18
D e l 1 · Sy m pto m e r o g syn d r o m e r
Tale
Forståelse Gentagelse Afasisyndrom
Lokalisation
God
Anomisk afasi
Siger kun lidt om lokalisering
Dårlig
Konduktionsafasi
Gyrus supramarginalis og evt. det arkuate nervebundt nedenunder
God
Transkortikal sensorisk afasi
Nedre del af gyrus angularis
Dårlig
Wernicke-afasi
Wernickes område
God
Transkortikal motorisk afasi
Foran Brocas område
Broca-afasi
I og omkring Brocas område, altid strækkende sig ned i dybden
Isolation af sprogområdet (Blandet trans kortikal afasi)
En C-formet bræmme højt frontalt og parietalt (vandskelsområdet)
Global afasi
Hele arteria cerebri medias forsyningsområde
God
Flydende
Dårlig
God Dårlig
Ikkeflydende
God Dårlig Dårlig
Figur 2.2. Definition af de klassiske afasisyndromer samt deres lokalisation. stilling til en anden. Dels har han svært ved at adskille sproglyde, der artikulatorisk ligger tæt på hinanden (som for eksempel b og p), og kommer måske derfor til at sige »bar« i stedet for par (en såkaldt litteral eller fonologisk parafasi), dels vil han være tilbøjelig til at perseverere i sproglydene (november bliver til »nonember«, den lille hund til »lille lund« osv.), og endelig forekommer der ofte ombytning af stavelserne. Det andet dysfunktionelle aspekt er paragrammatismen, hvor sætningernes syntaktiske elementer er bevarede, men anvendes forkert. Der forekommer fejlagtig bøjning af verberne, forkert ordstilling og bortfald eller forkert anvendelse af præpositioner, konjunktioner, artikler og pronomina. I de sværeste tilfælde ses agrammatisme (også kaldet telegramstil), hvor sproget er reduceret til substantiver og i mindre grad verber. Da disse ordklasser imid-
lertid bærer hovedvægten af sprogets informationsindhold, vil man med lidt tålmodighed oftest være i stand til at forstå, hvad en patient med Broca-afasi ønsker at meddele. Broca-afatikeren har svært ved at gentage sætninger (selv om han har forstået, hvad han skal gentage), og skriftsproget er sjældent bedre end talesproget. Ved rene former for Brocaafasi er både den auditive sprogforståelse og læseforståelsen forholdsvis velbevaret. I kraft af den relativt intakte fonemperception vil Broca-afatikeren være i stand til at registrere sine mange fonologiske fejl. Sygdomserkendelsen er intakt, han forsøger konstant at korrigere sig selv og er oftest pinagtigt bevidst om tilstanden. En begrænset læsion i det (anatomiske) Broca-område (Brodmanns område 44 og 45) er ikke tilstrækkelig til at medføre de svære sproglige forstyrrelser, som forekommer ved