Scantruck Smart Construction

Page 1

SMART CONSTRUCTION Kom fremtiden i møde www.scantruck.dk 1


FREMTIDENS BYGGEBRANCHE BEGYNDER HER Nøglen til fremdrift og indtjening for aktører i byggebranchen ligger ikke i at arbejde hårdere men derimod smartere. Ved at indsamle data fra alle led i byggeprocessen er det mulig for virksomheder at fokusere på alle detaljer på hvert enkelt projekt og hurtigt og nemt skabe sig overblik over de værdifulde informationer, hvilket vil løfte virksomhedens indtjening.

Til det formål har Komatsu udviklet Smart Construction. Smart Construction er en web-platform, der understøtter og forbedrer driften hos den virksomhed, som anvender den. De fleste i byggebranchen anvender allerede data fra sine entreprenørmaskiner til maskinstyring eller til at holde styr på blandt andet serviceintervaller, men Smart Construction rummer mange flere muligheder. Platformen hjælper virksomheder med at arbejde mere effektivt, og konceptet henvender sig til alle virksomheder - store som små - der ønsker at tjene sine penge ved at arbejde smartere fremfor hårdere.

2

Smart Construction lader brugeren indsamle terræn- og maskindata med høj præcision, uanset hvor man befinder sig på byggepladsen og giver enestående indsigt og visualisering i realtid af fremskridtene på projektet. Informationer om byggepladsen og performance benchmark-data er også tilgængelige fra kontoret og kan deles med alle, der skal bruge dem. Ved at have præcise informationer til rådighed døgnet rundt er det muligt at få et fyldestgørende overblik over sine projekter og planlægge optimalt. Det er samtidig med til at reducere virksomhedens udgifter, og det kan i den sidste ende aflæses på virksomhedens bundlinje. Smart Construction er tilgængeligt i Danmark gennem Scantruck A/S, som er en aktiv rådgiver og samarbejdspartner for alle danske brugere af softwareløsningen. Scantruck er et videncenter for Smart Construction med sin egen supportafdeling, som indsamler og analyserer data i samarbejde med kunderne. Selv om softwareløsningen er udviklet af Komatsu, er den ikke forbeholdt maskiner fra det japanske maskinmærke. Smart Construction kan anvendes på alle maskinmærker, og Scantrucks rådgivere står klar til dialog, dataanalyse og maskinoptimering for alle entreprenører. Scantruck er Danmarks unikke omdrejningspunkt for Smart Construction, og det eneste sted byggebranchens aktører behøver at henvende sig for at få hjælp til at optimere anlægsprojekterne.


3


SMART CONSTRUCTION LEVERER LØBENDE OPDATERINGER TIL M.J. ERIKSSON Droneoverflyvninger sikrer nemt og hurtigt friske data og dokumentation til den danske storentreprenør. M.J. Eriksson A/S er landskendt i den danske entreprenørbranche for sine store anlægsopgaver inden for infrastruktur, forsyning, klimatilpasning m.m. De er en af de førende virksomheder på sit område og beskæftiger over 600 medarbejdere og råder over en maskinpark med flere end 400 entreprenørmaskiner. - Vi er aktive på mange fronter, men jordarbejde er vores primære arbejdsområde. I den forbindelse var det oplagt for os at involvere os i Smart Construction, da konceptet dækker mange af vores behov med mængdeopgørelse ved jordarbejde, forklarer Thomas Holm, ansvarlig for maskinstyring hos M.J. Eriksson A/S. I samarbejde med Scantruck har entreprenørvirksomheden anvendt Smart Construction på et byggemodningsprojekt i Odenseforstaden Bellinge. Her har Smart Construction bidraget i stor stil med volumenberegninger på en nem og overskuelig måde. - Vi håndterer hver dag store mængder jord, og vi har hele tiden brug for opdaterede tal for, hvor meget jord vi har flyttet på depot, og hvor meget vi mangler at flytte. På den måde kan en stakkels landmåler blive sat til at måle det samme sted 12 gange, og det er selvfølgelig ikke optimalt, siger Thomas Holm. Med Smart Construction kan landmålerens funktions i denne sammenhæng løses med droneoverflyvninger. 4

- Smart Construction er i mine øjne et super stærkt værktøj til at udføre løbende opdateringer af volumenberegninger. Det er en meget visuel løsning, hvilket var afgørende for at overbevise mig. Det er således muligt at formidle informationerne, indsamlet fra dronerne, videre, så alle kan forstå budskabet uden at være nørd på området, siger Thomas Holm og fortsætter: - Andre programmer på området har forsøgt det samme, men har skuffet mig på videreformidlingen. Med de andre programmer kunne vi også opmåle og lave volumenberegninger, men vi kunne ikke præsentere data for projektlederen, før vi på forhånd havde sorteret i data og taget stilling til, hvad vedkommende skulle præsenteres for. For mig er det et vigtigt kriterie, at vi nemt og hurtigt skal kunne videregive de indsamlede informationer. Med Smart Construction kan vi nu på kort tid indtegne og lave beregningerne. Tydelig dokumentation på flere områder Data fra droneoverflyvningerne er tilgængelige, kort efter dronen igen står på jorden, og straks klar til deling. Den hurtige responstid er altafgørende for at leve op til de effektive processer, som M.J. Eriksson hele tiden holder fokus på. - Med Smart Construction er der ingen ventetid. Data er klar her og nu, og det betyder meget i vores branche. Vores formænd vil som regel gerne have et svar kun to minutter efter,


de har spurgt til projekterne, og har ikke tid til at vente på, at data først kommer retur næste dag fra en server i Indien, siger Thomas Holm og fremhæver en anden afgørende fordel for ham:

Bedre overblik og planlægning Med bedre overblik over et projekts udvikling har M.J. Eriksson som følge heraf bedre muligheder for at korrigere antallet af medarbejdere og maskiner for at overholde deadlines.

- Smart Construction sætter os ligeledes i stand til at kunne dokumentere udviklingen på projektet visuelt ved at gå tilbage til tidligere overflyvninger. Vi kan også dokumentere, hvis vejret har forhindret os i at arbejde optimalt. I det hele taget er der mange parametre, hvor vi kan dokumentere vores handlinger med Smart Construction.

- Hvis vi ikke når i mål til aftalt tid, er der en økonomisk bet for os. Smart Construction giver os et lynhurtigt overblik over, hvor vi befinder os i projektet i forhold til tidsplanen. Vi har også anvendt Smart Construction på beregning af støjvolde på udvidelsen af Fynske Motorvej, og jeg ser mange scenarier for anvendelse af Smart Construction i M.J. Eriksson fremover. Konceptet er afgjort en succes, fastslår Thomas Holm.

Thomas Holm er selv droneansvarlig i M.J. Eriksson og udfører jævnligt opmålinger, men Smart Construction giver virksomheden helt nye muligheder. - Med andre programmer er det ikke muligt at se specifikt, hvor overflyvningerne har fundet sted. I Smart Construction kan vi lægge vores projekttegninger under dronebillederne, som viser overfladerne og højder, og så bliver det meget konkret at se på et projekt, hvad der er fjernet, og hvor meget der mangler, påpeger han. Virksomheden fakturerer bygherrer hver måned for udført arbejde i den mellemliggende periode. Før regnede de sig frem til mængderne og sendte en landmåler i marken, hvilket var tidskrævende og kostbart. - Slutregningen på det færdige projekt vil altid samle trådene, men hvis vi havde regnet lidt forkert, kunne vi reelt have brugt pengene på projektet før tid. Med Smart Construction er det super nemt at definere acontobeløbet til bygherrer, siger Thomas Holm.

Med de mange entreprenørmaskiner involveret i sine projekter er der også et stigende behov for et system, der taler sammen sprog som de forskellige mærker af maskinstyring, og det gør Smart Construction. - Vi har maskinstyring på stort set alle vores maskiner. Den del af Smart Construction har vi dog endnu ikke rigtig taget hul på, men jeg glæder mig til at gøre det. Vi har samtidig mange indlejede maskinførere med egne maskiner på hvert projekt, og de anvender forskellige typer maskinstyring, men det er ikke et problem for Smart Construction, siger Thomas Holm.

Med Smart Construction kan vi nu på kort tid indtegne og lave beregningerne, foræller Thomas Holm, M.J. Eriksson.

5


SÅDAN FUNGERER SMART CONSTRUCTION I bygge- og anlægsbranchen, hvor der er stor konkurrence om alle projekter, ligger vejen til fortsat succes i detaljerne. Den enkelte projektleder eller beslutningstager skal forholde sig til et væld af informationer, og jo bedre informationer og kendskab til de præcise omstændigheder vedkommende har til rådighed, desto bedre overblik har den ansvarlige medarbejder.

Smart Construction fra Komatsu leverer løbende de nødvendige data og informationer til nøglemedarbejderne, så de kan overvåge byggeprocessen tæt. Ikke mindst landmålere og projektledere vil have store fordele af de mange data, som blandt andet kan bruges til at beregne mængder af materialer og planlægge logistikken på hele projektet.

Er det fyldestgørende overblik til stede, er der optimal kontrol på hele forløbet i et projekt, og dermed også større sikkerhed for at projektet afleveres til aftalt tid og indenfor budget. Omvendt vil mangelfulde informationer og dårlig kommunikation give forvirring og øge risikoen for fejlberegninger, og i et marked, hvor det er en udfordring at tjene penge, kan det have alvorlige konsekvenser.

Vigtigheden af, at ethvert projekt følger den rette kurs fra dag ét, er essentiel for projektets indtjening, og Smart Construction er den totalløsning bygget på data, droneflyvning, infrastruktur, terrænmodeller, vidensdeling, apps m.m., som sikrer at projekterne kommer godt fra start og bliver udført korrekt til den planlagte tid. Konkrete fremskridt og udfordringer kan alle dokumenteres, og konsekvenserne af den nye situation kan afklares, så projektlederen kan reagere korrekt.

For at give projektlederen de bedst mulige forudsætninger for at skabe indtjening er vedkommende nødt til at have de rigtige værktøjer, og det er her, Smart Construction i samarbejde med Scantruck gør den afgørende forskel.

Scantruck er din sparringspartner på sidelinjen. Vores rådgivere giver grundig kundesupport og hjælper dig og dit team gennem den komplekse digitale transformation af jeres virksomheds processer. Vi leverer ekspertsupport, der giver merværdi.

SMART CONSTRUCTION BESTÅR AF FØLGENDE ELEMENTER: Smart Construction applikationer - En entreprenørmaskine er i dag en intelligent, elektronisk enhed, og den moderne teknologi giver mulighed for at indsamle data fra disse maskiner, når de løser opgaver på en hvilken som helst byggeplads. Dermed kan byggepladsens fremskridt måles, visualiseres og deles internt og eksternt. Kortlægning af terrænet - Specialudviklede droner er et væsentligt værktøj til digital opmåling af terrænet. Scantruck har mulighed for at give det overblik via præcise droneopmålinger inden opstart, under og efter projektet er udført. GPS-hardware - Scantruck er forhandler af landmålingsudstyr fra Topcon, som kan løse alle former for opmålingog afsætningsopgaver på ethvert tænkeligt projekt. Intelligent maskinstyring - IMC eller også kendt som Intelligent Machine Control er Komatsu’s eget fabriksmonteret maskinstyring, der er baseret på GNSS teknologi fra Topcon og integreret med Komatsus egen teknologi. Data fra maskinernes funktioner sikrer optimeret graveog dozerarbejde. Et tracking-system sporer alle entreprenørmaskiner og analyserer maskinaktiviteterne på det specifikke projekt.

6

GPS Infrastruktur på arbejdspladsen - Scantrucks erfaring med opsætning af GPS infrastruktur giver projektet den rette opstart. En “siteplan” giver overblik over udfordringer og hvilke løsninger der tilgængelige til det pågældende projekt. 3D dataservices - Gode data er nøglen til et veludført projekt og en økonomisk succes. Uanset hvilken type projekt, du skal udføre, kan Scantruck med Smart Construction sikre de rette data til og fra de involverede maskiner. Kurser, rådgivning og support - Scantruck er en af Komatsus samarbejdspartnere i Europa til at lancere Smart Construction, og vi er med dig hele vejen. Uanset hvilke dele du arbejder med i Smart Construction, står Scantrucks specialister og supportafdeling klar til at hjælpe og vejlede dig.


Sammen og hver for sig bidrager alle elementerne til Smart Construction og leverer digitale løsninger, der kan integreres i din nuværende arbejdsproces. Formidlingen er cloudbaseret, så alle informationer er tilgængelige for de relevante medarbejdere, uanset hvor de befinder sig.

7


PENGENE TJENES VED AT ARBEJDE SMARTERE Komplekse projekter er ingen udfordring, når man hele tiden har de rette data, lyder erfaringen hos anlægsafdelingen i Tscherning For mange er det i kategorien nedrivning, at man finder entreprenørvirksomheden Tscherning. Med 120 ansatte i det segment og en plads som en af Danmarks absolut største aktører på det område er det heller ikke en forkert placering. Men virksomheden har samtidig 80 ansatte i sin anlægsafdeling og mere end 25 års erfaring på området. Anlægsafdelingen udfører en bred vifte af opgaver, herunder jordarbejde og bygningsudgravninger. At holde sin viden på forkant med udviklingen er en erklæret målsætning, og derfor har Tscherning rakt hånden frem mod Smart Construction. -Vi har siden sensommeren 2019 haft en konstruktiv dialog med Scantruck om Smart Construction og har anvendt teknologien i flere sammenhænge. Jeg er overbevist om, at Smart Construction er vejen frem for Tscherning, siger Henrik Larsen, projektleder i anlægsafdelingen i Tscherning. Her anvender de data fra gps-stationer i arbejdet, og de har desuden cirka 10 gravemaskiner i 14-40 tons klassen med maskinstyring. - Vi har gennem de sidste fire år haft et landmålerfirma til at levere data til gravemaskinerne, men vi kunne ikke beregne mængder, forklarer Henrik Larsen.

8

100 procent overblik Det har ændret sig med Smart Construction, som Tscherning aktuelt arbejder ud fra på et projekt i Køge. - Vi anvender blandt andet Smart Construction ved etableringen af fem regnvandsbassiner ved Køge Nord Station, hvor vi skal arbejde i flere lag. Ved løbende at måle udviklingen i terrænet kan vi konstatere, hvor langt vi er i forhold til tidsplanen og begrænse spild af materialer, siger Henrik Larsen. Inden projektets igangsættelse foretog Scantrucks specialist en droneoverflyvning over området, og det er data derfra, Tscherning benytter som grundstenen i projektet. - Projektet i Køge er meget komplekst med buer og forskellige højdekurver. Det er ganske enkelt ikke til at overskue uden modeller fra overflyvninger. På papiret er det et mareridt, men ved at anvende droneoverflyvningerne vil data derfra hele tiden fortælle os, hvad vi mangler og hvor. Der skal i alt flyttes 80.00090.000 kubikmeter jord, og det skal ske i det rette tempo, fortæller Henrik Larsen. - Det gælder samtidig om ikke at flytte mere end nødvendigt. Det er der, pengene ligger, og det kræver at man hele tiden har


100 procent overblik. Man skal huske på, at alle tilbud typisk er beregnet ud fra, at der hele tiden er godt vejr, at maskinerne ikke går i stykker, at alle materialer er tilgængelige med kort varsel, og at medarbejderne i øvrigt aldrig er syge. Alt, der afviger fra den beskrivelse, skaber en forsinkelse som koster penge, og derfor er det ekstra vigtig hele tiden at have det fulde overblik over situationen, supplerer Hans Henrik Larsen, anlægsformand i Tscherning.

- Vores oplevelser med Smart Construction er helt sikkert meget positive. Scantruck leverer en virkelig god service, og vi glæder os til at tage skridtet videre med Smart Construction. Der er ingen tvivl om, at systemet kan gøre virkelig meget for os, siger anlægsformand Hans Henrik Larsen (tv.) og projektleder Henrik Larsen (th.) samstemmende.

Klar til at lære mere De og deres kolleger i afdelingen har haft stor nytte af at modtage rådgivning og undervisning i Smart Construction fra Scantruck, og der er mere i vente. - Der er ingen tvivl om, at vi meget gerne vil arbejde mere med Smart Construction fremover. Der er ingen tvivl om, at Scantrucks specialister igen skal besøge os og lære os endnu mere om Smart Construction. Der er så mange muligheder i Smart Construction, at det skal ses i praksis, før man for alvor forstår det korrekt, mener Henrik Larsen. Det ligger også en økonomisk afvejning bag den nuværende investering og de fremtidige i Smart Construction.

- Det skal selvfølgelig kunne betale sig samlet set at investere i Smart Construction. Når projektet i Køge er afsluttet, kan det ses på bundlinjen, at vi har anvendt Smart Construction. Vi ser et kæmpe potentiale i Smart Construction, og vi tror på, at vi i Tschernings anlægsafdeling kan tjene flere penge med Smart Construction, fordi det gør mange processer så meget nemmere. Vi lærer mere og mere om konceptet hen ad vejen og får god rådgivning og vejledning af Scantruck, hvilket vi er rigtig glade for. Vi er produktionsfolk med stor erfaring, men Scantruck har med deres tekniske specialviden lært os en masse nyt. Blandt andet, at de kan levere, hvad vi slet ikke vidste, vi kunne få, siger Hans Henrik Larsen.

9


3D DATA ER IKKE BARE DATA

At lave korrekte maskinstyringsdata kræver kendskab til udførselsmetoder og de enkelte maskinstyringssystemer.

En maskinfører er kun lige så effektiv med maskinstyring, som kvaliteten af de data maskinstyringen er fodret med. Derfor stiller Scantruck sine specialister til rådighed, når der skal skabes fyldestgørende data. Typisk stiller bygherre data til rådighed, men de kan variere i kvalitet. Scantrucks specialister har den nødvendige erfaring og tekniske indsigt i Smart Construction, og de sikrer alle nødvendige data og triangulerer dem, så de kan aflæses i maskinerne. - Hos Scantruck sikrer vi, at data virker. Er data utilstrækkelig, kan vi selv hjælpe kunderne med indsamlingen, herunder opmålinger med droner, hvis informationer indgår i det samlede datasæt, siger Per Michael Hansen, datakonsulent for maskinstyring hos Scantruck A/S. Han har mange års erfaring som landmåler og hos Scantruck håndterer han netop data til maskinstyring og rådgiver og yder support til maskinkunderne. - Gode data skaber en komplet tegning af et projekt. En tegning, som er så rig på data, at man kan forestille sig hele projektets

10

forløb uden ”huller” i informationerne. Som specialister har vi stor erfaring med at arbejde med data. Der er ikke den entreprenøropgave, vi ikke har været involveret i, så vi kan hurtigt se, hvis noget ikke ser rigtigt ud, siger Per Michael Hansen. Hvis data ikke er fyldestgørende, risikerer man som entreprenør, at det udførte arbejde er forkert, og det koster mange penge. - Vi gransker kundernes data for at optimere dem, og på den måde hjælper vi kunderne med at tjene de ekstra penge på projekterne. Gode data gør det nemmere for maskinføreren at udføre projektet rigtigt første gang - uden at bruge for mange materialer, for meget tid og unødvendigt brændstof. Gode data giver besparelser i hele projektets forløb, og vi optimerer alle informationer for kunderne uanset hvilken type maskinstyring, de arbejder med, siger Per Michael Hansen.


SMART CONSTRUCTION APPS SMART CONSTRUCTION Dashboard

SMART CONSTRUCTION Insight

Grafisk visualisering og analyse af design-, drone- og maskindata for forbedret produktivitet og beslutningstagning. • 3D-visualisering af byggepladsen – let at bruge og forstå. • Øjeblikkelig opdatering af fremskridt – præcis når der er brug for det. • 360° oversigt over alle processer – tidligere, aktuelle og kommende. • Cloud-løsning, tilgængelig fra alle enheder med en web browser.

Oversigt over fremskridt, produktivitet og rentabilitet på tværs af flere byggepladser. • Et kontroltårn for de samlede aktiviteter. • Identifikation af flaskehalse inden de påvirker effektiviteten – eller overskud. • Alle aktuelle byggepladser set i fugleperspektiv.

SMART CONSTRUCTION Fleet Indhentning af de data, der er nødvendige for optimering af maskinparkerne og overvågning af produktionen via en mobilapp. • Automatisk dataindsamling ved hjælp af en mobilapp eller maskinmonteret tracker. • Effektivt rapporteringsredskab, der leverer centrale præstationsindikatorer for byggepladsen. • Samarbejde med operatører: Identifikation af fare områder, forsendelse af nye instruktioner osv.

SMART CONSTRUCTION Field Brug en mobilapp til dokumentation af aktiviteter på byggepladsen og oversigt over økonomien i projekter i realtid. • Overvågning af arbejdskraft, maskiner og materialeleveringer. • Overflødiggør indsamling af oplysninger på papir. • Automatiske daglige rapporter. • Forbedrer forbindelsen mellem byggeplads og kontor.

SMART CONSTRUCTION Simulation KI-drevne beregninger og simulationer, som hjælper med at finde den sikreste vej til succes. • En proaktiv tilgang til reaktiv beslutningstagning. • Visualisering af mulige fremtidsscenarier og forebyggelse af alle former for overraskelser. • Maskinpark, jordbundsforhold, vejrforhold: Simulationen tager hensyn til alle parametre, for således at kunne levere præcise scenarier.

SMART CONSTRUCTION Remote Send nye designdata til maskiner i marken, eller understøt operatørerne fjernbetjent uden at være til stede på byggepladsen. • Et nyt design kan implementeres på stedet få minutter efter frigivelse. • Fjernbetjent hjælp til nye eller erfarne operatører med den nødvendige oplæring og støtte. • Understøtter en blandet maskinpark med forskellige maskinmærker. • Sparer årligt utallige timers og kilometers rejse.

11


- NU KAN VI BYDE IND PÅ STØRRE OPGAVER For Entreprenør Søren K ApS har de første erfaringer med Smart Construction været en øjenåbner. Nu er afstanden til de større entreprenørfirmaer mindsket og konkurrencen mere lige.

Entreprenørbranchen er fyldt med traditioner og vaner, og ny teknologi kan være lang tid om at få fodfæste. Det billede kan Søren Kristensen, direktør i Entreprenør Søren K ApS, godt genkende. - Entreprenørbranchen er en konservativ branche, og vi skal først til at lære at tænke anderledes, når der kommer nye metoder, siger han. Som et af de første entreprenørfirmaer i Danmark er han og hans cirka 30 medarbejdere begyndt at anvende Smart Construction i deres projekter. Først ved et boligprojekt i Aarhusforstaden Søften og derefter ved etableringen af en cricketbane i Ikast. - Smart Construction er noget helt nyt for os, og det har gjort et stort indtryk. På projektet i Ikast er vi allerede kommet langt, før vi overhovedet er gået i gang takket være Smart Construction. Det har sparet os tid og penge, og især økonomi er altid det argument, vi havner ved, når vi skal vurdere et nyt tiltag, siger han. På firmaets egen hjemmeside understreges overblik som en vigtig forudsætning ved udførelse af store projekter, og det overblik er Smart Construction med til at give, forklarer Michael Holm Mortensgaard, formand i Entreprenør Søren K ApS.

12


Indehaver Søren Kristensen (tv.) og formand Michael Holm Mortensgaard (th.).

- Vi fik koblet Smart Construction på lidt sent på projektet i Søften, som består af udstykning af 38 boliger, med alt jord-, anlægsog støbearbejde. I den forbindelse tog vi fat i Jan, der er ansvarlig for Smart Construction hos Scantruck. Han hjalp os med at lave alle tegninger til maskinstyring, da bygherre ikke havde nogen tegninger, der var i 3D og forberedt til maskinerne. Inden Jan gik i gang med at lave data, var han ude og lave en overflyvning med Scantrucks drone, der måler alle de eksterne koter ind. Cirka 10 -15 min tog selve flyvningen på de cirka to hektar. Det giver os et meget godt overblik over, hvor meget jord vi skal køre væk eller lægge i depot til haver og terræn regulering, siger Michael Holm Mortensgaard. Data blev overført til maskinstyringen på gravemaskine og dozer og forkortede arbejdsgangene. - Smart Construction snakker sammen med alle de typer maskinstyring, vi anvender, og det hele fungerer bare rigtig godt, siger Michael Holm Mortensgaard. Præcise udregninger - færre omkostninger Der er endnu ikke flyttet en skovlfuld jord på cricketprojektet i Ikast, men Smart Construction har allerede sat sit aftryk på forløbet. - De indledende droneflyvninger over området har klarlagt, hvor meget jord vi skal have ind, hvor det skal ligge, og hvor lang tid en maskine skal bruge på at løse opgaven. Smart Construction er en hurtig og effektiv metode til at opmåle arealet, og derved kan vi placere den rigtige mængde jord de rigtige steder, så vi kan lave det færdigt i første skub med dozeren, siger Michael Holm Mortensgaard. Det generelle skrækscenariet er, at der skal tilføres mere jord end først budgetteret. - Hvis man eksempelvis har en sag på fire hektar, som er tilsvarende den i Ikast, og der mangler fem centimeter jord på hele

stykket, giver det 2.000 kubikmeter jord, der skal køres til. En lastbil kører med cirka 22-25 kubikmeter, og det giver så cirka 90 biler. Det er jo også en slags penge, som man så enten kunne have sparet eller skal ofre på noget, man ikke lige havde regnet med, siger formanden. Klar til yderligere investeringer i Smart Construction Beslutningen om at investere i Smart Construction blev truffet af Søren Kristensen, og softwareløsningen er kommet for at blive i den mellemstore virksomhed. - Med Smart Construction har Scantruck åbnet en dør, som gør det nemmere for os som en mindre entreprenør at byde på større opgaver, hvor vi normalt ikke kan være med. Alternativet er at betale en landmåler for opmålingen, og da kan vi hurtigt bruge så mange penge, at det slet ikke kan betale sig at byde på opgaven. Smart Construction har mindsket størrelsesforskellene, så vi kan komme i betragtning til flere store projekter, og vi har helt sikkert tænkt os at investere yderligere i Smart Construction i fremtiden, siger direktør Søren Kristensen og opsummerer branchens udfordringer: - Det har været svært i flere år at tjene penge i entreprenørbranchen. Man skal være smartere og hurtigere for at tjene sine penge på opgaverne. Her ser jeg Smart Construction som en stor hjælp, selv om det selvfølgelig ikke er gratis at investere i, men på den lange bane vil investeringen have udmøntet sig i noget fornuftigt. Det er bare at komme i gang, længere er den ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at når vi har lært alle mulighederne og fået noget rutine i Smart Construction, vil det være fornuftigt at anvende på flere områder, end vi gør i dag. 13


PRÆCISION I PROJEKTET FRA START TIL SLUT Maskinstyring er i dag en vigtig del af et effektivt projekt. En bedre præcision giver en højere effektivitet og dermed en bedre profit. Topcons portefølje af maskinstyringsprodukter er helt fremme, når det gælder om at bruge den seneste teknologi og kombinere den med brugervenligt software til effektiv maskinstyring. Topcon kan anvendes på alle maskinmærker, og er ikke kun forbeholdt Komatsu maskiner. Scantruck har forhandlet og

serviceret Topconudstyr i Danmark, på Grønland og på Færøerne siden 2017. Vi sammensætter vi løsningerne fleksibelt, så de passer til de danske byggepladser. Vi er altid klar til at rådgive om den mest optimale løsning, uanset om du er hovedentreprenør, har indlejet en maskine på en større plads eller bare er en virksomhed, der vil være mere effektiv i hverdagen.

KOMATSU IMC – INTELLIGENT MASKINSTYRING

14


SUPPORT – KOM GODT I GANG Vi har vores helt eget Smart Construction supportteam, som kan hjælpe dig godt i gang og vil være behjælpelige både før, under og efter etableringen af dine anlægsprojekter. Smart Construction er tilgængeligt i Danmark gennem Scantruck A/S, og vi er en aktiv rådgiver og samarbejdspartner for alle danske brugere af softwareløsningen. Vi er et videncenter for Smart Construction med vores egen supportafdeling, som indsamler og analyserer data i samarbejde med kunderne.

Selv om softwareløsningen er udviklet af Komatsu, er den ikke forbeholdt maskiner fra det japanske maskinmærke. Smart Construction kan anvendes på alle maskinmærker, og vores rådgivere står klar til dialog, dataanalyse og maskinoptimering for alle entreprenører. Scantruck er Danmarks unikke omdrejningspunkt for Smart Construction, og det eneste sted du behøver at henvende dig for at få hjælp til at optimere dine anlægsprojekter.

Intelligent maskinstyring - IMC eller også kendt som Intelligent Machine Control er Komatsu eget fabriksmonteret maskinstyring, der er baseret på GNSS teknologi fra Topcon og integreret med Komatsus egen teknologi. Data fra maskinernes funktioner sikrer optimeret grave- og dozerarbejde. Et tracking-system sporer alle entreprenørmaskiner og analyserer maskinaktiviteterne på det specifikke projekt. Det integrerede værktøj øger effektiviteten, forbedrer kvaliteten af arbejdet, sparer brændstof, mindsker tidsforbruget og giver en sikker drift af hele maskinen.

15


Scantruck A/S er Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel og teleskoplæssere. Vi vil ikke bare være de største, men de bedste. Vores position på markedet forpligter. Hver dag arbejder vi stenhårdt på at levere effektive kvalitetsmaskiner og professionel service til entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Du kender sikkert til Manitou, Komatsu, Weycor, Mustang, McCloskey, PB Platforms og GMG. Det er de verdenskendte mærker, som Scantruck importerer, forhandler og servicerer. Derudover tilbyder vi også Danmarks største udvalg af brugte teleskoplæssere, entreprenørmaskiner og andet beslægtet materiel til branchen.

Scantruck A/S har hovedsæde i Skive, salgs- og servicecenter i Ringsted og afdeling i Rosersberg, Sverige. Vi tilbyder attraktive serviceaftaler med udrykning døgnet rundt. Vi har optimale værkstedsfaciliteter, hvor højtuddannede fagfolk bruger den nyeste viden og de bedste specialværktøjer til at reparere og vedligeholde alle slags entreprenørmaskiner og teleskoplæssere. På adressen Katkjærvej 5 i Skive har vi Danmarks største center for brugte maskiner til entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læg gerne vejen forbi, og oplev en verden af nye maskiner i udstillingen og brugte maskiner i brugtcentret. Vi finder altid en løsning, der passer perfekt til dine behov.

SERVICE 24/7

KONTAKT OS SCANTRUCK A/S - JYLLAND Katkjærvej 5, DK-7800 Skive SCANTRUCK A/S - SJÆLLAND Kærup Parkvej 12, DK-4100 Ringsted

96 147 147

45 servicebiler over hele landet

www.scantruck.dk

16

Du finder os også på


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.