Opgavesamling
SAMFUNDSFAG
TROJKA
Kernestoffet i lærebogen Samfundsfag, niveau E, D og C, er i overensstemmelse med fagplan og vejledning til stofområdet Samfundsfag på de merkantile grunduddannelser, HG.
Jørgen Sauer, cand.mag.: Roskilde Handelsskole, underviser i samfundsfag og international økonomi på hhx. Trojkas lærebøger til de merkantile grunduddannelser, HG, omfatter følgende fag på niveau E, D og C: • Erhvervsøkonomi • Salg og service • Samfundsfag
9
samf øvebog.indd 1
788792 098375
TROJKA
I S B N 978-87-92098-37-5
OPGAVESAMLING • NIVEAU E, D & C • 3. UDGAVE
Hans Henrik Jacobsen, cand.mag.: Mercantec i Viborg, underviser i samfundsfag og samtidshistorie på hhx.
SAMFUNDSFAG •
Trojkas undervisningsmateriale til Samfundsfag, niveau E, D og C, omfatter følgende: • Lærebog • Opgavesamling • E-læringsmaterialer på bogens website (Trojka.dk og iTrojka.dk).
N IVEAU E, D & C
3. U DGAV E
Hans Henrik Jacobsen Jørgen Sauer
TROJKA
27/05/11 14:52:23
Samfundsfag-opgave.indd 4
28/11/11 16.20
Opgavesamling
SAMFUNDSFAG NIVEAU E, D & C
3. UDGAVE
Hans Henrik Jacobsen Jørgen Sauer
TR O J KA
Samfundsfag-opgave.indd 1
28/11/11 16.20
OPGAVESAMLING TIL SAMFUNDSFAG NIVEAU E, D OG C 3. udgave © 2011 Hans Henrik Jacobsen, Jørgen Sauer og Trojka / Gads Forlag A/S Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden Trojka / Gads Forlags skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. For enkelte illustrationer i dette værk har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver. Såfremt ophavsretten hermed er krænket, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen. Omslag: Iben Kofod, GangArt, København Sats: Lymi DTP Service, Brøndby Tryk: Kruse Grafisk ApS, Randers 3. udgave, 2. oplag, 2012 ISBN 978-87-92098-37-5 Trojka / Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Telefon 77 66 60 00 Telefax 77 66 60 01 E-mail trojka@trojka.dk www.trojka.dk
Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dk På www.iTrojka.dk findes e-læringsmateriale til Trojka lærebøger.
Samfundsfag-opgave.indd 2
29/11/11 13.15
Forord Vort undervisningsmateriale ”Samfundsfag, niveau E, D og C, 3. udgave” er en videreudvikling af tidligere udgave og omfatter lærebog, opgavesamling og e-læringsmaterialer på bogens website via Trojka.dk og iTrojka.dk. Lærebogen er i overensstemmelse med fagplan og læreplaner for fagområdet samfundsfag, og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på det merkantile grundforløb, HG, på niveau E, D og C. Bogen er disponeret i fem hovedområder: Del 1 omhandler Kultur, sociologi og danskhed (kapitel 2-4), del 2 Politik og demokrati (kapitel 5-10), del 3 Arbejdsmarked og globalisering (kapitel 11-16), del 4 Internationale forhold (kapitel 17-18) og del 5 Økonomi og velfærd (kapitel 19-25). Vi har bestræbt os på at præsentere pensum på en interessevækkende og motiverende måde. Samtidig har vi tilstræbt at anvende en række centrale teorier og grafiske modeller. Materialet er fuldt opdateret for både den faglige og den statistiske udvikling. Vi har søgt at realisere vore pædagogiske intentioner med bogen ved at anvende mange og varierende grafiske fremstillinger. De mange fotos og figurer i farver vil medvirke til at engagere eleverne i faget. Desuden har vi anvendt mange praktiske eksempler. Det er muligt at downloade alle lærebogens figurer fra bogens website via Trojka.dk og iTrojka.dk. Den tilhørende opgavesamling tilbyder et bredt udbud af opgaver med henblik på at skabe en varieret og motiverende undervisning. Vi har lagt vægt på at udarbejde opgaver, der perspektiverer og udbygger lærebogens indhold. Herved sikres fortsat læring samt fortsat interesse og engagement hos eleverne. Ved køb af mindst ét klassesæt af lærebog og opgavesamling kan skolen ved direkte henvendelse til forlaget få udleveret login til undervisere, som derved får adgang til vejledende løsninger til opgavesamling til Samfundsfag, niveau E, D og C, 3. udgave. Juni 2011 Forfatterne
Samfundsfag-opgave.indd 3
28/11/11 16.20
Samfundsfag-opgave.indd 4
28/11/11 16.20
Indholdsfortegnelse DEL 1 – Kultur, sociologi og danskhed
Kapitel 2 – Danskernes liv og sociologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 3 – Indvandrere og efterkommere i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Kapitel 4 – Dansk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
DEL 2 – Politik og demokrati
Kapitel 5 – Det danske demokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 6 – Ideologier og partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 7 – Partierne og de politiske beslutningsprocesser . . . . . . . . . . . . Kapitel 8 – Interesseorganisationer, NGO’er og græsrødder . . . . . . . . . . . Kapitel 9 – Medierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 10 – Kriminalitet og straf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
DEL 3 – Arbejdsmarked og globalisering
Kapitel 11 – Arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 12 – Arbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 13 – Organisationer på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 14 – Overenskomster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 15 – Lovgivning på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 16 – Globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
39 49 59 69 77 87 99 107 115 123 135 147
DEL 4 – Internationale forhold
Kapitel 17 – Danmark i det internationale samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Kapitel 18 – Danmark i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
DEL 5 – Økonomi og velfærd
Kapitel 19 – Det økonomiske kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 20 – Økonomiske mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 21 – Hvad skaber økonomisk udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 22 – Velfærdssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 23 – Verdenshandel og betalingsbalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapitel 24 – Økonomisk politik – sådan styres økonomien . . . . . . . . . . . . . Kapitel 25 – Miljø og ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Samfundsfag-opgave.indd 5
181 185 193 203 213 223 231
28/11/11 16.20
Samfundsfag-opgave.indd 6
28/11/11 16.20
DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI
2 KAP I T E L
Danskernes sundhed og restlevetid Opgave 2.1 Sundheden og restlevetiden i Østdanmark er helt skævt fordelt. Herunder kan du se restlevetiden for 60-årige sjællandske mænd i udvalgte kommuner:
Top
Bund
Hørsholm
23,2 år
København
19,9 år
Gentofte
23,2 år
Ishøj
20,2 år
Allerød
23,1 år
Lolland
20,6 år
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Kilde: Baseret på Politiken, 4. maj 2010.
1. Gør rede for tallene i de 6 kommuner. 2. Prøv at finde forklaringer på de meget store forskelle i gennemsnits levealderen. 3. Hvilke ting kan der gøres for at mindske forskellene? 4. Skal staten blande sig i hvordan vi lever vores liv med love, forbud, anvisninger og gode råd?
7
Samfundsfag-opgave.indd 7
28/11/11 16.20
2
DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI
Danske storfamilier Opgave 2.2 Familiedebatten i Danmark i dag er præget af snak om singler, registrerede partnerskaber, “papfamilier”, men familier hvor tre generationer bor sammen klarer sig faktisk fint. I næsten 10.000 familier bor tre generationer sammen, og en gallupundersøgelse viser, at næsten 675.000 danskere ønsker en boligform, hvor tre generationer deler adresse.
Der er 3 typer storfamilier: • Indvandrerfamilien der bor sammen pga. traditionen. • Familien hvor unge teenagefamilier bor hos deres forældre. • Nogle der ønsker et mere roligt og harmonisk familieliv.
Kilde: Baseret på Kristelig Dagblad, 10. april 2010.
1. 2. 3. 4.
Redegør kort for artiklens indhold. Forklar derefter hvilke familietyper vi har i Danmark. Hvilke motiver kan der ligge bag ønsket om at bo i en storfamilie? Hvad er din holdning til at bo i en storfamilie? Find fordele og ulemper.
Småbørnsfamilier Opgave 2.3 De fleste danske børn er ikke ret meget sammen med deres forældre i hverdagen. Den tilbringer de sammen med andre voksne og børn uden for hjemmet. Danske børn er i alt: 10.000-12.000 timer i daginstitution 10.000-12.000 timer i skole 3.000 timer i SFO
Derfor afhænger deres trivsel og udvikling i høj grad af andre end forældrene. Når børnene er færdige med Folkeskolen har de tilbragt tusindvis af timer i en institution.
Kilde: Baseret på Kristelig Dagblad, 3. oktober 2009.
8
Samfundsfag-opgave.indd 8
28/11/11 16.20
DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI
2
1. Gør kort rede for de danske børns ophold i institutioner. 2. Hvad er årsagerne til, at danske børn tilbringer så mange timer i institutioner? 3. Er det for mange timer? Hvis ja, hvad kan man så gøre for at sætte antallet ned? 4. Hvad kan det betyde for børnene, at de er så mange timer i institution? 5. Hvad er forskellen mellem primær og sekundær socialisering? 6. Forklar begrebet dobbeltsocialisering? Hvilken betydning har dobbeltsocialiseringen i vores samfund.
Mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i dagligdagen Opgave 2.4 Herunder kan du se tal, der viser mænds og kvinders deltagelse i arbejdslivet og deres andel af husligt arbejde i hjemmet.
Heltidsarbejde
Deltidsarbejde
Husligt arbejde
Mænd
1.300.000
198.000
40 %
855.000
475.000
60 %
Kvinder
Kilde: Baseret på Kristelig Dagblad, 20. februar 2010 og Berlingske 31. juli 2010.
1. Gør rede for de vigtigste tal i statistikken. 2. Prøv at finde en forklaring på, at der er flere heltidsansatte mænd og flere deltidsansatte kvinder. 3. Find en forklaring på, at kvinderne står for 60 % af det huslige arbejde. 4. Hvordan er fordelingen mellem dine forældre på arbejdsmarkedet og i hjemmet? Hvilken betydning har det for familielivet? 5. Hvordan skal din egen familie tackle disse emner?
9
Samfundsfag-opgave.indd 9
28/11/11 16.20
2
DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI
Ungdommen varer længere Opgave 2.5 I dag er gennemsnittet for mændenes første giftermål 34,8 år. For kvinderne er tallet 32,5 år. For kvinderne er tallet for deres første fødsel 29,2 år. Ungdommen er et ideal for mange mennesker i dag, og man kommer hurtigere ind i den og forlader den senere.
Et eksempel på den forlængede ungdom er TV-værten Claus Elming fra TV2 Sport, NFL og Vild med dans. Han er over 40 år gammel, single. Han spiller guitar-hero i Metallica udgaven, og han har ikke travlt med at finde en partner. Han vil gerne giftes og have børn men frygter al den tid, man skal bruge på børnene.
Kilde: Baseret på Berlingske, 10. august 2010.
Lav et kort referat af artiklen. Giv en forklaring på, at vi danskere gifter os så sent. Hvordan kan det være, at kvinder først får børn, når de er 30 år? Hvornår skal du selv være mor eller far første gang? Skal du overhovedet have børn? Husk begrundelse. 5. Hvorfor frygter de “unge” at blive voksne?
Foto: Scanpix
1. 2. 3. 4.
Claus Elming, Vild med dans.
10
Samfundsfag-opgave.indd 10
28/11/11 16.20
DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI
2
Uddannelse gør en velhavende Opgave 2.6 Den sociale arv er bestemt ikke uden betydning. Børn af forældre med en videregående uddannelse har bedre chancer for også at få en lang uddannelse. Og uddannelse giver et langt liv, et liv med større frihed og en større livsindkomst. I skemaet kan du se forskellige uddannelsers livsindkomster i kroner. Lægen og klinikassistenten har vidt forskellig livs indkomster. Uddannelse betyder ligeledes, at der er mindre chance for at blive ledig, kon tanthjælpsmodtager og førtidspensionist.
Erhverv
Livsindkomst (mio. kr.)
Læge
23,9
Jurist
22,5
Arkitekt
14,8
Socialrådgiver
11,9
Kontorassistent
11,7
Murer
11,5
Pædagog
10,6
SOSU-hjælper
9,2
Klinikassistent
9,1
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Kilde: Baseret på Information, 13. september 2010 og Berlingske, 1. august 2010.
1. Giv et kort resume af artiklen og forklar hvad tabellen viser. 2. Forklar forskellen mellem biologisk og social arv. 3. Hvordan er sammenhængen mellem forældres uddannelser og børnenes uddannelsesvalg? 4. Hvad betyder uddannelseslængden for livs indkomsten? Hvad kan årsagen være til denne forskel? 5. Hvilke andre fordele har de højtuddannede? 11
Samfundsfag-opgave.indd 11
28/11/11 16.20
2
DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI
De fattige og uligheden i Danmark Opgave 2.7 Til højre og nedenunder kan du se to statistikker. Den ene beskriver antallet af udsættelser (man bliver tvunget til at forlade sin private bolig) fra private boliger i perioden 2002-2009, og den anden fortæller noget om holdningen til fattigdommen i den dansker befolkning.
Udsættelser fra private boliger År
Antal
2002
1.800
2004
2.600
2006
2.900
2008
3.800
2009
4.100
30 % af de udsatte er enlige mænd Foto: Scanpix
38 % har lige mistet jobbet 18 % er misbrugere 18 % har psykiske lidelser
Udsættelse er en stor psykisk belastning Holdninger til fattigdommen i den danske befolkning i procenter Meget enig
Enig
Hverken/ Eller
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Der er for mange fattige
17
33
26
13
4
6
Politikere gør for lidt
22
36
22
16
5
5
Fattigdom er et stigende problem
16
38
22
12
6
7
Kilde: Baseret på Politiken, 8. maj 2010.
1. Beskriv udviklingen i antallet af udsættelser fra 2002 til 2009. 2. Hvorfor er det især enlige mænd, ledige og personer med psykiske lidelser der sættes ud? 3. Hvad er danskernes holdning til fattigdommen i vores samfund? 4. Hvad kan der gøres for at begrænse fattigdommen?
12
Samfundsfag-opgave.indd 12
28/11/11 16.20
2
DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI
Indkomst- formue- og fattigdomsforskelle i Danmark Opgave 2.8 Herunder kan du se en statistik, der siger noget om forskellene i Danmark i dag. Indkomster og formuer er meget forskelligt fordelt. I Nordsjælland nord for København lever de mest velhavende danskere med de bedste
Gennemsnit indkomst
jobs og de største formuer. Lolland derimod er præget af ledighed, fabrikslukninger og store sociale problemer. På Lolland er vi i “Udkantsdanmark” eller i “Den rådne banan”.
Formue
Fattige 2001
Fattige 2008
Lolland
205.000
165.000
2,7 %
4,8 %
Rudersdal Nordsj.
363.000
1.500.000
2,3 %
2,8 %
Baseret på: Kristelig Dagblad, 15. december og 29. december 2010.
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
1. Hvad fortæller statistikken om fattigdommen i Danmark og udviklingen i fattigdommen siden 2001? 2. Hvad kan årsagerne være til, at fattigdommen har ændret sig? 3. Hvilke fordele og ulemper kan der være for den enkelte og for samfundet ved store forskelle i indkomst og formue? 4. Hvordan kan det være, at folk i Nordsjælland er rigere end folk på Lolland? 5. Kan og skal man gøre noget for at mindske forskellene?
13
Samfundsfag-opgave.indd 13
28/11/11 16.20
2
DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI
Karriere betyder alt Opgave 2.9 Karrierefolket er på fremmarch og tæller vel efterhånden 20 % af den danske arbejdsstyrke, vurderer professor Thomas Højrup. De frister en benhård tilværelse, men sådan er livsformens vilkår, mener Højrup.
Forskellige verdener Danskerne er stort set delt op i en karrierelivsform og en lønarbejderlivsform i dag Og det er faktisk på høje tid, at vi begynder at tage den opsplitning af befolkningen alvorligt. For som det er nu, har vi at gøre med to lejre, der ikke aner, hvad der rører sig inde i hovederne på de andre. Det er to lejre der lever forskellige liv, og vores forskellige tilgange til arbejdet smitter af på den måde, vi ser på skole, påklædning, bolig og alt mulig andet i tilværelsen. Men selv om vi møder den anden gruppe i samfundslivet og på overfladen kunne ligne
hinanden, så mødes vi aldrig, så vi forstår hinandens motiver og synspunkter. Det vil postbuddet og professoren begge kunne skrive under på, hvis de mødes til en konfirmation. Hvis man ikke ved det, kommer karrierelivsformen set fra et lønarbejdersynspunkt til at tage sig ud som en simpel stræben efter penge, status og magt. En fattig, kold og kynisk livsform. Omvendt tager lønarbejderlivsformen set fra karrierelivsformens synspunkt sig ud som en stor og lidt tung gruppe, der går og hygger sig, indtil den kan komme på efterløn og bruge løs af de offentlige kasser.
Kilde: Baseret på www. ugebreveta4.dk, 2011.
1. Redegør for de forskellige livsformer. 2. Beskriv de største forskelle mellem karrierelivsformen og lønmodtagerlivsformen. 3. Hvordan har de to livsformer det sammen? 4. Hvilke problemer og udfordringer har man i karrierelivsformen? 5. Hvilken livsform foretrækker du? Hvorfor?
14
Samfundsfag-opgave.indd 14
28/11/11 16.20
DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI
2
Det grønne segment er egoistisk og umoralsk Opgave 2.10 Ny undersøgelse finder overraskende sammenhæng: Etiske, grønne forbrugere er mere asociale og tyvagtige end folk er flest. En ny videnskabelig undersøgelse påviser, at når mennesker føler, at de selv har udvist god moral, når de tror, de bidrager til at redde planeten igennem køb af økologisk babymad, så fører dette til, at de på andre måder smider hæmningerne til fordel for “en egoistisk og moralsk tvivlsom adfærd”. Fænomenet kendes som: moralsk afbalancering.
De grønnes favoritter Forskere hævder, at mennesker, der bærer rundt på en “glorie af grøn forbrugerisme”, er mindre tilbøjelige til at være venlige og hensynsfulde over for andre og mere tilbøjelige til at snyde og stjæle. “Moralske handlinger åbner op for en efterfølgende asocial og uetisk adfærd”. Undersøgelsen dokumenterer, at personer, som køber grønne produkter, synes mindre villige til at dele dem med andre end personer, som har købt helt almindelige produkter. Forskerne lavede også et særligt eksperiment: En gruppe grønne forbrugere fik mulighed for at indkassere en ekstra sum penge, hvis de snød i et computerspil og løj om det bagefter –
med andre ord: de stjal faktisk. Langt flere af de grønne benyttede chancen for at snyde, end tilfældet var for mere almindelige forbrugere. Da deltagerne i et tillidseksperiment fik mulighed for at tage penge, der lå frit fremme i en kuvert, var de grønne seks gange mere tilbøjelige til at stjæle end de almindelige forbrugere.
Kilde: Baseret på Information, 17. marts 2010.
1. 2. 3. 4. 5.
Gør rede for artiklens indhold. Giv en beskrivelse af livsstilssegmenterne. Hvad er forskellen på det blå og det grønne segment? Hvad er din holdning til undersøgelsens resultater. Hvilket segment tilhører du og din familie?
15
Samfundsfag-opgave.indd 15
28/11/11 16.20
2
DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI
Checkopgave Opgave 2.11 Hvilke af følgende påstande er rigtige? 1. Danskerne lever i gennemsnit 3 år længere end spanierne. 2. I landbrugssamfundet arbejde de fleste familier hjemme på gården. 3. I informationssamfundet går de fleste kvinder hjemme og passer hus og børn. 4. 45 % af alle danskere over 18 år er singler. 5. I dag opløses mellem 40 og 50 % af alle ægteskaber. 6. Der er i alt 2 års barselsorlov pr. barn til danske forældre. 7. Den primære socialisering finder især sted i hjemmet. 8. Den biologiske arv betyder langt mere end den sociale. 9. En mønsterbryder er en person, der bryder den sociale arv. 10. I karrierelivsformen betyder familielivet næsten alt. 11. De selvstændige har ofte en meget lang arbejdstid hver dag. 12. Det blå segment er især for de miljøbevidste. 13. I det violette segment hører en trailer til.
16
Samfundsfag-opgave.indd 16
28/11/11 16.20
3
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK
KAP I T E L
Indvandrerdebattens begreber Opgave 3.1
En million indvandrere i Danmark i 2050 Fremskrivningen er baseret på den antagelse, at der årligt indvandrer 22.000 vestlige indvandrere og 13.000 ikke-vestlige indvandrere igennem hele fremskrivningsperioden.
Foto: Scanpix
I 2050 vil der bo en million mennesker i Danmark med indvandrerbaggrund. I statistikken er både indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere defineret som personer med indvandrerbaggrund. Andelen af indvandrere med en ikkevestlig baggrund forventes at vokse. I dag har 63 procent af de 25-64-årige indvandrere en ikke-vestlig baggrund. Ifølge fremskrivningen vil det tal være på 71 procent i 2050. Det er især i de erhvervsaktive al dersgrupper, at personer med indvan drerbaggrund i fremtiden vil udgøre stigende andele af befolkningen. Frem skrivningen forudser, at 19,7 procent af de erhvervsaktive har indvandrerbaggrund i 2050 mod 7,9 procent i dag.
Kilde: Baseret på Ritzau og Danmarks Statistik, december 2010.
1. Redegør kort for indholdet af artiklen. 2. Er det ok, at både indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere defineres som indvandrere? Diskuter emnet. 3. Hvordan kan det være at antallet forventes at stige? 4. Hvad er din holdning til stigningen? Find positive og negative konsekvenser? 5. Kan og skal man stoppe udviklingen? 17
Samfundsfag-opgave.indd 17
28/11/11 16.20
3
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK
Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande og danske kvinder føder lige mange børn Opgave 3.2 Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande føder i gennemsnit 1,5 børn mindre end i 1993 og er dermed nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse. Det viser de nyeste tal fra Integrationsministeriet. Tallene bygger på data fra Danmarks Statistik. Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige
lande fødte i 1993 i gennemsnit 3,4 børn. I 2009 fik kvinderne i gennemsnit 1,9 barn. Dermed ligger det gennemsnitlige antal børn pr. indvandrerkvinde fra ikke-vestlige lande i 2009 på samme niveau som for kvinder med dansk oprindelse.
4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Indvandrerkvinder fra vestlige lande Indvandrerkvinder fra ikke-vestelige lande Kvinder med dansk oprindelse
Det langvarige fald, skal ifølge eksperter forklares med vellykket integration og strammere lovgivning, f.eks. 24 års reglen. Dels venter flere
etniske minoritetskvinder eksempelvis med at få børn, fordi de er meget ambitiøse inden for uddannelsessystemet.
Kilde: Baseret på Kristelig Dagblad og Ny i Danmark, 27. juli 2010.
1. Hvad kan være forklaringen på, at indvandrerkvinder i dag føder færre børn? 2. Kvinder i Tyskland og Frankrig føder omkring 1,4 barn pr. kvinde. Hvad kan forklaringen være på forskellen til danske kvinder? 3. Er tallet 1,9 barn i orden? Burde det evt. være højere eller lavere? 4. Forklar kort indholdet af 24-års reglen. 5. Hvordan kan vi i Danmark få tallet til at stige? 18
Samfundsfag-opgave.indd 18
28/11/11 16.20
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK
3
Indvandrerdebatten Opgave 3.3
Kvinders integration
Foto: Scanpix
I skoleåret 2009/2010 gik 23 pct. af de mandlige efterkommere mellem 20 og 24 år i gang med en videregående uddannelse, men sidste skoleår blev 38 % af de kvindelige efterkommere optaget på en videregående uddannelse, mens tallet var 37 % for etnisk danske kvinder. I 2001 var tallene henholdsvis 23 % for de nydanske kvinder og 29 % for de etniske danske.
Drengene skal med Mens kvindelige anden- og tredjegenerations indvandrere fra ikke-vestlige lande nu overhaler deres etnisk danske medsøstre, når det handler om at gå i gang med en videregående uddannelse, er de mandlige efterkommere langt bagefter. Det viser nye tal fra Integrationsministeriet.
Der er en tendens til, at indvandrerpigerne er rigtig godt på vej, og at de gerne vil. Det rigtig store problem, er de unge drenge. De halter bagefter, og de falder i stort tal fra. De næste udfordringer ligger i at få drengene med, og i at få det generelle uddannelsesniveau hævet.
Videregående uddannelser i procent
2001
2010
Danske unge piger
29
37
Efterkommere unge piger
23
38
Danske Unge mænd
21
23
Efterkommere Unge mænd
19
23
Kilde: Baseret på Berlingske, 21. august 2010.
1. 2. 3. 4.
Giv et kort referat af teksten. Prøv at forklare den store succes med kvindelige efterkommere. Hvad kan årsagerne være til at drengene halter bagefter? Hvad kan man gøre for at få drengene til at uddanne sig?
19
Samfundsfag-opgave.indd 19
28/11/11 16.20
3
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK
I Sverige er ulve farligere end udlændinge Opgave 3.4
Når Sverige procentvis har mere end dobbelt så mange indvandrere/flygtninge som Danmark og globalt er f.eks. den største modtager af irakiske flygtninge, så er det set fra Danmark besynderligt, at befolkningen ikke protesterer imod dette, for integrationen går ikke væsentligt bedre end i Danmark, kan det tilføjes, og man går heller ikke så meget op i det. Sverige modtog lige efter Anden Verdenskrig en stor mængde flygtninge og indvandrere fra det krigshærgede Europa. Antallet af udlændinge i Sverige blev i et hug tidoblet fra at have ligget stabilt omkring 20.000 op gennem 30’erne til 200.000 – og intet ondt skete! Og uden disse udlændinge havde Sverige ikke fået så stor en velstandsstigning i 1950erne
Foto: Scanpix
Danskerne kan slet ikke forstå, hvorfor svenskerne ikke frygter udlændinge. Her frygter man i stedet ulve og bjørne. Og der bliver flere og flere af dem.
I en landsby ude på landet i Nordsverige hvor de unge er flygtet ind til de store byer, er tilflytning af en stor indvandrerfamilie, der åbner et pizzeria, ikke en trussel, men en gave fra himlen. Det er ulve, man er bange for, ikke mennesker.
Kilde: Baseret på Politiken, 8. september 2010.
1. Lav et kort referat af teksten. 2. Prøv at forklare svenskernes holdninger til indvandrere. 3. Hvordan kan det være, at danskerne er mere negative overfor indvandringen end svenskerne? 4. Hvem synes du er mest fornuftige, danskerne eller svenskerne?
20
Samfundsfag-opgave.indd 20
28/11/11 16.20
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK
3
Nydanske børn går i børnehave Opgave 3.5 Nydanskere i børnehavealderen går stort set i samme omfang som børn med dansk oprindelse i daginstitution, men de starter senere. Blandt de 3-5-årige er det således næsten 90 pct. af efterkommerne med ikke-vestlig oprindelse, som går i dagtilbud. Til sammenligning er det godt 94 pct. af alle børn med dansk oprindelse. Tallene viser, at nydanskerne haler ind på danskere, når det drejer sig
om at anbringe børn i vuggestue og i børnehave. Men nydanskere har ligesom danskerne flere anbringelser i børnehaven end i vuggestue. Hvor mere end 90 pct. af de 1-2-årige småbørn med dansk oprindelse går i dagtilbud, er andelen blandt de 1-2årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse således knap 69 pct.
1-2 årige og 3-5 årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med dansk oprindelse fordelt på, hvorvidt de går i dagtilbud pr. 1. oktober 2009 I dagtilbud
Ikke i dagtilbud
Efterkommere
69 %
31 %
Dansk oprindelse
91 %
9%
I alt
89 %
11 %
Efterkommere
90 %
10 %
Dansk oprindelse
94 %
6%
I alt
94 %
6%
1-2 årige
3-5 årige
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMDAG 1.
Dagtilbud spiller en central rolle for integrationen, fordi de generelt kan være med til at styrke nydanske små-
børns personlige, sociale og dansksproglige udvikling og være med til at sikre et socialt netværk.
Kilde: Baseret på Ny i Danmark, 31. september 2010.
21
Samfundsfag-opgave.indd 21
28/11/11 16.20
3
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK
1. Giv et kort referat af artiklen. 2. Prøv at forklare hvorfor så mange børn i Danmark i dag kommer i daginstitution? 3. Hvordan kan det være, at færre nydanske børn bliver passet før de bliver 3 år? 4. Hvilke fordele og ulemper kan det give, at blive passet hjemme mens man er mellem 1-3 år?
Indvandrere og arbejdsmarkedet Opgave 3.6
Indvandrere finder jobs i turisterhvervet Dansk turisme er i knæ, og turisterhvervet skaber nemlig især beskæftigelse til ufaglærte og indvandrere viser en rapport fra Copenhagen Economics. Erhvervet skaber beskæftigelse til tre gange så mange danskere med anden etnisk baggrund som gennemsnittet, og turisterhvervet skaber desuden beskæftigelse til dobbelt så mange kortuddannede som gennemsnittet over de øvrige erhverv. På den måde bidrager turismen både til integrationen og til at reducere den
markante ledighed blandt ufaglærte, der har måttet se job forsvinde til udlandet specielt i industrien. Hvert 20. job i Danmark er skabt af turistbranchen. I en lang række danske udkantskommuner skabes hvert 10. job af turismen. Hver femte udenlandske turist har fravalgt Danmark siden 2000, og halvdelen af den udvikling kan forklares med, at Danmark er blevet for dyrt at holde ferie i.
Kilde: Baseret på www.avisen.dk, 2011.
1. 2. 3. 4. 5.
Redegør kort for indholdet i teksten. Hvilken betydning har turistbranchen i Danmark? Hvilken rolle spiller indvandrerne i turistbranchen? Hvorfor forsvinder turisterne fra Danmark? Hvilke fordele har de jobs der skabes i turistbranchen?
22
Samfundsfag-opgave.indd 22
28/11/11 16.21
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK
3
Indvandrerpolitik efter 2001 Opgave 3.7
Hizb ut-Tahrir Muslimer i Danmark og den øvrige vestlige verden i øvrigt skal lade være med at snakke om at være danske muslimer, engelske muslimer eller franske muslimer og leve efter vestlige værdier. I stedet skal muslimer have styrken til at stå fast på deres islamiske identitet, ikke isolere sig, men blande sig i debatten og være stolte og åbne omkring deres tro, og muslimske børn skal ikke undervises i demokrati, mener organisationen.
Foto: Scanpix
Hizb ut-Tahrir blev grundlagt i 1953 og målet er en islamisk stat, kalifatet. Rigsadvokaten har i flere omgange konkluderet, at det ikke er muligt at forbyde foreningen. På organisationens kongres opfordrede Hizb ut-Tahrir alle muslimer til at sige fra overfor danske værdier og i stedet holde fast i deres islamiske identitet.
Hizb ut-Tahrir møde i Den Sorte Diamant.
1. Lav et kort referat af teksten. 2. Hvilke mål arbejder Hizb ut-Tahrir efter? Er det ok i Danmark efter din opfattelse? 3. Hvordan kan det være, at staten ikke har forbudt organisationen? Hvilke fundamentale demokratiske rettigheder forhindrer dette? 4. Skal man forhindre organisationen at holde møder i f.eks. Bella Centreret eller Den sorte Diamant (Det Kgl. Bibliotek)? 23
Samfundsfag-opgave.indd 23
28/11/11 16.21
3
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK
Ghettoer Opgave 3.8
i de almene boligområder i Danmark, der ofte kaldes for ghettoer.
Foto: Scanpix
Siden 1980’erne er der blevet længere mellem de danske navne på beboerne
Ringparken i Slagelse.
I Ringparken i Slagelse – et af Danmarks såkaldte udsatte boligområder vandrer tre kvinder forbi. Tre midaldrende kvinder iført tørklæder og lange gevandter. Hvor de kommer fra, og hvad de hedder, er ikke let at vide. For kvinderne taler stort set ikke dansk. Hvis man spørger, hvordan det er at bo i området, reagerer kvinderne med smil og svarer på et svært forståeligt dansk: “Her er fint!”
Her er der langt mellem de danske navne på postkasserne. 51 procent af beboerne i Ringparken er ifølge tal fra Socialministeriet indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Og sådan ser billedet ud i mange af landets 45 udsatte boligområder. Sådan har det dog ikke altid været. Faktisk var de store almene bebyggelser, som i dag betegnes som udsatte og for de flestes vedkommende stod klar til indflytning i 1970’erne, tiltænkt danske kernefamilier.
Kilde: Baseret på Kristelig Dagblad, 20. oktober 2010.
24
Samfundsfag-opgave.indd 24
28/11/11 16.21
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK
3
1. Lav et kort referat af teksten. 2. Hvordan er ghettoerne i Danmark opstået? 3. Hvad er årsagen til at mange indvandrere og efterkommere gerne vil bo i ghettoerne? 4. Skal man efter din mening forhindre nye indvandrere at bosætte sig i ghettoerne? 5. Hvad kan man gøre for at mindske antallet af udlændinge i almennyttige boliger? Skal man gøre noget?
Højtuddannede føler sig ikke velkomne i Danmark Opgave 3.9 I en ny rundspørge klager udlændinge over, at der sjældent er fokus på de velfungerende udlændinge. Det er ikke specielt attraktivt at komme til Danmark for højtuddannede udlændinge, viser en rundspørge, som er foretaget af Dagmar Fink, der er tysker og arbejder for IBM. Hun har oprettet et netværk, som er et mødested for udlændinge, og hun gennemfører jævnligt rundspørger blandt de næsten 6000 medlemmer. Hendes nyeste undersøgelse viser, at 46 procent ikke føler sig velkomne i Danmark:
“Det kom faktisk bag på mig, hvor mange der nævner danskernes generelle negative opfattelse af udlændinge. Man snakker aldrig om dem, der arbejder, lærer sproget og forsøger at integrere sig.” De fleste udlændinge fortæller, at de har meget svært ved at komme i kontakt med danskere, selvom de netop er kommet til Danmark for at lære en anden kultur at kende. Dagmar Fink hører jævnligt udlændinge fortælle, at de føler sig diskrimineret. Udlejere vil ikke leje ud til dem af frygt for, at det “vil strømme ind med udlændinge” i deres ejendom.
Kilde: www.business.dk, 2011.
1. Lav et kort referat af artiklen. 2. Hvorfor kommer der højtuddannede udlændinge til Danmark for at arbejde? 3. Hvilke problemer møder de højtuddannede her? Prøv at vurdere deres klager. Har de ret? 4. Hvad kan der gøres for at løse problemerne? 5. Skal vi overhovedet have højtuddannede udlændinge til landet? Er de nødvendige?
25
Samfundsfag-opgave.indd 25
28/11/11 16.21
3
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK
Pointsystem for familiesammenføringer Opgave 3.10 Herunder kan du se nogle eksempler på det nye pointsystem for familiesammenføring i Danmark. Hvad skal der til for at få ens ægtefælle ind i Danmark? • Ægtefæller over 24 år: 60 points • Ægtefæller under 24 år: 120 points
Færdiggjort uddannelse 120
Ph.d./kandidat i Danmark eller top 20 universitet
80
Ph.d./kandidat andre universiteter
70
Bachelor Danmark eller top 20 universiteter
50
Professionsbachelor/Erhvervsakademi i Danmark
Erhvervserfaring 80
Kvalificeret erhvervserfaring Danmark
40
Anden erhvervserfaring 2 ud af seneste 3 år i udlandet
Sproglige kvalifikationer 50
Dansk, svensk og norsk på et bestemt niveau
40
Engelsk, tysk, fransk og spansk på et bestemt niveau
Øvrige 20
Dansk på lavere niveau
20
Hvis man ikke bosætter sig i ghetto
20
Aktiv deltagelse i humanitært arbejde
Kilde: Baseret på flere danske aviser, 18. november 2010.
Der kan højest suppleres med 20 point fra gruppe 4. Personen der bor i Danmark: • Krav til en bolig og økonomi (bankgaranti på 100.000 kr.) • Den samlede tilknytning til Danmark skal være størst
26
Samfundsfag-opgave.indd 26
28/11/11 16.21
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK
3
1. Redegør kort for indholdet i pointsystemet. 2. Hvorfor tror du, at der er forskellige regler for personer under og over 24 år? 3. Hvorfor spiller uddannelse en afgørende rolle? 4. Hvilke personer/grupper vil specielt komme i klemme i det nye pointsystem? 5. Giv en personlig vurdering af systemet.
Pointsystemet i praksis Opgave 3.11 Kan disse par blive familiesammenført? Eksempel 1 Kennedy Owino: 32 år akrobat fra Kenya. Gift i 2008 med Angelina. Arbejder to dage om ugen som handikapmedhjælper og akrobatlærer. Som akrobat kan han ikke dokumentere varigt job. Angelina Owino: 29 år. Dansk. Gift med Kennedy i 2008 studerer til fotojournalist. Får meget svært ved at stille garantisummen på 100.000 kr.
Eksempel 2 Eric Mani: 52 år fra USA. Gift med Pia i 2007. Pædagogmedhjælper på fuld tid i SFO. Ingen videregående uddannelse. Pia Mani: 53 år fra Danmark. Gift med Eric i 2007. Faglig sekretær i HK’s a-kasse. Kan godt skaffe de 100.000 kr. til en bankgaranti. Kilde: Baseret på Berlingske, 18. november 2010.
27
Samfundsfag-opgave.indd 27
28/11/11 16.21
3
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK
Checkopgave Opgave 3.12 Hvilke af følgende påstande er rigtige: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13.
I 1960erne kom flere tusinde tyrkere til Danmark En asylansøger skal have tildelt en bolig ved ankomsten til Danmark De fleste indvandrere gifter sig i dag med etniske danskere Indvandrere og efterkommere udgør i dag 16 % af den danske befolkning Mange danske mænd gifter sig med kvinder fra Tyrkiet De kvindelige efterkommere får i dag lige så høje uddannelser som unge danske kvinder Man skal have boet i Danmark i 9 år for at kunne søge om dansk statsborgerskab De fleste indvandrere kommer i dag fra Polen, Sverige og Tyskland Kriminaliteten blandt unge indvandrere og efterkommere er meget lav Der er næsten ingen ghettoer tilbage i Danmark i dag Mange indvandrere i Danmark er selvstændige erhvervsdrivende De fleste udlændinge føler sig meget velkomne i Danmark Danmark fik et nyt pointsystem for familiesammenføring i slutningen af 2010
28
Samfundsfag-opgave.indd 28
28/11/11 16.21