Kapitel 7: Tyve år med værdipolitik
nomiske krise fra 2008 og fremefter. Som vi straks skal se, står VK-vælgerne og de socialdemokratiske vælgere da også i 2011 stadig langt fra hinanden på fordelingspolitiske spørgsmål. Figur 7.1. Korrelation (eta) mellem partivalg og holdninger til henholdsvis fordelingspolitik og værdipolitik, 1990-2011
Perioden fra 2001 til 2011 var som bekendt domineret af det borgerlige flertal bestående af V, K og DF. Den parlamentariske situation var således meget anderledes end i 1990erne. Man kunne med rette forvente, at partiernes vælgere var blevet godt rystet rundt på de to dimensioner, men det er ikke tilfældet. Den gennemsnitlige vælger inden for hvert af partierne placerede sig i 2011 i store træk som i 1990 for de partier, der var repræsenteret i Folketinget begge år. Figur 7.2 viser placeringen i 2011. Den vandrette akse viser positionerne på det fordelingspolitiske indeks, hvor vi har kaldt fløjene »gamle venstre« og »gamle højre«. Den lodrette akse viser positionerne på det værdipolitiske indeks, hvor fløjene er kaldt »ny venstre« og »ny højre«. Partiets placering er som nævnt defineret som den gennemsnitlige vælgers placering. Der tegner sig to blokke, den røde blok forneden til venstre og den blå blok foroven til højre, hver med fire partier. Men partierne står alligevel temmelig spredt over hele dette kvadrat, der udgør et såkaldt policy space. Der ses for eksempel en modsætning mellem de radikale vælgere og DFs vælgere på den nye akse, samtidig med at de har næsten samme position på den gamle akse. Omvendt 119