K ap it e l 2 · A fas i
den klassiske Broca-afasi (Mohr et al., 1978). Det læsionelle grundlag for det ovenfor beskrevne syndrom er en stor skade i det anteriore sprogområde, dels i den inferiore del af tredje frontale gyrus, men også involverende tilgrænsende kortikale områder, underliggende hvid substans samt de venstresidige basalganglier. Der vil oftest samtidig være højresidig hemiparese (mest udtalt for armen) samt højresidig facialisparese, da den kritiske læsion ligger tæt ved eller medinddrager den inferiore del af motorisk kortex (gyrus præcentralis inferior). Desuden er der næsten altid apraktiske forstyrrelser af den tilsyneladende intakte venstre hånd, hvilket let overses (se kapitel 10), samt oral apraksi (apraksi for munden) og dysartri. Begrænser læsionen sig til selve Broca-området i nedre præmotoriske kortex fremkommer mere selektive forstyrrelser med gennemgående bedre remission end ved den klassiske Broca-afasi (Alexander et al., 1990). Således kan man ved en skade hér se en næsten ren motorisk afasi, hvor kun sammensætningen af fonemer til morfemer og ord volder problemer, medens syntaksen er relativt intakt. Nogle bruger betegnelsen talemotorisk apraksi eller kortikal dysartri for disse rent fonologiske forstyrrelser. I de sværeste tilfælde er patienten uden ekspressivt sprog (ordstumhed eller anartri). I andre tilfælde er agrammatismen fremtrædende, mens de fonologiske vanskeligheder er relativt beskedne. Ved Broca-afasi kan der forekomme en dissociation mellem det intenderede intellektuelle talesprog, propositionaltalen, og mere automatiske ytringer (fx remser og talrække) samt affektudbrud (som fx bandeord). De automatiske ytringer vil i disse tilfælde være de bedst bevarede. Den automatiserede tale synes i særlig grad at betjene sig af subkortikale strukturer. At evnen til at synge, som hos mange patienter med Broca-afasi også kan være relativt intakt, skyldes formentlig intakte strukturer i højre hemisfære. Wernicke-afasi
Patienten med Wernicke-afasi har, i modsætning til patienten med Broca-afasi, et flydende og velartikuleret talesprog med bevaret syntaks. Spontantalen afvikles ubesværet med normal prosodi og tempo, ja, tempoet
19
er endda ofte ligefrem forceret. Men indholdet kan være mere eller mindre uforståeligt på grund af hyppige ordforvekslinger (kaldet verbale eller semantiske parafasier), fonologiske parafasier eller ligefrem neologismer (brug af nonsensord, som ikke findes i det danske sprog); i svære tilfælde kan betegnelsen ‘ordsalat’ eller ‘sort tale’ være berettiget. Selv om artikulationen er ubesværet, har patienter med Wernicke-afasi svært ved at mobilisere de rigtige ord, og der er derfor ofte tøven, omskrivninger og brug af vage og upræcise termer så som dims, fidus, dingenot, sag osv. En patient med Wernicke-afasi, som skal beskrive et billede forestillende en dreng, der er i færd med at riste en pølse på spid over et bål, siger: “Det er sådan en lille sag, som der sidder dér, og han er ved ...(pause) ja, han sidder dér med sådan en for at ... (atter pause) ja, han er vel sulten.” – En anden patient, der skal fortælle, hvad han får for smerterne efter en operation, siger, da han ikke kan komme på ordet piller: “Ja, jeg får sådan nogle – du ved – de er altid hvide – sådan nogle til munden – altid, – og dét hjælper!”.
Af disse eksempler fremgår et typisk træk ved spontantalen hos patienter med Wernickeafasi: trods en til tider overvældende ordflom er sproget fattigt på konkret indhold på grund af vanskeligheder med at mobilisere de rette substantiver. Denne defekt fremtræder særlig tydeligt ved konfrontationsbenævnelse, hvor patienten har til opgave at benævne konkrete objekter eller billeder af disse. Søgen efter ordene, parafasier, omskrivninger og neologismer accentueres i en sådan bunden opgave. En patient med Wernicke-afasi forevises et billede af en vandkande og siger: “Ja, det er sådan én – jeg kender dem sg’u da godt – der står en hjemme i garagen.”; en anden kalder den for “en blomstervander”.
I lighed med Broca-afasi er der ved Wernickeafasi en stærkt nedsat auditiv spændvidde, og det kniber med at gentage sætninger af blot beskeden længde. Kardinalsymptomet ved Wernicke-afasi er dog den svækkede auditive sprogforståelse, hvilket træder tydeligt frem i situationer, hvor patienten enten skal efterkomme opfordringer (fx: Læg papirkniven ved siden af bly-