FORFATTERENS FORORD

Forladte gummibåde på Damsbo Strand efter aktionen. En aprilmorgen i 1994 sejlede coasteren HELA stille ind i Helnæsbugten på den fynske sydvestkyst. Skibet var lastet med 5,5 tons marokkansk hash med en markedsværdi på en kvart milliard kroner. Besætningen lossede hashen over i gummibåde og sejlede mod stranden. Men inden de fik placeret lasten i de ventende varevogne, anede de uråd og begyndte at kaste hashen i vandet. Deres mistanke blev hurtigt bekræftet: I lavtflyvende helikoptere og hurtigtsejlende motorbåde hastede en indsatsstyrke af toldere, militær og politi mod skibet. Styrken gjorde kort proces, bordede HELA, beslaglagde 1,5 tons hash, tilbageholdt varevognene og satte i efter hashen. I dagene efter aktionen finkæmmede fynboer strandene i håbet om at finde en pakke hash. Sandsynligvis for findelønnens skyld.

Det fejlslagne landsætningsforsøg tager del i en lang tradition for smugleri i de danske farvande. I 1769 argumenterede byfogeden i Svendborg for, at smugleriet i Det Sydfynske Øhav var blevet så voldsomt, at øboerne burde forbydes at have både. De smuglede ikke hash, som folkene på HELA, men fødevarer, klæde, brændevin og sukker. Toldvæsenets Eftersøgningstjeneste ville sidst i 1960’erne nok have nikket genkendende til byfogedens frustration over øboerne. Da piskede speedbåde afsted mellem Østblokken og Danmark med billige cigaretter, som de satte i land på de sydlige kyster fra Langeland til Lolland.

Problemet var så stort, at Toldvæsenet i 1960’erne omtalte kysterne som ”erfaringsmæssigt særligt smuglerifarlige strækninger”, samtidig

Krydstoldjagt XVI fra 1897 – i dag museumsskibet VIKING.

med at danskere fra hele landet og fra alle samfundslag hyggede sig med småsmugleri på de talrige færgeforbindelser mellem Danmark og Vesttyskland. I dag kan man købe illegale cigaretter billigt på de sociale medier. Smugleri er stadig en udfordring for den danske stat.

Siden enevælden har den danske befolkning været vant til en stærk stat. Fra prædikestolene betonede statens præster i 1700-tallet, at man skulle betale sin skat, for skatteunddragelse var som at stjæle fra Gud, og sande kristne adlød staten. For de fleste danskere har staten været en medspiller, en, vi kan have tillid til. Opbakningen til velfærdsstaten er generelt stor, og flertallet betaler deres skat, om ikke med glæde, så dog uden alt for store krumspring.

Danmark figurerer ofte i toppen af alle de rigtige statistikker, og fortællingen om Danmark er præget af de folkelige bevægelsers succes, et stærkt demokrati og en velfungerende velfærdsstat. Hvordan passer smugleri ind i den fortælling? Det spørgsmål har jeg tumlet med, siden jeg som nyansat museumsinspektør på Svendborg Museum i 2015 tog min første sejltur med krydstoldjagten og museumsskibet VIKING fra 1897. Inden sejlturen ledte jeg efter smuglerhistorier – og der var rigeligt at tage af. Overfloden af historier blev kun endnu større, da jeg fortalte dem videre. For det viste sig, at alle ombord på VIKING kunne fortælle

deres egen smuglerhistorie. Enten havde de selv smuglet, eller også havde ”nogen, de kendte”, gjort det. Fortællingerne blev delt uden skam og modtaget med latter.

Bogen her beskriver for første gang smugleriets historie i Danmark. Fokus er på udviklingen af det maritime smugleri fra 1750 til 2000 med særlig tyngde i det sydfynske område, der er Danmarks smuglerfarvand par excellence, men jeg har også udblik til andre storsmuglende områder i Danmark. I perioden 1750-1960 bygger bogen på skriftlige kilder, mens jeg for perioden 1960 til 2000 også inddrager mundtlige kilder, da vi har det privilegium, at smuglere fra 1960’erne og fremefter kan dele deres viden om det uopdagede smugleri – og ofte gerne vil. Til bogen har jeg interviewet ca. 20 tidligere smuglere, der optræder anonymt i bogen med vilkårligt valgte initialer.

Bogen omhandler kriminalitet i lille og stor skala og bruger kildemateriale, der indeholder følsomme oplysninger. Pga. arkivlovens grænse på 75 år for personfølsomme oplysninger har jeg anonymiseret alle nævnt i toldvæsenets arkiver efter 1946. Det samme gælder oplysninger, der kan bidrage til at identificere personer ud fra kendetegn som adresser, arbejdsplads eller ejerforhold. Også her indikerer initialer anonymitet. Det gælder naturligvis ikke brug af aviser eller offentligt tilgængelige erindringer efter 1946.

De 250 år, bogen omhandler, er de mest foranderlige i danmarkshistorien. Landet både industrialiseres og afindustrialiseres, demokratiseres og besættes, formindskes, forstørres og globaliseres, mens befolkningen vokser eksplosivt fra knap en million omkring år 1800 til over fem millioner i år 2000. Byerne vokser, landbruget centraliseres, og de maritime erhverv ændrer sig fra enmastede jagter til flere hundrede meter lange containerskibe. Smugleriet er konstant til stede gennem alle disse forandringer.

1750-1850