Forord

Jeg sidder en tidlig morgen med en kop te og udsigt til nyhøstede marker og skal prøve at skrive dette forord. Det er ikke helt let, for jeg håber, at det vil kunne bibringe en fornemmelse af den stolthed og glæde, jeg føler over, at dette projekt nu er nået i mål. Og at bogen er blevet akkurat lige så omfangsrig, velillustreret og spændende, som da vi tænkte de første tanker om bogen for tre-fire år siden.

Det Grønne Museum havde dengang besluttet, at der skulle etableres en ny stor basisudstilling om de sidste 75 års danmarkshistorie – fortalt på tværs af museets områder: landbrug, mad, jagt og skov. Pengene til udstillingen, i alt 18 mio. kr., er i skrivende stund skaffet, og projektet er i gang. Men vi har manglet viden om særligt de sidste årtiers udvikling på området, så da Landbohistorisk Selskab nogenlunde samtidig opfordrede Det Grønne Museum til at varetage udgivelsen af en ny landbrugshistorie, som skulle omhandle perioden efter 1945, påtog museet sig med glæde opgaven. I projektet har vi – ud over museets egne tre museumsinspektører – samlet otte forskere og specialister på hver deres område og bedt dem om at bidrage med deres ekspertise til fortællingen om det danske landbrug gennem de sidste 75 år.

Jeg er ikke selv historiker, og jeg har heller ikke en baggrund i landbruget. Jeg er – som de allerfleste danskere i dag – født og opvokset i en by. Og min mad kommer overvejende fra et supermarked, selv om jeg i dag bor på en gård på landet. Mit eget bidrag til bogen har derfor kun været ganske beskedent. Jeg har faciliteret møder, læst med, været forundret, samlet op og stillet spørgsmål undervejs. Men det viste sig, at det for mig blev en helt eventyrlig og lærerig rejse at være med på.

For først og fremmest er de sidste 75 års landbrugshistorie en fortælling om store livsomvæltende begivenheder og ændringer i mange, endda rigtig mange, menneskers liv og livsvilkår på bare et par generationer. En fortælling om et erhverv, der skaffer os alle mad på bordet og sørger for, at vi ikke går sultne i seng, men som i løbet af perioden også er

Dansk Landbrug 1945-2020 6

blevet udsat for stigende kritik. Arbejdet med bogen har været en rejse gennem dette vigtige erhvervs udvikling de sidste 75 år. Med de konsekvenser, det har haft undervejs for landbrugets familier – og for biodiversitet, miljø og klima.

I processen har jeg lært at betragte og læse det kulturlandskab, jeg kører igennem hver dag til og fra arbejde, på en helt anden måde. Jeg forstår nu også bedre baggrunden for den store kløft mellem forskellige natursyn og værdisæt, vi i dag oplever, f.eks. når 20.000 mennesker besøger landbrugsmessen på museets marker, samtidig med at en voksende gruppe veganere står udenfor og protesterer mod udnyttelse af og drab på dyr. Med voksende udfordringer med bl.a. klimaet vil der de kommende år være stort fokus på og krav til mere bæredygtige løsninger, også inden for landbruget, og Det Grønne Museum har her en vigtig rolle i at fortælle kulturhistorien, være platform for debatten og styrke den enkeltes handlekraft til at agere i denne nye hverdag. Museets nye strategi for årene 20232026 har overskriften ”Det handler om mennesker”. Det håber jeg også tydeligt fremgår af denne bog. Rigtig god fornøjelse med læsningen!

TAK

En stor tak til Landbrugets Kulturfond, Farumgaard-Fonden, Foreningen PlanDanmark, Løvenholm Fonden og Fællesfonden for gavmilde tilskud til udgivelsen. Uden jer havde der ikke været nogen bog.

En særlig tak til alle de kloge og engagerede forfattere samt til deltagerne i ressourcegruppen for lærerige oplæg og kloge diskussioner undervejs i processen. Jeg har nydt jeres selskab og store viden. Gudrun Gormsen, bogens redaktør, har formået at styre 11 meget forskellige forfattere, hvilket ikke har været en helt lille opgave, og hun fortjener en helt særlig tak for at styre slagets gang med stædighed, klogskab og rosende ord.

Anne Bjerrekær

Direktør, Det Grønne Museum

7

Forord