C.F. Tietgen var det således Handelshøjskolen, der var i højsædet, men dels var stemningen i hovedstadens handelsstand og herunder Grosserer-Societetet mest stemt for oprettelse af en realskole, dels angav Niels Brocks testamente eksplicit, at legatet skulle anvendes til en skole for børn eller unge. Realskolen kom derfor til at indgå, men som forberedende til handelshøjskolen. I et kort forord til betænkningen præsenterede Ludvig Schrøder oprettelsen af en handelshøjskole som et opgør med det eksisterende dannelsesideal, hvor ”kun den, som havde gjennemgaaet en lærd Skole og derefter havde studeret ved Universitetet, kunde regnes til dem, der stod paa det højere Dannelsestrin”. Herved havde ”Embedsstanden og – ved Siden af den – den lille Skare Mænd, som egnede sig til strengt videnskabeligt Arbejde, faaet Eneret paa den Ære at kunne meddele en højere Dannelse”.13 En følge af dannelsesmonopolet var manglende anseelse af købmandshvervet. Således foretrak selv ”en fremragende Handelsmand” at sende sine sønner i de lærde skoler og på universitetet, så de kunne blive embedsmænd. Det handlede derfor om at hæve agtelsen for købmandsfaget og for handelsstanden som helhed, og her kunne en handelshøjskole ”være et væsentligt Skridt imod det Maal at bryde det akademiske Monopol”. Det var dog ikke et spørgsmål om dannelse alene. Efter indførelsen af næringsfriheden og den frie konkurrence og med det industrielle gennembrud var der sket en hastig udvikling inden for erhvervslivet, der havde øget kravene til det at være erhvervsdrivende. Det var en udvikling, der ville fortsætte, og derfor skulle erhvervslivet ”sætte langt større Kraft ind paa at oprette Skoler, der har de frie Virksomheder til deres bestemte Maal, end man hidtil har gjort”.
”En videnskabelig højskole for handlende” Hvad Ludvig Schrøder og med ham C.F. Tietgen foreslog, var oprettelse af en højere handelsskole på realskoleniveau, der skulle tjene som forberedelse til dét, det hele drejede sig om: en handelshøjskole til uddannelse af ”virkelige Kjøbmænd, der ogsaa som Ledere af større dermed beslægtede Virksomheder som Banker, industrielle Anlæg, Rhederier og Assurance-Selskaber kunde gjøre fuld Fyldest”.14 Af de handels- og handelshøjskoler i Europa, som Ludvig Schrøder besøgte og berettede om i sin betænkning, var der kun to, som efter hans opfattelse kunne betegnes som ”videnskabelige Handels-Højskoler”. Det var henholdsvis Institut Superiéur de Commerce d’Anvers i Antwerpen, oprettet i 1855, og især l’École des Hautes Études Commerciales i Paris oprettet i 1881.
Kapitel 1. Den første plan og det første forsøg
CBS_DK_NY.indd 19
19
16/02/2017 15.46 15.44