du selv behandler andre på samme måde. Dette betyder bl.a., at skolen har meget vide rammer for mangfoldighed, men samtidig faste principper om, at du som elev skal behandle andre respektfuldt. Her kan bl.a. nævnes følgende fokusområder:

DIGITAL DANNELSE

Digital dannelse handler bl.a. om, hvordan man passer på sig selv og andre online. Digital dannelse et centralt emne i undervisningen og gennem besøg af Center for Digital Dannelse og ander eksperter. Skolen slår hårdt ned på mobning online såvel som offline. Derudover er der i vid udstrækning mobilfri undervisning på GHG.

SEX OG GRÆNSER

Vi har fokus på at lære unge om egne og andres seksualitet og grænser, bl.a. gennem et obligatorisk besøg fra ’Sex og Samfund’, kampagner om sprog og sexisme og anonym sundhedspleje.

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED

På GHG har vi fokus på ansvar for klima, bæredygtighed og grøn omstilling. Bl.a. arbejder vi med affaldssortering, et grønnere skolemiljø og mange andre indsatser, der udvikles i samarbejde mellem elever og ansatte.

SUNDHED

På skolen har vi bl.a. en sundhedsplejerske fra Gentofte Kommune tilknyttet med anonym rådgivning. Vi arbejder målrettet med søvnforløb i alle klasser, og kan yde hjælp ved alt fra problemer som mobning til misbrug. Skolen er røg- og snusfri i hele skoletiden.

Alkohol skal ikke være en nødvendig del af fællesskabet for unge. Dette er øget indsatsområde på GHG, med fokus på endnu flere alkoholfrie sociale aktiviteter, alkoholmeter og alkoholfrie drikkevarer til fester og øget dialog med eleverne omkring alkolkultur.

DIALOG OG DANNELSE

Gennem en sund dialogkultur vokser elevdemokrati, respekt for medmennesker, ansvar for fællesskabet og for fagligheden. Vi ønsker ligeledes en god dialog gennem forældresamarbejde, hvor forældre bl.a. kan sparre med skolens studievejledere og deltage til forældremøder på skolen om alkohol og trivsel.

37

This article is from: