2020'ERNE
KOMPETENCER
To århundreders faglige forventninger Fra degn, til disciplineret afretter, til rundkredslærer til underviser efter klart definerede mål. Krav og arbejdsbetingelser har i den grad fulgt med udviklingen i samfundet gennem 200 år.
AF JESPER FJELDSTED OG PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION GITTE THRANE
1818
De første fælles bestemmelser for uddannelsen af lærere bliver formuleret i det såkaldte Seminariereglement for en toårig læreruddannelse. Dansk, religion og regning er de vigtigste fag, og læreren skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem til nyttige borgere i staten.
1899 Læreruddannelsen er gjort treårig, og en ny lov opstiller de første mål, som lærerne skal nå på alle skoler i løbet af
10
hhv. 21 og 18 ugentlige undervisningstimer på by- og landskoler. I loven anvendes begrebet ’folkeskole’ for første gang, og lærerne skal nu også undervise i fag som historie, geografi, sang og idræt (for drenge).
1937
Læreruddannelsen er gjort fireårig, og de pædagogiske fag er styrket. Folkeskolen har været under påvirkning af de grundtvig-koldske friskoler, og de såkaldte reformlærere afprøver nye undervisningsformer og pædagogiske tilgange.
Samtidig er skolesystemet stadig præget af disciplin og terperi, som Hans Scherfig beskriver det i romanen ’Det forsømte forår’ fra 1940.
1975
En ny folkeskolelov stiller for første gang krav om, at læreren skal bidrage til, at eleverne kan deltage i et demokratisk samfund. Samtidig bliver der stillet større krav til, at ’rundkredslæreren’ skal samarbejde med forældrene, og projekt- og gruppearbejde begynder at vinde indpas. Undervisningspligten er
udvidet fra syv til ni år. 1993 Det er nu obligatorisk, at læreren skal gøre brug af undervisning i tværgående emner og problemstillinger, og eleverne skal aflevere projektopgave i 9. klasse. Begrebet undervisningsdifferentiering er for alvor blevet en del af lærerens hverdag.
2003
Internationale sammenligninger har medført, at læreren arbejder under et krav om øget faglighed. Undervisningsministeriet har under overskriften ’Klare
mål’ opstillet detaljerede læseplaner for alle fag i skolen, og læreren skal nu udarbejde individuelle læreplaner for alle elever.
2014
Folkeskolereformen stiller krav om længere skoledage. Læreren skal undervise mere, og undervisningen skal være styret af detaljerede læringsmål for det enkelte fag. Reformen finansieres ved at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale, som blandt andet garanterede læreren tid til forberedelse. ■