Uddrag af Psykisk arbejdsmiljø

Page 1

John Graversgård

Psykisk arbejdsmiljø – en brugervejledning

Frydenlund


Psykisk arbejdsmiljø – en brugervejledning 4. udgave, 1. oplag, 2011 © Frydenlund og forfatteren ISBN 978–87–7887-986-8 Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen og PHi Business Solutions, Indien Grafisk produktion: Pozkal, Polen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212. Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice


Indholdsfortegnelse

Indledning ��������������������������������������������������������������������������������������� 11 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø/sundhed? ����������������������������� 13

Miljøets indflydelse ����������������������������������������������������������������������� 13

Arbejdets formende karakter ��������������������������������������������������������� 19

Definition på psykisk sundhed ����������������������������������������������������� 20

Litteratur ��������������������������������������������������������������������������������������� 22 2. Stress – et nøglebegreb ��������������������������������������������������������� 24

Selyes biologiske stress-reaktion ������������������������������������������������� 25

Faretegn ��������������������������������������������������������������������������������������� 26

Stress er et socialt fænomen �������������������������������������������������������� 29

Litteratur ��������������������������������������������������������������������������������������� 33 3. Overbelastning/underbelastning ����������������������������������������� 35

Øget udbytning af arbejdskraften ������������������������������������������������� 39

Ekstremt arbejde, karoshi og selvmord ���������������������������������������� 40

Monotone og kedelige job ������������������������������������������������������������ 41

Litteratur ��������������������������������������������������������������������������������������� 43 4. Frihedsgrader i og indflydelse på arbejdet ����������������������� 45

Arbejderkontrol: Frihedsgrader i arbejdet ������������������������������������ 46

Belønning og anerkendelse ���������������������������������������������������������� 50

Retfærdighed �������������������������������������������������������������������������������� 51

Udbrændtheden vokser ��������������������������������������������������������������� 52

Retfærdighedsundersøgelse fra NFA ������������������������������������������� 55

Retfærdighed og hjertesygdom ���������������������������������������������������� 56

5


Indholdsfortegnelse 6

Fri os for dårlig ledelse ����������������������������������������������������������������� 56

Ledelseskvalitet ���������������������������������������������������������������������������� 57

VIPS: Gode råd – også til ledere �������������������������������������������������� 58

Litteratur ��������������������������������������������������������������������������������������� 60 5. Psykisk arbejdsmiljø og risiko i forskellige erhverv ������� 63

Særligt belastede brancher ���������������������������������������������������������� 65

Omkostninger ������������������������������������������������������������������������������� 66

Fremtidens arbejdsmiljø 2020 ������������������������������������������������������ 67

Litteratur ��������������������������������������������������������������������������������������� 69 6. Vold og trusler på arbejdspladsen ��������������������������������������� 71 Årsager ����������������������������������������������������������������������������������������� 71

Et typisk forløb ����������������������������������������������������������������������������� 73

Voldens ansigt på danske arbejdspladser ������������������������������������ 75

Truslers og volds betydning for den psykiske sundhed ���������������������������������������������������������������������������������������� 76

At kunne forudse vold ������������������������������������������������������������������ 78

At undgå vold ������������������������������������������������������������������������������� 79

Stress-uddannelse og debriefing ������������������������������������������������� 81

Hvis volden opstår ������������������������������������������������������������������������ 84

Litteratur ��������������������������������������������������������������������������������������� 88 7. Mobning ������������������������������������������������������������������������������������� 91

Mobning defineret ������������������������������������������������������������������������ 92

Mobning og konflikter ������������������������������������������������������������������� 94

De 45 mobbehandlinger ��������������������������������������������������������������� 94

Mobning som magtkamp ������������������������������������������������������������� 96

Faser i mobning ���������������������������������������������������������������������������� 99


Forskellige former for mobning ������������������������������������������������ 102

Et handlingsprogram mod mobning ����������������������������������������� 102

Sådan tackler du mobning ������������������������������������������������������� 103

Handlemuligheder for ledere ���������������������������������������������������� 104

Handlemuligheder for virksomheder ���������������������������������������� 105

Brug af Arbejdstilsynet ������������������������������������������������������������� 105

Solidaritet som fagpolitisk strategi ������������������������������������������� 106

Litteratur ����������������������������������������������������������������������������������� 109   8. Udbrændthed ������������������������������������������������������������������������ 112

Hvad er udbrændthed? ������������������������������������������������������������ 112

Definition ���������������������������������������������������������������������������������� 114

Udbrændthed som proces ������������������������������������������������������� 115

Dansk forskning i udbrændthed ������������������������������������������������ 118

Udbrændthed som samfundsfænomen ����������������������������������� 119

En alternativ synsvinkel ������������������������������������������������������������ 120

Bekæmpelse af udbrændthed ������������������������������������������������� 124

Litteratur ����������������������������������������������������������������������������������� 127   9. Arbejdet og dets modsætning: arbejdsløshed ������������� 129

Arbejdsløshed som tab ������������������������������������������������������������ 131

Arbejdsløshed og depression �������������������������������������������������� 133

Utryghed og forudsigelighed ���������������������������������������������������� 133

Lønarbejdets skjulte betydning ������������������������������������������������ 134

Litteratur ����������������������������������������������������������������������������������� 136 10. Ligestilling og arbejdsmiljø – hvad betyder køn? ������������������������������������������������������������ 138

Lønarbejdets »mandlige struktur« �������������������������������������������� 138

7


Indholdsfortegnelse 8

Kvinder og stress ��������������������������������������������������������������������� 141

Stress og dobbeltrolle �������������������������������������������������������������� 142

Kvindens rollekonflikt ��������������������������������������������������������������� 142

Kvinden i bunden af pyramiden ����������������������������������������������� 144

Handlemuligheder �������������������������������������������������������������������� 146 Litteratur ����������������������������������������������������������������������������������� 149 11. Arbejdstiden og livet uden for arbejdet – et spørgsmål om indflydelse ����������������������������������������� 151

Tidsrytmer/work-life balance ���������������������������������������������������� 155

Fleksibilitet og arbejdstidens øgning ���������������������������������������� 157

Lav arbejdstidsaftaler – få indflydelse �������������������������������������� 159

Skiftarbejde, natarbejde og ubekvemme arbejdstider ������������������������������������������������������������������������������ 160 Muligheder for at mindske negative følger af skiftarbejde/natarbejde ������������������������������������������������������������ 162 Litteratur ����������������������������������������������������������������������������������� 164 12. Nye måder at organisere arbejdet på: frigørelse af menneskelige ressourcer �������������������������� 166 Industrialisering af arbejdet og nye organisationsformer ����������������������������������������������������������������� 167 En human arbejdsorganisering – det norske eksempel ���������������������������������������������������������������������������������� 170

Gode eksemplers magt ������������������������������������������������������������ 174

Litteratur ����������������������������������������������������������������������������������� 176 13. Det gode og udviklende arbejde �������������������������������������� 178 Ledelse som system: Uddrag fra LO-rapporten Nye ledelsesformer �������������������������������������������������������������������������� 184 Litteratur ����������������������������������������������������������������������������������� 190


14. Demokrati og arbejdsmiljø ������������������������������������������������ 192

Demokrati giver bedre arbejdsmiljø ����������������������������������������� 192

Arbejdspladsdemokrati og organisationsforandring nedefra ������������������������������������������������������������������������������������� 194

De ansatte er kun »ting« ����������������������������������������������������������� 196

En demokratisk strategi - Svenssons 10 teser ������������������������ 198

Litteratur ����������������������������������������������������������������������������������� 202 15. Et 10-punktsprogram for et bedre arbejdsmiljø ���������� 204

Fagforenings- »effekten« ���������������������������������������������������������� 205

Arbejdsmiljø – en mærkesag! ��������������������������������������������������� 206

Litteratur ����������������������������������������������������������������������������������� 210 16. Aktions- og handlemuligheder ����������������������������������������� 211 Fagforeningen �������������������������������������������������������������������������� 212 Arbejdstilsynet ��������������������������������������������������������������������������� 216

Om at klage til Arbejdstilsynet ������������������������������������������������� 221

Arbejdsmiljøstrejke og ret til arbejdsstandsning ���������������������� 221

Arbejdsmiljørepræsentanter ����������������������������������������������������� 224

Samarbejdsudvalg eller MED-udvalg ��������������������������������������� 226

Brug af pressen ������������������������������������������������������������������������ 229

Arbejdsmedicinske klinikker ����������������������������������������������������� 230

Litteratur ����������������������������������������������������������������������������������� 232 17. Arbejdspladsvurderinger ��������������������������������������������������� 235 Gode råd til APV-processen om psykisk arbejdsmiljø ������������� 236

Arbejdsmiljønotater som supplement �������������������������������������� 239

Brug af APV i forbindelse med lederstress ������������������������������ 240

Litteratur ����������������������������������������������������������������������������������� 241

9


Indholdsfortegnelse 10

18. Anerkendelse af psykiske arbejdsskader ��������������������� 242 Arbejdsulykker �������������������������������������������������������������������������� 243

Vurdering af psykiske arbejdsskader ��������������������������������������� 245

Diagnoserne ����������������������������������������������������������������������������� 246

Kritik af lovgivningen om psykiske arbejdsskader ������������������� 249

Økonomiske betragtninger ������������������������������������������������������� 251

Litteratur ����������������������������������������������������������������������������������� 254


Indledning

Psykisk arbejdsmiljø er et begreb, som er blevet meget udbredt, og det indgår i dag som en vigtig dimension i arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Det er et af de højt prioriterede punkter i Beskæftigelsesministeriets officielle planer for 2020. Men hvordan står det egentlig til? Skyldes opmærksomheden, at man erkender, at der er store problemer? Og vil man prioritere at gøre noget ved det? Der er økonomisk krise, og aldrig har der fundet så mange omstruktureringer og virksomhedslukninger sted som i dag. Der er tale om en voldsom opskruet acceleration i samfundet, og medierne er fulde af historier om stress på arbejdspladsen. Der er forskellige fortællinger om det gode og det dårlige arbejde, og da vi jo er dybt afhængige af vores arbejde, er det fortællinger, som berører os alle. Den stigende fattigdom i vores samfund, hvor arbejdsløshed er ensbetydende med drastisk forringede levevilkår, øger presset fra arbejdsmarkedet, både på de arbejdende, men også på de arbejdsløse, som kæmper for job. Arbejdet er en grundlæggende menneskelig aktivitet, der adskiller os fra dyrene. I stedet for at acceptere arbejdet som en pligt og en tvang, som man skal underordne sig, kan man faktisk organisere arbejdet, så det både er udviklende, kreativt og produktivt. Der ligger enorme muligheder for vækst og udvikling i et sådant syn på arbejdet, men fordi vi er afhængige af vores arbejde, kan denne tilgang også blive misbrugt, så vi presses til at arbejde under vilkår, som er urimelige. Hvis det er tilfældet, kan arbejdet nogle gange gøre os syge og nedslidte. Desværre er der stærke politiske kræfter, som kun ser snævert på bundlinjen, og som er i gang med en meget topstyret ændring af samfundet. Veldrevne virksomheder med et godt arbejdsmiljø flyttes til udlandet, og den offentlige sektor er under kraftig omstrukturering med krav om øget udlicitering og privatisering. Disse politiske kræfter er blevet stærke, og den voksende utryghed har medført »en stigende brutalisering af arbejdet« (Wahl, 2009). Der er også en tendens til, at unge arbejdssøgende udsættes for et voldsomt pres, og nye undersøgelser viser, at blandt ledige unge har hver 3. overvejet selvmord (Ugebrevet A4, 2011).

11


Indledning 12

Denne bog om psykisk arbejdsmiljø forsøger at bygge dæmninger og forsvare de landvindinger, som er opnået med arbejdsmiljøloven og fagbevægelsens aktive indsats for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Udgangspunktet er, at arbejde har nogle kvaliteter, som er befordrende for den psykiske sundhed. Retten til arbejde er en central menneskeret, og har man et arbejde, gælder det om at stille krav om det gode arbejde og det udviklende arbejde på lige fod med lønkrav og krav til arbejdstid. Man bør sætte arbejdsmiljøet i centrum. At der er plads til alle. At man arbejder for inklusion i stedet for udelukkelse. Det drejer sig om at finde frem til de positive kvaliteter ved arbejdet og sætte den forebyggende indsats for arbejdsmiljøet i højsædet, og det kræver, at man giver folk på gulvet indflydelse og medbestemmelse, ikke kun på de mindre betydningsfulde forhold, men også på, hvordan arbejdet er organiseret. En af de måder, hvorpå en sådan udvikling kan fremmes, er ved at øge den lettilgængelige viden på området, og bogen her er ment som et beskedent bidrag i den sammenhæng. Det ikke en omfattende bog for specialister, men forhåbentlig en igangsætter og appetitvækker for fagligt aktive og for alment interesserede. Derfor er bogen også skrevet, så den er forholdsvis let at gå til, og dens opdeling i kapitler og afsnit skulle gerne gøre det muligt ikke alene at læse den som et sammenhængende hele, men også at bruge den som grundlag for at beskæftige sig med enkelte emner, som læseren har en særlig interesse for.

Litteratur Dansk Christensen, Katrine Birkedal & Mai-Britt Amsler (2011): Hver tredje ung uden job har overvejet selvmord (2011), Ugebrevet A4, 2011, nr. 1. Nielsen, Peter (2010): Velstandssamfundet. Fryden­lund. Norsk Wahl, Asbjørn (2009): Velferdsstatens vekst og fall?, Oslo: Gyldendal. Se www.aswahl.net.


1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø/sundhed?

Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Arbejdsmiljølovgivningen omtaler begrebet psykisk sundhed, og fagbevægelsen er i de seneste år begyndt at formulere mere konkrete krav til det psykiske arbejdsmiljø. Men hvad siger man ud fra et psykologisk synspunkt? Psykologien peger på, at det er samspillet mellem miljø og person, som er af afgørende betydning. For at skabe et overblik, er det praktisk at dele tingene op, og her vil vi derfor først se på de miljøfaktorer, der har betydning, for derefter nærmere at definere, hvad der er forudsætningerne for psykisk sundhed.

Miljøets indflydelse I stedet for at opstille en idealistisk målsætning for, hvad sundhed er, er det mere frugtbart at se på vekselvirkningen mellem person og miljø, for der er ingen tvivl om, at miljøfaktorer har en meget væsentlig indflydelse på sundheden. Forskellige miljøer indvirker forskelligt på os mennesker og tilbyder dermed også forskellige handlemuligheder for individer og grupper. Der er i psykologien efterhånden god dokumentation for, at visse miljøfaktorer har en gunstig eller positiv indflydelse på det arbejdende menneske, men at for lidt eller for meget af den samme faktor indvirker negativt på den psykiske sundhed. Stilles der for store krav i arbejdet, kan det medføre overbelastning og stress. Omvendt kan for lave krav betyde, at arbejdet opleves som ensformigt og meningsløst. Denne sammenhæng er veldokumenteret af forskningen i ergonomi og arbejdspsykologi og må formodes at hænge sammen med menneskets natur som et aktivt handlende socialt og biologisk væsen. Op gennem historien er den naturlige menneskelige adfærd på arbejdspladsen imidlertid blevet konsekvent fornægtet og undertrykt ud fra enten magt- eller profithensyn, særligt i industrielle miljøer. Zuboff (1989) beskriver således, hvordan undertrykkelsen af kroppen i industrien historisk set har givet sig de mest groteske udslag:

13


Hvad er psykisk arbejdsmiljø/sundhed? 14

I den tidlige kapitalisme fik man f.eks. bøder for under arbejdet at bevæge sig væk fra sin arbejdsplads, samt bøder for sang, råb og fløjten. Den undertiden hensynsløse og rå udbytning af arbejdskraften søgte altså at disciplinere arbejderens krop for at presse så meget arbejde ud af den som muligt. Ud fra en naiv fremskridtsoptimisme troede vi måske, at denne tilstand var et overstået stadium, men udflytningen af arbejdspladser til Østeuropa og Østasien – især Kina – har vist, at den brutale disciplinering af arbejdskraften fortsætter, ofte med aktiv støtte fra vestlige regeringer og transnationale koncerner (Garrett Brown, 2009). Den dag i dag kan man se danskere, der inspicerer fabrikker på samme måde som fortidens industriherrer. Med industrialiseringen blev forholdet mellem menneske og teknologi af central betydning. Fremvæksten af det, man kalder industripsykologien (og i dag kalder for management og HR), har været næsten eksplosiv og kan betragtes som en følge af industrisamfundets behov for at tilpasse individet til nye og skiftende ledelsesformer og teknologier. Med udviklingen af højteknologiske samfund med en veluddannet arbejdskraft og nye typer af arbejde inden for områder som viden, information, kommunikation og service har fokus flyttet sig mere over på organisation og ledelse. Vi ser nye ledelsesformer, hvor ledelsen er bevidst om betydningen af motivation og anerkendelse, men samtidig ser vi også en tendens til, at kritik betragtes som negativt. Man kan altså sige, at vi i dag kan iagttage nye former for undertrykkelse og disciplinering af arbejdskraften. Selv om man siger, at individet er sat mere i centrum i det moderne samfund, tør ingen underkende miljøets afgørende betydning. Et positivt eksempel, som opsummerer nyere forskning og anlægger en tværvidenskabelig synsvinkel på samspillet mellem miljø og person, er englænderen Peter Warrs vitaminmodel (Håndbog i psykisk arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet og Warr, 1987). Her peger Warr på ni væsentlige miljøfaktorer, som er kendt for at påvirke den psykiske sundhed. Disse faktorer er: • mulighed for kontrol • mulighed for at bruge færdigheder


15

• • • • • • •

målsætning/plan variation miljøets overskuelighed økonomisk situation fysisk tryghed mulighed for social kontakt social status

Warr sammenligner disse påvirkninger med menneskets indtagelse af vitaminer, og bruger dette billede til at illustrere den ellers komplicerede sammenhæng mellem miljø og psykisk sundhed. De fleste vitaminer er som bekendt nødvendige for vores sundhed, men kun op til et vist niveau. Yderligere indtagelse ud over dette niveau formodes ikke at have videre indflydelse. Ligeså øger manglen på de ovenstående miljøfaktorer risikoen for psykisk belastning, mens påvirkning af miljøfaktorerne ud over et vist niveau ikke har nogen væsentlig indflydelse på sundheden. Der er imidlertid nogle miljøfaktorer, som opfører sig ligesom A- og D-vitaminer, således at for stor påvirkning kan være skadelig og medføre sygdom. Warr opstiller det i en figur: Figur 1.: høj

Psykisk sundhed

CE-vitaminer

AD-vitaminer Miljøfaktor lav

høj


Hvad er psykisk arbejdsmiljø/sundhed? 16

Det, figuren illustrerer, er, at nogle miljøfaktorer medfører forringet psykisk sundhed, hvis individet overbelastes af dem, mens andre ikke har nogen væsentlig indflydelse på den psykiske sundhed i større »doser«. Seks miljøfaktorer opfører sig på samme måde som de stærke A- og D-vitaminer, mens de øvrige tre synes at følge et C- og E-vitaminmønster. Disse tre er penge/økonomi, social status og fysisk tryghed. For alle de nævnte miljøfaktorer gælder det endvidere, at for lidt stimulering eller påvirkning er en underbelastning, som kan medføre forringet psykisk sundhed. Lad os kort gennemgå de nævnte ni miljøfaktorer: Mulighed for kontrol

Psykisk sundhed afhænger af mulighederne for at udøve personlig kontrol eller indflydelse. Arbejdspladser kan være meget forskellige i forhold til, om de begrænser eller tilbyder mulighed for indflydelse og beslutninger, og der er forskellige grader af handlefrihed i forskellige job. Kontrol indeholder to vigtige elementer. For det første muligheden for at beslutte og handle, og for det andet muligheden for at kunne forudsige resultatet af ens handlinger. Kontrol antages at være af primær betydning for den psykiske sundhed. Samtidig kan kontrol bruges sådan, at man som person eller gruppe kan påvirke andre miljøfaktorer i gunstig retning. Mulighed for at bruge og udvikle færdigheder

Miljøer og arbejdspladser kan enten hæmme eller fremme udviklingen og brugen af færdigheder. Begrænsningen kan bestå i at udelukke personer fra at bruge færdigheder, som de faktisk har, men også i at forhindre dem i at kunne lære nyt og uddanne sig. Hvis en person er motiveret for at udvikle sig og lære nyt, men forhindres i det, kan det bl.a. medføre, at vedkommende forlader arbejdspladsen eller passivt resignerer. Den mulighed for vækst, der ligger hos det enkelte menneske, udnyttes dermed ikke – til skade for både personen, virksomheden og samfundet. Målsætninger og planer

Samfund, virksomheder og institutioner opstiller målsætninger og planer, som er med til at påvirke personers handlinger i be-


17

stemte retninger. Gennem samarbejde med andre fungerer det enkelte menneske socialt og lærer sine omgivelser at kende, og tilstedeværelsen af målsætninger og planer, som danner ramme for ens sociale adfærd, påvirker altså den psykiske sundhed. Et miljø, som ikke stiller krav, opfordrer heller ikke til aktivitet, mens et miljø, som stimulerer deltagerne til at opstille mål, antages at have en positiv indflydelse på den psykiske sundhed. Undersøgelser over arbejdsløshedens virkninger viser, at oplevelsen af et tomrum uden plan og mål knækker mange mennesker psykisk. Dårlige og lavtlønnede job med få udfordringer uden umiddelbart håb om forbedringer kan også give oplevelser af afmagt og fastlåsthed. Variation

Ensidig gentagelse af de samme arbejdsbevægelser eller jobfunktioner opleves ofte som en negativ belastning, og det kan være skyld i en fysisk og psykisk nedslidning i løbet af en kortere årrække med udstødelse af arbejdsmarkedet til følge. Problemet er størst i detailstyrede eller maskinstyrede job, hvor det er stykproduktion pr. time, der tæller. Det er typisk de lavtlønnede, som bestrider ensformige job i industri og på kontor, og manglen på variation i arbejdet og truslen om udstødning og arbejdsløshed er en kontant realitet for mange i disse job. Undersøgelser over de psykiske virkninger tyder på, at mennesker, hvis arbejde er ensformigt, har større risiko for udvikling af depression og afmagtsfølelser. Lidt generelt kan man sige, at passive job skaber passive mennesker, mens aktive job kan gøre passive mennesker aktive. Miljøets overskuelighed

Hvis en person får opmærksomhed for og feedback på sine handlinger, opfatter vedkommende miljøet omkring sig som mere overskueligt og kontrollerbart. Hvis man har realistiske forventninger til, hvordan andre mennesker vil reagere på ens handlinger og arbejdspræstationer, kan det bidrage positivt til udviklingen af den personlige og faglige identitet. Ligeledes må det antages at være af stor betydning, at normer og regler for adfærd er velkendte og klare. Hvis miljøet præges af uklare


Hvad er psykisk arbejdsmiljø/sundhed? 18

krav og regler, kan det skabe utryghed og dermed påvirke den psykiske sundhed. F.eks. kan en ny chefs ledelsesform eller omstruktureringer, som presses ned over en virksomhed, fuldstændig ændre overskueligheden. Økonomisk situation

Ifølge Peter Warr ignorerer man alt for ofte den personlige økonomiske situation, når der tales om psykisk sundhed. Hvis pengene er små og muligheden for at klare dagen og vejen er truet, så har det en lang række afledte virkninger. Fattigdom kan blive en ond cirkel, som alvorligt begrænser muligheden for personlig vækst og dermed psykisk sundhed. Det samfundsmæssige klassetilhørsforhold spiller her afgørende ind. Udviklingen af sociale problemer i forbindelse med »undergennemsnitlige« indtægter opstået på grund af sygdom, arbejdsløshed eller manglende uddannelse kan gøre visse personer mere udsatte end andre. Derfor er betydningen af overenskomstsystemet meget stor. Der er stærke kræfter, som arbejder på at nedbryde den faste mindsteløn og følge eksemplet fra USA, hvor lønarbejdere knokler fuldtids, men stadig hvad angår indkomst ligger under fattigdomsgrænsen. Man kalder det »the working poor« (de arbejdende fattige). Disse undergennemsnitlige indtægter findes især blandt ufaglærte arbejdere og blandt kvinder. Disse grupper vokser kraftigt i hele EU, og vi ser især, at de såkaldte østarbejdere er parate til at arbejde for meget små lønninger (Tesfaye, 2010). Fysisk tryghed

En god bolig og mulighed for privatliv er en anden vigtig miljøfaktor, som hænger stærkt sammen med den økonomiske/ sociale situation. Mulighed for social kontakt

Hvis arbejdet er ensformigt og ringe på udfordring, kan gode kolleger opveje noget af dette. Meget tyder på, at alenearbejde strider grundlæggende mod menneskets natur som et socialt og kollektivt væsen, og hverdagserfaringer fra arbejdsplad-


19

serne fortæller, at oplevelsen af mening i arbejdet ofte er tæt forbundet med det sociale samvær. Hvis der mangler variation og mulighed for at lære noget, kan den sociale kontakt blive den bærende miljøfaktor. Samtidig giver samarbejdet med andre mulighed for at realisere planer og mål, som det ikke er muligt for den enkelte at realisere alene. Hvad enten arbejdet er manuelt eller intellektuelt betonet, kan der udvikles nye færdigheder og ny viden til støtte for den personlige vækst og dermed den psykiske sundhed. Social status

At have et arbejde er forbundet med forskellige former for status og prestige. Visse typer lavtlønnet arbejde som f.eks. rengøringsarbejde har typisk været nedvurderet, mens f.eks. lægejobbet traditionelt er forbundet med stor prestige. Samfundets klassedeling og hierarkiet i uddannelserne har opdelt den arbejdende befolkning i sociale grupper med meget forskellige kulturer. Oplevelse af selvværd og udviklingsmuligheder gennem arbejdet er tæt forbundet med dette statushierarki. Oplevelsen af social status bestemmes af ens relative placering i forhold til den sociale gruppe, man kommer fra og sammenligner sig med. I dag er servicebranchen fuld af eksempler på nye jobtitler, som måske nok giver status, men ikke nødvendigvis ret meget i løn. Der er vokset nye middelklasser og funktionærgrupper frem som udtryk for de øgede muligheder for social opstigning og karriere. Denne udvikling er godt beskrevet hos Wright Mills (1951), der skriver om de nye middelklassers individualistiske psykologi og »mappemenneskets« angst for ikke at slå til i præstationsræset. Her er ens identitet hele tiden på spil, ikke mindst på grund af den hastighed, hvormed forandringer sker.

Arbejdets formende karakter Som det fremgår af Warrs vitaminmodel, kan den psykiske sundhed altså blive truet, hvis miljøbelastningen bliver for stor. Hvis de opstillede mål bliver for svære at opfylde eller for store at håndtere i forhold til de personlige forudsætninger, kan det


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.