Frie Skoler 7

Page 12

HJERTETS ANATOMI

Det pumpende hjerte Uden at du behøver at tænke på det, pumper dit lille trofaste hjerte hver dag cirka 7000 liter blod rundt i systemet

I

ndtil midten af 1600-tallet opfattede medicinerne leveren og ikke hjertet, som menneskets centrale organ. De mente, at leveren producerede alt det blod, der er i kroppen, mens hjertet fordelte det. Samtidig opfattede de hjerte- og lungekredsløbet som to uafhængige systemer. Flere af dem beskrev desuden noget luft, som blev pumpet rundt i årerne - det var livsånderne, mente de. Men i 1628 publicerede briten William Harvey hovedværket ”De Motu Cordis”, som for første gang giver en komplet beskrivelse af hjertets og blodets kredsløb. William Harveys opdagelse blev suppleret af den danske læge Niels Steensen, der som den første nogensinde beskrev hjertet som en muskel, og dermed fik vi en næsten anatomisk fuldkommen beskrivelse af hjertet.

Arbejdet skaber muskler Når du er i hvile, trækker dit hjerte sig sammen omkring 60 gange i minuttet, og med hver sammentrækning pumpes der cirka 80 ml blod ud af venstre hjertekammer og ud i kroppen via hovedpulsåren. I hvile cirkulerer det 300 gram lette hjerte altså cirka fem liter blod i minuttet. Eller godt 7000 liter i døgnet. Anstrenger du dig, pumper dit hjerte tre-fire gange mere blod rundt i kroppen. Da det er venstre hjertekammer, som står for det store arbejde og fordeler til kroppen, er musklen stærkere her end i højre side, som kun sender til lungerne. Muskelvæggen omkring venstre hjertekammer er derfor omkring 12 millimeter tyk, mens den højre kun måler 1 millimeter.

Blodet forsvinder Du har ingen bevidst indflydelse på, hvor hårdt dit hjerte arbej-

12

der. Mens andre muskler og kropslige funktioner delvis styres af din vilje og bevidsthed, ligger hjerterytmen helt uden for din kontrol. Du behøver heller ikke at overveje, hvordan dit hjerte skal fordele blodet til de dele af kroppen, som har brug friske forsyninger af iltet blod. Det sker også automatisk og ubevidst. Hvis du for eksempel spiser, sendes der ekstra blod (og dermed energi) til fordøjelsessystemet. Det er derfor, du kan være træt og have svært ved at koncentrere dig om undervisningen efter en god frokost. Der kommer i helt bogstavelig forstand mindre blod til hjernen.

Slaget er alt eller intet Når kroppen har tømt blodet for dets energi og næring, vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender blodet ud i lungerne, hvor det bliver iltet, og det revitaliserede blod returnerer til hjertes venstre side – parat til endnu en tur rundt. Cirkulationen skabes som nævnt af hjertets sammentrækning, og alle hjertets celler er forbundet, så alle trækker sig sammen ved hvert eneste pulsslag. Der er ikke noget med, at nogle reagerer, mens andre tager en slapper. Dit hjertes slag er alt eller intet – enten slår det fuldt ud, eller også slår det slet ikke. Men mellem højre forkammer og højre hjertekammer sidder en lille gruppe højtspecialiserede celler, AV-knuden, som forsinker sammentrækningsimpulsen 0,2 sekund, så forkammeret når at sende blodet ind i hjertekammeret, før det trækker sig sammen. Uden den forsinkelse ville der opstå en blodkø, og dit hjerte ville gå i stå. n MIKKEL HVID • MHV@FRIESKOLER.DK

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

HJERTEGRÆS HJERTEKAMMER HJERTEKIRURG HJERTEKLAP HJERTEKNUSER HJERTEKULE


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Frie Skoler 7 by Frie Skolers Lærerforening - Issuu