Skip to main content

Frie Skoler 2, 2015

Page 10

LEG Af Jepser Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

»Leg skaber heldigvis en masse konflikter« På Udefriskolen i Fabjergstad tæt på Lemvig har fri leg en væsentlig funktion. Den skal gøre eleverne klar til samfundet på måder, man ikke kan sætte ind i et voksenstyret skoleskema

10

FRIE SKOLER NR. 2 · 27. FEBRUAR 2015

»D

er er ingen steder, I ikke må være, men I må helst ikke drukne i dammen«. Ordene falder på drevent jysk og decibelmæssigt uden særlig hensyntagen til, at det er 40 ører på børn mellem 8 og 10 år, der lytter. Men de lytter, og med iPads i vejrbestandige covers mellem hænderne. Det er Kristen Touborg, tidligere folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti, der giver legen fri på Kloster Mølle i Gudum. Han har lige givet et friluftsforedrag om, hvordan den sidste istid skabte det særegne og smukke landskab Tingdalen, der ligger bag familiens ejendom gennem seks generationer. 6,7 kilometer mod vest, og Lemvig, ligger Udefriskolen. Det er skolens elever fra mellemgruppen (2. og 3. årgang), der er blevet kørt i minibusser ud til Tingdalen til to lektioner med både fagligt og kropsligt formål. Tid til fri leg er et fast element, når skolen tager eleverne ud i lokalområdet, ligesom det er hver dag på skolens eget område.

Eleverne på Udefriskolen har fri leg på skoleskemaet hver dag fra 9.35 til 10.00, og inden da står den på ’Krop og bevægelse’, hvor de voksne er med.

Skoleleder Niels Kolstrup, og skolen som helhed, lægger stor vægt på, at børnene skal have tid og plads til den socialisering, der finder sted, når ingen voksne blander sig. »Vi holder selvfølgelig øje med dem, men det er vigtigt, at legen foregår uden alt for meget støttehjul. Børn skal have en fornemmelse af crash and burn, som de kan øve sig på, og leg skaber heldigvis en masse konflikter. Der er ikke noget værre end en konfliktfri skole«.

MAN SKAL SELV BIDRAGE Udefriskolen tilstræber, med egne ord, at tilbyde det bedste normalskoletilbud, man kan forestille sig, og i den forestilling ligger ikke mindst skolens evne til at gøre eleverne parate til at bidrag til verden omkring dem, fortæller Niels Kolstrup. »En skole er et minisamfund, og det duer ikke, at man laver skole på en måde, som ikke passer til det samfund, der er udenfor. Man kan ikke være passiv i en leg, og det kan man heller ikke ude på en arbejdsplads. Den der


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook