Bogens baggrund

Peter Bavnshøj, Anne Bjerrekær og Gudrun Gormsen

Siden afslutningen på 2. Verdenskrig har landbruget undergået de største og mest vidtgående forandringer i de ca. 6.000 år, der har været drevet landbrug på disse breddegrader. I samme periode har erhvervet mistet sin altdominerende rolle i det danske samfund. Hvor flertallet af befolkningen i 1945 enten ernærede sig ved landbrug, var beskæftiget ved et af landbrugets mange forsynings- og følgeindustrier eller på anden vis var afhængig af landbruget, er det kun en meget lille del af den danske befolkning, der har berøring med landbruget i vore dage. I det forløbne trekvarte århundrede er Danmark gået fra at være et landbrugsland til at være et land domineret af industri- og serviceerhverv.

Med den ændrede placering og rolle i samfundet har den særlige levevis og de kulturværdier, som har knyttet sig til landbruget og landdistrikterne, også ændret sig. Skellet mellem land og by er blevet mere udvisket. Jordbrugserhvervet fylder dog stadig meget i det åbne land, idet der drives landbrug på hele 62 pct. af Danmarks areal.

I 1945 optog landbrug knap tre fjerdedele af arealet, og der var ca. 200.000 landbrugsbedrifter. Gårde og husmandsbrug lå spredt i landskabet midt i mosaikker af marker med korn, roer og græs. Høstakke, kornneg på rad og række og roekuler indgik i landskabsbilledet. Køerne græssede på markerne, og mælkekusken kørte dagligt mælkejungerne til andelsmejeriet. Svinene blev fodret op med skummetmælk og valle og sendt på slagteriet, ligesom æggene fra de mange høns i hønsehuset i reglen blev solgt gennem et andelsforetagende.

I de følgende 10-15 år blev hestene erstattet af traktorer. Det var det første trin i den omfattende mekanisering, som landbruget har gennemgå-

Dansk Landbrug 1945-2020 8

et, og begyndelsen på en udvikling, der efterhånden har introduceret flere og flere specialiserede og mange stadig større maskiner.

De specialiserede maskiner og nu også de store og meget avancerede maskiner, der benytter sig af IT-baseret teknologi, er nært forbundet med den specialisering, der er sket i landbruget siden 1980’erne. Den alsidige driftsform forsvandt og erstattedes af kvæggårde med løsdriftsstalde, svinebrug med fare- og fedestalde og gårde, hvor driften alene er baseret på planteavl. Størrelsen på besætningerne voksede, og det samme gjorde jordtilliggenderne, så gårdene blev større og større.

Allerede før 1980 var husmandsbrugene nedlagt som selvstændige brug, men i årene herefter forsvandt mange gårde også. Denne udvikling er fortsat med øget styrke efter år 2000. Hvor der i 1946 var ca. 200.000 selvstændige landbrugsbedrifter, er der i dag under 8.000 heltidsbedrifter. Det er store landbrug med mange ansatte. Det er mange år siden, at en familie sammen med et par karle og eventuelt en pige kunne passe driften af en gård.

I takt med denne udvikling har landbrugslandskabet forandret sig. Kun på de økologiske malkebrug ser man køer på græs. Markerne er tilpasset de store maskiner og er enorme, og her dyrkes fortrinsvis byg og hvede. På sandjorder står kartofler, og hvor der er malkebesætninger, tager majsen i sensommeren udsynet. Det danske landbrugslandskab har ændret karakter med den højproduktive, meget ensartede og specialiserede produktion.

Den moderne, industrialiserede landbrugsproduktion har politisk bevågenhed både med hensyn til biodiversitet i landskabet, gødskning og udledning af næringsstoffer i naturen samt dyrevelfærd, og der er løbende sket reguleringer i forhold til vilkår og produktion siden 1980’erne.

Opmærksomheden på landbruget både fra politikere og den brede befolkning er ikke blevet mindre med den aktuelle klimakrise og diskussionen om den grønne omstilling i samfundet. Landbruget som erhverv tæller langt færre udøvende, end det gjorde for 75 år siden; men det er stadig et betydeligt eksporterhverv. Eksporten har ændret karakter. Det er ikke længere smør og bacon, som sejles over Nordsøen til England. Nu eksporteres danske landbrugsvarer til hele verden. Ligeledes sker forædlingen af de danske landbrugsprodukter ikke længere lokalt på mejeriet og slagteriet. Den er samlet i få store regionale enheder og afsættes gennem selskaber, som er internationale organisationer, men som dog stadig har andelstanken og -organisationen som grundlag.

9

Bogens baggrund

Alt dette er baggrunden for denne udgivelse og baggrunden for, at denne bog om Danmarks nyere landbrugshistorie skrives og udgives lige nu. Det Grønne Museum ønsker at skildre den seneste periode af landbrugets lange historie – den periode, hvor der er sket flest ændringer på kortest tid. Da museet arbejder med at etablere helt nye basisudstillinger om menneske og natur omhandlende landbruget, maden, skovbruget og jagtens historie fra 1945 til nutiden, er det højst relevant også at fokusere indsatsen på forandringerne i landets tidligere hovederhverv.

Museet har allieret sig med mag. art. Gudrun Gormsen, der er landbohistoriker, til at være projektleder og hovedredaktør på bogen. Gudrun Gormsen har sammen med museumsdirektør, cand.phil. Anne Bjerrekær og museumsinspektør, cand.mag. Peter Bavnshøj udgjort bogens redaktionsgruppe. Det er lykkedes museet at overtale nogle af nutidens vigtigste og mest kompetente landbrugshistorikere til at levere bidrag til bogen. Forfatterteamet har bestået af:

Niels Kærgård, dr.polit., professor emeritus, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Henning Otte Hansen, ph.d., senior-

rådgiver, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Carsten Porskrog Rasmussen, dr. phil., museumsinspektør, Museum Sønderjylland. Flemming Just, dr.phil., museumsdirektør, Sydvestjyske Museer. Tommy Dalgaard, agronom, ph.d., professor, sektionsleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Gårdejer. Johs. Nørregaard Frandsen, cand. phil., professor emeritus, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk

Universitet. Morten Stenak, ph.d., enhedschef,

Slots- og Kulturstyrelsen. Jørgen E. Olesen, cand.agro., professor, institutleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Bettina Buhl, cand.mag., museumsinspektør, Det Grønne Museum. Anette Stavensø Møller, cand.mag., museumsinspektør, Det Grønne

Museum. Peter Bavnshøj, cand.mag., museumsinspektør, Det Grønne Museum.

Der har været nedsat en faglig ressource- og følgegruppe, som har givet fagligt input og sparring til forfatterne og fulgt skriveprocessen tæt undervejs. Dette er bl.a. sket gennem en række fællesmøder med forfatterne i løbet af 2021 og 2022.

Dansk Landbrug 1945-2020 10

Gruppens medlemmer har været:

Mette Skougaard, cand.mag., fhv. direktør, Det Nationalhistoriske

Museum på Frederiksborg Slot. Jesper Strandskov, dr.merc. og cand. polit., professor, Syddansk Universitet. Bent Claudi Lassen, gårdejer. Gert Karkov, gårdejer. Flemming Just, dr.phil., museumsdirektør, Sydvestjyske Museer.

Med denne udgivelse følger museet en lang tradition for udgivelser af større samlede landbrugshistorier. Den er således den tredje større landbrugshistorie udgivet inden for de seneste 100 år. Under 1. Verdenskrig begyndte Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab at forberede arbejdet med udgivelse af en stor landbrugshistorie Det danske Landbrugs Historie – ofte kaldet K. Hansens landbrugshistorie. Redaktionsarbejdet blev nemlig lagt i hænderne på statskonsulent Knud Hansen, der tillige var leder af Dansk Landbrugsmuseum – forløberen for Det Grønne Museum.

De enkelte kapitler og bind af det store og omhyggeligt udarbejdede bogværk, der var opbygget tematisk, blev skrevet af tidens førende landbrugsteknikere, som besad en betydelig viden om forskellige dele af de danske landbrugsforhold. Udgivelsen af det store fembindsværk strakte sig over 20 år fra 1925 til 1945. Det grundige og meget banebrydende arbejde resulterede i et bogværk, som stadig kan anvendes som baggrundslæsning om landboforhold, også selv om nyere landbrugshistorisk forskning har været med til at ændre og nuancere billedet på mange områder.

Efterkrigstidens omfattende landbohistoriske forskning, som især blev udgivet gennem forskernetværket Landbohistorisk Selskab, gjorde det med tiden påkrævet, at der blev udgivet en nyere revideret landbrugshistorie til erstatning for K. Hansen og Landhusholdningsselskabets banebrydende værk. I midten af 1970’erne begyndte man i selskabet at drøfte mulighederne for en sådan udgivelse. Fejringen af 200-året for stavnsbåndets ophævelse var derfor en passende anledning til en ny landbrugshistorisk udgivelse.

Landbrugshistoriker Claus Bjørn redigerede det nye firebindsværk, der blev udgivet i jubilæumsåret 1988 med samme titel som forgængeren Det danske landbrugs historie. På dette tidspunkt stod landbruget midt i en større transformationsproces, hvor krise, stigende rentebyrde og mange tvangsauktioner satte dagsordenen for landmændene. I årene inden da havde landbruget oplevet en affolkning og en omfatten-

11

Bogens baggrund

de mekanisering og specialisering af erhvervet. De mindste landbrug var blevet nedlagt eller sammenlagt til større bedrifter, og flere af landbrugets organisationer og følgeindustrier oplevede ligeledes strukturforandringer og fusioner. Landbruget havde ikke oplevet den økonomiske fremgang og de forbedrede vilkår for afsætning af produkterne, som Danmarks optagelse i EF i 1972 havde givet forhåbninger om.

Samtidig med udgivelsen af det store firebindsværk i 1988 gennemlevede landbruget således en ny økonomisk og identitetsmæssig krise, som ikke var set siden afsætningskrisen i begyndelsen af 1930’erne. For forfattere og udgivere var det naturligvis vanskeligt at pejle, hvor denne krise skulle ende. Det store bogværk gav en fin og uddybende sammenfatning på den lange landbrugshistoriske forskning tilbage i tiden, hvor opgaven med at skrive de enkelte bind og kapitler blev lagt i hænderne på flere landbrugshistorikere, der havde den fornødne faglige viden inden for hver tidsperiode.

Værket var ikke tematisk opbygget som forgængeren, men gik kronologisk frem fra bondestenalder til nutid. Af gode grunde havde forfatterne vanskeligt ved at runde den nyeste og samtidige landbrugshistorie af, fordi man endnu i 1980’erne stod midt i forandringernes vinde. Det sidste bind, som omhandlede det 20. århundrede, havde sin tyngde i de organisatoriske og strukturelle forhold og havde ikke så meget fokus på hverdagen, og hvordan forandringerne oplevedes af de enkelte landmænd.

Hvor Landbohistorisk Selskab stod bag udgivelsen af firebindsværket Det danske landbrugs historie fra 1988, er det ligeledes selskabet, der har fostret de første tanker om udgivelsen af nærværende landbrugshistorie. Det skete i løbet af den godt tiårige periode, hvor Carsten Porskrog Rasmussen var formand for selskabet i 2010’erne. Det har været tanken at præsentere en opfølgning på det tidligere firebindsværk, som kunne følge landbrugshistorien helt frem til nutiden. I stedet for at starte i 1988, hvor forgængeren sluttede, anså man det for mere hensigtsmæssigt og naturligt at gå tilbage og tage afsæt ved 2. Verdenskrigs slutning i 1945, idet de store forandringer i landbruget for alvor tog fart få år efter krigen med Marshallhjælp, mekanisering og den begyndende afvandring.

På selskabets opfordring blev arbejdet med en ny landbrugshistorie overdraget til Det Grønne Museum. Museet har mennesket i centrum i alt, hvad man arbejder med og dokumenterer, og det har også været en ufravigelig præmis, at dette bog-

Dansk Landbrug 1945-2020 12

projekt kom til at omhandle mennesket i landbruget. Det var derfor vigtigt for projektet, at der kom kød og blod på historierne, at man fulgte landmanden i stald og mark og også fik indblik i, hvordan forandringerne har påvirket den enkelte landmandsfamilie. Derfor er bogens hovedkapitler suppleret med tre historier, hvor man kommer tættere på tre landmænd og deres fortællinger.

De tre historier er skrevet af gårdejer Gert Karkov, der fortæller om udfordringerne med at etablere sig som selvstændig landmand i 1980’ernes kriseår; Laurids Søndergaard, der er en moderne vestjysk svineavler med aktiviteter i udlandet, og Niels Skovgaard, der er formand for LandboUngdom og giver sit syn på fremtidens landbrug.

Målgruppen for denne bog er den brede befolkning – både landmandsfamilierne, der har oplevet forandringerne på nærmeste hold, og det store flertal af den danske befolkning, der har iagttaget erhvervets udvikling lidt mere på distancen. Vi har forsøgt at samle de vigtigste aspekter af det danske landbrugs udvikling og forandringer fra 1945 til 2020, og vi har desuden tilstræbt, at de enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden.

13

Bogens baggrund