Fagdidaktik i samfundsfag
den formale dannelse mister indholdet af fokus, og at den materiale dannelse mister anvendelsen af fokus. I det omfang samfundsfag lader sig inspirere af Klafkis begreb om kategorial dannelse, vil det medføre en dobbelt fokusering, dels på indhold, begreber og metoder, der kan åbne den samfundsmæssige virkelighed for eleverne, og dels på hvad det er, eleven skal gøre for at åbne sig for stoffet.
Sammenkobling af samfundsfag ved hjælp af kompetencebegrebet Siden starten af 2000’erne har kompetencebegreber domineret den måde, hvorpå der tales om uddannelse. Dette er ikke nødvendigvis i modsætning til en fagopfattelse, der er inspireret af Klafkis begreb om kategorial dannelse. Begge handler om viden, færdigheder og værdier, som mennesker må besidde for at klare sig i samfundet. Hvor dannelse handler om selvstændiggørelse af den enkelte, handler kompetence mere om, hvad den enkelte og faget kan bruges til i samfundet. Hvor dannelse konnoterer frigørelse og hævdelse af værdier, konnoterer kompetence nyttiggørelse og målrationalitet (se også Dorf 2009). Der er en forskel på anvendelsen af kompetencebegrebet i folkeskolen og i gymnasiet. Begge steder handler det om at anvende viden og færdigheder, men i gymnasiet er der med 2005-reformen endvidere et stærkt fokus på udvikling af metakompetencer eller 2. ordens kompetencer i form af elevernes refleksivitet i forhold til egne læreprocesser og studiekompetencer. I revisionen af læseplanerne for folkeskolens fag i 2014 har det fra Undervisningsministeriets side været et krav, at der skulle tages udgangspunkt i den forståelse af kompetencer, der er beskrevet i ”den danske kvalifikationsramme for livslang læring” (Undervisningministeriet 2009), der igen refererer til den europæiske kvalifikationsramme (EQF), som er vedtaget i EU. I denne forståelse af kompetencebegrebet ses kompetencer i sammenhæng med viden og færdigheder: ”Kompetencer er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber” (Undervisningministeriet 2009). 52