GAFFA marts 2013 by GAFFA

skandinaviens #1 musikmagasin

MADS LANGER Nu er den her. Succesen.

NICK CAVE

“F r y gt en f o r , at j eg v i l la v e en d å rl i g p lade , er der alt i d . ”

LABELPROFIL: DISCO:WA X Pladesels k ab med v æ k s t f i re å r i t r æ k . Tager d u gas på mig?

Vinnie who M u s i k , F el i x B a u mgar t ner o g X Fa c t o r . M ø d d i sK o w u nder k i nd N i els B agge .

marts 2013 gratis

RASMUS WALTER “Jeg o p le v er de t s o m e t p r i v i leg i u m at f å lov t i l at s t ar t e f o rfra en gang t i l . ”

The william blakes “M u s i k bran c h en bl i v er i k k e s o m f ø r , sl u t, p u n kt u m . ”

TEMA: Vild med vinyl M o r t en mangler k u n 5 0 b o o t leg u dg i v elser med D e p e c h e M o de , s å er saml i ngen k o m p le t.

+++

EP-BOOM Nyt liv til h o lde p u n kt e t mellem s i ngle o g alb u m .

L a u ra M v u la , Rhye, W o k en Trees .

103

ANMELDELSER Danmarks Største og bedste anmeldelsessektion

– du fortjener at få noget tilbage!

VETO point break

Nyt album ude nu! veto.sonymusicshop.dk

DANMARKS TURNÈ

KIDS & DRUNKS TOUR

APR APR APR APR APR APR APR APR

04 ¬ 05 ¬ 06 ¬ 13 ¬ 19 ¬ 25 ¬ 26 ¬ 27 ¬

KULTURMASKINEN / ODENSE KULLISSELAGERET / HORSENS HARDERS / SVENBORG KØB OFFICIELT MERCHANDISE PÅ TEMPLET / LYNGBY PUMPEHUSET / KØBENHAVN VERSHUSET / NÆSTVED VOXHALL / AARHUS STUDENTERHUSET / AALBORG TARGETSHOP.DK/THELAVA

NYT ALBUM UDE 1. OKTOBER

Køb billetter på: www.thelava.dk/tour LTD. CD / CD / LP / DD

THELAVA.DK • TARGETRECORDS.DK • VOLCANO.NU

21. februar -

Borgerforeningen, Svenborg

22. februar -

Værket, Randers

23. februar -

Det Musiske Hus, Frederikshavn

28. februar -

Bygningen, Vejle

01. marts

Gimle, Roskilde

02. marts

Bygningen, Køge

08. marts

Templet, Lyngby

09. marts

Vershuset, Næstved

14. marts

Sønderborghus, Sønderborg

15. marts

Voxhall, Aarhus

16. marts

Pumpehuset, København

Køb billetter på: www.vetonet.dk/tour KIDS & DRUNKS TOUR

SEP 22 OKT 25 OKT 26 OKT 27 NOV 02 NOV 03 NOV 08 NOV 09 NOV 10 NOV 16 NOV 17

¬ ¬ ¬ ¬ ¬ ¬ ¬ ¬ ¬ ¬ ¬

REEPERBAHN FESTIVAL / HAMBURG / DE GIMLE / ROSKILDE / DK BYGNINGEN / VEJLE / DK VEGA / KØBENHAVN / DK SKRÅEN / AALBORG / DK FERMATEN / HERNING / DK TRAIN / AARHUS C / DK SØNDERBORGHUS / SØNDERBORG / DK TOBAKKEN / ESBJERG / DK POSTEN / ODENSE C / DK STARS / VORDINGBORG / DK

VETO har valgt Sekuoia og Slowolf som opvarmningsband til deres tour The Floor is Made of Lava søger stadig på

www.royalbeer.tv

indhold marts 2013

Løst:

20 Spot

Mød Laura Mvula, Rhye og Woken Trees

26 Mads Langer

Sympatisk sangskriver klar til det store gennembrud

30 Nick Cave

På pub med mestersangskriveren

32 Vinylsamler

En stak Depecje Mode-vinyler højere end datteren

34 Vinnie Who

Disko-alkymisten vender tilbage

36 Ep’en er tilbage

En lille bekendt er populær som aldrig før

38 The William Blakes

Længste albumpause indtil videre

“Man kan sgu godt blive lidt træt af at feste hele tiden.” Winnie Who SIDE 34

40 Albumprofil: disco:wax

Portræt af de selvgjorte pladeselskabsbosser

42 Rasmus Walter

Succes fortsætter på dansk

98 Finale

Tobias Dybvad

Fast:

07 INTRO 61 ANMELDELSER 80 DEMO 83 LIVE

Anbefalinger, interviews og livekalender

Klub-tillæg: Billede: Morten Rygaard

43 Lil Wayne – Sex, drugs & hiphop

Den selvproklamerede ”best rapper alive” kommer til Danmark for første gang nogensinde. Vi tegner et protræt af storsælgende og skandaleombruste Lil Wayne. Læs også et nyt interview med D-A-D og en artikel om den danske rockklassiker, Hyldemor.

gaffa.dk

Søren Faulis KULTklassiker kommer nu for første gang nogensinde på DVD

GAFFA Vester Allé 15 8000 Aarhus C Tlf.: 70 27 06 00 www.gaffa.dk

R e da k t i o n e n Ansvarshavende redaktør Peter Ramsdal peter@gaffa.dk Webredaktør Ole Rosenstand Svidt ole@gaffa.dk Redaktionssekretær Michael José Gonzalez michael.gonzalez@gaffa.dk Lars Löbner Jeppesen lars@gaffa.dk Art Director Martin Ellgaard Frederiksen mf@gaffa.dk AD-assistenter Nikolaj Lassen nikolaj@gaffa.dk Forsidefoto Foto: Morten Rygaard Ord

Ras Bolding, Christian Bækholm, Anders Bøgh, Christian ErinMadsen, Michael José Gonzalez, Hansen, Torben Holleufer, Anders Rou Jensen, Nanna Jenner Jensen, Lars Löbner Jeppesen, Pelle Sonne Lohmann, Finn P. Madsen, Simon Nathanael, Lars Rønn Olsen, Kristian Bach Petersen, Jan Opstrup Poulsen, Ivan Rod, Keld Rud, Rune Schlosser, Espen Strunk, Maria Therese Seefeldt Stæhr, Ole Rosenstand Svidt, Henrik Tuxen og Signe Bønsvig Wehding

Filmen der skrev histrorie - over 500.000 danskere så den i biograferne

Billeder

Lasse Dearman, Martin Dam, Henriette Frausing, Rasmus Weng Karlsen, Michael Boe Laigaard, Per Lange, Morten Larsen, Morten Rygaard og Peter Svendsen

A n n o n c er i n g Salgs- og marketingschef Kalle Bremer kalle@gaffa.dk

Intouchables

Konsulent Henrik Bohse henrik@gaffa.dk Lars Breum, breum@gaffa.dk annoncer@gaffa.dk Online mediaplan: media.gaffa.dk Tlf.: 70 27 06 00

k lu b GA F FA

★★★★ ★★ ”Superrørende og

Kontaktperson Svend Georg Jørgensen klub@gaffa.dk klub.gaffa.dk / Tlf.: 86 75 72 02

livsbekræftende film!” WOMAN

★★★★ ★ ”Tager alle stik hjem med en

smittende charme og livsbekræftende budskaber” EUROWOMAN

★★★★ ★

”Fandenivoldsk feelgood og vidunderligt politisk ukorrekt komedie” ALT FOR DAMERNE

★★★★ ★ ”Humoren er så fint serveret, at man græder af grin” IN

PÅ DVD, BLU-RAY OG VOD 19/3

U d g i ver

GAFFA A/S Vester Allé 15 8000 Aarhus C Kreativ direktør Robert Borges robert@gaffa.dk Økonomi Peder Gjervig peder@gaffa.dk

Tr y k Stibo Graphic Deadline næste nummer: 8. marts Næste udgave af GAFFA udkommer 2. april

BE A SIP AHEAD

DOWNLOAD HEINEKENS NYE APP

OG FÅ ADGANG TIL GRATIS MUSIK OG HEINEKEN SPECIALS

U O Y ME joi n 29.06 — 07.07 2013

aCTion bRonson/ us anaal naThRakh/ uk angel haZe/ us animal ColleCTive/ us baaueR/ us babY in vain/ dk bendik/ no The boTs/ us C2C/ FR Tego CaldeRÓn/ pR Chinese man/ FR daedelus - aRChimedes shoW/ us dakhabRakha/ ua dannY bRoWn/ us dead Can danCe/au The dillingeR esCape plan/ us disClosuRe/ uk dRÅpe/ no eFTeRklang/ dk FlaTbush Zombies/ us FoXYgen/ us goaT/ se highasakiTe/ no holY oTheR/ uk indians/ dk jam CiTY/ uk joeY bada$$/ us king kRule/ uk kReaToR/ de kveleRTak/ no mokoomba/ ZW moTheR leWinskY/ dk oveRThRoW/ no pÄÄ kii/ Fi Queens oF The sTone age/ us Rihanna/ bb savages/ uk siguR RÓs/ is slipknoT/ us suuns/ Ca sYnd og skam/ dk ÁsgeiR TRausTi/ is unknoWn moRTal oRChesTRa/ nZ/us vaTiCan shadoW/ us volbeaT/ dk When ds sainTs go maChine/ dk WinTeRgaTan/ se ba n vil d 200 p u nE rE En i l i gt r E m E l E End sEntE præ

haR du planeR FRa 29. juni – 7. juli?

FoTo: helena lundQuisT

Tag venneRne undeR aRmen og smuT FoRbi Roskilde FesTival Til 9 dages musikFesT med kunsTneRe FRa alle veRdens-hjøRneR og alle genReR, den FedesTe aTmosFæRe, imponeRende kunsT og Tusindvis aF FanTasTiske menneskeR.

Roskilde-Festival.dk

intro

Den Gale Pen: Rikke Øxner Min playliste: Sebastian Lind Voxpop: Årets mest ventede koncerter 11 Essentielle: Månedens hotteste sange

nyt, nævneværdigt og nyttigt

Nabiha Charmetrold klar med nye hits Dejlige Nabiha har sit nye album lige på trapperne – Man får bare lyst til at ta’ og give hende en kæmpe krammer! Sådan lød den umiddelbare bemærkning fra en kammerat forleden, da talen faldt på dansk/afrikanske Nabiha. Hun charmede sig direkte ind i hjertet på et bredt segment af befolkningen på debutalbummet Cracks fra 2010, og gjorde sig også pænt bemærket uden for landets grænser. Der er ikke meget Botox eller plastikkirurgi over den 26-årige sangfugl. Afrokrøllerne nærmest eksploderer på toppen af det mørklødede ansigt, der

“Albummet er en naturlig forlængelse af det første.” er glød og energi i øjnene, og bøjletandlægen er (det virker helt bevidst) sparet væk. Damen er til gengæld i besiddelse af noget så interessant som personlighed og en smittende livsglæde, der brænder igennem i såvel hendes driftsikre pophits som skæve, underspillede videoer. Født og opvokset på Vesterbro, med tydelige afrikanske – både genetiske og kulturelle – rødder favner hun naturligt bredt, hvilket også kom til udtryk på debutalbummet, der både er organisk, levende og moderne elektronisk. Der er mange ingredienser i hendes cocktail, men det nok mest signifikante er evnen til at skrive pop-ørehængere, hvilket blev honoreret i form af hits som Trouble, Deep Sleep, The Enemy og specielt Never Played The Bass. Efter intensiv turnévirksomhed, lidt kendis-tv i form af Toppen Af Poppen, plus det løse, er Nabiha nu ved at være klar med album nummer to, hvor albumtitlen er lig med hendes aktuelle hit Mind The Gap. – Det har været en fantastisk start. Singlen er gået supergodt herhjemme (i 2012 det 10. mest spillede i radioen på trods af, at den først udkom sent i efteråret – og hvor Never Played The Bass i øvrigt var nummer fem, red.) og er blandt andet et hit i Ungarn for tiden. Albummet er en naturlig forlængelse af det første. Jeg har oplevet og lært en masse, og det bliver reflekteret. Det er stadig med producer Carl Ryden ved roret. Som på Cracks er meget indspillet i London, der lidt er blevet mit andet hjem. Den er mere simpel og ind til benet end den første, der er færre horn og flere strygere.

Billede: Sarah Hesselbo

Udlandet Nabiha skriver selv langt hovedparten af sine sange, men har (som efterhånden rigtig mange af sine kollegaer) givet den som globetrotter og arbejdet med talrige sangskrivere og andre musikfolk rundt omkring i verden. I det hele taget bliver der tænkt ud af boksen, når det gælder Nabiha. Den internationale udgave af debutalbummet udkom i 2011 som More Cracks, og den har vagt genklang i flere lande. Meget håndgribeligt modtog hun en European Border Breakers Awards 2013 tidligere på året, hun har blandt andet turneret med Jamie Cullum, chartet på diverse internationale hitlister, specielt med Never Played The Bass, og landet en hel del sync-aftaler på tv-shows og serier, ikke mindst i USA. Så det ser godt ud for den glade, hårdtarbejdende popsanger med naturligt flair for reggae, r&b og relaterede genrer, men som også har et varmt rockhjerte, der banker, hvilket blandt andet kom til udtryk i hendes samarbejde med The Blue Van på nummeret Love Radar. – Jeg elsker det band og rockmusik i det hele taget. Det var lidt det, jeg brugte til at gøre oprør med som teenager, og jeg har for eksempel hørt en masse grunge, som Nirvana og Pearl Jam. Den alsidige musiker er efter planen klar med albummet Mind The Gap den 25. marts, og forårsturnéen starter den 5. april på Musikhuzet i Rønne. Henrik Tuxen gaffa.dk

INTRO Billede: Lasse Dearman

minus til plus +

Beyoncé, Britney Spears og Bon Jovi er alle endt på den amerikanske våbenlobby, NRAs sorte liste. Tag det som et adelsmærke, anti-riffel rockstjerner!

Brian Wilson har, klogt nok, sagt nej til mere Beach Boys. Ingen bør tvinges til at hænge ud med Mike Love. INGEN.

+ Metallica kan godt virke hårde, men har alligevel bedt det amerikanske militær om at stoppe med at bruge deres musik til at mørne fanger.

+ Så er der krukke-kamp!

P3 Guld er tilbage – nu på DR3 P3 Guld går i luften den 27. marts 2013. Showet bliver vist på den nye tv-kanal DR3 og er i år udvidet med et optaktsprogram. De optrædende kunstnere bliver Nephew feat. Marie Key, MØ, Raske Penge, Pharfar, Efterklang, Nik & Jay feat. Søren Huss og Fallulah. De nominerede til de forskellige priser, herunder den store P3 Prisen, er i skrivende stund ikke offentliggjort. Værterne til årets P3 Guld er Sara Bro og Le Gammeltoft. GAFFA har talt med sidstnævnte. Kan du fortælle lidt om årets program? – Jeg synes, vi har den vildeste musikscene i Danmark, og det synes jeg egentlig også, vores lineup viser ret flot. Hvor mange forskellige genrer, der er i spil. Der er både nogle mega-etablerede navne, såsom Søren Huss med Nik & Jay og Nephew, og så er det jo utroligt spændende at få lov til at se MØ og Raske Penge oppe på den kæmpe scene, der er i Koncerthuset. Så jeg glæder mig så meget til at se lineuppet optræde live. Nu er det jo blevet udvidet med et optaktsprogram – hvordan kan det være? – Vi synes, at vi har noget stærkt at byde på med P3 Guld. Det er en fejring af den danske musikbranche. Vi

mener oprigtigt, at vi har en dansk musikscene, der er værd at fejre, og vi er skide stolte af at være med til at bringe nogle af de danske navne ud gennem radioen. Det er ikke bare nok at kaste lidt konfetti og sige tillykke. Hvorfor må vi ikke være lidt stolte af os selv og det, vi kan byde på? Det er dét, vi gerne vil. Hvad kan P3 Guld, som andre award shows ikke kan? – Det er jo en blåstempling fra et musikmedie, som tager musikken alvorligt. Det er forhåbentlig også en form for hjælp, fordi man med P3 Prisen vinder en slat penge (100.000 kroner, red.) og får en del opmærksomhed. Vi ved jo alle sammen godt, at man ikke bliver milliardær af at lave musik i Danmark. Hvis jeg var musiker og vandt prisen, så ville jeg blive stolt og synes, det var ret fedt. Det er jo heller ikke en pris, man vinder otte gange i træk. Man får ikke P3 Prisen flere gange. Så på den måde står det nok som noget mere særligt. De sidste tre års vindere af P3 Prisen har været When Saints Go Machine (2012), Fallulah (2011) og I Got You On Tape (2010. Prisen er blevet uddelt siden 2001, hvor Saybia var de første modtagere. Nanna Jenner Jensen

David Bowie har sagt nej til Morrissey, der gerne ville bruge Bowies billede på et cover. Gnavne gamle mænd.

Northside-aktuelle Biffy Clyro er med rette skuffede over, at albummet de måtte slås med om førstepladsen på den engelske albumliste, var soundtracket til Les Miserables. Det lugter af urimelige hold.

Kunne det ikke være sjovt, hvis et stort navn snart udgav en plade, UDEN forudgående kryptiske beskeder, gættelege og nedtællinger?

V OX P O P Hvem fortjener at vinde Nordic Music Prize?

Ord OG billeder: Rune schlosser

Det bliver sikkert fint med Prince i Bøgeskoven, men det er alligevel fattigt af ham at kræve penge af fans for at se en musikvideo på nettet.

Åh Amerika. Hvordan kan det stadig skabe drama, at Jack White måske sagde ”fuck” til Grammy-uddelingen? Martin Aasen

Nils Walter

Elisabeth Hedberg

Anna Melkilt

28 år, Oslo Studerer historie

26 år, Hamburg Studerer og arbejder for et norske pladeselskab

31 år, Oslo, Arbejder med billetservice

18 år, Asker udenfor Oslo Musiker

Hvem har fortjent at vinde den prestigefyldte Nordic Music Prize, der bliver uddelt her under by:larm? – Jeg synes, at det er Susanne Sundfør, der fortjener at vinde den pris.

Hvem har fortjent at vinde den prestigefyldte Nordic Music Prize, der bliver uddelt her under by:larm? – Jeg stemmer helt klart på svenske First Aid Kit eller vores egen Susanne Sundfør.

Hvorfor? – Jeg har fulgt hende, siden hun slog igennem. Hun er virkelig god live, og så er det bare en virkelig god norsk artist, synes jeg.

Hvorfor? – Jeg synes, at begge plader (The Lion’s Roar og The Silicone Veil red.) har en virkelig god lyrik og bærer præg af en solid sangskrivning, og så er de virkelig gode. Jeg kan rigtig godt lide dem begge.

Hvem har fortjent at vinde den prestigefyldte Nordic Music Prize, der bliver uddelt her under by:larm? – Jeg kan virkelig godt lide Susanne Sundfør, så det er nok hende. Hvorfor? – Hun har en virkelig god stemme, og så har hun en rigtig god fornemmelse for sit pop-håndværk. Hun ved, hvordan man laver en god sang. Så ud af de kandidater jeg kender fra listen, så synes jeg Susanne Sundfør.

8 gaffa.dk

Hvem har fortjent at vinde den prestigefyldte Nordic Music Prize, der bliver uddelt her under by:larm? – Jeg er ikke helt sikker, men jeg synes, at Susanne Sundfør er rigtig god. Hende kan jeg godt lide. Også Retro Stefson – de er et virkelig stærkt liveband fra Island. Hvorfor? –Jeg har set dem begge, men jeg er meget usikker på, hvem af de to, der er den bedste kandidat. Men lad os sige Susanne Sundfør – hun har lavet en rigtig god plade.

Alle hader Mumford and Sons. Først var Mark E Smith efter dem, og nu har opkomlingen Jake Bugg kaldt dem ”overklassebønder med banjoer”.

Lige som man tror det ikke kan blive værre, tryller Rene Dif sig om til Ferrish Key. Desperate tider fører til desperate handlinger.

R O S A

P R Æ S E N T E R E R

S A M A R B E J D E

M E D

M X D

BROKEN TWIN ALINA D E V E C E R S K I SE MØ CTM H I G H A S A K I T E NO ANE TROLLE WHEN SAINT S GO MACHINE SYND OG SKAM

JONA S A LA SK A N O AR TI F I CI AL BR OTHER S BAB Y FO IS BR O K E B Y I N VA I N B E NJAM I N BLO O DG R O UP THE PATI E NT CAN C ER CO M PL I CATED UN I VERSAL C UM DANGERS OF THE SEA DEATHCRUSH NO DEATH V A L L E Y S L E E P E R S D E N FJ E R D E V Æ G D I N N E R E C HO ME E GGS L AI D BY TI G ER S FAR AWAY F R O M FI JI FOLK E K LUBBEN FO SS I L S G O G O BERLIN SE GOLD E N K A NI NE THE G O O D THE BAD HAL AS AN KAM I LIA B A Z A R D K / N O / A U / U K I CE C R EAM CATHEDR AL FI A MÉ LI E K I K I PAU KI SS AWAY TR AI L KI TES AN D KO M E T S S E B A S T I A N L I N D L I N KO B A N LU LU ROUGE MA RI AM THE BEL I EVER S E M ZUN G U K I C H A A O D D C O L L E CT I O N PA N A M A H MATHI LD E S AVER Y S I M I AN G HO S T S E S O - S O E C HO DJ S TATI C EI N AR S TR AY N O TAKO LA KO WE WER E BO R N CAN AR I ES THE WHI TE AL BUM YAS T S E YO UN G DR EAM S N O OG MANGE AND RE

SPOTF E S T I VA L 3.- 4. M A J 2 0 1 3 - A A R H U S

MUSIKHUSET AARHUS GODSBANEN VOXHALL SCANDINAVIAN CONGRESS CENTER ATLAS RADAR

FØ LG O S PÅ FAC E B O O K , T W I T T E R & S P OT F E S T I VA L . D K B I L L E T T E R : B I L L E T. S P O T F E S T I V A L . D K

S P O T F E S T I VA L 2 0 1 3 S T Ø T T E S A F S TAT E N S K U N S T R Å D O G A A R H U S K O M M U N E

INTRO Min Playliste:

Af Benedicte Maria

Sebastian Lind Sangeren og sangskriveren Sebastian Lind er aktuel med sit tredje album Messed Up A Happy Kid. Her deler han sine nuværende favoritter.

René Dif stopper med Aqua og skifter samtidig navn til Ferrish Key. Han vil nu fokusere på at arbejde som dj, producer og pladeselskabsejer.

1. Little Dragon: Ritual Union Little Dragons fine vokal fangede mig på stedet. Sangen blander semi-dirty pop med elektronisk indie-musik. 2. Gorillaz: Empire Ants Plastic Beach er et mesterværk. En legesyg plade, som vækker mange følelser i den melankolske, men også glade ende.

3. Missy Elliot: Work It En gammel klassiker, som jeg desværre først fik øjnene op for alt for sent. Det er Timbaland, der står bag produktionen, og det gør bare nummeret endnu bedre. 4. Beach House: Myth Beach House er atmosfærisk hyggemusik med kant. Det er musik, jeg sætter på, når det ikke skal være for hektisk. 5. Kings Of Convenience: I Don’t Know What I Can Save You From (Röyksopp Remix) Jeg er kæmpe fan af Kings Of Convenience, og hvis man blander det med Royksopp, så har man det ultimative chiller-musik. 6. 50 Cent: Ayo Technology Sindssygt beat, lækkert omkvæd, 50 Cent, Timberlake og Timbaland…! 7. Grizzly Bear: Two Weeks Der var en stor bølge af folk-rock og 60’erinspireret musik for ikke så længe siden, men for mig er Grizzly Bear de eneste, der egentlig ramte noget virkelig interessant. 8. Dr. Dre: Still Dre En gammel klassiker, som jeg lige er blevet vild med igen. Dansede til den ved DM i break for mange år siden. 9. Brandy: Departed Det er sgu da god pop, altså! 10. Feist: Let It Die Feist er en Norah Jones, men i et spændende univers, som blander jazz, funk og elektronisk musik.

Læs et længere interview med Sebastian Lind på GAFFA.dk. Find playlisten på gaffa.dk/playlister

a l b u m på vej

Depeche Mode Titel: Delta Machine Facts: Trettende album fra Depeche Mode betyder forhåbentlig ikke uheld. Det er i hvert fald erfarne kræfter der involveret med Gahan og Gore, der i blandt producer Ben Hillier og albummet er mixet af Flood. Den efterfølgende verdensturné bringer bandet forbi København og Parken den 13. juni. Udgivelse: 26. marts Numre: Welcome To My World, Angel, Heaven, Secret To The End, My Little Universe, Slow, Broken, The Child Inside, Soft Touch/Raw Nerve, Should Be Higher, Alone, Soothe My Soul og Goodbye. Bonusinfo: Albummet er Depeche Modes første siden de skiftede deres mangeårige pladeselskab Mute ud med Columbia.

10 gaffa.dk

New Kids On the Block Titel: 10 Facts: Rigtige boybands dør aldrig. De gendanner og gendanner igen. 27 år efter deres selvbetitlede debut, kommer de første helt store hjerteknusere med et nyt udspil, der falder sammen med, at børn verden over igen synger med på Step By Step, takke være nummerets tilsted på Wii-spillet Just Dance. Udgivelse: Numre: We Own Tonight, Remix (I Like The), Take My Breath Away, Wasted On You, Fighting Gravity, Miss You More, The Whisper, Jealous (Blue), Crash, Back To Life, Now Or Never og Survive You Bonusinfo: Medlemmerne af NKOTB har i dag en gennemsnitsalder på 42,5 år.

Fl aming Lips

James Bl ake

The Knife

Titel: The Terror Facts: De flamboyante og NorthSide-aktuelle amerikanere er parat med friske numre ovenpå et par hektiske måneder, hvor de har lavet covers af både King Crimson og Stone Roses. Hvis de vælger at spille sidstnævnte i Aarhus til sommer, kan det umuligt gå værre, end da originalerne spillede der i 2012. Udgivelse: 2. april Numre: Look…The Sun Is Rising, “Be Free, a Way, Try to Explain, You Lust” (feat. Phantogram), The Terror , You Are Alone, Butterfly, How Long It Takes To Die, Turning Violent og Always There…In Our Heart. Bonusinfo: Seks af albummets ni numre er over 5 minutter lange. Topscoreren er den 13-minutter lange You Lust.

Titel: Overgrown Facts: Hans selvbetitlede debut fra 2011 trak i den grad tæppet væk under både anmeldere og pladekøbere. Derfor er forventningerne også tårnhøje til Overgrown. De blev ikke mindre efter Blakes optræden i Roskilde Domkirke i forbindelse med den nyligt overståede Danmarks Indsamling. Udgivelse: 8. april Numre: Retrograde, Our Love Comes Out, Overgrown Vibes, Everyday I’m Safe, To The Bank, Retro Clothes Shop m.fl. Bonusinfo: Videoen til albummets singleforløber, Retrograde, er instrueret af danske Martin de Thurah.

Titel: Shaking The Habitual Facts: Endnu et kommende album der får musikverdenen på stikkerne. Svenske The Knife har i den grad slået sig fast som et af Skandinaviens helt store elektroniske musiknavne og med sidste album helt tilbage fra 2006, har mange hungret efter nyt fra søskendeparret Karin Dreijer Andersson og Olof Dreijer. Udgivelse: 9. april Numre: A Tooth For An Eye, Full Of Fire, A Cherry On Top, Without You My Life Would Be Boring, Wrap Your Arms Around Me, Crake, Old Dreams Waiting to Be Realized, Raging Lung, Networking, Oryx, Stay Out Here, Fracking Fluid Injection og Ready To Lose Bonusinfo: The Knifes nylige koncert i Vega var udsolgt på ingen tid, men blev fulgt af nyheden om, at de også besøger Northside Festivalen til sommer.

Peter Sommer

alt forladt album ude, oppe, henne nu! 18/04/13

no. 9 InTeRnaTIonal eleCTRonIC muSIC FeSTIVal, SIlKeboRG

08/03/13

19/04/13

ThISTed, muSIKTeaTReT

aalboRG, STudenTeRhuSeT

09/03/13

20/04/13

SKIVe, SKIVe TheaTeR

SKandeRboRG, CapRI

04/04/13

24/04/13

STRueR, FolKeTS huS

RandeRS, TuRbInen

05/04/13

25/04/13

VoRdInGboRG, STaRS

RoSKIlde, GImle

06/04/13

26/04/13

RØnne, muSIKhuZeT boRnholm

KoldInG, pITSTop

11/04/13

27/04/13

albeRTSlund, FoRbRÆndInGen

SVendboRG, boRGeRFoRenInGen

12/04/13

16/05/13

KØbenhaVn, VeGa

UDSOLGT

KØbenhaVn, VeGa

06/03/13

aaRhuS, TRaIn

07/03/13

odenSe, poSTen

EKSTRA KONCERT

www.NorthSide.dk

Arctic Monkeys // Band of Horses The Flaming Lips // Keane // The Knife Nephew // Nick Cave & The Bad Seeds Phoenix // Portishead // Trentemøller Alt-J (∆) // Biffy Clyro // Bikstok Røgsystem Bloc Party // Ellie Goulding // Fun. // Gogol Bordello Kaizers Orchestra // Kings of Convenience Michael Kiwanuka // Modest Mouse // Tegan & Sara Daughter // The Eclectic Moniker // Everything Everything Imagine Dragons // Rasmus Walter // Shaka Loveless Spleen United // When Saints Go Machine // og mange flere Følg NorthSide på Facebook /northsidefestival

Følg NorthSide på Twitter /northside_dk

Denne tryksag er trykt på stenpapir, produceret af knust kalksten og organisk bindemiddel. I produktionen bruges 50% mindre energi og intet vand eller træ. Farverne er vegetabilske og papiret er biologisk nedbrydeligt. Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

INTRO

Temaplaylisten:

Blomster Omsider kom foråret og dermed de første blomster, der denne gang er temaet for playlisten.

Billede: Hildur Guðrún Ágústsdóttir

Talking Heads – (Nothing But) Flowers

højdepunkter fra by:Larm 2013

Mariam The Believer (S) Svenskeren Mariam Wallentin, der også er at finde i duoen Wildbirds & Peacedrums, leverede en meget overbevisende koncert i Kulturkirken i Olso centrum sammen med hendes band. Med stor karisma og vokal overlegenhed styrede hun de tilstedeværende igennem veloplagt materiale fra debuten Blood Donation. Urkraft og

Harper Simon – Cactus Flower Rag Moby – Flower Stereolab – The Flower Called Nowhere Donovan – Wear Your Love Like A Flower Statler Brothers – The Flowers On The Wall The Lumineers – Flowers In Your Hair

GAFFA var vanen tro med på den norske festival by:Larm, der hvert år bliver afholdt i midten af Oslo. Der var nogle virkelig stærke navne på programmet fra hele norden, hvor der også var en lang række danskere repræsenteret. Ud af de over 130 navne på festivalen, har vi her fremhævet vores musikalske anbefalinger fra festivalen. Anna Von Hausswolff (S) Den svenske sanger, pianist og sangskriver var festivalens musikalske absolutte højdepunkt. Hun leverede en glimrende kombination af sin art-pop, der nærmest henter bidrag fra postrocken, hvor fantastiske vokal udsmykkede det intense og bekymrende lydbillede. Hvis Kate Bush var født på svensk jord, så var Hausswolff hendes søster. Hør hendes andet album Ceremony det er en ordre.

Donald Fagen – Green Flower Street

Ryan Adams – Wild Flowers The Avett Brothers – Famous Flower Of Manhattan Neutral Mil Hotel – The King Of Carrot Flowers Pt. One Mazzy Starr – Blue Flower The Cult – Wildflower Melvins – Jew Boy Flower Head

intensitet er nøgleord i selskab med Wallentin. Elephant9 med Reine Fiske (N,S) Den norske trio (billedet) bakket op af Reine Fiske (Dungen, Anna Järvinen), gav en stormende musikalsk rejse i Wimp-teltet. Fra subtile toner fra Ståle Storløkkens keyboards og Torstein Lofhus’ trommer i fuld fokus til at eksplodere i en skarp og funky opvisning. Fiskes runde og bløde guitarskrig lod dog vente på sig. Hans rolle var mindre tydelig live en på sidste års album Atlantis, men smukt og ejendommeligt var det i hvert fald. Goran Kajfeš Subtropic Arkestra (S) Den svenske trompetist med kroatiske rødder, der sidste år løb med den prestigefyldte pris Nordic Music Prize, gav en ilter koncert med sit Subtropic Arkestra på den

fantastisk nationale jazzscene Victoria. De har netop udgivet The Reason Why Vol. 1, og Kajfeš havde nogle vanvidstrompetløb undervejs i koncerten. De leverede en voldsom energisk og halvrocket jazz med både tyrkiske og brasilianske toner. Highasakite (N) Med All That Floats Will Rain har den norske alternative folk-kvintet leveret en vaske ægte højkvalitets-debut. Det viste de også på by:Larm, hvor de spillede et bredt udsnit af pladen med kreativ instrumentering og en dragende tilstedeværelse. Det samlede lydbillede er utrolig afbalanceret og defineret, sådan at man for alvor kan tage sangenes stærke budskaber ind med et åbent sind. Spot og Roskilde – glæd jer.

The Gutter Twins – All Miserey / Flowers Glasvegas – Flowers & Football Tops The Rolling Stones – Dead Flowers Tom Petty – Wildflowers The Savage Rose – Where Have All The Flowers Gone? Moondog – Frost Flower

Find playlisten på gaffa.dk/playlister

Rune Schlosser

RAMA FESTIVAL 2013

LøRdAg d. 6. APRIL 13.00 - 02.00 Oplev konservatoriets studerende i et væld af genrer – rock, klassisk, jazz, world, elektronisk, ny kompositionsmusik og meget mere

www.MuSIkkonS.dk / www.RAMAFESTIVAL.dk

MuSIkhuSET AARhuS

SyMFonISk SAL, RyTMISk SAL, LILLE SAL kAMMERMuSIkSAL, LokALE 226, LokALE 222 gaffa.dk 13 FoyER Syd, CAFéSCEnE og P-kæLdER

INTRO

DEBAT BOBLER

Liflige indlæg fra månedens debat på GAFFA.dk: Om, at Beyoncé ville synge live til Super Bowl:

- The confessional season. Præsidenten så sit snit til at kysse hende både før og efter, så mon ikke hun er tilgivet (/velsignet).

sofie_

Til nyheden om at Justin Bieber slår endnu en rekord:

- Ingen tvivl om, at Bieber er den nye Michael Jackson. Lad os blot ikke håbe, at han dør som 50-årig afroamerikaner. Bodybuilder

First Aid Kit: Svensk folk-duo hiver Nordic Music Prize hjem Det blev den svenske folk-duo First Aid Kit, der trak det længste strå under uddelingen af den prestigefyldte albumpris Nordic Music Prize, som traditionen tro blev præsenteret på den norske festival by:larm i Oslo under en storstilet middag. Vinderen blev valgt ud af tolv album af en international jury, der var de resterende efter en større bruttopulje fra hvert af de nordiske lande. First Aid Kit vandt for det meget roste album The Lion’s Roar, og juryen begrundede blandt andet med: ”udsøgt sangskrivning”, ”tidsløse melodier”, ”hjertegribende harmonier” og, at First Aid Kit ”kommunikerer en ægte glædesfølelse igennem musikken”. – Vi er ekstatiske, ærede og begejstrede over bare at have været nomineret blandt

sådan et talentfuldt udbud af artister. Tak til juryen bag Nordic Music Prize og selvfølgelig til alle de mennesker, som har hørt pladen og taget den ind i deres liv og hjerter, udtaler søskendeparret Johanna og Klare Söderberg om æren. Og fortsætter: – Det, vi har lavet i forbindelse med The Lion’s Roar det sidste år, har været utrolig intenst og ekstremt givende. Hvis vi tænker tilbage, så er der tre ord, der står ud: ”opfyldelsen af drømme”. Der er så mange af vores drømme, der er gået i opfyldelse. At få lov til at lave pladen med Mike Mogis (har blandt andet mixet og produceret folk som Bright Eyes, M.Ward, The Low Anthem med flere, red.), som vi har set op til, siden vi forelskede os i musik, da vi var små. Og at få lov til at møde nogle af vores største

helte – Patti Smith, Paul Simon, Jack White og Conor Oberst. – Den bedste ting har dog været at turnere. Vi har fået lov til at turnere i verden, hvor vi er blevet mødt med smil, værdsættelse, folk der kender teksterne til vores sange, hvor vi har delt grin og tårer. Det er alt sammen meget overvældende. Det kraftfulde i at dele vores passion for musik med andre mennesker – det er den største belønning, vi kan drømme om. Fornemmelsen af, at der er nogen, der kan føle sig en smule mindre alene, stærkere eller forstået igennem vores musik, det er det er det største, vi har kunne håbe på at opnå. Vi ønsker tillykke!

Flere kommentarer til, at René Dif stopper i Aqua og skifter navn:

- INGEN skal løbe hurtigere end Ferrish Key. Han er bare så skide sød!

Storbybeduinen

- René Different SmidtsPie

- dif er ren lars1 Den digitale verden møder den fysiske hos Biebers nye rekord:

- Dave Matthews rekorder er faktuelle. Bieber Baby´s er virtuelle.

Rune Schlosser

Atbloggeeratleve24/7..

Scan QR-koden og se video fra Future Sound 2012

» future so

h b k t e s u h // j A und 2013 // 2. m

ter 15 - 21 år r, bands eller projek te lis so ge un r fo g turesound panelet: tAlentudviklin med feedback fra Fu m ) iku bl pu t nd tæ et ner (Carpark North e videre showcAse foran o og søren bAls ek ug for, for at komm ol br m r A ha I Ar t, rb de t bA al , og m el ow hj -h n ow christiA ed branche kn s seminar pakket m seminAr – 2 timer nørlund (P3) resoundnet book.com/futu Konferencier: emil rg // www.fAce t 22. mArt Ansøgningsfris

s: www.future

sound.o

FILMLYD BRANDLYD RADIOLYD KONCERTLYD SIGNALLYD LOGOLYD STUDIELYDBLIV TVLYDLYD SPILLYDDESIGNER Tjek soniccollege.org APPLYD PRODUKTLYD EVENTLYD REKLAMELYD REALLYD EFFEKTLYD MUSEUMSLYD TEATERLYD

Har du gode ører? Brænder du for god lyd? Er du musikalsk? Er du vild med lækre produktlyde? Dine evner og interesse kan være indgangen til en spændende karriere. Læs på en af Europas mest målrettede uddannelser i lyddesign!

PROFESSIONSBACHELOR MEDIE- OG SONOKOMMUNIKATION

ANSØGNINGSFRIST 15. MARTS KL. 12

ÅBENT HUS LØRDAG 2. MARTS FRA 11 TIL 15

præsenterer

BILLETLUGEN.DK

Den Gale Pen møder:

AndyOp

Hvad har politisk korrekthed, babysvømning, pæn tale og god karma at gøre med hiphop? Åbenbart en hel masse, hvis man spørger rapperen AndyOp, og det virker ærlig talt en smule tøset. Den Gale Pen er da også sikker på, at ”manden” med det borgerlige navn Andreas Seebach er splattet helt ud under tøflen derhjemme, men det nægter han pure og henviser til sit nye album Herfra, der er på gaden lige om lidt. Ord: Christian Bækholm

Hej Andreas Seebach. Med det efternavn og jeres begge tos fesne musik kunne du og Rasmus godt være i familie. Er der noget om det? – Du rammer niveauet lige fra starten: med at spørge om det samme, som hver eneste folkeskoleelev, jeg skriver autograf til også spørger om. Og svaret er: nej, jeg er ikke Rasmus Seebachs far eller Rasmus Seebachs søn eller Rasmus Seebachs bror. Lidt blodsbånd er der, men det er langt ude. Til gengæld har jeg engang arbejdet på kontor med hans mor, og hun er flink. Små slag, Andy, ellers bliver jeg ubehagelig. Jeg kan forstå, at du og det menneskelige trafikuheld Hanne-Vibeke Holst er slyngveninder, som synes macho-hiphop er krænkende. Forklar venligst, hr. feminist? – Som jeg også sagde sidst, jeg var ude og drikke skinny-latte med Hanne-pigen, så er det sgu da et problem, at min datter vokser op i en kultur,

hvor pigerne bliver kaldt luder, når der er skænderier i skolegården, og det svar, de kan sende retur, er ”nå, men så er din mor en luder”. Rigtige mænd respekterer kvinder og taler ordentligt. Bitch bad, woman good, lady better – som Lupe Fiasco siger. For det er jo din eller nogen andres søster, mor, datter, kæreste eller kone. Hvem af de rigtige rappere er så sure på dig nu, hvor du siger, at de ikke er rigtige mænd? – Nu har jeg brugt det sidste år på barsel og i studiet, så jeg tror ikke, jeg har lagt mig ud med nogle af de hotte gangstas på det seneste. Men der skal nok være nogle bling-bling-typer derude, der ikke kan se en mening med at mene noget om noget. Og så er det blevet moderne at være så top-ironisk omkring sin musik – det synes jeg sgu er for bangebukse. Stå da ved det, du laver! Ja, eller i dit tilfælde: lav noget andet! Din kone, Astrid Krag, er sundhedsmin-

ister og fyrer konstant lige så meget mundlort af som rappere. Har I overhovedet nogen venner, der kan holde jer begge ud samtidig? – Vi har mange dejlige venner, men det er rigtigt, at hvis vi skal finde nogen, der slår os på alle parametre i mundlorts-konkurrencen, så må vi over i branchen for typer, der skriver sjove klummer og indslag i musikblade under halvfemseragtige pseudonymer. Dem kender vi ikke så mange af. Så ring til hipsterne på Soundvenue, de har rigeligt. Før var du jo sur på Fogh og Pia K. Nu er det så din kone, der er ved magten med SF og ødelægger landet. Er du så rasende på hende nu? – Nu kan det godt være, du er sådan en tøs, der bruger tiden på at være sur. Men rigtige mænd bliver sgu ikke sure. Og hvis jeg skal gøre status, så har vi ikke taget del i nogen ulovlige krige, siden min kone og co. kom til magten. Det er ikke grænsebomme, parabolforbud og bacon-påbud, der står øverst på arbejdssedlen længere, men hvordan vi kommer ud af den her skide krise. Og så er landets nuværende sundhedsminister ikke bare klogere, men også meget lækrere end Bertel Haarder – og hun har aldrig flippet skråt, fordi risengrøden blev forsinket. Næ, for den står du jo på spring med, tøffelhelt. Du rapper pænt, står i baggrunden af din kone, har fodformede SF-værdier og passer mere børn, end du tager hyren hjem. Er der noget mand tilbage i dig? – De mænd, der er mest usikre på, hvor meget mand, der er i dem, er også dem, der skal bralre mest op om, hvor mandige, de er. Så er der noget mand i dig, Gale Pen, er der, er der? Bleskift, barsel og babysvømning oser måske ikke af testosteron – men de mænd, der ikke tager sig tiden til at være sammen med deres unger, mens de er små, snyder sig selv, macho eller ej! Er grunden til, at du kan lege kunstner og hyggeonkel ikke, at Astrid river en vanvittig løn og ministerpension ind på kontoen, så du ved, du kan fede den for evigt, hvis du bare holder fast i sugarmama? – Jo, det er en sweet deal, dér. Særligt fedt er det, når tv camperer foran vores hus, biografturen bliver aflyst og erstattet med en tur til DR Byen.

Månedens tweets: Alicia Keys, efter at Frank Ocean vandt en Grammy: – Tillykke til @Frank Ocean! Et kæmpemæssigt talent! Whooohooo!! ;-)

POP PIP

Billede: Morten Larsen

INTRO

Tyler, The Creator med en udmelding – ironisk eller ikke ironisk: – Whoa – Jeg var på tv under Grammy-uddelingen. Det slog mig lige, at jeg faktisk var der. OMG, det er vildt.

Moby var vist ikke inviteret med til Grammy-uddelingen: – Min Grammy-opdatering: Jeg lytter til Neil Youngs After The Gold Rush, mens jeg laver aftensmad. Det virker behageligere end at se tv.

Brand New Heavies The

Horsens Ny Teater - 28. april 2013

Billetter kan købes på billetlugen.dk

gaffa.dk 17

re!

nedens va Må

hø

du sk

11Essentielle

este trac rm

“Selvom R.E.M. er en saga blot, så kan Michael Stipe åbenbart godt lokkes ud af pensionstilværelsen.”

INTRO

Ord: lars löbner jeppesen

My Bloody Valentine

Som et uendeligt længeventet lyn fra en skyfri himmel udsendte shoegazer-pionererne My Bloody Valentine albummet MBV den 3. februar til et ekstatisk publikum, for den strømførende og støjende skønhed fra den 22 år gamle forgænger, mesterværket Loveless, var minsandten intakt. Miraklernes tid er åbenbart ikke forbi.

Let The Day Begin

Black Rebel Motorcycle Club

San Francisco-trioen Black Rebel Motorcycle Club, med danske Leah Shapiro på trommer, udsender i denne måned det nye album Specter At The Feast, og at dømme ud fra førstesinglen Let The Day Begin er der igen tungt groovende og benzin-dampende garagerock i førersædet.

Windy Critter Troels Abrahamsen

Man må næsten formode, at Troels Abrahamsen har en eller anden form for kreativ ADHD, for ud over at have udsendt to ep’er med Veto på under et halvt år, så er der også lige dukket soloprojekt nummer 117 op på Bandcamp. Albummet Husvild#2 – Fables betegnes som eksperimenter og outtakes fra 2012 og er bestemt ikke uden effektive numre.

The Knife

Hele syv år skulle der gå, før søskendeparret Karin og Olof Dreijer i The Knife var klar til at følge op på Silent Shout-albummet. Pausen er blandt andet blevet brugt på en opera og for Karins vedkommende Fever Rayprojektet. Til april er de dog albumaktuelle igen og er også at finde på NorthSide, med deres særegne melankolske electropop.

Screwdriver Prince

Noget tyder på, at Hans Lilla Højhed Prince ikke har tænkt sig at arbejde med det vante albumformat i øjeblikket. Han er i hvert fald i støt stigende tempo begyndt at udsende enkeltstående singler, hvoraf især den rockende Screwdriver har fået positiv opmærksomhed. Prince er i øvrigt også blevet offentliggjort som hovednavn på sommerens Smukfest i Skanderborg.

18 gaffa.dk

Rio Grande Michael Stipe & Courtney Love

Selvom R.E.M. er en saga blot, så kan Michael Stipe åbenbart godt lokkes ud af pensionstilværelsen. Han og veninden Courtney Love har i hvert fald leveret det stemningsmættede nummer Rio Grande til det Johnny Depp-kuraterede Son of Rogue’s Gallery-album.

All The Time

Retrograde James Blake

Den 24-årige englænder James Blake er så småt ved at være klar til at kærtegne øregangene igen med sin krystalklare synth-soul på opfølgeren til det succesfulde debutalbum fra 2011. Singleforløberen Retrograde nåede i hvert fald langt ud herhjemme, da Blake spillede sangen ved det tv-transmitterede Danmarks Indsamlingshow.

The Strokes

I slutningen af denne måned ligger newyorkergruppen The Strokes’ femte album Comedown Machine i handlen, og Julian Casablancas og co. har allerede vist fin form på de to singleudspil All The Time og den A-ha-klingende One Way Trigger.

Charles Bradley

”The Screaming Eagle Of Soul” a.k.a. Charles Bradley, der leverede en af de mest mindeværdige koncerter på Roskilde Festival i 2011, er i foråret klar med opfølgeren til No Time For Dreaming-albummet. Dette må siges at være særdeles godt nyt for folk med en forkærlighed for Otis Redding, James Brown og Sam Cooke.

Bloodsports Drenge

Hvis de debuterende Sheffield-brødre Rory og Eoin Loveless formår at holde samme fandenivoldske energi som på singleudspillet Bloodsports, så er aftagerne til Arctic Monkeys hermed fundet. Duoens bandnavn stammer i øvrigt fra en udvekslingstur til en skole i Danmark, hvor de oplevede ordet blive råbt under fodboldkampe klasserne imellem.

Depeche Mode

9 A Tooth For An Eye

Strictly Reserved For You

All That’s Mine

Det 13. album fra Depeche Mode har fået titlen Delta Machine og udgivelsesdatoen den 25. marts. Førstesinglen og balladen Heaven er allerede i handlen, og det mest interessante ved den udgivelse må være Blawans remix af nummeret eller den skurrende b-side All That’s Mine.

Find links til alle tracks på gaffa.dk/11e eller scan koden:

Billede: Dan Wilton

Only Tomorrow

At et umage par kan skabe mageløse resultater, bliver klart understreget af danske Helsinki Poetry. Debutalbummet, TRANSPORT, tager lytteren rundt til en række af verdens storbyer. Indeholder bl.a. ”MARSeIlle”, som hørt på Det elektriske Barometer i de maks. 8 uger, samt den nye single ”SAIgON”

SE VIDEO

Black city Brænder igennem på deres andet alBum ”Fire”. ren, uForFalsket og kompromisløs rock produceret aF nick Foss. se tour datoer på www.FaceBook.com/Black-city

www.fAceBOOk.cOM/HelSINkIPOeTRY

Fotograf Henrik Damgaard fulgte D-A-D på deres koncerter fra den mindste tyske rockklub til den største danske festival. 204 sider proppet med fortællende billeder inkl. live CD fra Falconer & akustisk EP.

Oplev eller genOplev Tim ChrisTensen, mike viOla, TraCy BOnham med The damn CrysTals’ hyldesTkOnCerT i vega i anledning af sir paul mCCarTneys 70 års dag – ram On!

 ”Sublimt ” ,BT pure mCCarTney fås på dvd/Cd & 2lp/dvd/mp3

køb DEn hEr

 “Live Shots’ er et fotomæssigt lækkerland,

og man behøver ikke være fan af D-A-D for at kunne nyde billederne” ,BT

køb DEn hEr

Spot nye navne i rampelyset

Laura Mvula

Klassisk popelegantier debuterer Ord: Rune Schlosser

Hun er virker meget overvældet – Laura Mvula, da GAFFA taler med den britiske sangerinde lige efter hendes første koncert udenfor Englands grænser. Vi befinder os på den europæiske branchefestival EuroSonic i Groningen, hvor Mvula netop har spillet. Hun er overvældet, men mest af glæde, kan man mærke, og selvom der er usikkerhed at spore, smiler og griner hun konstant indimellem hendes svar, som bestemt ikke lyder som nogle, der er blevet formet af en pressemedarbejder eller flere hundrede interviews.

Klassisk-gospel kærlighed

Det hele er gået meget hurtigt for hende, og det startede, da hun udgav ep’en She i november sidste år. En utilladelig smuk samling sange, hvor Mvulas klassiske popintimitet og sangskrivertalent for første gang stod frem for en bred offentlighed. Minimalisme, varme korharmonier og en bred vifte af klassiske instrumenter til at svøbe sig om Mvulas meget nærværende og soulede stemme – noget der nu er overført til debutalbummet Sing To The Moon. – Jeg startede på universitetet for at lære komposition. Der mødte jeg min mand, som er en baryton-sanger. Han var på et klassisk stemme-forløb der, og jeg kom til hans kors kammerkoncerter, hvor jeg blev forelsket i Finzi (Gerald Finzi red.), Michael Tippett og Eric Whitacre (klassiske komponister red.). Det, kombineret med min kærlighed for min tantes acapella gospel-kvintet, gjorde, at jeg fandt et sted midt imellem inde i mig selv, som jeg ville udtrykke. Det kom ud med et kor af mig selv. Det er billigere at gøre det på den måde, fortæller Mvula, med en henvisning til, at hun i starten arbejdede med sine skitser i programmet Garageband.

”Jeg skriver sange, som jeg taler”

En anden ting, der virkelig har fået det til at rykke for den britiske sangerinde, var, da BBC for nylig udråbte

20 gaffa.dk

hende, som af deres Sound Of 2013-kunstnere. Det er godt gået, når det ”kun” er et år siden, Mvula for alvor begyndte at skrive sin egen musik. – Jeg havde en deltidsjob som receptionist for The City Of Birmingham Symphony Orchestra, hvor jeg var på arbejde den sidste halvdel af dagen. Jeg sagde til mig selv om morgenen, at jeg var nødt til at være produktiv. Jeg skulle finde en metode, hvor jeg kunne skabe noget. Hvad laver jeg egentlig andet end at lave skoleprojekter og undervise i begynderklaver? Jeg bestemte mig for, at jeg ville skrive nogle sange, og der skrev jeg nummeret She. Steve Brown, der har produceret mit album, hørte den på internettet og tog kontakt, hvor han spurgte, om vi ikke skulle lave et album. Der har du den, smiler Mvula som for at runde den fortælling af, før hun slutter: – Det letteste for mig er at skrive, som om jeg taler – hvor jeg ikke siger særlig meget. Det tillader mig at vægte lyden højere. Sangene handler om at kæmpe med smerte og lidelse. Som hvilket som helst andet menneske kæmper jeg med spørgsmål omkring, hvorfor det her er sket? Hvordan er det sket? Jeg opnår en stor glæde ved at stille de spørgsmål igennem mine sange. Albummet er en udforskning af – lyrisk, mine tanker – men det er ikke det, der har den største vægt, for jeg kom til at arbejde sammen med 22 livemusikere. Det var drømmen for mig

Sing To The Moon (SME, 2013)

She (SME, 2012)

“Det letteste for mig er at skrive, som om jeg taler.”

Hvem? Laura Mvula, Født 1986, Sanger, sangskriver, pianist med mere. Hvad? Klassisk-inspirerede popsange med et twist af soul og gospel-inspirerede arrangementer. Det kommer ifølge Mvula selv af følgende: – Min musik består af sange fra mit hjerte eller sange fra de dybeste dele af mig. Hvor? – Jeg kommer fra

Birmingham. Det er halvanden time nord for London i bil. Jeg ved ikke, hvorfor jeg siger det – måske fordi jeg kommer meget frem og tilbage mellem Birmingham og London i øjeblikket. Vi har overvejet mange gange at flytte derfra, men det er mit elskede hjem, og lige nu er det bare for svært at forlade. Denne her nye rejse er kommet meget hurtigt for mig, så jeg vil ikke tage nogle forhastede beslutninger, fortæller Laura Mvula.

gaffa.dk 21

Spot

Rhye

“Det handlede mest om at få en følelse frem.”

Stemningsfuld soul-duo uden ansigt Hvem? Robin Hannibal, producer, sangskriver med mere Mike Milosh, sanger, producer, sangskriver med mere

ord: Rune Schlosser

Det slutter med et præludium spillet på synth, men i stedet for et vanligt ”Ave Maria” lyder klangen af en androgyn, lys og klar stemme, der nærmest chanter ordet ”woman” igen og igen i forskellige variationer på en intim og nærmest inciterende facon. Det runder pladen med samme navn af, Woman, der er debutalbummet fra den dansk/canadiske duo Rhye. Den ansigtsløse duo, der fik et ansigt, men som egentlig aldrig forsøgte at gemme sig.

Fra mand til kvinde

Bag Rhye befinder sig danske Robin Hannibal (Quadron, Boom Clap Bachelors med flere) og canadiske Mike Milosh (optræder også solo under navnet Milosh). Rhye er skoleeksemplet på, hvordan en fjer hurtigt kan blive til fem høns. For efter Rhye sidste år havde et par numre (Open og The Fall), der verserede på internettet, banede det vej for en mystik omkring hvem, der mon var bag dette projekt – og der var mange kreative bud: – Der var rigtig mange, der troede, at det var en kvinde, der sang. Det kom lidt bag på os begge, også mens vi lavede det. Vi lagde mærke til, at folk ofte spurgte, hvem pigen der sang var? Vi tænkte, at det kunne være meget fedt at undlade at fortælle, om det var en mand eller en

22 gaffa.dk

kvinde til at starte med, sådan at folk kunne danne sig deres egne billeder i deres hoved, før de fik et ansigt på, fortæller Robin Hannibal over telefonen fra L.A., hvor han netop har fået sin morgenmad. Men der var også en anden grund til, at de i starten var tilbageholdne med deres person og lod musikken tale for sig selv. – Vi har nogle andre projekter også, og vi ville gerne have, at folk lyttede til musikken, og ikke ud fra hvilken person der havde lavet den. Vi ville gerne have, at folk lyttede til det med åbne ører uden nogen forudanet mening. Det var de to primære ting, men det blev lynhurtigt opdaget. Vi prøvede heller ikke at holde det tilbage. Det var ikke noget marketing-stunt. Det var mere et spørgsmål om, at vi gerne ville have, at folk bare kunne nyde musikken og ikke skulle bekymre sig om så meget andet.

En hyldest til kvinden

De to lærte hinanden at kende, efter at Milosh havde remixet et nummer for Quadron – det ene førte til det andet, og nu er de to venner altså klar med fællesdebuten Woman. – Det vigtigste var at lave noget, der var oprigtigt og ærligt, og noget, som vi virkelig følte. Noget personligt. Musikken – eller hvad der kom ud – var sekundær. Det

handlede mest om at få en følelse frem. Rent æstetisk eller produktionsmæssigt var idéen, at det skulle være simpelt og ligetil. Samtidig skulle det også være orkestreret og arrangeret på en mere klassisk og tidløs måde. En blanding af en traditionel måde at skrive sange på, men med en moderne produktion og med arrangementer, der kigger tilbage til 60’erne og 70’erne med stryger- og hornarrangementer – klassiske instrumenter – blandet med helt elektroniske moderne manipulerede lyde, reflekterer Hannibal og runder af med samarbejdets kerne. – Woman er på mange måder et meget konceptuelt album. Det omhandler vores rejse til L.A. samt kærligheden og en hyldest til kvinder. En hyldest til kærlighed. Det var meget vigtigt for os, at det ikke gik hen og blev for erotisk på den machoagtige måde, men at det er en hyldest til, hvor fantastiske kvinder er – med en respekt for kvinden, og hvad det er, de gør ved os

Woman

(Universal Music / Polydor Records, 2013)

Hvad? – Musikken udspringer af den passion, vi har for soulmusik, men der er også en masse andre genrer og indflydelser. Vi havde ikke lavet nogen større projektbeskrivelse. Vi havde ikke defineret det. Vi lavede kun de ti sange, som er på pladen, og hver gang vi startede på et nyt nummer, så snakkede vi kort om det – og der var nye inspirationskilder til hvert nummer. Der er alt fra nogle lidt traditionelle 60’er/70’ersinger/songwriter-numre til noget mere urban-inspireret, til 80’er-disco, til noget moderne elektronisk, så det spreder sig ret bredt ud, fortæller Robin Hannibal. Hvor? Gruppen arbejder ud fra Los Angeles, hvor Robin Hannibal har boet i to et halvt år. Mike Milosh er for nylig flyttet dertil fra Berlin.

MARIA TIMM I COME UNDONE

NYT ALBUM

udkommer d. 11. marts

Releaseshows: 08-03, Beta, København 09-03, V58, Aarhus Tour: 12-04, Fermaten, Herning 13-04, Von Hatten, Randers 17-05, Vershuset, Næstved 24-05, Kulisselageret, Horsens

CD + DIGITAL + STREAM

FACEBOOK.COM/MARIATIMMDK

WWW.TARGETRECORDS.DK

DANCE WITH DIRT

DANGERS OF THE SEA

“We Are Dance With Dirt” | Album UDE NU

“Dangers of the Sea” | Album UDE NU

www.dancewithdirt.com

www.dangersofthesea.com

Vinderne af Karrierekanonen 2012

Tour:

Tour: 09.03 27.03 28.03 06.04 20.04 11.05 25.05

“Inderligt, melankolsk og længselsfuldt”

Bands of Tomorrow Music Awards ‘12, Kulturhuset Islands Brygge Marias Ballroom, Hamborg Pooca, Hamborg Tallinn Music Week, Estland Fatter Eskild, Aarhus LIVE LIVE Festival, Musicon Roskilde Pumpehuset, Kbh. (Target NIGHT)

21.03 22.03 23.03 28.03 30.03 04.04 05.04 06.04

Odense, Posten Århus, Radar Aalborg, 1000 Fryd Frederiksværk, Gjethuset København, Studie 2, Koncerthuset Sønderborg, Sønderborghus Middelfart, Walkers Thisted, URT

www.targetdistribution.dk

Spot

“ Vores forældre kan sgu ikke lide det, vi spiller.”

The Woken Trees

Hvem? Kim Heyst, 23 – vokal. Magnus Westergaard, 22 – guitar og vokal. Henrik Østerby, 24 – guitar. Malte Selsing, 22 – bas. Mathias Riis, 23 – synth. Thomas Brandt, 23 – trommer.

Kælderkolde postpunk-debutanter ord: Lars Löbner Jeppesen Billede: Lasse Høgh

I en bidende kold og fugtig kælder i en forladt villa er kimen til The Woken Trees’ klaustrofobiskklingende postpunk-debut Nnon lagt. Men historien om den unge sekstet starter allerede ni år tidligere, på et høloft i Bindslev i Nordjylland. For en eftermiddag i 2004 så de dengang fem skolekammerater Kim Heyst, Magnus Westergaard, Henrik Østerby, Malte Selsing og Thomas Brandt The Doors-filmen med Val Kilmer i hovedrollen. – Den film gav os virkelig blod på tanden til selv at komme i gang med at spille musik. Før havde vi mest bare skatet sammen, men vi gik hurtigt i gang med at lære hinanden at spille på instrumenter hjemme hos Maltes forældres gård, fortæller Thomas og forsætter: – I starten spillede vi bare coverversioner af Danzig-sange, men vi fandt ret hurtigt ud af, at det var vi så fucking dårlige til, at det nok var nemmere at skrive vores egne sange. Henrik: – Kort tid efter blev der afholdt en konkurrence i kommunen for unge bands, hvor præmien lød på 1000 kroner og et chokoladepåskeæg. Det var nogle nemme penge at tjene, tænkte vi, for den konkurrence kunne vi da godt vinde, hvilket vi så også gjorde. Thomas: – Fra starten af var kravet bare, at vores musik skulle være mørk, så så længe der ikke var dur-akkorder, var det fint. Det kunne heller ikke være anderledes, da Kims vokal er ret dyb, så musikken blev automatisk bare ret mørk.

Uvidende grønskollinger

I starten var inspirationskilderne netop The Doors og Danzig, men også navne som The Velvet Underground, Nirvana

24 gaffa.dk

samt danske Kitty Wu og Decorate.Decorate. Der skulle dog gå endnu et par år, inden bandet fandt frem til den lyd, de har i dag. Thomas: – Det er først omkring 2010, hvor vi får Matthias Riis med i bandet på synth, at vi beslutter os for at få en veldefineret lyd og en bandidentitet. Kim: – Det er også først deromkring, at vi får nogle mål og begynder at lægge en plan for fremtiden. Magnus: – Ja, for der beslutter vi os for, at vi vil lave en plade og lyde, som vi gør nu. Henrik: – Vi blev enige om, at vi var gode til at spille eksplosivt og hårdt og derfor ville dyrke det. Thomas: – At vi så skal helt frem til i år, før pladen nu ligger færdig, skal nok tilskrives, at vi bare var nogle uvidende grønskollinger, der ikke viste, hvordan fanden man laver en plade. For i 2010 boede vi stadig i Nordjylland, men besluttede os så for at flytte til København, hvor vi flyttede sammen ind i en forladt villa i Bagsværd. Henrik: – Det passer så også meget godt med, at nu hvor pladen er færdig, så er vi blevet smidt ud af huset. Vi har ikke noget sted at bo, men vi har en færdig plade. Hvordan finder man sådan et hus? Thomas: – I Nordjylland har folk jo gode kontakter, så det var faktisk mine gamle naboer, der sagde, at vi kunne flytte ind i den her gamle villa. Og vi behøvede ikke at betale særligt meget, for det var noget gammelt lort. Men der var plads til os alle sammen, og vi kunne øve i den kolde kælder.

Magnus: – Der havde ikke boet nogen i det hus i over et halvt år, så der lå blade på gulvet, og der var støvet over det hele i det her meget store hus. Thomas: – De sidste, der havde boet der, var nogle gamle polske håndværkere, og de havde vist kun brugt det til at overnatte i, for det var i virkelig dårlig stand. Kim: – Der var et oliefyr i huset, men det havde vi ikke råd til at bruge, så vi måtte varme det op med det brænde, vi havde råd til. Så det var tit meget koldt. Thomas: – Heldigvis var der varmt vand, så man kunne lige klare sig igennem skærene, når man havde taget et varmt bad.

Hvis mor kan lide din musik, er der noget helt galt

Hvad sagde jeres forældre til, at I rejste hjemmefra og flyttede sammen i et faldefærdigt hus? Henrik: – De syntes, det var håbløst. De troede ikke, vi kunne holde hinanden ud, og de syntes, at vi burde tage en uddannelse i stedet for at lave det der musik. Der har ikke været megen forståelse for det, for hvordan kunne vi tjene penge på at spille musik? Thomas: – Jeg har heller ikke oplevet den store anerkendelse af musikken, for vores forældre kan sgu ikke lide det, vi spiller. Men det har jeg det helt fint med, for når ens mor kan lide det, man spiller, så er der jo noget helt galt. Hvad er fordelen og ulempen ved at være hele seks medlemmer i et band? Henrik: – Fordelen er, at der er flere inputs. Jo flere inputs, jo bedre skulle outputtet gerne blive. Man kan også skabe noget virkeligt spændende og kraftfuldt

Hvad? Postpunk-sekstet inspireret af navne som The Soft Moon, Wovenhand, Health og A Place To Bury Strangers. Udsender den 11. marts debuten Nnon på Pad & Pen Records, et album der også udkommer på vinyl i samarbejde med Fuzz Club Records, som har stået bag udgivelser med navne som Dead Skeletons, The Wand og Sonic Jesus. Hvor? Indtil for nylig har bandet holdt til i villaen i Bagsværd, der var så stor, at der ikke kun var plads til de seks bandmedlemmer, men også til at huse andre bands. Således har navne som Sleepy Sun, Singapore Sling og Piatcions alle overnattet i huset efter koncerter i København.

ved at have så mange instrumenter i gang samtidig. Thomas: – Ulempen må være, at der ikke er nogen, der gider at have os til at spille live. Der er mange spillesteder, der godt kan lide vores musik, men når de hører, at vi er seks medlemmer, så vil de ikke booke os, fordi vi fylder for meget

Nnon (Pad & Pen Records, 2013)

★★★★★

“DJÆVELSK GOD”

★★★★★ “En velproduceret gangsterfortælling fyldt med action, kvinder og vold”

Ekstra Bladet

★★★★★ Kultunaut

★★★★★ “Imponerende vellykket gangsterdrama” Jyllands-Posten

★★★★

Onfilm.dk

“En rå og fascinerende film om sammenhold, mod og overlevelse” Berlingske

★★★★

♥♥♥♥

“Tom Hardy er eminent“

Politiken

“Filmen har et stærkt cast og solide folk bag kameraet”

Søndagsavisen

“Gevaldigt underholdende gangsterfilm”

★★★★

Filmselskabet, DR K

“Blod, snavs og rigelig sprut i stærkt forbudsdrama”

★★★★

“Så kræmet skruet sammen, at man snildt glemmer tid og sted mens man ser den”

Filmland P1 DR

★★★★

Cinemazone / 24 Timer / MetroXpress

Fyens Stiftstidende

FilmZ

★★★★

“Eksplosivt, brutalt og seværdigt”

“En meget anderledes gangsterfilm, der er meget medrivende”

Magasinet M!

Kig Ind

★★★★

“En underholdende biografoplevelse” Casper Christensen, Go’ Morgen Danmark

FRA INSTRUKTØR

★★★★

“Klassisk filmfortælling når det er bedst” Ann Lind Andersen, Go’ Morgen Danmark

JOHN HILLCOAT MED MANUSKRIPT AF NICK CAVE

NU PÅ DVD, BLU-RAY & ON-DEMAND

mads langer

Det sene

gennembrud Ord: Henrik Tuxen Billeder: Morten Rygaard

Efter langvarig talentstatus har Langer brudt grænsen og er rykket op i musikkens superliga. En position, han nu forsøger at udbygge med et nyt, mere ”moderne” popalbum i handlen.

26 gaffa.dk

– Det, at ens turné er udsolgt på forhånd, det gi’r sgu noget ro på bagsmækken, det må jeg sige. Hver gang jeg har udgivet et album, har jeg tænkt ”gad vide hvor mange, der egentlig kommer til at høre det”. Denne gang ved jeg i hvert fald, at der er mange, som kommer til at

90’er-dance-hit You’re Not Alone. En opgave på opfordring fra P3, der blev løst på en eftermiddag. En udpræget venstrehåndsopgave, der endte med at indbringe Langer et markant internationalt hit. Den blev en landeplage herhjemme og lå blandt andet seks uger i træk

“Så længe jeg har min guitar, mit klaver og min stemme, behøver jeg ikke så meget mere.” høre sangene live. Men det er næsten ikke til at forstå, jeg er taknemmelig og ydmyg. Jeg føler det som en kulminationen på et uddannelsesforløb, og det at det ikke er noget, der er kommet ”overnight”, da jeg var helt ung debutant, gør, at jeg meget bedre er i stand til at nyde og sætte pris på det. Mads Langer har brudt den usynlige grænse, som de fleste drømmer om, men få formår. Nu klar med sit fjerde fuldlængde-album – plus to ep’er og en extended genudgivelse i bagagen – står han på karrierens hidtidige højdepunkt. Han har ikke altid væltet sig i succes, har haft sine kritikere, men genudgivelsen af 2011-albummet Behold – med bonustracks fra skibonittens medvirken i tv-serien Toppen af Poppen – solgte så godt op til julen 2012, at Behold nu samlet har solgt op mod 60.000 eksemplarer. Den nævnte Danmarkstour, der tæller over 30 job, heriblandt tre aftner på Store Vega, er for længst udsolgt. Lidt af en tur for den 29-årige spillemand, der som debutant for omkring syv år siden kunne spille for seks mennesker i Vejle, og som efter bruddet med Copenhagen Records i 2009 drog mod vest, nærmere bestemt London, og på bedste gademusikant-maner optrådte for beskedne skarer på byens caféer og mere ydmyge spillesteder. Inden krokodilletårerne vælter ud af øjenkrogene, skal det tilføjes, at Langers første plader faktisk har solgt ganske pænt, og at Englandsopholdet kickstartede en habil karriere uden for landets grænser. Alligevel er det et markant ryk, den sympatiske sanger har taget inden for de seneste par år. En af årsagerne er Langers enorme produktivitet. Han estimerer selv at have skrevet i omegnen af 500 sange, for eksempel blev kun én ud af 35 skrevet i USA i 2012 brugt på den nye plade. Men det, der for alvor satte gang i maskineriet, var en coverversion af Olives

som nummer et på den officielle hitliste i Italien. Næste hit var på dansk. GAFFA møder en glad og afslappet Mads Langer dagen efter en mindre ferie i Thailand, oven på et hektisk indspilningsforløb, og han ved udmærket godt, hvad Overgi’r Mig Langsomt og relationen til Sanne Salomonsen har betydet for hans status herhjemme.

Ind i de danske stuer – Det var oprindeligt en sang, jeg skrev til Sannes første album efter hendes sygdomsforløb (livstruende blodprop i hjernen i 2006, red.). Jeg snakkede med hende om hendes første møde med sin søn, da hun kom til sig selv på hospitalet efter ulykken, og det er temaet for sangen. Sanne sang den på albummet Unico, og da vi havnede i det samme tv-program, Toppen af Poppen, var jeg ikke i tvivl om, at det var den sang, jeg skulle spille, da opgaven var at fortolke Sannes sange. Historien er veldokumenteret. Mads røg ud af flippen, gik totalt i stå – hvilket han efterfølgende fortrængte – og blandt tilhørende sad vennen og kollegaen Sanne og kiggede dybt i glasset, Nabiha græd, og generelt var der ikke et øje tørt. Ikke på skærmen og ikke hos store dele af den brede befolkning. Mads kan noget med de store følelser og noget med at få hjerterne til at banke, og effekten af Sanne-seancen udeblev ikke. Direkte nummer et på iTunes, et nummer, der byggede bro over generationer og ganske enkelt et kanonhit for Mads Langer. – Når jeg ser på, hvor jeg står i dag, ved jeg da godt, at hele forløbet omkring Overgi’r Mig Langsomt har været det, der for alvor har givet mig et ryk op ad stigen. Jeg tror pludselig, jeg var klar til at komme ind i de danske stuer for alvor. Ud over mit venskab med Sanne betyder sangen også noget særligt for mig, da det er

første gang, jeg for alvor har skrevet på dansk. Og det giver smag for mere. Jeg kommer til at lave et dansksproget album en dag, det kan jeg mærke

Tretrinsraket Indtil videre går det dog ganske fint på engelsk, og selvom Mads – som han selv udtrykker det – muligvis til sin managers fortrydelse ser Danmark som sin første prioritet, er der lagt i kakkelovnen til en karriere langt ud over vores beskedne 44.000 kvadratkilometer. Mads’ benarbejde på udebane er ikke gået upåagtet hen. – Det endte med, at jeg fik en international kontrakt med Sony, som i praksis bliver koordineret mellem Stockholm, København og London. Tanken har været at lancere en tretrinsraket, hvor Behold var første skud på affyringsrampen. Først havde jeg en manager, der fulgte mig i tykt og tyndt, vi har sluttet samarbejdet uden konflikt, og nu har jeg fået en ny personlig manager, Kevin Lawrie, bosat i New York, der tidligere har været international chef for Sony i Europa. Det gør, at han har en enorm erfaring og gennemslagskraft, og så forstår han også, hvor vigtigt et territorium Danmark er. Han forstår mig som menneske og som artist og er en helt central spiller i min personlige og professionelle udvikling. Jeg er rigtig glad for det set-up, jeg har, fra manager til afdelinger af pladeselskabet i forskellige lande, bookingbureauer og alle de spændende, kreative mennesker, jeg får lejlighed til at arbejde sammen med. Jeg har det, som om jeg spiller for Real Madrid.

På farten Minutter før disse ord finder vej til skærmen, har ”kongeklubben” tabt på selvmål af Ronaldo til bundproppen Granada (”det er genialt, det der”), men det er nok ikke lige det, Langers metafor er møntet på. Næste skud på stammen er nu på vej ud til masserne, og her har set-uppet været fremadrettet og professionelt og har sendt Mads rundt omkring i verden. – Jeg er altid meget på farten og har vel i snit omkring 200 rejsedage om året. Det er blevet en livsstil, som jeg egentlig befinder mig meget godt med. Jeg bor i København, tæt på venner og familie, og det hjælper mig til at slappe af og finde ro. Men jeg elsker at møde andre kreative personer, at samarbejde på kryds og tværs og alle mulige steder. Denne gang har jeg været længe i USA, hjemme i lejligheden i København, indspillet og

Mads og damerne Mange kvinder, høj som lav, har ikke været helt upåvirkede af Langers inderlige vokal, velkomponerede sange, sympatiske udstråling og drengede charme. To af dem har spillet en særlig rolle i Mads’ kreative virke. Den ene er 18, den anden 57. Den første har vundet landets mest omtalte sangkonkurrence, den anden er det tætteste, man kan komme på en institution i dansk musikliv. Vi tager ungdommen først.

Ida: Langer lægger ikke skjul på, at det ultimative drømmescenarium ville være en duet med Adele, men det må i givet fald blive ud i fremtiden. Men der er bestemt også gode damer i Danmark. Mads ved ikke engang, hvad hun hedder til efternavn, men X Factor eller ej ser han vinderen af konkurrencen anno 2012 som et talent, der ikke er til at komme uden om. Interessen har ført til et samarbejde

og en duet, der er endt som titelnummer på hans nye album. GAFFA fangede Ida på telefonen midt i en travl tid, hvor hun er ved at lægge sidste hånd på sit eget debutalbum. – Samarbejdet med Mads var rigtigt spændende og meget produktivt. Vi mødtes i et studie i Aarhus, og dybest set satte vi os ned og skrev og færdiggjorde arrangementet på sangen på en dag. Senere indspillede vi den ret hurtigt i København. Mads var rigtig sød og rigtig let at arbejde sammen med, det hele gik meget smertefrit. Blev du nervøs? – Nej, jeg bliver ikke så let nervøs, jeg tager tingene meget afslappet, om det så er X Factor, færdiggøre gymnasiet, lave soloplade eller arbejde med en fyr som Mads. Det var en rigtig god oplevelse, og vi har snakket om, at jeg skal med på nogle koncerter og synge duet med ham. Det glæder jeg mig til.

– Jeg har selv studeret musikhistorien intenst og er klart rundet af artister som Beatles, Dylan og Joni Mitchell, men der er også en masse andre ting, der interesserer mig. Jeg faldt ret kraftigt for Coldplay, Damon Albarn er lidt af et forbillede, og så er jeg i stigende grad inspireret af der, hvor ikke mindst den elektroniske

mads langer

ubehageligt og deprimerende. Så længe jeg har min guitar, mit klaver og min stemme, behøver jeg ikke så meget mere. Nå, men at finanskrisen udhuler den i forvejen forpinte musikindustri, plaget af pirateri, digital downloading, hvor specielt det yngre segment af befolkningen ikke kunne drømme om at bruge skillinger på noget så afdanket og gammeldags som en fysisk cd, men nærmere handler ud

“Jeg kommer til at lave et dansksproget album en dag, det kan jeg mærke.”

komponeret i et sommerhus på den jyske hede og andre studier i Danmark, været i London og specielt meget i Stockholm. Det har været en rigtig god proces, og jeg har brugt lang tid på at komme frem til det endelige resultat og har haft en række gode legekammerater til at hjælpe mig undervejs.

In These Waters Albummet har fået titlen In These Waters og er en naturlig forlængelse af Langers løbebane, men også et album, som på

mange måder åbner nye døre. Man tager ikke tvivl af sangerens inderlige, kraftige og følsomme vokal, men albummet er generelt mindre retro end på tidligere udgivelser. Det samlede resultat er mere kompakt og elektronisk end før, og i enkelte sekvenser er det lige før, man tænker på David Guetta (en reference, Langer selv sagtens kan se), men det er også et album, der kommer ud i mange forskellige kroge, strejfer omkring soul, folk og rock og bruger instrumenter som cello, blæsere og banjo undervejs.

musik er på vej hen. Artister som Grizzly Bear og James Blake, Frank Ocean, Bon Iver og The Shins har fat i noget virkelig fedt, og soundtracket til Drive har inspireret mig meget. Jeg har ønsket at prøve kræfter med nogle mere elektroniske og ”moderne” produktioner, samtidig med at der er flere afstikkere til mere organiske elementer. Her har jeg haft et superfedt samarbejde med den svenske sangskriver- og producer-duo SeventyEight (læs: Svante Halldin og Jakob Hazell, red.). De er mest kendt for elektroniske pop- og danceproduktioner og ligger for tiden nummer to på Billboards dance-hitliste med artisten Kerli. De er et af de helt varme navne lige nu, men det, der gør dem særligt interessante er, at den ene har en baggrund som jazz-trompetist og den anden har spillet og er dybt forankret i rock som Nirvana og Muse. Det giver dem en helt særlig spændvidde, og de er derfor superfede at arbejde sammen med. De har en helt central rolle i forhold til det færdige resultat.

Det går ufatteligt godt Ja, det går jo så godt, at det næsten er kedeligt. Hvad med alt det lort, vi andre går og roder med, preller det bare totalt af på ”the boy wonder”? – Selvfølgelig ikke, jeg oplever livets opog nedture som alle andre. Jeg tror bare, at jeg er god til at bevæge mig videre og ikke dvæle unødigt længe ved det, der er

fra devisen, at musik er et gratis forbrugsgode, kan vi vel blive enige om. Så må musikerne reklamere for TDC, dømme i televiserede talentkonkurrencer, ”Spise Med Price”, eller hvad de nu kan støve op for at få lidt mønt på kistebunden. Men sådan ser (musik)verdenen ikke ud i Langers optik, han er ligefrem noget så opsigtsvækkende som optimist. – Spotify har kørt i fem år længere i Sverige end i Danmark. Og det kvartalsregnskab, der kommer ud for den svenske musikindustri nu, er det bedste siden år 2000. Hvis du er til en fest i Sverige, er det totalt ”yt” at køre en version med reklamer, alle har Spotify Premium, og hvis den samme udvikling for alvor tager fat i Danmark, ser det rigtig godt ud. Desuden befinder vi os i en enormt kreativ tid, hvor behovet for at udtrykke sig musikalsk nærmest er større og mere varieret end nogensinde før. Så betyder den lette tilgang gennem streamingtjenester, YouTube og så videre, at folk har meget lettere ved og har vænnet sig til at være nysgerrige, spontane og tjekke en masse forskellige ting ud. Tidligere skulle mange høre et radiohit 20 gange, før de var overbeviste om at investere i cd’en. Den seneste udvikling gør, at en masse nicher og genrer har langt bedre chancer for at overleve, få et publikum og udvikle sig. Her på falderebet tager overtegnede ja-hatten på og satser på, at Mads har ret. God vind for Langer og musikken i det hele taget fremover Mads Langer tager på stor forårstur fra 28. februar, samt spiller på Oslo båden den 13. september.

Mads og damerne (fortsat) Sanne: Der er tætte bånd mellem 29-årige Mads Langer og den 28 år ældre legende Sanne Salomonsen. Ud over stor respekt for hendes kunstneriske virke – han var kæmpe Sneakers-fan som barn – er Langer ikke bleg for at kalde hende en ven for livet. GAFFA fangede hende midt i prøverne på genopsætningen af Hair på Østre Gasværk. Det var den forestilling, der kickstartede hendes karriere som 15-årig, og nu står hun som stjernen på sættet igen mere end fire årtier senere. En forestilling, der bunder i hippieværdier, som hun tror fuldt og fast på, dengang som nu, og der er også masser af ”peace, love and understanding” mellem hende og Mads Langer. En relation, der som nævnt startede i perioden efter den blodprop i hjernen, som satte nationalikonets liv på ”stand by” for efterhånden syv år siden. – Mads var en af dem, der forstod min situation bedst dengang. Overgi’r Mig Langsomt betyder utroligt meget for mig, og jeg synes, at det er fantastisk, at en sang, som jeg oprindeligt har sunget, er den, der for

28 gaffa.dk

alvor har ”breaket” ham i Danmark. Ingen fortjener det mere end ham, han har hele pakken. Han kan synge, han kan spille, han kan komponere, han kan performe. Han er en stjerne og en, som pigerne falder for. Vi er lidt som storesøster og lillebror, jeg er jo en gammel ræv, og Mads ved, at han altid kan komme til mig, hvis der er noget, han er i tvivl om, selvom han er typen, der kan det hele selv. Han har en smuk form for melankoli, og så rammer han folk i hjertet. Jeg synes, han er det største talent, vi har haft herhjemme i mange år, og det er godt at se, at når man har med sådan et talent at gøre, så opdager danskerne det, så er der et publikum. Overgi’r Mig Langsomt ramte mig så stærkt, at jeg ikke selv kunne synge den live, jeg tudede hele tiden, men nu glæder jeg mig til at integrere den i min live-optræden fremover. Jeg har Mads i hjertet, kommer til at se ham resten af mit liv, og vi kommer helt sikkert til at lave noget sammen igen en dag.

bands ansøger publikum stemmer hovednavnet vælger sin lokale favorit

bliv suppoRt FoR dúné, barbara moleko, nabiha & flødeklinikken ansøg, stem og vind på FaCebook.Com/loCalheRoesdk

nabiha

dúné

Flødeklinikken

vind masseR aF pRÆmieR FRa loCal heRoes' samaRbeJdspaRtneRe

baRbaRa moleko

nick cave

Spøgelserne på

Jubilee Street Ord: Espen Strunk BILLEDE: Bleddyn Butcher

Tabet af faderen og den evige tvivl var blandt emnerne, da GAFFA mødte en venlig og veloplagt Nick Cave på en pub i hjembyen Brighton i anledning af mestersangskriverens seneste opus.

Pressen har varslet snestorm, men der er faktisk solskin i den sydengelske badeby Brighton denne januardag uden for sæsonen. Nick Cave tager imod på en pub lige om hjørnet fra hans hjem – sortklædt fra top til tå, men derudover venligt imødekommende, da vi sætter os ned for at tale om det 15. studiealbum, Push the Sky Away, som udkom den 19. februar. På tomandshånd med en af rockens væsentligste sangskrivere til en snak, som også kommer omkring faderens død, midaldrende mænds seksuelle udfordringer, Leonard Cohen og skriften som et middel til at indgyde tilværelsen mening. Da vi talte sammen omkring udgivelsen af Grinderman 2, sagde du, at det på det tidspunkt var et poetisk imperativ for dig ”ikke at lade narrativet stå i vejen for musikken”. Hvad har været den kunstneriske vision denne gang? – Den samme ting, faktisk, jeg arbejder stadig på det. Og jeg tror, at jeg har opnået noget i den henseende med denne her plade. En måde at skrive, som er narrativ – fordi det er den eneste måde, jeg kan skrive – men som ikke gør det nødvendigt faktisk at forstå historien. Det handler rigtig meget om at gå ind i en atmosfærisk verden, bevæge sig igennem den og komme ud i den anden ende. Det er, hvad jeg håber, at denne plade formår. Dengang sagde du også, at du betragtede apokalypserne i dineCave sange somom mere Nick personlige, og at du så en drømmeagtig, underbevidst kvalitet i dine tekster. Men i pressematerialet til den nye plade tales der ikke desto mindre om ”den miljømæssige og sociale disintegration, som omgiver os”. Hvad er det for en social disintegration, der sigtes til? – De der pressemeddelelser afspejler ikke nødvendigvis kunstnerens meninger. Jeg kunne godt sidde og tale om det, men det er ikke der, mit fokus har ligget. Men jeg tror, de sigter til åbningssangen, We No

30 gaffa.dk

Who U R, som har en dyster atmosfære og en apokalyptisk fornemmelse over sig. Da jeg skrev den sang, var den rettet mod et bestemt udsnit af vores samfund. Men da vi satte musik til, og jeg sang den, åbnede den sig op på smukkeste vis og kom pludselig til at handle om andre ting. Men til at begyndte med var den rettet mod de ansvarlige for det økonomiske sammenbrud. Og den var en slags advarsel til de folk... ”vi ved, hvem I er”, ikke? Men musikken tog den et andet sted hen, og for mig føles det som om, at den handler om nogle andre ting nu.

Natlig inspiration I forhold til de drømmeagtige kvaliteter... bruger du nogensinde konkrete drømme i din sangskrivning? – Jeg skriver en del ting, som har ret stor indflydelse på hele processen, omkring klokken to eller tre om natten. Jeg vågner efter et par timers søvn, og så er jeg vågen en times tid, inden jeg lægger mig til at sove igen. Jeg har en notesbog ved siden af sengen, hvor jeg skriver ting ned i, som jeg knap forstår om morgenen. Bare sådan noget tilfældig rablen. Men ofte kommer de ting tilbage og finder ind i sangene i sidste ende. For eksempel er der en sang på den nye plade, Finishing Jubilee Street, hvor jeg nævner en drøm om en kvinde ved navn Mary …Stanford. I min bog ved siden af sengen – dette er sandt – er navnet ”Mary Stanford” skrevet ned, og jeg aner ikke, hvem fanden Mary Stanford er. Så jeg kiggede bare på det og glemte det igen. Da jeg så var ved at skrive den sang, brugte jeg det: ”I dreamed I had a wife named Mary Stanford”. Bagefter læste jeg en omtale af sangen, og det viste sig så, at Mary Stanford er navnet på en fiskerbåd, som sank heroppe ad kysten. Hele landsbyens mandlige befolkning døde ved den lejlighed, i 1920 eller deromkring. På et niveau

er det tilfældigt. Men på et andet er det ikke: indimellem kommer de her beskeder fra andre steder faktisk. Afhængigt af, hvordan du ser på sådan nogle ting... det kan forekomme absurd og magisk, indimellem. ”A ten ton catastrophe on a sixty pound chain”... hvilken natur har disse katastrofer, som så ofte lurer i dine sange? De ”personlige apokalypser”, om du vil … – I netop den sang handler det om en form for ydmygelse, som er reserveret til den aldrende mand. Det kender du

Det er de. Med Mick Harveys afsked og alle Grinderman-aktiviteterne forekom det temmelig uklart, hvilken retning The Bad Seeds ville tage. Mener du, at denne plade udstikker en ny kurs, eller er det snarere sådan, at du eksperimenterer dig frem en sang ad gangen? – Et album ad gangen. At lave en Bad Seeds-plade indikerer på godt og ondt, hvor jeg er i verden. Mit personlige forhold til mig selv som kunstner. Manuskriptarbejdet, romanerne og alt det andet lort er på en måde meningsløst... det handler om de her Bad Seeds-plader, som doku-

“Frygten for, at jeg vil lave en dårlig plade, er der altid.” ikke til endnu. Den sang handler om en slags regeneration... om transformation gennem ydmygelse og degradering. I slutningen har han intet, har tabt alt. Og er pludselig fri til at være noget større.

Det handler om pladerne På den nye plade er det som om, at du har kombineret den løsere struktur fra Dig Lazarus Dig!!!-pladen og Grindermanarbejdet med for eksempel Nocturamas mere undertrykte udtryk. Giver den synsvinkel mening for dig? – Jeg synes, at sangene er meget anderledes end dem på Nocturama. Jeg kan godt se, hvad du mener, men sangene er anderledes. De er helt sikkert stille, mere subtile og mere lineære. Men mindre vers/omkvæd-orienterede, mindre klassisk ballade-agtige. Og drejer sig meget mere om det at dykke ned i en sonisk atmosfære, som er konsistent gennem hele pladen. Den særlige soniske verden er denne plades største præstation. Og teksterne er cool...

menterer, hvor jeg er. Min kunstneriske status i verden. Så for mig handler det om, at det eneste, jeg må gøre, er at lave en god plade... og så har jeg igen et par år, hvor jeg kan slappe af. Frygten for, at jeg vil lave en dårlig plade, er der altid. ”Det bliver noget lort, og den næste bliver også dårlig. Det er slut....”. Så der bliver lagt en enorm indsats i at lave pladerne så gode som muligt. De religiøse temaer er blevet mindre eksplicitte i dine tekster de senere år. Men hvilken rolle spiller religionen i dit liv i dag – eller i de nye sange, om du vil? – Du mener organiseret religion? Kristendom og den slags? Det spiller ingen rolle, ud over at gøre mig vred og frastødt. Men på et vist plan ser jeg sangskrivningsprocessen som en religiøs oplevelse, fordi den er transformativ. Selve processen, hvor jeg går ind på kontoret og sætter mig ned og skriver en sang, er transformativ: Jeg føler, at jeg bliver til andre folk, andre ting, bedre ting. Det handler meget om at se på det indre liv – og det er en religiøs ting

Nick Cave om... Skandinavien – Helt ærligt elsker jeg faktisk at komme til Skandinavien. Der er noget ved folk der, som jeg virkelig godt kan lide. Det er sådan noget bullshit, som folk altid siger, men det er faktisk rigtigt. Meningen med livet – Jeg er ikke workaholic; det hænger sammen med behovet for at indgyde sit liv noget mening. Og meget af tiden er min måde at gøre det på at skrive. At skrive mening ind i mit liv. Gennem årene har jeg lært, at der er andre ting – som mine børn, min kone og et par venner – og jeg bliver mere og mere glad for de ting. Men behovet for at skrive ting ned er stadig i høj grad til stede. Faderens død – I det øjeblik, han døde (da Cave var 19, red.), var der noget, der ændrede sig i min måde at gå til tingene på. Ikke mine ideer og den slags, men min proces. Den blev manisk; jeg bevægede mig bare fremad, fremad, fremad og var i en tilstand af ekstrem utålmodighed med alting, hele tiden. Det blev også næret af enorme mængder stoffer og den slags, men det handlede først og fremmest om at haste væk fra noget. Og det blev en vane. Jeg føler ikke, at jeg haster væk fra den begivenhed længere. Men processen med bare at sidde og skrive – hele tiden – kommer fra det. Leonard Cohen – Den første plade jeg hørte, Songs of Love and Hate, blæste mit fucking hoved af. Jeg var nok 15 år og hørte den i Wangaratta; det lortehul på landet, hvor jeg boede i Australien. Vi hørte aldrig den slags, men jeg blev venner med en pige, som lyttede til sådan nogle cool ting. Hun satte den Cohenplade på, og jeg kunne ikke tro, hvad jeg hørte. Denne her rå, vrede og utroligt smukke plade. Den plade ændrede helt sikkert tingene for mig. En af de der plader, som ændrer alt. gaffa.dk 31

Temaserie: – del 2

Vild medl viny

Nogle gange kan samlermani tage over. Men hvor meget er egentligt for meget? Følg med i GAFFAs nye temaserie, hvor vi sætter spot på vinylentusiasterne og deres imponerende samlinger. I denne måned står den på Depeche Mode.

32 gaffa.dk

“Jeg vil have en pladesamling større end min fars” ORD: Lars Löbner Jeppesen BILLEDE: Mumilab

I denne måned ser vi nærmere på, hvor vild en depeche mode-samling, det i det hele taget kan lade sig at gøre at opbygge. Morten Falk Eriksen giver et troværdigt bud. I slutningen af marts er Depeche Mode aktuelle med deres 13. studiealbum, Delta Machine. Et meget imødeset album, men næppe mere imødeset end hjemme hos den 38-årige kok og tidligere The Burning Primitive-trommeslager Morten Falk Eriksen. For hjemme i den toværelses lejlighed i København står passionerne soleklart frem. I det lille, men effektivt indrettede køkken er skabslågerne pillet af, så køkkengrej og ingredienser er inden for rækkevidde, og ned fra en stor krog hænger en sortfods-

– Jeg er jo fra en tid, hvor cd’erne ikke havde slået igennem endnu, så den har altid stået på vinyl for mit vedkommende. Man begyndte først at kunne købe cd’er i Skive, fem år efter at jeg var begyndt at samle på musik. Så i starten var min samling udelukkende på vinyl og kassettebånd. Det var sådan en tid, hvor man optog Kim Schumachers radioprogrammer på bånd hver mandag, og engang imellem fik jeg lov at låne en kasse med 7”-singler af dj’en fra den lokale ungdomsklub, og så sad jeg og

“For hver gang pladebutikken Accord får noget Depeche Mode hjem, kontakter de mig for at høre, om jeg vil købe noget af det.” skinke til fri afbenyttelse. Inde i stuen er der linet op med diverse perkussioninstrumenter og en imponerende vinylsamling, og midt i det hele står et endnu mere imponerende Depeche Mode-alter. Den oprejste reol er fyldt til randen med alskens Depeche Mode-artefakter, det være musik på alle tænkelige medier og et sandt arsenal af merchandise. Stakke af tour-T-shirts ligger i klædeskabet, og som endnu synligere udsmykning har Morten fået tatoveret et Depeche Mode-logo på armen. Morten er nemlig storfan af det britiske elektropopband og dedikeret samler på snart 30. år. Hovedbestanddelen af Mortens samling er Depeche Mode-album og -singler på vinyl i et antal, der ikke rigtigt er tal på, men stablet oven på hinden til ære for fotografen, er den et godt stykke højere end Mortens datter. Hvorfor samler du netop på Depeche Mode? – Jeg blev første gang interesseret i dem i 1985, året efter at pladen Some Great Reward var udkommet. Dengang boede jeg i Skive, hvor alle mine jævnaldrende venner kun gik op i sport, men jeg havde heldigvis også et par ældre venner, og dem kunne jeg dyrke musik med. Siden dengang har Depeche Mode altid stået mit hjerte meget nær og er på alle måder soundtracket til mit liv. Hvorfor er det specifikt vinylplader, der optager så meget plads af din samling?

spillede dem over på bånd. Men eftersom jeg er en rigtig samler af Depeche Mode, så har jeg selvfølgelig også alle de cd’er, kassettebånd, dvd’er, Blu-ray’s og vhs-bånd, jeg har kunnet få fat i. Jeg har så også fundet ud af, at de har lavet et par laserdisc- og minidisc-udgivelser, så dem skal jeg også have fat i en dag, selvom jeg ikke har nogen afspiller til dem.

Dubstep og metal er bedre i køkkenet Hvor tit sættter du en Depeche Mode-plade på derhjemme? – Det svinger meget, men nu hvor der kommer en ny plade med dem, så kommer jeg nok til at tage nogle kæmpe ture med hele kataloget igen. Det var faktisk ret sjovt at hive mange af mine farvede vinyler frem til de billeder, der skulle tages her, for mange af dem har jeg ikke haft ude af coveret i 10-15 år. Jeg kunne også se, at jeg havde datomarkeret mange af pladerne, og der er plader, der er helt tilbage fra min konfirmation. De seneste par år har jeg nok mest dyrket deres Tour Of The Universe-dvd. Den har jeg nok set 50 gange, og da min datter var helt lille, satte hendes mor og jeg tit dvd’en på om morgenen, så min datter kender udmærket deres musik. Hvad med i de restauranter, du har arbejdet på, hører du nogensinde Depeche Mode i køkkenet?

– Nej, der hører vi mest dubstep eller metalmusik. Det er den bedste musik, når man skal have gang i et køkken, og alle er stressede. Jeg tror sgu, de andre kokke ville synes, at Depeche Mode var lidt for gay, hvis jeg satte det på. Har du et favoritalbum med Depeche Mode? – Det er godt nok svært at svare på, men rent følelsesmæssigt bliver det Black Celebration, for den forbinder jeg med tiden, hvor min mor døde af kræft. Min mor havde altid været meget sød til at oversætte artikler om bandet fra tyske musikblade som Bravo og Popcorn, så der er en stærk forbindelse der. Jeg tror faktisk ikke, hun kunne lide deres musik, men hun syntes, det var dejligt, at jeg var så engageret i dem, og at vi kunne have de stunder sammen. Og jeg kan huske, at da jeg fik sparet nok penge sammen til at købe Black Celebration, så brugte jeg hele min efterårsferie på at høre den ene plade. Det har også været omkring den tid, hvor jeg første gang så dem live. Det var i 1988 i Valby Hallen, hvor jeg var taget over alene. Næste gang jeg så dem, kørte min far mig og sad udenfor i bilen og ventede, til koncerten var slut. Jeg lokkede ham også engang til at køre til Puk-studiet i Randers, for der havde de arbejdet på Music For The Masses og Violator, så der holdt vi i indkørslen til studiet på den der skide mark ude i ingenting, men det var en stor oplevelse, for de havde jo været lige derinde.

Syv forskellige udgaver af den nye single Hvad er den mest dyrebare plade i din samling? – Det er den japanske udgave af The Singles 86-98-boksen, jeg købte i Sound Station i København til 3500,-, men jeg har senere fundet ud af, at de har taget røven på mig, for den boks kan købes for meget mindre andre steder. Jeg har også forhandlet med dem om en vhs-boks, jeg gerne vil have fat i. Den vil de have 2000,- for og en Ultra-kopi til 1800,-, men det er fuldstændigt opskruede priser, de forlanger i forhold til for eksempel eBay. Jeg har dog endnu ikke købt noget af min samling på nettet og sværger til at købe alt i rigtige pladebutikker. Så nu boykotter jeg Sound Station. Jeg har dog er godt forhold til mange andre

pladebutikker, især Accord, der sælger brugte plader. For hver gang de får noget Depeche Mode hjem, kontakter de mig for at høre, om jeg vil købe noget af det. Til gengæld hjælper jeg dem så også med at prissætte de Depeche Mode-ting, de har fået hjem. Det er lidt nørdet, men det er også dejligt at være den første, der får lov til at se, hvad de har fået. Har du et overblik over, hvor mange plader du mangler i din samling? – Jeg mangler tre af de farvede 12”-singler. Just Can’t Get Enough på hvid vinyl og Behind The Wheel på henholdsvis orange og gul vinyl. Ellers har jeg alle de officielle udgivelser, men tæller vi bootleg-udgivelser med, så mangler jeg cirka 50 vinyler. Det er heller ikke så længe siden, jeg var i pladebutikker og bestille syv forskellige udgaver af deres nye single Heaven. Den slags er man selv nødt til at bestille hjem i dag, for singler dukker ikke længere op i butikkerne automatisk. Der er åbenbart ikke salg i det herhjemme, selv ikke for så stort et band som Depeche Mode, med en så trofast fanskare. Resten af din musiksamling er udelukkende på vinyl, men downloader du musik? – Nej, det gør jeg ikke, og ikke fordi jeg har noget imod det. Men jeg har altid sværget til vinyl, og min far har også altid samlet på jazzvinyler, så det er det medie, jeg kender bedst. Sidste weekend var min far på besøg, og det var virkeligt hyggeligt, for han havde taget 30 gamle jazzvinyler med til mig, som vi hørte og sad og studerede. Siden jeg var helt ung, har min plan været, at jeg skulle have en pladesamling, der var større end min fars. Det har jeg stadig ikke, men jeg arbejder på det

Start din egen Depeche Modevinylsamling Der er gode muligheder for at starte med at samle på Depeche Modeplader, for 12 af deres 13 studiealbum kan skaffes hjem i gode pladebutikker. Kun Playing The Angel fra 2005 skal man på jagt efter i butikker, der sælger brugte plader eller på nettet. Desuden kan Remixes 2: 81-11 stadig anskaffes som ny, samt en hel del af gruppens senere singler på 12”-vinyl.

gaffa.dk 33

vinnie who

Dansabel mid i mangfoldigh

Vinnie Who er på gaden med et splinternyt album. Vi har mødt det talentfulde disko-wunder

Disko

Ord: Michael José Gonzalez Billede: Morten Rygaard

Den nye pl ade

– Processen har været meget lang, og jeg har skrevet rigtig mange forskellige slags sange. Det tror jeg helt sikkert har hjulpet med til, at det er bedre sangskrivning end på det første album. Det synes jeg i hvert fald selv – det er meget heldigt, ikke? Sangene er også meget mere gennemarbejdede, og de er ikke ligeså spontant produceret, som det jeg ellers har lavet. Det er et meget velovervejet og gennemkomponeret album. Jeg synes, der er tilført noget nyt til Vinnie Who på denne her plade, og jeg selv er blevet meget mere opmærksom på og øvet i alle de ting, der følger med, når man skal udgive et album. Jeg har kunnet planlægge tingene bedre, og det har været med til at give et skarpere udtryk. Men når det så er sagt, er det stadig de samme ting, jeg tænder på. Jeg kan for eksempel ikke bruge sådan et fodbold-omkvæd, hvor man står og råber ”lålålå”, til noget. Der skal være mange lag i musikken, og det er noget, jeg gør en stor dyd ud af.

34 gaffa.dk

The Wiggle

– Sangen er lidt en løftet pegefinger til blandt andre mig selv. Det hele kommer i hverdagen meget let til at handle om alle de ting, man skal nå; man skal til træning i morgen, eller svigerforældrene kommer på besøg, så man skal imponere med noget god mad. Her går sangen ind og siger, at det er okay at glemme det hele lidt og lade sig rive med – og så leve i nuet i stedet for. Jeg synger om en masse forskellige karakterer, som er samlet et sted for at have det sjovt. Det er ”trannies and traps” og en masse vilde og udtryksfulde typer, som jeg beundrer, fordi de gør, hvad der passer dem. Sangen er også inspireret af Dunkel, som var en københavnsk klub, jeg kom meget på. Det var et fedt mørkt sted, hvor der var plads til alle indtil den lyse morgen. Nu er den desværre lukket.

How Can I Be Sure?

– Teksten til nummeret er skrevet i samarbejde med Jacob Bellens fra I Got You On Tape og Murder. Det er altid interessant at arbejde sammen med andre, og Jacob og jeg syntes, det kunne være sjovt at prøve at skrive noget sammen. Det er jo en sang, der handler om jalousi, og det kom egentlig af omkvædet, som jeg havde skrevet teksten til i forvejen. Og vi blev enige om at skrive en vaskeægte kærlighedssang. Jeg ville aldrig have turdet skrive sådan en tekst, hvis ikke vi havde været to til at bekræfte hinanden i, at det er cool nok at sige tingene lidt mere ligeud. Generelt tør jeg lade tinge stå lidt mere klart på denne her plade, og især med det her nummer var det fint, hvis det var så klart, at det nærmest blev et statement.

– Jeg ved ikke rigtig, hvad det er, diskogenren kan. Og før jeg lavede denne her plade, var jeg faktisk også i tvivl om, hvorvidt det skulle være endnu et album med dansabel musik, for man kan sgu godt blive lidt træt af at være til fest hele tiden. Jeg har haft brug for nogle gange at komme ned i gear og slappe lidt af, men da jeg så gik i studiet for at producere sangene, gik det op for mig, at det skulle være disko igen. Da jeg lavede den første plade, var det ret spontant, at jeg forelskede mig i genren, som jeg ikke rigtig havde lyttet så meget til før. Det er ikke noget, jeg er vokset op med eller noget, men jeg så det som en sjov udfordring til, at starte med, og nu har lært at elske genren fuldstændig. Et eller andet sted er det jo også sjovt, fordi jeg er så malplaceret i disko-verdenen. Jeg burde jo lave et eller andet rockmusik med alt for meget rumklang på, haha! Og jeg kan godt lide paradokset i, at jeg som en hvid fyr med en lidt for stor næse render rundt og prøver at være funky og spille sort musik. Det er sjovt at lege med, og det giver en masse muligheder. I dag lytter jeg til masser af disko, og for tiden er det Young Americans med Bowie, der er på repeat. Det er også sådan en dejlig paradoksal sag; han vil så enormt gerne, men han er jo for fanden ikke sort. Det er et sjovt clash, og det tænder mig helt vildt.

idnatsmusik hedens navn

kind, Niels Bagge, der fortæller om blandt andet musikken, Felix Baumgartner og X Factor.

Det store udl and

– Hvad det store udland angår, har jeg det sådan, at vi med den første plade var ude at sætte de første par lys i lagkagen, og nu skal vi så ud at tænde dem. Vi har fået en masse spændende samarbejdspartnere og har fået bookingbureauer i næsten hele Europa. Pladerne er også tilgængelige i alle lande. Det er vildt, når man er rundt i Europa, for nogle gange er der virkelig mange mennesker – og de kan endda kraftedeme synge med på sangene. Man kan få de vildeste oplevelser, steder man aldrig har været før og ingen forventninger har til; man er blevet kastet ud i det med hovedet først af en booker og en manager, der siger: ”Det gør vi bare!”, og vi tænker jo bare, at vi nok skal få en sjov tur, men så kommer vi derhen, og så kan folk fandme synge med. Det har vi oplevet både i Ukraine, Tyskland og Norge. I Ukraine kunne folk endda synge med på Ain’t Going Nowhere, der jo slet ikke er med på den første plade. Faktisk tror, jeg slet ikke, musikken er udgivet på cd i Ukraine, så det er ret stenet – og helt fantastisk! Men når det så er sagt, var det også helt vildt at spille i Store Vega, hvor der næsten var udsolgt – og for 11.000 mennesker i Tivoli. Det var sgu ikke ambitionsniveauet til at stare med… men det er det jo så selvfølgelig blevet nu. Nu skal det bare være endnu større, for det fedeste i hele verden er at spille for et stort publikum.

“Jeg kan godt lide paradokset i, at jeg som en hvid fyr med en lidt for stor næse render rundt og prøver at være funky og spille sort musik.” Midnight Special

– Vi var i studiet en dag, hvor min bassist spillede et YouTube-klip fra en eller anden New Yorker-klub, hvor der stor ”Tonight’s Special” på et neon-skilt – helt vildt kitsch. Jeg synes, det var rigtig fedt, men længe var det bare en arbejdstitel, og der gik lang tid, før jeg tænkte det som et seriøst bud på en pladetitel, men så vænnede jeg mig til det. Musikken er jo også inspireret af de sene timer, og det er meningen, man skal danse til nogle af numrene – eller, det kan man i hvert fald, hvis man har lyst, og midnat er jo et godt tidspunkt at danse på. Det er det i hvert fald for mig selv, for det er der, jeg har drukket mig mod til at bevæge mig ud på dansegulvet – det er også der, man kan vælge om, man vil gå hjem i seng eller vaælge, om man vil fortsætte festen. Og så er ”midnight” bare et fedt ord, der passer godt til det alsidige univers, der er på pladen. Plus at der er noget diskoagtigt over det, jeg godt kan lide, haha!

Felix Baumgartner

– Felix Baumgartner har fået en hyldestsang med på pladen, for da han sprang ud, sad jeg og så det hele dagen og tænkte, at det nærmest var min generations månelanding. Og det, syntes jeg, var enormt fascinerende. Jeg diskuterede meget med mine venner, hvorvidt det var dumt, eller om det var kunst, det han havde gang i. Det, at han hopper ud fra så ekstrem en højde, er jo ikke noget, der giver fred i verden, men det blev et samlingspunkt for folk, og mennesker verden over sad jo klinet til skærmen. Det var enormt fascinerende, så han skulle have en sang med på vejen. Jeg har aldrig skrevet en sang så direkte til nogen før, men det her ”spacy” vocoder-nummer passede bare perfekt til ham, så sådan blev det.

X Factor

– Jeg var jo med som Thomas Blachmans hjælpedommer i X Factor, og det var fandme en skør oplevelse at være med i det cirkus, haha! Men det var også en stor oplevelse. Faktisk spurgte Blachman mig allerede sidste år, hvor jeg takkede nej, fordi det var for svær en beslutning at tage, om hvorvidt jeg havde lyst til at være med i det game, men i år var jeg mere afklaret omkring det. Og jeg må sige, at efter at have været med, står det klart for mig, hvor vilde ting det er, deltagerne går igennem. De er helt vildt nervøse, men de er virkelig også professionelle – og enormt dygtige. Jeg har stor sympati for de unge mennesker, jeg mødte i programmet. Det er noget nemmere at sidde hjemme foran fjernsynsskærmen og dømme dem og sige: ”Arh, der sang du falsk, din idiot!” Men det er sgu ikke helt dumt, og jeg tænkte, at hvis de havde lyst til at have en fyr som mig med, som jo alt andet lige er noget smallere, end de gæster, de plejer at have med, så ville jeg da gerne være med til at præge det. Og det er jo også det, jeg prøver med min musik; at lave et alternativ til det meste af det, der bliver spillet i radioen, som er alt for meget skåret ud i pap – og lidt for …dumt gaffa.dk 35

ep boom

Ep’en er tilbage Ord: Rune Schlosser

Albumformatet får i disse år hård konkurrence af ep-formatet, der (atter) har vundet indpas som et godt værktøj for kunstnere og musikere, mens vi lyttere kan glæde os over hurtigere udgivelser fra vores favoritter – eller fra debutanter. Se på Veto. Se på Ulige Numre. Der er i dag mange eksempler på både debuterende og mere garvede musikere, der lægger albumformatet på hylden for en stund – og i stedet kaster sig over den ”moderne” ep. De har eksisteret i mange år. Faktisk har de eksisteret i over 60 år – ep’erne. I over 60 år er de blevet brugt som alternativ til albummet og singlen. The Beatles udgav dem. Beach Boys gjorde det. Noget senere har folk som R.E.M., Nirvana, My Bloody Valentine, Pixies, Kate Bush, Godspeed You! Black Emperor og mange flere haft glæde af formatet. I 1994 toppede Alice In Chains som det første band Billboard-hitlisten med den legendariske ep Jar Of Flies, der blandt andet indeholder den akustiske klassiker Nutshell med flere. Mange af de helt store startede deres karriere med en ep, ligesom der også eksisterer masser af ep’er, der af fans bliver betragtet som lige så vigtige værker som nogle af kunstnernes langspillere.

En moderne ep Ep’en har på mange måder fået et revival som kunstnerisk statement i dag, hvor GAFFA-redaktionen modtager flere og flere ep’er til anmeldelse. Det er både etablerede kunstnere og debutaner, der bruger formatet, mens der dog er en klar overvægt fra sidstnævnte kategori. I dette blik på nutidens ep har vi trukket en streg i sandet i 2001, hvor der var en prominent dansk ep, der så dagens lys. Her udgav Saybia nemlig deres debutep, Saybia, som blandt andet indeholdt en god samling numre, der for alvor var med til få gruppen frem over stepperne – numre som Fool’s Corner og The Day After Tomorrow. En helt grundlæggende

36 gaffa.dk

udgivelse for gruppen – som i øvrigt vandt dem en Grammy, før de fulgte op med gennembrudsalbummet The Second You Sleep. Christian Backman, der var A&Rmanager (kunstnerisk leder, red.) for EMI på daværende tidspunkt – i dag A&R og medstifter af Copenhagen Records – fortæller om idéen: – Vi kiggede dengang på Dizzy Mizz Lizzy, der havde vundet DM i Rock i 1993, og som havde lavet et mini-album eller en ep derefter – de var allerede blevet et collector’s item. Det var også inspireret af Coldplay, som også havde en ep ude, inden deres debutalbum Parachutes kom (The Blue Room EP, red.). Der var en ep, som var ude at gøde markedet. Det var inspirationen til det. Det var ikke en revolutionerende tanke. Vi kiggede bare på, hvad der fandtes af tidligere eksempler på, hvad der er sket for at få tingene sat ordentlig i gang. – Saybia havde jo turneret Danmark tyndt i en to-tre år, hvor de spillede virkelig mange koncerter. Vi vidste, at der var en god sund following derude. Tanken var, at ep’en skulle ud for at stimulere den following, som de havde opbygget via deres liveaktivitet. Ep’en skulle have karakter af, at nu var de blevet signet på et pladeselskab, og nu ville de gerne have noget, der kunne definere dem og den tid, de havde haft sammen. Fra band til fans – og dem, der fulgte dem – inden det hele gik løs, og de tidlige followers skulle til at dele bandet med det publikum, der ikke havde opdaget dem endnu. Det var hele idéen.

Idéen var ikke, at den skulle spilles på P3, eller at der skulle være hitsingler fra den ep. Det var bare noget der skete, reflekterer Backman. Selvom andre danske navne før Saybia også har benyttet ep-formatet, så satte Saybia på flere måder standarden for ep’ens omfang og muligheder i det 21. århundrede. – Forskellen på ep’en i nyere tid og så tilbage i tiden er, at omfanget typisk er større. Saybias ep er på seks numre og varer lige godt 25 minutter. Det er en del mere end de ep’er med fire numre og tolv minutters musik, som eksempelvis The Beatles udgav. Men det er stadig et ”let” medie, som er mere uforpligtende i forhold til det mere værkprægede og forpligtende albumformat, forklarer Henrik Marstal, der er adjunkt og musikforsker på Rytmisk Musikkonservatorium.     – I nyere tid står Saybias ep som en formatmæssig reference og som en godt udtryk for den moderne ep, der også er en anerkendt størrelse uden for Danmark. Eksempelvis er Kents Hjärta & Smärta EP fra 2005 med fem numre fordelt på 21 minutter jo ligeledes en moderne måde at bruge ep-formatet på.

Et godt debutantformat Nogle af dem, der har været storleverandører af en række moderne populære ep’er er pladeselskabet A:larm Music, der blandt andet har udgivet debut-ep’er med navne som Ulige Numre, Choir Of Young Believers og The Rumour Said Fire – sidst-

nævnte blev i øvrigt kåret som årets album af Berlingske. – Vi har ikke en skabelon, som vi bruger til alle vores kunstnere. Det er lige så meget omkring, hvad de kommer med af ønsker. Nu har vi jo nogle modeller til, hvordan man kan gøre det. Så for mig er en ep ligeså vigtig som et album, netop fordi det er sjældent, at folk får lyttet til hele album i disse tider. Det er vigtigere, at der er nogle spydspidser netop med singler, som man kan hive frem. I hele forløbet bliver man jo også bedømt – også i forhold til at lave en indpakning med en musikvideo og en single, der kører på radioen. Formatet – værket – det er ikke alfa og omega mere, og det er jo forbrugerne i sidste ende, der har besluttet sig for det. Det er både os og kunstneren, der prøver at tilpasse sig, fortæller Promotion & Product Manager fra A:larm Music, Martin Bergholt Buhl, og han uddyber: – Mange af de henvendelser, vi får fra bands, som vi ikke har signet, kommer ofte med en sang, hvor de skriver, at de har en ep på vej. Det er en måde, hvor man kan komme ind i vores stab og vores betragtning, modsat at de siger, at vi har det her nummer, og om et års tid har vi et færdigt album. Vi skal jo også smede, mens jernet er varmt, og tendenserne ændrer sig næsten fra måned til måned. Tidligere gik der år, hvor man for eksempel skiftede fra rock til hiphop og så om igen. Lige nu er det hele så fragmenteret. Det handler meget om, at ep’en er rigtig god til at være justerbar og dynamisk. Lige nu synes jeg,

Definitionen af en ep: Extended Play opstod som konkurrent til lp’en og er en udvidet udgave af maxi-singlen – deraf navnet. Har typisk indeholdt fire-fem numre med en spilletid på omkring 12-14 minutter – seks-syv minutter per side. Efter cd-mediet kom, har spilletiden været mere fri for formatet.

Omtalte danske ep’er med højt salg: Saybia: Saybia (udgivet 2001, 12.000 solgte – oprindelig trykt i 5000 eksemplarer) Choir Of Young Believers: Burn The Flag (udgivet 2007, ikke muligt at få oplyst tal) The Rumour Said Fire: The Life And Death Of A Male Body (udgivet 2009, 28.000 solgte) Ulige Numre: Ulige Numre (udgivet 2011, ikke muligt at få oplyst tal)

Eksempler på debuterende danske kunstnere, der er startet med en ep, før deres debutalbum er udkommet: Chimes & Bells Choir Of Young Believers CODY Deer Bear Echo Me Efterklang Sebastian Lind Messy Shelters Mimas Our Broken Garden Penny Police Rangleklods The Rumour Said Fire Veto Where Did Nora Go Whores And Thieves – og mange flere

Eksempler på danske Eksperimenter med ep’en: Apartment, Kvæg, Lampshade: 3P (2002) – Tre artister med tre ep’er CTM: Variations (2012) – Første af en række ep’er Tina Dickow: A Beginning/A Detour/ An Open Ending (2008) – Tre ep’er som ét album Echo Me, The Freudian Slip, Nelson Can: Triple EP (2012) – Tre artister med tre ep’er Green Pitch: Asleep/Awake/Alert – Ep-trilogi (2011) Howl Baby Howl: Kids of Chaos/ Mountain Of Pounding Pop/Summer OF Shame (2011/2012/2013) – ep-trilogi Slowolf: Seven (2012) – Planlagt ep-trilogi

at ep’en er et godt holdepunkt mellem det forkromede album og den her ene single.

Koncepterne i fokus Det er nu ikke kun debuterende kunstnere, der i dag benytter sig af ep-formatet, også den danske sangskriver, musiker og producer Nikolaj Nørlund har beskæftiget sig med formatet på begge sider af mikserpulten. – Jeg synes, at det var interessant, da jeg begyndte at arbejde med ep’en, for eksempel med Plan A (2010) og Kom Med Et Bud (2011), at man med en ep kan lave nogle koncepter, som måske netop holder en fem-seks numre. Kom Med Et Bud er et godt eksempel. Jeg ville ikke have kunnet lave en plade med 12 numre, hvor jeg sad og spillede dansktop-sange med akustisk guitar, men jeg synes egentlig, at det fungerede godt på seks numre. På den måde kan man slippe af sted med at lave nogle koncepter, som ikke ville have holdt til et helt album, som godt kan være gode idéer. Det, synes jeg, er ret interessant. Det konceptuelle. Det kunne være sjovt, hvis folk brugte det lidt mere omkring koncepterne, for det synes jeg klart er en af styrkerne ved det. Der er også flere kunstnere, der eksperimenterer med deciderede ep-koncepter, hvor ep’erne hænger sammen som én enhed. Svenske Robyn gjorde det med sin Body Talk-serie, Ryan Adams gjorde det med sine fremragende Love Is Hell-ep’er, og også danske Cæcilie Trier planlægger flere ep’er efter hendes debut-ep, mens den lavmælte gruppe Green Pitch udgav en trilogi af smuk afdæmpet materiale

over et års tid. Også Veto har netop udgivet deres anden ep Point Break kort efter udgivelsen af ep’en Sinus fra 2012. – Det føles bare ikke flydende at lave et helt album længere, og paradoksalt nok er vi vel i virkeligheden mere produktive nu. Det er meget tilfredsstillende, at arbejdet med Point Break så hurtigt udmunder i en ep til vores publikum, udtalte Troels Abrahamsen for nylig i forbindelse med ep-udgivelsen af Point Break, hvor bassist Jens Skov Thomsen supplerede: – Når man kun udgiver musik hvert tredje år, skal det også helst holde tre år.

trilogi indenfor et år – den første, Seven, er udkommet i 2012. – Jeg synes, det er fedt at kunne tage ep’en seriøst og sige, at ep’en er en lige så vigtig udgivelse lige nu. De ep’er jeg smider på gaden, de kommer lidt tættere på hinanden end album normalt ville gøre, fordi de ligger inden for et år. Men udgivelsen er lige så vigtig for mig, som hvis det havde været et album. Jeg går lige så meget op i, at der er en rød tråd i sangene, et tema, og min ambition er også, at der er noget nyt at fortælle fra ep til ep. Et nyt tema og en ny vibe. Præcis, som man ville

“Når man kun udgiver musik hvert tredje år, skal det også helst holde tre år. På den her måde er en smule af presset taget af vores skuldre.” Jens Skov Thomsen, Veto

På den her måde er en smule af presset taget af vores skuldre. Hvis ikke vi rammer tre radiosingler, er det ingen katastrofe. Der kommer jo noget nyt om et halvt år, og vi har aldrig brudt os om at indrette vores musik efter folks forventninger. Også Andreas Asingh bag elektrorockprojektet Slowolf er i øjeblikket i færd med at arbejde med flere ep’er og netop nu sin anden ep til sit musikalske projekt, som i sidste ende skal munde ud i en ep-

gøre med et album, fortæller Asingh og slutter: – Grundlæggende så handler det om, at jeg havde lyst til at bryde med albumformatet. Jeg synes, at der er noget fedt ved albumformatet, men jeg ser ikke nogen grund til, at det her album skal indeholde 10 eller 12 sange. Det er lidt sjovt, at der er en regel for det. Det betyder nogle gange, at der er nogle, der putter flere sange på, end der er grund til gaffa.dk 37

the william blakes

Jeg navigerer efter

de store oplevelser Kernen omkring The William Blakes er et konstant virvar af aktivitet. GAFFA mĂ¸dte multifunktionsmennesket Kristian Leth, hĂ¸rte om album nummer fem og fik et bud pĂĽ verdens undergang og mulige frelse. Ord: Henrik Tuxen billede: Morten Larsen

38 gaffa.dk

Der er ikke plads til at parkere mange elefanter i Kristian Leths studie/kontor på Islands Brygge. Til gengæld er det ikke småting af syns- og sanseindtryk, man bliver bombarderet med, når man lader blikket vandre rundt på de sparsomme kvadratmeter. Man kan spejde langt efter bandets DMA-statuetter og modtagelsesbevis for Kronprinsparrets ”stjernedrys”pris. Til gengæld flyder det med tarotkort, musikinstrumenter, en Macbook Pro, stearinlys, perleplader og musikalbum inden for et væld af genrer, herunder et gigantisk bokssæt af Wagners mastodontepos Nibelungens Ring, skrevet på en periode over 26 år i 1800-tallet – som Leth på det nærmeste kysser af ren benovelse. Reolerne er fulde af tegneserier og bøger inden for science fiction, religionshistorie og et mindre bibliotek af værker inden for den magiske og okkulte sfære, et emne, Leth er særdeles passioneret omkring og satte på dagsordenen med i en serie over 20 radioprogrammer på radiostationen 24syv sidste år.

Helte på væggen 32-årige Kristian Leth (der for tiden dyrker det lange garn og kækt overskæg) er ikke typen, der spilder tiden eller er bange for at give sin mening offentligt til kende om både det ene og andet. Det har givet talrige tilhængere og samarbejdspartnere, men også modstandere og kritikere, der ser ham som bedrevidende, selvom der nok er få, der vil betvivle, at herrens hjerneceller accelererer med en betragtelig hastighed. Derudover er han en særdeles passioneret herre, der hylder sine helte. For lige at lade kameralinsen panorere i lokalet en sidste gang, finder man – ud over det magiske symbol/segl baphomet – de erklærede forbilleder i glas og ramme på vægen. Nærmere bestemt den anarkistiske, okkulte tegneserieforfatter og ophavsmanden til ”den grafiske roman”, Alan Moore (Watchmen med mere) og den drømmende og betagende animator og filminstruktør Hayao Miyazaki (Chihiro og Heksene). Fra musikkens verden finder vi den elektroniske pioner, produceren, solisten og det stiftende Roxy Musicmedlem, Brian Eno, der er den amerikanske science-fiction forfatter Philip K. Dick, og som eneste kvinde i det eksklusive selskab science fiction-forfatteren Ursula K. Le Guin, hvis forfatterskab er baseret på jungianisme og en taoistisk-anarkistiske livsfilosofi. Man bliver lettere rundtosset i Kristians Leths univers og skal holde ørerne stive, og i løbet af denne mandag formiddag kommer vi også rundt om, og i en vis dybde med, emner som voodoo på Haiti (hvor hans ikoniske far Jørgen residerer), den magiske, okkulte tankegangs grundpiller (som ikke er for tøsedrenge, men som Leth udtrykker det: ”livet er farligt”). Vi får lige rundet videnskabens spydspidser, kvantefysikken og neurologien, der modsat eksempelvis lægevidenskaben (der ”kun” bliver dygtigere) fundamentalt kan forandre vores verdensopfattelse og -orden, og selvfølgelig en rundtur i musikken fra moderne klassiske kompositioner

(som Leth pt. behandler i en programserie på Radio Klassisk) til nye elektroniske landvindinger med mere.

Mange jern i ilden På trods af vielsesring på fingeren og tre poder hjemme på privatadressen får Leth dyrket sine passioner intenst og er ifølge sig selv en videbegærlig ”nørd’”, der

“Vi tilstræber aldrig originalitet, det er der aldrig kommet noget “originalt” ud af.” har den tenderende besættelse at skulle vide alt om alt, selvom han med tiden har reduceret ambitionerne en anelse. Rent professionelt har det bragt ham på forfatterskolen, ført til to bogudgivelser, to musikalske soloudgivelser som henholdsvis Baron Criminel og i eget navn, tv-vært på DR1’s musikprogram Liga, ”smagsdommer” hos Adrian Hughes, vært på adskillige radioprogrammer på P6 Beat, DR2 Klassisk, P3, P1 og Radio 24syv, status som pladeselskabs- og studieejer, og så har han medvirket i forskellige film plus det løse.

Tid Men nu er GAFFAs primære ærinde ikke at få kuglegravet Leths CV, udlagt teksten om klodens snarlige endeligt og mulige genopståen, men nærmere at få et snak om The William Blakes’ færdigindspillede femte album Age of the Wolves, selvom det er områder, der hænger uløseligt sammen for Kristian Leth, der synger og skriver sangene i The William Blakes. Da Kronprins Frederik i 2011 uddelte førnævnte pris omtalte han blandt andet bandet som ”et fyrværkeri af musikalsk fantasi” og som værende ”usædvanligt produktivt”. Og nu med The William Blakes’ femte album færdiggjort, på lige så mange år, må man sige, at kvartetten, der ud over Leth tæller ”producer-tvillingerne” Frederik og Fridolin Nordsø og Bo Rande (Blue Foundation), har fastholdt den hyppige udgivelsesfrekvens. Men noget er radikalt ændret denne gang. – Alle de foregående fire album har vi lavet på meget kort tid, og mere eller mindre i et hug i vores studie i Sverige, og i nogle tilfælde uden at have så meget som en tone klar, inden vi rejste derover (hvilket man blandt andet kunne se i DR3dokumentaren The William Blakes – Til Verdens Ende, vist i start-februar, red.). Vi har opstillet forskellige dogmer og regler

for indspilningerne, som har været med til at gøre processerne mere ”farlige”. Sådan skal det være, ellers bliver det kedeligt. Gennem årene har vi lavet alt fra plasticpop til folk, og sidste gang havde vi så mange forskellige ingredienser i spil, at vi brændte alle broer. Denne gang var det mest farlige, vi kunne finde på, at give processen lang tid, så det har vi gjort. Ikke at tid overhovedet er et ideal i sig selv, Beatles lavede 13 album på seks et halvt år, og utallige mesterværker gennem årene er lavet på rekordtid; Ziggy Stardust, (Bowie, red.) tog for eksempel 14 dage. Men for os var det det mest spændende at gøre. Så er vi gået tilbage til, at jeg har skrevet alle sangene som på de første plader. Det mener jeg, at der er kommet en mere helstøbt og sammenhængende plade ud af. Dermed ikke sagt, at den er bedre, den er bare anderledes.

Mere end summen af kollektivet Tilstræber I originalitet? – Nej, det er det sidste, vi gør, det er der aldrig kommet noget ”originalt” ud af. Vi arbejder ud fra tanken om, at vi alle er genier, og gør man det, og tror fuldt og fast på sig selv, så kan man skabe noget, der giver genklang. Bowie lavede ikke sine ting for at være original, han var bare 100 procent sig selv i de ting og roller, han gik ind i, og var loadet med selvtillid. Hvad er det så, I kan? – Vi har opbygget et rum, hvor vi har skabt noget sammen, hvor vi altid finder ind til en ting og et fællesskab, hvor summen af os fire sammen er stærkere end de enkelte dele. Jeg mener, at et hvilket som helst band i Danmark ville blive 50 procent bedre, hvis en af de tre andre kom med i det. Jeg føler, at vi har noget unikt sammen, som kun opstår, når det er os. Hører du for eksempel Fridolin producere Fallulah (The Black Cat Neighbourhood, red.), lyder det af noget helt andet. Vi navigerer efter de bedste oplevelser, og det vil jeg egentlig sige, at jeg gør i forhold til alt, hvad jeg foretager mig. Så tør vi risikere noget og arbejder med noget, vi ikke kan forstå. Der skal være noget mystisk, uudgrundeligt over kunst, hvis det skal virke for mig. Det gælder, uanset om det er Neil Young eller dansk folkemusik.

Opsplittet proces Du har skrevet numrene på nær album nummer fire. Sidder I så efterfølgende og gennemarbejder tingene sammen? – Det har vi overhovedet ikke gjort denne gang. Det har været en totalt opsplittet proces, der er gået igennem forskellige lag, og vi arbejder ikke med demoer. Først kommer jeg med grundstammen, og kan starte med at indspille vokal, hvilket er en ret atypisk måde at lave musik på. Når jeg så har fået noget på bånd, så sender jeg det videre til Fridolin, som lægger forskellige ting på, hvorefter Bo får det i hænderne. Til sidst ender det hos Frederik, som har lavet nogle fuldstændige radikale miks, og det ender med, at det færdige resultat typisk er milevidt fra mit oprindelige udgangspunkt, selvom det begyndte hos mig

Dommedag og håb Albummets titel Age of the Wolves er taget fra dommedagsprofetien Vølvens Spådom, fra Ældre Edda, formentlig skrevet på Island omkring år 1000. Og verden var ikke kun af lave dengang. Med albummet følger et engelsksproget essay, der illustrerer en verden anno 2013 på vej mod undergang. Kristian Leth er efter sigende en klog mand, så spørgsmålet på falderebet bliver: ”Hvad er der galt i verden i dag, og hvad er løsningen?” – Hold da kæft, lige et øjeblik. Det, som vi ser i verden i dag, er en række grundlæggende tegn på sammenbrud fra gryende fascisme i Grækenland til diktatur og nedkæmpelse af folkelig modstand i Syrien. Grundlæggende strukturer er i opbrud, og det er måske mere end nogensinde svært at forudse, hvad der vil ske, og hvordan verden vil se ud, om fem år. Derfor kommer de akopalyptiske fortællinger ind. Men apokalypser og dommedagsprofetier har der været talrige eksempler på i verdenshistorien, og de er narrativer og som sådan ikke udtryk for virkeligheden. For mig at se har vi, i den globaliserede verden, et helt uoverstigeligt dilemma i forhold til at skulle forholde sig til alt mellem himmel og jord, såsom voldtægt i Indien og indirekte føle skyld. Følelsen af at have part i ulykker, du ikke kan gøre noget ved, er den vildeste oplevelse af impotens og undergang. Derfor ser man i stigende grad, at mange begynder at fokusere endog meget lokalt. Jeg tror, at der måske ligger noget sundt i at lade den verden gå under, at forkaste vores eksisterende verdensbillede og forsøge at finde ud af, hvor vi, lige nu og her, skal være til stede i vores liv. Det kan være, at folk i Kina og Brasilien oplever historisk fremgang, men det er ikke min fortælling. I vores del af verden hersker et undergangsnarrativ, men vi kæmper for at bevare et umuligt status quo. Det går igen i den måde, vi taler om økonomisk krise og global opvarmning på. Hovedpointen med denne plade er at kalde en spade for en spade og se tingene, som de er, og forholde sig til, hvad det er, som vi må sige farvel til, hvad det er, som må gå under. Jeg tror på en retorik, der mere går på ”hvad kan vi tage med os videre?” end ”hvordan kan vi stoppe denne undergang?”. Når man prøver panisk at holde igen for at modstå forandring, resulterer det i situationer, som folk der begår selvmord i desperation i Spanien, straight out nazisme i Grækenland og paralleller i Ungarn. Musikindustrien er et minibillede på udviklingen. Folk siger om Spotifytanken: ”Jeg kan altså ikke leve, hvis jeg skal have fire øre per stream. Nej, men se det på den her måde: Du bliver spillet en gang på P3, hvor 100.000 lytter, hvad får du så, 0,004 øre per lytter? Nej, det bliver ikke som før, slut, punktum. Men fordi musikbranchen ikke ville indse, at tingene forandrede sig, så blev deres tab ”apokalyptisk”. Paradigmer står for fald, og jo mere modstand og friktion, jo større tab, det er en kamp, som ikke kan vindes. Jeg har ikke nogen forkromet løsning, men min pointe er: lad os komme ud over det, lad os sige farvel, og her spiller en åndelig dimension en afgørende rolle, der rækker langt ud over for eksempel en ubrugelig politiker-costbenefit-analyse.

gaffa.dk 39

label profil

DISCO:WAX

– Et succesfuldt poplabel fra klubberne Ord: Rune Schlosser Billede: Rasmus Weng karlsen

En iført jakkesæt og en iført kasket. To mand. Sammen er de grundlæggerne af et af de mest succesfulde danske hitlabels disco:wax. De kom fra klubberne, men i dag handler det mere om popmusik. En ting er dog sikkert – det går hastigt fremad for disco:wax, der i dag tæller ti mand.

– Der er ikke længere vej til en beslutning end at spørge på den anden side af skrivebordet, fortæller Morten Vilhelm og kigger over på sin sidemakker, Keld Lybecker. Sammen grundlagde de i 1999 pladeselskabet disco:wax, som med 600-700 singles om året er et af de mest markante danske og skandinaviske pladeselskaber indenfor især klubgenren, mens musik der befinder sig tættere på reel pop har fået et større fokus de sidste år. Selskabet fik i 2010 og 2011 Børsens prestigefyldte Gazelle-pris, som bliver givet, når en virksomhed har haft positiv vækst i løbet af de seneste fire regn-

40 gaffa.dk

skabsår, og som samlet set har firedoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. Ikke dårligt af et selskab, som befinder sig i en branche, der ellers mest har været kendt for at være i krise og problemer – og så to år i træk. Disco:wax har dermed aldrig haft et år, der ikke overgik det foregående, og de har kun oplevet vækst i deres nu 13. år i musikbranchen – sidste år havde de dermed deres bedste år til dato. De har stået og står bag kunstnere som Filur, Hampenberg, Kato, Joey Moe, Nabiha, Barbara Moleko og mange flere. Der tegner sig her allerede et billede af,

at selskabet i lang tid fokuserede på klubberne, hvor house, en ”sexet” elektro, og pop har stået og står i fokus.

Det startede med en vinyl Selvom selskabet i dag – som mange andre selskaber – kun udgiver singler online og kun album i fysisk format, så startede de faktisk med vinyler i 1999. Begge grundlæggere havde en dj-baggrund, og duoen Filur stod på den første udgivelse. Det var her, det hele startede. Managing Director Keld Lybecker forklarer: – De (Filur, red.) boede i samme opgang som dig (Morten Vilhelm red.), de var dine

DISCO:WA X HVEM: Morten Vilhelm og Keld Lybecker HVOR: Startede på Vesterbro, København – i dag på Sony i Indre By, København GRUNDLAGT: September, 1999 NØGLEORD: Hjerteblod, passion, business ANTAL UDGIVELSER: 2500 - 3000 DEBUTUDGIVELSE: Filur – The Crowdpusher EP (12” Vinyl) KOMMENDE UDGIVELSER: Hampenberg & Alexander Brown feat. Busta Ryhmes & Shonie – You’re A Star (single), Sound Of Copenhagen Volume 10, Camille Jones – Bare Et Øjeblik (ep), Nabiha – Mind The Gap (album)

nogen, der udgav det, som var årsag til, at vi tog handling på det. Det resulterede i, at vi lavede 500 vinyler – større

“Vi blev bare enige om, at vi skulle gøre noget ved det og dermed lave et pladeselskab” var ambitionerne heller ikke. Vi blev bare enige om, at vi skulle gøre noget ved det og dermed lave et pladeselskab. Det var faktisk starten på det.

Umiddelbar tilgang

UNDERSELSKABER: Loop Booking, disco:wax Publishing, Black Pelican Entertainment, Sound Of Copenhagen BONUSINFO: Modtager af Børsens Gazellepris i 2010 og 2011 KOMMERCIELLE HØJDEPUNKTER: Udgivelse af en række compilation-serier – især Dance Chart Compilation. Skandinavisk licens af Bob Sinclar – Love Generation og Duck Sauce – Barbara Streisand og mange flere.

underboer inde på Oehlenslægersgade på Vesterbro. – Jeg arbejdede på kulturavisen Nat&Dag, hvor jeg fik det i hånden og lyt-

tede på det. Jeg syntes, det var super fedt. Jeg spillede det for Keld – egentlig ikke med tanken om, at vi skulle gøre noget videre ved det, men ud fra en begejstring over, hvor fedt det var. Det var faktisk dig, der sagde:”Skal vi ikke udgive det? Skal vi ikke lave et pladeselskab?”, tænker Creative Director Morten Vilhelm tilbage. – Det er egentlig bare en ganske enkelt sætning som: ”skal vi ikke lave et pladeselskab?”, der resulterede i, at vi gjorde det. Jeg tror faktisk, at Filur selv havde sendt det rundt til folk, men der var ikke rigtig nogen, der bed på. Det var derfor også en frustration over, at der ikke var

Dermed var første sten lagt for disco:wax, der hurtigt fik succes, og som allerede i 2000 blev samlet op af et andet independent pladeselskab, fortæller Lybecker: – En ting er, at man selv vælger, at nu vil man lege pladeselskab, selv kontakte fabrikken og udsende vinyl – en anden er at få tingene ud i en mere bred distribution. Der er selvfølgelig ret langt. Vi startede med Filur, og lavede alt den hype vi kunne, via alle de dj-venner vi havde i byen. Derfra blev vi samlet op af Mega Records i starten af 2000, som vi fik en distributionsaftale med. Det var dem, der hjalp os med at gøre det stort, for vi anede jo ikke en disse om, hvordan man drev et pladeselskab dengang. Mange ting skete herefter, for Mega Records blev opkøbt af et andet selskab, Edel, hvor de to sad i tre år, og de to fortæller, at det først for alvor var her, det gik op for dem, at det var dét her erhverv, de skulle leve af. Fra 2002 blev det en fuldtidsbeskæftigelse, og samme år udsendte selskabet deres første af mange compilations, Dance Chart Compilation. – Den skulle tage kampen op mod det, der hed Now Dance dengang. Det lykkes faktisk også, for den kører den dag i dag. Den har været vores fundament,fortæller Lybecker, mens Vilhelm tilføjer: – Faktisk giver det et meget godt billede af vores tilgang til tingene, at starte op med en compilation-serie i starten af 00’erne blandt alle mulige store major selskaber. I princippet var vi kun os to på det tidspunkt – med troen på, at vi kunne gøre det. Vores tilgang til tingene i starten har været lidt naiv, hvor vi ikke har haft de store bekymringer – mens andre måske ville have stået hovedrystende. Det har været fantastisk at se det lykkes. Den meget umiddelbare tilgang har været kendetegnende fra starten. – Det er kodeordet, for den måde vi driver forretning på i dag, og som har gjort os til det, vi er. Vi har altid bare gjort tingene. Også det som ingen andre har turdet tro på. Vi er blevet ved, til det er lykkes. Det er også sådan, mange af vores artister er blevet bygget op, forklarer Lybecker.

Det bedste fra to verdener Allerede i 2003 flyttede disco:wax ind på et af de fire major-selskabers kontorer – nemlig hos Warner, hvor de var i syv

år, indtil de havnede der, hvor de sidder under interviewet med GAFFA; nemlig hos Sony, der i dag distribuerer disco:wax’ materiale. Siden 2009 er det dog gået stærkt med udvidelse af staben, og selskabet består i dag af ti medarbejdere. – Kombinationen af, at vi kan tage hurtige beslutninger – vi er ti mand nu, men vi sidder stadig to beslutningstagere overfor hinanden – vi kan agere som et independent label, men vi har styrken fra et majorlabel. Vi bruger folk fra Sony, når der virkelig skal rykkes igennem på noget, de er gode til, og så bruger vi vores egne kræfter, når vi skal udenom for meget bureaukrati, uddyber den kreative direktør, og han slutter: – Vi er heller ikke typerne, der sidder og laver 1000 analyser og markedsundersøgelser. Vi mærker efter og bruger den erfaring, vi nu har bygget op igennem 13 år, og så gør vi det. Der er ikke så lang vej til handling

DISCO:WA X ARTISTER Filur: Duoen Filur, der består af Tomas Barfod og Kasper Bjørke, blev dannet i 1999 – samme år som disco:wax selv, ligesom de var selskabet første udgivelse. De har derfor også en særlig betydning for selskabet. Keld Lybecker og Morten Vilhelm fremhæver det som et mindeværdigt punkt, da Filur blev hevet tilbage til hitlisterne i 2011, hvor de udgav albummet Faces. Bjørke har i dag travlt som producer, pladeselskabsmand og som solist, mens Barfod er en del af WhoMadeWho og ligeledes agerer som solist og producer.

Barbara Moleko: Den dansksprogede soulsangerinde med mozambikanske og sydafrikanske rødder slog for alvor igennem med L.O.C.-kollaborationen Helt Min Egen, og udgav sin solodebut, Lykken Er…, lige i slipstrømmen. disco:wax forsøgte i to-tre år at få den talentfulde sangerinde i stald efter at have fundet hendes Myspace-profil, og det lykkes i 2011. Især et nummer som Dum For Dig har sat sit præg i æteren, mens Moleko selv har kridtet scenegulvene som support for L.O.C. på dennes seneste turné. I februar og marts er hun aktuel med sin egen soloturné.

Nabiha: Nabiha Bensouda er to album henne i sin karriere og står snart klar med sit tredje. disco:wax har klart meldt ud, at der bliver satset stort og internationalt med Nabiha, som blandet andet har vundet den prestigefyldte European Border Breakers-pris i år. Fra hendes seneste album More Cracks kender du ganske sikkert The Enemy og/eller Never Played The Bass og fra hendes kommende album, har vi fået Mind The Gap, der allerede har ligget højt på hitlisterne. Der er store ting i vente fra den 29-årige sangerinde.

gaffa.dk 41

rasmus walter

Jeg er først

lige begyndt Ord: Henrik Tuxen Billede: Morten Larsen

Rasmus Walter er i gang med den svære toer – for anden gang. Hvor Grand Avenue måske aldrig helt fik forløst potentialet, fik han en flyvende start som dansksproget solist. Et spor, den nybagte far nu fortsætter ud af. Det engelsksprogede, melankolske poporkester Grand Avenue, der tidligere skulle erobre verden, ligger for tiden på vågeblus. Frontmand og komponist Rasmus Walther har fundet andre græsgange. – Jeg er et helt andet sted i dag. Synger på dansk, er blevet solist, klar med mit andet soloalbum, i nyt parforhold og nybagt far til en søn på fire uger. GAFFA møder Walter i hans nye lokalområde, Vesterbro, får nappet lidt kaffe og danskvand, får taget et billede i den trendy tøjbutik Emmalu på Istedgade og får gjort

gang live og sad ene mand på scenen med min guitar som support for Søren Huss, vi sprang lidt ud på dansk samtidigt. Grand Avenue har tidligere supportet Saybia i udlandet, så vi har noget historik sammen. Det var helt anderledes, men det var fedt. Jeg følte, at jeg havde fat i noget.

være banale hjerte/smerte sange, men noget der både er relativt let tilgængeligt musikalsk og så har en vis tekstmæssig dybde. Så kommer jeg nok ikke uden om, at der altid er vis portion melankoli i min stemme og i mit udtryk i det hele taget.

No teens Hul igennem Og den holdning var han ikke ene om. Det selvtitulerede album så dagens lys i 2011. Rasmus var ved udgivelsen glad, hvis der blev langet 500 eksemplarer over disken.

Har du fornemmelsen af at have et stampublikum? – Det er meget svært at sige, men det, jeg laver, er ikke rettet mod teenagere. Jeg er ikke purung længere, og det afspejler

“Jeg prøver at lave sangene rimeligt åbne, så man kan læse sine egne historier ind i dem.” status over nu mere end et årti i musikbranchen på godt og ondt. Han virker glad og tilfreds, der er kommet lidt sølvstænk her og der i de 34-årige lokker, men ingen tvivl om at han stadig er en flot fyr – og ”hey”, når ens yndlingsfilm er The Big Lebowski, kan man sgu ikke være en helt skidt fyr.

Forfra Da Grand Avenue kørte på sit højeste, så det – i hvert fald for omverdenen – ud som om , at de helt store internationale kanoner var kørt i stilling. Rasmus stod med ikonisk, international model-kæreste og i front for et band, der blev bakket op af popambassadører fra den absolutte verdenselite, men da han nogle år senere sprang ud som dansksproget solist, var det under anderledes ydmyge forhold. – Min tvillingebror Anders overtalte mig til at skrive en sang på dansk til en tegneserie, han havde gang i. Det blev til Det Stille Angreb, og det var Anders, der efterfølgende sendte den ind til mit pladeselskab, der sagde: ”Hvorfor fanden har du ikke fortalt os, at du havde det i dig før? Kan du lave 10 sange på det niveau, så er vi klar på at udsende debuten”. Jeg kom så småt i

42 gaffa.dk

Et tal der bevæger sig hen mod de 10.000 i dag, og udover godt med airplay og generel succes, kunne den nyudklækkede solist afslutte året med den fjer i hatten at kunne melde udsolgt i december i Store Vega. Og hvis optakten på anden ombæring fortsætter, som den er startet, ikke kun fastholder, men øger Rasmus Walter den succes, som debutalbummet mere end indfriede. Første single, Endeløst, fra album nummer to, der har fået titlen Lige Her Lige Nu, var ikke kun Ugens Uundgåelige i november, men blev sammen med Turboweekend stemt ind som Årets Uundgåelige 2012 af P3’s lyttere. Ikke helt uden opfordringer til fans på Facebook indrømmer Walter med et smil, men alligevel et pejlemærke, der tegner godt for det videre forløb. Som solist forfølger han en tone, der er mere poppet i lyden end de seneste udspil med Grand Avenue. – Det er nok der, mit snit ligger. Jeg havde også skrevet det meste materiale til den første Grand Avenue plade, der var mere poppet end de senere, som mere var et fælles projekt. Det er så kommet mere til udtryk igen, nu hvor jeg synger på dansk, men jeg tilstræber, at det ikke skal

også, hvad jeg skriver om. Jeg prøver at lave sangene rimeligt åbne, så man kan læse sine egne historier ind i dem. Teksterne reflekterer, hvad jeg selv har oplevet, hvor jeg står i mit liv i dag, og hvad jeg ser og oplever, at folk og venner på min egen alder – plus, minus – er oppe imod. Det er tanker og refleksioner omkring tvivl, frustrationer, og mange af de svære valg og følelser, der hører voksenlivet til. Det føles meget mere personligt at skrive på dansk, folk lægger mærke til og relaterer til ordene på en helt anden måde end på engelsk. Du kan se det med en fyr som Rasmus Seebach. Man kan mene om ham, hvad man vil, men der er ingen tvivl om, at han kommunikerer 100 procent med sit publikum, og at det er hudløst ærligt. Selv har jeg haft det som om, der har været meget mere på spil. I starten føltes det, som om jeg lige så godt kunne have gået nøgen ned af gaden. Men det er som, det hele tiden har ligget og ulmet, der var bare en eller anden, der skulle komme og give mig et skub. Du er lige blevet far, er det afspejlet i dine nye tekster? – Nej, sangene er skrevet, inden han blev født. Men det er nok helt sikkert

noget, der kommer til at influere, hvad jeg kommer til at lave fremadrettet. Så der kommer mere fra dig? – Ja, det regner jeg helt sikkert med. Jeg synes, jeg er kommet ind et sted, hvor der er mere at tage fat på. Jeg har det som om, jeg først lige er begyndt. Så oplever jeg det som et kæmpe privilegium at få lov til at starte forfra en ekstra gang til. Jeg udsender nu den svære toer for anden gang. Det er en fantastisk følelse. Jeg må sige, at jeg generelt har det ret godt, og føler at jeg har fundet min musikalske plads. Jeg har altid fornemmet, at jeg havde et soloalbum i mig, men havde troet at det ville have blevet mere rendyrket singer-songwriter. Sådan lidt mere Teitur-agtigt end det er blevet. Den 1. december 2012 var det 10 år siden, jeg sagde mit vuggestue-job op. Siden har det været musikken, og det føles sgu godt. Men Grand Avenue anno 2013 er en død sild? – Vi er stadig rigtig gode venner og ses privat. Professionelt holder vi pause på ubestemt tid, men det bliver i hvert fald aldrig fire knægte, der skal ud og erobre verden igen.

Rullesten Walter bekender kulør som popdreng med kant, men når den helt store inspirationskilde skal kåres, er det hverken Michael Jackson eller Madonna, der tager prisen. – Stones er de største for mig, det er der ingen tvivl om. Ingen over og ingen ved siden af. Jeg var hos min far hver anden weekend som knægt, og jeg faldt over dem i hans pladesamling. Det er specielt Jimmy Miller (producer, red.) perioden fra ca. 68-74, hvor Mick Taylor var med som guitarist, og de udsendte plader som Beggars Banquet, Let It Bleed, Exhile On Main Street og Sticky Fingers. Det er rygraden og fundamentet, dem slipper jeg aldrig. De har hele pakken, drengerøvsattituden, mytologien, sangene og pladerne

Jeg ville ønske for alle, at de havde en tvillingebror Er der to, der holder sammen her i verden, er det tvillingebrødrene Rasmus og Anders Walter. Sådan har det været, siden de unge lømler lavede rav i den i boligkomplekset i Højbjerg. – Det var nok lidt hårdt for min mor at være enlig forælder til to unge knægte, der lavede ballade og begyndte at ryge den fede som 12-årige. Mange, som ser mig i dag, kan ikke rigtig forstå, at jeg var lidt af en rod dengang. Men vi fik måske løbet hornene af os tidligt, og så var vi nok altid i besiddelse af en vis portion fornuft, så vi aldrig for alvor var i fare for at ryge ud over kanten. Men det har altid været, og er fortsat, fantastisk at have en tvillingebror. Vi ved altid, hvor vi har hinanden, forstår hinanden, har den samme åndssvage humor og har altid holdt sammen. For udenforstående ser vi nok ret ens ud, men folk, der kender os, kan godt se forskel. Vi har aldrig rigtig lavet numre som at prøve at snyde kærester eller skolelærere, men bliver tit slået i hartkorn. Hvis Anders har gjort et eller andet, kan jeg let få skæld ud fra anden side, ud fra tanken at ”så kunne du helt sikkert sagtens finde på at gøre det samme”. Professionelt har han stået bag alle mine videoer, og det at han blev far i 2011, har da helt sikkert inspireret mig i forhold til selv at stifte familie. Jeg ville ønske for alle, at de havde en tvillingebror.

gaffa.dk 59

viNyler FrA DiN FAN SHOP #1

JEFF BUCKLEy: Grace

199,-

JOHNNy CASH: At Folsom Prison

199,-

THE CLASH: London Calling

199,-

BOB DyLAN: Blonde On Blonde

199,-

F Ny iND

JImI HENDRIx: Electric Ladyland

LED ZEPPELIN: Celebration Day

BOB mARLEy: Natty Dread

PEARL JAm: Vs.

RAGE AGAINST THE mACHINE: Rage Against The machine:

TOm WAITS: Rain Dogs

199,-

299,-

199,-

SE DET STORE UDVALG PÅ GAFFASHOP.DK – DIN FANSHOP #1 KUNDESUPPORT E-mail: shop@gaffa.dk Telefon: 7027 6300

KlA HeDer GAF SSiKer & FAS e PA HOP .DK

THE WHO: Who’s Next

199,-

Anmeldelser

★★★★★★ ★★★★★ ★★★★ ★★★ ★★ ★

mesterværk fremragende god acceptabel dårlig juks

månedens udgivelser på godt og ondt

album • T. Albæk Jakobsen’s FLUX • All Them Witches AndyOp Adam Ant Apparat • Atomfax Atoms For Peace • Betting On The Mouse Justin Bieber Black City • Helene Blum Boil Bushman’s Revenge • Nik Bärtsch’s Ronin • C2C Nick Cave And The Bad Seeds • Clannad Coheed And Cambria • Concrete Knives Marc Copland • The Dark Flowers Delphic Div. kuns.: Django Unchained… • Dutch Uncles • Jacob Eriksen & Koldstart • Fabric feat. Nana Schwartzlose • Fidlar Flume Robben Ford • Giant X Ben Harper & Charlie… Helsinki Poetry • D. Herskedal & Marius Neset Howl Baby Howl Huey And The New Yorkers • Hyldemor • Ice Cream Cathedral iceage Imagine Dragons • Inc. • The Irrepressibles • Goran Kajfeš • Manu Katché Kato • Kavinsky • Mette Kirkegaard Mads Langer

Steve Lukather Johnny Marr • Monoswezi My Bloody Valentine • Aaron Neville • The New Slave • Night Beds Nightlands • Norma Allan Olsen • Orpheus • Christine Owman Palma Violets • Parzival • Petra Haden • David Philips Pretty Maids • Iiro Rantala • Rascal Flatts Rhye Ronny Morris The Ruby Suns Rye • Ræv Hund Bjørn • Mathilde Savery • Henning Sieverts She & Him • Sigmund Stereophonics • Esben Svane • Heidi Talbot • Ted Russell Kamp Tegan And Sara • Thao With The Get Down… Maria Timm Tomahawk • Travelling Tribes • Unknown Mortal Orchestra Mika Vandborg Veto Vinnie Who Matthew E. White The William Blakes • Steven Wilson • The Woken Trees • YAST Young

“Det er både en stressende og potentielt interessant oplevelse. ” atoms for peace side 62

DVD The B-52s Lady Antebellum

Assassin

DEMO Ancient Momentum Javer Johnny Hero

Laundress My Secret Place No Common Venue

● find anmeldelsen på GAFFA.dk

gaffa.dk 61

ALBUM

a-B

AndyOp

Adam Ant

Herfra (Target Distribution)

Adam Ant Is The Blueblack Hussar In Marrying The Gunner’s Daughter

★★★

(Target Distribution / Blueblack Hussar)

Lettere og mere legesyg AndyOp er faret lidt vild på den kommercielle sti Det er nærmest som at høre en ny artist på dette andet album fra AndyOp. Med Herfra er der vist blevet sat punktum for den gamle undergrundsversion af den samfundskritiske rapper. Indholdet er stadig omdrejningspunktet for rapperen, men det er blevet en noget lettere vinkel – både musikalsk og tekstligt. Der er skuet ned for den hårde tone, og i stedet er der sat en mere kommerciel tone an – både indholdsmæssigt og musikalsk. På den måde kommer lytteren igennem både det funky, det poppede og det rockede univers – for bare at nævne lidt. Det er tydeligt, at AndyOp har spillet mange jobs siden siden debuten i 2008, for hans flow og teknik har udviklet sig rigtig meget – uden tvivl til det bedre. Og det er det, der hiver albummet hjem, for selv om musikken er velproduceret, så bliver det lidt rodet, og til tider virker det næsten for let og kækt. Det er en fæl kliché at sige, at nogen går pop, men lige her der føles det lidt sådan. Det er godt med forandringer og udvikling – men det skal stadig passe til indhold og artist. Maria Therese Seefeldt Stæhr

★★

▶ LYT TIL: Super Karla / Op! / Den Kække Bi

▶ LYT TIL: Punkyoungirl / Vivienne’s Tears /

Fælt comeback er en ren parodi Lige så umulig titlen er på Adam Ants såkaldte comeback Adam Ant Is The Blueblack Hussar In Marrying The Gunner’s Daughter, lige så pinagtig er den musikalske kvababbelse, den britiske kunstner præsenterer os for efter 17 års pladepause. Det er mere end tre årtier siden, at Adam Ant scorede ikke mindre end 10 top ti-hits i hjemlandet, iført både piratog indianer-outfit med en alternativ blanding af post-pop og glam. De alternative krigshyl er for længst forstummet, og det er længe siden, at Adam Ant tog sin sidste skalp. Albummet befinder sig langt fra fortidens bedrifter, og vi nærmer os amatørstadiet. De fleste af numrene virker alt for ufærdige som på de old school-agtige Cool Zombie, Stay In The Game og Valentines. Bedre bliver det ikke af, at Adam Ant ikke har den store sangskriver eller for den sags skyld sanger gemt i sig. Tværtimod tangerer det meste af albummet en dårlig dag for det værst spillende højskoleband. Der er ikke meget husar over Adam Ant på et comeback, der det meste af tiden lyder, som potensen er gået tabt i det, der minder om en ren parodi. Finn P. Madsen

Bullshit

Atoms For Peace Amok

(Playground Music / XL Recordings)

★★★ I grænselandet mellem genialt og kejserens nye klæder På papiret er Atoms For Peace måske nok en all star-konstellation: Red Hot Chili Peppers-bassist Flea og den hæderkronede producer Nigel Godrich, men når alt kommer til alt, så er Amok Thom Yorkes album og et naturligt skridt videre fra Radiohead-frontmandens første soloudspil. Det er, som The Eraser, en strengt elektronisk plade, hvor lagene og lydfladerne i den grad truer med at overbelaste lytterens ører i facetter og musikalske tricks. Som den langsomt startende Unless, hvor Thom Yorke melankolsk gentager ”I couldn’t care less. Such a mess. I’m always useless. I couldn’t care less”, imens der hen over knap fem minutter bliver fyldt beats og keyboardnuancer på, indtil hans egen vokal droner hen over sig selv, i mindst tre forskellige versioner, syngende og messende. Åbneren Before Your Very Eyes og Stuck Together Pieces har snert af afrikanske rytmer og bidder af mathrock, imens der er mere dystre elektroniske beats på Default. Kombineret med Yorkes vanligt skrøbelige falset bliver det insisterende og introvert i næsten uhørt grad. Der er dog også undtagelser, hvor lidt tilgængelighed undslipper Amok. Som den tempofyldte og Radiohead’ske Dropped og snigpremieren Judge, Jury and Executioner, hvor der både er lysere toner og lidt akustisk guitar hen over den lette staccato-melodi. Det virker i højere og højere grad, som Thom Yorke nærmest autistisk har lukket om sig om sig selv og sit lydunivers, hvor vi udefrakommende kan være med på en lytter, men så heller ikke mere end det. Det er både en stressende og potentielt interessant oplevelse. Kristian Bach Petersen

▶ LYT TIL: Default / Dropped / Unless

Justin Bieber

Apparat

Black City

Krieg Und Frieden (Music For Theatre)

Fire

(Mute)

(Mermaid Records / Sony Music)

(Universal Music)

★★★★

★★★★★

★★

Krig, fred og ambiente strygerflader Hvis der sidder et par læsere derude og tænker Tolstoy, så er den faktisk god nok - det ér den Krig og fred, der er tale om, fra den russiske litteraturs højborg, og Apparats musik er oprindelig blevet til i forbindelse med en teaterforestilling, hvilket titlen da også antyder. Instrumenteringen er elektronisk, men med strygere, og på enkelte numre er der også vokal, om end jeg personligt synes de instrumentale passager fungerer bedst. Der er lidt for megen indfølt indieklang i Apparatets vokal til for alvor at fremtrylle indre billeder af lidende russere hos denne anmelder. Bedre går det med instrumentalnumrene, som stort set alle bevæger sig i retning af ambientmusik, sine steder, mest pga. strygerne, med svage reminiscenser af klassiske elementer fra den minimalistiske tradition. Musikken fungerer på mange måder som ambient; den vækker stemninger. Skal man være en smule konstruktiv i sin kritik, så kan man måske også sige, at det her i en vis grad nærmer sig den meget velfriserede gode smag - lidt flere chancer og lidt mere personlighed havde ikke skadet. Ras Bolding

Spænd sikkerhedsselen og tag på hæsblæsende rockbesøg i Black City Så er Black City klar med opfølgeren til deres selvbetitlede debut fra 2010. Og hvilken opfølger! Åbneren If I Ever Go Down tonser effektivt derudad som et kærlighedsbarn mellem Metallica anno St. Anger og Foo Fighters – ærligt talt noget af et kickstart for et album – og forsanger Bjørn Poulsen synger med klædelig attitude og autoritet over den cementtunge bund af guitar, bas og trommer. Der er godt med både headbang-inviterende riff og skrål med-omkvæd på Fire, der tydeligvis har sat en ære i at levere velspillet rock af internationalt format, som kun alt for få formår at levere den i dag – med The Floor Is Made Of Lava og Kellermensch som kærkomne undtagelser uden sammenligning i øvrigt. Der er ikke så meget pis med Black Ciy. Det handler om at skrue underholdningsværdien i vejret, træde speederen i bund og så ellers levere en gang kvalitetssange, der råber og skriger på at blive spillet så højt, som anlægget kan kapere. Man får ikke bare lyst til at besøge Black City – man fristes ligefrem til at købe fast ejendom der. Michael Jose Gonzalez

Så skal der igen knuses tween-hjerter – denne gang på akustisk maner Eftersom der jo ikke rigtig er så mange, der køber plader mere, er det jo med at få mest muligt ud af dem, der rent faktisk bliver investeret i. Særligt nu hvor One Direction er på vej til at møve sig ind på jagtmarkerne. Derfor udkommer den gode Justin Biebers seneste udspil nu i en akustisk version – selvom målgruppens forældre sikkert blot var teenagere, da unplugged-bølgen var på sit højeste. Nuvel, hvordan klarer den unge Bieber sig så i akustiske omgivelser? Uuh, ikke godt. Især hvis man ikke er en tweenagepige, der hungrer efter Bieber-love. På et nummer som Boyfriend er det – på trods af det klædeligt nøgne arrangement – nærmest som at få Biebers tunge stukket direkte ind i øregangen, mens man åndes tungt i nakken af selvsamme ungersvend. Og det er det vel i virkeligheden trods alt de færreste, der er interesserede i. Hvis man er, er albummet stærkt anbefalelsesværdigt. Jeg er ikke afvisende over for Biebers kvaliteter og havde derfor håbet, at de nedbarberede versioner af sangene med guitar eller klaver kunne have fjernet noget af fløde-faktoren, men sandheden er at de mere club-venlige udgaver af Beuty And A Beat og All Around The World, når det kommer til stykket mod forventning, er at foretrække – og det siger som bekendt ikke så meget. At placere ham rundt om lejrbålet med den akustiske hiver desværre ikke Bieber ud af børneværelset. Michael Jose Gonzalez

▶ LYT TIL: Austerlitz / K&F Thema / Light

▶ LYT TIL: If I Ever Go Down / Hey Now /

▶ LYT TIL: Be Alright / Take You / She Don’t Like The Light

Billede: Ben Watts

62 gaffa.dk

Awakening

Believe Acoustic

Vinnie_Gaffa_1-2.indd 1

18/02/13 16.12

HigHligHtS – forår 2013 28/02 01/03 02/03 17/03 21/03 22/03 04/04 05/04 06/04 27/04 04/05 10/05 24/05 25/05 28/05 06/06 08/06

Dan Deacon (US) + Thulebasen /froSt fEStival colin sTeTson (US) + synD & skam /froSt fEStival chrisTopher owens (US) + The new spring oneiDa (US) + papir pinkunoizu + Johns lunDs/Tr kirsTein /Jazz clUb loco nikolaJ nørlunD solo peTer bröTzmann/paal nilssen-love (DE/no) 1982 feaT. bJ cole (no/UK) + nils øklanD (no) chrisTian hJelm Jørgen leTh & reverse Jenny hval (no) gush feat. maTs gusTafsson (SE) musik for seks elekTriske guiTarer feat. muneomi senJu (JP/DK) baby Dee & liTTle annie (US) DocTor nerve (US) + selvhenTer /Jazz clUb loco søren ulrik Thomsen & DeT glemTe kvarTer guarDian alien (US) ElEctronic

EXPEriMEntal

SongwritEr

rocK/EXPEriMEntal

SongwritEr

frEEJazz

folK/EXPEriMEntal

se det fulde program på jazzhouse.dk

SongwritEr

Jazz'n'PoEtry

EXPEriMEntal

frEEJazz

EXPEriMEntal

/Jazz clUb loco

SongwritEr

rocK/EXPEriMEntal

Jazz'n'PoEtry

rocK/EXPEriMEntal

niels hemmingsens gaDe 10 · 1153 kbh k · Tlf. 33 15 47 00 · info: Jazzhouse.Dk

ticKEtS: billEtlUgEn.DK · 70 263 267

spar 2.000,-

Se flere SuperdealS www.4Sound.dk/Superdeals

...på dit nye Gretsch-sæt. Skynd dig! Begrænset antal. Kun i marts.

GretSch drumS renown maple utrolig veludført kit i Silver oyster pearl eller Satin Black med uSa rock maple-kedler. eksklusive stativer og bækkener.

7.999,Normalpris 9.999,-

København

aarhus

Odense

aalbOrg

esbjerg

www.4sOund.dK telefOn 33 18 19 00

Billede: Cat Stevens

ALBUM

Nick Cave & The Bad Seeds Push The Sky Away

(Playground Music / Mute Records)

★★★★★★ Nick Cave: Vildskaben på pause til fordel for underspillet, skævt besættende album – med masser af genlyt-kvalitet. Brutale Grinderman er død. Porten til Dig, Lazerus, Dig!!!’s garagestøj er lukket effektivt i på Nick Cave & The Bad Seeds’ første udspil i fem år. Og i stedet for rock og aggression er australieren & hans udskuds 15. album det mest dirrende underspillede i det snart 30-årige bands eksistens. Cave har før skiftet farve. Men modsat f.eks. The Boatman’s Call er Push The Sky Away ikke bare smuk, men også konstant nagende og foruroligende – i et meget virkningsfuldt enkelt udtryk, som står glimrende til Caves rå, følsomme/perverse poesi. Der er mange eksempler: Åbningsnummeret, hvor Cave med ekkokeyboard og stille børnekor ildevarslende nøgternt forudsiger noget, der ligner naturens svar på vores rovdrift. Jubilee Street, der med Velvet Underground-referencer som repetetiv lille guitarrundgang, talesang og skærende cello vokser til klimaks under luder-besøget. Eller tag Water’s Edges grumme troldmandsbryg af pivfalsk keyboard, loopet fiol og percussion-bas til Caves maniske sang om bypigernes uundgåelige skæbne på strandturen – som bare ét eksempel på, at Warren Ellis med minimalistisk effekt har overtaget det musikalske maskinrum efter Mick Harvey og videreudvikler Cave & co.s udtryk. Endnu en gang. Cave selv? Synger fremragende. Smukt croonende i taberballaderne, grumt i skæbneberetningerne og tranceagtig fremskridts-rablende i Higgs Boson Blues – eneste sang, der vokser til noget, der ligner rock. Ellers er afmåltheden konsekvent. Skævt, besættende – og med stof til masse-genlyt. Så gennemført, at man kun kan nikke anerkendende. Henrik Friis

▶ LYT TIL: Water’s Edge / Wide Lovely Eyes / We Real Cool

Coheed And Cambria

Marc Copland

The Afterman: Descension

Some More Love Songs

(Cooperative Music / Hundred Handed)

(Pirouet Records)

★★★★★

★★★★

Anden halvdel af ambitiøst konceptalbum holder fanen højt Anden halvdel af det todelte conceptalbum, The Afterman, fra det amerikanske semiprogressive rockband Coheed and Cambria følger fornemt i første halvdels fodspor. De ni sange er som på forgængeren ganske varierede med det fælles træk, at de alle er enormt velskrevne med et væld af fængende melodier og interessante arrangementer. Samtidig er det tydeligt, at andet kapitel har en noget anden fornemmelse end første. The Afterman: Desension er et mere dystert og mørkt album. Det er allerede tydeligt, fra åbningsnummeret, Pretetethal, starter ballet med molinficerede akkordgange i midttempo. Den efterfølgende sang, Key Entity Extraction V: Sentry The Defiant, tager nogle af de mest tunge og bastante riff i bandets arsenal i anvendelse. Som den ekstremt iørefaldende og nærmest ska-agtige Number City og den afdæmpede ballade Iron Fist viser, er The Afterman: Descension langt fra blot tre kvarters olm mørkemandsrock. Keld Rud

Med fornemt samspil redder jazztrioen det romantiske udspil Den amerikanske pianist Marc Copland udgav i 2005 albummet Some Love Songs. Hans nye album, Some More Love Songs, er ikke overraskende en opfølger: Et album, der – som det første – byder på jazzstandards af den mere romantiske slags. Tag bare det første nummer på Some More Love Songs: Joni Mitchells I Don’t Know Where I Stand. Albummet består af sikre, romantiske jazzstandards / -”hits”, om man vil. Nogle sådanne kan meget let sende et album over i afdelingen for det forudsigelige / kedelige / mainstreamagtige. Some More Love Songs har da heller ikke egentlig kant, og alligevel er det værd at lytte til på grund af trioens monumentale ro og på grund af de tres fornemme samspil og lige så fornemme soli. Som på det første album består Marc Coplands jazztrio af kapelmesteren selv på klaver, Drew Gress på bas og Jochen Rueckert på trommer. Og sammen gør de tre altså opfølgeren til en meget lytteværdig tur ud på romantiske togter. Ivan Rod

▶ LYT TIL: Pretelethal / Number City / Iron Fist

▶ LYT TIL: I Don’t Know Where I Stand /

B-C

Boil

Bushman’s Revenge

aXiom

A Little Bit Of Big Bonanza

(VME / viciSolum Productions)

(Rune Grammofon)

★★★★

Treer fra aarhusiansk kvartet viser et band i rivende udvikling Tredje udspil fra aarhusianske Boil indeholder mange af de kvaliteter, man også kunne finde på deres andet album, A New Decay. Boil har efterhånden fundet deres egen lille niche inden for den metalliske riffbaserede rock af semiprogressivt tilsnit. Kvartetten befinder sig bedst, når de arbejder med forholdsvis korte sange, hvor de malker vekselvirkningen mellem afdæmpede passager, tunge riff, flerstemmige kor og onde brøl til fulde. Hør blot effekten på Sever The Tie, hvor forsanger Jacob Løbner leverer et berusende omkvæd, der sætter sig. Af de øvrige sange er det kun den afsluttende semiballade Almost A Legend, der kan levere en melodi af helt samme støbning. aXiom er mere varieret og samtidig også mere metallisk, eksperimenterende og hårdtslående end forgængeren. Equilibrium lader for eksempel hånt om traditionelle sangstrukturer, mens Sunbound med brølende vokal, piskende trommer og arrige riff er rendyrket metal. En brutalitet, der ikke umiddelbart klæder bandet. Skønt ikke alle nye tiltag er lige vellykkede, er aXiom dette til trods et stærkt album, og Boil et band i rivende udvikling. Keld Rud

Det her er RAW FOOD. Jimi Hendrix og Ibrahim Electric kombineret Forestil dig en kombination af Jimi Hendrix og Ibrahim Electric, Jeff Beck og Elvin Jones! Og foran dig materialiserer Bushman’s Revenge sig: en norsk powerjazztrio, der med elguitar, elbas og trommer leverer en omgang hård jazzrock eller elektrisk powerjazz, der i dén grad slår benene væk under dig. Sådan er Bushman’s Revenges musik: pågående, ekspressiv og eksplosiv. Trioen, der består af Even Helte Hermansen på guitar, Rune Nergaard på bas og Gard Nielsen på trommer spiller musik af en uhyre høj kunstnerisk kvalitet og med en lige så høj puls. Den spiller musik, der ikke kan neglicheres. Musik, der tvært imod insisterer på at blive hørt! Og som af samme grund har banet vejen til noget, der ligner et velfortjent, internationalt gennembrud for de tre nordmænd. Musikken er resultatet af tre dygtige musikeres forsøg på at få fat om en egentlig substans, for dermed at udvikle og forædle musikkens svar på RAW FOOD. Tag et nummer som No More Dead Bodies For Daddy Tonight! Alene titlen giver et hint om nummeret uhøjtidelighed og insisteren. Ivan Rod

▶ LYT TIL: Sever the Tie / Almost a Legend /

Tonight / Hent Tollekniven Ivar, Det Har Stranda En Hval / Jeg Baker Kokosboller

Equilibrium / Sever the Tie

▶ LYT TIL: No More Dead Bodies For Daddy

G A F FA anbefaler / indenrigs 4 skiver, der i de sidste tre måneder har sendt GAFFA på H trip

Dúné Wild Hearts

Fallulah Escapism

(Playground Music /

(Sony Music)

Iceberg Records)

Allerede fra det obligatoriske Valentina-track og Wanted Out åbner albummet, fornemmer man, at signatur-keyboardet her får kamp til stregen af guitar, der i den grad får lov til at fylde i lydbilledet. Wild Hearts er ikke bare Dúné i en klædelig ny retning og deres stærkeste samling sange til dato, det er også bare en helt igennem ublu og selvsikker rockplade.

Der bliver lånt og plukket fra den store bog om musikalske genrebetegnelser, og de mange indtryk er smidt i en sydende keddel, der effektivt destillerer det til et udtryk, der umiskendeligt er Fallulahs eget. Escapism er i dette tilfælde ikke – som Maria ellers synger i titelnummeret – et fængsel, men en livlig, drømmende og stærk nydelse fra start til slut.

Indians Somewhere Else

Peter Sommer Alt Forladt

(Playground Musid /

(Sony Music)

4AD)

Der er noget ejendommeligt og umanerligt smukt over Indians’ drømmende elektroniske eksperimenter, der det ene øjeblik vandrer stilfærdigt over himlens regnbue, og som sekundet efter pludselig antager anderledes dynamiske og pumpende former, lige som der også skabes plads til lystigt piskende akustiske guitarer hér og dér.

For dem, hvis næse det skulle være gået forbi, er Alt Forladt et skilsmissealbum, hvor de følelser, der opstår i forbindelse med det at gå hver til sit, formidles aldeles flot. Peter Sommer har i disse streamingtider leveret et album, man bør unde sig selv at lytte til fra start til slut. Hvor tematikken slanger sig som en afgørende rød pigtråd gennem albummets mørke og mismod i favntaget med det, der var engang.

Eighty One / When I Fall In Love

gaffa.dk 65

ALBUM

“Delphic langer en samling viljefaste numre over disken, som lige når op på fire tommelfingre”

D-H

rune schlosser om Delphic: Collections

Delphic

Diverse kunstnere

Flume

Robben Ford

Collections

Flume

Bringing It All Back Home

(Chimeric / Cooperative Music)

Django Unchained - Original Motion Picture Soundtrack

(Transgressive Records)

(Provogue / Mascot)

★★★★

(Universal Music)

★★★★★

★★★★

Briter med udmærket toer, der har tendenser til det overproducerede For et par år siden skaffede Delphic sig en gevaldig hype med albummet Acolyte, hvor den britiske trio viste deres svar på en moderne dance-rock, der især trak på traditionerne fra New Order. På Collections drejer det sig langt størstedelen af tiden om at bygge en stor pop-lyd op med synth, et hav af forskellige instrumenter og masser af små effekter, der er drysset på, som for at ville krydre musikken med noget særligt og originalt. Det er ikke altid, det lykkes. Pladen er centreret omkring numre med høje tempi og optimistisme i sin lyd, mens der er enkelte lidt mere melankolske dance-rock-passager. For eksempel på Collections bedste nummer Atlas, der nok indeholder store dele patos, men som i sin nysgerrige og legesyge arrangement opnår nogle rigtig fine dynamiske klimaks og pusterum. Ligeledes er der en smuk passage i Tears Before Bedtime, der bringer albummet helt ned til det sørgmodigt vedkommende. Delphic langer en samling viljefaste numre over disken, som lige når op på fire tommelfingre for et relativt højt bundniveau. I fremtiden må de dog hellere skrælle af – end at fylde på. Rune Schlosser

★★★★

Den australske producer debuterer med opfindsomme og dragende numre. Der er en slags øjeblikkelig tilfredsstillelse ved Flumes beat-drevne popmusik, som byder på samarbejder med flere vokalister. Det ene øjeblik lytter man til den lumre On Top blive til et fuldbyrdet hiphop-track med rapperen T.shirt i front, det næste øjeblik tryllebindes man af det melodiøse slow-housenummer Insane med Alex Wards dulmende sangstemme. Dupstep-inspirationen bliver tydelig på den eftertænksomme More Than You Thought, hvis svulmende baslinjer pludselig brydes af et mellemstykke af ambiente synth-flader og børnekor. Generelt er produktionen ren og afrundet, og samtidig med en knitrende sprødhed og en fin balance mellem den elektroniske instrumentering og de interessante vokaler. Melodierne bliver aldrig ensformige, og selvom hele albummet har en poppet appel, opleves det lagdelt og gennemtænkt. Det er som om, Flume i sin korte levetid har absorberet lige dele Burial, D’Angelo og Four Tet og vædet det i hjemmelavet elektronika. Simon Nathanael

Tilbagelænet og funky blues for feinschmeckere Den gode hr. Ford indrammer egentlig det hele meget fint i åbningsnummeret, når han – frit oversat – erklærer at “alt, hvad jeg laver fra nu af, vil være funky” og oven i købet tilføjer at “nogen vil måske sige, at jeg ikke har klasse – men jeg laver det, jeg vil”. Nej, Robben Ford behøver ikke at bevise noget. Det har han forlængst gjort som sessionman for så forskelllige kunstnere som Joni Mitchell, Miles Davis og Jimmy Witherspoon. Derfor er det også let at tilgive, at denne hans seneste soloskive er et så udpræget hyggeprojekt, som tilfældet er. Vi taler tilbagelænet, småfunky blues, hvor hovedpersonen uden tilløb til blær eller bravado simplethen gør, hvad han er bedst til. Titlens påstand om, at mestermusikeren her bringer det hele hjem, må således siges at være en overdrivelse – og med Dylans mesterværk af samme navn fra ‘65 er der da også tale om en mildest talt uoriginal titel. Materialet er ikke mere end middelinteressant – hvilket imidlertid ikke forhindrer Ford i fortsat at spille som en drøm. Espen Strunk

▶ LYT TIL: Atlas / Tears Before Bedtime /

The Braying Mule

Eklektisk omgang fra en postmodernist Der er som regel grund til at løse billet, når der er nyt fra den efterhånden 49-årige, amerikanske instruktør Quentin Tarantino – det ved vi, som var teenagere, da Pulp Fiction bragede igennem strømmen af ligegyldige metervareproduktioner i ‘94. Og hvad mere er: Den postmodernistiske æstetiker Tarantinos brede, (populær)kulturelle referenceramme har alle dage skinnet igennem i de ledsagende soundtracks. Således også nærværende lydspor, som på fortrinlig vis bekræfter reglen om, at man med sindsro kan forvente en eklektisk, men også både stemnings- og smagfuld omgang, når redaktøren hedder Tarantino. Denne gang figurerer helt nye skæringer fra folk som John Legend, Rick Ross og Jamie Foxx side om side med de obligatoriske brudstykker af dialog fra filmen. Vanen tro er det imidlertid instruktørens formidable flair for begavet genbrug, som tager stikkene hjem – fra stilsikre instrumentaler fra for eksempel Morricones Two Mules For Sister Sara-soundtrack til Jim Croces lille 1972-perle I Got A Name. Sikkert sammensat, simpelthen. Igen. Espen Strunk

▶ LYT TIL: Sleepless feat. Jezzabell Doran / On Top (feat. T.Shirt) / More Than You Thought

▶ LYT TIL: Trick Bag / Everything I Do Gonna

G AFFA anbefaler / udenrigs

Ben Harper & Charlie Musselwhite

Helsinki Poetry

4 skiver, der i de sidste tre måneder har sendt GAFFA på H trip

Get Up!

(Mermaid Records / Sony Music)

(Universal Music / Stax Records)

★★★★

Dynamisk synthpop fra debuterende duo

▶ LYT TIL: I Got a Name / 100 Black Coffins /

Be Funky / Fair Child

Freedom Found

Foals Holy Fire (Warner / Transgressive)

Allerede fra Prelude åbner og går over i Inhaler, fornemmer man, at der er kommet en skarpere kant til bandets lyd. Man kan stadig fange de melodiøse og lette toner, men mere fremtrædende guitar og trommer giver en mere rocket stemning, der laver en fin krølle tilbage til Foals› mere punkede og dansevenlige fortid.

Veronica Falls Waiting For Something To HAppen (Bella Union / Cooperative Music)

Engelske Veronica Falls har ikke de fjerneste problemer med at følge op på deres øjeblikkeligt knuselskelige debutalbum fra 2011 og har således nu begået et album, der snildt løfter arven, og som endda vidner om en vis udvikling hos bandet, der dog stadig behersker en fornem sammensmeltning af 80’er-inspireret pop og mere nutidigt klingende støjpop.

Highasakite All That Floats Will Rain (Riot Factory)

Her et år efter udgivelsen udkommer Highasakite så endelig i Danmark også. Er der så også noget om snakken med den norske trio, der efter sigende også har fået Bon Ivers Justin Vernon som fan? Ja, det er der.Albummet er utrolig organisk med en art drømmende pop. Det indeholder både varme, kulde, spiritualitet og en legesyg eksperimenteren.

Villagers {Awayland} (Domino Records / Playground Music)

I Conor O’Brien er irske Villagers velsignet med en frontmand, der formår at gennemsyre tekst og musik med en elegance og et klædeligt mørke i en hel uhørt grad. Earthly Pleasure er simpelthen noget af det mest velkomponerede og stemningsfulde indiepop, fyldt med billeder og takter, der går op i en suveræn enhed.

Gnistrende generationsmøde Man havde det unægteligt på fornemmelsen, allerede inden skiven røg i apparatet. Og jo, den er god nok: 43-årige Harper har sammen med sin godt og vel 25 år ældre kollega, mundharpe-esset Musselwhite, begået, hvad der allerede nu tegner til at løbe med titlen som årets bluesalbum i 2013. Harper har produceret, sunget og betjent guitarer med og uden slide – og resultatet er forbløffende fedt fra ende til anden, uanset om udtrykket er råt ruskende som i I Ride At Dawn, akustisk introspektivt a la All That Matters Now eller sjælfuldt blueset som i You Found Another Lover (I Lost Another Friend). Pladen er passende dedikeret til John Lee Hooker og Solomon Burke, mens også Muddy Waters rinder i hu takket være den konsistente produktion. Eller sagt på en anden måde: De to herrer her har ganske enkelt fundet en fabelagtig, fælles lyd – præsenteret i en hermed varmt anbefalet udgivelse, som minsandten også inkluderer en dvd med dokumentar om pladens tilblivelse samt tre optagelser fra en såkaldt Machine Shop Session. Vi taler fire store stjerner her. Espen Strunk

▶ LYT TIL: I Ride at Dawn / You Found 66 gaffa.dk

Another Lover (I Lost Another Friend) / All That Matters Now

Transport

Bag den debuterende duo Helsinki Poetry gemmer sig Rune Vigil Nielsens og Ebbe Frej, der hver især har fortider fra bands som The Late Parade og epo555 med flere. Kendetegnende for duoen er deres konsekvente brug af bynavne som sangtitler. Transport binder derfor meget godt titler som Saigon, Hamburg og Baden Baden sammen. Nielsen og Frej bevæger sig rent musikalsk indenfor en synth-pop/rock, der ofte er storladen i sin lyd med Nielsens klare stærke vokal helt i front – og som en stor force. Frejs produktioner og trommer udgør det andet element, der også er et klart maler numrene med anslagsflittig bas og som oftest en lydlig varme. Radiovenlige numre som Marseille, Le Mans og især Tokyo er duoens stærkeste kort, hvor vokalproduktionen især på sidstnævnte styrker den musikalske rejselyst betydeligt. I perioder er det svært ikke at tænke på slægtsfællerne i Mew som for eksempel Los Angeles – men også MGMT i New York. Helsinki Poetry rejser i et ørehængende univers, og produktionerne mangler ikke megen fralæggelse af forudsigelighed i arrangementet for at tage lytteren helt med til næste destination. Rune Schlosser

▶ LYT TIL: Marseille / Tokyo / Le Mans

Den Skandinaviske Designhøjskole

BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE

AMBITIONER DEN 1. SEPTEMBER

KUNST

Mode og tekstildesign Arkitektur og produktdesign Grafisk Design

HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ

www.kunstaeroe.dk

www.designhojskolen.dk Efterårskursus 20 uger: 01.08.13 – 18.12.13

Har kunsten mistet kontrollen? Information vil gerne provokeres I dag har vi alle adgang til en flod af gratis nyheder. Et abonnement på Information giver dig noget helt andet. Vi søger refleksioner. Vi stiller nye spørgsmål og bliver ved, indtil vi får nye svar. Information omdanner den passerede virkelighed til nye erkendelser. Få nye erkendelser i fire uger gratis. Gå ind nu på information.dk/4ugergratis, ring 70 10 19 30 eller sms “TILBUD” til 1241.

K R . 2 0,0 0 €2 ,6 6

Krigsskeptiker i spidsen for USA’s hær

FREMTIDEN ER SVÆR AT SPÅ OM

SIDE 10-11

SIDE 12-13

Pædoﬁli – den mest forbudte fantasi SIDE 14-15 & KLUMME SIDE 2

Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftale På en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, præsentere et udspil til indfrielse af regeringens folkeskolereform uden om de igangværende overenskomstforhandlinger. KL holder fast i krav Af Amalie Kestler og Casper Dall

ålene i regeringens reform af folkeskolen kan indfries uafhængigt af overenskomstforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening, KL, og Danmarks Lærerforening. Det er hovedbudskabet fra formand Anders Bondo Christensen på en ekstraordinær kongres i dag i Danmarks Lærerforening. Her vil lærerfor-

Informations Venner

9764 Inform_Gaffa_215x137_kunsten.indd 1

T I R S DAG 8. JA N UA R 2 0 1 3

ØKONOMER:

Information udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 01.04.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. smstakst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

UAF H Æ N G I G AF PART I P OL I T I S K E OG ØKON OM I S K E I N T E R E S S E R

Bliv medlem af Informations Venner www.informations-venner.dk Informations Venner etableret 1951

manden præsentere et omfattende modsvar på regeringens udspil til en folkeskolereform i form af oplægget Sammen gør vi en god skole bedre. »Vores budskab er, at vi kan indfri regeringens målsætninger og samtidig se konturerne af en aftale, som vi kan få stemt hjem. Vi ønsker ingen konﬂikt. Derfor kommer vi nu med et bud på en anden måde at se tingene på, som vi skal drøfte på vores kongres,« siger Anders Bondo Christensen.

Lærerforeningen kommer i udspillet med forslag til, hvordan elevernes undervisningstid kan øges ved hjælp af en mere sammenhængende skoledag og genfremsætter et tilbud fra før jul om, at lærerne kan forpligte sig til at undervise 25 timer om ugen. Herudover foreslår lærerne bl.a. en trepartsaftale om efteruddannelse, et nyt »forpligtende samarbejde« mellem forskere, politikere og lærere om folkeskolens fremtid, samt at folkeskolen fremover skal stå til rådighed for eleverne hele dagen. Det hele kan ifølge Danmarks Lærerforening laves inden for rammerne af den nuværende arbejdstidsaftale fra 2008. »Udspillet er et forsøg på at bløde op på den fastlåste situation,« siger Anders Bondo Christensen og tilføjer, at han er klar til at diskutere en opdatering af den nuværende arbejdstidsaftale. »Vi kunne lave en ny arbejdstidsaftale,

Var Hitler tysker, og var Stalin russer? Blev Holocaust iværksat af Hitler? Er Mein Kampf forbudt? Det og meget andet får man svar på her, hvor myter om Anden Verdenskrig be- eller afkræftes på en faktuel og underholdende måde.

171 SIDER KR.

199,-

INFORMATIONSFORLAG.DK

Prøv uger grati s

hvor vi slår fast, at lærerne skal undervise 25 timer om ugen. Det er vi klar til.« – Men KL har jo tidligere kaldt jeres forslag om 25 timer for optisk bedrag? Tror du, at I kommer nogen vegne med det her? »Det håber vi.« Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over, at lærerne kommer med konkrete indspark, men ønsker ikke at kommentere arbejdstidsaftalen. Formanden for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler (K) er afvisende. »For mig at se har det karakter af røgslør. Nu synes jeg, vi skal stoppe med det her. Der er ingen grund til at gå fra en rigid arbejdstidsaftale over til en anden rigid arbejdstidsaftale.« amk@information.dk / cda@information.dk Læs mere side 4-5

Rejse til Estland, Letland og Litauen 8-dages bustur med afgang 17. maj og 7. juni

En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. Vi vil møde lokale i både Vilnius, Riga og Tallinn. De fortæller om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bussen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i Stockholms skærgård. Prisen er 6.300 kr.

DEO

www.deo.dk

Tlf. 70 26 36 66 LÆS MERE PÅ EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst

mod nye erkendelser 2013-02-11 15.20

TA’ MED GAFFA KLUB PÅ FESTIVAL Bliv medlem for kun 30,-/md.* og spar penge på festivalbilletter

SMS

IT NAVN D + A F “GAF ESSE” OG ADR

4 4 9 1 L TI

en ed post m e t k e dir GAFFA e tilbud … og få asser af sprød g samt m sik, billetter o på mu ndise mercha

2013 TOUR ROCK

SMS nu eller læs mere om Klub GAFFA på gaffa.dk/klub Som Klub GAFFA-medlem får du: GAFFA tilsendt hver måned, rabat på udvalgte festivaler og koncerter, 10% rabat i GAFFA Shop, konkurrencer med fede præmier og meget mere. Se mere på gaffa.dk/klub * Vilkår: Pris pr. måned inkl. porto kr. 30,- + alm. sms-takst. Beløbet trækkes på din mobilregning én gang om måneden. Der er 14 dages fortrydelsesret, se mere på sms1919.dk/fr Du kan altid opsige igen ved SMS “GAFFA STOP” til 1944. Servicen udbydes af GAFFA, Vester Allé 15, 8000 Århus C, Tlf.: 7027 0600 Alle tilbud gælder i en tidsbegrænset periode, eller for et begrænset antal billetter. GAFFA tager forbehold for udsolgt eller aflysninger.

Kato

Behind Closed Doors

ALBUM

H-i

(Sony Music / Disco:wax)

★★★

Billede: Morten Rygaard

Succeshistorien om provinshelten, der skabte sin egen dj-karriere og senere fik fodfæste på storbyens diskoteker fortsætter… …i hvert fald hvis man kigger på listen over samarbejdspartnere. Men på trods af, at Snoop Dogg, Kidd, Infernal og Electric Lady Lab leverer både starquality og forventningspres til Katos tredje album, er det tydeligt, at han først og fremmest er dj – og så er de to sidstnævnte samarbejder langt mere interessante på denne plade end de førstnævnte. Lina Rafn leverer med overbevisende troværdighed en fantastisk storladen og dynamisk vokal på Let Yourself Be Beautiful, hvis fængende melodi og skalpelskårede arrangement kulminerer i en overskudspopsang af format. På Alive featuring Electric Lady Lab opfedes sound og udtryk endnu mere, måske fordi Martin Bøge har en finger med i spillet. Energien, balancen i mixet og Stine Hjelms forførende, sprøde vokal er niveauer over resten af pladen. Snoop flyder da fedt på Let The Horns Play, bevares, men det fremstår mere som et trofæ end en egentlig sang. Derimod indløser den mishandlede autotune på I’m In Love kun negative forventninger, fordi det ender med at lyde som en febrilsk rengøring af et vokalspor, der simpelthen var for dårligt i sit udgangspunkt. På dette tidspunkt i en karriere skal der simpelthen bedre producerfærdigheder på bordet for at fastholde interessen omkring nogle sange, som alle forsøger at gøre nøjagtig det samme. Men de udebliver og efterlader størstedelen af numrene som provinsielle pendanter til den aktuelle EDMlyd anno 2013. Simon Nathanael

▶ LYT TIL: Let Yourself Be Beautiful / Alive / Let The Horns Play

Howl Baby Howl Ep Trilogy

Huey And The New Yorkers

(Tigerspring)

Say It To My Face

★★★★

(Playground / V2)

Garagerock-duo fuldender deres trilogi med ep’en Summer of Shame Med Summer of Shame fuldender og samler Howl Baby Howl deres ep-trilogi, der har strakt sig over cirka halvandet år med ep’erne Kids of Chaos og Mountain of Pounding Pop. På denne sidste del af trilogien fortsætter Jeppe Brix og Silas Hagemann Tinglef deres eksperimenterende garagerocks-ridt. Indspillet på tre dage – ligesom de to foregående – indeholder især denne sidste brik i samlingen en utrolig umiddelbarhed tilgang til materialet. Der er en friskhed over den støjede æstetik på Ooze Weeks, en kradsbørstig tilbagelænet ligegyldighed på Times New Fanfare med den nærmest kraut-rockede basfigur og Brix’ døsige vokal – der eksploderer udi ren støj-solo, mens Tinglefs beat tordner igennem. Derudover står Drunk som en smuk sfærisk afrunding på trilogien med et nærmest narrativt basforløb i centrum. Ep-formatet virker til at have været den rigtige vej for duoen, der med Summer of Shame leverer deres – for denne anmelder – stærkeste materiale til dato. Et dejlig varieret og umiddelbart indtryk, der bestemt ikke er grund til at skamme sig over. Rune Schlosser

★★ Huey Morgan er nok bedst kendt som frontmand i Fun Lovin Criminals, men har sideløbende også plejet en succesfuld karriere som radiovært i England. Hans debut, sammen backingbandet The New Yorkers, mangler dog i den grad den frisk- og frækhed, der kendetegnede FLC i deres glansperiode. Musikalsk leverer Huey en forholdsvis varieret palet af retropræget rock, pop og funk, men generelt i kedeligt og middelmådigt tempo og uden nogen form for spræl. Smådovent crooner han hen over numre som den forsinkede juleslager Christmas By The Side Of The Road, der mest lyder som et opkog på Driving Home For Christmas. På It’s Alright har funken fået et skud keyboard og synth, men bliver i den grad svigtet af tynd produktion og står sammen med countryklicheen Fall Into Me som nogle af albummets værste fejlskud. Og siden musikken er lige til P4, virker det ekstra aparte, når teksten på det bløde titelnummer pyntes af med en masse “fuckers” og “motherfuckers” og sætter en tyk streg under, at det her er et fritidsprojekt, Huey nok burde have ladet blive i garagen. Kristian Bach Petersen

▶ LYT TIL: Ooze Weeks / Drunk / Times New

▶ LYT TIL: Stick It To The Man / The Way It

Fanfare

Bedaget mellemvare

Was Before / Shaniqua

Hyldemor

Ice Cream Cathedral

iceage

Imagine Dragons

Glem det hele

The Drowsy Kingdom

You’re Nothing

Night Visions

(Sony Music)

(Oh!My Collective)

(Escho)

(Interscope Records)

★★★★★★

★★★★★

★★★★

Hans Vinding og kompagnis mesterskive til ære og værdighed Hvis ikke C.V. Jørgensen allerede havde brugt den, var det nu, den dejlige vending “syregrønne evergreens” skulle i spil – nu, hvor gode folk på høje tid har foranlediget en flot cd-udgivelse af Hyldemors forsinkede syrerock-milepæl fra ‘78. Allusionen til CV er naturligvis ingenlunde tilfældig, for ligesom Christianiapladen fra ‘76 var med til at bane vejen for Jørgensens gennembrud, kridtede den populære antologi også banen op for den gamle Furekåben-frontmand Hans Vindings vinylgenkomst. Ti sange båret igennem af Vindings karakteristiske sangforedrag – og et lyrisk univers, som kan sammenlignes med en Skaløe eller Bengtsson, men som ikke desto mindre i ganske høj grad var Vindings helt eget. Kandidater til højdepunkter på pladen er Tusind År og titelnummeret, og bedre bliver det hele naturligvis kun af den ekstensive booklet og det hidtil uudgivne bonustrack. Så glem det hele, venner – og tag med på et musikalsk trip, som måske ikke just kan betegnes som tidløst. Men som stadig er inciterende i meget sjælden grad. Espen Strunk

Drømmende klarhed dominerer Ice Cream Cathedrals døsige kongerige Space-pop kalder de det – de tre medlemmer bag projektet Ice Cream Cathedral. En trio, der længe er blevet skulet nysgerrigt til på den københavnske scene efter deres udmærkede ep Straight Arcs fra 2011. På debutlangspilleren – der bliver udgivet via musikkollektivet Oh!My Collective, som gruppen er en del af – bevæger de sig over i et klart mere drømmende popunivers. I midten af kongeriget står sangerinde Anja T. Lahrmann, der skinner igennem, som en enkelt solstråle der finder et hul i skyerne på en grå regnvejrsdag. En meget ren og klar vokal, der bliver udsmykket med guitarlandskaber, kitchede synth-figurer, og drømmende produktioner. Beach House er ikke langt væk på genrehylden, og når ICC er mest elektropoppet, virker det meget umiddelbart og genkendeligt – på den gode måde. Lydbunden i Constantine kunne være fundet i lyduniverset fra en David Lynch-film, og det er stærkt dragende. Trioen lokker os stilfærdigt med ind i deres is-katedral, hvor selv den mest energiske undersåt må overgive sig til at lytte. Rune Schlosser

Ærlig og kompromisløs toer fra københavnske punkhelte At skulle redde punkgenren fra undergang er noget af en byrde at have på sine skuldre. Især hvis man er 18-19 år gammel, som medlemmerne af Iceage var, da de udgav New Brigade til international medieopmærksomhed i 2011. De menige vande var delt, men anmelderne var stort set enige linjen over: Iceage var det nye sort. På You’re Nothing er den stilistiske spændetrøje løsnet. Tempoet varieres, guitaren er til tider mere tung end fræsende, der gøres brug af klaver, og halvdelen af numrene er over, eller omkring, tre minutter lange frem for punkens klassiske tominutters brøl. Iceages overlegne energiske udladninger har ligeledes løftet en del øjenbryn – en ikke ligegyldig præstation i en genre, hvis primære varemærke er netop dette. Hypen kan de ikke genskabe, men til gengæld er de blevet dygtigere. Elias Rønnenfelts vokal står mere klart, hvilket gør den til mere end blot struktureffekt. Hvorvidt dette er nok til fortsat at være darlings i den bredere musikpresse er uvist. Men mon også ikke Iceage er jævnt ligeglade med det? Lars Rønn Olsen

Las Vegas-kvartet beviser melodiøst tække med en håndfuld hitliste-kandidater Der er grund til at bide mærke i denne Las Vegas-kvartet, der foreløbigt har taget USA med storm – Night Visions nåede andenpladsen på Billboard 200 i september 2012 i USA ved at sælge godt 83.000 eksemplarer på den første uge. Herhjemme lærte vi deres navn at kende med Radioactive, der i slutningen af 2012 blev P3’s Uundgåelige. Det interessante er, at der reelt intet unikt er at hente i de forudsigelige tekster eller vokalen, der klinger som mange andre - om end det momentane lette sandpapirstouch, der af og til toner frem, skal have ros. Men sangenes strukturer balancerer smægtende flot imellem grundskabeloner og overraskelser, og deres helt store styrke ligger i et yderst fængende meloditække. En stil, der grundlæggende bygger på til tider indie, til tider pop-rockede facetter. Den synthskårne Killers-alike Hear Me er fortrinlig. Det samme er den club-tilrettede Bleeding Out og den storsælgende, storladne single It’s Time. Så lad gå at der er klichéer som den irriterende tyktflydende pigehjertefokuserede Every Night. Christian Erin-Madsen

▶ LYT TIL: Glem det hele / Tusind år /

▶ LYT TIL: Constantine / Intermezzo /

▶ LYT TIL: Ecstasy / Coalition / In Haze

▶ LYT TIL: It’s Time / Bleeding Out / Hear Me

Den gennemsigtige mand

Otherworldly Ease

gaffa.dk 69

ALBUM

K-N

Mads Langer In These Waters (Sony Music)

★★★ Steve Lukather

Outrun

Transition

(Universal Music / Mercury Records)

(Mascot)

★★★★

Sagnomspunden zombie samler trådene fra de sidste syv års udgivelser Sprøde 80’er-synths og skarpt komprimerede beats svøbt i den rette mængde ulmende overstyring udgør albummets lyd fra Préludes rustne bas-markeringer og spøgelseskor til Roadgames honkytonk-klaver over det evigt simple 1-2-1-2-trommebeat. Dog bliver det lidt for litterært med den altomsluttende 80’er-æstetik: 80’er-fyr er lidt for smart, kører galt i 80’er-bil, genopstår som 80’er-zombie og spiller musik på, hvad der lyder som de samme to 80’er-synths hele tiden, mens han hjemsøger sin gamle kæreste. Selve plottet er endda rimelig 80’er-agtigt. Men seks numre inde brydes forudsigeligheden af rapperen Havoc (fra Mobb Deep), som lægger en skummel tekst på den tunge Surburbia. Albummets stærkeste nummer, ud over den dystre kærlighedshistorie i Nightcall, bliver Odd Look, som byder på ypperlig kontrol af synthesizernes harskhed og en klæbrig, nærmest plagende, vokal sunget af produceren SebastiAn. Outruns force er, at udtrykket er så klokkeklart og direkte, at man er fri for at tænke særlig meget videre selv – ud over en stille undren over, hvorfor det tog syv år at “line” den historie op og udgive et album. Simon Nathanael

Toto-guitaristen leverer varen på skamløst anakronistisk album “Hvis det er en synd at lave massivt lydende plader med enorm produktion som værdi, så skal jeg i helvede”, har den tidligere Totoguitarist Lukather udtalt i forbindelse med sit aktuelle soloalbum. Og man forstår, hvorfor han er i forsvarsposition. For det ville unægtelig være meget let(købt) at latterliggøre mandens pompøse og patosfulde guitarmøder-synthsizer-rock, som ved en hurtig gennemlytning snarere synes at datere sig til 1988 end 2013. Læg hertil teksternes gennemgående konstateringer af, at verden er af lave: “Remember when / before the age of virtual friends / when people looked each other in the eye”, som det eksempelvis hedder i Right the Wrong. I realiteten har Lukather imidlertid lavet et solidt album, som trods sin skamløse anakronisme – eller måske snarere på grund af den – faktisk holder, hvis man da ellers køber hele præmissen. “Turn around, you realize you’re running from your history”, synger Lukather i det syv minutter lange åbningsnummer. Well, den fejl begår han i al fald ikke selv. Og det klæder ham faktisk her. Espen Strunk

▶ LYT TIL: Blizzard / Odd Look / Suburbia

Wrong / Last Man Standing

Langt fra sukkerfri. Noget af en sukkerknald fra den populære popsanger. Mads Langer har igennem ihærdigt og vedvarende arbejde fået et godt fodfæste på den danske musikscene og indtaget et ikke ubetydeligt antal pigehjerter med sin kælne og melankolske stemme. Mads Langer er på mange måder lyden af den lettere fortabte dreng, som man kun ønsker at knuselske. På sit fjerde album, In These Waters, lægger han produktionsmæssigt på. Forstået på den måde, at der er indtruffet en stigende grad af effektjageri, hvor melodierne generelt er overlæssede og derfor er faretruende tæt på at vælte. Og dette kombineret med en stor hang til det sødladne i sangskrivningen har Mads Langers sange svært ved at antage en personlig karakter på In These Waters. Det bliver hurtigt til lyden af et forbipasserende boyband. Men Mads Langers styrke er, at han trods alt er en solid sangskriver, så det hele ikke fortaber sig i et stort og kort sus. Han har stemmen og kan udtrykke sig med en slagkraftig patos. Det fungerer absolut bedst, når han begiver sig ud i de lavmælte sange og balladerne. Her hører man Mads Langer og talentet som i den fint drejede popsang Heartquake og den enkle When Silence Falls. Det er sangskriverens gode dyder, men det er bare ikke kendetegnende for et album, der i den grad rækker op mod stjernerne i en misforstået tro på, at man kan røre ved dem. In These Waters er mere af den Mads Langer, vi kender fra hans forrige albums, og der er derfor ingen grund til skuffelse fra hans voksende publikum, hvis man da ikke lige havde håbet på lidt mere karakter fra sangskriveren. Jan Opstrup Poulsen

▶ LYT TIL: In These Waters / Heartquake / When Silence Falls

▶ LYT TIL: Judgement Day / Right The

My Bloody Valentine

Johnny Marr

Nightlands

The Messenger

Oak Island

(Warner Music)

(Secretly Canadian)

(Eget selskab)

★★★★

★★★★★

Guitarhelt i eget navn og forankret i britisk rocktradition På trods af titlen som en af nyere tids mest anderkendte guitarister har Johnny Marr altid levet et temmelig tilbagetrukket liv med markante frontmænd foran sig. Det er derfor også overraskende og spændende, hvad han i en alder 49 byder på på sin solodebut, hvis man ser bort fra det noget intetsigende 2003-udspil med Johnny Marr and The Healers. På The Messenger leverer Marr melodisk rock, der i stil og stemning skeler til både Rolling Stones og The Who, og selvfølgelig også de ting, Marr har været involveret i. Titelnummerets klang vil helt sikkert please fans af Smiths og Generate! Generate! og New Town Velocity ditto til folk, der sætter pris på hans arbejde hos The The. Sidstnævnte er sammen medLockdown blandt albummets stjernestunder. Det er klædeligt, at han ikke overspiller sin status som guitarhelt. For selvom om den er markant og velspillet, fylder den ikke for meget. Diskret, godt og solidt. Kristian Bach Petersen

The War On Drugs-mand klar med album nummer to i eget (kunstner)navn The War On Drugsbassisten David Hartley udgav i 2010 et absolut hæderligt soloalbum under aliasset Nightlands, og nu er han så klar med album nummer to i eget (kunstner) navn. Nærværende toer er først og fremmest en forfriskende størrelse, fordi Hartley temmelig konsekvent krydrer sin guitarbaserede indierock med generøst doserede blæsere og støvede trommemaskiner, og ikke mindst fordi han har et herligt mod på at prøve kræfter med studiets mange muligheder. Det resulterer i et værk, der tager sig meget varieret ud, og som skiftevis fremstår intimt nærværende og pudsigt distanceret. Også på vokalsiden sætter Hartley alle sejl til, idet mange passager er smurt ind i adskillige lag stemmer, der både fremfører tekster og skaber stemningsfulde harmonier. Det skorter en lille smule på virkelig mindeværdige numre, men en håndfuld står stærkt - det gælder særligt den dynamisk præriepiskende Nico og den klassisk rock-pumpede I Fell In Love With A Feeling. Hartley har bestemt en berettigelse som solokunstner, men The War On Drugs er det ikke. Pelle Sonne Lohmann

Word Starts Attack

70 gaffa.dk

▶ LYT TIL: So Far So Long / Nico / I Fell In Love With A Feeling

MBV

Støjpop-pionererne vender efter 21 år tilbage, hvor de slap – til fuld tilfredshed, uden at overrumple I bedste Radiohead-stil har de irsk/britiske støjpop-pionerer My Bloody Valentine uden de helt store forskræp lige pludselig udgivet deres mildt sagt længe ventede tredje album på deres hjemmeside – dog ikke til valgfri pris. Albummet er gruppens første i mere end 21 år, og der har været arbejdet på det i årevis. Udgivelsen begynder, hvor forgængeren, mesterværket Loveless slap: De første tre numre på M B V byder på samme blanding af bløde, luftige vokaler fra skiftevis Kevin Shields og Bilinda Butcher – vokaler, der ved første lyt kan være at kønsbestemme – svært hørbare tekster, melankolske, smukke, minimalistiske popmelodier og massive mængder guitarstøj, der sine steder lyder som en forbipasserende bisværm. På de næste tre sange sker der noget nyt og spændende: Guitarerne er markant nedtonet til fordel for atmosfærisk orgel og synths, men stadig med My Bloody Valentines umiskendelige, drømmende og ekstremt stemningsfulde udtryk i fokus. Støjen og stilen fra Loveless vender tilbage med fuld styrke på albummets tre sidste skæringer – tilsat flotte synths på In Another Way. M B V er ikke et overrumplende og stilskabende storværk som Loveless, men som at få besøg fra en kær gammel og længe bortrejst ven, der ikke har forandret sig markant i de mellemliggende år. Ole Rosenstand Svidt

▶ LYT TIL: Only Tomorrow / Is This And Yes / In Another Way

Billede: Joe Dilworth

▶ LYT TIL: Lockdown / New Town Velocity /

Billede: Morten Rygaard

Kavinsky

PRÆSENTERER:

NIGHT MUSIC GALLERY

LØRDAG 6. APRIL / KL. 19 -24

SLEEP PARTY PEOPLE

4 GUYS FROM THE FUTURE

KRISTINA RENÉE STELLA POLARIS SOUNDSYSTEM

+ art talks og masser af kunst!

Adgang til udstillingen Dansk og international kunst efter 1900 samt kreativ kunstnerdrevet do-it-together workshop.

SMK.DK / STELLA-POLARIS.DK

FRI ENTRÉ!

P-R

Palma Violets

Pretty Maids

180

Motherland

(Rough Trade)

(Target Distribution / Frontiers Records)

★★★★★

★★★★

Hyldet anti-internetsensation lever op til hypen på debutalbum Palma Violets var et af de hotteste undergrundsbands i 2012. Både på den musikalske og den markedsføringsmæssige front er der taget to skridt baglæns: Palma Violets spiller post-punk/60’er-garage inspireret af The Clash, The Mysterians og The Bad Seeds og havde dårligt en internettilstedeværelse før slutningen af sidste år. Ikke desto mindre spredte rygtet om kvartetten sig som en steppebrand, og prominente rockikoner som Nick Cave og Bernard Butler blev spottet til de selvarrangerede kælderkoncerter i deres umondæne London-forstad. Men med debutalbummet 180 er katten endelig ude af sækken. Og til trods for, at man tydeligt kan forestille sig Palma Violets gøre sig bedst for fuld udblæsning i en varm kælder, formår bandet i overlegen stil at destillere stemningen på 180. Singleudspillet Best of Friends, der toppede NME’s liste over årets bedste sange, er uden tvivl blandt højdepunkterne, men bundniveauet er uhyre højt på kvartettens ganske anbefalelsesværdige debut. Lars Rønn Olsen

Horsensianske heavyrockere fortsætter i storform Oven på det overbevisende og veloplagte comebackalbum, Pandemonium, skal de danske heavyrock-veteraner Pretty Maids nu med deres 13. studieudspil bevise, at det succesfulde og helt ud tilfredsstillende udspil ikke var en enlig svale. Motherland er en fin følgesvend til forgængeren, uden at der på nogen måde blot er tale om en bevidstløs kopi. Samme cocktail af bandets kendetegn og moderne virkemidler er til stede. Ronnie Atkins' vokal forener ren råstyrke med stærke og iørefaldende melodier. Ken Hammer serverer riff og soli, der har fødderne solidt plantet i 80›ernes heavyrock, uden at de på noget tidspunkt virker bedagede. Og det hele er spændt op i en ramme af keyboard, bas og trommer, der måske nok er produceret til den store guldmedalje, men ikke har fået livet overproduceret ud af sig. Læg hertil samme habile sangskrivning, som man kunne opleve på Pandemonium, med en dejlig variation mellem tunge midt-temponumre, ballader og regulære metal-øretæver, og du står med et herligt heavy rock-album. Keld Rud

▶ LYT TIL: Best Of Friends / Rattlesnake Highway / Tom the Drum

▶ LYT TIL: Motherland / Why So Serious / To Fool A Nation

Allan Olsen Jøwt

(Zoobaba)

★★★★★ Ude godt, hjemme bedst Selvom karrieren har lagt tekstmæssige smutveje forbi Alaska, Bombay og Merkur, så har der aldrig været tvivl om, hvor Allan Olsen kommer fra. Men aldrig har der været lagt så få fingre imellem tilhørsforholdet til Vendsyssel, som på den efterhånden 57-årige spillemands nye udspil Jøwt. Og her tænkes ikke kun på det helt bevidst oggenokkede salgsfremstød, der som en anti-globaliseringskommentar giver nordenfjordsk godtfolk forkøbsret på pladen. På godt halvdelen af pladens herlige historier fra randområderne fordobler Olsen ordforrådet ved at synge på klingende vendelbomål. Således bliver noget så trivielt som et stop på Shell, i Olsens finurlige fantasi, til et uforløst romantisk møde mellem en kejtet og tilknappet mand og pigen med det solsort-sorte hår. Vi får også den maleriske Hjemstavn, der beskriver det at være hjemme som ”Når det blæser fra vest så træerne bøjer sig, så meget de aldrig retter sig mer’. Og når flyvesand og ski’værk fyger og ryger, så det knaser mellem tænderne, og øjnene svier.” Undervejs namedroppes der småbyer på størrelse med huller i vejen, der ellers aldrig havde fundet vej til en bette popsang, og hele denne hjemstavnshyldest er en underspillet og underfundig kærlighedserklæring til det ophav, der har formet manden, som rejste derfra. For du kan rejse, men aldrig flygte fra, hvem du er, og derfor viser Olsen sig stadig at være aldeles uimponeret, når det gælder tidens tendenser, om vi så snakker Noma, ubemandende tankstationer eller det nyeste sort. Lars Löbner Jeppesen

▶ LYT TIL: Hjemstavn / Pigen Mæ’ Det Sulsot-Soet Hoer / De Fine Kommer Sjældent Fra Fresse

Rhye

Ronny Morris

The Ruby Suns

Rye

Woman

Sweet Silence

Christopher

En Stund For Stundesløse

(Innovative Leisure)

(Target Distribution / Morris Music)

(Memphis Industries)

(Gateway Music)

★★★★★

★★★

★★★★

Hypet duo leverer silkeblød, smooth debut, der charmerer sig lige i hjertet Den Sade-silkesmooth single Open gav sidste år et fingerpeg om et vanvittigt spændende udspil fra nogle, der kaldte sig Rhye, men ingen anede, hvem var. Der blev gættet på eksileuropæere. Der blev gættet på en kvindestemme i front. Det viste sig at være et duo-samarbejde imellem den soulede androgyne vokal fra den canadiske producer Mike Milosh akkompagneret af Robin Hannibal fra danske Quadron. Med Woman afleverer de ikke blot deres første soul-elektroniske hovedopgave. De består på overlegen facon. De koncentrerer sig om filosoferende drømme og en lækker lounget tilbagelænet approach, hvor less is more, og enkelhed er vejen. De umiddelbare øjenåbnere er så afgjort førstesinglen Open samt den seneste single, den lettere dansante The Fall – tjek Carsten Bjørnlund i musikvideoen, men det vil være en fejl ikke også at fordybe sig i One Of Those Summer Days, eller de lette instrumentfjed og udviklingen på Last Dance Christian Erin-Madsen

Hæderlig metervarepoprock fra den danske sangskriver Ronny Morris har med begge ben placeret i 90’ernes poprockæstetik begået et album, der demonstrerer hans åbenlyse talenter, men også blotlægger manglerne. Sangene er lidt ligesom albumtitlen: ikke direkte dårlige, men ligesom hørt før. Det er tydeligt, hvor Morris har hentet inspiration til sine fine numre, og der kunne måske komme et meget fint drikkespil ud af at spotte forbillederne undervejs. Der er som sådan ikke noget i vejen med at læne sig op ad andre kunstnere, problemet er bare, at det let kommer til at smage af en light-udgave af idolerne. Sweet Silence er virkelig velproduceret, og der er som nævnt et noget 90’er-agtigt præg over lyden, der er som skabt til at være lydtapet i en ungdomsdramaserie – prøv bare at forestille dig vores helt gå gennem regnen i slowmotion til tonerne af Purge’s melankolske toner. En stemning, der i øvrigt dominerer albummet. Det er bestemt ikke ueffent, men Ronny mangler lige at smide et par af klichéerne og finde sit helt eget udtryk, for at det bliver rigtig interessant. Men han har bestemt talentet til at gøre væsen af sig på sigt. Michael Jose Gonzalez

Stærke hymner på firer fra den newzealandske popmager Der er sket en gevaldig udvikling med lydbilledet siden den glimrende Sea Lion fra 2008, som første gang for alvor satte det newzealandske projekt The Ruby Suns på landkortet. Fra små skramlede popskeletter er californisk fødte Ryan McPhuns projekt transformeret til et noget mere poppet og bredere udtryk. Det kan han faktisk godt bære. Tidligere lå lyden i boldgade med Animal Collective tilsat afrikanske rytmer og referencer, men er altså blevet varmere, større og indeholder langt mere dybde. In Real Life, Dramatikk og Kingfisher Call Me er blandt de positive momenter undervejs på Christopher. Hvor der bliver arbejdet med skæve pophooks, dystre spektre bliver udforsket, ligesom de afrikanske elementer stadig er at finde i for eksempel den umiddelbare Starlight. Over halvdelen af Christopher er faktisk et rigtig dejligt bekendtskab, men enkelte lidt for abrupte eksperimenter virker sjovt malplacerede og usammenhængende. Det skal dog ikke skal benægte, at McPhun har begået en lytteværdig og interessant firer. Rune Schlosser

Begavet album i mismodets tegn

▶ LYT TIL: Purge / Sweet Silence / So Young

▶ LYT TIL: In Real Life / Kingfisher Call Me / Heart Attack

▶ LYT TIL: Jeg vil gerne tro / Fremtid /

▶ LYT TIL: The Fall / Open / One Of Those Summer Days

72 gaffa.dk

”Og du gode sjæl,som har mødt præcis den samme modgang som han - øs du trøst af hans lidelser og hvis du ved skæbnens ugunst eller selvforskyldt ikke har nogen nærmere, saa lad denne lille bog være din ven”, kan jeg huske der stod på bagsiden af en ældre dansk udgave af Goethes Den Unge Werthers Lidelser. Lidt på samme måde, når man sidder dér i sin forstad, vingeskudt af tilværelsen som en grum parodi på sig selv – og Niels Baj Rye med venners herligt betitlede, melankolske album kommer dumpende ind ad brevsprækken. Den bittersøde modersmålsmelankoli leder i nogen grad tanken i retning af Olesen-Olesen, men sammenligningen er nu kun delvist rimelig. Er melodierne her mindre end uforglemmelige, får vi til gengæld en frydefuld flimren af fine fragmenter som åbningslinjens "Hun står med længselsfulde øjne som en vis Katinka Bai / Der lades op til stille stirren en lunken eftermiddag i maj" til "Som et udklip af min fremtid i et uldent perspektiv / Som et håb om et liv i salighed i jagt på ulven i mig selv". Begavet bekendtskab. Espen Strunk

Angst for det gode

Billede: Martin Dam Kristensen

ALBUM

Rasmus WalteR eksklusivt i GaFFa shop

ase Relne 04.03 de

del - liGeuhxee-pakke Rl siGneRet iGe nu Cd

+ akustis /lp ku + a1-pla dGave aF album me kat med autoGRa t F Lige Her Lige Nu

139,-

299,-

rasmus Walter

49,-

GraNd aveNue Place to Fall

49,-

Se deT STOre udvaLG PÅ GaFFaSHOP.dK – dIN FaNSHOP #1 KuNdeSuPPOrT E-mail: shop@gaffa.dk Telefon: 7027 6300

rasmus0313.indd 1

20/02/13 12.33

musik o g ly d p r o d u k t i o n

V i f Ly t t e r i MUsikkens HUs i 2013

H a r d u m u s i k på H j e r n e n - o g e n p r o d u c e r i m av e n ? Læs om dine muligheder for en musikuddannelse på Aalborg Universitet www.musik.aau.dk

MUsic s e r i o U s Ly Affects yoUr brAin

DJSCHOOL.DK

ALBUM

Veto Point Break

s-V

(Sony Music)

★★★★★ Troels og drengene folder flot talenterne ud på endnu en lille ny i rækken Det her med at udgive små, kortere album med kortere tidsintervaller har tydeligvis været en god model for Veto – og ikke mindst for dem, der holder af bandets musik, for efter sidste års fremragende udspil, Sinus, er drengene allerede nu klar med en ny samling sange, der på fremragende vis dokumenterer, at det flyder stærkt og effektivt i den kreative åre. Åbneren Hidden Laws mestrer det på én gang listige og huggende med Troels Abrahamsens sjælfulde vokal som kompas, mens singleudspillet Battle er en herligt forfriskende sag, der får lov at udvikle sig og folde sig ud til et punkt, hvor der endda bliver plads til et Morricone-agtigt fløjt, før synthen blander sig i mikset – herligt! Albummets øvrige fire skæringer sætter også meget ind på at overrumple lytteren – hør bare, hvad der lyder som legesyge slangetæmmerfløjter ("pungi" ifølge Google) lavt i mikset på Consumer Logic. Og ingen af sangene lader meget tilbage at ønske. Med Point Break serverer Veto således seks sange, der ikke alene holder et højt niveau, men også er noget af det bedste, kvintetten har leveret indtil videre. Så hvis de har tænkt sig at fortsætte på denne måde, kan vi roligt krydse fingre for, at arbejdstempoet holdes. Tilbage er der bare at sige: keep ‘em coming! Michael Jose Gonzalez

▶ LYT TIL: Hidden Laws / Battle / Consumer Logic

Billede: Rasmus Weng Karlsen

She & Him

Stereophonics

Volume 3

Grafitti On The Train

(Domino / Merge Records)

(Cosmos Music Group / Stylus Records)

★★

Flere popsange i ufarlige nuancer af beige Zooey Deschanel og M. Ward har fundet en opskrift, der vinder. Catchy popnumre med snert af alternativ klang og en let brise af både jul og sommer. Desværre er duoens tredje udspil bare ikke specielt inspirerende. Deschanels renskurede, pæne vokal er forrest i lydbilledet hen over et underspillet lydbillede af 60’er-solskinspop, leveret af Ward og band. Når det fungerer bedst, som på Turn To White, leder det tankerne i retning af Nancy Sinatra, men savner generelt dennes kant og underliggende farlighed. Der er simpelten for lidt hjerte med i numre som I’ve Got Your Number og I Could’ve Been Your Girl, selv hvis man accepterer poppens og stilens præmis. Baby, hvor M. Ward leverer en klædeligt indspark på vokalen, balancerer faretruende tæt på kliché-afgrunden, fra titel til ”I need you, I will never let you go. My little baby”-flosklerne i teksten – det lyder som musik fra et fjernt årti. Pænt nok, rimeligt charmerende i små doser, men også forældet. Som opkog på romantiske serenader a la vore egne koryfæer Jørgen og Grethe Ingmann. Kristian Bach Petersen

Erfarne walisiske rockdrenge uden meget at byde på Otte album inde i karrieren har Stereophonics om noget etableret sig som et bundsolidt rockorkester. Derfor er det ekstra skuffende, hvor uinspirerede og sløvt, bandet lyder her. Titelnummeret og Indian Summer er svøbt ind i strygere og blæsere, desværre på bekostning af alt, der kunne minde og energi og fængende melodi. Der er simpelthen ingen kobling mellem Kelly Jones’ karakteristiske stemme og musikken under den, hvor både manglen på guitar og tynd rytmesektion er tydelig. Første tegn på lidt beåndet rock kommer på Catacomb, hvor der pludselig dukker noget klædelig power op. Ditto på albummets stærkeste skæring In A Moment, hvor Kelly Jones faktisk slår sig lidt løs. De fem minutters livtag med rhythm’n’blues på Violins And Tambourines virker som endnu et småkedeligt fejlskud, i hvert fald indtil de David Arnold-arrangerede strygere går så meget over-the-top i soundtrack-drama, at det bliver lidt fedt igen. Overordnet er der dog alt for langt mellem noget, der springer i ørerne og hæver niveauet til det mere end klædelige. Kristian Bach Petersen

▶ LYT TIL: London / Sunday Girl / Turn To White

▶ LYT TIL: Catacomb / In A Moment / Violins & Tambourines

Tegan And Sara

Maria Timm

Tomahawk

Mika Vandborg

Heartthrob

I Come Undone

Oddfellows

Wall Of Books

(Warner Music)

(Target Records)

(Ipecac)

(Gateway Music)

★★★★

★★★

De canadiske tvillinger går pop-planken ud Man har godt fornemmet den tiltagende pop-kærlighed fra album til album, og nu springer de canadiske tvillinger Tegan og Sara Quin så definitivt ud som fuldblodssynthpoppede søstre – aldrig har de taget sig så polerede og strømlinede, men også knivskarpe ud, som de gør på dette deres syvende album. At Tegan og Sara nu har taget skridtet fuldt ud, vil givetvis medføre en vis skepsis hos gamle fans, der har fulgt duoen, siden menuen snarere stod på indierock med punk-attituder, men alle med bare den mindste hang til eksempelvis en kvinde som Robyn bør give tvillingernes nye udtryk en chance. Det er således lykkedes Tegan og Sara at kreere et yderst gennemarbejdet synthpopalbum, der bare strutter af mægtige melodier og strålende stunder, og som slet og ret byder på uimodståeligt iørefaldende numre på stribe – det er ømt og hårdtpumpet på samme tid, og det er i sig selv en flot bedrift. Et par numre tangerer det ulideligt ferske, men skæringer som I’m Not Your Hero, Drove Me Wild og I Couldn’t Be Your Friend byder på ret ultimativ pop. Pelle Sonne Lohmann

Omsider mere kvik og sofistikeret pop fra original aarhusianer Aarhusianske Maria Timm, der tidligere har været en del af stærke grupper som The Broken Beats og Marybell Katastrophy, og som for fire år siden soloalbumdebuterede med stor succes, er omsider klar med album nummer to i eget navn, og det er der grund til at glædes over – den kolossalt talentfulde sangerinde og multiinstrumentalist demonstrerer nemlig nok en gang, at hun er en rytmisk og kompositorisk begavelse af temmelig original rang. Timm tager atter et herligt uimponeret favntag med såvel elektronisk som organisk pop, der til hver en tid tager sig sofistikeret og intelligent ud, og som skiftevis funkler på energisk og eftertænksom vis. Her er ikke en ny Dirty Place, men mindre kan også gøre det, og faktisk er den ekstremt stramme, men også forunderligt legesyge Sasha næsten på niveau – generelt frydes man over de mange pudsigt skæve påfund, der smidigt fletter sig ind hér og dér, og ikke mindst den endeløse række af opfindsomme vokalharmonier. Niveauet falder fra tid til anden, men I Come Undone er en flot og værdig toer. Pelle Sonne Lohmann

Den alternative, hårde rocks skæve supergruppe er tilbage Det er seks år siden, at den alternative, hårde rocks skæve supergruppe nummer 2t, Tomahawk sidst udgav et album. Oddfellows, deres fjerde, indeholder nogle af deres mest direkte og umiddelbare sange som den energiske og kontante Stone Letter. Et helt igennem befriende nummer, der på få øjeblikke får sat kul under kedlerne. Nu er normen og det normale som alt andet i øvrigt et relativt begreb. Og ganske som man kunne forvente fra fire mærkelige gutter, er Oddfellows på ingen måde et udspil, der blot bevæger sig lige ud ad landevejen. Der er masser af derouter, omveje og svinkeærinder undervejs, og forsanger Mike Patton bliver næppe nogensinde bannerfører for mainstreamen og dens faldgruber. Ikke desto mindre står de numre, der går lige efter struben og kobler rå rock med insisterende vokalmelodier, stærkest. Selv når Tomahawk rocker for fuld udblæsning, sker det med deres excentriske lyd og tilgang til rockmusikken som varemærke, mens de for bandet mere typiske obskure sange til sammenligning får et præg af “bussiness as usual”. Keld Rud

Instrumentalisten går solo med et langt guitarbrus Det er den gammelkendte historie om den evige sideman, der går solo, men aldrig rigtig når sine arbejdsgiveres højder. For guitaristen Mika Vandborg handler det dog ikke om det store gennembrud som solist, men at dyrke sine musikalske referencer og folde sit guitarspil ud på egne præmisser. Og derfor slipper Mika Vandborg bedre fra solistprojektet end mange af sine kollegaer. Mika Vandborg har sin daglige gang som sikker ankermand i blandt Love Shop, og Wall Of Books er hans tredje soloalbum, hvor han dyrker de klassiske rockkunstnere som Rollings Stones, J.J. Cale og Eric Clapton. Med Mika Vandborgs ret begrænsede sangstemme og et prægnant og flydende guitarspil lægger han sig kraftigt op ad sidstnævnte. Wall Of Books er ikke blot en teknisk opvisning fra den stilsikre guitarist, men en fin lille musikalsk rejse i ikke mindst den blues- og fusionsinspirerede afdeling. Og selvfølgelig med store mængder guitarspil, som albummet igennem er fint doseret. Jan Opstrup Poulsen

▶ LYT TIL: I’m Not Your Hero / Drove Me Wild /

▶ LYT TIL: We Believe / Vision And Sight /

▶ LYT TIL: Stone Letter / South Paw /

Doing Fine / Your Voice

I Couldn’t Be Your Friend

Sasha

Waratorium

▶ LYT TIL: Twelve Keys Of Reprise / gaffa.dk 75

ALBUM

w-y

Vinnie Who Midnight Special (EMI Music)

★★★ Steven Wilson

Big Inner (Playground Music / Domino)

The Raven That Refused To Sing (And Other Stories)

★★★★★

(Kscope / VME)

Overrumplende debut fra et lysende talent Matthew E. White lyder på sin ekstremt gennemførte debut som om, han har været i the game i årtier. Big Inner er intet ringere end et et rent overflødighedshorn af glohed soul, Stax og delikate jazzfinesser smeltet sammen et godt øre for iørefaldende lounge-pop. Med backingbandet Spacebomb House Band og sit store talent for at arrangere rammer det 30-årige naturtalent den hårfine balance mellem det sjælfulde og et uafrysteligt autentisk udtryk, som emmer langt væk af noget varmt og favnende. Matthew E. White tager sig på de fleste af albummets syv numre god tid for at opbygge den rette stemning. Lyt blot på hvordan blæserne lige så stille bygges op på One Of These Days, eller hvordan det labre kvindekor sniger sig ind på den pulserende Big Love og gospeltraveren Gone Away. Muligvis har Matthew E. White lyttet på både Randy Newman, Allen Toussaint, Van Morrison og Curtis Mayfield. Det forhindrer dog ikke Big Inner i at være en fuldstændig overrumplende debut, der har ordet særklasse skrevet ud over sig. Finn P. Madsen

★★★★★

▶ LYT TIL: One Of These Days / Big Love / Brazos

Æstetisk samarbejde Med direkte adresse til et af progrockens store værker Tales Of Mystery And Imagination af Alan Parsons Project er Steven Wilson klar med opfølgeren til den mesterlige Grace For Drowning. Hvad er mere naturligt end at hive netop Alan Parsons ind som højrehånd. Manden, der som tekniker fik sit store gennembrud med Pink Floyds milepæl Dark Side Of The Moon. Selv om Wilsons skabertrang ikke er blevet tæmmet, høres Parsons kælen for vokalerne og de mere sensible øjeblikke ganske tydeligt på The Raven That Refused To Sing (And Other Stories). Der går for meget opvisning i starten af den 12 minutter lange åbner Luminol, hvor galoperende slapstick-bas og nogle kuriøse keyboardflader truer med at ende op som ren lir. Heldigvis slås bremsen i halvvejs, og Wilsons sans for at blande det æstetiske med den lidt tungere alvorstone står glasklart. Resten af albummet en udsøgt fornøjelse fra ende til anden. Lige fra den underskønne ballade Drive Home over den riffhuggende The Holy Drinker til det nærmest pop-sensible titelnummer. Finn P. Madsen

▶ LYT TIL: Drive Home / The Holy Drinker / The Watchmaker

Diskokuglen drejer over Vinnie Who, der dog ikke rammer formularen for uforglemmelig veldrejet disko Funkyness står skrevet farverigt over døren ind til Niels Bagge Hansens aka. Vinnie Whos velproducerede univers, der inviterer alle til at smøge bukserne to tak op og smyge sig ud på dansegulvet for at svede med. “Sundown, we come out, get ready for another round”. Den falset-lyse androgyne stemme svæver over numrene, som i flere tilfælde, tag eksempelvis The Wiggle, har en repetitiv skabelon, der uden besvær ville kunne fortsætte uendeligt, hvis natten var lang nok til det. At han dog ikke løfter sig op blandt de største mestre skyldes, at oplevelsen overordnet sætter sig imellem nørdede disko-tro detaljer og de skarpe festnumre, som man ikke kan slippe igen. Der mangler simpelthen de store hits, man ikke kan få ud af hovedet – og det sagt velvidende at herren har været udplukket tre gange som ugens uundgåelige på P3 inden for tre år. Det er smooth, det bygger på gode grundskabeloner, men hvor en ung Michael Jackson ikke ville holde sig tilbage, er der hos Vinnie Who oftere en tendens til, at han stadig står i skyggen af hitmateriale fra navne som Chic eller Kool & The Gang. Vinnie Who skal have ros for alsidighed. På et nummer som How Can I Be Sure, der er et lækkert nummer og skivens bedste, går han professionelt i diskobedene på navne som Bee Gees og Boney M, mens han opdaterer og facetterer albummet med numre som den mørkere Nothings New, den Röyksopp-agtige 39 eller slæbende, chillede Forever Awake. Han har tidligere bevist sit værd under diskokuglen, som på What You Got Is Mine, der har en uomgængelig målrettet hookline. Så der er ingen tvivl om, at han har det i sig. Christian Erin-Madsen

▶ LYT TIL: How Can I Be Sure / The Wiggle / Femme Fatale

The William Blakes

The Woken Trees

Young

NNON

Picasso med en Afro

(Pad & Pen Records)

(Sony Music)

(A:larm)

★★★★★

★★★★

★★★

Uimponeret, fængende flot og stram debut med mådeholden distortion Med et underliggende mørkt, dæmonpræget og tankevækkende drive katapulterer disse seks unge herrer fra København sig direkte ind blandt de post-punk-fæller, der fortjener plads. Hvor mange grupper i genren ofte forfalder til nærmest meditative strukturer og glemmer melodiøse aspekter, fordi udtryk, forfatterdybe tekster og appearance er – tænker de – (alt)afgørende, har denne gruppe udvalgt ni numre, der sammenfletter klassiske repetitive støjende guitar og elektronisk forvrængede skabeloner på en uimponeret ren facon uden at “skulle imitere 70’er-80’er-bands”. Snarere forsøge at finde deres eget touch. Tag den helt enkle, men velproportionerede Yells, nyd skabelonen på Succubus og sæt albummets bedste, den alarmprægede Children Of Chalk og Open Wounds på. Drengene er et tæt sammentømret kollektiv, der tidligere også boede i samme forstadshus. Måske det var såsæden, hvorfra der spirede en enkel, sort underbevidsthed, der nu bør få masser af airplay og opmærksomhed. Christian Erin-Madsen ▶ LYT TIL: Children Of Chalk / Open Wounds / Yells

Spændende og kedeligt på samme tid. Young efterlader lyst til at høre mere. Der er noget over det. Musikken afslører et ønske om masser af melankoli, mens tekster og flow snarere mangler musikalsk opbakning med mere fylde og energi, men det har alligevel noget. Der er fem tracks på denne debut-ep, og de efterlader bestemt et positivt indtryk. Young er en teknisk dygtig rapper, og hans tekster har indhold, der strækker sig til andet og mere end penge og damer, så der er faktisk flere grunde til, at man som lytter spidser ørerne. Der er bare samtidig det lille men, at ep’en på en eller anden måde kommer til at fremstå lidt kedelig. Det er ikke fair at lægge alt på hverken produceren Kewans eller på Youngs skuldre, for det er ikke hverken den ene eller den anden. Det er som om, det meget tilbagelænede tempo bliver serveret for let – det kunne godt tåle lidt mere bund. Samtidig er det det svært for Young at variere sit flow meget, når musikken er, som den er. Handler det så om, at deres samarbejde er dårligt? Nej, men det bliver dejligt at høre endnu mere fra dem, for de har noget godt i gære. Maria Therese Seefeldt Stæhr

Mørkere præg holder de sprudlende, opfindsomme elementer fra døren på femte udspil The William Blakes’ første fire album blev udgivet på under to år og 11 måneder – og det vel at mærke på et gennemgående glimrende niveau. Nu kommer femte udgivelse i rækken, og der er gået hele to år siden sidst. Disse kun otte nye numre fra d’herrer sætter ikke snuden i bandets traditionelle spor. Hverken deres til dato bedste, den Flaming Lips-inspirerede debut, eller 80’er-inspiration på albums som The Way Of The Warrior og Dear Unknown Friend. Det er nu afløst af en mørkere, men også mere ensformigt sammenglidende facon, der bryder med den sprudlende kollektivstil, de står for live, men som også udgør grundstenen på deres tidligere albums. Hvor vi tidligere var vant til kreativt varierede sang-godbidder, fra smuk enkelhed på Pocahontas, over overlystigt Alphabeat-touch på Mountains And Valleys til gedigen velkomponeret guitar-grundstruktur på Violent God, lander det her på trods af momentane gode momenter mere tilbage- og mådeholdent. Er de blevet mere modne og derfor måske granskende? Ved numre som The Shadow, The Shock og Hope And Destruction er det svært ikke at drømme sig tilbage til den dna, de fremlagde på debuten, som er The William Blakes, når de er bedst. Christian Erin-Madsen

▶ LYT TIL: Regnvejr / Englesang (Azizem) /

Money / Orpheus / Vampires

An Age Of Wolves

▶ LYT TIL: Dust And

Billede: Morten Larsen

76 gaffa.dk

Blind, Døv Og Stum

Billede: Morten Rygaard

Matthew E. White

NU MED PIGEBA ND

GAFFA  POLITIKEN  KULTURKONGEN  NORDJYSKE STIFTSTIDENDE 

LIVE IN CONCERT 22. MARTS 23. MARTS 30. MARTS

HORSENS NY TEATER HORSENS MAGASINET ODENSE C BREMEN TEATER KØBENHAVN

05. APRIL 06. APRIL 12. APRIL 13. APRIL

PAVILLIONEN GRENAA DEN GAMLE BIOGRAF I MARIAGER MUSIKHUSET AARHUS EUROPAHALLEN AALBORG

MARIAGER

BILLETTER KAN KØBES VIA WWW.TOLSGAARDOGPRETZMANN.DK

DVD

Lady Antebellum Own the Night World Tour

(Playground Music / Eagle Rock Entertainment)

★★★★★ Assassin

The B-52s

Chaos and Live Shots

With the Wild Crowd! - Live in Athens, GA

(SPV)

(Playground Music / Eagle Vision)

★

★★★

Tyske thrashere bag amatøragtig og gabfremkaldende dvd Uendeligt meget er galt med denne dobbeltdvd fra det tyske, genforenede thrash metal-band Assassin. Udgivelsen består af interviewsekvenser, hvor nuværende og tidligere bandmedlemmer, managere og hangarounds beretter om bandets historie og fortæller anekdoter. Historien om Assassin er uinteressant og kedeligt fortalt. Vi får alt for mange ligegyldige oplysninger, som for eksempel, at bandet i firserne drak uanede mængder kakaomælk, og den kaotiske måde, det er sat sammen på gør, at man som seer sidder tilbage og leder efter den vedkommende fortælling om bandet. Den udebliver. Måske fordi historien om et tredjerangs thrash metal-band, der aldrig formåede at lave musik af videre betydning, vil være særdeles uvedkommende for alle, der ikke selv har en aktiv rolle i historien eller er i familie med nogen af bandmedlemmerne. Keld Rud

Nostalgisk firserfest et sted mellem Sweethearts og Talking Heads Dansabel new wave har en velformuleret kollega engang kaldt amerikanske B-52s musikalske univers – og det rammer egentlig meget præcist hvad det hele går ud på. Således også på denne koncertoptagelse fra februar 2011 – optaget i hjembyen Athens, Georgia, lige godt 35 år efter debutkoncerten sammesteds. Guitarfigurerne er omtrent lige så stramme som Kate Pierson og Cindy Wilsons outfits, og vi befinder os i højt gear, allerede da Private Idaho afløser åbneren Pump. Vi er et godt stykke fra svedige nætter på CGBGs og Max’s Kansas City og, om man vil, næsten tættere på Sweethearts end på Talking Heads. Det er ikke vanskeligt at forestille sig, at bandet har været et forfriskende modsvar til nogle af scenens mere patosfulde bands ved udgangen af 70’erne. For dem af os, som ikke på forhånd har et nostalgisk forhold til den energiske kvartet, kan det dog være lidt mere vanskeligt for alvor at blive revet med – og måske faktisk lige så interessant at dvæle ved det inkluderede, retrospektive interview. Espen Strunk

Countrytrios koncert-dvd er fremragende Egentlig ligner de tre aldrende unge, der kunne være på vej til gudstjeneste i den lokale kirke, som de står der i introen og venter på at skulle i gang. Kun få sekunder senere bliver Dave, Hillary og Charles imidlertid hejst op fra deres skjul under den kæmpe scene, og omkring 30.000 hvinende amerikanere fortæller os, at vi har at gøre med Lady Antebellum. Og det i en veloplagt udgave! Dave Haywoods elegante guitar akkompagnerer Charles Kelleys runde stemme til perfektion, mens Hillary Scotts storladne vokal fylder hele salen ud i Little Rock, Arkansas, hvor koncerten er optaget. Country-holdet åbner med We Owned the Nightog Love Don›t Live Here, så vi forstår, at deres musik nok kan være ivrig, men derfor handler den nu alligevel oftest om bristet kærlighed. Publikum hujer, klapper og bliver inddraget til at synge med og mod hinanden allerede fra starten. De næste numre cementerer det musikalske overskud, og så klipper vi ellers over i reportager fra touren og interviews med bandet. Så tilbage til koncerten igen, og i den rille kører resten af koncertfilmen med det næsten over-veloplagte band, der på det store hit American Honey trækker en lille pige fra publikum op på scenen, så hun kan hjælpe dem med nummeret. Ja, her bliver spillet på alle koncertklichéerne, men det virker, når man lyder så godt som Dave, Hillary og Charles. Endvidere har dvd'en et bredt ekstramateriale, hvor især et decideret overskudsinterview er underholdende. Casper Hindse

– Skræddersyede nyheder til dig

Vi står tidligt op og går sent i seng, har store ører og gode forbindelser. Vi tænker kun på musik, men har en bred smag. Nu har vi startet en gratis tjeneste, som samler alle informationer om alle artister og events i en service, vi kalder ”Follow”. Følg en artist, en begivenhed eller et emne – så giver vi dig besked, når der er relevante nyheder, anmeldelser, billeder, artikler eller koncerter. Kom i gang på gaffa.dk/follow

DEMO Tør du… Også være med i Demo, så send demo-cd (eller link), pressemateriale med

videre til Demo-redaktør Hansen. Mærk materialet med navn og kontakt. Ønsker du dit materiale retur, hvis det ikke er blevet omtalt, så vedlæg frankeret svarkuvert. Send til GAFFA, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C. Mærk kuverten “Demo”. Spørgsmål: demo@gaffa.dk

m å n ede ns demo Billede: Brian Dybdal Andersen

No Common Venue Muttontown (nocommonvenue.dk/)

★★★★★ Gode, enkle sange spillet med overblik og ro En kvartet fra Herning, der styrer uden om den ungdommelige friskhed og går efter en

selvsikker og swingende americana. Røvballe i den mest positive forstand af udtrykket, hvor der ikke skal bevises noget, men bare spilles god musik. Hele instrumenteringen sidder lige i skabet, og der er en fornemmelse af overskud og stensikker musikalitet igennem de fire indspilninger. Vokalen stråler ikke af personlighed, men kan bære sangene og stjæler ikke fokus fra den samlede og støvede helhed. Omgivet af twanging guitarer, kontrabas og whiskerstrommer er der også rigeligt med liv i lydbille-

det. Ikke at det virker overfyldt, for de har tjek på opbygningerne og de små armbevægelser. For en gangs skyld står også de up-tempo numre stærke, og det er en sjælden egenskab at kunne spille hurtig americana uden at virke ivrig eller overspillende. Vægten ligger mere på sangskrivningen end stemningen eller lyden, og der kunne bandet måske godt tænke over nogle virkemidler for at trække den over et helt album.

Ganske kort miAbandET (facebook.com/miamusik) Meget piget singer/songwriter om det at være single. Soundtracket til din læsning af Nynnes Dagbog eller en navlepillende intellektualisering af, at tosomhed ikke er obligatorisk. Mia småsnakker ind over lidt fraværende stille guitarpop, og jeg kan simpelthen ikke mærke det. Men jeg tilhører heller ikke den meget tydeligt definerede målgruppe. Nick Mogensen (soundcloud) har en baggrund som busker og følger nu op med hjemme-indspilninger af Bob Dylan-inspireret singer/ songwriter. Hans stemme egner sig sikkert fint til at råbe en metrostation eller et strøg op, men virker overspillet og anstrengt på hjemmestereoen. Han prøver lidt for hårdt på at være vedkommende og ender op irriterende. Stev (bandcamp) laver en helhjertet hyldest til den helt gamle hiphop. Der er noget parodi over deres ubehjælpsomhed, men de redder den hjem på charmen. Lige bortset fra den lidt fjollede og ikke særlig kvikke Malk-kopi Lænestolen. Ellers er det en rørende hyldest til en svunden tid, som jeg ikke helt ved hvor meget værdi ellers har.

Ancient Momentum

Johnny Hero

Javer

Laundress

My Secret Place

Universe in the Palm of Your Hand

Johnny Hero EP

Hjemmelavet

EP1

Welcome To My Secret Place

(frede_6@hotmail.com)

(reverbnation.com/JohnnyHero)

(javer.bandcamp.com/)

(facebook.com/laundressmusic)

(Facebook.com/msp.mysecretplace )

★★★

★★

★★★

★★

Psych, som farfar lavede den Syrerock kan være mange ting. De seks unge drenge i dette Aarhus-band ignorerer de sidste mange års gode bud på genren og søger tilbage til Pink Floyd og Doors. Det er rimelig tunge drenge at bide skeer med, og det lykkes heller ikke. Men props for at prøve! Og i de langsomme stykker – som det meste af åbneren Winner To The Sinner – får man en fornemmelse af, at koncerter godt kunne være en psykedelisk oplevelse. De hurtige stykker bliver for røvballede, og al luftigheden forsvinder i råbekor og orgler. Dér kunne bandet godt have lyttet lidt til Texas-scenen og høre, hvordan man kan lave insisterende og druggy psych uden at ryge i ’69-fælden. Vil man endelig det, så skal der arbejdes helt anderledes udknaldet med lyden, effekterne og tålmodigheden. Fint at blive inspireret af pladerne fra dengang, genren blev skabt, men hvorfor ignorere de 10.000 andre, som du alligevel ender med at lyde som? Vildt nok, at de vælger ikke at have en hjemmeside! I hvert fald var der ikke plads til at skrive om den i presseinfoen eller i den otte sider lange cd-booklet.

Når rock bliver for jovialt og ligegyldigt Det her er godt nok en demo af den gamle skole. Tre venner spiller rock af den slags, de er vokset op med, uden helt at tænke samtiden ind i projektet. Der ligger en tung dyne hen over både mikrofoner og forstærkere, og det kommer slet ikke ud af pappet. Man fornemmer, at de kan deres ting, og i hvert fald sidder riffet på åbningssangen Be My Baby grundigt i skabet. Det nummer skiller sig ud fra resten af ep’en ved både at være aktuelt og kæk og catchy. Resten af demoen bliver lidt for hyggelig, og det er svært at høre, om det er vigtigt for bandet. Der er en helt okay bandfeeling, og det er noget af det vigtigste, når man arbejder med en rock-trio, der er en ret skrøbelig holdopstilling. Guitarsoloerne virker temmelig gammeldags, og det er i det hele taget ikke et særlig frisk bud på rock anno 2012. Det kan selvfølgelig godt være en anden oplevelse live, for de virker ret tjekkede på deres instrumenter, men de glemte altså at tage gejsten med i studiet i denne omgang. Og det er altså svært at sælge kedelig rock.

Kølige tunes om de hede nætter Javer er et solo hiphop-projekt af Jens fra Christianshavn. Han både producerer og rapper selv, og det er måske med til at give en fin helhed i lydbilledet. Det er hiphop af den helt minimale slags, med et beat og spæde keys og bass. Tempoet er langsomt og temmelig cool, og der er en troværdig københavner-stemning igennem de tre sange på demoen. På første track er der en DJ Screw-agtig pitch, som fungerer virkelig godt, men når der går Kidd og Auto-Tune i omkvædene, fejler han helt. Alt det seje og underspillede lander med et sjask, og man mister tålmodigheden med de ellers fine formuleringer og lidt følsomme tekster om nattelivet og dets mennesker. Produktionsmæssigt synes jeg godt, Jens kunne presse den meget mere. Når der nu er så lidt lyd, kan bassen sagtens vride lidt mere, perc’en være skarpere og effekterne få mere plads til at skabe sig på. Samlet er der en god stemning og rigtige idéer, men han skal tro lidt mere på sig selv og ikke sælge sine numre for en billig hookline og en sjov effekt.

En eksperimenterende pop, bare uden det eksperimenterende Der er mange gode grunde til at følge op på triphop nu, men det kræver lidt at træde ud af den solide skygge, Massive Attack, Portishead og de andre kaster. Det problem løser Laundress ved slet ikke at prøve. Uden den mindste nytænkning eller fornyelse lyder de, som man nu gjorde dengang i midt 90’erne, hvis man var en beat-programmør, en musiker og en følsom sangerinde. Og både genren, maskinerne og folks ører kan meget mere i dag. Jeg begriber ikke, at man kan være så nærig med idéerne og efterlade et så statisk lydbillede, hvis ens primære funktion er stemning. Der er en fin lyd og okay sangskrivning, men det fører ingen vegne. Bandet er gode til at skabe et luftigt rum, så der er rigeligt med plads til detaljer eller små udviklinger, men det sker ikke. Der er egentlig en del potentiale i numrene og instrumenteringen, og hvis først vokalen kommer lidt ned i mikset, er den også helt i orden. Men der skal mere til, specielt hvis gruppen vil have den eerie stemning af Twin Peaks, de nævner i pressemeddelelsen.

Poleret demo inspireret af de knasende og nærværende 60’ere En folk’et duo, der læner sig meget op ad 60’erne. Det gør de ganske godt, og sangskrivningsmæssigt også forholdsvis autentisk. Guitarerne er gode og godt afbalancerede og understøttes af diskret perk og ganske lidt andet. Vokalerne ligger ret højt i mikset, men teksterne har også en prioritet. Samlet set er det dog alt for pænt og høfligt. Det er så oplagt at psyche det lidt til og få sangene helt derud, hvor de længes efter at være. Demoens country-sang synes jeg virkelig, bandet skal genoverveje, om de har stemmer og musikalsk råstyrke nok til at bære. Der er små spring i genre og et kæmpe spring i kvalitet imellem demoens første sang og de tre øvrige. Bandet er egentlig en duo, der i studiet har fået hjælp til trommer, klaver og kor, og de har klart præg af ugidelige session-musikere. Hvad der end måtte have været på spil, da de skrev sangene, er vredet helt ud, når det kommer ned til miks-fasen. En producer kunne have gjort en kæmpe forskel i valget af sange og udførelse.

80 gaffa.dk

Humac tager forbehold for trykfejl, prisændringer samt svigtende leveringer.

Gaveidéer til konfirmanden uden abonnement

iPad mini Fra kr. 2.599,-

iPod touch Fra kr. 2.499,-

iPhone 5, 16 GB Kr. 4.999,(Tilbud indtil 11. marts 2013 – normalpris kr. 5.499,- )

Tucano Elements Kr. 299,-

iTunes gavekort Fra kr. 250,-

MacBook Air Fra kr. 7.799,-

Beats By Dre. Solo HD Fra kr. 1.799,-

iPhone 5 covers Fra kr. 199,-

Libratone Zipp Kr. 3.399,-

Oplev det nye humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin / Hillerød: SlotsArkaderne Frederiksberg: Åboulevard 15 / Lyngby: Lyngby Hovedgade 47 / Aarhus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 / Aalborg: Bispensgade 15 / Vejle: Bryggen

BLOG’STERS PARADISE

blog dig hele vejen til orange Scene på roSkilde FeStival 2013 Kan du skrive, tegne, fotografere eller filme? Har du lyst til at dele dine oplevelser og holdninger om musik og nye trends, og rapportere direkte fra Nordeuropas største musikfestival? GAFFA og Roskilde Festival har sat sig for at finde nye talenter, som kan udtrykke sig i ord og billeder via blogs.

gaffa.dk/roskilde

Vi tager dig med til årets Roskilde Festival, hvor du sammen med vores redaktion skal dække livet og musikken direkte til GAFFAs læsere i hele norden. Læs mere og tilmeld dig på gaffa.dk/roskilde

LIVE

G A F FA A N B E FA L E R Billede: Jonathan Mannion

anmeldelser, anbefalinger og kalender 13. marts

Lil Wayne Tap1, København Den populære rapper Lil Wayne, der også er at finde i denne måneds Klub GAFFA-tillæg, er nu klar med en revanche for hans aflysning på Roskilde i 2009. Weezy er kendt for sine højelektriske sceneshows og energiske live-optrædener, og så er den storsælgende hiphop-artist på vej med sit tiende studiealbum I Am Not A Human Being 2, der lander i butikkerne i løbet af denne måned. Lil Waynes seneste album Tha Carter IV, som udkom i august 2011, var det bedst sælgende hiphop-album samme år, gik direkte ind på førstepladsen på Billboards Top 200 og solgte mere end 964.000 eksemplarer den første uge på markedet. Albummet blev anmeldt til fem stjerner i GAFFA med overskriften ”Weezy overrumpler og overrasker på mastodontisk og stærkt fjerde kapitel i Cartersagaen.” Vi glæder os til galningens første koncert på dansk jord. Billede: Christian Hjorth

14. marts

Orgi-E Turnéstart, Godset, Kolding Orgi-E alias Emil Simonsen er bedst kendt som en tredjedel af rap-gruppen Suspekt, men udsendte sidste år det meget populære soloalbum Klamfyr, som blev fulgt op af to koncerter i Aarhus og København. Nu drager Orgi-E en længere Danmarksturné til foråret 2013, hvor flere får muligheden for at opleve rapperens soloshow med en stribe gæstestjerner.

Billede: Regin W. Dalsgaard

22. marts

Billede: Matthew Salacuse

Fallulah 16. marts

Turnéstart, Store Vega, København Fallulah udgav tidligere i år sit andet album, Escapism, der i denne måned følges op med en række koncerter, hvor de nye sange skal luftes. Fallulah er kendt for sine energiske koncerter, og med et nyt rost album med sange, der skriger efter at blive fremført live kan det kun blive rigtig godt.

Nas Train, Aarhus En af verdens bedste rappere Nas – med det borgerlige navn Nasir bin Olu Dara Jones – kommer til Danmark og giver koncert på det aarhusianske spillested Train den 16. marts 2013. I sommer udkom Nas’ tiende studiealbum Life Is Good, der trods titlen handler om en række ikke så positive begivenheder i rapperens liv. Albummet fik fem stjerner i GAFFA fra anmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr, som skrev: ”Livet er fyldt af historier. Brug en time på at lytte på Nas’.” Det kan man så gøre i levende live på Train.

gaffa.dk 83

LIVE

livekalender 1. marts - 1. april

FR EDAG DEN 1. KØBENHAV N

LØR DAG DEN 2. KØBENHAV N

19:00 X Factor Live, DR Byen 20:00 Bobo Moreno / Bo Stief / Ole Kock Hansen Feat. Adam Nussbaum, Jazzhus Montmartre 20:00 Cody + Special Guests, Vega 20:00 Lucy Rose, Koncerthuset 21:00 Colin Stetson, Copenhagen Jazzhouse 21:00 Everything Everything, Vega 22:00 Tako Lako + Support, Rust

20:00 Bobo Moreno / Bo Stief / Ole Kock Hansen Feat. Adam Nussbaum, Jazzhus Montmartre 20:00 Crystal Castles, Vega 21:00 Christopher Owens, Jazzhouse 21:00 Gary Clark Jr., Vega 21:00 Klezmofobia, Global Copenhagen 21:00 The Late Great Fitzcarraldos + CTM, Koncertkirken

21:00 CTM + Late Great Fitzcarraldos, Atlas 21:00 Club Brutal: Illdisposed + The Cleansing + Dj Bager, Radar 21:00 Crystal Castles, VoxHall

20:00 Kim Larsen & Kjukken, NRGi Arena, Århus

21:00 Julie Maria, Studenterhuset Odense 21:00 Svartsot, Posten

21:00 Alphabeat, Tobakken

A AR HUS

ODENSE

ESBJERG

21:00 The Rumor Said Fire, Tobakken

HER NING

21:00 Rasmus Seebach, Aalborg Kongres & Kultur Center

ESBJERG

21:00 Kato, Kulturhuset Viften

R ANDERS

ROSKILDE

A AR HUS

TIRSDAG DEN 5. A AR HUS ONSDAG DEN 6. KØBENHAV N

KØGE

21:00 Amorph, Gyngen 21:00 The Buffalos, HeadQuarters

21:00 Dj Static: Rolig Under Pres Live, Fermaten 21:00 Veto, Teaterbygningen

SØNDER BORG

A AR HUS

HJØR R ING

VEJLE

20:00 Allan Olsen Solo Verdensturne I Vensyssel, Café Ciffy

VIBORG

20:00 Mads Langer, Horsens Ny Teater

VOR DINGBORG SØNDAG DEN 3. KØBENHAV N

19:45 Mads Langer, Winding Road Recording Studios 21:00 High On Fire, Loppen, Christiania

HORSENS

TORSDAG DEN 7. KØBENHAV N

20:00 Graveyard, Amager Bio 20:00 Sofia Hedia, Ideal Bar, Vega 20:00 Søren Kristiansens Quartet - Feat: Jesper Thilo, Jazzhus Montmartre 21:00 Big Sean - Flyttet, Pumpehuset, Store Sal

19:00 X Factor Live, DR Byen 19:30 Lis Sørensen, Glassalen i Tivoli 20:00 Jan Lundgren Trio, Jazzhus Montmartre 20:00 Kim Larsen & Kjukken, Store Vega 20:00 Procol Harum, Falconer Salen 22:00 Maria Timm Releaseshow, Beta2300 22:00 Reptile Youth, Lille Vega

A AR HUS

20:00 Lukas Graham, Scandinavian Congress Center 20:00 Sofia Hedia + Feather Knife, Radar 21:00 Turboweekend, Studenterhus Århus

ODENSE

21:00 EaggerStunn, Kansas City 21:00 Peter Sommer, Posten 21:00 Rasmus Seebach, Stadium Arena Fyn

A ALBORG

Billede: Christian Klintholm

20:00 Nephew, Borgerforeningen

20:00 Mads Langer, Vejle Musikteater

21:00 Veto, Sønderborghus

VEJLE

VIBORG

21:00 Nephew, Paletten

LØR DAG DEN 9. KØBENHAV N

ODENSE

21:00 Nephew, Posten

Hvad kan vi forvente af de kommende koncerter? – Sangene fra Før Vi Blev Lette krydret med nogle flere sange, både egne fra gemmerne og nok en enkelt cover – plus selvfølgelig et veltrimmet og sultent band. Vi glæder os.

84 gaffa.dk

A ALBORG

20:00 TV-2, Skråen i Nordkraft 21:00 Peter Sommer, Studenterhuset

GR ENA A

20:00 DJ Static med venner, Pavillonen

HORSENS

Hvad står der på jeres forplejningsliste? – Det er meget vigtigt for os, at der er mørk rom, men ud over det er det bare de sædvanlige lækkerier, frugt, øl, vand, snacks og et varmt måltid. Hvad gør I, lige før I går på scenen? – Vi prøver egentlig bare at have det så godt som muligt op til en koncert, og lige inden vi går på, danner vi en cirkel, hvor vi har en form for pep talk. Derefter siger vi skål – og går på. Hvad hører I i tourbussen? – Det er alt muligt godt og blandet. Både noget sødt og noget syrligt.

HER NING

21:00 Veto, Templet

A AR HUS

Ord: Rune Schlosser

ALBERTSLU ND

20:00 Kim Larsen & Kjukken, Nykøbing F. Teater

KONGENS LY NGBY

22:00 Black City, Kulisselageret

JERUP

20:00 Allan Olsen Solo, Jerup Forsamlingshus

NÆSTVED

21:30 Veto, Vershuset

R ANDERS

21:00 Mads Langer Med Band, Værket ROSKILDE 21:00 The Rumour Said Fire, Gimle

VEJLE

N YKØBING F SVENDBORG

SØNDER BORG

FR EDAG DEN 15. KØBENHAV N

19:00 X Factor Live, DR Byen 19:30 Sys Bjerre, Glassalen i Tivoli 20:00 Stu Larsen, Ideal Bar, Vega 21:00 Burnin’ Red Ivanhoe, Karens Minde Kulturhus - Caféen 21:00 The Raveonettes, Vega 22:00 Alix Perez + Mantmast, Pumpehuset 22:00 Mathilde Falch Duo + Lilyphone, Beta2300

A AR HUS

20:00 Mads Langer, Musikhuset Aarhus 21:00 Bluesweekend, Atlas 21:00 Ice Cream Cathedral + NovemberDecember, Radar 21:00 Veto, VoxHall

ODENSE

20:00 Lukas Graham, Odense Idrætshal

A ALBORG

20:00 DR UnderholdningsOrkestret Og Procol Harum, Aalborg Kongres & Kultur Center 20:00 Orgi-E - Orgi-E Præsenterer Klamfyr Med Gæster, Skråen i Nordkraft 22:00 Bottled In England + Demon, Studenterhuset

TIRSDAG DEN 19. A ALBORG

20:00 Bjørn Eidsvåg M. Band, Skråen i Nordkraft

ONSDAG DEN 20. KØBENHAV N

20:00 Alex Riel/stefan Pasborg ”Another Universe”, Jazzhouse 20:00 Guitar Event, Beta2300

FR EDER ICIA

20:00 Mads Langer Med Band, Fredericia Teater

ISHØJ

19:00 Marie Frank Duo, Arken

TORSDAG DEN 21. KØBENHAV N

19:00 Delta Blues Band, Winding Road Recording Studios 20:00 Jesper Lundgaard Trio - ”the Adderley Project”, Jazzhus Montmartre 20:00 Pinkunoizu + Support, Jazzhouse 21:30 Delta Blues Band Feat. Miriam Mandipira, Winding Road Recording Studios

A AR HUS

20:00 MC Einar + KunTakt, Det Bruunske Pakhus

HJALLERUP

20:00 Nephew, Gimle

KOLDING

20:00 The Rumour Said Fire, Borgerforeningen

21:00 Kato - Flyttet, Portalen 20:30 Allan Olsen Solo, Tagrenden

21:00 EaggerStunn, Templet

20:00 Kaizers Orchestra, Vega

21:00 Kim Larsen & Kjukken, Næstved Hallerne

20:00 Lukas Graham, Store Vega 20:00 Oregon, Jazzhouse 21:00 Delphic, Vega

SØNDAG DEN 17. KØBENHAV N

20:00 Amanda Palmer & the Grand Theft Orchestra, Pumpehuset 20:00 Oneida, Jazzhouse 21:00 Tomas Andersson Wij, Beta2300

GR EVE

21:00 EaggerStunn, Stars

MANDAG DEN 11. KØBENHAV N

HORSENS

ESBJERG

21:00 Rasmus Seebach, Blue Water Dokken

21:00 Michael Learns To Rock (Akustisk), Godset

SØNDAG DEN 10. KØBENHAV N

A ALBORG

21:00 Alex Riel / Stefan Pasborg ’’another Universe’’, Atlas 21:00 Lindyhop, Gyngen 21:00 Mikael Simpson Trio, VoxHall

21:00 Rasmus Seebach, DGI Huset Vejle

VOR DINGBORG

A AR HUS

20:00 Procol Harum Med Dr Uo, Musikhuset Aarhus 22:00 Orgi-E Præsenterer Klamfyr, Atlas

21:00 Christian Hjelm, Forbrændingen 22:00 The Rumor Said Fire, Kulisselageret BROVST 20:00 Allan Olsen, Skovsgård Hotel NÆSTVED 20:00 Nephew, Ny Ridehus ESBJERG 20:00 Mads Langer, Tobakken SØRVAD 20:00 Peter Belli M/band, Sørvad FR EDER IKSHAV N Kultur + IdrætsCenter 20:00 The Rumour Said Fire + Support, Det Musiske Hus, VIBORG Store Sal 21:00 Black City, Paletten

20:00 Allan Olsen Solo, Frøstrup Borgerkro

FRØSTRUP

21:00 Anders Jormin: Ad Lucem, Jazzhouse 21:00 Mahala Rai Banda, Global Copenhagen 21:00 Veto + Special Guest, Pumpehuset 21:00 Walk The Moon, Vega Musikkens Hus, Lille Vega 22:00 Crocell, Beta2300 22:00 Fastpoholmen, Loppen, Christiania

HADSTEN 20:00 Kato, Skråen i Nordkraft 20:00 The Rumour Said Fire, Hadsten 20:00 Lukas Graham, Aalborg Idræts - og Kulturhus Kongres & Kultur Center 21:00 The Raveonettes, TORSDAG DEN 14. Studenterhuset KØBENHAV N ALBERTSLU ND 18:45 Sleep Party People, Winding 20:00 Kim Larsen & Kjukken, Road Recording Studios Musikteatret Albertslund 21:00 Thulebasen + Ocean View, Beta2300 BINDSLEV 21:00 Vinnie Who, Lille Vega 20:00 Allan Olsen Solo, Klitgården Tversted A AR HUS 20:00 Big Fat Snake, Train FR EDER ICIA 21:00 Fastpoholmen, Atlas 22:00 Dj Static - Rolig Under Pres, 21:00 Julie Maria, Radar Ungdommens Hus 21:30 Closing Time, Gyngen HER NING ODENSE 21:00 Mads Langer, Fermaten 20:00 Niels Lan Doky, Dexter 21:00 Rasmus Seebach, MCH 20:00 The Raveonettes, Posten Herning Kongrescenter

20:00 Billy Cross Band, Fermaten

20:00 Vinnie Who, VoxHall 21:30 Kato, Train

Hvordan er det gået i øvelokalet? – Vores fremgangsmåde er altid have nogle få øvere og så lære det sidste på landevejen. Det sidste kan man ikke lære i øveren, det lærer man først, når man står over for sit publikum. Og vores lille tour i efteråret gjorde, at sangene nu sidder på rygraden. Men vi runder trods alt lige øvelokalet et par dage inden tourstart og frisker det hele op – og hygger med det.

GR ENA A

20:00 Bryan Adams, Musikhuset Esbjerg, Store Sal

19:00 Atif Aslam, Tivolis Koncertsal 19:30 Outlandish, Glassalen i Tivoli 20:00 Jan Lundgren - Jesper Lundgaard - Alex Riel, Jazzhus Montmartre 20:00 Kim Larsen & Kjukken,Store Vega 20:00 Procol Harum, Falconer Salen 21:00 Ida Jenshus, Global Copenhagen

Christian Hjelm drager på forårsturné med fuldt band i marts og april. Touren starter den 7. marts på Voxhall i Aarhus til og med den 6. april på Jazzhouse i København.

A AR HUS

20:00 Mads Langer, Pavillonen

ESBJERG

Christian Hjelm

ONSDAG DEN 13. KØBENHAV N

20:00 Jesper Løvdal’s German Connection, Jazzhus Montmartre 20:00 Lukas Graham, Falconer Salen 20:00 Lil Wayne med Mac Miller og 2 Chainz, Tap 1

VODSKOV

20:30 Allan Olsen Solo, Vodskov Kro

20:00 TV-2, Skråen i Nordkraft 21:00 Vinnie Who, Studenterhuset

FØR KONCERTEN

20:00 Emeli Sandé, Vega

SØNDER BORG

FR EDAG DEN 8. KØBENHAV N

HER NING

TIRSDAG DEN 12. KØBENHAV N

20:00 The Raveonettes + Support, Train

21:00 Mads Langer, Sønderborghus

20:00 Bryan Adams Solo, Koncerthuset 21:00 Peter Sommer, Lille Vega

21:00 Vinnie Who, Stars

RØDOVR E

20:00 Stoffer & Maskinen, Posten

21:00 Who’s Runnin, HeadQuarters

21:00 Mikael Simpson Trio, Paletten

ROSKILDE

ODENSE

MANDAG DEN 4. KØBENHAV N

A ALBORG

21:00 Nephew, Godset

21:00 Veto, Gimle

20:00 Nephew, Toldkammeret

20:00 Vinnie Who, Gimle

22:00 Mikael Simpson, Kulisselageret

KØGE

HELSINGØR

20:00 RAW Music - vol. 6, Råbar

21:00 Black City - Support: Stella Blackrose, Bygningen

21:00 Vinnie Who, Tapperiet

20:00 Hanne Boel, Musikhuset Aarhus

A AR HUS

20:00 Aarhus Jazz Ochestra, Musikhuset Aarhus 20:00 Peter Sommer, Train 20:30 Michael Learns To Rock, Musikhuset Aarhus 21:00 Christian Hjelm, VoxHall

A AR HUS

20:00 Kim Larsen & Kjukken, Musikteatret Holstebro

KOLDING

A AR HUS

20:00 Nephew, Værket

21:00 Nephew, Sønderborghus

HORSENS

22:15 Mads Langer, Winding Road Recording Studios

20:00 Manowar, Store Vega 21:00 Metz, Vega

21:00 Stoffer + Maskinen, Fermaten

HOLSTEBRO

Find billetter, læs liveanmeldelser, planlæg fremtidige koncerter og søg på Danmarks største koncertsøgemaskine på gaffa.dk/live

KONGENS LY NGBY NÆSTVED

ROSKILDE

21:00 Christian Hjelm, Gimle

LØR DAG DEN 16. KØBENHAV N

20:00 Julie Maria, Koncerthuset

FR EDER ICIA ROSKILDE

SVENDBORG

FR EDAG DEN 22 . KØBENHAV N

20:00 Fallulah - Fallulah, Vega 20:00 Mads Mathias Synger Med Drbb, Koncerthuset 20:00 Marilyn Mazur – Celestial Circle, Jazzhus Montmartre 21:00 Adam Green & Binki Shapiro, Loppen, Christiania 21:00 Dead Prez, Pumpehuset 21:00 Rugsted & Kreutzfeldt, Amager Bio

“Det bedste var helt sikkert, da jeg fik overrakt en vand personligt af ham, og han smilede til mig.” Isabel Frederiksen fra København om Kendrick Lamar A AR HUS

20:30 Ibens, HQ Headquarters 21:00 Dangers Of The Sea + Schultz And Forever, Radar 21:00 Fatma Zidan, Atlas 21:00 Rasmus Seebach, Scandinavian Congress Center 21:30 EaggerStunn, Train 21:30 I.B.S, Gyngen

TORSDAG DEN 28. A AR HUS

21:00 Juncker, Atlas

21:00 Duné, Studenterhuset

ESBJERG

21:00 Orgi-E, Tobakken

HELSINGØR

21:00 Mads Langer, Toldkammeret

HORSENS

ODENSE

20:00 Kato, Horsens Ny Teater

A ALBORG

20:00 Christian Hjelm, Metromusik

ESBJERG

21:00 Rasmus Walter, Bygningen

HER NING

19:30 Bonecrusher Fest 2013: Job for a Cowboy + Beneath the Massacre, Pumpehuset 21:00 Mikael Simpson Trio, Koncerthuset

21:00 The Rumour Said Fire, Posten 20:00 Mads Langer, Skråen i Nordkraft 21:00 Klumben, Topgun + Raske Penge, Tobakken 21:00 Vinnie Who, Fermaten

PR ÆSTØ

21:00 Mc Einar & Kuntakt, Pakhus 8

STRUER

20:00 Erann DD, Folkets Hus, Struer

VEJLE

20:00 Kato, Vejle Musikteater 21:00 Christian Hjelm, Bygningen

LØR DAG DEN 23. KØBENHAV N

17:00 Bjorn Eidsvåg, Christians Kirke, Chr. Havn 20:00 Kashmir, Falconer Salen 20:00 Kristin Korb Trio - ”What’s Your Story”, Jazzhus Montmartre 21:00 BaBa ZuLa, Global Copenhagen 21:00 Kato, Vega 21:00 Kresten Osgood Og Hvad Er Klokken, Jazzhouse 21:00 Queen Machine, Amager Bio 22:00 Teen, Beta2300

A AR HUS

15:00 Rasmus Seebach Familiefestkoncert, Scandinavian Congress Center 17:00 Barbara Moleko, Train 20:00 Shoes For Julia - Søren Sko Og Julia Fabrin, Musikhuset Aarhus 21:00 Rival Sons, VoxHall 21:30 Barbara Moleko + Support, Train

ODENSE

R INGSTED VEJLE

FR EDAG DEN 29. KØBENHAV N

A AR HUS

21:00 Flødeklinikken, VoxHall 21:00 The Soft Moon + Support: War Drums, Atlas 23:59 Misk Mask: Dj Static - Rolig Under Pres Live + Support: Bang Bang, Train Natklub

ODENSE

21:00 Dúné, Posten

A ALBORG

20:00 Fallulah, Skråen i Nordkraft

KØGE

21:00 EaggerStunn, Tapperiet

RØN NE

22:00 Christian Hjelm, Musikhuzet i Rønne

VIBORG

21:00 Orgi-E, Paletten

VOR DINGBORG

A AR HUS

21:00 Fallulah, VoxHall

RØN NE

FR EDER ICIA

20:30 Klumben, Topgunn + Raske Penge, Borgerforeningen -

FR EDER IKSHAV N

20:30 Julie Maria, Kulturstationen Vanløse

HORSENS

21:00 Nephew, Fængslet 22:00 Vinnie Who, Kulisselageret

KOLDING

21:00 Mads Langer Med Band, Godset

SVENDBORG VANLØSE

SØNDAG DEN 31. KØBENHAV N

15:00 Rasmus Seebach Familiefestkoncert, Falconer Salen

MANDAG DEN 1. KØBENHAV N

NÆSTVED

19:30 Niels Hausgaard - Sådan Er Det Jo, Bremen Teater

VIBORG

20:00 Jake Bugg, Train

21:30 The Rumour Said Fire, Vershuset

Store Vega 10.02.13

LØR DAG DEN 30. KØBENHAV N

22:00 Kato, Musikhuzet i Rønne

20:00 Eivør Duo + Support, Maskinhallen, Værkstedet

Ord: Maria Therese Seefeldt Stæhr billeder: Rasmus B. S. Hansen

21:00 Dangers Of The Sea & Schultz And Forever, Koncerthuset 21:00 Dúné, Vega 21:00 Noisia, Pumpehuset 21:00 Rasmus Seebach, Falconer Salen 21:00 Reel Big Fish, Lille Vega 21:00 The Soft Moon, Loppen, Christiania

21:00 Orgi-E, Forbrændingen 21:00 Christian Hjelm, Det Bruunske Pakhus

Kendrick Lamar

21:00 Mads Langer, Stars

21:00 Fallulah, Posten

ALBERTSLU ND

hvordan var det ?

A ALBORG

A AR HUS

21:00 EaggerStunn, Paletten VORDINGBORG 21:00 Black City + Lagerloudz, Stars

Isabel Frederiksen

Navid Rezai

Mikael Neljedahl 30 år, Nørrebro klejnsmed

Viktoria Christensen 21 år, Frederiksberg studerer multimediedesign

Hvad synes du om koncerten? – Den var super fed. Det er noget af det bedste, jeg har været til. Hvad var højdepunktet? – Det bedste var helt sikkert, da jeg fik overrakt en vand personligt af ham, og han smilede til mig. Og så musikken. Hvad var bundskraberen? – Folk skubbede ret meget. Men ellers var det hele godt. Hvad synes du om det spartanske set-up med rapper og dj? – Jeg synes, det er fedest, når der kun er en dj, så jeg savnede ikke noget.

Hvad synes du om koncerten? – Det var en fantastisk koncert! Den overgik alle mine forventninger. Hvad var højdepunktet? – Det var, da han spillede de klassiske Lamar-tracks, som for eksempel A.D.H.D og HiiiPower. Hvad var bundskraberen? – I et af mine yndlingsnumre var beatet lavet om. Det er nok det værste fra koncerten. Hvad synes du om det spartanske set-up med rapper og dj? – Altså, det er det klassiske hiphop-set-up, så det var helt perfekt for mig.

Hvad synes du om koncerten? – Den var fuldstændig som forventet. Hvad var højdepunktet? – Det er svært at sige, for det var generelt bare en rigtig god koncert. Hvad var bundskraberen? – Det var nok, at han ikke spillede det nummer, som Suspektdrengene har produceret – The Art of Peer Pressure. Hvad synes du om det spartanske set-up med rapper og dj? – Jeg synes, det var fint, for når rapperen er så god som Lamar, så kan han sagtens bære det alene.

Hvad synes du om koncerten? – Den var rigtig fed! Hvad var højdepunktet? – Det bedste var hans intensitet. Han rammer virkelig sine fans og siger nogle gode ting mellem numrene. Hvad var bundskraberen? – Det var, at han ikke spillede Collect Calls. Den manglede jeg. Hvad synes du om det spartanske set-up med rapper og dj? – Det var som forventet. Sådan er det tit med den type rappere, men det gør ikke noget.

14 år, København skoleelev

17 år, Snekkersten gymnasieelev

SØNDAG DEN 24. FR EDER ICIA

20:00 Marie Frank Duo, Det Bruunske Pakhus

MANDAG DEN 25. VANLØSE

20:00 The Bigband, Kulturstationen Vanløse

Min favoritkoncert:

TIRSDAG DEN 26. KØBENHAV N

MØ

20:00 Ghost, Amager Bio

ONSDAG DEN 27. KØBENHAV N

21:00 Daley, Vega 21:00 Kesi, Gilli, Kimbo & Benny Jamz - b.o.c. Tour, Lille Vega

Viser arrangementer, som er i salg på Billetlugen, BilletNet og Billetten eller er oprettet hos Dansk Live.

FR EDER ICIA

Deadline for oprettelse i ovennævnte systemer er den 15. i måneden før udgivelse.

VOR DINGBORG

GAFFA forbeholder sig ret til at udelade arrangementer i tilfælde af pladsmangel.

21:00 Rasmus Walter, Det Bruunske Pakhus 21:00 Christian Hjelm, Stars

Hvad er den bedste koncert, du selv har været til? – Jeg så Sonic Youth i 2005 på Roskilde Festival på Arena. Det var et stort øjeblik for mig, for det er mit yndlingsband of all-times. Men den koncert, der har gjort mest i øjeblikket, var på 1000fryd i Aalborg med et undergrunds anti-media-band, der hed Sort Stue. De var et reggae/hiphop kollektiv, og der havde jeg den følelse – som jeg ville ønske, jeg kunne bringe frem i folk – hvor man får en blanding af lykke og en trang til at gøre alt muligt. Det var fucking vildt, og det er den eneste gang, jeg har fået det så vildt over en koncert. Stemningen og det lille rum, hvor dem der stod på scenen gav sig fuldt ud og var fucking ligeglade med alt.

KU LTU R H USET ISLANDS BRYGGE FRE 1. MARTS

FR 01/03 Kl. 21

SPEAKEASY

MOOnCHIlD (IROn MAIDEn JAM) SUPPORT: BROKEn HAnD CHARITY

KAtO

sPEcIAl GuEsts: konGstED, BRAnDon BEAl & ElEctRIc lADY lAB

fREDAG 1. mARts kl. 21:00

TO 07/03 Kl. 20

SØN 3. MARTS

GRAVEYARD

(S) SUPPORT: FREE FAll (S) + FUZZ MAnTA

DiE HERREN løRDAG 2. mARts kl. 20:30

FR 08/03 Kl. 21

Lis søRENsEN toRsDAG 7. mARts kl. 20:00

AC/DC-HYlDEST!

BACK In BlACK

sHOEs fOR JuLiA løRDAG 9. mARts kl. 20:30

MIKE ANDERsEN

Blues i verdensklasse!

løRDAG 15. mARts kl. 20:30

DJ stAtiC + GÆstER løRDAG 23. mARts kl. 21:00 MAGiC sLiM onsDAG 27. mARts kl. 20:00 BLACK CitY fREDAG 29. mARts kl. 20:30

RUGSTED & KREUTZFElDT MED BAnD

SØN 17. MARTS

DADS 'N LADS RELEASE-KONCERT LØR 23. MARTS KLUB GEYSER

QUEEn MACHInE

FRE 29. MARTS

JAKOB PARK & THE NEW TRIO

TI 26/03 Kl. 20

GHOST (S)

SUPPORT: SWITCHBlADE (S) + DEAD SOUl (S)

On 27/03 Kl. 21

KIM lARSEn JAM + DEn DAnSKE MAFIA

suPPORt:

MAsKINVÅD

JACOB BELLENs stemmen bag I Got You on tape og murder

løRDAG 13. APRIl kl. 20:30

EiVøR fREDAG 19. APRIl kl. 20:00 RAsMus NøHR løRDAG 20. APRIl kl. 21:00 JEs HOLtsø & WittROCK toRsDAG 25. APRIl kl. 20:30 sEBAstIAN fREDAG 26. APRIl kl. 20:00

NABiHA

Popbrag med Dks nye stjerne!

løRDAG 27. APRIl kl. 21:00

MAGtENs KORRiDORER fREDAG 17. mAj kl. 21:00 KiM LARsEN & KJuKKEN toRsDAG 30. mAj kl. 20:30 viften.dk • 36704500

billetnet.dk • posthuse

Rødovre Rådhusplads, Rødovre Parkvej 130

ENTRÉ 100 KR

URSULA ANDKJÆR OLSEN OG KATRINE RING FRE 8 MAR KL 20.00

ENTRÉ 90 KR / BILLETNET.DK

BRASILIANSKE STJERNER & JESPER HEDEGAARD TRIO FEAT. SIMON SPANG-HANSSEN BRASILIANSK INSTRUMENTAL MUSIK FRE 15 MAR KL 21.30 ENTRÉ 80 KR

KANSAS CITY STOMPERS ØSTERBRO JAZZKLUB LØR 16 MAR KL 20.30

ENTRÉ 80 KR / MEDL 50 KR

CLUB KLONDYKE

MAN 18 MAR KL 20.00 ENTRÉ 120 KR

BANDS OF TOMORROW FRE 22 MAR KL 20.00 ENTRÉ

MATHILDE FALCH DUO + LILYPHONE

ROCK / POP LØR 23 MAR KL 21.00

BEN WEBSTER PRIZE CONCERT 2013 JACOB CHRISTOFFERSEN

CHRISTIAN HJELM 30/3 THOMAS HARTMANN 12/4 LE FREAK 13/4 DAN BAIRD & HOMEMADE SIN (US) 19/4 LARS HJORTSHØJ 3/5 CLICK FESTIVAL 8-12/5 TIM CHRISTENSEN, MIKE VIOLA & TRACY BONHAM (US) 15/5 THE LARRY CARLTON QUARTET (US) 17/6

BEN WEBSTER FOUNDATION PRESENTS ONS 27 MAR KL 20.00 ENTRÉ 225 KR / BILLETNET.DK

GALSKABS-TOUREN

lØ 06/04 Kl. 21

RAsMus WALtER løRDAG 4. APRIl kl. 20:30

MIKE ANDERSEN & JENS CHR. DAM DUO

ENTRÉ 70 KR

MERE INFO K-I-B.DK

CLAIRE MARTIN (UK) 15/3 POUL KREBS 16/3 MADS LANGER 28/3 UDSOLGT

POP LØR 2 MAR KL 20.30 ENTRÉ 60 KR

MELLEM HIMMEL OG ORD

RIKKE LIE, IDA KUDO TANIA NARANJO (SE/CHILE) MIKKEL SNORRE TRIO

lØ 23/03 Kl. 21

NOAM HALBY, LOUISE DUBIEL JESPER EJRUP

LØR 9. MARTS

FRE 15. MARTS

FR 22/03 Kl. 21

SALSA FRE 1 MAR KL 21.00 ENTRÉ 60 KR

BLUES / SOUL TOR 7 MAR KL 20.00

VINYL FLOOR & GONZO MORALES

TO 21/03 Kl. 20

SON DANESAS

AFENGINN BANDS OF TOMORROW

BURnIn RED IVAnHOE ny duo med søren sko og julia fabrin

JONAS VILLUMSEN MADS WÆHRENS PETER BRANDT

SERRIDSLEVVEJ 2 2100 KØBENHAVN Ø TLF 35 42 83 62 WWW.KRUDTTONDEN.DK

KABARET SYBARIT & SCOTS ON ICE LØR 30 MAR KL 22.00 ENTRÉ 50 KR

BACKSEAT 16/04 STRATOVARIUS (FIn/S) + AMARAnTHE (S/DK) 18/04 POUl HAlBERG POWERTRIO 19/04 RED WARSZAWA 20/04 KIllSWITCH EnGAGE (US) 23/04 THE WAlKMEn (US) 25/04 A RUSH OF COlDPlAY 27/04 OVERKIll (US) 30/04 DORO (DE) 06/05 TWO DOOR CInEMA ClUB (UK) 09/05 SØMÆnDEnE 11/05 ZIDIDADA 17/05 BRInG ME THE HORIZOn (UK) 23/05 STEVE HACKETT (UK) 24/05 BEST OF BOWIE 29/05 KURT VIlE & THE VIOlATORS (US) 08/06 SAXOn (UK) 28/06 THE MOODY BlUES (UK) 08/07 TOWER OF POWER (US)

SHIT ISLAND CLUBBING BETA2300.DK

01/03 Dean allen FoyD (S) SUPP: DIRTy olD ToWn 08/03 MaRIa TIMM ReleaSe 09/03 SIaMeSe FIghTIng FISh SUPP: CICCone RITChIe 12/03 all KIlleR, no FIlleR : BoRn oF oSIRIS (US) M.Fl. 14/03 ThUleBaSen + oCean VIeW 15/03 MaThIlDe FalCK DUo & lIllyPhone 16/03 CRoCell 17/03 ToMaS anDeRSSon WIJ (S) 20/03 gUITaR eVenT 22/03 TRoUBleD hoRSe (S) 23/03 Teen (US) 28/03 KaMIlIa aMÉlIe 29/03 ShaDoWS Fall (US) 31/03 PalMa VIoleTS (UK) 04/04 JennIe aBRahaMSon (S) + lInnea olSSon (S)

WWW.AMAGERBIO.DK

Forsalg: www.billetnet.dk Tlf 7015 6565

WWW.BETA2300.DK Forsalg: beta.billetexpressen.dk

kulturvaerftet.billetten.dk

KULTURHUSET

Ishøj Kultur Café

P R Æ S E N T E R E R

Show 1. - 2. marts samt 8. - 9. marts kl. 20

Monrad & Rislund Hillerød - klaverfabrikken.dk

5. marts kl. 20

Billy Cross Band

Koncert

2 Marts - 20.00

New Note

BARBARA MOLEKO Support : Where did Nora go Anne Idskov

14 Marts - 19.30 World

LELO NIKA TRIO 15 Marts - 19.30

Buddhas Jazz Club

Teater 15. marts kl. 19.30

Jeg Er Spartacus www.kulturcafe.dk Ishøj Østergade 28 43 54 55 11 www.billetlugen.dk

Øresundsvej 6, Kbh. S. Tlf. 3286 0200

88 gaffa.dk/live – for info om annoncering i koncertsektionen: gå til media.gaffa.dk eller ring 70 27 06 00 86

BENJAMIN NØRHOLM 17 Marts - 14.00

Klaverfabrikken for børn

COCOSSA

22 Marts - 16.30

Buddhas Folk Club

LIMBOHOFVET

1.3 THORBJØRN RISAGER // 2.3 VINNIE WHO // 8.3 SHOES FOR JULIA // 9.3 EAGGERSTUNN // 22.3 VON DÜ // 23.3 BLACK CITY + LAGERLOUDZ // 27.3 CHRISTIAN HJELM // 28.3 MATHILDE FALCH // 29.3 MADS LANGER

4 April - 19.30 World

SÖNDÖRGÖ

(Ungarn)

billetsalg og smagsprøver

www.KLAVERFABRIKKEN.dk

TARS.DK FACEBOOK.COM/S ORG, TLF:55342060 ALGADE 84, 4760 VORDINGB

ROBBIE WILLIAMS SPECIAL GUEST

UDSOLGT EKSTRA KONCERT

22. Juli 2013 23. Juli 2013

KØBENHAVN PARKEN BILLETSALG

TICKETS.ROBBIEWILLIAMS.COM BILLETNET.DK POST DANMARK 7015 6565 24 HOUR BOOKING HOTLINE +44 844 248 5163

6. JUNI 2013 PARKEN

OFFICIAL ROBBIE WILLIAMS HOSPITALITY PACKAGES ARE AVAILABLE EXCLUSIVELY FROM WWW.MARKBUTLER.CO.UK OR TELEPHONE +44 20 7603 6033

BILLETNET.DK 7015 6565 POST DANMARK

OFFICIAL TICKET AND HOTEL PACKAGES FROM WWW.EVENTTRAVEL.COM OR TELEPHONE +44 8444 721 222

NEW ALBUM TAKE THE CROWN OUT NOW WWW.ROBBIEWILLIAMS.COM BONJOVI.COM #BECAUSEWECAN @BONJOVI

NEW ALBUM “WHAT ABOUT NOW” SPRING 2013

A LIVE NATION PRESENTATION BY ARRANGEMENT WITH X- r a y AND i e :mu s i c l t d .

THE WALL IS BACK... WITH A NEW STADIUM VERSION! “A TRIUMPH OF SCALE AND AMBITION” -THE TIMES, LONDON

EKSTRA BLADET ”Alt gik op i en højere enhed ved den perfektionistiske opførelse af ’The Wall’ i Parken.” BT ”Det mest imponerende sceneshow, jeg har set”

DELTA MACHINE NYT ALBUM 25/3

13.JUNI/KØBENHAVN/PARKEN BILLETNET.DK | 7015 6565 | POST DANMARK DEPECHEMODE.COM

BERLINGSKE ”Vi er forført. Vi hylder ham. Han elsker det.”

PARKEN 11. AUGUST 2013 BILLETNET.DK - 7015 6565 - POST DANMARK

PORTALEN SlagelSe 7. MARTS

LUKASUDSOLGT! GRAHAM 14. MARTS

DANA FUCHS BAND (US) 16. MARTS

THOMAS HOLM 21. MARTS

MADS LANGER UDSOLGT! 22. MARTS

OUTLANDISH

musikhus FORÅR 2013

pil og liV + alex canasta

Fr 1 mar 20.30 / 80 kr/60 kr stud

7/3

Poul Krebs

clair de lune + root root

Mother lewinsKy

bands oF tomorrow

to 7 mar 20.00 // 50 kr

- solo 9/3

Fr 15 mar 20.30 // 60 kr

14/3

LGT tobias DybvaD UDSO 16/3

Die herren

Julie maria

lø 30 mar 20.30 / 100 kr/80 kr stud

22/3

ZiDiDaDa 5/4

blacK city

Support: MetalRuzz

Jacob bellens + maskinVåd

Fr 12 apr 20.30 / 100 kr/80 kr stud Forsalg: kulturstationen.kk.dk

23. MARTS

Frode Jakobsens pl. 4 / 2720 Vanløse

BILLY CROSS BAND 5. APRIL

STOFFER & MASKINEN 12. APRIL

SORT SOL 13. APRIL

THE RUMOUR SAID FIRE

10/4

eriK clausen 18/4

MiKe traMP 19/4

FløDeKliniKKen 20/4

babylove & the van Dangos 24/4

thoMas hartMann “X2”

20. APRIL

NABIHA 8. MAJ

TIMWITHCHRISTENSEN TRACY BONHAM & MIKE VIOLA

Slagelse Musikhus & Badeanstalten www.slagelsemusikhus.dk Billetsalg via BILLETnet.dk 70156565

KØB BILLETTEN PÅ

WWW.PORTALEN.DK

FREDERIKSHAVN

www.ROCKvedAAEN.dk

www.ROCKiFREDERIKSHAVN.dk

ROCK I

THY ROCK

15. JUNI 2013

28.-29. JUNI 2013

ROCK I

DYBVAD

HOLSTEBRO

www.ROCKiHOLSTEBRO.dk

YOUR SHOW VOL. 2 Lør 02/03 PLADEBØRS Fre 08/03 VINNIE WHO Lør 09/03 PETER SOMMER Fre 15/03 BOTTLED IN ENGLAND + DEMON (UK) + BIOME (UK) + CHAPTA Lør 16/03 THE RAVEONETTES + SO SO ECHO Fre 22/03 FLØDEKLINIKKEN Lør 23/03 MIKAEL SIMPSON TRIO Tor 28/03 DÚNÉ + LOCAL HEROES Fre 05/04 YOUNG DINOSAUR + WALDO & MARSHA Lør 06/04 KLUMBEN & RASKE PENGE Lør 02/03

RINGKØBING

6. JULI 2013

8. JUNI 2013

THISTED

www.THYROCK.dk

OPEN AIR

3. AUGUST 2013

www.ROCKiRING.dk

www.DYBVADOPENAIR.dk

LØGSTØR

MADSBY ROCK

17. AUGUST 2013

24. AUGUST 2013

OPEN AIR

www.LOGSTOROPENAIR.dk

GAMMEL TORV 10 · 9000 AALBORG · W W W. S T U D E N T E R H U S E T. D K

W W W. B I L L E T L U G E N . D K

ROCK I

SKIVE

17/5, 21/6, 15/8, 30/8

2. MAJ

RASMUS NØHR

ROCK VED ÅEN

2013

GREVE TEATER- & MUSIKHUS

W W W. S T U D E N T E R H U S E T. D K

88 gaffa.dk/live – for info om annoncering i koncertsektionen: gå til media.gaffa.dk eller ring 70 27 06 00

FREDERICIA

www.MADSBYROCK.dk

gaffa.dk/live â&#x20AC;&#x201C; for info om annoncering i koncertsektionen: gĂĽ til media.gaffa.dk eller ring 70 27 06 00 89

- det hele bliver federe...

SØNDRE BADEVEJ 1 - 4600 KØGE

VINNIE WHO

Fredag d. 1. marts kl. 21.00 Forsalg: 110 kr. Entré: 130 kr.

DEFINITION

True School Hiphop Café

DJ d.JAM Fredag 8. marts kl. 20.00 Gratis

NEPHEW (UDSOLGT)

Fredag d. 15. marts kl. 21.00

JAZZBRUNCH

Italienske gademusikere og lækker brunch

Søndag d. 17. marts kl. 11.00 70 kr.

Smallegade 4 · 7400 Herning · tlf. 9722 5510 07. mar. kl. 20:00

DJ Static

09. mar. kl. 21:00

» Fredag den 08. marts kl. 21.00

Peter Sommer

En af landets bedste sangskrivere forsalg: 70 kr

Fredag d. 22. marts kl. 21.00

Black City

15. mar. kl. 21:00

» Lørdag den 09. marts kl. 21.00

The Raveonettes Moonjam

Dangers Of The Sea + Schultz and Forever

Forsalg: 60 kr. Entré: 80 kr.

SHIVAS NAT & SYREREGN Blues, syre- og hardrock

Lørdag d. 23. marts kl. 21.00 Forsalg: 40 kr. Entré: 60 kr.

EAGGERSTUNN

Fredag d. 29. marts kl. 21.00 Forsalg: 75 kr. Entré: 95 kr.

forsalg: www.billetlugen.dk

WWW.TAPPERIET.NU

KulisseLageret præsenterer

Rolig Under Pres Tour 2013

14. mar. kl. 20:00

Nephew UDSOLGT

21. mar. kl. 20:00

JULIE MARIA

» Lørdag den 02. marts kl. 21.00

08. mar. kl. 21:00

Stoffer & Maskinen

Support: Stella Blackrose

Thomas Holm » Torsdag den 14. marts kl. 20.00

Billy Cross Band » Fredag den 15. marts kl. 21.00

22. mar. kl. 21:00

The Rumour Said Fire 23. mar. kl. 21:00

Fallulah 28. mar. kl. 20:00

Flødeklinikken

29. mar. kl. 21:00

Dúné

GuitarEvent

Mika Vandborg & Søren Andersen » Fredag den 22. marts kl. 21.00

Vinnie Who Support: Franceska

» Lørdag den 23. marts kl. 21.00

30. mar. kl. 21:00

Steve Lukather [ US ]

03. apr. kl. 20:00

» Onsdag den 27. marts kl. 21.00

KLAMFYR

The Cubical (UK)

04. apr. kl. 20:00

USO

20. jun kl. 20:00

Lindsey Stirling

Kato

Feat: Kongsted, Brandon Beal & Electric Ladylab

Se hele programmet på:

Se hele programmet og køb billetter på

www.fermaten.dk

fre 1/3 Mikael Simpson lør 2/3 The Rosa Riot + Jesse Twain

& The Mindless Mob

fre 8/3 Bob Log III (US) lør 9/3 Black City tir 12/3 Søren Bebe Dream Team fre 15/3 Jordans Drive lør 16/3 The Rumour Said Fire lør 23/3 Vinnie Who fre 29/3 Klumben & Raske Penge lør 30/3 Sparkplug fre 5/4 The Floor is Made of Lava lør 6/4 Rasmus Walter lør 13/4 Indians Se hele programmet på www.kulisselageret.dk

LIVE KONCERTER

The Rumour Said Fire

08. mar. kl. 21:00

Mike Andersen

09. mar. kl. 20:00

MGK WITH FRIENDS

12. mar. kl. 20:00

LØRDAGSfeat. TRUBADUR

Souvenirs

Dana Fuchs (US)

14. mar. kl. 20:00

Niels Lan Doky

15. mar. kl. 21:00

L Wood Joy

16. mar. kl. 21:00

Die Reeperbahn

22. mar. kl. 21:00 Teatertorvet · 8700 Horsens · 75624622

Jes Holtsø / Morten Wittrock Band

23. mar. kl. 10:00

NYGADEHUSET

AABENRAA KULTUR- OG AKTIVITETSHUS

MIKAEL15. SIMPSON Marts 3/3 SøndagsÅbent for børnefamilierne

JULIE MARIA 29. Marts 7/4 Opera for børn: Hans og Grete

SEBASTIAN 20. April 2/6 Børne Bazar - Loppemarked

VIGGO 8.SOMMER Juni WWW.NYGADEHUSET.DK

- TONER TIL TIDEN

Monrad & Rislund

23. mar. kl. 21:00

Monrad & Rislund

26. mar. kl. 20:00

Nalle & His Crazy Ivans

30. mar. kl. 21:00

Kamilia Amélie

05. apr. kl. 21:00

Jacksons Garden

06. spr. kl. 21:00

Mi Solar (CUBA / DE)

11. apr. kl. 20:00

Sidsel Storm

12. apr. kl. 21:00

Paul Lamb & The King Snakes (UK) Se hele programmet og køb dine billetter på Dexter.dk / Postenlive.dk

1. marts kl. 20.00

COLOURFUL MORONS 2. marts kl. 14.00

MIKAEL SIMPSON

liVe MUsik

FRE. 22. MAR. – kl. 21.00

Mikael siMpson TRio PRIS: 150,-/ u. 25: 75,liVe MUsik

løR. 23. MAR. – kl. 21.00

FlØDeklinikken PRIS: 120,-/ u. 25: 60,liVe MUsik

FRE. 5. APR – kl. 21.00

peTeR soMMeR PRIS: 180,-/ u. 25: 90,liVe MUsik

FRE. 12. APR – kl. 21.00

RasMUs nØHR M. BanD PRIS: 180,-/ u. 25: 90,-

2. marts kl. 21.00

TRY OUT 1

Audition til Vibstock 2013 7. marts kl. 19.00

UNEPHEW DSO L GM.TBAND JONAS BREUM ! 8. marts kl. 21.00 COMEDY ZOO ON TOUR 9. marts kl. 20.00

LANGE, SCHACK & JUNIOR 15. marts kl. 21.00 GUMBO MENU KL. 19.00

BLACK CITY

STELLA BLACKROSE 16. marts kl. 21.00

TRY OUT 2

Audition til Vibstock 2013 21. marts kl. 19.00

KAMILIA AMÉLIE

liVe MUsik

løR. 13. APR. – kl. 21.00

klUMBen, TopGUnn oG Raske penGe PRIS: 160,-/ u. 25: 80,liVe MUsik

TOR. 25. APR. – kl. 21.00

loVe sHop PRIS: 180,-/ u. 25: 90,liVe MUsik

TOR. 2. MAj. – kl. 20.00

MaRie key PRIS: 140,-/ u. 25: 70,-

22. marts kl. 21.00

EAGGERSTUNN 23. marts kl. 21.00

METAL & HARDROCK NIGHT 28. marts kl. 21.00

ORGI-E

29. marts kl. 21.00

FLØDEKLINIKKEN 30. marts kl. 21.00

WWW.PALETTEN.DK 8800 VIBORG

90 gaffa.dk/live – for info om annoncering i koncertsektionen: gå til media.gaffa.dk eller ring 70 27 06 00

liVe MUsik

TOR. 9. MAj – kl. 21.00

RasMUs WalTeR PRIS: 150,-/ u. 25: 75,Turbinen, Mariagervej 6, 8900 Randers Billetsalg; www.vaerket.dk eller tlf. 89 13 51 10

NEPHEW / RASMUS SEEBACH KIM LARSEN & KJUKKEN / LUKAS GRAHAM / MADS LANGER

MAGTENS KORRIDORER / SUSPEKT / INFERNAL / DÚNÉ / OUTLANDISH

ORGI-E PRÆSENTERER KLAMFYR ALLSTARS / ALINA DEVECERSKI(S) / MARIE KEY BIKSTOK RØGSYSTEM / THE BLUE VAN / BARBARA MOLEKO / RASMUS WALTER KLUMBEN & RASKE PENGE / THE FLOOR IS MADE OF LAVA / SHAKA LOVELESS / SPECKTORS QUEEN MACHINE / PINK FLOYD PROJEKT / THE RUMOUR SAID FIRE / THE SANDMEN / PANAMAH DIE HERREN / GO GO BERLIN / FOLKEKLUBBEN / A RUSH OF COLDPLAY OG MANGE FLERE

100 KONCERTER PÅ 5 SCENER OVER 4 FEDE DAGE

3.-6. JULI 2013

SE MERE OG KØB DIN BILLET NU PÅ WWW.NIBEFESTIVAL.DK www.facebook.com/nibefestival

FIRE FEDE DAGE MED MUSIK, MILJØ OG MENNESKER

ICO CONCERTS PRESENTS

PattiandSmith her band 15. juli 2013 Falconer Salen

pumpehuset 25. marts FALCONER SALEN TORSDAG 27. JUNI

halestormrocks.com

TOTOOFFICIAL.COM CONCERTS.DK

STUDENTERHUS AARHUS - ALLE ER VELKOMNE!

køb din billet online

musikhusetaarhus.dk

fredag d. 01.03

Mary Gauthier

Melody Gardot

musikhuset aarhus liveonstage

torsdag d. 07.03

FREDAG 8. MARTS

+ mAtHilde SAveRy

LØRDAG 9. MARTS

ASbjøRn

fredag d. 08.03

Eivør Duo

11. april

onsdag d. 13.03

Lucas Graham

26. april

efteRklAngS film aroskommunikation.dk

billetsalg 89404040 musiKhusetaarhus.dK

KoncertKalender:

mød os på

torsdag d. 14.03

pil & liv SUppoRt:

Alex cAnAStA Musik... sol, strand og vand – lige midt i Danmark

KONKURRENCE FOR UNGE KLASSISKE MUSIKERE UNDER 20 ÅR

BLÆSERE OG STRYGERE

17. 18. 19. 20. juli Alphabeat, Rasmus Seebach, Kim Larsen, TV-2, Outlandish, Infernal, Burhan G, Vinnie Who, Mads Langer, Klumben og Raske Penge, Marie Key, Nabiha og mange flere Følg med i programmet på www.samfest.dk Facebook og samfest app.

KATO

ONSDAG 13. MARTS

THE

RAVEONETTES

LØRDAG 16. MARTS

NAS (US)

tHe FREDAG 22. MARTS gHoSt of EAGGERSTUNN piRAmidA LØRDAG 23. MARTS

Sort Sol

8.marts

OUTLANDISH

tURbo TORSDAG 14. MARTS weekend BIG FAT SNAKE

The Lam Lies Down On Broadway

28. marts

TRAIN

oRdetS LØRDAG 2. MARTS YOUTH mAgt REPTILE TORSDAG 7. MARTS + kAlibeR PETER SOMMER

24. april

5. maj

10 åRS jUbilæUm

Finale Koncert søndag d. 17. marts kl. 15 på IsHøJ KULTURsKOLE, Vejledalen 9, Ishøj

torsdag d. 21.03

BARBARA MOLEKO

FREDAG 29. MARTS

DJ STATIC

LØRDAG 30. MARTS

RASMUS WALTER SØNDAG 1. APRIL

moURitz/ JAKE BUGG (UK) HøRSlev FREDAG 5. APRIL pRojektet DÚNÉ SUppoRt: tHe nielSen SiSteRS lørdag d. 23.03

LØRDAG 6. APRIL

USO

TORSDAG 11. APRIL

mike NABIHA FREDAG 12. APRIL HAwkinS COPENHAGEN Køb biLLEttER på

studENtERhusAARhus.dK Hovedsponsorer:

POP CARTEL ONSDAG 17. APRIL

MARIE KEY

Aarhus Kommune Øvrige sponsorer:

www.oresunds-solist.com www.faergen.dk

sekretariat: Ishøj Kulturskole, www.ishojkulturskole.dk

92 gaffa.dk/live – for info om annoncering i koncertsektionen: gå til media.gaffa.dk eller ring 70 27 06 00

ERT

A KONC

EKSTR

BILLETSALG: BILLETnet.dk og train.dk

Præsenterer stolt i Skanderborg:

PRINCE

KINGS OF LEON

Se de foreløbige navne, samt en masse smuk information på: smukfest.dk

PH Entertainment præsenterer

INTERVIEWS REPORTAGER PORTRÆTTER MUSIKVIDEOER +++ www.gaffa.dk/tv

JETHRO TULL’S

IAN ANDERSON Therapy? • Uriah Heep • Oysterband Poul Krebs & Band • Lars Lilholt Band Magtens Korridorer • Barbara Moleko The Rumour Said Fire • Infernal When Saints Go Machine Turboweekend + ca. 40 andre bands

WITH BAND Plays

THICK AS A BRICK Falconer Salen Fredag 20. sep NRGi Arena Lørdag 21. sep billetnet.dk / billetlugen.dk

udeNdøRs KoNceRteR

130218-Ian Anderson-84x138.indd 1

KLASSISK MUSIKFESTIVAL HORSENS 7.-10. MARTS 2013

...mere end klassisk DJ Katrine Ring

Christian Hjelm

2/18/13 4:11 PM

FRE 8. MARTS kl. 20 DET MUSISKE HUS - FREDERIKSHAVN

Yellow Lounge 7/3 kl. 17 - 19 KulisseLageret

Martin Hall

Salonkoncert 7/3 kl. 19.30 FÆNGSLET

www.holmboeihorsens.dk

Shoes for Julia Lør. 30. marts kl. 20.00 DET MUSISKE HUS - FREDERIKSHAVN

THRILLER Live Michael Jackson hyldestshow

Fre. 12. april kl. 20.00 ARENA NORD - FREDERIKSHAVN

Billetsalg: telefon 9845 9191 eller: arenanord.billetten.dk Åbningstider: Man.-fre. kl. 9-15, tors. kl. 9-17.30 Billetkontor: Det Musiske Hus, Rådhus Allé 98, Frederikshavn

94 gaffa.dk/live – for info om annoncering i koncertsektionen: gå til media.gaffa.dk eller ring 70 27 06 00

FRedaG d. 16. auGust 2013 Kl. 20

thomas helmIG løRdaG d. 17. auGust 2013 Kl. 20 Rasmus seebach Køb billetterne i Gjethuset eller på www.billetboxen.dk

Gjethuset.dK •FRedeRIKsVÆRK

dr.dk/koncerthuset

Lucy Rose

Julie Maria

Mikael Simpson Trio

Fredag 1. marts kl. 20 Studie 4

Lørdag 16. marts kl. 20 Studie 2

Fredag 29. marts kl. 20 Studie 2

Dangers of the Sea og Schultz and Forever

Ginman, Blachman, Dahl, Mikkelborg

Rosanne Cash

Lørdag 30. marts kl. 21 Studie 2

Fredag 19. april kl. 20 Koncertsalen

Mandag 29. april kl. 20 Studie 2

Povl Dissing m. band

Anne Linnet band

Lucinda Williams

Søndag 5. maj kl. 20 Koncertsalen

Lørdag 18. maj kl. 20 Koncertsalen

Mandag 20. maj kl. 20 Koncertsalen

Lubomyr Melnyk

Emmylou Harris & Rodney Crowell

Burt Bacharach

Lørdag 25. maj kl. 20 Studie 2

Søndag 26. maj kl. 20 Koncertsalen

Lørdag 15. juni kl. 21 Koncertsalen

Søren Huss

Efterklang

rum o f s t r a digital

Billetter dr.dk/koncerthuset og billetlugen.dk

Lørdag 6. juli kl. 20 Studie 2

Tirsdag 9. juli kl. 20 Studie 2

VETO

DEAD PREZ

LØRDAG 16. MARTS

FREDAG 22. MARTS

NOISIA

PEDE B & DJ NOIZE

STARKEY

KLUMBEN & RASKE PENGE

THE FLOOR IS MADE OF LAVA

FOLKEKLUBBEN

RAP SLAM BATTLE

COLD WAR KIDS

LØRDAG 30. MARTS LØRDAG 6. APRIL FREDAG 19. APRIL FREDAG 26. APRIL

LØRDAG 6. APRIL

FREDAG 12. APRIL

TORSDAG 25. APRIL MANDAG 6. MAJ

KØB BILLETTER PÅ WWW.PUMPEHUSET.DK

VOLCANO PRÆSENTERER CTM

RANGLEKLODS

28.02 - Kolding, Pitstop (w/ The Late Great Fitzcarraldos)

01.03 - Aarhus, Atlas (w/ The Late Great Fitzcarraldos)

02.03 - København, Frost (w/ The Late Great Fitzcarraldos)

03.-04.05 - Aarhus, Spot Festival

19.04 - København, Rust 20.04 - Odense, Kansas City 25.04 - Aarhus, Train 26.04 - Esbjerg, Huset 27.04 - Horsens, Kulisselageret

MIKAEL SIMPSON TRIO

VETO

28.02 - Fredericia, Det Bruunske

28.02 - Vejle, Bygningen

01.03 - Horsens, Kulisselageret

01.03 - Roskilde, Gimle

02.03 - Viborg, Paletten

02.03 - Køge, Bygningen

07.03 - Svendborg, Harder’s

08.03 - Lyngby, Templet

08.03 - Næstved, Vershuset

09.03 - Næstved, Vershuset

09.03 - Albertslund, Forbrændingen

14.03 - Sønderborg, Sønderborghus

14.03 - Kolding, Pitstop

15.03 - Aarhus, Voxhall

15.03 - Aabenraa, Nygadehuset

16.03 - København, Pumpehuset

16.03 - Odense, Kulturmaskinen 21.03 - Aarhus, Voxhall 22.03 - Randers, Værket 23.03 - Aalborg, Studenterhuset 29.03 - København, Dr Studio 2

TOLSGAARD & PRETZMANN

REPTILE YOUTH (SUPPORT: BROKE)

22.03 - Horsens, Horsens Ny Teater

28.02 - Viborg, Paletten

23.03 - Odense, Magasinet

01.03 - Kolding, Pitstop

30.03 - København, Bremen Teater

02.03 - Aarhus, Train

05.04 - Grenå, Pavillonen

08.03 - København, Vega

06.04 - Mariager, Rytmus

09.03 - Odense, Kulturmaskinen

12.04 - Aarhus, Musikhuset 13.04 - Aalborg, Aalborg Kongrescenter

BROKEN TWIN & WE WERE BORN CANARIES 02.05 - Odense, Posten 03.-04.05 - Aarhus, Spot Festival 30.05 - København, Huset i Magstræde

VOLCANO.NU

BOOKING

MANAGEMENT

Baby In Vain - Benjamin Kissi - Bon Homme - Broke Broken Twin – Chimes And Bells – CTM - Diefenbach Giana Factory -I Got You On Tape - Jetsi Kain Jonathan Johansson – Lasse Boman – Michael Møller Mikael Simpson - moi Caprice – Per Worm Rangleklods - Reptile Youth - Sleep Party People Slowolf - Spleen United - Tolsgaard & Pretzmann The White Album -Tomas Barfod - Troels Abrahamsen VETO - Vi Sidder Bare Her - We Were Born Canaries WhoMadeWho

Baby In Vain – Broken Twin - Freja Loeb - Kashmir Mikael Simpson – Nephew - Rangleklods The Floor Is Made of Lava - Tolsgaard & Pretzmann Tomas Barfod -Troels Abrahamsen – VETO WhoMadeWho

FINALE

“Begravelse ved jeg sgu ikke. Det er ikke så ofte, jeg går og spekulerer over min egen død!”

det sidste ord i denne måned gives til …

Tobias Dybvad Ord: Michael José Gonzalez Billede: Andreas Martin

Alder: 31 år Civilstatus: I et forhold Profession: Komiker, aktuel med showet Dybvaaaaad! på Tv2 Zulu, og one man-showet Sjov Mand, Klam Personlighed. Kommer du fra et hjem med klaver? – Hos min mor havde vi et orgel. Men det var vist mest til pynt. Spiller du selv et instrument? – Jeg har gået på Steiner skole, så jeg har spillet både blokfløjte, violin og klarinet. Men det er er ikke noget, jeg på nogen måde holder ved lige. Jeg har da også modtaget lidt guitarundervisning, men jeg har sgu nok aldrig brændt nok for det til at give det et helhjertet forsøg. Har du nogensinde drømt om at blive musiker? – Jeg tror, at alle komikere på et eller andet tidspunkt har drømt om bare at smide blusen på Orange og råbe: ”Udemærket, Roskildeee!” Synger du i badet? – Hvis jeg er i virkelig godt humør, kan der godt komme lidt rytmeboks, men aldrig decideret sang. Hvad betyder musik for dig? – Meget! Jeg elsker at opdage ny musik, og forsøger at holde mig opdateret omkring nye bands, udgivelser, koncerter og så videre. Men lige for tiden er jeg nok lidt mere velorienteret i forhold til dansk reality-tv! De seneste tre GAFFAer ligger uåbnede derhjemme – men jeg må læse op, når jeg får en mindre travl periode. Hvor meget fylder din musiksamling? – Nok til, at jeg ikke kunne synkronisere den med min skide smarte, nye MacBook Air. Og så har jeg stadig 4-500 cd’er stående i stuen. Hvad er din yndlingsplade? – Det er jo stort set umuligt at svare på. Men en plade, jeg altid kan vende tilbage til, og som stort set ikke har et dårligt nummer, er Snoop Doggs første, Doggystyle. Hvad er den mest pinlige plade, du har stående i din pladesamling? – Uha, der findes da både Backstreet Boys, Blue og diverse dance-opsamlinger. Hvilken sang vil du vælge på karaokebaren? The Doors med Love Street. Det er et dejligt nummer, og det virker overskueligt at kaste sig ud i. Hvilken sang forbinder du med din første forelskelse? – TLC med Waterfalls. Jeg var 12, og vi kyssede med tungen og alt muligt. Eller, vi kyssede faktisk bare med tungen... Men det var satme også vildt! Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften? – Bill Withers. Men nok ikke på en af de første dates – der virker det sgu nok lidt for påtaget og corny.

98 gaffa.dk

Hvad hører du helst søndag morgen? Kings Of Convenience. Medmindre jeg er decideret lalleglad, og solen skinner. Så bliver det Karen Ramirez med Looking For Love. Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet? – Der er jeg sjældent. Men jeg kunne nok godt finde på at stå og vugge lidt til Ice Cubes You Can Do It eller Busta Rhymes’ There’s Not A Problem My Squad Can’t Fix. Hvad er den første sang du kan huske? Pete Seegers Little Boxes. Jeg var fire, så der gik vist et par år, før jeg forstod de satiriske lag i teksten. Men jeg var vild med den! Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på dig? – Turboweekend med I Forgot kan nok. Der skal sikkert et nyligt break-up ind over, før de rigtig kan pible, men det er et virkelig smukt, sørgmodigt nummer. Hvilken musik skal der spilles til din begravelse? – Begravelse ved jeg sgu ikke. Det er ikke så ofte, jeg går og spekulerer over min egen død! Har du været i operaen? – Ja, jeg har set tre-fire operaer i min skoletid. Både i København og Prag. Det var spændende, men nok ikke noget, jeg ville gøre på egen hånd. Har du været på festival? – Ork, ja. 11 gange på Roskilde, fire-fem på Skanderborg, to Samsøer, en enkelt gang på Fusion i Tyskland samt flere små-festivaler. Det er så hyggeligt! Hvad har været din bedste koncertoplevelse? – Manu Chao på Orange, vist i ’05 eller ’06 (det var nu 2002, red.), er den fedeste positive overraskelse. Jeg havde forventet, at musikken passede bedre til en lille scene og en joint, men det var bare en kæmpe, fantastisk, uptempofest! Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være? – Juliette Lewis. Jeg er stadig ikke kommet mig over Natural Born Killers!

En udstilling af Vitra Design Museum, Louisiana Museum of Modern Art og Moderna Museet, Stockholm.

Med støtte fra Credits: Gruppo Strum Pratone 1966, Vitra Design Museum. Martial Raysse France verte 1964, Moderna Museet. Warhol Flowers 1970, Louisiana. J. De Pas m.fl. for Zanotta No. 270/Blow, 1967, Vitra Design Museum. © respective artists + billedkunst.dk + © The Andy Warhol Foundation for The Visual Arts, Inc./billedkunst.dk 2013

Hovedsponsor for Louisiana

Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger

Forårets fugle Gransanger - Phylloscopus collybita Som navnet lyder, er den en sanger. Af udseende minder den mest af alt om en gråspurv, men når den folder sig ud, slår den nogle triller, der giver påmindelse om nattergalen. Gransangeren yngler udelukkende i stedsegrønne omgivelser.

Go’ påske... brygget af Tuborg

Løvsanger – Phylloscopus trochilus Den mest almindelige danske sanger. Den har ingen særligt karakteristiske træk og minder meget om gransangeren. Løvsangerens sang varer dog knap så længe. Selvom den er vidt udbredt, yngler den ikke i store områder af Jylland.

Broget Fluesnapper – Ficedula hypoleuca En lille, kompakt spurvefugl, der jager flyvende insekter i luften. Fluesnapperen er en meget robust fugl, der i skumringen ofte bliver forvekslet med en flagermus. Den er yderst almindelig på hele Sjælland.

Grønirisk – Carduelis chloris En kompakt, olivengrøn finke med et kraftigt næb og en ret kort hale. Den har tilpasset sig en lang række biotoper, men dens foretrukne er parcelhushaver og kirkegårde. Den højeste tæthed finder man i Storkøbenhavn. Landsvale – Hirundo rustica Med sin blåsorte overside, sin rustrøde pande og strubeplet afgrænset nedadtil af et blåsort halsbånd samt en hale med forlængede ydre halefjer er landsvalen en af Danmarks mest elegante fugle. Dens flugt er kendetegnet ved et glidende svæv.

Havesanger – Sylvia borin Den er næsten ikke til at se. Men lukker man øjnene, træder havesangeren for alvor i karakter med sin glade og hektiske sang. Fuglen er på størrelse med musvitten, men den synger væsentligt anderledes, og nogle vil måske endda sige bedre.

Sivsanger – Acrocephalus schoenobaenus Er med sine tydeligt beigefarvede øjenbrynstriber og let genkende-lige sang en karakteristisk lille fugl. Typiske levested er rørsumpe, gerne de mere tørre partier med spredte pilebuske. Forekommer således i søer, langs fjorde og åer; og på Sjælland i højere grad i moser.

Musvit – Parus major Blandt Europas mest udbredte fugle. Med sit sorte hoved og karakteristiske hvide kinder bliver musvitten ofte forvekslet med en blåmejse, men med sine 13,5 – 15 cm er den en smule større.

Skovsanger – Phylloscopus sibilatrix Dens sang sammenlignes gerne med den metalliske svirren af en snurrende femkrone, som med accelererende lyd falder til ro på en hård overflade. Det er usikkert, hvor mange skovsangere der er tilbage i det fri, da dens antal kun er opgjort på baggrund af dens karakteristiske kald.

Stær – Sturnus vulgaris Udbredt i hele Danmark. Den er begavet og evner at registrere og kopiere selv komplicerede lydmønstre. Stæren bruger malurt og kodriver til at bygge sin rede. To giftige plantearter, der sikrer, at stæren ikke slås med utøj, når den ligger på æg.

Gærdesmutte – Troglodytes troglodytes Almindelig ynglefugl i Danmark. Med sin typisk snerrende klang fylder denne lille fugl godt i forårets lydbillede. Den er dog svær at få øje på, da den fortrinsvis holder sig til buskadser og krat. Svær at kønsbestemme på afstand.

Trane – Grus grus En stor fugl med lange ben og en lang hals. Det er en karismatisk fugl, og det var derfor en stor glæde, da man i 1950 kunne konstatere, at tranen igen ynglede i Danmark. Især kendt for sin graciøse ”dans”.

Vibe – Vanellus vanellus Fordi viben er en af de første trækfugle, der lander, er den blevet et symbol på forår og lysere tider. Et pudsigt træk ved vibens fjerdragt er dens karakteristiske top, der er kortere om vinteren end om sommeren.

Solsort – Turdus merula Selvom den er Danmarks mest talrige ynglefugl, har de færreste oplevet dens fulde potentiale. Oprindeligt levede solsorten i skove og marskland. Men med sine enestående tilpasningsevner har den etableret sig i storbyer og parker. Kan gengive andre lyde med skræmmende præcision.

Kylle Kylle – Gallus gallus Udpræget social og derfor utrolig populær fugl i storbyens vådområder, hvor den spreder glæde med sit muntre væsen. Som den positive og pålidelige fugl, den er, har Kylle Kylle efterhånden overtaget rollen som Danmarks reelle forårsbebuder.

Vind en påskefrokost for dig og dine venner

Hvid Stork – Ciconia ciconia Efter en voldsom tilbagegang i den ynglende bestand, lykkedes det sidste år to par at få voksne unger, og snart bliver det måske igen muligt at opleve storken, når den med sit imponerende vingefang på 222 cm svæver frit over Danmark.

Græshoppesanger – Locustella naevia Få mennesker har oplevet denne sanger, der lever skjult og udelukkende er aktiv om natten. Selvom man kender til ynglende par i hele Danmark, har denne diskrete fugl formået at undgå ornitologernes kikkert. Man ved dog, at den lever af insekter og andre smådyr.

Rødstjert – Phoenicurus phoenicurus En af vores mest farvestrålende småfugle. Hannen er prominent med sin sorte maske, hvide pande og markante røde hale. Hunnen er mere anonym. Genkendes let på sin karakteristiske sang, der indledes af en høj tone efterfulgt af 5-6 dybere lyde og til sidst en kort kvidren.

Gærdesanger – Sylvia curruca De første Gærdesangere lander sidst i april, og i maj følger resten trop. Så knitre det i buskads og krat når ”den lille mølle” piler rund i sin evige jagt på insekter. Og man høre Gærdesangerens karakteristiske kald over hele landet. Men man ser den sjældent, for det er en diskret lille fugl.

Nattergal – Luscinia luscinia Måler 15 cm over vingerne og er ganske undseelig i sit udseende. Men så begynder den at synge sine smukke og dybtfølte klassiske triller. Kontrasten mellem nattergalens ydre og dens vokale potentiale har inspireret mange digtere igennem tiderne.

Illustrationer af Carl Christian Tofte

Blåmejsen – Parus caeruleus En karakteristisk lille mejse med blå aftegninger på kalot, vinger og hale. Færdes fint i haver og parker og er en hyppig gæst på foderbrættet. Med et vingefang på kun 12 cm er blåmejsen blandt Danmarks mindste fugle.