Fra Shkodra til Venedig

studerende, lidt ældre end de andre og uden familie eller andre stærke relationer i ryggen? Hvordan klarede han sig sprogligt? Var fællessproget latin velfungerende nok til at han ikke blev til grin med sit uforståelige modersmål og et sandsynligvis gebrokkent venetiansk? Hvorfor sad han sidenhen som stilfærdig præstemand (som jeg tror han var) og skrev blodige fortællinger om krige og heltebedrifter? Hvem skrev han til, og hvilken sammenhæng skrev han sig ind i? Nogle af spørgsmålene giver han selv svar på, og ellers må man gætte sig frem.

Fra Shkodra til Venedig

Det Albanien Barleti og hans landsmænd var flygtet fra, var meget forskelligt fra det der findes i dag. Det var ikke nogen stat, men opdelt i mange små fyrstendømmer behersket af gamle adelsfamilier, der ofte nok var i strid med hinanden. Området var en del af det byzantinske imperium, men Byzants var på tilbagetog for de fremtrængende tyrkere, der fx tillod sig at tage børn af adelsfamilier som gidsler for at sikre sig deres loyalitet. Langs kysten til Adriaterhavet havde Venedig siden ca. 1400 overtaget magten i flere og flere af byerne. Dvs. at det albanske område var i klemme mellem tre imperier: det magtfulde Venedig der beherskede hele den østlige ende af Middelhavet, det svækkede Byzants og det fremstormende osmannerrige.

Flertallet af befolkningen var albansk, men i byerne var der også mange grækere og slaver, foruden venetianerne. Oppe i bjergene boede især albanere og vlacher, og mange var nomader. Folk var kristne, men af forskellig observans, idet der var både katolske og ortodokse, de sidstnævnte dels græsk, dels slavisk orienterede. Den del af befolkningen som boede i bjergene, var stort set uberørt af autoriteter, politiske eller religiøse.3

Byen Shkodra ligger i det nordvestlige hjørne af det nuværende Albanien, ikke så langt fra Adriaterhavet, og dens fæstning på toppen af en stejl klippe havde været uindtagelig før man begyndte at bruge krudt. For tyrkerne udgjorde byen den sidste hurdle før den planlagte