Issuu on Google+

Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Skjalden sang fredssangen og slaget stoppede ... Bemærkninger til dansk fredsmusiks historie

Dette er den første af en række udsendelser om dansk fredsmusik eller fredssange på dansk produceret af redaktør Holger Terp, Det danske Fredsakademi. Tak til medlemmer af Aldrig mere Krig, the Campaign for Nuclear Disarmament, Fredsakademiet, Kvinder for Fred, Musikafdelingen, Det kongelige Bibliotek og Syddansk Sang- og Visecenter for bidrag og kommentarer. Specielt tak til Birgitte Arrenakke, Gudmund Auring, Aase Bak-Nielsen, Erik Clausen, Ronald Cohen, Finn Ekman, Ruben Engelhardt, Henning Fisker Langkjer, Geert Grønnegaard, Ruth Gunnarsen, Michael Hardinger, Arne Herløv Petersen, Jesper Jensen, Rune T. Kidde, Poul Krebs, Bente Kure, Fin Alfred Larsen, Lizette Lassen, Erik Lau Christensen, Henrik Lund, Eddie Van Lüthje, Karin Macko, Jørgen Manniche, Grete Møller, Ulla Neumann, Betty Nielsen, Poul Pedersen, Bo Richardt, Klaus Rifbjerg, Klaus Riis, Tamra Rosanes, Carsten Rütting Schweitz, Bo Schiøler, Erik Stinus, Inge Søborg, Hjørdis Varmer, Per Warming, Hans Aaen, Renè Aagaard og Vibeke Aagaard, hvis kommentarer, bidrag og venlige tilladelser bidrog til forbedringer af dette manuskript. I disse stærkt subjektive udsendelser vil jeg, som den første her til lands, gennemgå den danske fredsmusiks historie og udvikling som den har afspejlet sig kulturelt og politisk, hvortil der er to hovedkilder til denne historie: Bogtrykte noder og sangbøger 1


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede samt grammofonplader. Det nyskabende i denne forbindelse er sammenkædningen af bogtrykte materialer og de forskellige musikalske medier. Skal man tro de akademikere og aktivister der gennem tiden har beskæftiget sig mere eller mindre seriøst med de danske fredsbevægelsers historie og udvikling, har sang og musik overhovedet ikke spillet en rolle i mobiliseringen af aktive medlemmer til bevægelserne og ved disse organisationers møder. Intet kan være mere forkert. Digterne, sangerne og akademikerne er blot indtil videre gået forbi hinanden. En advarsel: En del af den her omtalte æl dre musik er sunget af uddannede sangere i et gammeldags sprog og i et noget langsommere tempo end nutidens sange og musik er fremført i, så nu er I advaret.

Afgrænsninger Men inden musikken for alvor slippes løs er det nødvendigt at foretage nogle afgrænsninger, der samtidig begrunder valgene af musikeksempler til disse udsendelser. For det første: Hvad er dansk og hvad er fredsmusik? Siden middelalderens kongelige enevælde, nationalromantik og krige er Danmark geografisk skrumpet ind til en lilleputstat på alle måder og på alle områder. Dette kulminerer med den dårekistemodne udenrigspolitiske ageren under fredsforhandlingerne i London efter den tabte krig i 1864, hvor en stor bid af Sønderjylland tabes til østrigerne og preusserne begivenheder, der bl.a. musikalsk er beskrevet i komponisten Emil Hornemans (1809-1870) udaterede og i dag stort set glemte ”Romancer, Sange og Viser: Sange fra krigsårene 1848-64” og fortalt i den østrigske forfatter og pacifist Bertha von Suttners (1843-1914) verdensberømte og i Danmark i 1915 filmatiserede roman ”Ned med våbnene”. Fredsmusik er propagandai. Basta: Musik med en mening og holdninger. Nøjagtig på samme måde som nationalsange, militærmusik, kirkemusik og sangbøger reflekterer deres forskellige holdninger. Multukulturelt har Danmark altid været. I Danmark er der ud over dansk talt tysk, fransk, hollandsk, jysk (og andre dialekter), esperanto, latin, kurdisk, grønlandsk, færøsk, islandsk, norsk, svensk, tamilsk og tyr2


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede kisk samt alle de sprog der er fulgt med flygtninge og indvandrere. Er det muligt at finde danske fredssange på disse sprog, kan de også godt inddrages i sangbogen. Hvorfor en sangbog i denne informationstidsalder? Leder man efter musik online kommer der bemærkelsesværdigt meget kommercielt støj i søgeresultaterne er det min personlige erfaring.

Metode Der er søgt efter bogtrykte noder, sange, skillingsviser, og sangbøger samt grammofonplader. Optagelseskriteriet her er om værket omtales som en sang eller med lignende synonymer – gerne med angivelse af en komponist eller melodi. Selve noderne udelades, da de ville få sangbogen til at svulme så meget op, at det ville være meget tidskrævende at hente det fra hjemmesiden. Fortløbende noter er faktanoter og slutnoter er referencer. Nogle af dateringerne af sangene kan være tvivlsomme på grund af ringe eller manglende kildemateriale. Efterhånden som der dukker suplerende oplysninger om sangene frem, vil de blive indarbejdet i sangbogen. Blandt gennemgåede almindelige sangbøger er: Arbejdersangbogenii, 1936, 1970, 1987 Folkets sangbog, 1947, 1989 Salmebogen, 1955 Sangbog udgivet af foreningen for højskoler og landbrugsskoler [Højskolesangbogen], 1902, 1930, 1972.

Dona nobis pacem, 1714 Her tænker jeg eksempelvis på den latinske salme eller kanon ”Dona nobis pacem” – Giv os Fred; hvis melodi menes at stamme fra den italienske renæssance komponist Giovanni Pierluigi da Palestrina (1525-1594) og som danske skolebørn sang efter besættelsen, efter at Donna nobis pacem publiceres i en svenske skolesangbogiii. Sangen, der også anvendes ved jul, kaldes på italiensk en fredskantate 1, og bruges bl.a. af den tyske komponist Johann Sebastian Bach (1685-1750) i Messe i H mol (BWV 232) fra 1714, samt, af en række senere klassiske komponister, herunder Per Nørgård. Kanonen er i Danmark medtaget i almindelige sangbøger efter 1980erne herunder i Fredssangbogen, 1983 og i Sange for fred, 1986 og den er internationalt indspillet på et halvt hundrede grammofonplader efter anden verdenskrig.

1

Og på latin: Querela pacis - titlen på Erasmus fra Rotterdams “Tåbelighedens lovprisning”; middelalderens pacifistiske hovedværk fra 1509.

3


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Er man ikke så stiv ud i latinen kan ”Dona nobis pacem” synges på en række andre sprog som måske ligger mere for tungebåndet: Daj nam mir Dă-ne pace nouă Donaci la Pace Dona'ns la pau Donne nous la Paix Ge oss freden Gebe uns Friede Geef ons vrede Gef okkar fríð Giv os fred Give us Peace Δoς μας την ειρήνη Даj нам мир Дай нам мир eller ‫תן לנו את השלום‬ Udsendelserne søger at vise, at danskerne igennem tiden har haft et bredt udsyn på dette område og at dette derfor reflekteres i disse programmer. Hvad er fred for en størrelse? Vi lader lige spørgsmålet stå på skærmen et øjeblik. Er krigsbeskrivelser i sange nok til at de skal medtages eller skal teksten være erklæret pacifistisk? Skal vi medtage oversatte sange og udenlandske sange produceret i Danmark? Hvor rummelige skal vi være? Ved at have den sproglige afgrænsning dansk, udelukkes selvfølgelig al den gode udenlandske fredsmusik der ikke er oversat.

4


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Hvad er fred? Fred kan være en del af international politik, jura og religion og er ofte én skøn sammenblanding af alle tre elementer fordi de også var årsager til krige. De gamle nordboer anså fred for den tilstand, hvor kornet gror, dyr får unger, børn fødes. Det hed i skålen: år og fred. Og det drak man så det påbudte juleøl på iv. År betyder på oldnordisk frugtbarhed. Retssikkerheden kom ind i fredsbegrebet med kirkefreden, kongefreden og kvindefreden i den tidlige europæiske middelalder. Det blev senere til folkeretten. De tidlige liberale fredsbevægelser ville den sociale proces: folkenes forbrødring, at skabe broderskab og venskab mellem fjender. Det lykkedes også delvist at få gjort denne politik accepteret. I dag er krige mellem visse nabostater såsom Danmark, Sverige og Norge utænkelige. Det var de ikke i middelalderen og i enevælden: kongernes diktatur. I en af middelalderens tidlige ballader ”Svend i Rosengård” beskrives krigens rædslerv.

François de Guise er død i krigen, 1562 De folkelige eventyr og skillingsviser beskrev senere i middelalderen den almindelige modvilje til den forhadte soldatertjeneste og krigspligt. Malebrok døde i krigen og efterlod sig ikke andet end sin enke, uniform og våben hedder det i den meget lange franske spotte- og soldatervise fra det 16. århundrede. Malbrouck s'en va-t-en guerre.

5


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Malbrough s'en va-t-en guerre Mironton, mironton, mirontaine, Malbrough s'en va-t-en guerre Ne sait quand reviendra (bis)... Mironton er en ubestemmelig eller underlig person. Også navnet på en fransk bøfret. Sikke et eftermæle at få, men virkeligheden er lidt anderledes i det her tilfælde: de franske soldater troede, at den kommanderende engelske general John Churchill, hertugen af Marlborough døde under slaget ved Malpaquet i 1709 under den spanske arvefølgekrig. Han døde af pest i sin seng. Børnesangen går med tiden i glemmebogen men dukker så op i forbindelse med den fransk-tyske krig 1870-1871, hvor den bruges pacifistisk. I Frankrig er sangen første gang bogtrykt mellem 1762 og 1778 i Chansons, Vaudevilles et Ariettes Choisis par Duchemin og nu er den kendt over hele Europa. Blandt relaterede sange kan nævnes: Bold General Wolfe. Den danske bogtrykte skillingsvise er ældre end de trykte franske udgaver: Hvem der har bragt visen til Danmark vides ikke. Et forsigtigt gæt kunne være danske lejesoldater i Frankrig. Skillingsvisen er trykt i flere danske udgaver; først som ”Een nye Viise om General Malbrochs Krigsbedrifter og Død” i Schiørring's "Blandinger for Sang og Claveer - Som et Anhang til det første Bind", Kiøbenhavn 1787vi: Malbroch i Leding2 farer, Miro ton ton ton, miro tene; Malbroch i Leding farer, Hans Hu til Orlog3 stod. Han kommer hjem til Paaske,

2 3

Leding: Krigstogter uden for landets egne grænser. Orlog plattysk: strid, krig.

6


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Til St. Hansdag4 forvist. St. Hansdag var forgangen, Malbroch kom ei igien. Hans unge Frue ganger, Paa høie Loft at staae. Hun seer den unge Svend kommer, I Sort saa var klæd. Hvad Nyt, hvad Nyt fra Krigen? Hvor gaaer det min Gemahl?

4

Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være blevet født den 24. juni. Den 24. juni kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag), og eftersom man i nordisk tradi tion afholder højtider aftenen før, fejres sankthansaften den 23. juni.

7


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Din Rosens Kind vil blegne, Naar du mit Budskab hør.

Den første bar hans Sabel, Den anden bar hans Skiold.

Afføre din Skarlagen, Og al din Prydelse.

Den tredie bar hans Harnisk, Den fierde ingen Ting.

Malbroch er død i Krigen, Og lagt i sorte Jord.

Der han til Graven var baaren, Gik vi alle hiem igien.

Han blev til Graven baaren, Af fire Høvedsmænd.

Mænd gik med deres Qvinder, Jeg eene gik igien.

Den oprindelige Malebrok menes at være den daværende franske hærchef og politiker, baron François de Guise (1519-1563), der blev myrdet under den første franske religionskrig efter en massakre han og hans soldater begik i Wassy i Champagne, hvor mere end 70 protestanter forsamlet til gudstjeneste i en lade blev dræbt og omkring 100 såret. François de Guise blev, ifølge den franske Wikipedia, dræbt året efter, for ”No contemporary poet would have sung, "Mallebrok died in the war," seeing that Marlborough died on a sick bed many years after the war had ceased. True the ballad is not synchronous with the event, but sprang from a far older period, and seems to have been sung at an earlier day about the Duke of Guise”, hedder det i historikeren Johannes Steenstrups (1844-1935) engelske afhandling the medieval popular ballad fra 1914.

8


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede I Wilhelm Schefflers (1847-1913): Die französische Volksdichtung und Sage. Ein Beitrag zur Geistes- und Sittengeschichte Frankreichs fra 1884 bd. 2 er den originale sang:

Qui veut ouïr chanson? (bis) C'est du grand duc de Guise. Doub, dans, doub, dans, dou dou Dou, dou dou, Qu' est mort et enterre. Chacun s'allit coucher (bis) Les uns avec leurs femmes, Dout, Et les autres tout seuls etc. Gendigtet: Hvem ønsker at høre vores sang Hvem ønsker at høre vores sang om den store hertug af Guise i tvivl5, i tvivl om hvem der er død og begravet Alle gik i seng Alle gik i seng Nogle med deres kvinder i tvivl, i tvivl Og og andre helt alene. Mange tak til lektor i fransk Karen Marco for hjælp med oversættelsen og stor tak til folkemusikeren Fin Alfred for inspiration til forskningen af dette afsnit. Fin Alfred har indspillet Malebrok er død i krigen i en lettere moderniseret dansk udgave på Den tapre landsoldat i 2003. Der er ifølge Hans Aaen en svensk vise, hvor Malebrok er skiftet ud med kong Valdemar Atterdag, efter massakrerne på Gotland i 1361. I parentes skal det bemærkes at forbindelse med den omfattende debat om en mulig indførelse af kernekraft i Danmark i slutningen af 1970erne skriver forfatteren Jesper Jensen i 1978 visen Mallebrok 1984, der er publiceret i OOAs sangbog Atom-march fra samme år. 5

At være i tvivl på middelalder fransk hedder "estre en dote".

9


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede I den kendte folkevise om slaget ved Lena i 1208 berettes det: ”Vi lode der lyde Basuner og Horn, de sloge hverandre, som Bønder slaa Korn, der gaves et Skraal og Bulder ved, som Himmelen skulde faldet ned, en Røg der op i Himmelen stod af Støv, Hede og Mandeblod.” Hedder det i indledningen Og resultatet: ”der græder saa mangen Enke og halv flere faderløse Børn. De Fruer stander i Højeloft6, de venter deres Herrers Komme; Hestene de kom blodige hjem, og Sadlerne de var tomme. ” Med omkvædet: ”Ud føre de Riddere deres Skjolde; det græder saa mangen.” Med resultatet: ”nu stander Landet i Vaade.”vii Problemstillingen er gammel her til lands. Fra Arilds Tid vore Fædre stred Paa Grænsen af Danmarks Rige, Fra Arilds Tid vore Mødre led Under Indfald og blodige Krige.

Fra Arilds Tid maatte Slægt efter Slægt Staa Vagt med Sværdet ved Lænden, Fra Arilds Tid blev ej Saarene lægt Fra Kampe mod Tysken og Venden.

Klages det i Sten Stensen til Stensbo biografien fra 1904. De grædende enker og deres børnviii går igen i en lang række fredssange verden over, men først skulle de unge piger jo giftes med deres forlovedeix. De kunne vælge mellem civile og soldater, herunder husarer i flotte uniformer. Nogle piger blev gravide i utide med familieskandale til følge til trods for, at forfatteren C. Hostrup allerede i 1849 advarede forældrene mod at have ”Soldaten i kvartér”x. Den skønne, forelskede, men naive Raquette Bombardine – der efter sigende blev født under eller lige efter Københavns bombardement i 1801 var ikke ene om at blive forført af soldater i krig og fred. Omkring 1930 afsløres det at den ellers anstændige, men kokette fru Grete, hvis mand aldrig var hjemme, havde ligget i med kadetten på korvetten, fordi hendes korset var bundet med en sømandsknude.

6

Den øverste (anden) etage (loft) i middelalderlige huse, der især benyttedes til opholdssted for kvinderne, sovekamre osv.

10


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Temaet for en række af middelalderens soldaterviser ikke blot i Danmark men også i resten af Europa er romantisk, sentimentalt: Vanskelighederne med at forlade hjemmet, konen og kæresten samt, hjemve og nostalgi i selve tjenesten: Den amerikanske rhythm and blues musiker Jesse Stone (1901-1999) lader så sent som i 1942 en soldat drømme sig tilbage til gården i Idaho i et af musikforlaget Continenta Musiks mange brevkort med sange, der under besættelsen blev formidlet af Sangkort-Centralen på Nørrebro i København (nodetryk i 1945). Fiskerpigen Hulda glemte sin soldat Hjalmar som var draget i krigen. Soldaten Peter Hansen Skottemarks kæreste var ham utro. Alfred byder i tjenesten Avilda farvel, hvorefter hun begår selvmord. Også krigsinvaliden Jørgen begår selvmord efter at hans pige på Samsø blev bedraget af en skolelærer. ”Åh, Maria, jeg vil hjem til dig”, klager en anden ung mand efter en ualmindelig dårlig planlægning, hvor han indkaldes til tjeneste som rekrut på selveste bryllupsdagen. ”Her i lejren” [The Quarter Master's Stores] er livet ikke nemt, sang de australske og engelske soldater under første verdenskrig xi. Begge begreber hjemve og nostalgi har rødder i middelalderens europæiske soldater- og krigstjeneste7. ”Skønne lyse Tider kommer der omsider! Glæd Jer til den store Dag Naar I kommer hjem”,

7

Græsk: Hjemstavnslængsel, hjemve. Nostalgibegrebet blev udviklet i en lægevidenskabelig afhandling. Afhandlingen, Dissertatio Medica De Nostalgia, oder Heimwehe, blev forsvaret 22. juni 1688 af den schweiziske læge Johannes Hofer (1669-1752), som beskrev, hvad man dengang kaldte den schweiziske syge: mal du Suisse, Swiss illness, eller Schweizerheimweh. En epidemi af denne sygdom var brudt ud blandt unge mere eller mindre tvangshvervede schweiziske lejesoldater i Frankrig og i Italien. Kuren på sygdommen var nedsættelse af tjenestetiden og hjemsendelse.

11


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede håber revyskuespilleren Carl Alstrup (1877-1942), i 1915, i en dansk oversættelse af Till the boys come home [Keep the home fires burning], skrevet af engelske Lena Guilbert Ford (1870-1916). Gramophone 2-282849. Tekst oversat af Alfred Kjerulf. På engelsk blev sangen indspillet så sent som under Vietnamkrigen. Da den danske folkekirke i denne periode reelt fungerer som en statskirke er der ved første øjekast ikke mange fredsommelige danske salmer. En håndfuld populære aftensange eller romancer og julesange om fred er det blevet til efter reformationen, så som præsten og forfatteren B. S. Ingemanns (1789-1862): ”Fred hviler over Land og bye”, ”Dejlig er jorden”, samt: ”Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred!” ”Det var i treårskrigens dage omkring 1850, da der var uro i landet. Alle var tynget af krigen, og til den gamle folkemelodis toner fandt Ingemann udløsning for det, han selv følte, og for det han mente, at folk trængte til at høre: Et ord fra himlen om fred på jord. Således blev salmen ”Dejlig er jorden”” til," skriver Erland Skovbjerg i artiklen ”Juledigteren fra Sorø” på Folkekirkens hjemmeside. Disse salmer er så kendte; og endda medtaget i ”Sangbog for Forsvaret” – 1953udgaven, at teksterne er udeladt herxii. Dog skal det nævnes at Fred hviler over land og by er sunget på grammofonplade så tidligt som i 1915 af kgl. kammersanger Niels Hansen på Odeon A 149 055 og bl.a. Tine Lynderup har sunget den på Til ro : 16 aftensange, 2007; sangen er publiceret i alle fredsbevægelsens sangbøger, bortset fra Fredssangbogen. Nævens bør det også, at Uffe Birkedal digter om Ingemann. Samtidig med Ingemann skrev forfatteren Peter Faber den tvetydige De danske kanoner på Tøjhuset stod, indspillet i 1911 på Gramophone 282562, 282563. Men billedet af de danske salmer, romancer og julesange er lidt mere nuanceret end først antaget. Specielt i årene efter 1864 krigen kom der en lind strøm af disse sange. ”Slaget ophørte over Marken, for Skjalden havde sjunget Fredssangen” hed det i sagaerne. Det må have været en heftig sang som det ville være værd at finde frem igen.

Sangbøger og noder Nu er ”de gamle kongekriges tid forbi” jubler litteraten Alfred Ipsen (1852-1922) i Fredsvennernes sanghæfte fra 1896 og et par år efter 12


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede første verdenskrig erklærer forfatteren Kai Hoffmann sig enig: ”Sværdtid er endt, Det er Plovtid på ny, Frændetid - Vennetid, Grotid og gry”.xiii I tiden efter 1864-krigens militære og politiske nederlag blev den menige danske befolkning i høj grad moderne idealister. Det starter i nogenlunde kronologisk orden med højskolebevægelsen og fortsætter med afholdsbevægelsen, frikirkebevægelsen, andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen, fagbevægelsen, fredsbevægelsen og kvindebevægelsen. Disse bevægelser og deres medlemmer var sammenkædede både på det personlige plan og politisk. Indtil nutiden var medlemmer af Aldrig mere Krig ofte gift med et medlem af Kvindernes internationale lige for fred og frihed. De var som hovedregel undervisere, læger, præster, husmænd eller håndværkere og politisk aktive i afholdsbevægelsen, Det radikale venstre, Socialdemokratiet eller Socialistisk Folkeparti. Der er to væsentlige begivenheder i denne sammenhæng som sætter skub i den danske produktion af fredssange i slutningen af det nittende århundrede: Fremkomsten af en fredsbevægelse og fremkomsten af en arbejderbevægelse. I de sociale og politiske bevægelser digtede og sang medlemmerne mod krig, militarisme og nationalisme og man støttede den internationale solidaritet og fredsbestræbelserne. Frem til 1912 kendes der internationalt kun en lille håndfuld bogtrykte noder med fredssange udgivet i fredsbevægelsesregi samt en snes engelsksprogede salmer med fred som tema. Desuden bør der her nævnes en række fredssange skrevet i forbindelse med og efter den amerikanske borgerkrig. I 1896 udkommer ”Fredsvennernes sanghæfte” i København, en af de tidligste sangbøger med fredssange. Hæftet på 32 små sider i A5 størrelse indeholder 23 danske og norske fredssange skrevet i perioden 1870 og fremefter. Det genoptrykkes i 1904. Allerede i 1892 udsendes Sange ved Fredsfesten paa Himmelbjerget den 19de Juni 1892 som indeholder følgende sange Edv. Egeberg: Til Bjørnstjerne Bjørnson. Bjørnstjerne Bjørnson: Fredssang (Der går et stille tog?). Kr. Johansen: Norge og Danmark. S. K. Sørensen:

13


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Fredssagen. C. Sørensen (Thomaskjær) jyske: Freh gih Føeh, Kri legge øh. - Uffe Birkedal: Fædreneland! Irske James Bisset’s: ”The peace offering : songs, on the signing of preliminaries, and ratification of peace, October 1st and 10th, 1801 ; also, The Irish Union; and several miscellaneous songs, adapted to familiar tunes ...” fra 1801 kan med lidt god vilje regnes som en af de første sangbøger med fredssange, selv om den også indeholder en del drikkeviser. Anledningen til sangbogens fremkomst er fredsslutningen mellem Frankrig og Storbritannien under Napoleonskrigene. Værket er digitaliseret af Google og kan læses online. Parallelt med det 18. og 19. århundredes produktion af sangbøger har vi skillingsvi serne som der er to hovedtyper af: de poetiske og nyhedsviserne. I det efterfølgende er der eksempler på begge dele. I 1908 udsender Dansk Kvindesamfund deres store Sangbog for danske Kvindeforeninger med 79 sange, herunder en del fredssange. Sangbogen Fredssange, 1910. 8 sider. Haves Det kongelige bibliotek. Efter første verdenskrig er udgivelsen af fredssangbøger i Danmark parallel med udgivelserne i de andre europæiske lande og i USA. Hans Jensen publicerer i 1916 Fredssange. 50 Slag mod Krigen for Fred og Voldgift, en Gave til det danske Folk skænket gennem Radiumsfondet. Den i 1926 nystartede fredsgruppe Aldrig mere Krig udsender ti år senere en sangbog. Hæftet på 32 sider og indeholder 19 sange.

14


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed publicerer i 1933 en fysisk set lille sangbog med 48 sange, hvoraf de fleste er fredssange. Senere i 1949 udgiver Ligaen en forøget udgave af sangbogen på 188 sider og med 140 sange og deres noder i en publi kation der indholdsmæssigt minder om en lille højskolesangbog. Her støder vi bl.a. på Josias Billes sang: ”Klokke ring Fred” fra 1915. Den formodentlig første danske sang indspillet på grammofonplade.

15


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Under eller lige efter fascisternes besættelse af Danmark duplikerer nødhjælps- og genopbygningsorganisationen Fredsvennernes Hjælpearbejde et sanghæfte til internt brug der tilsyneladende ikke er nationalbibliografisk registreret. Hæftet som er i Fredsakademiets arkiv indeholder 78 hovedsageligt skandinaviske, engelske og tyske numre. Der er kun enkelte fredssange heri, eksempelvis ”Chanson International du Service Civil” på engelsk, tysk og fransk og Gotfred Benjamin Rodes aftensang ”Aftenrøden skær og fin” med musik af Carl Nielsen; sakset fra ”Sangbogen "Danmark"” fra foråret 1923. Nævnes fra Fredsvennernes sanghæfte bør nok også den norske politiker Anders Vassbotns «Å leva det er å elska» fra den norske avis Firda, 14. juni 1893: Kampagnen mod Atomvåben udgav et udateret hefte med 30 sange, hvoraf der er både danske, engelske sange. Publikationsåret er formodentlig 1962, året, hvor atomkampagnen udgav: Sange : Påskemarchen 1962, i to udgaver på hhv. 28 og 49 s.- haves: Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv samt den udaterede Sange på 15 sider, redigeret af Poul Lund og Leo A. Jensen – haves: Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. I midten af 1960erne udsender militærnægterne i Kompedallejren et hæfte på 16 sider, Kompe-viser med nægtersange og fredssange. Senere i 1981 publicerer Militær- og Nægterforeningen: Antimilitaristisk sang- og aktionshåndbog. 66 s. med sange på dansk, engelsk og tysk. I 1982 udsender undervisningsafdelingen i Sveriges Radio Freds-sångbokenxiv. Den svenske 16


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede sangbog er i dette tilfælde et grænsetilfælde, da den medtager enkelte danske sange skrevet i forbindelse med fredsmarchen København – Paris i 1981. Nogle af sangene, der blev sunget ved denne lejlighed, er ikke publiceret online eller i andre kendte sangbøger og er derfor medtaget her i slutnoterne. Samtidig siger værkets indholdsfortegnelse noget om, hvilke fredssange der er populære i den aktuelle periode. Kvinder for fred udgav kort tid efter deres etablering i 1980 et udateret hæfte med sange kaldet Kvinder for fred xv. Hæftet fik som tiden fik nye sange, men beholdt den samme forside med gruppens første adresse på Suomivej på Amager. Det eksemplar jeg har set af hæftet må at dømme efter indholdet være fra 1996. I 1983 udsender personligheder i forbindelse med Nej til Atomvåben Fredssangbogen på 128 små A5 sider med danske og engelsksprogede fredssange. Kort tid efter publiceringen af Fredssangbogen udsender Kvinder for Fred et otte siders ”Tillæg til Fredssangbogen”. Anker Rasmussens En gople i universet : og andre fredssange : for 2-3stemmigt børnekor med becifring : Fredssange udgivet i anledning af FN-dagen, den 24. oktober 1985. Strickers Musikforlag, 20 s.xvi I sommeren 1985 er der en March for liv fra Fælledparken i København til det amerikanske atomvåbendepot i Meyn i Holsten, tæt ved den dansk-tyske grænse. Atomraketterne der var så kortrækkende, at de end ikke kunne nå til den østtyske grænse. Det var derfor dengang den almindelige opfattelse, at de skulle anvendes i Danmark. Gruppen March for liv udgav en trykt manual til marchen, kaldet en Fodbog, eller Fod Bog hvori der er trykt en del populære danske popsange samt engelsksprogede og tyske fredssange xvii. Fodbog er tilsyneladende ikke nationalbibliografisk registreret. Bogen er i Fredsakademiets arkiv. Et halvt år senere, i FNs fredsår, 1986, publicerer Danmarks Radio: Sange for fred med 41 danske og udenlandske sange, deres noder og becifringerxviii. Endelig bør nævnes digteren Erik Stinus: Jordens sange. Exlibris, 2001. Siden er der ikke udkommet store sangbøger med fredssange i Danmark. Enkelte danske sangbøger og noder kan dog være overset og så skal det ikke glemmes, at en del endda rigtig gode sange aldrig har - som det demonstreres her i nærværende sangbog, været trykt i fredsbevægelsernes sangbøger eller i andre sangbøger.

17


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Enkelte sange og deres historie Vi starter med en instrumental i et dobbeltsproget dansk-tysk nodetryk fundet i musikafdelingen i Det kongelige Bibliotek8 som illustrerer et par af vanskelighederne med at arbejde med dette materiale. Vi elsker alle freden, men opfatter både den og metoderne til fredens bevarelse og sikring forskelligt. På bajonetter kan man støtte sig, men ikke sidde, siger de i Spanien.

Variationer for Klaver og Fiolin eller Fløite paa Krigssangen: Vi Alle dig elske, livsalige Fred, etc., 1801 Af Joh. Fried. Berwaldt / Udgivet af H. O. C. Zinck. Kiøbehavn : S. Sønnichsen, 1801. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Den lille fyr med den store næse Den lille fyr med den store næse, han ku' ej skrive ej heller læse. Men drikke brændevin og spille kort og kysse pigerne, det ku' han godt

Af næsen manglede den det meste, af tænder havde han tabt de fleste. Af fingre ti han havde kun én og kun en stump af det ene ben.

Han var så flot da han drog i krigen men da han atter kom hjem til pigen da udbrød hun: Du milde gud, hvordan er det dog at du ser ud?

Og derfor sir' jeg I piger kære, hold jer fra de militære. Ska' I ha' en mand, så ta' en hel og nøjes ej med en fjerdedel.

Ukendt ophav og oprindelse. Den lille fyr med den store næse er flere steder klassificeret som en børnesang, og der er flere indspilninger af den eksempelvis på Børnenes Sangskat #2 : "En elefant kom marcherende".

Fra Jylland så monne vi marsjere, 1806? Også kaldet: En ny vise om en sørgelig tildragelse med 2de brødre ved et militairregi ment, som begge måtte lide dødsstraff. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. ”Vi marcherer, men ikke i takt”. - Carl Scharnberg, 1962

8

En vise om slaget paa Reden Vi alle Dig elske, livsalige Fred: fædrelandssang fra 1801 af kaptajn W.H.F. Abrahamson (1744-1812).Variationen fürs Clavier und die Geige oder Flöte...Kriegslied: Holdfeeliger Friede, wohlieben wir dich, &c., 1801.

18


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Leve Freden!, 1851? "Marsch componeret og Hans Majestæt Kong Frederik den Syvende allerunderdanigst tilegnet" af komponisten Volkmar Busch (1812-1893). Op. 71. Haves: Det kongelige Bibliotek. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Glade jul, dejlige jul, 1816 ; 1914 Juleaften 1914 startede en spontan uofficiel våbenhvile på hele vestfronten mellem soldater og officerer fra Tyskland, England, Frankrig og Belgien. Blandt de sange og salmer soldaterne på begge sider af fronterne sang, er Glade jul, dejlige jul, på tysk: Stille Nacht, på engelsk: Silent Night. Julesalmen Stille Nacht med melodi af Franz X. Gruber blev oprindeligt skrevet af den østrigske præst Joseph Mohr i 1816, året efter napoleonskrigenes rædsler stoppede og er nu blandt de mest oversatte og indspillede sange. Julevåbenhvilen under første verdenskrig varer til begyndelsen af januar 1915, hvorefter myrderierne fortsatte; begivenheden er musikalsk skildret både i visen ”Francis Tolliver” skrevet af den amerikanske folkemusiker John McCutcheon, 1984, fordansket af historiefortælleren Rune T. Kidde og sunget af Bente Kure på Forandringer i 1993 samt i visen: Jul i ingenmandsland med tekst og musik af Lars Lilholt fra LP'en af samme navn udgivet i 1982. Også anden verdenskrig er beskrevet i en Glade Jul vise af den norske forfatter Arnulf Øverland i "Vi overlever alt!" fra 1945. Der findes mindst tre viser om Hjalmar og Hulda. Find lommetørklæderne frem også selv om der kun bringes to af skillingsviserne her.

Hjalmar og Hulda, 1688 ; 1843 På blomsterklædt bakke sad Hjalmar så tavs, thi afskedens time var nær. Han skulle snart drage til fremmede land og kæmpe mod fjendernes hær. Hans hjerte det banked, mens vestvinden lufted, han sukked, skønt blomsterne yndelig dufted. Han vented på Hulda, hans glæde og lyst, hans elskede pige og eneste trøst. Og solen sig nejed og himlen blev rød, og skyerne stege fra vest, hans kinder blev hvide, og bleg som en død han ville bestige sin hest. Da så han i afstand sin Hulda at komme, han hørte soldaternes trompet og tromme, da tøjred han atter sin modige hest 19


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede og iled til Hulda så glad som til fest. O, Hulda, du elskte, kom hid i min favn, i morgen jeg rejser fra dig. Forglem ej din Hjalmar, forglem ej mit navn, o Hulda vær tro imod mig. Thi stedse, ifald jeg må være i live, du trofast og ung i min tanke skal blive. Ja, lov mig, du Hulda, at være mig tro, da glemmes min sorg og mit hjerte får ro. Min Hjalmar, ret aldrig jeg bryder min ed, og ej skal jeg glemme dit navn. Jeg misted min glæde, jeg misted fred, om du tog en anden i favn. Det aldrig skal spørges, hvor end jeg skal vanke, at jeg skulle skænke en anden min tanke. Før døden os kalder, før skilles vi ej, mit hjerte for evigt kun tilhører dig. Nu vel, da jeg siger et kærligt farvel, farvel da, min yndige brud. Jeg elsker dig, Hulda, i sorg som i held, det ord hører himmelens Gud. Blandt kugler og strid du min tanke skal være, hvis Gud fører atter mig hjemad med ære, og vil os forlene med sejerens krans, da drager jeg hid med musik og med dans. Du elsker mig, Hulda, og jorden mig bær', jeg duggen på rosen er lig, du elsker mig, Hulda, og lykken den er ej nu mere fremmed for mig. Jeg mindes, o Hulda, din nattergal-stemme, der lyder så dejlig i skoven herhjemme, farvel, du min elskte, et kærligt farvel, farvel, søde Hulda, og bed for mit held. Han trykkede Hulda så ømt til sit bryst, og læberne mødtes til kys. Og månen beskinned den blomstrende kyst, og natten var stille og lys. Nu Hjalmar red hjemad med tårer i øjet, hans hest bar ham fremad og sprang så fornøjet, den nattergal sang i den dejlige lund, da Hjalmar drog bort just i midnattens stund. Den næste dags morgen før solen stod op, lød krigersk trompeternes klang, 20


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede som løjtnant red Hjalmar nu foran sin trop og hilste med sablen og sang: Farvel, du min fader, farvel, kære moder, lev vel til vi ses, både søster og broder, farvel, elskte Hulda, farvel nu på stand, farvel, du mit elskede fædreneland! Så red de mod havnen med sang og musik, og stege så trøstig ombord, og bølgerne sagte fra strandbredden gik, og vinden frembruste fra nord. De styrede kursen mod Frankerigs lande, den sjette dags morgen ved kysten de stande, i hurtige marcher de ilede frem til franskmandens lejr, hvor man ventede dem. Og syv år gik hen, inden krigen var endt, det var i skærsommer en dag, da Hjalmar mod hjemmet sig atter har vendt, med glæde svang truppen sit flag. Hans lykke var stor, thi nu skulle han havne i glæde og atter sin Hulda omfavne, dog Hulda hun havde ej trofast holdt stand, hun havde alt valgt sig en anden til mand. En stjerneklar aften gik alle i land. O, hvor var de glade i sind, nu stod de jo atter på fædrenestrand, de krigsmænd med brunede kind. Men Hjalmar red fremad i natten så rolig, at favne sin Hulda i fiskerens bolig. Dog huset var lukket, hans kaldende røst kun hørtes som ekko langs blomstrende kyst. Så bandt han da hesten, til døren han gik og bankede sagtelig på. Og lige derefter at skue han fik en fisker ved vinduet stå. Han spurgte: Hvem banker på døren så silde? En løjtnant det er alt fra Gyldenrandskilde! Hvem søger du da, og hvorfra kommer du? Jeg søger min Hulda, så svar mig da nu! Ja så, det er Hjalmar, nu kender jeg dig, velkommen fra fremmede land. Dog søg ikke Hulda, thi her er hun ej, hun færdes i højere stand. Forældrene døde, og fiskerens hytte blev hende for trang, derfor ville hun flytte. 21


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede I dag med grev Rosenkrans stod hun just brud og er nu hans hustru for verden og Gud. O himmel og afgrund! mit hjerte, o brist! skreg Hjalmar og slog sig for bryst. Mit bedste på jorden det har jeg nu mist', i verden jeg finder ej trøst. O Hulda, o Hulda! hvor kunne du svige! jeg elskede dog så oprigtigt min pige! Dog hævn vil jeg øve, så sandt jeg er her, i aften man skal spørge nyt fra mit sværd. Så red han afsted da i midnattens stund til slottet, hvor brylluppet var, og hesten den skummed, i blod stod dens mund, den vrinsked og skoven gav svar. Snart brused musikken fra salen derinde og tusinde lys ud fra kronerne skinne. Hans hjerte det rased, han standsed sin hest, og tren ind i salen som ubuden gæst. Han standser i døren, han stirrer omkring, forvirret omvanker hans blik, af fingeren drog han den gyldene ring, som en gang af Hulda han fik. Og tårene væde de dødblege kinder, snart blikket den elskede Hulda genfinder, en myrtekrans smykker den dejlige brud, der svigted sin Hjalmar og glemte sin Gud. Han trykkede bruden så hårdt i sin favn: O Hulda, o, hvad har du gjort? Du svigted din Hjalmar, du glemte hans navn, ak, tænk på den ed, som du svor. Du ægted en anden, men ham skal du miste. O Hulda, o Hulda, mit hjerte må briste. Jeg elsker dig trofast i sorg som i lyst, men hvor skal jeg nu finde glæde og trøst? Se her denne ring, som en gang du mig gav, i ti år jeg trofast den bar, vel skal den ej pryde min hånd til min grav, dog aldrig jeg plettet den har. Men hvad vil du sige, når snart du nu skuer min grav, mon der ikke fortærende luer vil pine dit hjerte og røve din ro, når natten med mørke omhyller dit bo? 22


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Da segnede Hulda, afmægtig hun lå, og kransen af hovedet faldt, dog Hjalmar den splitted i stykker så små, men brudgommen blev nu hidkaldt. Og Hjalmar han uddrog sit sværd da i vrede, og brudgommen sit, og forbitret de strede, ung Hjalmar han hugged så sværdet det klang, og brudgommen dræbtes og blodet det sprang. Derefter jog Hjalmar sit sværd i sit bryst, og alle af salen forsvandt, end kaldte på Hulda i døden hans røst, nu lå der da to lig for sandt. Da vågnede Hulda fra afmagtens slummer, hun stirred forvildet, ej tanken det rummer! Da hun så sin brudgom lå død i sit blod tilligemed Hjalmar, som grumt hun forlod. Nu bragte de Hjalmar til fædrene borg, til Gyldenrands skovsmykte kyst, derhjemme der fødtes så blytung en sorg i begge forældrenes bryst. Man lagde hans lig i en stue ved haven, i fred, medens graveren uddybed graven, men næste dags morgen, da alting var tyst, man Hulda fandt død ved hans blodige bryst. Der lå hun og slyngede om ham sin arm, hans hånd holdt hun trygt til sin mund, der hviled de stille med barm imod barm som hin gang i aftenens stund. Så lagdes de begge i graven tilsammen, i døden blev brylluppet holdt uden gammen, der hvile de begge, de elskende to, i livet bor sorgen, i graven er ro. Hver gang, siger sagnet, når midnatten har sit tågede tusmørke lagt på bakken, hvor Hjalmar og Hulda før var, står Hulda i sølverhvid dragt. På pladsen, hvor kærligheds sang de istemte og udtalte eden, som Hulda forglemte, stå Hjalmar og Hulda med udslaget hår og favnes og svinde når midnatten slår. Oprindelig førstelinje: Paa Blomsterbed Kulding red Hjalmar saa tavs fra 1688. Efter et gammelt norsk manuskript, fundet i 23


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Guldbrandsdalen. Senere gendigtet af svenske Wilhelmina Ståhlberg (1803-1872). Publicisten Julius Strandberg skrev i 1879 en ny version på 23 vers: "På blomsterklædt bakke sad Hjalmar så tavs". Flere tryk af Julius Strandberg 1879-1906. Bogtrykt node 1943 ved Henrik Clausen. Hjalmar og Hulda er indspillet bl.a. af Henry Büchmann med Bror Kalles kapel. Tono Z 18260, af Teddy Petersen og hans Orkester. Polyphon X 51162 og af Kjeld Ingrisch på Kjeld Ingrisch synger 10 folke- og skillingsviser fra Folkesangerens Visebog. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Huldas Klagesang ved Hjalmars Lig Min elskede Hjalmar, o se, dog en Gang Paa Hulda, din klagende Mø! Er brustent dit Øje, forstummet din Sang, Ak maatte saa tidlig du dø? I Ungdommens skønneste, fagreste Dage Du maatte fra Jorden til Himmelen drage; O Hjalmar, o Hjalmar, tilgiv, o tilgiv, For min Skyld du brat maatte miste dit Liv Her sidder jeg stille i Sorg ved din Side, Og Graaden har gjort mig saa træt; Skal ene paa Jorden jeg Livet henslide, Mens du svæver hisset saa let? Ak! Hvi vilde du dog forlade din Pige, Og hvi drog du bort til det fremmede Rige? O Hjalmar, o Hjalmar, du elskede Ven, Vaagn op, o vaagn op til din Hulda igen. Du færdedes tappert - i Krig drog du ud, Jeg loved at være dig tro. Men da om din Død bragte Væbneren Bud, Og Sorgen hos mig fæsted Bo. Dog Rygtet det løj, og da du kom tilbage, Da stod jeg - ak, hvor maa jeg græde og klage, Da stod jeg just lige og var blevet Brud Med Holger, din Ven! Hvilken Sorg, o min Gud! Da troede du, Falskhed var dragen herind, Du kæmped med Holger - han faldt; Du dræbte dig selv; ak, og bleg er din Kind, Og jeg, o jeg mistede alt. Nu hviler du stille og tavs paa din Baare, Du mærker ej mere min brændende Taare. Ak, Hjalmar, min Ven, o, du elskede Mand, Jeg føler, at leve ej længer jeg kan. Lad Verden sig smykke i blomstrende Pragt, Lad Tiderne end rinde hen, 24


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Jeg ænser slet intet, - som Brud i min Dragt Jeg bliver kun her hos min Ven. Hvor stille, højtidelig er dog ej Døden! Se nu flygter Stjernen, og nu Morgenrøden Alt sender en Straale og rødmer din Kind, Og Solen vil smile saa livlig herind. Min Hjalmar! Fra Barndom alt var jeg din Brud, Kun dig har jeg elsket, min Ven! Jeg føler det grant, at mit Liv rinder ud, Snart iler din Hulda derhen, Hvor evigt og sorgfrit vi kunne henvandre I blomstrende Lunde saa glad med hverandre; O, maatte det ske, alting glad jeg bortgav, For blot dog at sove hos dig i din Grav. Hvor skulde vi hvile saa roligt og blidt, Og slumrende Barm imod Barm, Og drømme om Glæde for hvad vi har lidt, Ak, laa jeg nu kun i din Arm! Det bliver saa mat - o, saa sort for mit Øje, Jeg bliver saa træt: Jeg mit Hoved maa bøje! Du Verden, Farvel! - Bort med Kummer og Larm, Thi, - o, se: jeg dør i min Elskedes Arm.... Hun bøjed sit Hoved i nagende Kval, Og døde saa stille og tyst, Og fulgte sin Brudgom til Himmelens Hal, For atter at høre hans Røst. Ved Morgen man fandt hende død ved hans Side, Der hviled de begge med Kinder saa hvide; Hvad Livet dem nægted, dog Døden dem gav, Man lagde de elskende to i én Grav. Ukendt ophav. Publiceret efter 1861. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Soldaten i kvartér, 1849 Så bister som den vrede bjørn soldater går mod fjendens flok, men og for landets egne børn han tit kan være farlig nok. Ti ville man til rygtet lytte han skader mer og sårer fler og gør sig et større bytte,

25


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede mens han er i kvartér9. På landet i den stille vrå soldatens ankomst er en fest, men, smukke glut10, pas bare på! Han bliver dig så dyr en gæst. Du gærne ham vil beværte om lidt han be'r og tager mer, indtil i dit åbne hjerte fundet han har et kvartér. Du gamle, som en pigeflok bevogter under husets tag, lidt bryderi soldaten nok dig skaffer på dit dueslag. Du før har dem let korrekset men nu – hvad sker? Det går ej mer, soldaten dem har forhekset, mens han var i kvartér. Og du, som med så megen list i bur din guldfugl sætte lod og tror den sikker der – ja vist! Du styrker kun din fjendes mod, Du fast på din kløgt tør lide, men før du ser, man ad dig ler; soldaten forstår at stride, selv når han er i kvartér Tekst af C. Hostrup. Musik: Emil Hornemann. Publiceret i Sange og digte, 1879. Ikke indspillet på grammofonplade.

Jeg har en farlig skræk og gru for vore lazaretter, 1850? Tekst af lægen dr. Emil Fangel (1824-1878).

Fredshymne, 1851 Efter treårskrigen11 udsender komponisten E. Hornemann (1809-1870), Fredshymne [Herlige Danmark!] af Karup for Pianoforte 12. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. 9

10 11 12

I juni 1848 udsendes en provisorisk (midlertidig) plakat (lov) med regulering af nogle bestemmelserne i Forordning om [privat] indkvartering [af soldater] i tilfælde af overordentlige troppesamlinger fra 1806 i anledning af oprøret i Slesvig-Holsten. Glut: Ung pige. Treårskrigen eller 1. Slesvigske krig, 1848-1851. Pianoforte: Klaver.

26


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Lidt mere om salmer: Joohan Brunsmand udgav i 1676 en samling mere eller mindre fredsommelige hymner: Aandelig Siunge-Lyst, xix , som bl.a. nævner den tyske Med glæde og fred far ieg nu hen, der senest er genudgivet som node i år 1800. Salmen er formodentlig allerede trykt i En Ny Psalmebog fra 1535. I Troels-Lunds: Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning s. 258 beskrives Med glæde og fred far ieg nu hen som en begravelsessalme.

Med glæde og fred far ieg nu hen, 1535 ; 1800 Ophav ukendt. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Giv vore konger og al øvrighed Giv vore konger og al øvrighed fred og god regering, så vi under dem må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder. Amen Ophav og melodi ukendt. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Guds fred er mer end englevagt, 1855-1856 Første vers: Guds fred er mer end englevagt, den regner aldrig fjendens magt, er lige dyb og lige blid ved højlys dag og midnatstid... Tekst af teologen, forfatteren og salmedigteren N.F.S. Grundtvig 1855-56. Musik: Carl Nielsen, 1914. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. En par af Grundtvigs tilsvarende salmer er

Fred med dig, 1803 Tekst af N.F.S. Grundtvig 1855-56. Musik: Carl Nielsen, 1914xx. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

27


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fred og Glæde for dem græde Tekst af N.F.S. Grundtvig 1855-56. Musik: Carl Nielsen, 1914. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Nu skal det åbenbares, 1834 Nu skal det åbenbares, at gammel kærlighed i hver en skærsild klares og er for rust i fred. For levende og døde kan daners hjerter bløde, men isne kan de ej! End lever kærligheden, som aldrig skal forgå, men klare sig herneden til livet at forstå, til klart ham at begribe, der evig er i live, som kærligheden selv. Så er da ikke brustet "fuldkommenhedens bånd", vor kæde er ej rustet, den bryder ingen hånd, men af hvert led udspringer en blomst med fuglevinger til gyldenårets krans. Ja, kæden af kærminder man sagtens prise tør: jo stærkere den binder, des friere den gør, jo længer den mon vare, des mindre står den fare, des gyldnere den bli'r. Man længe nok må sige, at kærlighed er blind, det bli'r dog lysets rige, hvor ret den strømmer ind.

Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær. Fra arildstid her inde vi elsked "liv og fred", og hos vor dannekvinde vi elsked kærlighed, så, er den livets gåde, den sikkert bedst vil råde fuldvoksne dannemænd. Et lys sig da udbreder, som trindt i mark og skov om liv og sandhed freder, forklarer friheds lov, som idræt, ord og tanker kun holder så i skranker, at frihed kan bestå! Da skal man freden fatte som livets sommervejr. Da skal man kæmpen skatte, som drog for den sit sværd, ej alt i fred-lér forme, men vælge livets storme for gravens stille ro. Da skal man forskel kende på solskin og på lyn, skønt begge de kan brænde og skabe klare syn, thi, som fornuften giver, det ene lys opliver, det andet slår ihjel!

28


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Musik: Carl Nielsen. Indsunget på Carl Nielsen Sange, 1990. Rondo RCD 8325. Også indspillet af Erik Grip på De levendes land : "Velkommen i det grønne" og andre sange af N.F.S. Grundtvig, 1982. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Guds rike er eit fredens rike, 1864 Guds rike er eit fredens rike, men det til ufred vendest om. Der førest strid forutan like, so nåden fær så lite rom. Dei beste livet lata må fordi dei meir enn andre sjå.

Kver trur han trur det eine rette, og ferer fram i vilska fort, so liggja folk i strid om dette, til den dei tru på, reint kjem bort; dei slåst om Gud og sannings heim, til lygnis fader teker deim.

So må vår Herre sjå på sine at dei kvarandre hata vilt; kven skal han kunna kalla "mine", når deira hjarta er so ilt, at dei fordøma utan von, og drepa sjølv hans eigen son?

Gud vil oss end�� nådig hyrda, og sist frå vilska få oss bort; han veit, at om vi broder myrda, so for hans skuld det alt vert gjort, i nåde den han tenkjer på, som drap for himlen sjølv å få.

Af Aasmund Olavsson Vinje (1818-1870). Musik: Edvard Grieg (1843-1907), "Trudom", op. 33 (Tolv melodier til Digte af A.O. Vinje). Dansk og norsk tekst. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Udi Kampen de Riddersmænd drage, 1865 Udi Kampen de Riddersmænd drage, Dennem følge vel tusinde Mand, Ak, hvor Mange mon komme tilbage Til sin Mø og sit Fædreneland.

Kor: Dagene svinde, Timerne rinde, Lykke, din Traad vil vi spinde.

Kor: Dagene svinde, Timerne rinde, Lykke, din Traad vil vi spinde.

Skal da aldrig vi gensees mere, Dækker Sneen din ensomme Grav, Da vi ydmyg vor Sorrig vil bære, Herren tog, hvad han naadig os gav.

Og den Pigelil længes saa saare, Og den Hustru er sorgfuld i Sind Mens de sømme, en Længselens Taare Triller ned ad den blussende Kind.

Kor: Dagene svinde, Timerne rinde, Lykke, din Traad vil vi spinde.

Fra Folkeskuespil med Sange og Kor i 5 Akter (3. Akt i 2 Afdelinger), frit dramatiseret efter Carit Etlars Fortælling af samme Navn, Gjøngehøvdingen, ved M.V. Brun. Musik tildels af E.W. Ramsøe. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

29


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Krigen i 1864 medførte frem til første verdenskrig en stor udvandring af danske militærnægtere og sønderjyske optanter. Militærnægterne bestod overvejende af to grupper: desertører og personer som udeblev fra sessionerne. En af de mest kendte danske desertører er den medicinske student Niels Steensen, også kaldet Nicolaus Steno (16381686), der flygter til Amsterdam i forbindelse med det pacifistiske studenteroprør ved Københavns Universitet i 1659. Flugten til slaraffenlandet Amerika (og Australien) var startet allerede under enevælden, hvis man skal tro forfatteren Christian Winthers følgende vise fra 1835.

Flugten til Amerika, 1835 ; 1950 Dengang da jeg var en lille en, Og havde begyndt min Skole, Og havde faaet Støvler paa begge Ben, Og kastet min Bluse-Kjole... Men hvis man saa Farten overstaar, Fortryder man aldrig Løbet: Man faar til Foræring en Herregaard Og Penge ovenikøbet. Med Sølv er Hestens Hov beskoet Og Vognens Hjul beslaaet; Guldet det ligger dig for din Fod, Du bukker dig kun for at faa 'et. Konfektrosiner og Mandler der gro, I store Duske de hænge

Paa Træerne sammen, to og to, Og koste slet ingen Penge. Brystsukkre du som Tvebakker ser. Som Rugbrød Chokolade, Med Sukkerkugler det hagler og sner, Og regner med Limonade. Og Frihed har man endnu dertil Fra Morgen til Aftens Ende, Man spytter paa Gulvet, hvor man vil, Og lader Cigarerne brænde. Man gynger den hele udslagne Dag I dejlige Vuggestole, Og det kommer an paa hvers Behag, Om han gider gaaet i Skole!"...

Ikke publiceret i Fredsbevægelsens sangbøger. Indsunget af Else Skovboe på HMV 7 EBK 1006.

30


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Jeg rutter med Glædens og Håbets Ord, 1854 ; 1872 Jeg rutter13 med Glædens og Haabets Ord, det Statsmanden aldrig kan døje; den Stakkel skal lappe vor sprukne Jord, det er en fortrædelig Møje. Mens bidsk han tygger sin tørre Negl, saa flyver glad jeg for fulde Sejl. Den dristige Flugt gør ham stadig vred; han jævner til venstre og højre, hvad højt rager op, vil han trykke ned, hver Kraft han tilbørlig vil tøjre. Snart har han alting gjort tamt og ens, men jeg, jeg er ham for let til Bens. Han sidder belemret af Gods og Guld, af Titler og Hensyn og Former; jeg klæber ej fast ved det døde Muld, bevinget mod Himlen jeg stormer; men hvad jeg ser fra den høje Tind, det kalder gnavent han Hjærnespind. Og raaber saa højt han paa Kløgt og Aar, paa Ungdom og skuffende Løgne, saa bøjer jeg mig for hans hvide Haar, men tror lige fuldt mine øjne. Til Raad er Gubben en herlig Gæst, men unge øjne de ser dog bedst.

Ja, lidet jeg frygter for Stormens Hvin, ej ænser jeg Vinterens Kulde; jeg ser gennem Sneens det tætte Lin, at Vaaren er vaagnet i Mulde; jeg ler ad hele den kloge Flok og venter trøstig, den kommer nok.

Tekst af C. Hostrup, 1872. Melodi: Mens Nordhavet bruser. Kilde: Sangbog for Aldrig mere Krig, 1936. Kaldet Ungdommen. Ifølge Arbejdersangbogen 1936 er visen skrevet til Nordisk højtidelighed 13. januar 1854. Publiceret i Sange og Digte,1972. Også bogtrykt i Aldrig mere Krigs årsmødeindkaldelse 1943. Ikke indspillet på grammofonplade. Hostrup har også skrevet: I farens Stund og Skaf Krigssignalet bort fra Nordens Grænser. Sidstnævnte i 1872. Den døende soldat er et ofte brugt tema i en lang række sange verden over. Den næste vise forgriber de store danske tab i 1864 krigen14.

13 14

Hostrup fråser eller er en ødeland med glæden og håbet. 1864 krigen kostede Danmark omkring 3000 døde danske soldater og lige så mange sårede. Landsarkivet for Sønderjylland har udgivet en vejledning over Faldne og sårede soldater, som kan bruges til dokumentation af de i krig døde danske soldater til og med anden verdenskrig.

31


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Soldatens farvel, 1863 Farvel min ven, snart mig døden kalder, vel er det tungt i så ung en alder, dog segned jeg for mit fædreland, og mod vor fjende jeg kækt holdt stand. Men kuglen ramte, og livets kilde udrinder her af mit sår så stille, ræk mig din hånd, thi jeg føler alt, at snart jeg hisset vil blive kaldt. Jeg var så glad og tilfreds derhjemme, og hils dem, det må du ikke glemme, min kære hustru og så de små, dem er det hårdt nok at tænke på. Sig dem, jeg mindes dem til det sidste, de skal ej græde, for de mig miste, min lille søn han vil blive stor og tappert gå i sin faders spor. To fjender mod mig i slaget mødte, de begge to for mit våben blødte, der kom to andre, den kamp blev hård,

de gav mig hastig mit banesår. Se, hisset ude vor fane vajer, og den har altid ført os til sejer; men det forbitrer mig i min død, det denne gang til retræten lød. Hvor er de henne? Ak, mat er øjet, det sortner for mig, og dog fornøjet det lysner hist. Hør dog hornets klang, til himlen kalder det denne gang! Chakoen trykker, og koldt det vinder, jeg mærker, blege er mine kinder, og hils de gamle fra deres søn, jeg dør så rolig, min død er skøn. Hav tak, min ven, du min hilsen tage, og trøst min hustru i hendes klage! Gud sørge vil for de stakkels små, farvel, farvel! Nu vi skilles må.

Vise skrevet af Julius Strandberg i 1863 på melodierne ”Amanda sad med en krans i håret" eller Naar mit Øie er lukt eller Dengang Almagtens Gud. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. De mange sårede og invalider fra krigen skulle helbredes og have en mulighed for at forsørge sig selv og deres familier. Der blev oprettet over 50 feltlazaretter over hele landet og blandt de socialpolitiske tiltag var uddeling af lirekasser til krigsinvaliderne, temaet for den næste sang.

Den gamle Soldat fra Krigen, Jakob Rasmussens Sang, 1865? I Fir’ og treds for Danmarks Fred jeg kæmped Mod Overmagten i en haabløs Strid, Da var jeg ung, mit Mod ej let man dæmped, Jeg stod mod Fjenden fast i Farens Tid.

32


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Hvor Kugler hvined og Granater regned Og sang saa grum en Sørgemelodi, Der saae jeg mange brave Venner segned, Men Døden med sin Le gik mig forbi.

Saa vinked Freden, glad jeg drog til Hjemmet, Jeg havde værnet for mit Fædreland, Og vovet Liv og Lemmer mod en Fremmed, Jeg redded mig, trods Sorg og Savn og Som plyndred ved vor kære danske Møje, Strand. Trods Nattevaagen, Kuld’ og Sult og Tørst, Mit vante Arbejd var i Fred at sprænge I Vintrens Strænghed haardt vi maatte I Marken Stene, - glad jeg stræbte frem; døje, Jeg virked glad – dog vared det ej længe, Men Følgerne kom frem i Tiden først. Før Sorgen ramte mig med Viv og Hjem. Paa snedækt Mark vi ofte maatte hvile, Vi gik i Sne og vadede i Vand; Da vi fra Dannevirke maatte ile, Da blev saa mangen Ungsvend Dødens Mand.

Vi skød en Sten, da sprang paa en Gang Skuddet, Og ramte mig i Armen, som De ser; Paa Sygehuset kom jeg, ak, men Bruddet Var slemt, det kunde ikke læges mer.

De Kære sad og sørgede derhjemme, Og Taaren randt ad blege Kinder ned For dem, som vi i Jorden maatte gemme, Og dem, som haardt paa Smertens Leje led.

Og ni og tyve Uger laa i Smerte Jeg paa vort Sygehus i Maribo, Tungt hviled Armods Byrde paa mit Hjerte, Og Sorgens Blomst ved Lejet monne gro. Tre Steder blev jeg saaret Julemorgen I atten hundred fem og treds paa Stand, Tung var vel Smerten, større blev dog Sorgen, Jeg mærked, at jeg var en slagen Mand. De vilde amputere, men jeg nægted At miste Armen, saa beholdt jeg den, Men kun som Krøbling jeg for Livet fægted Og drog med Liren da i Landet hen. Saa kom jeg atter skrækkelig til Skade, Ved Huleby Fabrik en rædsom Dag, Det var i Øllebølle – jeg vil lade Enhver betænke, hvad jeg fik for Slag. Jeg førtes til Fabriken og henlagdes To Timer uden Læge, maa De tro, Stærkt Blodet randt i Strømme, da jeg bragtes Mer død end levende til Maribo.

Mand i tysk uniform frem til og med første verdenskrig med lirekasse

33


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Nu gaar omkring jeg og vemodig spiller Paa Liren for at tjene til mit Brød, Og medens Taarerne paa Kinden triller, Jeg skærmer Børn og Hustru knapt for Nød.

Nykøbing, Falster, er mit Hjem saa fage, Gud lønne Hver, som hjalp mig i min Nød, Jeg takker dem, som mildned vore Dage, Saa at Familien ikke mangled Brød.

Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. Liren: Lirekasse: Mekanisk musikinstrument.

Hvad synger du om, 1866 Hvad synger du om saa højt i det Blaa? hvem gjælder din Vise? vil Sneen du prise og visne Straa? har Solen dig kaldet? den skinner saa kold, og Skoven er skallet og Marken gold. Jeg stiger saa højt jeg skuer saa vidt, jeg ser, at den kommer, den liflige Sommer med snare Skridt. Alt hører jeg vaagne den rislende Bæk, det døde og dovne da flyr med Skræk. Jeg skuer saa langt, jeg synger saa frit om Taagen, der lettes, om Engen, der spættes med rødt og hvidt, om Snekken, der danser, om Sæden, der gror, om Glæden, der kranser den danske Jord.« Hvad drømmer du om saa højt i det Blaa? Mon Glæden kan trives, hvor Ørnene rives

om Fugle smaa? kan Marken os trøste og bugnende Træ'r, naar Fjenden skal høste det Guld, de bær? Jeg stiger saa højt, jeg skuer saa vidt, bag Taagen der omme jeg øjner det komme med snare Skridt; alt hører jeg vaagne, hvad slumred saa fast, det døde og dovne da flyr i Hast. Jeg stiger saa højt, jeg skuer med Lyst, at Fædrenes Minde sit Tempel skal finde i Barnets Bryst, at Sagnet i Hytte faar Vinger igjen, og Drenge, der lytte, gaar ud som Mænd. Jeg skuer saa langt, jeg synger saa fro om Vælden, der glipper, om Duen, der slipper af Ørnens Klo, om Freden, der kommer med Stordaad og Sang, om Sol og Skjærsommer i Danevang.

34


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tekst af præsten og forfatteren Jens Christian Hostrup (1818-1896). Melodi: Chr. Barnekow. Publiceret i Lærken 1866 og i Ligaens sangbog, 1933. Ikke indspillet på grammofonplade.

Kun en dag, et øjeblik ad gangen, 1865 Kun en dag, et øjeblik ad gangen! Hvilken trøst for den forsagte ånd! Hvorfor skal mig uro holde fangen? Alting hviler i min faders hånd. Han, som har for mig en faders hjerte, hver en dag jo også sende vil mig den lille del af fryd og smerte, som jeg netop trænger til. Nær hos mig han vil mig altid lære særlig nåde for hver enkelt tid. Hver en dags bekymring han vil bære, "kraft" og "råd" han kalder sig med flid.

Han vil vogte sine får så kære, mætte sjælen ved sit nådebord. "Som din dag er, skal din styrke være!" det er løftet i hans ord. Hjælp mig da at hvile trygt og stille kun på dine løfter, Herre kær, og ej troens dybe fred forspilde, som i ordet kom mit hjerte nær! Når mit sind er af bekymring fangen, lær mig tage af din faderhånd kun en dag, et øjeblik ad gangen med en stille, ydmyg ånd!

Tekst: Carolina (Lina) Vilhelmina Sandell-Berg (1832-1903). Musik: Oskar Ahnfelt. Indssunget af Jens Mortensen på Oplyst til fred og glæde, 2002 og af Lis & Per på Giro 413 favoritter, 2008. Også nogle af de tidlige danske nationalister ville freden efter 1864 krigen.

Den danske sag ; 1867 Dansker! født ved Bølgen blaa og de grønne Skove, hvor du Solen yndig saae bjerge sig i Vove! Du, som her blev vugget spæd I Kjærminde Skjødet Kysset mild, om end du græd Høit for Albustødet; Slaa dog ei paa Roden Vrag, Hvoraf du est rnnden! Føl dog, at den Danske Sag Den er din i Grunden! Føl, at Hjerte som en Steen Mand har over Mulde,

Naar sit eget Kjød og Been Dødt han seer med Kulde. Derhos er den Danske Sag Fredens Sag paa Jorden, Bliver og til Dommedag Glædens Sag i Norden, Sjælen i den Danske Sag Før og efter Frode, Det er baade Sands og Smag For det Fredegode. Glandsen af den Danske Sag Var ei meer, ei mindre, End den Glæde mild og spag Hvoraf Øine tindre. 35


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Glædens Glands i Fredens Mag Skjøn er uden Mage, Derfor er den Danske Sag Hjertets alle Dage.

Tvertimod den Danske Sag Aandens er tilvisse, Som med Priis for Hjertelag Svæver over Isse.

Derfor er den Danske Sag Himlens Sag foroven, Prist i Eng hver Sommerdag, Prist i Bøgeskoven.

Det er Kæmpe-Aandens Sag Som selv gram i Huen Midt paa Valen, Dag fra Dag, Deler halvt med Fruen.

Derfor er til Lands og Søes Danmark ingenlunde Som man siger, værgeløs, Og maa gaae til Grunde.

Derfor til den Danske Sag Midt i Kamp vi kvæde: Med Dig gaaer til Dommedag Seier, Fred og Glæde!

Tekst N.F.S. Grundtvig. Musik: H. Nutshorn. Publiceret i 19 danske Sange udgivne af H. Nutshorn, 1867. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. Vove: Solen skinner.

Fredshymne, 1867 Den dansk amerikanske komponist og dirigent Asger Hammerich (1843-1923) udgav en Fredshymne / Hymne à la paix for solo, kor og harmoniorkester med harper, orgel og kirkeklokker under Verdensudstillingen i Paris i juni 1867. Manuskriptet til denne Fredshymne menes at være gået tabt under Pariserkommunen i 1871, men Catalogue des œuvres musicales manuscrites d'Eugène Anthiome écrites entre 1854 et 1909 har dog en lovende reference: E.A. 3-3 Hymne à la paix, 4 pages manuscrites, s.d. Ved åbningen af verdensudstillingen opførtes den italienske operakomponist Gioacchino Rossini's (1792-1868): Hymne à la Paix af et orkester bestående af 1200 musikerexxi. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. I 1902 hylder digteren Jeppe Aakjær Bjørnstjerne Bjørnson: ...Han knalded med Pisken fra Solgudens Vogn, Hans Hærpile hasted fra Sogn og til Sogn: men sank over Sindet et Pust af Fred, da sang han for Norge, saa vi sang med... Bjørnstjerne Bjørnsons betydning for den tidlige danske fredsbevægelse var enorm.

36


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Sangen har Lysning, 1872 Sangen har Lysning, og derfor den gyder over dit Arbejd Forklarelsens Skin; Sangen har Varme, og derfor den bryder stivhed og frost, saa det tør i dit sind. Sangen har evighed, derfor den skyder Fortid og Fremtid i Hob for dit Syn, Aander uendelig Attraa og flyder Bort i et Lyshav af Længsler og Lyn. Sangen forener, idet den fortoner Mislyd og Tvivl paa sin straalende Gang; Sangen forener, idet den forsoner Kamplystne Kræfter i samstemmig Trang: Trangen til Skønhed, til Daad, til det rene! - Nogle kan gaa paa dens lyslange Bro højere, højere, frem til det ene, som ikke aabnes for andet end Tro. Fortidens Længsler i Fortidens Sange kaster vemodigt en aften-rød Glans; Samtidens Længsler i Toner vi fange Ind for en eftertids sjælfulde Sans. Slægternes Ungdom i Sangen har Møde, Tumler sin Stund i de tonende Ord; - fler end vi aner, ja, Aander af Døde Vugges i Kvæld i vort festlige Kor. Tekst Bjørnstjerne Bjørnson. Melodi: Oluf Ring og eller Carl Nielsen. Publiceret i Fredsvennernes Sanghæfte, 1896 og i Sangbog for danske Kvindeforeninger, 1908. Også publiceret som node af Oskar Gyldmark for Skandinavisk og Borups Musikforlag, 1941. Indspillet af barytonen Lars Thodberg Bertelsen på Carl Nielsen sange, 1990. Rondo RCD 8325. Forfatteren og kunstneren Hans Christian Andersen (1805-1875), havde bl.a. skrevet de nationalromantiske Fædrelandske Digte under krigen, herunder

Fremad! Fremad! frem, I danske Drenge! Husk, I værne maae

37


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Danmark, deiligst Vang og Vænge, Blomst paa Havets Blaa. Værne skulle I med Staalet Danmarks Ret og Modersmaalet, Saa det aldrig glemmes siden. Gud er med i Striden! Ærlighed til Skjold I føre! Fjenderne I slaae, Saa at det for Verdens Øre Rigtigt runge maa. Under Kampen Sværdet raade, Efter Kampen Mildhed, Naade! Fremad! frem, I danske Drenge, Værner Vang og Vænge. Senere i livet blev han dog mere erfaren:

Fred, 1875? ; 2005 ”Fred i hvert et sorgfuldt hjerte, fred med hver en syndig lyst, fred i kærlighedens smerte, fred med døden i vort bryst, fred, ja fred med hver en fjende, fred når livet her må ende.” Digtet Fred blev fundet i H. C. Andersens efterladte papirer og sat i musik af korlederen og komponisten Charlotte Dagnæs-Hansen. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger og ikke indspillet på grammofonplade. MP3 indspilning i Fredsakademiets sangbog. ”Da Nutiden var lidet gunstig for Virkeliggjørelsen af disse Haab, blev "Tiden" det onde. Den gamle Europa-begeistring taber sig helt. Ibsen, der maaske dybest følte Skuffelsens Smerte, hudfletter Tiden og Europa aarevis i sine Digtninger. Bjørnson er ogsaa ublid en Stund, og Lie er oftere ude efter denne "Jerntid, som ikkun tror den Magt, som Vaabnene vinde". Europa, den store Verden der ude, blev Urettens, Løgnens, Aandløshedens, Forvildelsens Hjem. En Strøm af Reaktion skyller ind over de dybt saarede Sind, saa 1848, 1830, 1789 næsten glemmes”, skriver Arne Garborg (1851-1924) om den næste sang i Jonas Lie. En Udviklingshistorie. 38


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Midt i en Jerntid, der ikkun tror, 1869 Midt i en Jerntid, der ikkun tror den Magt, som Vaabnene vinder, du ligger rolig, du høje Nord, i Aandens Sollys og skinner; din Storhed er ej Guld og Pragt og ej Kanoners Torden, du er en stille Verdensmagt for Hjertets Sag paa Jorden. Vist maa end slaas mangt et Aandens Slag, for dig bag korsede Skjolde; men Tanken staar som et Solskinsflag paa Nordens grønnende Volde; og frygt kun ej, du lille Hær, som modigt vover Striden, hvert Ungdomskuld i Norden bær' en Fylking15 ny ind i den. Ja, hil dig, hellige Hjem i Nord. hvorover Nordstjernen vaager! Gud giv dig Sejren, fordi du tror igennem Tidernes taager, fordi med Enfolds fromme Sans du Aandens Storvej kender og bærer i dit Sind den Glans, som paa din Himmel brænder. Tekst af den norske forfatter Jonas Lie (1833-1908). Melodi: Menuetten fra Elverhøj. Midt i en Jerntid, der ikkun tror også kaldet Sang for Norden. (Studentermødet 1869), er skrevet til det skandinaviske studentermøde i Kristiania 1869 og er oversat til hollandsk. Kilder: Fredsvennernes Sanghæfte, 1896. Også trykt i Sangbog for Danske Kvindeforeninger, 1908 og i Sangbog for Aldrig mere Krig, 1936 i Aldrig mere Krigs årsmødeindkaldelse, 1942 og i Ligaens sangbog 1949.

15

Orden.

39


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

De to Ligrøvere eller Et skrækkeligt Øieblik, 1870 Slaget endtes, ak men Døden Havde gjort saa rig en Høst, Tusinder i Morgenrøden Laa med søndersplittet Bryst. Der var tomt og der var øde Paa den skrækkelige Val; Kun et enkelt Suk hendøde, Naar det endte Dødens Kval. Dog see tvende Mænd sig snige, Standse, bukke sig saa tidt. Hvad vil de i Dødens Rige, Her har Alle jo udstridt. See, de undersøge Alle, Uhre, Penge røve de Fra de Stakler, som mon falde, Ingen kan den Gjerning see. Frækt de smile, naar de vinke Til hinanden, taust og tyst, Naar de see, hvor Guldet blinke, Lee de i begjærlig Lyst: "Det er farligt at berøve Faldne Krigersmand sit Gods, Dog, jeg troer ei, vi behøve Andet end at skynde os. Træffer man os, er det Døden, Ingen Naade, - vi bli'er hængt, Hvis man griber os i Brøden, Bliver Livets Port os stængt! Selv min Søn var med i Slaget, Men han hytter sig dog vel, Og naar Krigen bort er draget, Har vi Penge nok, min Sjæl!" See, da reiser sig blandt de blege Faldne Mænd et Hoved op, Røverne tilside vege, Angsten foer i deres Krop. Og den Døende sig hæver Blodig - bleg han stirrer hen, Feberen ham gjennembæver, Da han seer de tvende Mænd.

Haardt var Saaret, Livets Kilde Var dog ei forsvundet end, Nei, han tørsted, og han vilde Gjerne lædskes af en Ven. Dog han har formeget skuet, De To vexlede et Blik, Hvori Had og Feighed lued, Hastig hen til ham de gik.

40


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Med et Knivstik brat de endte Snart den svage Krigers Liv, Og paany til Plyndring vendte De dem med den skarpe Kniv. Og de skjærer Ligets Lomme, - Ha, den Ene studser bleg Da han seer et Uhr at komme Frem, - han raabte: "Drømmer jeg!"

See hans Uhr, og see kun Brevet! Morder, det var dig, der slog! Brevet har til ham jeg skrevet Før han imod Sedan drog!" Vildt han raser mod sin Frænde, Svinger Kniven mod hans Bryst, Og vil Sønnens Morder sende Hen til Dødens kolde Kyst. Dog see hist, Patrouillen træder Mod dem - Livet er forbrudt, Faderen vel raser, græder, Dagen efter blev de skudt.

Frem et Brev han endnu tager, Læser hastigt det i Løn: "Vee, o, jeg mig ei bedrager, Vi har dræbt min egen Søn!

Beretning. To Dage efter Slaget ved Sedan16 greb en preussisk Patroulle to Ligrøvere ifærd med at plyndre de Faldne, baade Franskmænd og Preussere. Den Ene var en Bairer, den Anden en Preusser. De havde fulgt Armeen fra Tydskland, og da deres Gjerning ikke lod sig nægte, bleve de strax stillede for en Krigsret. Den Ene af dem, en Jøde, gebærdede sig paa den mest fortvivlede Maade, skjældte sin Kammerat ud for Morder osv., skjøndt han med Ligegyldighed tilstod sin Forbrydelse. Ved nærmere Undersøgelse erfarede man, at Grunden til hans Fortvivlelse var følgende: Medens de vare ifærd med at plyndre Ligene, og som de troede, aldeles uden Vidner, hørte de til deres Forfærdelse et dybt Suk i deres Nærhed, og midt i en Klynge Døde, reiste en preussisk Soldat sit Hoved og bad om en Drik Vand. Hans Ansigt var aldeles bedækket med Blod fra et stort Saar i Tindingen. I første Øieblik vilde de flygte, men da den første Skræk havde sat sig, begrebe de, at deres Liv var i Fare, dersom der opstod et levende Vidne mod dem. Den Ene, en Skomagermester fra Baden, trak sin Kniv, ilede hen til den Saarede og sikkrede sig hans Taushed ved øieblikkeligt at dræbe ham. Hans Medhjælper, en Jøde fra Kønigsberg, saae til, og de gave sig ifærd med at plyndre den Dræbte. Stor var Jødens Skræk, da han fremtog af den Faldnes Lomme et Uhr, som han for 2 Aar siden havde foræret sin Søn, der nu var Soldat i den preussiske Armee. Snart fik hans Anelse en Bekræftelse ved et Brev, som man fandt hos den Dræbte, et Brev, som Faderen selv havde skrevet til Sønnen for faa Uger siden. Den Ulykkelige var bleven medskyldig i sit eget, eneste Barns Mord. Fortvivlet vilde han dræbe sin Stalbroder; denne værgede for sig mod den rasende Jøde, men i deres Strid bleve de overraskede af en preussisk Patrouille og stillede for en Krigsret, hvor de bekjendte Alt. Dagen efter bleve de begge skudte.

Man siger, at Danmark ej længer kan stå, 1970 Man siger, at Danmark ej længer kan stå, og at vi må gå under, fordi vi er de små; men var vi de store, hvad hjalp det os vel? 16

Slaget ved Sedan blev udkæmpet som en del af den Fransk-preussiske krig den 1. september, 1870. Det resulterede i et totalt fransk nederlag, da hele den tilbageværende hær overgav sig til de tyske styrker, 120.000 mand, heriblandt Frankrigs kejser Napoleon 3.

41


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Vi leve ej af at slå andre ihjel. Vi leve, så længe vi eje Nordens ånd så længe blodet strømmer fra hjerte til hånd, så længe som vi ånde i toner og ord, og nyde af frugten fra asernes bord. Og hvo er vel den, der tør sige eller tro, at Nordens ånd er vegen fra danemænds bo? Hvo hører sangen klinge så mægtig og fri og mærker ej ånden, som lever deri? Og vi er ej mere for kloge til at tro, at Nordens gamle guder endnu iblandt os bo. Vi skamme os ej længer ved frænderne små, men elske dem højest, som vi kan forstå. Tekst: Mads Hansen (1834-1880). Melodi: Publiceret i Vort haab. Anden samling, 1870.

Vort håb, 1870 Vi har et håb, som ej er bygt på høje tal og store løgne; på sandheds grund, den simple, nøgne det hviler levende og trygt! Det fødtes under nederlaget, det viedes i våbenbraget, det næredes af Danmarks nød.

Hvem skifted Jordens lande ud? Har det ej noget at betyde? Mon voldsmænd kan ustraffet bryde de grænser, der er sat af Gud? Er sprogets klang og åndens mærke ej grænsepæle vel så stærke som dem af stene og af jord?

Vi sætte ej vor tillid til kanoner eller bajonetter, ej heller hvad vi selv udretter, og hvad de store magter vil; men eet vi ved, der ej kan kues, om end det hårdt og længe trues, og det er folkets odelsret.

Jo vist - vort håb er fast og trygt: Lad tider komme, tider svinde, vi slippe det dog ingensinde, fordi det er på sandhed bygt. Og håbet er, at Danmarks lande til tungemålets skel skal stande som grænse for et enigt Nord

Tekst: Mads Hansen. Melodi: A. P. Berggreen: Kong Kristjan lægger ned sit sværd. Publiceret i Vort haab. Anden samling, 1870 og i Højskolesangbogen 1902.

42


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Der gaar et stille Tog17, 1871 Der gaar et stille Tog igennem Kampens Bulder med Bøn paa alle Sprog; det bøjer mod den faldne ned med Korset paa sin Skulder, med Bud fra Hjem og Fred. Det findes dér ej kun, hvor Kampens Vunde bløder, men paa Alverdens Rund, det er Alverdens Kærlighed af ædle, gode Hjærter, som stille knæler ned.

det er hver lidende paa Jord, som kender Nød og Kummer, der sukker for sin Bror. Det er hvert Smærtestøn af saarede og syge, det er den kristnes Bøn; det er forladtes blege Raab, det er den krænktes Klage, den dræbtes sidste Haab; en Bønnens Regnbu-Bro op gennem Verdens Uvejr i Skin af Kristi Tro: at over Lidenskabens Nød maa Kærlighed faa sejre, thi saa hans Løfte lød.

Det er Arbejdets Sky for Krigens Mord og Hærjing, der ber om Fred og Ly;

Tekst: Bjørnstjerne Bjørnson. Melodi: Der er et yndigt Land. Kilde: Fredsvennernes Sanghæfte, 1896. Skrevet i 1871 omkring den fransk-tyske krig. Offentliggjort i Sange og digte, 1880. Også melodi af Carl Nielsen, 1929. Ikke indspillet på grammofonplade.

Jord i hvis Favn der hades og der myrdes, 1871 Jord i hvis Favn der hades og der myrdes Slægt efter Slægt, blodige Jord med al din Syndebyrdes voksende Vægt! Hvor kan saa let din Himmelvej du følge rundt om den Sol, der skuer dine Saar, og san lysgrønt bølge Vaar efter Vaar? Jo, thi den samme, som har bundet Jorden Lovenes Baand, som gav sit Folk i ørkenfjeldets Torden Loven i Haand, han la'r sin Sol hver fattigt Straa forgylde, han er den Gud, som hører Støvets Bøn, som i Tidens Fylde gav os sin Søn.

17

Derfor, om al vor Lykke skulde falme, brat staa for Fald, altid fra Jord en evig Takkesalme løfte sig skal; derfor, hvor vældigt Mørkets Aander virke, aldrig vor Bøn skal Synke til et Suk, aldrig Herrens Kirke rokkes et Fnug. Lær os da, Jord, paa Aandens ørnevinge, trofast som du, os om vort høje Himmellys at svinge trøstig i Hu, Fra ham alt Lys, som vi begære, fra ham Livsvarmen i vort Bryst, grønnes Gud til Ære, gyldnes til Høst.

En stille demonstration.

43


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tekst: Christian Richardt 1871. Publiceret i Billeder og Sange, 1874. Kilde: Sangbog for danske Kvindeforeninger, 1908. Også publiceret i Sangbog for Aldrig mere Krig, 1936. Også publiceret i Aldrig mere Krigs årsmødeindkaldelse 1942 samt i Dana Antologio, 1961. Musik: Oprindelig melodi Ensom og mørk og snæver er vor Bolig xxii. Carl Nielsen 1920. Ikke indspillet på grammofonplade.

Fredsoratoriet, 1881-1882 Ved kvindernes fredsmøde 15. maj 1899 uropfører Tekla Griebel Wandalls (1866-1940) kantaten Fred til tekst af Bjørnstjerne Bjørnson her i uddrag fra en anmeldelse i kvindesagstidsskriftet Hvad vi vil:

Bjørnstjerne Bjørnsons Fredsoratorium, anmeldelse ”Med Geniets lykkelige, sikre Greb har Bjørnstjerne Bjørnson her valgt Oratoriets pompøse Form for sine store Tanker. Et Oratorium er et Kunstværk, hvori Vokal- og Instrumentalmusik former sig om Fremstillingen af en dramatisk Tekst. Nogle af Verdens største Komponister, Händel, Sebastian Bach, Mozart og Mendelsohn-Bartholdy har med gribende Virkning i Toner malet os de guddommeligste, de mest ophøjede Emner efter den bibelske Tekst. Ingen, der f. Eks. har hørt Sebastian Bachs store Passionsoratorium efter Mathæus-Evangeliet, kan vist nogen Sinde glemme, hvorledes Tekst og Musik her smelter sammen til et vidunderligt stort Hele, der tager ens Sjæl fuldstændig fangen… Man glemmer Tid og Sted - man er levende, personlig til Stede under Vandringen fra Jerusalem til Golgatha… Langfredags-Lidelsen og Opstandelsen er ens egen. Den vanvittige, altopslugende Lidenskab, der ligger i Jødernes Raab til Pilatus om Jesus: „Korsfæst ham! Korsfæst ham! Hans Blod komme over os og over vore Børn!” lyder som et grufuldt, sønderrivende Tordenskrald, der gennemryster en. Man forfærdes over den dybe Stilhed, der saa pludseligt følger efter Fanatismens vilde Raab. Det er, som om Luften blev tung og lummer under den Blodskyld, Jøderne har nedkaldt over de kommende Slægters Hoveder. Saadan griber Mathæus-Oratoriet en … og saadan gribes man ved at læse Bjørnsons Oratorium, skønt det store Billede, han opruller for os, endnu mangler Tonernes Klædebon ...

44


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede ... Den store Blodskyld hviler endnu over Jorden ... Fredsfyrsten, der gav sit Liv hen for at frelse den lidende Menneskehed, har endnu ikke besejret Brutaliteten ... Krigens Rædsel ruger nattekold over Jorden, men ude i Øst ses det første Glimt af den Dag, der skal komme. Bjørnstjerne Bjørnsons Fredsoratorium er et Solbud derom fra Poesiens Land. Aldeles fortryllende indledes Oratoriet med en Skildring af Børnenes Vaarglæde ude i Skoven: Vi søker i skogen de sollyse plætter, aa nej, som det dufter og yrer og sprætter, og toner, For løvet kan skygge, sig blomsterne skynner, violer og primula, og der begynner anemoner. Hør, lærken er kommen! Og rundtom i skarer flyr trosten, den skøjer og støjer og svarer paa spøken. For nu er her foraar og frihed og løjer; men vi, som har skolelov, mest os fornøjer, hør gjøken ! Saa glider den vaarlyse, fredelige Stemning pludselig bort. Luften formørkes som før et Uvejr… De første krigsrygter dukker frem og lægger sig som en ildevarslende Anelse over fredelige Hjem. Bj. Bj. maler i store Træk Krigens knugende Ødelæggelse, selv paa de Steder, hvor den ikke raser: „Hæsten skjærer det fra plogen mannen river det fra hjæmmet slukker ilden i fabrikken.” ... Man ser det Tog, der i Nattens Stilhed drager fra Hjemmet mod Krigslejren, - ser den korte, smertelige Afsked mellem Moder og Børn. - hører Drøn af Hestetramp og taktfaste Fodtrin - Klang af Horn og Tromme, der lidt efter lidt dør hen, efterladende „Ensomhed - et øde, som var alt de kære døde.” Det Afsnit i Oratoriet, der hedder Krigsrygter, er, som sagt, lige saa meget malet som skrevet; for ingen kan læse det, uden at det bliver saa levende, som om Billede paa Billede drog forbi en.

45


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Saa skifter Scenen. Man føler Valkyriens Vingesus som et isnende Pust oppe fra Luften. - Deres glade Skrig: „Ho - i! ho - i!” klinger triumferende ud i Rummet. - Gennem Valkyriernes Sang skildrer Digteren den daarende Rus, der ligger over Storhedsminderne. Længslen efter Vikingedaad ægges under Lurklang og Vaabengny. I Valkyriesangen blander Arverøsterne sig: 1. Arven fra Fædrene, 2. Ældste i Verden 3. Arven i blodsmak 4. og sejer, Sejerssikre synger Valkyrierne i Slutningskoret: „Tænd fakler paa dødsvejen mot vor hall, saa det lyser, det ridt, som et æreskall” ... ... Saa møder man Garnisonstropperne, der i opildnet Krigsbegejstring raaber: „Leve krigen! - leve æren leve kongen - leve hæren!” Begejstringen opflammes yderligere af Hærføreren, der lærer sine Mænd, at Kamp for Fædrelandet giver Kæmperang. Fædrelandet er den Mor, som Sønnerne skylder at ofre alt, lige til det unge, fagre Liv. Saa følger Præstevelsignelsen over den kampberedte Hær ... Der er en gammeltestamentlig Storhed i denne Velsignelse. Saaledes maa Aron og Josva have talt til det Folk, der gennem blodige Kampe skulde vinde det forjættede Land i den Herre Zebaoths Navn… Saaledes er Blodsmysteriets sanseberusende Pragt gennem Aartusinder blevet sænket over Menneskeheden. Egenviljen døvedes, og Aandslyset tilsløredes, mens Offerblodet randt til den evige Guds Ære ... Hæren drager bort. og det store haabløse Øde breder sig over den Plet Jord, hvorfra de krigsbegejstredes Jubelraab nylig lød ... Ventetidens knugende Uhygge lægger sig over de tilbageblevne, der med Anelsens hele Skarphed føler det, som intet Øje kan se, intet Øre kan høre. Angstens Mørke ruger ude i den vaarlyse Nat. Budskabet kommer - - - Den første Mand er falden. „... han var en enkes eneste søn ...” Saa lyder Moderens angsfulde Spørgsmaal: „Min søn? er det ham, i har skudt? min søn? ham alene har i skudt? Hvorfor? 46


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede for fædrelannet?” ... Modersmerten bliver til et sønderrivende Skrig, hvori hun forbander det Fædreland, der ofrede hendes Søn til Fjenden paa den blodige Val… „Fjenden? min søn had de ingen fjender”, siger hun. „Mødre, mødre klager med mig - klager!” Og Tusinder af Mødre blander deres Klagesang med hendes. Det er, som om den gamle Tid knagede i sine Fuger under Kvindernes Jammerskrig. Enhver, som har Kærlighed til ægte Kunst, bør eje Bj. Bj. store Sjælemaleri, „Fredsoratoriet”. Anmeldelse i Hvad vi vil, 1892 nr. 31 s. 121-122. »Mødre, mødre klager med mig, klager över mansviljen den øder vort værk... Det er ikke livet alene, I myrder men dens tusentrådede spind bakenom, alle dets muligheder! Ikke mænnesket alene ikke denne ene ædle, men det ædle, som fæster ved, og alt det ufødte av ham. De beste, de beste myrder I, slægt æfter slægt. ti de beste var de modigste. I hærger fædrelannet mens I værger det.» Citeret fra Pontus Wikners: Missbrukad kvinnokraft och kvinnopsykologi fra 1914 s. 46. ”Jeg lar nu sende Dem min fortale om fredssaken, og et par opsæt om kjøns-forholdene, som har vakt meget opstyr. – Jeg har netop skrevet et fredsoratorium i stor stil, som Edv. Grieg sætter i musik. Blir denne god (og det håper jeg), da blir dette en tale til værden, i sit slags enestående. I dette oratorium optræder præsterne på den ene side (sammen med de vildeste valkyrier, arverøsten og garnisonssoldater) og på den annen side sammen med mødrene og reformatorerne "fredsfyrsten"” xxiii. Fredsoratoriet blev udgivet som selvstændig publikation af Dansk fredsforening året efter ”til fordel for Verdensfredsbureauet”. Der er nu registreret et eksemplar tilbage af pjecen som er på Det kongelige Bibliotek. Det følgende I farens Stund omtales som en sang. 47


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede ”Hostrups Digt er skrevet for en tresindstyve Aar siden i de bevægede Aar i Firserne, da Kampen mellem Højre og Venstre om Militærspørgsmaalet var paa det højeste. Provisoriske Bevillinger til Fæstningsvæsen, regulære Grundlovsbrud, Fængsling af politiske Modstandere efterfulgt af Riffelbevægelse, Skattenægtelse, Attentater 18 det er nogle Faser i en politisk Udvikling, hvor Folkestyret og den sunde Fornuft virkelig var i Fare i Danmark. Hostrups ildnende Ord virker som et indtrængende Memento en Appel til Folket om at holde fast ved Friheden, ved Retten, ved Troen paa Danmarks Fremtid. Digtet anført efter Dansk Læsebog for Folkehøjskolen”.

I farens Stund Kan vi tro det? Skal vi tro det? Gamle Danmark, Nordens Øland, gjennembrust af Havets Friskhed, hvori Hjertet aanded lettest, og hvor altid Kjærligheden viste sig som bedste Værn — Hjemsted for det jævne Arbejd, uden Klipper, uden Kløfter, uden Slangegift og Vilddyr, hvor kun Fred og Folke-Lighed maledes paa Frodes Kværn Danmark glemt i Verdensmarken som en lille Lærkerede, hvorfra Folkestemmen nyfødt svang sig op og loved Foraar blev nu du et Bur af Jærn? Tør det siges? Ej jeg ved det, ej, hvad nu er Ret i Danmark. Er der nogen som det véd? Men jeg véd, at der er Fare, større vel end nogen Sinde siden Kong Kristoffers Dage, at naar denne Vej skal følges, gaar det brat mod Enden ned. Aldrig mer i Fredriks Have Folkets Røst vil være Slave, og paa Ørnevis den ave, det gør bare Ørnen fed. Gamle Danmark — en Kaserne! Folket — kuet og dresseret! det er Synd, og det er Vanvid; røv saa Pustet os fra Søen, Lærkesangen over Sletten, 18

dæk for os vor store Himmel, knus vort vilde Blomsterflor! Danmarks Folk er let at kjende, det som Folk er af de bedste, men som Masse bli'r det usselt, alt dets Kraft er Enkeltmandens, Enkeltmænds, der frit forenes, tvunget bli'r det dorsk og trevent, kun i Frihedsluft det gror. Spænd det ej i stramme Trøjer! Det har Sømandsblod i Aaren, gjør kun Gavn med frie Hænder, kæmper daarligt, naar det bindes, men desbedre, naar det vindes —, paa at dette ses og mindes, er det, Fremtiden beror. Agt dit Folk, vil du det lede, ær dets Ret, vil du det frede! Aldrig man ved Lov at bryde lærer Folket: Lov at lyde, allermindst i Danmarks Land. Man kan mane stærke Aander, Vildskabs-Aander op af Dybet, Had til højre, Had til venstre, hule Kløfterne i Folket og imellem Folk og Konge men slaa Bro igen og fylde, det er det, man ikke kan. Man kan kneble dem, der skrige, og faa Harmen til at stige, men forsone og forlige, samle Danmarks skilte Rige, derpaa nu det kommer an.

Attentatforsøget på konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup begået af typografen Julius Rasmussen den 21. oktober 1885.

48


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tør det siges? Ej jeg véd det, jeg er kun en gammel Sanger og vil ikke hidse nogen, jeg vil aldrig præke Oprør, skjønt for Folkets Ret og Frihed altid jeg maa tone Flag. Maa der grædes ej for Danmark? Tør man ikke Landsmænd vare, hvor man øjner Dødens Fare, skal man kalde Nat for Dag? Lige godt! jeg kan ej sove, hvad jeg har, det maa jeg vove; hvad jeg har, er kun min Stemme, den skal aldrig blive hjemme, hvor det gælder Danmarks Sag. Landsmænd, som jer ikke fryde over, hvad l nu maa skue, I, som ser og frygter Faren og vil Trofast, som I loved, holde Frihedsflaget rent husk, naar Striden gaar paa Livet, saa maa Fredens Mænd gi' Møde; dér, hvor Folkets Røst skal bindes; dér maa selv de tavse tale. Nu er Døden over Danmark, saa maa alle med i Kampen,

hvad de saa end før har ment. Støt da nu vort Ord om Faren, vi, hvis Mund maaske er mistænkt! Har I Stemme, der kan række hen, hvor Vej for vor er spærret, i det lave, i det høje, spild da ikke Tid og Møje, brug den, før det er for sent! Vil man haane mig som Drømmer? Vil man mer? Jeg véd det ikke, ej, hvad nu er Ret i Danmark, men jeg kjender den, jeg tjener. Danmarks Folk, jeg er dets Sanger, jeg har ogsaa stundom tolket, hvad der i dets Hjerte klang. Og jeg ved i denne Time, at jeg ikke staar alene, ved, at jeg har mange bag mig, ej en vildledt Hob, der hujer, men et Folk med klare Øjne, der har blandt de bedste Rang. Det stod op af Sløvheds Leje, det maa gaa ad egne Veje, noget af dets bedste Eje klinger med i denne Sang.

Tekst: C. Hostrup. Melodi: Ukendt. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. Ugebladet Ude og Hjemme anmodede i begyndelsen af december 1881 digteren C. Hostrup (1818-92) om et nyt digt til bladets julenummer, skriver Christian Friis Damgaard på hjemmesiden Historien omkring C. Hostrups salme ”Julebudet til dem, der bygge”.

49


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Julebudet til dem, der bygge, 1881 ; 2007 Julebudet til dem, der bygge her i mørket og dødens skygge, det er det lys, som, aldrig slukt, jager det stigende mulm på flugt, åbner udsigten fra det lave, trøster mildelig mellem grave.

Julebud under storm og torden melder og giver fred på jorden, fred til at stride vor strid med mod, fred til at vente på enden god, højt under medbør og dybt i sorgen, fred for både i går og i morgen.

Julebudet i vinterens vånde, det er Gud faders varme ånde, menneskefaldet til frelse vendt, menneskets adel på ny erkendt, hjertets ret til at kæmpe og vinde evig slået fast trods hver en fjende.

Julebudet til dem, der græde, det er vældet til evig glæde. Glæd dig da kun, du menneskesjæl, stinger end ormen endnu din hæl! Favn kun trøstig, hvad Gud har givet, løft dit hoved og tak for livet!

Tekst af C. Hostrup. Der er ifølge salmebogen to melodier til salmen som bl. a. er indspillet på Julefred af Klaus Juul Jensen, Thomas Jensen, Louise Frøkjær Jensen Begivenheden i den følgende vise har ikke kunnet dokumenteres.

Alfred og Alvilda, 1883 I Aaret attenhundred og ni og tredive Jeg drog til København ind til Kongens Tjeneste. Jeg bød Farvel til Hjemmet og til min kære Ven: Maaske du har en Anden førend vi ses igen. Hun derpaa svor og sagde: "Nej, det skal aldrig ske, Du trøstig bort kan rejse, min Allerkæreste!" De Ord, de kom fra Hjertet, fra hendes unge Bryst, O Gud, tilgiv mig Synder og skænk mig Himlens Trøst! Men Alt gik herligt til i den store Hovedstad, Jeg glemte snart Alvilda, og sværmed fri og glad. To Maaneder var svundne, da skrev jeg hende til, I Brevet stod de Ord som jeg her opskrive vil: "I Dag jeg nu vil skrive for sidste Gang til dig, Du søge maa en anden Ven og evig glemme mig. Jeg her en Ven har valgt mig, for Tiden var saa lang, Derfor Farvel, Alvilda, Farvel for sidste Gang!" Nu gik der vel en Maaned, saa fik jeg Svar derpaa: "Min Ven er det din Mening, hvor skal det mig da gaa? Og kan du glemme mig, som er altid tro mod dig, Da har du sikkert syndet mod Gud og imod mig.

50


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Jeg har jo nu herhjemme hos mig en lille Søn For hans Skyld vil jeg bede til dig en ydmyg Bøn: O skriv dog snart tilbage og giv mit Hjerte Ro, Og hermed vil jeg ende mit Brev i Haab og Tro." Jeg læste hende Brev op for Alle og Enhver Af mine Kammerater, som var paa Stuen der. Jeg spotted hendes Klage, jeg ændsed ej den Bøn, Som hun af Hjertet bad for sin kære lille Søn. "Det Brev det har hun skrevet jo med sit eget Blod," Bemærkede en Ven, som just ved min Side stod, "Og du gør Synd mod hende, som er saa tro mod dig," I Øjet stod en Taare paa ham, men ej paa mig. Jeg sat' mig til at skrive den samme Dag et Svar, Og sendte det til hende, som hun mig bedet har, Mit haarde Hjerte banked den Gang jeg skrev de Ord: "Du maa mig evig glemme paa denne Verdens Jord." Det var en Morgen tidlig, lidt før Reveillen lød, Saa kom der Brev fra Hjemmet: "Nu er Alvilda død. Og du er ene Skyld i, hun gik til Graven hen, Og derfor har du syndet mod Gud i Himmelen. Da hun dit Brev mon læse, da sukked hun i Løn, Saa tog hun op af Vuggen sin kære lille Søn, Og vandred ned til Søen igennem Skoven brat, Det var den tolvte Juli, en dejlig Sommernat. Et Brev hun havde skrevet, det laa ved Træets Rod, Ved Søens Kant; jeg læste, hvad der i Brevet stod, I allersidste Linie der skrev hun disse Ord: "Nu har jeg evig glemt dig paa denne Verdens Jord." Vi søgte efter hende saa snart som det blev Dag, Vi aned ej, at det var en saa alvorlig Sag. Saa gik jeg gennem Skoven hen til det dybe Vand, Der laa et Brev ved Kanten, jeg tog det op paa Stand. Jeg tog det op fra Græsset og læste disse Ord: "Nu har jeg evig glemt dig paa denne Verdens Jord." Da randt det mig i Sinde: Mon hun i Søen sprang? Vi søgte og vi fandt hende straks den samme Gang. Nu hviler hun i Graven med Barnet i sin Arm, Det slumrer blidt i Døden alt ved sin Moders Barm. 51


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Til dig og ingen Anden hun gav sit Hjerte hen, Og derfor har du syndet mod Gud i Himmelen." Hermed endte Brevet, jeg slog mig for mit Bryst: "O Gud, tilgiv min Brøde og skænk mig Himlens Trøst! Thi ak, mit haarde Hjerte var fuldt af Last og Svig, Jeg var jo falsk mod hende, som var saa tro mod mig." Saa gik jeg til Kaptainen, og han Forlov mig gav, At hjem jeg maatte rejse og se til hendes Grav. Det var en Morgen tidlig, Kasernen jeg forlod, Og det var Aften silde, da jeg ved Graven stod. Jeg satte mig ved Graven og gentog disse Ord: "Nu har jeg evig glemt dig paa denne Verdens Jord. O kæreste Alvilda, har du tilgivet mig, Jeg veed jo, jeg har syndet mod Himlen og mod dig!" Og hermed vil jeg ende min sørgelige Sang, Nu gaar jeg saa alene min kummerfulde Gang, Og bed til Gud i Himlen for min forpinte Sjæl, Og dermed vil jeg sige Alverden mit Farvel. Skrevet af Alfred Kundbye. Melodi: Jeg vanker ved søen i stille aftenstund. Publiceret i Gamle viser i folkemunde af Karen Stougaard Hansen, 1964. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. Begivenheden i den følgende vise har ikke kunnet dokumenteres.

Hurra for mig, hurra for dig, skal vi atter til Orlogs gaa!, 1883 Hurra for mig, Hurra for dig! Skal vi atter til Orlogs gaa! Ja skal vi nu atter til Orlogs gaa, Hej komfalladera hurra, ja til Orlogs gaa, Saa vil der flyde Blod. Vi kom til Helgoland en Dag, Og vi viste det danske Flag, Og Tydsken, som før var studs og streng, Hej komfalladera, hurra, var studs og streng, Han løb for den danske Dreng. Og Chefen sa'e: Du danske Gut, Lad ham se, vi er Folk med Fut, Og segner vi end i Kampens Brag, Hej, komfalladera, hurra, ja i Kampens Brag, 52


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Er det for Danmarks Sag. Der lød fra Skandse og fra Dæk Et Hurra fra hver Sømand kjæk, Og vore Kanoner sang, hu hej, Hej komfalladera, hurra, ja de sang, hu hej, Og Tydsken han løb sin Vej. En Løjtnant ved min Side stod, Han var saa ungt et Blod, En Kugle kom susende forbi, Hej komfalladera, hurra, susende forbi, Og tog hans Hoved bort. Han stammed blot sin Moders Navn, Og udaanded sit unge Liv, Jeg tog ham saa varsomt i min Favn, Hej komfalladera, hurra, varsomt i min Favn, Og bar ham stille ned. Og da vi kom til Kjøbenhavn, Stod jeg forrest i Baadens Stavn, Paa Trappen der stod en Pige smuk, Hej komfalladera, hurra, ja en Pige smuk, Hun spurgte med et Suk: Og veed du hvor den Løjtnant er, Som jeg forhen bød Afsked her? Jeg svared: Hans Køje den er tom, Hej komfalladera hurra, Køjen den er tom. Besvimet sank hun om. Nu ender jeg min ringe Sang, For min Tid den er ej lang. Og mon jeg skal komme hjem igjen, Hej komfalladera, hurra, komme hjem igjen, Alt til min kjære Ven. Hura for dig, hurra for mig, Skal vi atter til Orlogs gaa, Saa Fred med de Faldne i Dødens Gjem, Hej komfalladera, hurra, ja i Dødens Gjem, Vi stævne modigt frem. Også i Frankrig havde pacifisterne fat i nationalromantikken. En pacifistisk fædrelandssang blev det til i 1892: La Marseillaise de la paix.

53


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

At fred og frihed er den bedste jord, 1886 At fred og frihed er den bedste jord, hvori det sikre, jævne fremskridt gror, det er et prøvet ord, som vi skal sande og sprede viden om ud over lande. Det er ej nok, at vi det selv forstod, vi skal og fyldes af „vor menings mod", og når vi kæmpe må derfor, ja lider, vi føler, hvor vi vokser, mens vi strider. Til kamp i freds- og friheds-fremskridtsånd vi rækker manden trofast søsterhånd. Vi er den ene fløj af fremskridtshæren, og vi med manden kappes vil om æren. I denne åndens kamp må nu enhver alvorlig kvinde, som vor sag har kær, bekende frit og frejdig med sin tunge, hun ingensinde ræddes for at sjunge: Står ved hans side jeg på kampens dag, er lige udsat jeg for spot og slag, får lige ret til sejrens frugt vi både; ti jeg vil have ret, ej nøjs med nåde. Skrevet af Fredrik Bajer for Kvindelig Fremskridtsforening omkring maj 1886. Melodi: Robert Henriques. Publiceret af Robert Henriques i den udaterede node Romancer og Sange. ”Fru Marie Fischer-Lette oversatte den på tysk, og Miss I H. Peckover på engelsk un der titlen: Peace and Progress, an international song. Den blev i mange eksemplarer omdelt på den Congrés du droit des femmes, som den 25. juni 1889 blev åbnet i Paris. Og endnu mange år senere blev den ofte sungen på møder i Nordamerika”, noterer Bajer i sine Livserindringer fra 1909 s. 368-369. Ikke indspillet på grammofonplade.

Fredens Dåd skal Frugter bære, 1892 Fredens Daad skal Frugter bære uden Plet af Blod. Frugter, som vort Folk skal være Næring sund og god. Folkehad er giftig Føde, Folk og Land det lægger øde, Brodersind til alle Sider Folk og Land udvider.

Fremad under Fredens Fane! Frem til Kamp mod Krig! Ej for Guld og Land at rane eller plyndre Lig. Men for trindt at skabe Lykke, som gør Nordens Grænser trygge. Brodersind til alle Sider Folk og Land udvider.

54


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Slyng din Arm om Millioner, elsk den hele Jord!” Og trods Kroner og Kanoner bli'r din Sejr da stor; thi kun varig Sejr vinder den, som Hjærtet til sig binder, Brodersind til alle Sider Folk og Land udvider.

Fylk om Fanen Skarer tætte, alle, som vil Fred! Fredens Maal det er at sætte Ret i Magtens Sted. Krigen skiller, Freden samler, indtil Grænsepæle ramler. Brodersind til alle Sider Land og Folk udvider

Også kaldet ”Dansk Fredsforenings Flagsang”. Mel.: Rasmussen, P. E.: Danmarks dejligt Vang og Vænge. Fredens Dåd skal Frugter bære er skrevet af Danmarks eneste modtager af Nobels fredspris Frederik Bajer (1837-1922).

Kilde: Fredsvennernes Sanghæfte, 1896. Første kendte publicering er i Fred paa Jorden: Fredsvennernes julehæfte, 1892. Også publiceret i Mads Berg og Rasmus Stauris Sangbok for norsk ungdom, 1923, Sangbog / Aldrig mere Krig, 1926 samt i Sangbog / Kvindernes internationale liga for fred og frihed, 1949. Ikke indspillet på grammofonplade. Bajer og Bjørnson kendte hinanden personligt og havde en del fælles interesser. Ud over pacifismen og kvindesagen var de også republikanere.

55


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Å leva det er å elska, 1893 Å leva det er å elska Det beste di sjel fekk nå, Å leva det er i arbeid Mot rikare mål å trå. Å leva det er i livet Å finna det største verd.

Å leva det er å vinna Til sanning i all si ferd. Å leva det er å leggja All urett og lygn i grav Å leva, det er som havet Å spegla Guds himmel av.

Frifødt Folk i Danehaven, 1896 Frifødt Folk i Danehaven Værge vi vort Land, Ej ved Trællefrygt som Slaven Men ved Higen frem; Aandens Higen mod de Syner, Som de største saa, Og som Sandhedstanker lyner, — En Gang vi dem naa!

Fredens Sejer over Lande, Fremtids stolte Maal, Fredens Banner over Vande Er vor Viljes Staal! Engang, engang skal den komme Sejrens lyse Dag, Da i Hæres Rækker tomme Sænkes Krigens Flag.

Bort fra Barbari og Jammer Paa vor gamle Jord, Der hvor Krig og Hadet lammer Alt fra Syd til Nord, Føre vi som ædle Sønner Fædrelandet ud, — Nu det under Aaget stønner Skabt af Krigens Bud.

Frem ad Banen! slutter Følge Ungdoms hele Hær, Rut fra Land til Land som Bølge, Vaaben ej vi bær! Men i Broderfavn vi knuse Fortids Tvedragt, Nag, Medens Fredens Toner bruse Paa vor Sejers Dag

Tekst: Louise von Westen. Melodi: Nordraak, Rikard: Ja, vi elsker dette Landet. Kilde: Fredsvennernes Sanghæfte, 1896. Ikke indspillet på grammofonplade.

56


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

De gamle Kongekriges Tid, 1896 De gamle Kongekriges Tid19, Den lakker nu saa smaat til Ende, Vi ruste til en bedre Strid, Hvis Virkning Verden snart skal kende, Ja til en Krig mod Krigens Aand, Mod Krigstvranners Trællebaand, En Kamp, hvor de staa Haand i Haand, Der mødtes før som svorne Fjender. Til Kamp mod Lammets fromme Sind, Der vandrer sløvt til Slagterbænken, Mod Ulvene i Faareskind, Som helt forvirrer Smaafolks Tænken, Til Kamp mod Frasens hele Hær, Der myrder med usynligt Sværd I denne blinde Mummefærd, Hvor du og jeg er tabte Brikker. Det var en vild og blodig Baal, Den Gud, som vore Fædre dyrked', Han leved højt af Verdens Kval Og lod sit Afkom gaa i Mørket. Men snart han drukner i sit Blod, Alt Øksen er ved Træets Rod, Og Verden længes nu imod Den nye Gud, som snart skal fødes. Den nye Gud, hans Navn er Fred, Hvert Tungemaal har løst hans Tale, Hans Alter staar paa hvert et Sted, Hvor Tanken vaagner af sin Dvale,

Thi Tanken er ej længer kold, Den blev vort bedste Værn og Skjold I denne Kamp mod Herrevold, Der fører Fredens Ord paa Læben. Til ham vi vende nu vor Bøn: O Herre, lad dit Rige komme! Lad Krigens vilde Afgrundsdøn Og Feberrædsler være omme.O Herre, lad din Vilje ske, At snart den sidste Krig vi se, Der vender Folkehadets Ve Til Broderskab blandt Jordens Stammer,

Tekst: Alfred Ipsen. Melodi: Ved Vintertid. Kilde: Fredsvennernes sanghæfte, 1896. Ikke indspillet på grammofonplade.

19

De danske Kongekrigene betegner tronstridighetene i Danmark i årene mellom 1131 og 1182. Det danske kongedømmet var da delt opp i tre landsdeler, Jylland, Sjælland og Skåne, og en felles konge måtte hylles på hver av landsdelenes landsting. I årene mellom 1131 og 1157 raste borgerkrigene i fire omganger. Kilde: Norsk Vikipedia.

57


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Der gaar en Lysning over Jordens Lande, 1896 Der gaar en Lysning over Jordens Lande, En Foraarsstemning gennem Folke-Sind. En Nytids-Sol staar over alle Strande Og Nytids-Tanker gaar i Hjertet ind. Det er den gamle Strid, der atter føres Imellem Ret og Uret, Nat og Dag. Nu kræves der paany, der op skal gøres Imellem Nævens Vold og Hjertets Slag. Der er en Trang, som lever dybest inde, Hvis Fyldest derfor ogsaa sent vil ske; En Trang til helt den fulde Fred at finde For hver en Samfunds-Brøst og Sjæle-Ve. Der hviskes Fred i Nattens tavse Sunde; I Dagens Travlhed higes efter Fred. Og Fred for vilde Kriges store Vunde Er Tidens Suk, som tynger Slægten ned. Det skal ej lykkes nu som før i Tiden At vække Mandens dyrisk-glubske Drift, Saa Broder myrder Broder glad i Striden Og faar til Løn Historiens gyldne Skrift. Nej, nu der kræves fast af dem, der styre, At Hjertet ogsaa har sin Ret paa Jord. Fra Præke-Stol, Tribune, Harpe, Lyre Maa lyde Fredens rene, lyse Ord. Tekst: Johan Skjoldborg. Melodi: Der er et Land, dets Sted er højt mod Norden. Kilde: Fredsvennernes sanghæfte, 1896. Ikke indspillet på grammofonplade.

58


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

De siger, at vi elsker ej mer vort gamle Land, 1896 De siger, at vi elsker ej mer vort gamle Land, fordi vort Blik er vendt mod Fredens Baner, fordi vort Haab ej gløder i Skær af Blod og Brand, vort bedste Minde er ej tagne Faner. Den store, varme Tanke som mægtigt greb vort Sind, den kalder de for Drømmeres syge Hjernespind, de spotter som et Daareværk vor Stræben. Men det er mer end Drøm, at der samles alt en Flok om Fredens Bannerdag i Borg og Hytte, som fører »Krig mod Krigen« med Ordets blanke Sværd, saa Folkene begynder trindt at lytte, at kende deres Skændsel bag løjet Æres Navn, at se den beske Kilde til umaalt Nød og Savn i vundne Slag saa fuldt som i de tabte. Og der var intet stort, som ej først blev Vanvid kaldt, som gennem Spot og Had ej maatte vinde, til Fordoms Slør omsider fra alles Øjne faldt og alle skreg omkap: hvor var vi blinde! - Hvert Sandhedsværk, der øves i Kærlighedens Tro, er Sæd til Verdensmarken, skal gennem Tider gro til Høsten en Gang priser Sædemanden! Tekst af præsten Uffe Birkedal (1852-1931). Melodi: Värmelandsvisa eller Vermelandsvisa (Ack Värmeland, du sköna) blev kendt via den australske komponist og folkemindesamler Percy Graingers (1882-1961): Suite "La Scandinavie" fra 1902. Kilde: Fredsvennernes Sanghæfte, 1896. Ikke indspillet på grammofonplade.

Der smedes, hvor Lægmands øje ej naar, 1896 Der smedes, hvor Lægmands øje ej naar de hundrede Formler og Rænker, saa Magten stedse i Frihed flaar, mens Retten lægges i Lænker. Dog syng kun frejdig, du Ungdom i Nord om Frihed, Fremskridt og Fred paa Jord. Og Vaaben der smedes mod Broderliv, Kanoner og Fæstningers Kæde, skønt Smaamandens fattige Barn og Viv de stundom for Brødet maa græde. Dog syng kun frejdig, du Ungdom i Nord om Frihed, Fremskridt og Fred paa Jord.

59


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Thi lønligt der smedes en Rettens Magt, som bryder de gamle Tider. Og Nutidens Dag i Lys er lagt, mens Mørket med Natten bortglider. Thi syng kun frejdig, du Ungdom i Nord om Frihed, Fremskridt og Fred paa Jord. Tekst. Johan Skjoldborg. Skrevet til Dansk Fredsforening i 1890erne. Melodi: Mens Nordhavet bruser. Kilder: Fredsvennernes Sanghæfte, 1896, KILFF, 1933 og Sangbog for Aldrig mere Krig, 1936. Også publiceret i Aldrig mere Krigs årsmødeindkaldelse 1943. Ikke indspillet på grammofonplade.

Der er sunget om Krigerens Mod, 1896 Det er sunget om Krigerens Mod, Som gav Kræfter til Sværdet at svinge, Som selv Døden ej mægted at tvinge, Som paa Valen sin Prøve bestod. — Der er sagt, at holdt Staterne Fred, Svandt vel Manddom og Mod med det samme, Og vor Slægt blev en" ynkelig Stamme Af Kujoner, der intet var ved. Har vi Brug da i fredelig Færd For det Vildskabens Mod, som har hjemme, For den Manddom, vi ved, der er fremme, Hvor der kæmpes med blodige Sværd? Nej et andet Slags Mod skal der til For at døje, hvacl Dagene bringer For at tale, naar Æren os tvinger, For at fremme den Sag, som man vil. Er det set ej i rullende Tid, Hvordan Folk, som i Krigen var Helte, Bleve smaa i de hjemlige Telte, Gav fortabt i den daglige Strid ? — Derfor frem med et borgerligt Mod! Lad det stemple vor Handling og Tale, Lufte ud i de lumreste Sale, Dræne Jorden for Folkenes Fod! Der er digtet om Helte i Nord, Der er præket om vilde Bersærker, Og saa lidt dog til Manddom man mærker, Naar et Onde skal manes i Jord. Lad os derfor først kranse hver Mand, Som tog Torn i et fredeligt Stævne. 60


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tro du mig, i hans Mod er den Evne, Der skal til for at bygge vort Land. Tekst: Ukendt. Melodi: Du er rig, du er dejlig, o Syd. Kilde: Fredsvennernes Sanghæfte, 1896. Ikke indspillet på grammofonplade.

En Verden rundt i Vaaben staar, 1896 En Verden rundt i Vaaben staar I Staal og Jærn; Og fra kvert Land det Raab der gaar, Som skingrende mod Himlen slaar Og Danmarks aabne Grænser naar: I Staal og Jærn! Mer Vaaben, mer til Kampens Dag, Naar Krigen tordner ud i Slag — ej fjærn. Men vi, som se vor Moders Jord I Trældom lagt, Udpint af Krigens Byrde stor Med tusindaarig Skændselsspor Af Kamp, af Rov, af Brodermord I Trældom lagt, Vi fylke Fredens stærke Hær, Der Danmark frem til Frihed bær Mod Magt. Thi er vi ikke Herrer her I Danmarks Land! Skal fremmed Bud vi lystre der: »Mer Rustning, større, større Hær!« Som Raab fra Barbariet bær Til Danmarks Land; Skal udenvælts Kommandoord Paany da styrte Danmarks Jord I Brand? Nej, vi vil ej, Huropas Magt Os frie Mænd Skal røve mer vor Frihedspagt, Vor Ret til Fred, som blev os bragt Den Stund, da Danmarks Grund blev lagt Af frie Mænd. Nej, bort fra Barbariets Nat, Bær Danmark ud til Dagen brat — Vær Mænd! 61


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tekst Louis Swendsen. Musik: Kong Kristian stod ved højen mast. Kilde: Fredsvennernes Sanghæfte, 1896. Ikke indspillet på grammofonplade.

Til Skolens Fane, 1897 Vift stolt, vift Fred, vift Lykke, valmuerøde Dug isprængt med Korsets Smykke, solhvidt som Sejlets Bug! vift over unge Tanker, vift over unge Kuld, bølg som de brede Banker, der bærer Kornets Guld! Vift Danmarks Agerlykke med Fred til unge Sind, flyv ud, at du kan trykke din Glød paa unges Kind, at, om de end maa bygge engang i fattig Egn, de ser som Fred og Lykke dit lyse Sommertegn! Vift til dem unge Minder om Skov og Sommerstrand hvor Dagen solfyldt rinder, og Roser staar i Brand! bred ud for deres Øje, du, som mod Himlen slaar, den Luft, den blaa, den høje, som over Danmark staar! Skrevet af digteren og publicisten Viggo Stuckenberg (1863-1905) til en faneindvielse i Slomanns skole 1897xxiv, Publiceret i digtsamlingen Sne, 1901, i Melodisamling til De unges sangbog, 1920 og i begge Ligaens sangbøger. Melodi: Rudolf Bay: Vift stolt på Kodans bølge. Ikke indspillet på grammofonplade.

62


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Våben- og ammunitionsproduktion har altid været omgivet af store sikkerhedsforanstaltninger. Til trods for dette sker der en gang imellem ulykker som det berettes i den næste vise. 63


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Skrækkelig Ulykke!, 1899 På Hærens Laboratorium20 sprang et Hus i Luften21 Det var en tidlig Sommermorgen, Alt aanded Ro og stille Fred, Da meldte pludselig sig Sorgen Og buldred som en Torden vred, Og som et Lyn, der hurtigt tændtes, I Luften Folk og Bygning foer, Den lyse Dag til Natten vendtes, Og efterlod kun Grus som Spor. Laboratoriet det sprængtes, Syv Mennesker blev dræbt derved, Familierne i Sorgen sænktes, Da Skæbnen ramte dem saa vred. De raske unge Mænd blev revet I Stykker, som i Vejret fløj, Et brat Sekund - mens glad de leved, De hvirvled bort i Blod og Røg. Med grusom Vælde Krudtet slynged Af Huset store Stykker bort, Paa Brandruinen Bjælker gynged, Det var et Endeligt saa fort.

Folk iled til, det var for silde, Der var slet ingen Redning mer, Kun Flammerne sig boltred vilde, Paa Stedet, hvor kun Grus man ser. Nu samles sørgelige Rester Af dem, som fik saa brat en Død, Saaledes Sorg uventet gæster Os tidt paa smukkest Morgenrød. Det var som Krig i Fredens Stunde. Det var som Sorg paa Glædens Dag, Hvem af de Dræbte ane kunde, At Livet sluktes ved ét Slag. Det blev en Pinsefest saa ilde For dem, der pludselig gik bort, Knapt vore Øre tro vi vilde, Da Rygtet kom saa grumt og haardt. For dem, der sidde nu derhjemme Vi har endnu det Trøstens Ord, I samles - det maa I ej glemme En Gang hvor Sorg og Savn ej bor.

Beretning. Dagen efter 2. Pinsedag, den 23 Maj, hørtes om Morgenen Kl. c. 6½ paa Kristianshavn et forfærdeligt Brag. Alle stormede ud i Gaderne og til Vinduerne. Man gættede paa al Slags, - der var sket en Ulykke. Snart fik man Vished. Det var i Hærens Laboratorium paa Refshalevejen, at en Bygning var sprunget i Luften; den blev ganske jævnet med Jorden, og 7 Militære dræbtes, 3 saaredes haardt og en Civilist er ligeledes forfærdelig kvæstet. Bygningen er omtrent aldeles forsvunden. Man fandt ude paa Vejen Laarbenet af en Artillerist. En Underofficer fik det halve Hoved knust. Saa voldsom var Eksplosionen, at flere Stykker af Bygningen foer over paa Orlogsværftet.

20

21

Virksomheden historie går helt tilbage til 1676, hvor navnet var Fyrværkerkompagniet. I perioden fra 1750 til 1909 var navnene henholdsvis Kjøbenhavns Laboratorium, Laboratorieetaten i Kjøbenhavn, Gl. Laboratorium og Ny Laboratorium Laboratoriumafdelingen, Laboratorieværkstederne og Hærens Laboratorium. I 1937 var der igen navneskifte til Hærens Ammunitionsarsenal, i 1951 til Ammunitionsarsenalet AMV, ASG og AJG og endelig i 1971 til Ammunitionsarsenalet, Elling. Katastrofen den 23. maj 1899 på Holmen i København.

64


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Brandkorpset og Orlogsværftets Brandkorps vare hurtig mødte og overdængede Stedet med Vand. Ilden var allerede paa Vej til en større Krudtbeholder, og der var da sket endnu større Ulykke. Et stort Held var det, at Værftets Folk allerede vare passerede, thi de skulle lige forbi Laboratoriet. Der er straks gjort alt for at lindre de Saarede og bringe Orden paa Stedet. Der gaar vilde Rygter om Aarsagerne til Ulykken, men endnu er der ikke blevet oplyst noget bestemt. Ulykken formenes at være sket ved Paafyldning af Granater. Visen er signeret "Ohlsson, Lejlighedsdigter og Blanksværtefabrikant", og trykket indeholder ovenstående prosaberetning om begivenheden. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger og ikke indspillet på grammofonplade. Vi afrunder det 19 århundrede med et par verdslige julesange:

Glade jul dejlige Jul, 1899 Glade jul dejlige Jul grøn er Sommer og Høst er gul, Julen alene er tindrende hvid, Julen er Fred efter Aarets Strid. |: Julen er Hjærternes Tid. :| Skønne Jul, kærlige Jul, stræng for fattig, for Dyr og Fugl. Menneske! Om du din Jul forstod, gav du af Ævne og Overflod, Julen er gavmild og god. Milde Jul, kærlige Jul, Kind skal rundes, som før var hul, Sorg skal mildnes, og lindres Savn,

Vennerne ty til hinandens Favn, Julen er Kærligheds Navn. Store Jul, sælsomme Jul, onde Tanker dér dør i Skjul, Hævnen dør og den dybe Harm, Jul er det bedste i Menneskebarm, Julen gør ædel og varm. Glade Jul, dejlige Jul grøn er Sommer og Høst er gul, Julen har Sneens tindrende Skin, slanke Graner og barnlige Sind, |: Julen — nu ringes den ind! :|

65


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tekst: E. Mylius-Erichsen.Melodi: Glade Jul, dejlige Jul. (Tyrolsk Melodi.) Publiceret i „Verdslig Julesalme", Wilhelm Hansens Forlag, 1899. Publiceret i Arbejdersangbogen, 1936. Ikke indspillet på grammofonplade.

Julefest, 1900 Julefest, glade gjest, bringer liv når det trenges mest, lys i vinterens mørke tid, håp i livskampens mørke strid, :/håp om en stigende sol/:

Juledans, styrk vår sans for det gode, så vi en krans fletter av menneskekjærlig dåd, inn i vårt liv som en gylden tråd, :/avryster alt slaveri/:

Juletre stråler fred inn i hjemmene, lokker med små og store i lystig dans til en levende lovsang-krans :/rundt om ditt seiers-symbol/:

Juleord: Fred på jord! skal vi juble i syd og nord, smykke et himmelhøit juletre, hvor all verden skal danse med: :/brorskapets livsharmoni/:

Tekst: Hans Østerholt. Melodi: Glade jul. Publiceret i Arbeiderpartiets sangbok 1900. Ikke indspillet på grammofonplade.

Arbejdersang, 1902 Junkerspiren kaster stolt med Nakken, naar han peger paa sit Adelsskjold. — Vi er Børn af dem, der brugte Hakken ligefra den første Fortids-Old. Adel, Fyrster steg paa vore Rygge, og vi bar dem over Ørkners Sand; fedeligt de sad i Palmers Skygge, naar vi andre savned Brød og Vand. Adelsskjoldet er et tvivlsomt Mærke, hvisker om, hvor højt en Mand kan naa, naar hans Rovinstinkter blot er stærke, og han selv tilpas er snu og raa. Hakken, ak, gjør ingen Mand til Greve, skjænker knap en Hytte trang og lav, gi'r os Feber-Kost, imens vi leve, og naar vi er død' — en Fattiggrav. Vi blev født, hvor Lyset langsomt piner sig igjennem Baggaardssmøgers Graa, der hvor kolde, stønnende Maskiner hugge Tidens Stræng i Stumper smaa.

66


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Intet Haab og ingen Himmelstige stræbte op til Lysets klare Blaa. — Hvem har givet Solen til de Rige for at svøbe Mørket om de Smaa? Thi som Planten, naar den Lyset savner, bøjes langsomt, skjælver ned og dør, saadan blev vort Liv som golde Avner, Evnen selv randt bort som Sne, der tø'r. Dampmaskinens strubehede Aande pustes mod vor Kind i dybe Støn, ingen agter paa vor blege Vaande, alle har kun Tanke for vor Løn. Disse lange, lysforladte Gader overskygged vore Barndoms-Aar; disse kolde Huses Rude-Rader blinked aldrig med et Strejf af Vaar. Men vor Arm blev stærk, vor Haand blev hærdet ved at gribe om Maskinens Staal; og vort Øje spejder uforfærdet mod et stort og gyldent Fremtidsmaal. Ja, som Samson i sin unge Styrke bar Filisterporten bjærghøjt op, stige vi en Dag fra Gydens Mørke over Grav og Grøft til Lysets Top. Med det gamle Samfunds Port paa Ryggen lejre vi os i en Verden ny, og mens Taagen letter, smiler Lykken fra det nye Samfunds Morgengry. Tekst: Jeppe Aakjær. Melodi: O. Lindblad: Liflig fløjter Velsklands nattergale. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger og ikke indspillet på grammofonplade.

Ingemann, 1902? Det flammed i vester, og himlen lued rød; igennem blod og tårer den nye dag frembrød med folkeråb og hærskrig og malmets tordenrøst; men over Danmarks slette var dæmrende tyst. Ja, tyst som et sommergry's løfterige stund, for rosen åbner kalken ved kys af solens mund, for fuglen fra sin rede udflagrer over vang og fylder bøgeskoven med kvidrende sang.

67


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Alt leged vor fremtid i børnestuen- fro, som fordum hos fru Inge de tvillingbrødre to, de kårne, »store ånder,som over fædres jord med frelsens det evige banner henfo'r.« Da gynged hans vugge i pilehavens ly, han, som var med at vække til dag det dunkle gry. Da så hans barneøje »de favre blomster små« og sneglen og storken og spurven den grå. Men vemodstung siden han gik som ungersvend og stirred mod det fjærne, usigelige hen; til sjælens drømmelande han styred sin gang og lytted til skovhornets trylleride klang. Men livsdåd af drømmenes svøb hos ham sprang ud, de dunkle skygger stod som en helteskare prud og manede »til stor og til dansk og herlig id«, og Holger drog for Gloriant atter i strid. Kong Valdemar rejste sig op med sine mænd, og Dronning Dagmar åbned sit milde blik igen. for Erik, kongen unge, slog hjærter i bryst, og Niels slog til ridder hin liden Svend Trøst. Men endnu på harpen en gylden stræng der sad, som tonede med lovsang mod himlen barneglad Om søndagssolens glæde, om slot i vesterled, om morgenens livsfryd, om aftenens fred. Vist aldrig blandt kvinder og børn og menigmand en skjald har vundet hjærter og høstet tak som han. Så længe skoven grønnes ved Sorø's blanke sø, Kan »hjærteskjaldens« minde i Danmark ej dø. Tekst af Uffe Birkedal. Melodi: Jeg så kun tilbage. Publiceret i Højskolesangbogen, 1902. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger og ikke indspillet på grammofonplade.

Saltholmvise, 1904 Publiceret i Glemmer Du, nr. 3. 2008. Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger og ikke indspillet på grammofonplade.

68


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fred på Jord / Peace On Earth, 1905 Fred paa Jord, Fred paa Jord, Det var Herrens eget Ord Engles Hærskare sang det ud sendt til Jord af en kærlig Gud Julenat, Julenat blev der lyst Fred over Jord blev der lyst Fred over Jord Fred paa Jord, Fred paa Jord, Følger nu i Herrens Spor Fred i Hjertets den dybe Vraa Fred med alle der om os staa Julenat, Julenat blev der lyst Fred over Jord blev der lyst Fred over Jord En sang fra 1905 har både tekst og melodi komponeret af Nikolai Frederik Severin Grundtvigs dat69


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede terdatter, komponisten Elisabeth Boisen (1850-1919): „Fred paa Jord"; der udkom samtidig i Danmark, Sverige og England udgivet af Peder Friis i København. Der er to tryk af sangen, nr. to arrangeret for damekor. ”Sangen var inspireret af den fra forfatterinden Bertha von Suttner stammende, bekendte fredsbevægelse; netop i 1905 modtog hun Nobelfredsprisen, en begivenhed, som vel har været anledningen til Elisabeth Boisens komposition” meddeler Grundtvig eksperten Steen Johansen i Nationalmuseets tidsskrift Fund og Forskning, fra 1978. Node haves: KB. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger og ikke indspillet på grammofonplade. Denne begivenhed inspirerede desuden til både en tysk og en portugisisk fredssang: ”Die Waffen nieder ”og ”Hymne de la paix”.

Bertha von Suttners møde med danske kvindesagsforkæmpere. I midten af billedet ses Bertha von Suttner, Mathilde Bajer og Henni Forchhammer. Kilde: Kvindehistorisk samling, Statsbiblioteket

Titlen ”Fred på jord” blev også brugt af den schweiziske forfatter Conrad Ferdinand Meyer (1825-1898), i julesalmen Friede auf Erden fra 1907 med musik af komponisten Arnold Schönberg. Titlen genbruges også af den norske arbejderdigter Rudolf Nilsen (1901-1928) i digtsamlingen Hverdagen fra efteråret 1929; en besk kommentar til julesalmen Glade jul, dejlige jul! (som er indspillet på grammofonplade første gang i 1914); denne norske udgave af Fred paa Jord er ikke medtaget i fredsbevægelsernes sangbøger men den er indspillet af Husets Teater i Århus på LP'en Vi længes sikkert mod noget andet, 1979.

70


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fred på Jord, 1929 Så blev det da jul, som det gør hvert år, og julefest holdes i hver en gård så langt den hellige kristenhed når. Og flæskesteg, rødkål og øl og dram man åd og drak til ære for ham som fødtes i armod og døde i skam.

var hans virke for freden så kronet med held. For fredsgarantien er væbnet magt. Og den skulle ingen få ødelagt med venskabstraktat eller afrustningspagt. Og udenrigsministeren var også glad for at freden var indført så hurtigt og glat i Samoa og Nicaragua.

Op præsterne gentog de ældgamle ting, men noget var nyt, for med radio blev talerne sendt - som på engleving! I æteren bruste velsignede ord som dengang da hyrderne hørte et kor, der sang det utrolige: Fred på Jord!

De indfødte trued med lidt af hvert, men heldigvis havde en giftgasekspert til advarsel givet dem en kraftig snert. Hver eneste sjæl i vor kristenhed blev løftet på bølger af kærlighed, for fred er det bedste - som alle jo ved!

Fabriksherren elsked det bibelsted og tænkte: hvordan får jeg lønnen ned men sikrer mig stadig arbejdsfred. Politichefen nikked og så det var godt, for gudskelov havde han netop skudt et oprør i sænk og bragt statsskuden flot.

Men alle de dræbte på ærens mark, de udstødte knapt et uhøreligt "ak", og hemmeligt gav de hinanden et spark. Under Arc de Triomphe lå en ukendt soldat han rørte sig ikke, han var vel for sat. Og havde for ofte hørt lignende pjat.

Rebellerne sad nu bag lås og slå. De havde det fredfyldt og vented at få den dødsdom de alle var sikre på. Og forsvarsministeren roste sig selv for aldrig tilforn nogen julekvæld

Digtet er publiceret i 1929 og sat i musik af norske Jon Arne Corrll i 1973. I parentes bemærket bruger det amerikanske filmselskab Metro-Goldwyn-Mayer ”Peace On Earth” i den første seriøse tegnefilm fra 9. december 1939, mens anden verdenskrig raser i Europaxxv. Filmen opdateres med mere moderne våben, herunder brintbomber i 1955 som ”Good Will to Men”. Den næste sang findes i to udgaver.

Her har jeg stået i tusinde år, 1905 Her har jeg stået i tusinde år, sust for de slægter, der svinder og kommer, nikket goddag til den brydende vår, viftet farvel til den hastende sommer. Jeg var den fredløses tilflugt og havn;

71


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede tit har jeg skærmet den sårede hare; lærkernes spæde lå trygt i min favn, så imod himlen med øjne så klare. Har jeg ej skærmet, o Jylland, din jord, lagt mig som værn om din flyvesands-bringe, dæmmet for klitten, hvor uroen bor, hvæsser i blæsten sin marehalms-klinge. - Sært som min hede er menneskets krav; brød skaber ikke hans lykke alene; mæt ham med velstand: før nogen ved af, skælver hans hjerte i suk efter - stene. Und mig da fred på min fædrendegrund! Lad mig i sandet dog rødderne sprede! Brød skal du hente fra muldmarkens bund, vidsyn og fred på min drømmende hede. Tekst. Jeppe Aakjær. Musik: Thorvald Aagaard eller Carl Nielsen. Indspillet af Aksel Schiøtz. HMV X 7291, 1950.

Den jyske Lyng, 1905 Her har jeg staaet i tusinde Aar, Sust for de Slægter, der svinder og kommer, nikket Goddag til den brydende Vaar, viftet Farvel til den hastende Sommer. Regnen og Haglen har kæmmet min Lok, Vindene spredte mit rødlige Bloster, medens langs Bakken den stinkende Brok luskede hjem til sit blindfødte Foster. Jeg var den Fredløses Tilflugt og Havn; tit har jeg skjærmet den saarede Hare; Lærkernes Spæde laa trygt i min Favn saa imod Himlen med Øjne saa klare. Tyttebærkonen sin rødnende Frugt krumbøjet sanked trods Lændernes Smærten; Hugormen kravled i Vrid og i Bugt, spilled med Brod den og svinged med Stjærten. Hjejlen sad enligt paa Tuen og sang, Loke drog saaende lavt over Sletten; opskjørtet Tatersken gik her engang 72


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede med sine ravnsorte Haar under Hætten. Har jeg ej skjærmet, o Jylland, din Jord, lagt mig som Værn om din Flyvesands-Bringe, dæmmet for Klitten, hvor Uroen bor, hvæsser i Blæsten sin Marehalms-Klinge. Spørg hver en Spove, der spejder langs Strand, spørg hver en Klyde, der løfter sin Klage, om jeg bør skygges ihjæl paa mit Sand, om jeg fortjener i Flammen at sprage. Spørg hver en Mand i smaarudede Hus, der hvor han bred ud fra Dørkarmen skuer, om han vil miste mit klagende Sus eller mit Vidsyns de vældige Buer. Spørg, om han længes mod Skovene blaa, naar — mens i Morg'nen han spreder sin Mergel — Gederne bræger, og Lærken den graa løfter sin Top i den duggede Spergel. Vel er min Ranke kun mager og tør, lidt jeg kun yder til Fadet og Bøtten; ringe jeg skattes af Oxer og Kø'r, men saa desmere af Sangeren, Skytten. Sært som min Hede er Menneskets Krav; Brød skaber ikke hans Lykke alene; mæt ham med Velstand: før nogen ved af, skjælver hans Hjærte i Suk efter Stene. Und mig da Fred paa min Fædrenegrund! Lad mig i Sandet dog Rødderne sprede! Brød skal du hente fra Muldmarkens Bund, Vidsyn og Fred paa min drømmende Hede. Tekst. Jeppe Aakjær. Musik

En opsang, 1906 Hun reiste sig, og sagde: her blir ej ret paa jord, saa længe du alene skal sige lovens ord. Du bygged' stort i høiden, fik jorden underlagt; men grunde retfærd paa den, det staar ej i din magt. For længe eneherre, for bred din egen plads, for vant at bruge sværdet og din kommando-bas, 73


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede du sætter ikke kursen for retfærd og for fred, misvisning i kompasset, der ligger staal breved. Du tæmte elementer, du fant naturens tal, saa de maa trælle for dig som husdyr i din stald. Men indad idel ufred i oprørssvangert skraal og udad idel rustning, som krig var alles maal. Vort samfund har du styrtet i den dybeste gæld. Paa andres penge gaar det, og du er deres træl. Dog ikke du alene; - hvem faar den værste tørn? Jeg ser, du kender svaret: det gælder vore børn. I deres navn jeg spør dig: vil du ej ta mig med? Thi retfærd klarer sagen; alene den gir fred. Den er det, du har krænket, og det blev værst for dig; Thi retfærd klarer sagen: begynd den nu med mig! Tekst: Bjørnstjerne Bjørnson, Tilegnet Dansk Kvindesamfund 1906 – året, hvor Bertha von Suttner besøger København og hvor Danske Kvinders Fredsforening grundlægges i København. Ukendt oversætter. Kilde: Sangbog for Danske Kvindeforeninger, 1906. Ikke indspillet på grammofonplade.

Til Holger Drachmann, 1906 Jeg, lille Nisse, rejste med Spær22 og Skjold fra Land til Land. Min Agt det var at tjene hos Verdens største Mand. Jeg søgte vidt og længe, jeg drog mod Syd, jeg drog mod Nord; men mellem alle Kæmper mig tyktes ingen stor. Jeg fór i Øst og Vester, Kompasset rundt tilsidst jeg vandt: hos dig – min Ungdoms Mester! – igen mit Spor jeg fandt. Jeg kaster Skjold og Lanse og bøjer mig i Støvet ned; jeg rækker dig mit Hjerte – min Ungdoms Kærlighed. Tekst: Henrik Pontoppidan. Publiceret i Politiken 9. Oktober 1906. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

22

Lanse.

74


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Lykken er ikke Gods eller Guld,1907 ; 1927 ; 1940 Lykken er ikke gods eller guld, lykken er ikke storhed og ære, lykken kan selv i den ringeste vrå arbejdets frugter på bordet bære.

Lev ej i tomme ønskers rus! Drik ej misundelsens bitre bæger! Rigere fryd vil du fange, når ret andres glæde dit hjerte kvæger.

Lykken har rod i det ærlige sind, lykken er nøjsomheds rige broder, lykken er altid: at være sig selv, aldrig trælbundet af livets goder.

Lykkeligst den, som har fred med sig selv, fred med sin gud, og fred med sin næste! Går det i verden så op eller ned, han har af lykken dog fundet det bedste.

Tekst: Charles Emil Gandrup (1847-1911). Romancen er indspillet af Per Biørn, 1927. Polyphon X.S 42502 og af Valdemar Davids med Teddy Petersen og hans Stryge-Orkester, 1940. Der er også en række nyere indspilninger. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Flyv højt, vor Sang, paa stærke Vinger, 1910 Flyv højt, vor Sang, paa stærke Vinger, flyv over Bondeland og By, flyv saa langt, som Livets Klokke klinger, og bring Budskab om Dagens Gry, meld om Haab, hvor forsagte græder, og slaa trygt mellem Hjærter Bro, knyt til vor Fane Held og Hæder, giv dem, som tvivler, Klippetro! /: Over Bjærg, over Dale skal du flyve i Dag, thi Internationale gaar til Kamp for Folkets Sag.:/ Flyv over Danmarks gamle Have med Krigerærens rustne Hegn, lad det lyde ved de faldnes Grave, at vor Fane er Fredens Tegn. Bær dem ud, Tidens friske Toner over vaklende Vangeled; hvor Verden skælver bag Kanoner, er du et Krav om Broderfred /: Over Bjærg o.s.v./: Flyv højt, vor Sang, og kald til Møde hvert Folk, der paa sin Fremtid tror, faa de unge Hjærter til at gløde

75


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede ved det mægtige Verdenskor; Livets Bud skal du os fortælle, syng det ind i de tusind Hjem: De gamle Tanker dør af Ælde; men ny og bedre spirer frem! /: Over Bjærg o.s.v.:/ Kantaten har tekst af den socialdemokratiske humanist A. C. Meyer (1858-1938) fra 1910. Sangen er en gendigtning af II Internationalens slagsang: Rejs jer fordømte her på jorden, skrevet i forbindelse med den 8. internationale socialistkongres i København i august 1910. Kilde: Sangbog for Aldrig mere Krig, 1936. Også publiceret i Arbejdersangbogen samme år. Ikke indspillet på grammofonplade.

En stormvind gaar over Jorden, 1908 En Stormvind gaar over Jorden, den slider i Hjærtebaand. Fra Syden og op til Norden der strides med Aand og Haand. Her sidder vi Kvinder stille og stirre tavse derpaa; hvad Under, om Taarer trille ved, hvad vi kun halvt forstaa! Vi kende vel nærmest Kampen kun fra vort eget Bryst, i Kamret, hvor ved Lampen vi øved vor Gerning tyst. Hvad Under vel, om vi længes og sukke efter Fred? Thi se! naar Mændene trænges, da trænges vi Kvinder med.

Saa ved de store Møder, hvor Sandhed i Holmgang gaar med Løgnen, den Folkeøder, vort Hjærte i Kamptakt slaar.

Dog - som i vort eget Hjærte vi ønske ej Dødens Ro, men udvælge Kampens Smerte til Prøvelse for vor Tro; -

Da briste de Sytraadslænker, som fæste vil os til Støv, de Smaalighedsbaand, som krænker, henvejres som visnet Løv.

Tekst: Den norske forfatter Marie Wexelsen (1832-1911). Melodi: I alle de riger og lande. Publiceret i Sangbog for danske kvindeforeninger, 1908 og i Ligaens sangbog 1933. Ikke indspillet på grammofonplade.

76


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Grammofonpladeindspillede danske fredssange Forudsætningen for danske fredssange på grammofonplade er ankomsten af de udenlandske pladeselskaber her til landet. Det sker i 1903. Langt størstedelen af den musik som blev indspillet frem til første verdenskrig internationalt så vel som i Danmark var klassisk musik, nationale sange, militærmusik og romancer: kærlighedssange.

Lidt på samme måde som plakater stort set udelukkende anvendes som reklamer frem til verdenskrigen, hvor de, som noget nyt, blev anvende til at formidle politiske budskaber. Vi skal helt frem til verdenskrigen før der for alvor sker noget nyt på musikfronten. En af de tidligste kendte krigsbeskrivende sange er den amerikanske ”On board the Oregon” med the Invincible Quartette som bestod af Arthur Collins, George S. Lenox, Byron G. Harlan og Frank C. Stanley. Pladen som udkom i forbindelse med den spansk-amerikanske krig blev publiceret som en Edison Gold Moulded Record i 1902. Der findes også en grammofonplade fra slutningen af Boerkrigen. Ouverturen til denne del af historien er en håndfuld amerikanske pladeudgivelser af salmer med religiøs og personlig fred, der udkommer i årene 1908 til og med 1914, eksempelvis: ”Sounds of peace” med the Indestructible Military Band fra 1908, ”Sweet peace, the gift of God's love” med Edison Mixed Quartette fra 1909, og ”Let joyous peace reign everywhere” med Harry Anthony og James F. Harrison fra 1912 – og mens USA stadig er neutral i verdenskrigen udsender Philip H. Wolfram: ”Let us have peace” i 1915.

77


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

To brune Øjne, 1831 ; 1951 To brune Øjne jeg nylig så i dem mit Hjem og min Verden lå. Der flammed' Snillet og Barnets Fred; jeg glemmer dem aldrig i Evighed! Tekst H. C. Andersen. Musik: Frederick Delius (1862-1934). Indspillet af Edi Laider. Polyphon X 51425, 1951. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

Hvil over Verden, Du dybe Fred, 1877 Publiceret i Tannhäuser? Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

Midsommervise, 1887 ; 1916 ; 1938 … Vi vil fred her til lands... Midsommervisen er fra eventyrspillet Der var engang skrevet af den kulturradikale digter og forfatter Holger Drachmann (1846-1908), 1887. Musik: P. E. Lange-Müller (1850-1926). Bl.a. indsunget af Aksel Schiøtz (19061975) i 1938. Aksel Schiøtz udgave af Der var engang blev bl.a. fremført i Det kgl. Teaters opsætninger på Friluftsscenen i Jægersborg Dyrehave i 1941 Midsommervisen er bl.a. genudgivet på Aksel Schiøtz synger danske sange, 1999. Publiceret i Fredssangbogen, 1983.

Holger Drachmann, 1888

78


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Holger Drachmann beskriver soldatens arbejdsbetingelser således i Der var engang:

Krigsmandens Sang, 1887 Langvejs Færden er Krigsmands Sag, Verden ligger ham aaben, Feltherren stikker for Telt sit Flag, og straks er Soldaten i Vaaben! Jægeren kryber i Marken langs Furen, tjener paa Maven sit daglige Brød, Krigsmanden spiller i Breschen paa Muren Tæming med Fjenden om Liv og Død: vinder han Spillet, se saa kan han synge, danse paa Tomten, hvor Byen blev brændt; Penge i Masser og Piger i Klynge — :|: taber han, ja saa er Visen endt! Langvejs Færden er Taabers Sag, hjemme kan Sejren vindes, ud af hvert Vindve der stikker et Flag, og Kranse til Krigsmanden bindes! Borgeren bejler med Hatten for Brystet, hværver sig Kone for Kælder og Bod, Krigsmanden ler, naar han Glutten har krystet, gaar, naar hun græder, det unge Blod: Løfter han gav ej, og brød dem ej heller. Faklen han har kun for Brylluppet tændt, nu kan den lyse i Bod og i Kælder, :|: slukkes den — ja saa er Visen endt! Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

Fare! Fare! Krigsmand! 1300 ; 1732 Fare! Fare! Krigsmand! Fare for enhver! Ingens Kaar er blide: Døden skal vi lide. Alle samles vi tilsidst I den sorte Gryde! Tekstvariant af Bro, bro, brille med titlen Rim af digteren J.P. Jacobsen (1847-1885). Kilde Samlede værker bd. 4. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

79


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fremtidens Land!, 1888 ; 1988 Fremtidens Land! Derhen de styrer, de tusende savn, alle de Sukke, som ej finder Favn, danner sig Landskab i Skylag og Glød over vor Nød, Salige Syner af, hvad som skal gro op af vor Tro i Fremtidens Land. Fremtidens Land! Alt al vort Arhejd, som bliver til Gavn, vokser i Slægter, som glemte vort Navn, samles til andre og øger en Gang Fornyelsens Trang. Denne har Kraften, som bærer det ind usvigeligt ind i Fremtidens Land.

Fremtidens Land! Taarer, som fældes ved det, som er slet, Blodsved i Kampen for højere Ret, salver den Vilje, som sejrer til Slut. Blir vi end brudt, ondt kan det standse, godt kan det saa, op skal det staa i Fremtidens Land. Fremtidens Land dæmrer i Linjer og Farver og Kvad, blinker som Solguld i det, som gør glad anes i Børnenes Øjne og ser ned, naar du be'r. Vinder vi Sejr, og Sejren er sund. staar vi en Stund i Fremtidens Land.

Tekst: Bjørnstjerne Bjørnson. Ukendt oversætter. Musik: Carl Nielsen, 1929. Sunget af tenoren Peder Severin på Carl Nielsen sange, 1988. Publiceret i: Samlede værker, bd 1, 1910. Kilde: Sangbog for Aldrig mere Krig, 1936. Også publiceret i Aldrig mere Krigs årsmødeindkaldelse, 1941. ”Til Ann Margret Holmgren. Aulestad 19/10 1888. ..."Så du min sang: "fremtidens land"?...” xxvi Den næste sommersang er skrevet til partiet Venstres Grundlovsfest på Vodrofflund i København den 5. juni 1891.

Nu lyser Løv i Lunde, 1891 Nu lyser Løv i Lunde, grønt ligger Danmarks land imellem blanke Sunde, et Skjold med sølver Rand; Frugtblomsters hvide Pletter det rige, grønne Felt, mens højt de lyse Nætter slår ud sit Sommertelt. Nu løses Fugletunger af Vinterdødens Band, et Solskinskor de sjunger

i Skovens frie Land; de kalder os, de Stemmer, ud fra vort Hverdagsbur, fjernt fra dets Fangetremmer at finde dig, Natur! Den Frihed, som vi savner bag Byens Mur og Tag, på åben Mark vi favner en solglad Junidag; så skære er dens Kinder som Æbleblomstens Blad, 80


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede og om dens Hår sig vinder Dugdråbers Perlerad. Du lyse, friske Sommer! vor Friheds unge Brud, fra Støv og Støj vi kommer

til Fred og Stilhed ud Vort liv til Lyst du vende på Dagens Solskinsfelt, og over os du spænde de lyse Nætters Telt!

Af Johannes Jørgensen. Musik: Carl Nielsen. Publiceret i Politiken, 6. juni 1891. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

Den trænger ud til hvert et Sted, 1892 Den trænger ud til hvert et Sted, den haarde Strid herhjemme, og den, som ej vil være med, faar svært ved sig at gemme; men vi vil gerne ta' vor Tørn, saa snart vi tør os melde og faa vor Plads blandt Tidens Børn og ikke blandt dens Trælle. Vi søger ej at finde Svar, til Hundene, som glamme, men finde først, hvad Kraft vi har for ej at staa til Skamme det gælder om, vi hjælpes til at se med egne øjne og ret forstaa, hvad Tiden vil men ikke tro dens Løgne. Vi ved det godt, vi lidet ved, og højere vi stunder, men vil ej rive Himlen ned, kun bygge fast derunder; vi la'r os ej af Dagens Vé vort gode Haab betage, og aldrig friste til at se paa Livet som en Plage.

Vi tror, at han, som os det gav har altid godt i Sinde, med ringe Kaar og store Krav des mer det har at vinde; vi tror, om Stormen raser vildt, skal ej vi la' os skræmme, nej, ingen ærlig Kamp er spildt, der staar for Livets Fremme. Og denne Tro vi slipper ej, mens vi mod Kampen stævne, i den vi bryder os vor Vej og øver hver en Evne, og den vi troligt med os bær', naar Læretiden slutter, for saa til Danmarks Folkehær at støde som Rekrutter. Den Hær vil ikke Blod og Saar, hvor Krigens Lurer gjalde men nyfødt Fred i Friheds Vaar med lige Ret for alle, og den vil sindigt fremad gaa og ej fra Kampen træde, før selv den mindste al de smaa faar Del i Livets Glæde.

Tekst: Jens Christian Hostrup ved indvielsen af Ry Højskole, efteråret 1892. Melodi fra det 18. århundrede. Ry ligger imellem Silkeborg og Skanderborg. Kilde: Sangbog for Aldrig mere Krig, 1936. Også publiceret i Aldrig mere Krigs årsmødeindkaldelser, 1941 og 1943 og i Kvindernes internationale liga for fred og friheds Sangbog, 1949. Indsunget af operasangeren Ove Verner Hansen på En husmands hele verden, udgivet af de Danske Husmandsforeninger i 1985, genudgivet på I solen går jeg bag min plov, 1999. 81


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Militarismen, 1910-1911 Saa sidder I gamle Gubber der23 og mimrer om Landets Værn og spænder om Danmarks Midje Svær og kobler dets Skæbne til Jern… Mon I da vil bære den Vanvidsvægt af Krigens blodige Malm der slaar til Jorden Mændenes Slægt som Pjelene Loens Halm. Mon I med Affældigheds Krykkestok afstiver det sunkne Mod naar Kuglen kæmmer den blonde Lok og Ynglingen svømmer i Blod. Lad fare, lad fare, det Daarespil nedkald ikke hævnens Lyn! De værste Fjender vi har blandt os selv i eders babariske Syn. Der er mere Værn i det spinkle Siv der svinger paa mindets Grund end i onde Instinkters trukne Kniv vildt løftet i Slagets Stund. Der er mere Værn i den Blomstergren der skygger ved Hjemmets Dør end i alle de Volde af Jord og Sten bag Kuglesprøjternes Rør. De panserede Forter med Hjælm og Horn de bliver, o, Danmark din Grav! Dit Værn er Agre med bølgende Korn der lyser med Fred over Hav. De blodige Furer paa Krigens Val dem saar vi over med Byg

23

mens Mindet om faldne Fædres Kval hensvinder med Kvældens Myg. Vi vil ej hente Frelse for os ved Tusind Uskyldiges Drab langt hellere Spytte med Haan og Trods i Kanoneres Helvedsgab. Dit glubske Svælg bliver aldrig mæt, Forbandede Dyr paa vor Vej, og gjorde Nationerne dig din Ret: de vendte Kanonen mod dig. Du bragte os stadig til større Fald, endda vi ofred dig alt, du trak vor sidste Okse af Stald og slagted vor bedste Galt. Se, derfor forlader vi Krigens Sold i Fred vil vi ta' vore Tørn, og holder vi end et Skud i Behold det gemmes til Ulv og Bjørn.

Gamle gubber: Gamle mænd. I 1902 blev der nedsat en forsvarskommission som skulle konkludere på den danske sikkkerhedspolitiske debat efter 1864 krigen og frem til det politiske systemskifte i 1901, hvor parlamentarismen blev indført. Kommissionen var syv år om at barsle med en betænkning som stort set skrottede store dele af de reaktionæres militarisme i Danmark

82


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Forfatteren Jeppe Aakjærs (1866-1930) digt Militarismen24 fra 1910-1911; er indspillet af folkemusikeren Kjeld Ingrisch (1925-2000) i 1978 på Lp’en Mulm og malm. Ifølge Jeppe Aakjærs selvbiografi Mit regnebræt fra 1919 er Militarismen skrevet 25. maj 1910 og offentliggjort første gang i Politiken 16. juli 1911. Kilde: Det socialdemokratiske ungdomstidsskrift Fremad, nr. 17/18, 1913. Afslutningen på Militarismen er stort set en gentagelse af De unges forening25 fra 1906: ..."Og vi véd, hvad Vej vi vil! Maalet, som vi sigter efter, som vi gav de unge Kræfter, er saa retfrem-ligetil. Vi vil ikke lege med, der, hvor Riflen sætter Prikken over Verdenspolitiken, vi vil ikke Krig - men Fred; men for Fredens Skyld kan hænde maa en Dag vi Bavnen tænde".... Også i Norge kritiserede socialdemokraterne militarismen. De socialdemokratiske ungdomsforbund i Norge og i Sverige var store og antimilitaristiske før og under første verdenskrig.

Frem kammerater, 1911 Frem kammerater, frem mod krigerånden Frem mod vold og barbari Slå tyranniet våbnene af hånden Ellers bliver vi aldrig fri Skønt det er os der bærer dagens byrde Os der lægger kræfter til Så er det os og vore de vil myrde Når vi livets lykke kræve vil Tro ikke dem som tænder hadets flamme 24

25

Brødre som bag grænsen bor Vi alle ned bliver knuget af den samme Magt som knuger alt til jord Skønt det er os... Hvis nogen gang vi blodig krigsdåd øver Bliver det for at slå os fri Fri for det slæng der vore frugter røver Fri for guldets tyranni Skønt det er os

Militarisme er et sammensat latinsk begreb som kan oversættes til noget i retning af uniformsvælde: militærbegejstring der betragter militærets udvikling som den vigtigste samfundsopgave - altså en ensidig læggen vægt på det militære, således, at det civile samfund får en strukturel lighed med mi litæret og ikke omvendt. Formodentlig Socialdemokratisk Ungdomsforbund.

83


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Teksten er skrevet af den norske socialdemokratiske journalist og redaktør Knut Olai Thornæs, (1874 – 1945) i 1911 - ét par år før første Verdenskrigs udbrud; melodi: Victor Ronander. Kilde: Den røde hævnerskare synger igen. To uger efter den første verdenskrig startede i august 1914 blev den første aktuelle fredssang trykt i en avis. Forfatteren anbefaler, at Danmark forholder sig neutral i krigen, ellers vil udenlandske rovfugle plyndre den danske velstand.

Fredlys din jord, du danske mand!, 1914 Fredlys din Jord, du danske Mand, Høstvejret hærger over Land, Nu stimer Silden ved din Kyst, og Laden bugner af din Høst, Fred med din Jord og med din Stand, Du gode danske Fredens Mand. Nu Krigens Grib og Falk og Ørn; værn om dit Bo og dine Børn, beskærm dit lille Lærkeskjul, mod Himlens Store vilde Fugl; Uvejret viger dog en Gang, for Sol og Fred og Fuglesang. Omgærd din Gaard, stæng Laas og Slaa, Ufred vil mange, Fred kun faa, Vis, saa Alverden ser og véd, at du vil Fred og Ærlighed, Løft over Danskernes Jord og Strand, Dit hvide Kors for Fredens Land. Hegn om dit Hus og Hjemmets Jord, Værn om det Land, hvor Danskerne bor, Da skal en Fredens Dag igen, Du finde Fjenderne som Ven, Fredlys din Jord, du danske Mand,, bevar vor Folk og Fædreland. Tekst af digteren og oversætteren Anders W. Holm (1878-1959). Musik: Carl Nielsen. Oprindelig trykt i Politiken 14. august 1914. Indsunget af Lars Thodberg Bertelsen på Songs by Carl Nielsen and his pupils, 1998. ”Nu er Gudsmørket inde – Ulvtid, Sværdtid, Ravnens Gilde – Hvem kan Vej i Natten finde? Himmelsønnen staar beskæmmet 84


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede – atter nøgen, tornekranset – løfter Blikket op mod Hjemmet. Himmeriges Porte lukket? – Ulvetid, Sværtid, Ravnens Gilde – Selve Julestjernen slukket!” digter Henrik Pontoppidan i Ragnarok i Politiken 19. december 1914. Men ikke alle var enige med ham:

Vi vil Frihed og Fred Omkring Jorden, 1914

Vi vil Frihed og Fred Omkring Jorden er med tekst af Alphonse Walleen og musik af Sextus Miskow (1857-1928). "W H" 15937, 1914. Den er bogtrykt i Sange af Sextus Miskow, sunget af operasanger Christian Andersen. Vi vil Frihed og Fred Omkring Jorden kan være udgivet som nodetryk i 1940 af operasanger, musikpædagog, komponist og publicisten Gudrun Saxtorph (1885-1964) xxvii; med den forkortede titel: Frihed og Fred. Musikken som Christian Andersen sang for næsten 100 år siden minder meget om Midsommervisen.

85


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Kirkeklokker for fred Fredsklokken; Oprindelig betydning: klokke, hvormed der i middelalderen morgen og aften ringes til bøn. ’Ved pavelig bestemmelse blev Fredsklokken i 1327 indslag i messen, men synes senere i middelalderen at blive knyttet til tidebønnerne Matutin26 og Vesper27. Det er denne sene tradition, Peder Palladius støtter sig til, når han i Visitatsbogen omtolker den for reformatorerne problematiske Maria-klokke (for fredens bevarelse) til Fredsklokke. I stedet for 3 x Ave Maria morgen og aften skal folk nu bede 3 x Pro pace. Da pacem lætemur, Giv fred, Herre, i vore dage, thi der er ingen anden, som kæmper for os, hvis ikke du, vor Gud, fredens Gud er med os, så at vi kan leve i fred, finde hvile i freden, med Simeon gå bort fra denne verden i fred og i evig fred glædes med alle helgener. Denne fredsbøn fremsiges hver gang fredsklokken lyder. Fredsbønnen er med andre ord en latinsk, katolsk vekselsang eller bøn mellem to kor: ”Pro pace” fra 6. eller 7.årh.: ”HErre, BEnaade oss o Herre Gud met fred i vore dage lad oss met ro leffue effter dit bud vendt fra oss Orloffs plauue thi du est vor beskermere all ene”, ’ forklares det lettere forenklet i salmedigteren Hans Christian Sthens (1544-1610) ”En liden Vandrebog” fra 1589, genudgivet online af Arkiv for dansk litteratur. Det vides ikke, hvornår salmen kommer til Danmark, men et forsigtigt gæt kunne være i det 14. århundrede, hvor den blev udbredt til hele Europa, for der er yderligere en tysk bøn i samme retning: ”O Rex Gloriæ Veni Cum Pace” fra 1258, oplyser det katolske leksikon fra 1907. Salmen er formodentlig allerede trykt i En Ny Psalmebog fra 1535 med titlen Forlæ oss met fred nadelige. I 1943, under besættelsen, ny oversætter valgmenighedspræsten ved De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder og medlem af Aldrig mere Krig Uffe Hansen (1894-1994) sal26 27

Matutin, engelsk: Martin, morgenbøn i den katolske kirke. Vesper, bøn i den katolske kirke ved solnedgang.

86


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede men til Forlen os freden, Herre, nu; som er nr. 711 i Den danske salmebog. Også publiceret som korpartitur, Forlen os Gud i nåde fred, udgivet af Samfundet dansk Kirkesang, 1958. Fra 1960erne udkommer den i en del nodetryk og indspilles på en udateret LP med Københavns Drengekor.

Forlen os freden, Herre, nu, 1943 ; 2007 Forlen os freden, Herre, nu i disse trængselstider! Der er dog ingen uden du, som for os arme strider. Vor frelser er du alene. Lad os ej frygte mennesker, som græs er deres dage; men du vor Gud og skaber er, din magt er uden mage. Lad dig os alene frygte! Hvad modgang os kan komme til med trængsel, nød og fare, dermed os Gud kun prøve vil; sin Søn han ej lod spare, hvi skulle da fri vi være! Salmen er bl.a. indsunget af mezzosopranen Hedwig Rummel med Karsten Jensen ved orglet på Forlen os freden, 2007. Krigens plage i den oprindelige katolske udgave ændres til trængselstider i den protestantiske udgave, hvortil der tilføjes to vers. Oversat til tysk:

Verleih uns Frieden Verleih uns Frieden genädiglich, Herr Gott, zu unsern Zeiten. Es ist doch ja kein ander nicht, der für uns könnte streiten, denn du, unser Gott, alleine. Ukendt oversætter. Og på engelsk: Grant Unto Us Thy Peace, O Lord:

87


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Grant Unto Us Thy Peace, O Lord, Teksten er identisk i salmen Jule Glædskab:

Jule Glædskab28 J din fryct lad os bygge under din vingers skygge gif fred i vore dage og vendt fra os din plage. En tredje tekstvariant fra perioden omkring reformationen:

O Guds Lam uskyldig, 1500 ; 1528 O Guds Lam uskyldig, du, som bærer verdens synd: forbarm dig over os! O Guds Lam uskyldig, du, som bærer verdens synd: forbarm dig over os! O Guds Lam uskyldig, du, som bærer verdens synd: forlen os din fred! Kirkeklokkerne havde i gamle dage funktion af kollektive vækkeure i de små landsbysamfund, hvor alle skulle op tidligt om morgenen for at malke køerne og muge ud i staldene. ”Kirkeklokke, ej til hovedstæder”, digtede Nicolai Frederik Severin Grundtvig i 1845: Kirkeklokke! Ej til hovedstæder støbtes du, men til den lille by, hvor det høres trindt, når barnet græder og inddysses blidt ved vuggesang.

28

At være glad.

88


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Klokke ring Fred, 1915 ”Ring, klokke, lydt over land, over by, Meld om en blånende himmel bag sky, Ring for de sjæle, som stønner i strid, Klokke, ring fred i vor fejdende tid. Dybt skal du ringe i sjælene ind, Nævne det bløde, vi bær i vort sind, Kalde på alt, som kan stemme til fred, Vende vort had til fordragelighed. Kald alle minder om kærlighed frem, Kald på de længsler, vi har til vort hjem, Mind om den hustru, som græder i bøn, Mind om den moder, som elsked sin søn. Ring, klokke, lydt over hærenes tal, Ring gennem hjertets forhærdede skal, Fri vore sind for den tærende splid, Klokke, ring fred i vor fejdende tid.

Klokke ring Fred med tekst af forfatteren Josias Bille (1882-1961) og med musik af komponisten Sophus Andersen (1859-1923)xxviii er indspillet i november 1915 og der eksisterer fem, seks senere danske indspilninger fra 1916, 1919 1925 og 1939. Vi vil Frihed og Fred Omkring Jorden er B siden på den første Klokke ring fred plade. Førsteudgaven synges af kgl. kammersanger (operasanger) Peter Cornelius (1865-1934); samtidig indspilles den af Christian Andersen og de to efterfølgende grammofonplader er med de herrer kgl. kammer89


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede sangere Niels Hansen (1880-1969), der også synger en Freds Hymne og Marius Jacobsen (1894-1961). 1919 udgaven er med operasangeren Johannes Fønss (1884-1964). I året, hvor anden verdenskrig starter, 1939, er Klokke ring Fred B siden på violinisten Wandy Tworeks (1913-1990) ”Fred her paa Jorden igen”. Ydermere er der en række indtil videre udaterede pladeudgivelser eksempelvis B siden af Dejlig er den Himmel blå: Fantasi af, Emil Juel-Frederiksen med Polyphon Salonorkester (Polyphon S 40296, S 40297), Eddie Russell (1908-1986) med Sid Merrimans orkester (Tono SP 4296) og, Anders Brems (Gramophone X 1073) Klokke ring fred er desuden indspillet på svensk under første verdenskrig samt i starten af anden verdenskrig Klocka, ring fred / Einar Ekberg / Sven Arefeldts ork. Sonora 3587, er indspillet 7. november 1939 endelig findes der også en finsk version fra sidstnævnte krig. Klokke ring Fred, der vise steder kaldes en aftensang er bogtrykt som node under første verdenskrig i hele fire udgivelser i 1915, én i 1916, to i 1917 og én i hhv. 1918 og 1919. Chr. Andersen indspillede sin udgave dagen før Peter Cornelius! Men René Aagaard er ret sikker på, at Cornelius udgave var først på gaden. Indspilningerne som er udgivet af The Gramophone Co. er: Chr. Andersen - 16. nov. 1915 Peter Cornelius - 17. nov. 1915 Torsten Lennartsson 23. nov. 1916 - på svensk text af S. Scholander Orchestra 22. okt. 1918 - optaget i Hayes i England - også kaldet Salonorkester København o.lign. Anders Brems - 4. marts 1921 Marius Jacobsen - 20. april 1925 Desuden er noden udgivet flere gange under besættelsen: i 1940 xxix, 1942xxx og i 1944. Det tyder på at sangen har haft en del omsætning under begge verdenskrige. Klokke ring Fred er medtaget i Ligaens 1949 sangbog, men er siden stort set gået i glemmebogen; bortset fra medtagelsen i den blandede landhandel ”Politikens lystige viser” fra 1988. Nævnes i denne forbindelse bør også Uffe Birkedals oversættelse af den engelske digter Alfred Tennysons (1809-1892) ”Ring ud, klare Klokker” oprindelig skrevet i 1850. Næstsidste vers: ”Ring ud hver gammel Sot, som har hærget Jordens Vang29; ring Guldbegæret ud, som gør Sjælen lav og trang. Ring ud de tusind Krige, som Mindet gruer ved, ring ind de Tusind Aar med den liflige Fred!” Sidste vers i Ring ud, klare Klokker mangler i Aldrig mere Krigs sangbog men er medtaget i Ligaens 1949 ditto. Ring ud er publiceret på forsiden af tidsskriftet Aldrig mere Krig for januar 1934. 29

En vang er en dyrket mark eller eng.

90


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede ”Klokker i Sønder og Klokker i Nord ringer da Fred over Himmel og Jord. Broen nu mørkner alt til under Buerne. Blomsterne lukker sig rundt om paa Tuerne. Klokkernes fjerne tungsindige Slag døves og stærkes af Engbrisens Drag.” Digter Jeppe Aakjær i Broen fra 1916. Der er også en Nu klokker ringer med bud om freden fra 1942. Temaet Klokke ring fred går i parentes bemærket igen i nogle af de australske fredssange under og efter første verdenskrig, hvor klokkernes ringning skulle drage soldaterne hjem fra krigen igen som eksempelvis ”Peace bells”: for the piano / composed by Florence Hope, 1919. Pacifisternes krav down under var dog mere direkte skåret ud i pap, idet den daværende britiske kronkoloni var blandt de krigsførende nationer. Udviklingen af den australske fredskultur på noder og grammofonplader under og efter verdenskrigen er forbløffende parallel med den danske. Ovre i det amerikanske har de en meget speciel orkesterform som gør det muligt at høre klokker ringe fred. Det er en orkesterbesætning sammensat af musikere der spiller på hver deres klokke i forskellig størrelse. Det er bl.a. resulteret i en meget speciel instrumental udgave af verdens mest indspillede fredssang: ”Down by the Riverside”.

91


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Blandt andre kunstneriske beskrivelser af Fredsklokken kan nævnes kunstmaleren Henry Heerups maleri af samme navn fra 1944. Maleriet er nu på Herning Kunstmuseum og der er desuden fredsklokker i den japanske by Hiroshima, i Berlin, New York og i en række andre byer, samt en international bevægelse til fremme af fredsklokkernes udbredelse. Begrebet fredsklokke kendes på dansk også fra danske lov fra 1683, hvorefter degne ”skulle Aften og Morgen ringe Bede- og Fredklokken”. Kirkeministeriet forbød under den kolde krig i et cirkulære af 15. december 1978 klokkeringning i forbindelse med fredsgudstjenester, idet kirkeklokkerne kun måtte anvendes til militær mobilisering og varsling, ”når radioaktivt nedfald kan forventes”. I cirkulære af 27. juni 1893 har ”Ministeriet, ved fremsendelse af anordning30 om foranstaltninger til krigsmagtens hurtige mobilisering31, gjort opmærksom på, at når mobiliseringsordren er udstedt, skal der ringes uafbrudt i 3 timer med samtlige landets kirkeklokker, og at tilsigelse til klokkeringning foranstaltes af lægdsforstanderne”32. Retsgrundlaget herfor er Danske lov og Kirkeritualet af 1685! Det omtalte cirkulære om varsling er ophævet i dag, men bestemmelserne fra enevælden anvendes den dag i dag til at forbyde menigheder30 31

32

Lovbekendtgørelse. Fransk: Bevægelig; sætte militæret på krigsfod; det at være parat til krig. Mobilisering beordres og finder sted i en mobiliseringsfase; det tidsrum i hvilket militæret bringes på krigsfod gennem indkaldelse af tropper, klargøring af materiel og iværksættelse af militær lovgivning. I middelalderen sammenskrev en lægdsforstander rullerne (listerne) over de registrerede værnepligtige for et helt distrikt. Fra 1912 er ægdsforstanderne den lokale chef for sessionerne, hvor de civile bedømmes for deres egenethed som soldater.

92


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede ne at bruge kirkeklokkerne i forbindelse med klimatopmødet i København og ved andre politiske formål. Klokke, ring Fred postkortet med Peter Cornelius er publiceret af Peder Friis' Musikforlag i København i 1916.

Du Husmand. som ørker den stridige Jord, 1915 Du Husmand, som ørker den stridige Jord og vover din Arm og din Bringe, som drager det første Kulturens Spor med Plovjærnets sølvblanke Klinge, mer Ridder du er med din barkede Haand end mange, der pyntes med Stjærner og Baand og tripper paa bonede Gulve. Du rydder til Samfundet bredere Grund derude paa Lyngen og Sandet, du vinder dig Ager hver Arbejdets Stund og lægger din Vinding til Landet, men stille du øver din Dont og din Daad; hvor andre kun kender en Kugle til Raad, du krummer til Tag dine Næver.

og Manddom, den banende Villies Vægt, du sanker i Arv til den kommende Slægt, der fostres i Udmarkens Hytter. Du Stridsmand, du stille Kulturens Soldat, som ikke har Rang iblandt Helte, som regnes for intet mod den Akrobat, der springer i Gøglernes Telte, for dig mine Døre jeg aabner til Fest, kom, hvil dig og vær du min hædrede Gæst! Med Hynder skal Bredbænken prydes.

Og segner en Dag du paa Valpladsen ned, en fremmed i Menneskevrimlen, og lyder ej anden Slags Tale derved Du lærer, hvorledes man bygger sig Hjem, end Trækfugleflugt under Himlen, du gamle og bøjede Slider! jeg søger din Grav og jeg rejser dig Sten, Det lære du mig og det lære du dem, en Bauta paa Heden, et Minde fra en, der trætte ad Asfalten glider, der synger en Sang om dit Virke. Tekst: Johan Skjoldborg. Melodi: N. K. Madsen-Stensgaard. Publiceret i Dynæs Digte. Også publiceret i Folkets sangbog, 1947. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger og ikke indspillet på grammofonplade.

Fred paa Jord, 1915 Tekst: Axel Frische, Musik: Victor Jørgensen. Førstelinie ”Tusmørket falder, Klokkerne kalder”. For klaver med underlagt tekst. Node: Fred paa Jord, Paa Farten. Haves KB. Opført på Sønderbro Teater 1915? Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

93


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fredshymne, 1916 Lidt fra første vers: Fadervor kom os i møde hjælp os Du som gav Din Søn her ned på vor ... giv os Fred, der er så Sort lad os skimte Stjernen over Betlehem... Indsunget af kgl. kammersanger Niels Hansen med Niels Larsen Orkester, Odeon A 149 215. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Historiens Sang; Som dybest Brønd gir altid klarest Vand, 1916 Som dybest Brønd gir altid klarest Vand, og lifligst Drik fra dunkle Væld udrinder, saa styrkes Slægtens Marv hos Barn og Mand ved Folkets Arv af dybe, stærke Minder. Din egen Dag er kort, men Slægtens lang; læg Øret ydmygt til dens Rod forneden; Aartusind toner op i Graad og Sang, mens Toppen suser imod Evigheden! Vi søger Slægtens Spor i stort og smaat, i Flinteøksen efter Harvens Tænder, i Mosefundets Smykke, plumpt og raat, i Kirkens Kvadre, lagt af brede Hænder. Hvert skimlet Skrift, hver skjoldet Alterbog har gemt et Gran af Slægtens Ve og Vaade; nu skal de røbe mig, hvad Vej jeg drog, og løfte mig en Flig af Livets Gaade. Endnu en Stund, saa drær den danske Rug, mens Lærken trilrer og Graagøge kukke. Du Pusling-Land, som hygger dig i Smug, mens hele Verden brænder om din Vugge, mod dig vort Haab og Manddomsdrømmen gaar, naar Landsbyklokken signer dine Strande, naar Aftenrøden højt i Skyen staar og sænker Fredens Korstegn paa din Pande. Lad mig kun flagre hen som Blad i Høst, naar du, mit Land, min Stamme, frit maa leve, og skønne Sange paa den danske Røst maa frie, stærke Sjæle gennembæve. Da staar en ny Tids Bonde paa sin Toft og lytter ud mod andre Lærkesange,

94


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede men Himlen maler blaat sit Sommerloft og Rugen gulnes tæt om Vig og Vange. Digteren Jeppe Aakjærs Historiens Sang eller Som dybest Brønd gir altid klarest Vand fra sommeren 1916 med musik af Carl Nielsen (1865-1931), findes i to indspilninger: med operasangeren Einar Nørby (1896-1983), sammen med medlemmer af Det kgl. Kapel fra 1940 og med Studenter-Sangforeningens fra 1941. Begge indspilninger fra besættelsen mangler det tredje vers: Historiens Sang er publiceret i Aldrig mere Krigs sangbog 1936, i begge sangbøger fra Kvindernes internationale liga for fred og frihed samt i Aldrig mere Krigs årsmødeindkaldelse, 1942. Også i revyerne havde man fat i krigen. Danmark var neutral under første verdenskrig, men en ny type forretningsmænd, gullaschbaroner 33 eksporterede med stor fortjeneste fødevare af tvivlsom kvalitet til de krigsførende landes hære.

Paa grund af Kri'en, 1916 Jeg i Søndags spiste hos en Embedsmand, som til Hverdag lever mest af Brød og Vand. Han sku' narre mig; vi fik Haresteg de' vil si'e, en gammel tør Kanin — paa Grund af Kri'en. Bukseskræderstrejken fik vi Ende paa, 33

Ungarnsk, latin: Krigsspekulanter, gullaschfolk, under første verdenskrig; øgenavnet skyldes stor rigdom tjent, specielt i begyndelsen af krigen, på fabrikation, handel med og eksport af ringe, ofte mere eller mindre fordærvet kød i konservesdåser (såkaldt gullasch, bully beef eller corned beef) til militæret i de krigsførende stater, hovedsagelig Tyskland, som lod deres soldater spise det. "Anderledes laa Forholdet derimod med Kød og Svinefedt. Af disse Varer gik en ikke ubetydelig Transit over Danmark fra Amerika til Tyskland, og da England ikke kunde forhindre den amerikan ske Udførsel, søgte det at vanskeliggøre den danske Indførsel og Genudførsel af disse Varer. Samtidig foregik der en forøget Udførsel af Hornkvæg, Kød og Konserves af dansk Oprindelse praktisk taget alt sydpaa. Dette var imidlertid til de sædvanlige Afsætningsmarkeder". "Foruden Kødudførselen blev Udførselen af Kødkonserves ("Gullasj") af ikke ringe Betydning - en helt ny Industri, der sammen med Fremstillingen af Bouillontærninger bragte adskillige driftige Folk Indtægter, de aldrig havde drømt om. Denne Udførsel gik ogsaa sydpaa, men blev i Marts 1915 indskrænket til autoriserede Virksomheder, ogsaa fordi Kvaliteten hyppigt var meget ringe. I de sidste Krigsaar gik denne Virksomhed dog næsten i Staa, af Mangel paa adskillige Ingredienser og paa Blik til Emballage; men den naaede at give Folkevittigheden et Kendingsord for de "nye rige", der havde tjent deres Penge uden al for generende Samvittighedsfuldhed. Cohn, Einar: Danmark under den store krig, 1928 s. 23 og s. 64. I de økonomiske kriser i begyndelsen af 1920'erne omkring Landmandsbankens konkurs gik mange af de nyrige gullaschbaroner fallit, eksempelvis Harald Plum.

95


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede det var godt, for jeg ku' ingen Bukser faa. Tænk, det endte med, paa mit Bæltested gik jeg med et lille Trækgardin paa Grund af Kri'en Myggene man ej i Sommer danse ser, Pinsesolen heller ej vil danse mer, Ingen er forfløj'n men. det er vist Løgn, at Fejlberg34 bli'r Professor i Teologi'n paa Grund af Kri'en. Om det saa er Hoffet maa de spar' nu, Kongen ryger fire Øres Cigarer35 nu Den maa være sløj, Pletter af sit Tøj staar han selv og gnider med Benzin paa Grund af Kri'en. Tivoli skal spare paa elektrisk Blus man i Mørke drikke maa sin Aftensjus, mørkt der bli'r ved Søen, man ka' gaa med Møen og kysse hende lige midt paa Stien paa Grund af Kri'en Holde igen paa Vandet - Folk nu osse maa. Luften ska' man osse til at spare paa, naar en Vrik jeg skær, ska' der altsaå vær' mindre Luft imellem mig og Pi'en paa Grund af Kri'en. Dreyer snart til Dyr'ne ikk' en Krumme har. Han har skaaret Puklen af sin Dromedar Den ska' Løven ha' til Dessert i Da', Chang ska' ha' det strivrede Navlesvin paa Grund af Kri'en. Børsen er jo fuld i begge Enderne Spillerne har Guld i begge Hænderne En Musiker, som lidt pan Børsen kom, spiller nu med Tæerne Violin paa Grund af Kri'en. 34

35

Formodentlig forfatteren, folkemindeforskeren og sognepræsten Henning Frederik Feilberg (18311921). Timelønen for en arbejder i 1916 var 57 ører.

96


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Skind og Læ'er vi bruger til Export især, jeg vil sælle Svigermo'r det gamle Læ'er. det er sløjt med Skind, det er skrumpet ind. Maaneskin de garver hos Ballin paa Grund af Kri'en. Damebukler laves nu af Hamp og Hør, og Cornelius36 synger ikke mer med Smør. Prisen er for stor selv for en Tenor. Nej, han synger kun med Margarin paa Grund af Kri'en. Svoger blæse skal til Mayonaise-Bal37 men har stampet Hornet, som han blæse skal, han er helt forlor'n. hvis han skal ha' Horn maa Madammen gøre ham til Grin paa Grund af Kri'en. Rotterne om Natten tidt generer mig Katten ej ka ta dem, de formerer sig Værten siger tvær lad dem bare vær' for jeg spiser nemli' selv Ratin paa Grund af Kri'en. Fra »Guldregn«. Scala Revyen 1916 af Axel Andreasen, Alf. Kjerulf og Paul Sarauw. Udateret brevkorttryk fra Geerts Forlagxxxi i Fredsakademiets arkiv. Indsunget af Carl Alstrup. Gramophone 281325, 2-282997. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Fred, 1917 Jeg vågned i natten og spejded ræd derud, al verden stod i flammer, det stank så ondt af krud; de største tårne styrted med brag under ø, mens floderne kom drukne af mandsblod til sø. Jeg skjulte mine øjne, hvor tårer gik og kom, jeg spejded op mod himlen, men himlen syntes tom, kun rummets kolde stjerner så spodske til jord, som dengang Kain indvied dens kreds til brodermord. Ja, Kain er bleven helten, der råber ud til dåd 36 37

Operasangeren Peter Cornelius (1865-1934), Wagnertenor. Kammermusik eller lignende aftenunderholdning på en restaurant med smørrebrødsservering eller aftensmad og bal efter spisningen.

97


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede ved fronten som i felten, i luft og underbåd38; hans vilde kølle hvirvler — hans blodige hånd har tag i Abels strube, hans ånd er nuets ånd. O, rå instinkters slave, som snor dit krigerskæg, som praler med din dåbspagt, din tro, dit gudepræg, hvornår vil du erkende, du står ved mørkets stab? ej Gud, men satans frænde er han, som øver drab. Nu rækker atter jorden sit barn det spændte bryst i kornets tunge traver, der bølger mildt mod høst; så rig og god er jorden, at hvert et barn blev mæt, hvis ej begær og blodtørst forgifted jordens æt. Der er et ord, som hviskes, nej stønnes trindt om jord, de søndertrådtes håben, de slagnes fadervor; o, I som styred verden, så den gik rent af led, nu styr jer egen brynde og lyt til ordet: Fred. Tekst: Jeppe Aakjær, Skrevet til Jenlefesten 1917, Folkemel. Vort modersmål. Ikke indspillet på grammofonplade. Publiceret i Ligaens sangbog, 1949.

Fredshymne, 1900; 1918 Denne fredshymne er med tekst af Frode Nielsen og musik af B. Löewensohn. Trykt som selvstændig node i 1918. Den er publiceret allerede i 1900 i antologien Sønderjydske sange. Ikke indspillet på grammofonplade. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Down by the Riverside, 1918 ; 1920 I’m going to lay down my sword and shield Down by the riverside Down by the riverside Down by the riverside Going to lay down my sword and shield Down by the riverside Ain’t going to study war no more Ain’t going to study war no more Ain’t going to study war no more Ain’t going to study war no more Ain’t going to study war no more Ain’t going to study war no more Ain’t going to study war no more 38

Undervandsbåd.

98


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede I’m going to put on my long white robe Down by the riverside Down by the riverside Down by the riverside I’m going to put on my long white robe Down by the riverside Ain’t going to study war no more I’m going to talk with the Prince of Peace…

Amerikansk arbejdersang som efter første verdenskrig er brugt meget inden for folk-, gospel- og jazz. Ukendt ophav. Down by the Riverside er oversat til svensk, men tilsyneladende ikke til dansk. Sangen er publiceret på engelsk i Sangbog for fredsfolk. Første kendte nodetryk i USA er fra 1918 og den første grammofonpladeindspilning er fra december 1920xxxii..

99


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Under den kolde krig blev Down by the Riverside brugt til at popularisere amerikansk kultur. Dette er specielt tydeligt i Italien, hvor melodien var et kæmpehit. I Danmark udkom der i 1950erne flere – også amerikanske grammofonplader ned sangen som blev produceret i Danmark, eksempelvis trombonisten Turk Murphys 1952 indspilning og trompetisten Louis Armstrongs 1958 indspilning.

Mor! Er det Mor? (Soldatens sidste Syn)!, 1918 Mor, er det Mor? Aa hvor jeg er træt Mor, aa du kære jeg tror, du har grædt. Græd ikke Mor jeg er lykkelig nu. Tak, at du kom her, trods al denne Gru. Græd ikke Mor! Aa hvor du er god. Langt har du vandret og træt er din Fod. Ja Mor jeg ved jo hvor Vejen er svær. Tænk, at du dog kunde finde mig her. Aa, det var Kamp! Mens Kuglerne sang blæste de „Fremad" og fremad vi sprang. Kækt gik vi paa trods Kuglernes Regn, frem over Marker og Grave og Hegn. Se, lille Mor, se Kvinden, se der. Sejrens Gudinde saa sollys og skær. Ser du hun rækker en Bøgeløvs Kvist, Tak,Gud, saa har vi dog sejret tilsidst. Græd ikke Mor, Nu slumrer jeg ind. Lille Mor kys mig en Gang paa min Kind. Saadan du kom jo saa tit til min Seng, hvisked' Godnat og kyssed' din Dreng. Nu er det godt, mit Sind er saa let. Jeg hviler dejligt er bare lidt træt. Sluk, lille Mor, kun det Lys ved min Seng. Nu blev det Nat, og nu sover din Dreng. Mor! Er det Mor? (Soldatens sidste Syn) med tekst af forfatteren Rolf Harboe (1860-1938) og musik af musikpædagogen Robert Séholt eller Robert Søholt er indspillet i hele tre udgaver i 1919 med skuespilleren, tenoren Axel Boesen (1879-1957) og orkester. I den i 1918 af Skandinavisk Musikforlag copyrightede tekst angives komponisten at være Robert Schalt. 100


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Noden fra 1939 er kendt i 78 optryk! Finsk indspilning i 1940: R. R. Ryynänen: Sinäkö, äiti? (Sotilaan viimeinen näky) (Mor, är det du?/ Soldatens sidste syn, laulelma, säv. Robert Séholt, suom. Reino Hirviseppä). Odeon. Mor! Er det Mor? (Soldatens sidste Syn) er publiceret i Fredssangbogen 1983.

Aftenrøden skær og fin, 1907 Aftenrøden skær og fin Slukkes ud, mens Klokker ringe, Fuglen standser træt sin Vinge, Møllen standser også sin. Hvert et Dyr nu søger Hjem Eller Seng på Marken reder, Snart sig Nattens Mørke breder Som et Tæppe over dem. Mennesket sig lægger ned Allersidst med Kind paa Pude, Og derinde som derude Har den hele Verden Fred. Skrevet af underviseren og litteraturhistorikeren Gotfred Benjamin Rode (1830-1878),. Han skrev en del sange for børn og unge, her med musik af komponisten Fini Henriques (1867-1940). Ikke indspillet på grammofonplade.

101


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fredssang, 1919 Node med tekst af Ivar Knudsen og musik af Dagmar og Erhard Klein, Wilhelm Hansens Musikforlag, 1919. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Mellemkrigsårene, 1920-1939 Mellemkrigsårene en en periode der starter optimistisk. Folkeforbundet etableres som kronen på fredsbevægelsernes arbejde siden 1840. Den første halvdel af perioden er præget af en lang række fremskridt på det sikkerhedspolitiske område og inden for den sociale politik. I Indien vokser landets frihedsbevægelse til en folkebevægelse ledet af Mahatma Gandhi. Gandhis saltmarch i foråret 1930 fører til en omfattende britisk brutalitet i kronkolonien Indien. På det kulturelle område eksporteres jazz og gospelmusik fra USA til Europa og resten af verden. Socialdemokratiet vinder for første gang regeringsmagten i 1924. De danske fredsbevægelser er i perioden i medlemsmæssigt og organisatorisk i fremgang. Aldrig mere Krig grundlægges i 1926. Danmark er stort set afrustet og først i den sidste halvdel af perioden udviklede internationale kriser sig til krige og borgerkrige bl.a. pga fascismens fremgang og den manglende kontrol med den internationale fabrikation og handel med våben. Her i landet var det specielt borgerkrigen i Spanien og de tyske fascisters oprustning og undertrykkelse af politiske modstandere som vakte bekymring. På det musikalske område indspilles Den tapre landsoldat af skuespilleren Oswald Helmut (1894-1966) og den socialdemokratiske forfatter og antimilitarist Oskar Hansen (1895-1968) skriver sangene ”Den nye Wienervals”, ”Pas på de gamle Pjecer” og ”Sangen om Fred.”

Fred over Jord, 1921 Af: Alfred Steffensen. Node for sang og klaver. Klip fra "Fyrtaarnet", Jul 1921. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. Den næste sang er skrevet til Socialdemokratiets pionerer ved Jubilæumsfest i Holbæk 21. september 1924.

Det var Rytmen af Frihed og Fred i jert Blod, 1924 Det var Rytmen af Frihed og Fred i jert Blod, som fra bankende Hjærter slog Takt, naar i Trængsel og Kampe I stod, hvor I stod, skønt I stred mod en stærkere Magt. I var Frihedens Kæmper og kendte ej Svig mod vort Mærke, det blodrøde Flag; og I søgte kun Kampen, fordi der var Krig imod Freden og Fremskridtets Sag. Det var Viljen hos Tandhjulets tyngede Træl, som blev spændt paa et Evighedsbud, 102


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede saa det blussede op i en Arbejdersjæl, og den foldede Kræfterne ud. Nu er Skrankerne bag jer og Vejen er fri, over Landene blusser en Brand. Af jer Glød blev den tændt, og den lyser fordi den er næret af Arbejdets Mand. I brød Viljernes Vej, I har sat vore Maal, - vi vil følge ved Dag som ved Nat. Vore sjælsunde Sanser skal hærdes som Staal, vi vil vogte jer Arv .som en Skat. Vi har Susen af Sange og Sol i vort Blod, naar med jer vi os føler i Pagt! Vi har Ungdommens altoverstrømmende Mod. Hvor I vandt, vil vi være paa Vagt. Vi vil spænde om Kloden fra Pol og til Pol. Naar vi sejrende hejser vort Flag, skal det rødme i Glansen af Fremskridtets Sol. For en Daad, for jer Kamp, for vor Sag! Tekst af Niels Jensen. Melodi: Nu han svävade kring (Crusell). Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

På Samsø var en pige, 1926 På Samsø var en pige, o, så skøn, så skøn, hun sin egen Jørgen elskede i løn, ja, men fader, moder og en ældre broder elsked verdens goder - o, det var en skam. Jørgen drog så vide i den grumme krig for sin mø at stride eller ligge lig, rædsomt blev han såret og fra slaget båret med et hul i låret - o, det var en skam! Jørgen til Hansine otte breve skrev,

men den onde broder røved hvert et brev. Brevene han brændte, og et falsk han sendte, hvordan skal det ende? - o, det var en skam! Her skal I nu høre, hvordan brevet lød: "Jeg er død i krigen under sorg og nød. Græd dog ej, du kære, vores Skolelærer skal din trøster være" - o, det var en skam! Hansine græd en måned eller kanske fler, men da de var gået, 103


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede græd hun inte mer. Hun med Gud og æren ægted skolelæreren, lystig fløjted stæren: ...fløjtes... Men på bryllupsdagen vendte Jørgen hjem, på et træben humped han vemodig frem. Men den bryllupsmorgen den, han havde kåren, netop gik i gården - o, det var en skam! "Jørgen," skreg Hansine,

"er du rigtig vel? Hvorfor har du skrevet, du var sla'et ihjel? Nu er det for silde, her skal være gilde, jeg skal ha' en lille." - o, det var en skam! Jørgen drog sin sabel og sin bajonet, stak den i sit hjerte, døden den var let. Under marmorstene hviler Jørgens bene, skønt af tr�� det ene o, det var en skam!

Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Kærligheden til slægt og hjem, 1927 Kærligheden til slægt og hjem til de små, som vor jord har i eje, den er baunen på kvinderne veje, den er båden, som bær' hen de frem. Og hvad end der i kvinderne bor, er det sorg eller letsind og glæde, vil hun danse og le eller græde, der er dog i hver kvinde en mor! vil hun danse og le eller græde, der er dog i hver kvinde en mor! Der er skatte i bjergenes gem, der er skatte i hjerterne inde, de kan bjerges af mand og af kvinde,

give rigdom den slægt, vi bæ'r frem! Og de skatte har navne vi ved: retfærd, sandhed og troskab og håbet og de navne, der gjalder i råbet over verden: Forsoning og fred. Hvad vi vil da? — at freden må bo på vor jord, i vort land, i vort hjerte; at ej ufredens jammer og smerte øde lykken for slægt og for bo! Vi vil samle en kvindernes hær, hvor hver een bruger kræfter og evne, trofast fremad mod målet at stævne: „Fred og lykke for hver, vi har kær!"

Tekst: Antoinette Voldborg Ølsgaard. Melodi: Du er rig, du er dejlig. Skrevet til ligaen 1927. Publiceret i Ligaens sangbog, 1949. Ikke indspillet på grammofonplade.

104


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fredssang, 1930 Node af Jean Dupont, Jac. Boesens Musikforlag Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Vi priser de grønklædte høje, 1930 Vi priser de grønklædte høje, der bølger fra stand til strand, vi favner med tanke og øje vort dejlige fædreland. Men ude i fremmede riger, fra palmer til snefjeldes rand, går frejdige drenge og piger og synger om deres land. De priser i vester og øster, hvad fædrene elsked engang, og de er vor broder og søster: vi tolker den samme trang. Og alle de stemmer vil mødes og tone i jublende kor, når intet i tvedragt forødes, men retten er magt på jord. Sangen er skrevet af lyrikeren Axel Juel (1883-1948), til skolebørn i 1930 og uddelt til elever i en halv million eksemplarer som bogmærker på fredsdagen, den 10. september 1930..xxxiii. Melodi: Gebauer, Johan Christian: I alle de riger og lande. ”Vor Bogmærkeudsendelse til Danmarks Skolebørn har vakt Opmærksomhed langt ud over Landets Grænser. Bladet »Das Andere Deutschland«39 omtaler Bogmærket og bringer følgende udmærkede Oversættelse af Aksel Juels smukke Sang”... Kilde: Fred og Frihed, nr. 8. 1930 s. 1-3 og nr. 10. 1930 s. 4. Ikke indspillet på grammofonplade.

Tysktime - Das andere Deutschland En lang række af de tyskere der havde deltaget i første verdenskrig, blev pacifister som en følge af deres krigsoplevelser. Kun journalisten Carl von Ossietzky og enkelte andre havde været pacifister før krigen. Blandt de vigtigste tyske forfattere, kunstnere humanister og politikere der ændrede holdning til krigen i takt med at de blev mere erfarne kan ud over Ossietzky nævnes: Bertold Brecht, John Heartfield, Erich Kästner, Hans Paasche, Ludwig Renn, Erich Maria Remarque, Kurt Tucholsky og Kurt Weill. Nogle af Brecht og Tucholskys digte blev med tiden sat i musik. 39

Det andet Tyskland: Kulturens Tyskland, modsat militarismens.

105


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tysktimen burde egentlig i parentes bemærket starte med den anarkistiske forfatter Erich Mühsams Soldatersang fra november 1916 og hans efterfølgende Krigssang, men de er desværre ikke oversat til danskxxxiv. En generation senere begynder magthaverne i det nu hedengangne Østtyskland at producere mode og kultur med en forbløffende høj kvalitet i et forsøg på at distrahere de unge i at orientere sig i retning af den vestlige kultur. Brecht og Tucholsky støves af og synges af kunstnere som den gamle antifascist Ernst Busch og rollemodeller som den østrigske skuespiller og sangerinde Lotte Lenya (1898-1981), østrigsk-amerikansk sanger og skuespiller Lotte Lenya (1898-1981), der var gift med Kurt Weill og den tyske karakterskuespiller og sange Gisela Mayxxxv. Tucholsky skrev bl.a. under psynonymet Theobald Tiger. May synger Theobald Tigers: Krig mod krigen fra 1919 på tysk i 1967. Den er oversat til dansk i Tucholskys Udvalgte skrifter oversat af Carl Nyholm; Rhodos 1976. Kampråbet Krieg dem Krieges genbruges i midten af 1920erne af den tyske museumsstifter Ernst Friederich i hans murstenstykke billedokumentation om første verdenskrig. Et værk som frøte til populariseringen af en række tyske romaner om krigen, så som Intet nyt fra vestfronten. De næste sange der er skrevet i perioden efter at tyskerne tabte første verdenskrig beskriver forholdene før og under fascismens regime, er alle oversat til dansk. Den tyske hverdag i denne periode var præget af dyb fattigdom som en følge af krigsomkostningerne – størstedelen af den tyske befolkning sultede og levede i laser og pjalter. Der var stor politisk uro, et reaktionært militær som med held klamrede sig til magten i landet, hvor kun kanonerne blomstrede, politiske mord på hovedsagelig venstreorienterede, kommunister og pacifister samt en voksende tysk fascisme.

Julesang, 1918 Mens alting er lagt i ruiner, så nynner jeg en julesang. Men ingen folk med trætte miner bekymrer sig om verdens gang. De andre skal. Her er kun klage. Men musikalsk er jeg et fæ, der glemmer alt fra gamle dage: O juletræ! En julemand kan næppe bære at se en så forvirret flok for ingen tysker tar ved lære -

106


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Vor julemand får hurtigt nok. De kræver brød, men får kun stene. Og bagstræv tvinger dem i knæ. Gid det blev hængt i træets grene! O juletræ! Jeg ser på stjernekastergløden: Hvem skyldes den elendighed? Hvem tvang os til at gå i døden med lammefrom tålmodighed? Det hovmod, der gjor' jer så bange, det venter kun i sikkert læ. Tryk denne kræftbyld ud, I mange. Tro aldrig denne falske slange. Og syng så jeres julesange: O juletræ! O juletræ! Tekst: Kasper Hauser alias forfatteren og journalisten Kurt Tucholsky (1890-1935). Publiceret i tidsskriftet Weltbühne 19. december 1918. Kilde: Tucholsky: Udvalgte skrifter; Rhodos 1976. Indsunget på tysk af Ernst Bush på dobbelt EP'en Hanns Eisler, Kurt Tucholsky, 1966.

Krig mod krigen, 1919 De lå fire år, der varede længe, i skyttegravskrig. Der var lus og utøj i soldaternes senge. Der hjemme en kone og to små drenge. Krig! Krig -! Og sandheden om den har ingen sagt. Soldaterne blev drevet ud med magt. År efter år. For hvad? For hvem?

Kurt Tucholsky, 1928

Når én fik orlov og rejste hjem, så han folket fråde og troede næsten, at hele landet var smittet af pesten, hvor dansen om guldet var eneste mål. Han hørte de stortyske digteres skrål »Krig! Krig! Sejr i krig! Sejr overalt! Vi går sejren i møde!«

107


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Og soldaterne døde, og døde, og døde ... De så deres kammerater falde. Det var skæbnen for næsten alle. Forgiftet, stukket ihjel, og død. Tilbage: en plet, smudsigrød De graver en grav og bærer ham ud. Hvem blir ramt af det næste skud? Millionernes råb steg til himlens sfære. Vil menneskeheden da aldrig lære? Hvad er det, der er al det værd? Hvem er det, der befaler her? Overklistret med masser af ordner, Som råber: Mord! Mord! Og som truer og tordner! Raser, som om forstanden er væk ... Og så hed det pludslig, at skibet var læk. Og skibets kaptajn tog afsked og flygted af angst for den hævn, han længe har frygtet. Rådløse stod de feltgrå og sa: »Hvad sloges vi for? Pro patria?« Drenge, piger, kvinder og mænd! Den slags må aldrig ske igen! Skal deres vilkår bestemme freden, så spirer hadet og hæsligheden! Og vores sønner og sønnesønner blir slået ihjel, imens de stønner, når der igen blir løsnet skud! Brødre! Smid de forbrydere ud! Nu skal det endelig være forbi. For vi har set, hvad der sker i en krig, når vanviddet får os i sin magt Så brænder bålet, som de har lagt. Sluk det før krigsgale idioter med imperialistiske rovdyrpoter atter skaffer os hadpatrioter. For så får vi krig om tyve år med nye kanoner og slagtefår, Det er ikke fred, men en vanvittig plan. Den gamle dans på den gamle vulkan. Du må ikke dræbe, har én sagt engang. Kan det ikke standse den blodige trang! Skal vi forgå i jamren og smerten? 108


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Nej! Krig mod krigen! Og fred i verden! Tekst: Theobald Tiger alias Kurt Tucholsky. Musik: Günter Hauk. Oprindelig publiceret i ULK (Berliner Tagblatt) 13. juni 1919. Kilde: Tucholsky: Udvalgte skrifter; Rhodos 1976. Indspillet på tysk af Gisela May på: Gisela May singt Tucholsky, 1967. Ikke indspillet på dansk og ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Spindoktorer er ikke nogen ny opfindelse synges der i den næste vise.

Tilbageblik, 1919 Jeg mindes vore pressegeneraler, som for et års tid siden fik et chok. Forbi var deres40 krigeriske taler, Forbi! Fordi baduljen gik i brok. Og trusler, der fik verden til at grue, gik op i røg, da deres planer skred. Bevar mig Gud, det var så skønt at skue. Bevar mig Gud, det vared ikke ved. Da kejs'ren gik, faldt alle tyske troner, og vi sku selv bestemme lovens ord. Men frikorps med geværer og patroner terrorisered os med feje mord. For hurtigt lår det land sig underkue. En pest er væk. Den næste slår sig ned. Bevar mig Gud, det var så skønt at skue. Bevar mig Gud, det vared ikke ved. Vi sa dengang: af sted I morderbander. Vi sa dengang: nu skal det være slut. Vi sa: forsvind I våbenfabrikanter. Et håb var tændt - et tyranni var brudt. Vi ville gøre rent i vores stue, men vi tog ikke fat på rette sted. Bevar mig Gud, det var så skønt at skue. Bevar mig Gud, det vared ikke ved. Er der for dette land slet ingen redning? 40

Hærledelsens.

109

Ernst Busch, 1946


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Er det for stedse dømt til sorg og kval? Kan vi til afsked håbe på en bedring? Farvel, farvel - november-ideal! En artig tysker er så let at true. Når »Vagt ved Rhinen« lyder, er han med. Bevar mig Gud, det var så skønt at skue. Bevar mig Gud, det vared ikke ved. Af: Kaspar Hauser alias Kurt Tucholsky. Musik: Hanns Eisler. Publiceret i Weltbühne 6. november 1919. Kilde: Tucholsky: Udvalgte skrifter; Rhodos 1976. Indtalt på tysk af Ernst Busch på dobbelt EP'en Ist das von gestern? 1969. Ikke indspillet på dansk og ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Profeti, 1922 Ret snart blir strejkeretten slået itu. Så kommer reaktionen og befaler ved hjælp af kejsertidens generaler. Det kommer! Men det varer lidt endnu. Så hersker storlandbrug og industri. Vi ser, hvordan den lille borger smisker. En forka'l er den bedste slavepisker mod næste led i fyrens tyranni. Hanns Eisler

Den lille middelstand er straks parat! Den hader alle, der er pacifister, og længes efter at se socialister bli stillet op ad muren i en fart. Så vågner Prøjsen op og tar på vej. Al modstand brydes. Nu begynder jagten! Nu er det gamle gudskelov ved magten! Den mindste købmand sier: »Nu er det mig!< Fra skabet henter han sin uniform! For drab og feje mord og klassedomme uddeles titler, rang, og der vil komme en orden. Og man føler sig enorm! For arbejdsmanden blir hver dag en pest! Det er kun ham, der mærker, staten sparer. 110


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Men pudser sine sko på proletarer og rider frejdigt på den høje hest. Og Frankrig? Venstre Rhinbred blir besat! Den bayersk-prøjsiske soldaterpøbel ler ad forfatningen - det gamle møbel. Og endlig nås det skønne mål omsider! Hvornår kan Tyskland se, hvorhen vi glider? Hej! Republik -! Den farer op, men falder straks i søvn - det skvat! Af Theobald Tiger alias Kurt Tucholsky. Musik: Hanns Eisler. Publiceret i Weltbühne 16. februar 1922. Kilde: Tucholsky: Udvalgte skrifter; Rhodos 1976. Indspillet på tysk af Ernst Busch på dobbelt EP'en Ist das von gestern?, 1969.Ikke indspillet på dansk og ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Graven, 1926 Mor, når din søn kravled op i vindueskarmen, måtte du standse den lille fyr. Du har også tit løftet ham op på armen, når han skulle høre eventyr. Indtil den dag, hvor de tog ham fra dig. :/: Ud til graven, mor, ud til graven! :/: Dreng, kan du huske din fars glæde, når han så, du var en vild krabat? Eller når han trak dig på din slæde, og I leged røver og soldat? Indtil den dag, hvor de tog ham fra dig. :/: Ud til graven, dreng, ud til graven! :/:

Ovre hos de franske kammerater ligger Englands unge arbejdsmand. Hundred tusind skyttegravssoldater døde her og hviler mand ved mand. Mænd og veteraner, unge drenge :/: i de mange store massegrave! :/: Afsky alle ordenstegn på kraven! Afsky krig og krigens fabrikant! Hvad var det, der sendte jer i graven? Storhedsvanvid hos en dilettant! I var mindre værd end svinefoder. :/: Ud til graven, kammerater, ud til graven! :/:

Tekst: Theobald Tiger alias Kurt Tucholsky. Musik: Hanns Eisler. Publiceret i tidsskriftet Das andere Deutschland 20. november 1926. Kilde: Tucholsky: Udvalgte skrifter; Rhodos 1976. Indspillet af Ernst Busch på dobbelt EP'en An preußischen Kaminen, 1964. Ikke indspillet på dansk og ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Kennst du das Land wo die Kanonen blühen, 1928 Kennst du das Land wo die Kanonen blühen? Det gør du næppe. Men det kan du lære! Der strammer kontoristen sine bryn som tegn på mandighed og våbenære 111


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Hans skuldervat er stift som epauletter. Hans hoved', høvlet af solide planker er uigennemtrængelig for tanker. Pligttjeneste er selv hans elskovsnætter. Hvis der er noget, chefen vil ha' sagt. - og det er netop, hvad en chef må ville da står forstanden først i stram giv agt, og derpå ganske usædvanlig stille. Hvert nyfødt barn har fra den første stund små ridesporer og skilning i håret. Til døbefonten bli'r soldater båret. Forfremmet bli'r den, der holder mund. Kender du landet? Det er rigt og pænt. Det kunne både gi' og eje lykke! Det kunne også folket ha' fortjent, men det er dårligt vant i dette stykke. Selv ånd og godhed findes nu og da, og mandsmod - hvis du da vil lede længe! De fleste er som børn. Og det er godt, men tinsoldater synes de at trænge. Der svæver skønne tårne for hans syn,. men når han bygger blir' det en kaserne! Kennst du das Land wo die Kanonen blühen. Der kommer tider. De er ikke fjerne. Text: Erich Kästner. Oprindelig publiceret i digtantologien Herz auf Taille. Publiceret på dansk i antologien: Larm i spejlet oversat af Jesper Jensen. Musik: Günther Freundlich. Indspillet af Ernst Busch på: Die goldenen zwanziger Jahre, 1964. I 1928 skrev Berthold Brecht operaen Laser og pjalter med musik af Kurt Weill. Fra denne samfundssatire sakser vi:

Krigssang, 1928 Så drog de af sted i krig, og de måtte ha' ammunition, og straks var der nok af pæne folk, der sørged for hver patron. »Uden kugler og krudt ingen krig!« »Det skal du få, min gut! I drager i felten for os, vi skaffer jer kugler og krudt.«

De laved et bjerg ammunition, så mangled der bare en krig, og straks var der nok af pæne folk, der rejste et vældigt skrig: »Drag ud i felten, min søn, for nu står verden i brand! Op, op for mødre og søstre, for trone og fædreland!« 112


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Dansk udgave: Steen Hasselbalchs forlag, 1965.

Vuggesang nr. 4, 1932 ; 1980 Min søn, hvad mon der skal blive af dig, de står med deres knipler og hunde parat, for til dig, min søn, er der her på jorden kun tilbage lossepladsen — og den er besat Min søn, hør det her fra din egen mor: der venter dig et liv der er værre end en pest. Men jeg fik dig ikke, for at du roligt skal bøje dig, finde dig i skæbnen, tro ikke, det er bedst! Det, du ikke har, det kan du ikke miste, det de ikke gir dig, må du kræve selv. Jeg fødte dig ikke for at du sku være husvild, sove på jorden og fryse halvt ihjel. Måske er du ikke gjort af særligt stof, jeg forventer ikke, at du vil blive rig. Jeg kan bare håbe, du let vil få et job og ikke stå i kø ved kontrolstedet og spilde din tid. Når jeg ligger søvnløs ved din side, famler jeg efter dm lille hånd. Det er sikkert planlagt, du skal med i deres krige. Hvad skal jeg dog gøre, så du ikke tror deres beskidte løgn? Min dreng, din mor har ikke født dig, for at du sku blive noget stort som mand. Hun har heller ikke opdraget dig med møje, for at du skal ligge på slagmarken og skrige på vand! Så hold dig til folk af din egen slags, de store forsvinder som bobler igen. Du, min søn og jeg og alle vore lige vi må holde sammen, så vi får gennemført at der på denne jord ikke mere er to slags folk. Fra Bertold Brechts digte 4 Vuggesange for arbejdermødre, 1932xxxvi. Indspillet på tysk i 1933 med musik af Hanns Eisler - Mein Sohn, was immer auc. Indspillet af Karen Lise Mynster på LP: Tro aldrig dagen ingen kamp er værd, 1980. også indspillet af Birgitte Bruun på LP'en: Om krig og kærlighed: Sange af Brecht og Tucholsky, 1983. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

113


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede De tyske fascisters koncentrationslejre for politiske fanger med mere oprettes i perioden fra 1933 og til og med anden verdenskrig efter inspiration fra de tilsvarende britiske koncentrationslejre oprettet under Boerkrigen i Sydafrika omkring århundredskiftet 1900. De tyske koncentrations-lejre og deres fanger blev tidligt kendt herhjemme gennem avisernes og fredsbladenes solidariske omtaler af dem som opfattedes som uretfærdigt indespærrede og de fanger som det trods alt lykkedes at flygte ud fra lejrene. I Danmark udkom der frem til besættelsen en række biografier om opholdet og mishandlingen i lejrene, bl.a. skuespilleren Wolfgang Langhoff Et aars helvede: Fra en tysk Koncentrationslejr fra 1935 og Kurt Singers berømte biografi om fredshelten i koncentrationslejren Carl von Ossietzky; begge bøger udgivet på det socialdemokratiske forlag Fremad. Journalisten og publicisten Ossietzky blev tildelt Nobels fredspris for 1935 året efter. Hedesoldaternes sangs oprindelige tyske titel, Börgermoorlied, refererer til straffefangelejren Börgermoor, hvor forfatterne og komponisten var indespærret i såkaldt ”beskyttelsesarrest”. Sangen kopieres og smugles ud af lejren til de andre koncentrationslejre og ud af Tyskland i 1934-1935. Hanns Eisler tillemper den oprindelige melodi så den passer til til Ernst Busch i 1935 og tager som politisk flygtning sangen med til USA, hvor den indspilles på engelsk af Paul Robeson den 30. januar 1942. Ernst Busch indspiller die Moorsoldaten i 1938 i forbindelse med den spanske borgerkrig, men indspilningen fra Odeon studiet i Barcelona offentliggøres først to år senere af det lille amerikanske Keynote Recordings i New York; pladeselskabets første udgivelse. På det tidspunkt er Ernst Busch selv politisk flygtning i USA.

Börgermoorsangen, 1933 ; 1935 Hvorhen end vort Øje skuer: Tristhed Horisonten lang, nøgne Ege, spredte Tuer, ingen munter Fuglesang. Nu drager Lejrbrigaden i Mosen ud med Spaden af Sted... Her paa denne øde Hede, 114


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede har man bygget Lejren op. Pigtraadshegnet fra hver Glæde skiller nu vor lille Trop. Nu drager Lejrbrigaden i Mosen ud med Spaden af Sted... Straks ved Daggry ud vi drager — ud i Mosen til vor Dont. Grave maa vi — Solen bager, Hjertet gør af Længsel ondt. Nu drager Lejrbrigaden i Mosen ud med Spaden af Sted... Længsel efter dem derhjemme, efter Børn, Forældre, Viv, dem, vi ingen Stund kan glemme i vort triste Fangeliv. Nu drager Lejrbrigaden i Mosen ud med Spaden af Sted... Dog man hører ingen Klage, Evigt varer Vintren ej, Engang vender vi tilbage, finder vi til Hjemmet Vej. Da drager Lejrbrigaden i Mosen ud med Spaden ej mer! Da drager Lejrbrigaden i Mosen ud med Spaden ej mer! Oprindelig kreditering af marchen: ”Skrevet og komponeret af Beskyttelses-arrestanter i den preussiske Stats Koncentrationslejr Börgermoor/Papenburg”. Tekst: Johann Esser og Wolfgang Langhoff. Musik: Rudi Goguel. Oversat af Clara Hammerich. Publiceret i Wolfgang Langhoffs: Et Aars Helvede. Steen Hasselbalchs Forlag, 1935 s. 158-161. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

115


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Hedesoldaternes sang, 1933 ; 1983 Milevidt for vores blikke ligger sump og hedeknold fuglesangen høres ikke egen står der krum og gold Vi går på hedefladen og graver dybt med spaden i jord

Hjemad, hjemad, hjem til hende hjem til børn, til far og mor graver som et sårdybt minde ved hvert spadestik i jord Vi går på hedefladen og graver dybt med spaden i jord

Og på disse nøgne steder ligger lejren i en egn fjernt fra livets mange glæder lukket med et pigtrådshegn Vi går på hedefladen og graver dybt med spaden i jord

Fremad og tilbage vandrer vagten på sit strenge bud Der er intet der forandrer håbet om at slippe ud Vi går på hedefladen og graver dybt med spaden i jord

Tavs i dagens stille morgen drager vor kolonne frem svides under sol - og sorgen står med tanker mod vort hjem Vi går på hedefladen og graver dybt med spaden i jord

Her er ingen lyd for klage men bag vint’rens kolde bræm må der komme lyse dage hvor det atter vil gå hjem Da går på hedefladen vi ikke mer’ med spaden men hjem

Tekst: Johann Esser og Wolfgang Langhoff. Musik: Rudi Goguel. Dansk oversættelse nr. to af Werner Helmert af Die Moorsoldaten [Börgermoorlied], kaldet Hedesoldatens Sang (Fra en tysk koncentrationslejr) – bemærk entalsformen. Publiceret i Folkets Sangbog, 1947; heri angives forfatteren til at være Erich Weinert, men det må være en fejltagelse. Hedesoldatens sang er indspillet af folkemusikeren Jens Memphis på Ingenmandsland, 1983. Publiceret på dansk og tysk i Sange for fred, 1986. Litteratur: Guido Fackler: Music in Concentration Camps 1933–1945. Blandt danske fangelejr sange kan nævnes Hans Kirks: Horserødsangen. Tysk kultur blev brændt af fascisterne på autodafeer op igennem 1930erne. Nogle få af disse progressive grammofonplader overlevede og er genudgivet på en nu sjælden østtysk dobbelt LP fra 1974: Vorwärts und nicht vergessen - Musik der Arbeiterbewe-gung in Dokumentaraufnahmen. Eterna 810 052. 116


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Blandt de mange tysksprogede sange fra denne periode 1928-1930 skal fremhæves Max Jensens Gaslied, skrevet efter giftgaskatastrofen i Hamborg i 1928 xxxvii.

General, din tank er en stærk vogn, 1940 General, din tank er en stærk vogn Den jævner en skov med jorden og knuser hundrede af mennesker. Men den har en fejl: Den må have en fører General, din bombemaskine er stærk Den flyver hurtigere end stormen og bærer mer end en elefant. Men den har en fejl: Den må have en motor. General, mennesket er såre anvendeligt Det kan flyve og det kan dræbe. Men det har en fejl: Det kan tænke. Af Bertold Brechtxxxviii. Musik: Julie Nurnhauser og Mario Salazar. Kilde: Kampagnen mod Atomvåbens tidsskrift Alternativ, 1962 nr. 1. Oversat af Ivan Malinovski. General, din tank er en stærk vogn er fra 1937 eller 1938 og er publiceret i digtsamlingerne Gegen den Krieg / Tysk krigs ABC / Deutsche Kriegsfibel og i Svendborger Gedichte 1940. Publiceret i Fredssangbogen, 1983 her oversat af forfatteren Mogens Lyhne. Ikke indspillet på grammofonplade. . Slut på denne tysktime.

Kærlige Fader, Fredskonge stor, 1933 Kærlige Fader, Fredskonge stor, sign med din Naade den stridende Jord! Dig maa vi finde, om Hævn og Had skal svinde, dig, som har fundet os i Kristus, Guds Ord. Herre, din Naade send for vor Nød, glem hvad vi synded' og frels os fra Død! Under og Naade skal løse Livets Gaade, Kristus, vær Livets Sol, hver ny Morgen rød. Lær os at bygge ene paa dig,

117


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede bryd gennem Mørket den straalende Vej! Herre, du ene kan give Brød for Stene, du, som er Livets Ja til os, som var Nej. Freden alene fandt den, som tror dig, som er Freden selv, Guds levende Ord! Bad vi i Blinde, Guds Aand os kunde finde. Frelserbud bringe den stridende Jord. Herre, lad Kærlighed fylde vort Sind, smelt vore Hjerter og din Livsfred ring ind; fra Dom og Fare du naadig os bevare. Herre, vor Konge, i vort Hjerte drag ind. Tekst af Anker Jensen (1892-1964)xxxix, der var sognepræst i Egtved (ved Kolding). Melodi: E. Hornemann: Kongernes Konge. Publiceret i Ligaens sangbog, 1933. Ikke indspillet på grammofonplade.

Der lever trende milde Ord, 1933 Der lever trende milde Ord, som aldrig gaar af Minde, om end de tidt paa denne Jord ej lette er at finde.

Da vandrer vi, det fejler ej, ad Livets bedste Baner, paa Fredens lyse Kongevej41 og under hvide Faner.

Det første Ord er Hjertefred, som bor og hører hjemme paa et, for alle, helligt Sted i Sjælens dunkle Gemme. Det andet Ord er Hjemmefred, der smiler os i Møde med Skær af Livets Herlighed, hvor Barnekinder gløde. Det tredje Ord er Landefred, — om denne bør vi bede, naar Krigen saar sin Dragesæd af Had og Hævn og Vrede.

41

Gid disse gode, gamle Ord maa staa os klart for Øje og daglig sætte sine Spor i Glæde, Sorg og Møje.

118

Kongeveje var nogle af de ældste anlagte veje i Danmark, i middelalderen og under enevælden. forbeholdt kongerne og deres folk De var afspærrede med bomme og lås, og overtrådte man færdselsforbuddet risikerede man i starten at få konfiskeret vogn, heste og læs; Senere blev det endda skærpet til 6 måneders tvangsarbejde på Bremerholm eller i Spindehuset. Færdselen blev frigivet på kongevejene i etaper fra 1737. Alex Wittendorff: Alvej og kongevej. Studier i samfærdselsforhold og vejens topografi i det 16. og 17. århundrede, 1973.


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tekst: Rasmus Nielsen. Melodi: Velkommen i den grønne lund. Trykt i begge Ligaens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Velkommen, Velkommen du klare, 1933 Velkommen, velkommen, du klare, du stille, du liflige Kvæld! Nu lader jeg Sorgerne fare i Ly af din fredlyste Tjæld!42

Og Fuglene glade sig gynger paa Kvist under Hvælvingen smuk, en Tak for Guds Naade de synger og tolker mit lønlige Suk.

Du sænker paa straalende Vinger dig over den larmfulde Jord, og Fred mangt et Hjerte du bringer med Budskab fra Englenes Kor!

Lad være, at Skumringen vinder sit Flor over Jorderig hen, lad være, at Solen forsvinder, det dages i Morgen igen.

Du Dagen og Natten adskiller, men taler Forsoningens Ord, paa spejlblanke Vover du spiller, forener saa Himmel og Jord.

Lad Haabet kun synke og blegne, naar Solen dog ligne det maa, om end den i Vest monne segne, jeg véd, den i Øst vil opstaa.

Guld strør du paa Egenes Kroner og Bjergenes blaanende Val, Smaablomsterne mildt du forsoner med Duggen, som driver i Dal.

Saa lader jeg Sorgerne fare i Ly af den fredlyste Tjæld. Velkommen, velkommen, du klare, du stille, du liflige Kvæld!

42

Dække eller skjul.

119


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Efter K. A. Nikander. Ukendt ophav. Svensk Folkemelodi. Publiceret i Ligaens sangbog, 1933. Ikke indspillet på grammofonplade.

Aldrig vil vi Krig mod Brødre mere, 1934 ”Og så sluttede det betydningsfulde årsmøde 1934” i foreningen Aldrig mere Krig. ”Adskillige Sange var blevet sunget i Dagens Løb. Stående sang man til sidst: Aldrig vil vi Krig mod Brødre mere, nej, nej aldrig mere Krig, lad de Stormænd selv i Krig marchere os de lokker ej dertil med Svig”, skriver referenten fra årsmødet i tidsskriftet Aldrig mere Krig, maj 1934 s. 5. Ukendt forfatter og komponist. Sangen og dens melodi er desuden trykt i Aldrig mere Krigs Sangbog, 1936. Ikke indspillet på grammofonplade.

Den nye Wienervals, 1934 Vi husker de nynnende sange, de valsende danse fra Wien, de kåde og koglende klange, de nynnende toner fra Wien, så lette og leende muntre som Donaubølgernes dans, det var som de fletted for livet og lyset en spraglet og strålende krans. Hvad stemte vort sind som en Wienersang, der tolked det jublende hjertes trang, man nynned, den gjorde vor jammerdal for fattig og rig til en himmelsal, den svingende, klingende, livsglædebringende, hjertebetvingende Wienervals. Nu hørte vi helt andre sange, og helt andre toner fra Wien, vi lyttede underligt bange, hvad meldes, hvad meldes fra Wien? Vel dansede de nu dernede, men dødens dundrende vals, vi så kammerater i strid for en fane, de ej ville give til fals. Vi lytted og hørte en Wienersang, en durrende, dirrende stormklokkeklang, det dundred i gader, på torv, i hus, det rasled af mure skudt ned i grus,

120


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede en blodig og glitrende, dødsmærke-sitrende, maskingevær-knitrende.Wienervals. Og vi, der fik håbene knuste, da fanerne faldt i Berlin, nu var det som stormene suste: De kæmper som helte i Wien. En rejsning mod uret og lænker, en kamp for retfærdigheds sag, det suste udover en lyttende verden af brusende, blankrøde flag. Hvad stormed i sind som den Wienersang, de trodsige toner, den gamle klang, en strålende ildhu, et kampens skrig, slængt ud i en tid, der er gul af svig. På torve og pladser i strid mod paladser gik arbejdermassernes Wienervals. Men alt det, der kun vil det gamle, blev rejst for at knuse det ny, vi hørte jo murene ramle, hvor kvinder og børn søgte ly. Et knusende drøn af kanoner, en overmagts kvælende tag, nu sænker vi tyst for de dødsramte helte de røde, de hilsende flag. Hvad stemmer vort sind som den Wienersang, og blev det en strid om en fanestang, der knækked i kampenes bitre slag, engang skal den rejses på sejrens dag, for aldrig vi glemmer de stormende stemmer, i sindet vi gemmer den Wienervals. Skrevet af Oskar Hansen i februar 1934. Citeret fra æresdoktor ved Århus universitet, Carl Heinrich Petersens (1915-1988) Danske Revolutionære bd. 1 s. 28-29. Den nye Wienervals er sunget i radioen af den kommunistiske skuespiller Willy Nielsen; men er ikke indspillet på grammofonplade og ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Vi er Smaafolk, javel, 1908; 1934 Vi er Smaafolk, javel, men vi ved, hvad vi vil, og vi prøver til Maalet at naa. Vi er Smaafolk, javel, men alt stort, som er til, blev begyndt i det smaa af de smaa. Vi er Smaafolk, javel, men med Kræfter i Arm 121


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede og med Klarhed i Tankernes Slot. Vi er Smiafolk, javel, men der slaar i vor Barm dog et Hjærte for alt, som er godt. Vi er Smaafolk, javel, men en myldrende Flok, og vi arbejder alle som en. Vi er Smaafolk, javel, men vi ævner det nok, selv at løfte den tungeste Sten. Vi vil frem, vi vil op, vi vil løfte vort Land og vort Folk til det bedste paa Jord; vi vil kæmpe tilsammen, enhver som en Mand, mod det onde med Daad som med Ord. Vi vil frem gennem Muld, gennem Modstand og Spot, til det længst os forjættede Maal; at vi naar det engang, jo, det ved vi saa godt; thi vor Vilje er hærdet som Staal. Vi er Smaafolk, javel, men vi tror paa vor Sag: Livets, Lysets og Frihedens Sejr. Vi er Smaafolk, javel, men hvor vi hejser Flag, skal i Fremtiden Folket slaa Lejr. Tekst: Anders Madsen. Melodier: Vi har sagt det saa tit og B. Crusell, Nu han svävade kring. Kilder: Sangbog for Danske Kvindeforeninger, 1908. Sangbog for Aldrig mere Krig, 1936. Også publiceret i Aldrig mere Krigs årsmødeindkaldelse 1942. Ikke indspillet på grammofonplade.

Da Krigens Kanoner med Død og Had, 1936 Da Krigens Kanoner med Død og Had fra Land og til Land hørtes runge, mens Mødre og Børn drev som Dyr af Stad, da fødtes et Raab paa vor Tunge … et Raab, der brød igennem Taarers Brand: Den hele Verden er vort Fædreland! Vi er jo dog Børn af de tusind Hjem, saavidt vore Smaaruder skinner. Vort Blod sprang af selvsamme Skaber frem. Hvad har vi, som gør os til Fjender? Raab ud til Brødrene paa fremmed Strand: Den hele Verden er vort Fædreland. Ja, ve for de Stormænd i Kul og Staal, der Folkenes Fred vil forbitre. 122


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Og ve for de Grænser og Kragemaal, der skiller Nationer som Gitre. Raab ud: Om Sprog de var saa tæt som Sand Den hele Verden er vort Fædreland! Og raaber end Stormænd af Harm derved, og fnyser derved Generaler De jævne smaa Hytter er fyldt med Fred, og Fred er hvad Smaamanden taler. Sin Haand han rækker til hver Vandringsmand: Den hele Verden er vort Fædreland! Du Ungdom gro't op under grufuld Strid blandt blødende Brodernationer, bryd trodsigt og stærkt med den gamle Tid. Slyng frit ud din Længsel i Toner. Lad Vinden bære dem fra Strand til Strand: Den hele Verden er mit Fædreland! Tekst af den daværende socialdemokratiske forfatter og lyriker Harald Bergstedt (1877-1965). Melodi: Mens Nordhavet bruser. Kilde: Sangbog for Aldrig mere Krig, 1936. Også publiceret i Arbejdermelodibogen udgivet af AOF, 1936 og i Ligaens sangbog, 1949. Ikke indspillet på grammofonplade.

Fra de Millioner, som i Døden led, 1936 Fra de Millioner, som i Døden led, lød et Raab, et Suk, en Bøn om Verdensfred. Fra hver blodig Valplads med de tusind Lig lyder som en Manen: Aldrig mere Krig. Store Folkeskarer trindt omkring paa Jord ser omsider klart og sandt, at Krig er Mord. Der er mange Veje, trøstig fremad hig, Maalet er det samme: Aldrig mere Krig. Lær hvert Barn: den hele vide skønne Jord er vort Hjem, ej blot den Plet, hvor vi nu bor. Børn i alle Lande er hinanden lig, lær dem alle: elske Fred og hade Krig. Verdens glade Ungdom: over Grænsen ud flyv — og bring imellem Folk og Lande Bud. Slut om Jord en Kæde fast ubrydelig, nedriv alle Grænser, som bevirker Krig. Elsker Eders Fjender lød det store Bud. 123


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Fredens sande Venner lyder Fredens Gud. Gid vor Gærning blive maa den Lære lig, som forkynder Fred og aldrig — aldrig Krig. Staar vi enigt sammen og gaar frem i Trop bygger vi en ny og bedre Verden op, hvor vi trygt kan leve uden Frygt for Svig. — Fremad, frem mod Maalet: Aldrig mere Krig! Tekst: Ella Mathiasen. Ella Mathiasen var fra 1931 forretningsfører i Aldrig mere Krig og gift med førstelærer, senere folketingsmand for SF, Otto Mathiasen, Lysbro ved Silkeborg, som dengang var redaktør af tidsskriftet Aldrig mere Krig. Melodi: Snart er Natten svunden. Publiceret i Aldrig mere Krigs sangbog, 1936. Ikke indspillet på grammofonplade.

I Vaarens rene Farver ligger Landet, 1936 I Vaarens rene Farver ligger Landet med aaben Favn mod Sol og Regn og Blæst, ved Skellet vender Bonden sindigt Spandet, i Skoven smykker Bøgen sig til Fest. Paa Skolepladser hører Børn man lege, Maskiner larmer i de travle By'r, der myldrer Biler over alle Veje, en Flyver sejler mellem lyse Sky'r. Det er vort Land, saadan som vi det kender og holder af det, helst i Arbejdsdragt; hver Plet i Brug, hvorhen vi Blikket vender, et dejligt Land - i Folkets Hænder lagt. Og vi har læst om Fædre, som betrygged' det Land ved mandig Kamp i Ufredstid, men vi forstaar, vort Land blev bedre bygget ved Fredens Gerning, Kundskab, Kløgt og Flid. Vemodigt smiler til os gamle Dage, da hæderfuld man kaldte Vikingfærd, da stolt det var i Leding ud at drage, da Plov langt mindre agtet blev end Sværd. End lever Folk, som hævder Krigens Ære med "Mænd i Plade, Drenge klædt i Staal", som intet glemte, intet tog ved Lære, da alt blev brændt i Verdenskrigens Baal. Vor Slægt har lidt som aldrig nogen anden, til Død og Rædsel ført ved Vold og Svig; nu rejser Verdens Folk sig mod Tyrannen, 124


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede og Løsnet lyder: Aldrig mere Krig. Men endnu lurer Angsten os i Blodet, vi Gryet er, vi véd det er os nær, men til at tro paa Dagen fattes Modet, hvor er da den, som kaster først sit Sværd? Her staar vi nu. Vi ser, hvad alle lider, vi ser, at Sejre selv er Nederlag; vor Tro skal bane Vej for bedre Tider, med Stolthed hejser Danmark Fredens Flag For Tab af blodig Ære endnu græder en Flok, som Tidens Maal ej fatte kan, men vi vil synge om en større Hæder for dig vort gamle, evigunge Land. Tekst Svend Hoffmeyer. Mel.: Der er et Land. Kilde: Sangbog for Aldrig mere Krig, 1936. Ikke indspillet på grammofonplade.

Sommeren stod i sin fuldeste Glans, 1936 Sommeren stod i sin fuldeste Glans, Stormklokken lød til den blodige Dans, Blomsterne voksed i Solstraalens Glød, Klokkerne kaldte til Mord og til Død. Broder, som faldt i den blodige Leg, tvunget i Døden, blodstænket og bleg, æreløst myrdet, lemlæstet du faldt, svigtet i Nøden, da Livet det gjaldt. Medens du kæmped og blødte og led, andre udnytted dit Blod og din Sved.

Rovgridske Slyngler, der kæmped for Guld, vandt, mens du mætted den blodige Muld. Broder, som døde i Angst og i Nød, haanet, foragtet, mens Pligten du lød, aldrig vi glemmer, hvor grufuldt du led, aldrig de Løgne, for hvilke du stred. Aldrig vi bære den blodige Dragt, aldrig vi lyder den væbnede Magt; Krigen dig dræbte, for Løgnen du led, hvil - vi vil sejre med Sandhed og Fred.

Tekst: Søren Sørensen. Melodi: Mor, er det Mor! (Soldatens sidste syn). Kilde: Sangbog for Aldrig mere Krig, 1936. Ikke indspillet på grammofonplade.

125


Skjalden sang fredssangen â&#x20AC;&#x201C; og slaget pĂĽ marken stoppede

126


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Til Ungdommen, 1936 Omringet af fjender... Kringsat af fjender gå ind i din tid under en blodig storm, vi dig til strid. Måske du spør i angst, udækket, åben: hvad skal jeg kæmpe med, hvad er mit våben? Her er dit værn mod vold, her er dit sværd: troen på livet vort, menn’skenes værd For al vor fremtids skyld, søg det og dyrk det dø om du må, men øg det og styrk det. Stillt går granaternes glidende bånd. Stands deres drift mod død, stands den med ånd. Krig er foragt for liv, fred er at skabe, kast dine kræfter ind, døden skal tabe. Elsk og berig med drøm, alt stort som var. Gå mod det ukendte, fravrist det svar. Ubygg'de kraftværker, ukendte stjerner skab dem med skånet livs dristige hjerner. Ædelt er mennesket, jorden er rig, findes her nød og sult, skyldes det svig. Knus det!, i livets navn skal uret falde, solskin og brød og ånd ejes af alle. Da synker våbnene magtesløst ned. Skaber vi menn'skeværd, skaber vi fred. Den som med højre arm bærer en byrde dyr og umistelig, kan ikke myrde. Dette er løftet vort, fra bror til bror: vi vil bli’ gode mod menn’skenes jord. Vi vil ta vare på skønheden, varmen, som om vi bar et barn varsomt på armen. Tekst af den norske forfatter, journalist og publicist Nordahl Grieg (1902-1943), skrevet i 1936 som en kommentar til borgerkrigen i Spanien. Musik af Ejnar Kampp 1945 og komponisten Otto Mortensen (1907-1986), 1952. Otto Mortensen ændrer Kampp melodi til mol. Ejnar Kampp noterer i omslaget til De mørke fugle, at han læste digtet første gang i et illegalt tidsskrift i 1944-45. Desværre beretter han ikke hvilket han læste det i. Digtet Til 127


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Ungdommen er omtalt i det legale tidsskrift Ny ungdoms leder i nr. 2, 1941, hvilket tyder på en tidligere bogtrykt publicering af sangen. Desværre er første nummer af Ungdommens Fredsudvalgs tidsskrift bortkommet fra foreningens arkiv, så det vides ikke med sikkerhed, om foreningen rent faktisk offentliggjorde sangen tidligt under besættelsen. Det er meget vel muligt, at Kampp har læst Til Ungdommen i Aldrig mere Krigs tidsskrift Pacifisten, der udkom legalt under hele besættelsen. I marts nummeret 1944 publiceres digtet uden forfatterangivelse på s. 23. Redaktøren af Pacifisten, Otto Mathiasen, noterer i trompeten til digtet, at Til Ungdommen er sakset fra rederiet J. Lauritsens interne firmablad Frivagten ”med tilladelse”. Til Ungdommen er også publiceret af Norsk Musikforlag i Oslo i 1944, i Politiken i august 1945, i Højskolebladet 1946?, i tidsskriftet Tænk i Tide i maj 1954 samt i Fredssangbogen 1983. Første danske grammofonpladeindspilning Til ungdommen er tilsyneladende på LP'en: Sange fra Den danske arbejdersangbog, fra 1989. Også indspillet på norsk på De mørke fugle fløj, 1995. Til ungdommen er desuden oversat til engelsk. Senere i 1942 skriver Nordahl Grieg sit sidste digt, der vistnok ikke er sat i musik. Digtet Den menneskelige natur, slutter således i Pacifistens gengivelse fra marts 1947: ”Så blir det stille på jorden. Hvor er den røsten som piper at krig må det være bestandig, han som kjenner det i seg selv? Den som gråter av hunger skal mettes og tåren skal tørkes, men den som gråter av hevnlyst skal ikke lenger ynkes,

og mennenes frie forbund skal verge og verne og vokte mennesket slik som det er, befridd for det gamles terror, vennesælt, glad for å hjelpe. Fred skal det alltid være i deres verden; for slik er den menneskelige natur.”

Danmarks børn lad sangen klinge, 1937 Danmarks børn lad sangen klinge, sangen om den hele jord, om vor slægt engang så ringe, nu i dag en magt så stor. Engang stod her urskovsgraner, verden rundt var ulveland, se, nu står med tusind faner smukke by'r fra strand til strand. Og nu lyder nye toner for vort øre, kammerat' Saml alverdens millioner, byg den store verdensstat! Rejs et land, hvor vinden farer

fuld af tusind hamres klang! Alle strande bytter varer, alle hænder travlt i gang! Over gamle grænsepæle, der, hvor broderblodet flød, skal en slægt af unge sjæle sammen dyrke korn til brød! Hvert et gammelt had begravet, fredens tegn sat over dør'n ... Fred på jorden - fred på havet fred for alle solens børn!

Tekst: Harald Bergstedt. Melodi: L. v. Beethoven. Kilde: F.O.: Sangen om fred. 1982? Indspillet på det udaterede kassettebånd Arbejdersange af operasangeren Kurt Ravn og skuespilleren Karen Lise Mynster med Poul Freiber, Michael Friis, Ole Theil, Ted128


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede dy Andersen, Andy Sundstrøm og Svend Skipper. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Kommentar:Vedr. Harald Bergstedts sang ”Danmarks børn lad sangen klinge” ”Vi hørte for nylig en Beethoven-melodi og pludselig begyndte min mand at synge nogle strofer af en sang på denne melodi. Stroferne var: ”Over gamle grænsepæle, der hvor broderblodet flød, skal en slægt af unge sjæle sammen dyrke korn til brød.” Min mand husker ikke mere end disse strofer. Han var midt i 1930’erne med på et DUI-landsstævne i Sønderborg, hvor de sang sangen på Dybbøl, og Th.Stauning kom og talte til dem. Vi har senere i et lille skrift om DUI-Skive og frem fundet, at stævnet var i 1937, og at sangen var skrevet til denne lejlighed: ”Der skulle i sommerens løb være landsstævne i Sønderjylland. Her havde 25 meldt sig som deltagere. De fleste D.U.I.ere blev indkvarteret i Sønderborg, mens andre boede ved Egernsund. Til dette landsstævne skrev forfatteren Harald Bergstedt sangen ”Danmarks børn lad sangen klinge”. Den blev sunget første gang mellem de gamle skanser på Dybbøl Banker. Sangen giver en lille forståelse af, hvorfor Bergstedt senere blev nazist. Han var af overbevisning internationalist, men kom efterhånden til at betvivle internationalismens gennemførsel via socialismen. Fejlagtig troede han, at man gennem nazismen kunne nå dette mål. Det kom han senere til at betale dyrt for.” Har derefter fundet hele sangen på nettet og ser, at årstallet for digtet ikke findes – men det må altså være 1937. – Håber I kan bruge denne oplysning”. Med venlig hilsen Grethe og Verner Mikkelsen Nielsen, Skive En jævn dansk arbejder eller kontormand læser, ifølge tidsskriftet Aldrig mere Krig, avisen efter frokost.

Den tapre landsoldat, 1937 Altså sikke forhold, sikke ting man læser om. Spanien, de er vel nok i klemme. Rustningerne stiger i Moskva, Berlin og Rom, nåh, vi har det meget godt herhjemme. Hvad der sker i Middelhavet, det rager ikke mig. Jeg kan da være ligeglad, gu kan jeg ikke nej. For hvis krigen rent tilfældigt kommer denne vej, så er der nemlig en ting, vi ikke må glemme. Så er det mig, der er den tapre landsoldat, når vi vågner ved et drøn af en granat. Så er det mig, der er på pletten, og skal krydse bajonetten med min tyske eller franske kammerat. Der er ikke nogen, der spørger mig, om jeg vil. Jeg skal bare møde, når der blir sagt til. 129


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Ud til kuglerne og gassen, som et svin til slagtepladsen. Ja, med trommer og med piber og med spil. Verdens store herrer viser tænder og vil slås. Ja, men hvem er det der lægger krop til, det er sgu os. Det er mig, der er den tapre landsoldat. Jeg skal bare holde mund og stå parat. Jeg er et tandhjul i maskinen, jeg er ikke mere mig selv, ikke menneske, kun menneskemateriel. Ja, det lyder tosset, når man ser mig for mig selv. Ganske vist, jeg har solide næver, men jeg nænner såmænd ikke at slå julefluen ihjel eller give min kontordreng øretæver. Næh, jeg går rundt og passer mit ved helligdag og søgn, fodrer min kanariefugl og pusler om levkøjen. Ja, og så alligevel. Man skulle tro at det var løgn, tænk mig her i slåbrok og i slæver. Det er mig, der er den tapre landsoldat. Det er lige meget, hvad jeg er privat. Men når trommehvirvlen gjalder og en krigsminister kalder, så er det mig, der skal have bomberne parat. Jeg skal roligt stå og passe min kanon. Der er døgndrift, der er nok ammunition. Jeg skal brænde løs på klunset, hvis jeg ikke selv bliver flunset, slagtersvend og slagtekvæg i en person. Jeg vil ikke roses for mit mod i sang og digt. Jeg er egentlig bange, men de siger at det er min pligt. Det er mig, der er den tapre landsoldat. Det er mit arbejde, jeg bliver lønnet af min stat. Jeg får 19 øre om dagen for at lade mig slå ihjel, ikke menneske, kun menneskemateriel. Hvis en mand har skadet mig i handling og i ord, og jeg giver ham en ordentlig en på goddagen, så er det til forbedringshus, ja for så er det oplagt mord dersom svinet han kreperer af den. Men hvis det er en fremmed mand, der aldrig specielt har gjort mig og mine spor fortræd på noget felt, så er jeg ingen morder, så er jeg tværtimod en helt. I kan vel se forskel, da for fanden. Det er mig, der er den tapre landsoldat. Jeg kan myrde hvem jeg vil og slippe fra det. Der er intet, der er helligt, bare sproget er forskelligt, 130


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede og mit offer er altså fra en anden stat. Værsgo, bare slå og hug og stik og knald. Og du ikke alene gerne må, du skal. Samme præst, som gav mig dåben, har velsignet mine våben, så jeg følger altså kun et helligt kald. Løsner jeg kanonen, så granaten går mod sky, splintres børn og kvinder i en fjern og fremmed by. Ikke sandt, jeg er den tapre landsoldat. Slår ihjel på afstand som en automat. Pyt med dem, der går i løbet, de er jo ligesom jeg selv ikke mennesker, kun menneskemateriel. Folk som I og jeg, vi bruger aldrig store ord. Det gør diktatorer desto mere. Værne statens ære med sit blod på fjendens jord, oversat på simpelt dansk - krepere. Den slags store herrer fører altid samme sprog, bare på med vanten og få blodet sat i kog. Men skal de så selv til fronten, er du rigtig klog. Næh, det skal de sgu ikke risikere. Næh, du og jeg vi er den tapre landsoldat. Falder slaget, så må vi alene tage det. Så kan ungerne og konen siden sulte på pensionen, hvis de da ikke også møder en granat. Vi får mindetaler, godt med hulk og snøft af en embedsmand, der aldrig selv har prøvet, at få sjælen slidt i totter, mellem lus og skidt og rotter, for til sidst at ligge smadret i en grøft. Vi er kun styrvolter i det store lumpne spil. Vi er ikke andet end den kødrand, der skal til. Ikke mennesker, kun menneskemateriel. En kanon skal jo have noget at slå ihjel. Vi ved godt at inden længe er den næste krig parat, men så strejker nok den tapre landsoldat. Tekst: Poul Sørensen, Politiken. Melodi: komponisten og teaterdirektøren Aage Stentoft (1914-1990). Visen blev foredraget af Oswald Helmut i Ludwig Brandstrups revy: Morgen, Middag og Aften, i Fønix teateret. Visen blev radiotransmitteret i februar 1937 og udkom på Polyphon X.S. 4326 1937. Den tapre landsoldat er publiceret i Pacifisten, april 1937 s. 91. Moderniseret retskrivning. Også Fin Alfred har indspillet sangen på Den tapre landsoldat, en kommentar til borgerkrigen i Spanien. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

131


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Pas på de gamle Pjecer, 1938 Engang når jeg er borte og min tid er forbi, så får du mine bøger, som du vil kigge i, reoler og reoler i alle stuer rundt, et lidet bjerg af bøger i rækker og i bundt. Pas på de gamle pjecer, pas særligt godt på dem, måske de ligner laser, der stikker frynset frem, og kanske du vil mene, at de har liden værd, men disse gamle pjecer, dem har jeg særligt kær. Jeg ved, at mange af dem ser mærkelige ud: En ung mand svinger fakkel,måske en brandrød klud naive ja og kluntede i tegning og i streg, alligevel, min store dreng, din Gamle råder dig: Pas på de gamle pjecer, tag dem med nænsom hånd, selv dem, der bare samles af grimme gummibånd, papiret er i laser og gulnet og beskidt, for jeg har kigget i dem, så hver af dem blev slidt. Ryd op i mine bøger, smid væk, min dreng, rens ud, skab plads til alt det nye, der bringer dig et bud, i mine grå reoler er der så mangen bog, som du vel nok vil synes er sur og gammelklog. Pas på de gamle pjecer, alligevel, min dreng, og kast dem ikke bare bort, ja bare bort i flæng, mig gav de store drømme, hvem ved om ikke du kan finde et par gløder, som glimter der endnu. Tekst: Oskar Hansen. Pas på de ganle pjecer er indspillet af skuespilleren Jens Okking med Finn Zieglers orkester på LP'en Oskar Hansen, digte, viser og sange og af Peter Abrahamsen med Roxy Trioen på CD'en Frihed, ret og tro fra 1995. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Og pas på de gamle sange.

Sangen om Fred, 1938 Og har du et Sind, der kan lytte i Verdens urolige Dag trods det over huse og hytte det brøler af Bombernes brag Det tramper af hundrede Hære, det tordner af Kriser og Krig, men har du et Sind der kan lytte, en Sang nynner stille forbi, Det er Bønnen om Fred, Det er Sangen om Fred, som en dirrende Tone der gaar gennem Krige og Kamp gennem Hærenes Tramp, gennem Smerter og sukke og Saar, Du kan høre den Sang gennem Vuggernes Gang du kan høre den gror af den blodige Jord,

132


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede op fra alle de Sjæle der pintes og led stiger Sangen, ja Sangen om Fred Og har du et Hjerte, der banker og aldrig blir gysende golt, og lever du i dine Tanker fra alt, der er Kynisk og Koldt, kan du fornemme og føle for dem, der nu knuses mod Jord, du hører en Sang naar du lytter, en Sang i fortvivlende Ord, Det er Bønnen om Fred, Det er Sangen om Fred, der er strømme af Taarer der i, Det er Børnenes Suk, under Bombernes Hug der er Angst for den knusende Krig Du kan høre den Sang paa din daglige Gang, som af Skrig er den Skabt som af Haab er den tabt Som en Tone der aldrig har blivende sted toner Sangen, ja Sangen om Fred. Og har du en Trang til at skabe et Sted, hvor lidt Skønhed kan gro, saa maa du ha Kraft til at tabe en dirrende Drøm eller to, og aldrig gi tabt og la Haabet som bristede som Bobler dø hen, der toner en Sang over Verden, og lær du at lytte til den, Det er Bønnen om Fred, Det er Sangen om Fred, og den toner som Klokker og Klang, det kan sortne bag Sø, men den Sang kan ej Dø, har du hørt den eneste Gang, den skal stille naa ind, til hvert Menenskes sind og til Hjerternes Gem skal den nynne sig frem, som en Moderhaand mildner mod Frygt og Fortræd toner Sangen, ja Sangen om Fred. Tekst: Oskar Hansen. Musik: Oskar Gyldmark. Sangen om Fred er indspillet af Aage Juhl-Thomsen's Orkester i 1938; af Eddie Russell med Orkester. Tono SP 4382 og af Else Sigfuss med Chr. Thomsen's Stryge Ensemble i 1940. HMV X 6641. Her er den B siden på pladen. A siden er Klokke ring Fred. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Nodetryk: Sange om Fred / Tekst: Oskar Hansen ; Arr. for mandskor af Cai Wendelboe Jensen. Thorsing, Cop. 1939.

Vælg dig bogen som bedste ven, 1939 Vælg dig bogen som bedste ven, søg den trøstig igen, igen! Hev du den hen uden håben, tag den påny, den er åben!

Bogen borer hver dag og stund dybt mod tingenes undergrund, viser i lagenes leje fædres usporlige veje.

Ærligt giver den sin besked. Det, den siger, det står den ved, klar, eller tung og forborgen, den er den samme i morgen.

Bogen véd, hvad i morgen vil. Barnets barn har den blomster til. Larmen i fremtidens gade nynner imellem dens blade. 133


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Saglig spejler den livets nu. Nøgtern måler den gruens gru, ånden, som trænges af stålet, værger den selv midt i bålet.

Åbner du dig som bogen selv, fosser vældigt din tankes elv. — Brænder den i dine hænder, sole i sindet den tænder.

Dybest dog er den vor i dag, sindets værge i døgnets slag, essen, hvor vigende sjæle hærdes mod knusende hæle.

Ær din bog som din tøs og dreng, den er sandhed og sammenhæng, redskab i evnende næver, der, hvor de fremtiden væver.

Tekst: Frederik Andersen, Melodi: P. Jerndorff, Løft dit hoved, du raske gut. Skrevet i 1939. Publiceret i Ligaens sangbog, 1949. Ikke indspillet på grammofonplade.

Fred her paa Jorden igen, 1939 Fred her paa Jorden igen med tekst af Robert Schønfeld. Polyphon, 1939 indspilles af violinisten Wandy Tworek og hans Orkester, med sang af Det syngende X. B siden er Klokke ring Fred. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Nodetryk: Jac. Boesen, 1939.

Besættelsen: Man binder os …, men glemte at binde tungebåndet og bogtrykkerne Danmark var det eneste af de fascistisk besatte lande under anden verdenskrig, hvori der udkom pacifistisk litteratur. Det skyldes muligvis de danske fredsgruppers medlemsmæssige størrelse og fascisternes ønske om så meget ro i forrådskammeret som muligt. Pacifismen under besættelsen har ikke været genstand for den store opmærksomhed. Den musikalske modstandsbevægelse udtrykte sig under begyndelsen af besættelsen gennem alsang, revyer og jazz. Den nationalt sindede alsang dukkede op i løbet af sommeren 1940 – inspireret af populære socialdemokratiske sangstævner i 1930erne, og kulminerer i efteråret samme år. De tyske nazister havde før krigen forbudt jazz som ”uønsket musik”, men besættelsesmyndighederne forbød ikke dansk jazz som siden midten af

134


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede 1920erne havde været i en rivende udvikling, hvilket resulterede i en opblomstring af dansk produceret jazz, fordi de danske musikere ikke kunne hente inspiration i England og USA. Et par af fredssangene fra første verdenskrig Klokke ring Fred og Mor! Er det Mor? genbruges under anden verdenskrig, hvor mange optryk af noder og grammofonpladeindspilninger tyder på en vis omsætning, udbredelse og popularitet. Nogle af besættelsestidens sange er udgivet på: De mørke fugle fløj : sange om besættelse og befrielse, krig og fred med Studiekoret Alterna, medlemmer af Tingluti ensemblets kor og orkester, dirigent: Ejnar Kampp i 1995. Sangene mod tyskerne er samlet i På Vesterbro en tysker gik : Folkelige digte og viser fra Danmarks besættelse redigeret af bibliotekar Leo Bushardt, 1965. Se også Svend Nielsen: Først så ta'r vi Göring ved det ene ben. Dansk Folkemindesamling, 2005.

Man binder os på mund og hånd, 1940 Det starter med tangoen Man binder os på mund og hånd, skrevet af den kulturradikaarkitekt og forfatter Poul Henningsen (18941967). Gribe efter blanke ting vil hvert et grådigt lille barn Binde andre med en ring gør man som helbefar'n Tænk, hvor har man stået tit og delt et vindu's paradis Helle, helle, det er mit! Og livet går på samme vis: Man binder os på mund og hånd med vanens tusind stramme bånd og det er besværligt at flagre sig fri Vi leger skjul hos en som ved at skærme os mod ensomhed med søde kontrakter vi luller os i Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej De ord vi svor med hånd og mund de gælder kun den korte stund til glæden er borte og alting forbi Kærlighed og ægteskab hvad kommer de hinanden ved ? Kedsomhedens tomme gab til kæben går af led Elskov er den vilde blomst 135

le


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede i gartner hænder går den ud Skærmet får den sin bekomst men blomstrer hedt i storm og slud Man binder os på mund og hånd, med vanens tusind stramme bånd, men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri I alle kærtegn er en flugt, de røde sansers vilde flugt fra pligternes travle fortrampede sti Du må ikke eje mig, jeg ejer ikke dig Alle mine kys er ikke ja og ikke nej De ord vi svor med hånd og mund de gælder kun den svimle stund det netop er kysset fra dig jeg ku li' Møde hvad der venter os – og ingen ved hvordan det går – Bære skæbnen uden trods hvad der så forestår Glad ved hver en venlighed men uden tro, at det bli'r ved Søge fred, idet vi ved, at vi har ingen krav på fred Man binder os på mund og hånd Men man kan ikke binde ånd og ingen er fangne, når tanken er fri Vi har en indre fæstning her som styrkes i sit eget værd når bare vi kæmper for det, vi ka' li' Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl Ingen kan regere det, som vi bestemmer sel' Det lover vi med hånd og mund i mørket før en morgenstund at drømmen om frihed bli'r aldrig forbi. Visen kom i to udgaver, hvor kun første vers var ens, til glæde for teatercensuren. Her er versene fra den censurerede udgave: Sel' når skib på skib går ned og land på land bliver slettet ud handler man af ærlighed og ber til hver sin gud. Fredstraktat og venskabspagt det er papir, der koster blod. 136


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Svaghed væbner sig mod magt i angstens desperate mod. Det gælder kærlighed og krig at alle løfter kun er svig, og ingen kan stole på menn'skenes ord. Hva' hjalp de håndslag som I gav den der står ved mandens grav? Et menn'ske er nul mod den hellige jord. Angst for vore fjender? Ja, men mere angst for den stormagt som vil hjælpe os og kalder sig vor ven. Det gælder alle tiders krig, at alle løfter kun er svig og ingen kan stole på staternes ord. Den censurerede udgave af Man binder os på mund og hånd er tilsyneladende ikke indspillet på grammofonplade. Man binder os på mund og hånd, har melodi af Kai Normann Andersen, indgik i revykommedien "Dyveke" 31. maj 1940. Det censurerede vers har senere været publiceret i Paul Hammerichs Poul Henningsen biografi "Lysmageren" fra 1986. ”Stykket opstod som et samarbejde mellem forfatteren Kjeld Abell, der skrev selve skuespillet, forfatteren Poul Henningsen, der bidrog med viseteksterne sammen med Holger Bech og komponisten Kai Normann Andersen. Også scenografen Svend Johansen må siges at have inspireret de skabende og udøvende kunstnere, som bl.a. omfattede Liva Weel i stjernerollen som Dyveke og Ib Schønberg som kongen. Stykket havde premiere den 31. maj 1940 på Riddersalen i København”, skriver Anne Ørbæk Jensen i artiklen Dyveke fra 2005 på Det kongelige biblioteks hjemmeside. Dyveke blev spillet i et helt år på Riddersalen, hvorefter revyen fortsatte til teaterene i provinsen. Man binder os på mund og hånd udkom på hele tre grammofonplader i 1940, sunget af Liva Weel, Polyphon X.S. 44303, med Teddy Petersen og hans Orkester, sang: Valdemar Davids, Polyphon X.S. 50784, samt med Sid Merriman's Danseorkester, sang: Gull-Maj Norin, Ekko 273, hvorefter den gled i glemmebogen indtil midten af 1980erne. Efter at Danmark som det eneste land erklærede krig mod Irak i 2001 er der kommet en snes indspilninger af visenxl, herunder på De mørke fugle fløj, 1995. Visen er bl.a. publiceret i antologien – Men man kan ikke binde ånd : Digte fra besættelsen, Grafisk forlag, 1964.

137


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Lille otte-års soldat, 1940 Lillebror, du leger der i solen, du kan skam få tiden til at gå, du har glemt de skænd, du fik i skolen, og de lektier du sku' læse på. Trægeværet har du lagt ved kinden, sablen og dit skjold har du parat, du er rigt'nok rede til at gå mod fjenden, lille, søde otte-års soldat.

Så går du i krig med vrede blikke som en stor og vældig, voksen mand. Kære lillebror, du aner ikke, at de voksne mænd gør li'sådan. Du ved ikke, våbnet ved din side os se eksister' i stort format. Gid du heller aldrig må få det at vide, lille, søde otte-års soldat.

Legepladsen er dit kongerige, flaget er en stråhat på en pind. Selv en ganske lille nabopige får skam ikke lov at komme ind. Grænserne forsvarer du med sværdet, de skal værnes mod et attentat, og hvis fjenden kommer, griber du geværet, lille, søde otte-års soldat.

Lillebror, du ved, jeg holder af dig, men en dag så bli'r du os se stor. Våbnene dem burde jeg ta' fra dig, før du bli'r min store lillebror. Jeg vil ikke se dig slås med verden, for jeg kender kampens resultat. Jeg vil holde af dig, men kun når du er den lille, søde otte-års soldat.

Sunget af Lulu Ziegler i Co-Optimistrevyen 1940. Musik Åge Stentoft, tekst Børge Müller. "Det var i Riddersalen hos Co-Optimisterne, at jeg skrev "Lille 8-års soldat" til Lulu Ziegler. Sangen handlede om at bekæmpe børne-krigslegetøj - sabler og kanoner. Det var en af tidens første antimilitaristiske viser, og jeg blev kaldt defaitist i anmeldelserne". Nodetryk 1940. Lille otte års soldat er indspillet på den finske LP: En vise om en loppe i 1975. Denne hedder på dansk Fordi der er kærlighed til af Tove Wallenstrøm med Henrik Blichmanns Orkester. Publiceret i Fredssangbogen, 1983. Forfatteren Johannes V. Jensen digter ved årsskiftet 1940-1941 om Hadet og håbet. Kriges rædsler er en af de vigtigste årsager til, at folk flygter fra deres hjem.

Det lyder et Raab fra de lidende Folk, 1941 Der lyder et raab fra de lidende Folk fra blodige Ulykkesegne, skønt Sproget er fremmed behøves ej Tolk, thi Krigens forgiftede, dræbende Dolk den forstaar vi vist nok alle Vegne.

Med Længsel der spørges fra Syd og fra Nord fra Krigenes hærgede Lande: "Hvor findes mod Krigen et Værn herpaa Jord, naar finder vel Statsmænd forløsende Ord, som kan dæmpe på Mord og på Brande?"

Der flokkes i Skarer en flygtende Hær i Hast over fremmede Grænser, brutalt blev de revet fra, hvad de har kær, de jages af Menneskemagtens Begær, Er Statsherrer døvet af Vaabnenes Lyd, og et Hjemsted ej mere de ænser. saa de kun på Magtsygen tænker,

138


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede blir' Øjnene blindet af hilsende Spyd, i den Sag, som kan gavne vor Næste. og Hjerterne lukket af Selvglædens Fryd, medens Krigsguden travlt spinder Ræn- Vor Røst hjælper kun, hvis vi stemmer i ker ? Kor og samles om dette "at ville" Saa lad da os alle, som harmes derved, med Hjerte og Tanke - i Gerning og Ord staa fast nu og gøre vort bedste, at værne om Fred og om Frihed paa Jord bestandig at bede og virke for Fred som dog aldrig kan Slægterne skille. og tro, at det hjælper, naar alle er med Ophav ukendt. Melodi: Johannes Torrild: Når vinteren rinder i grøft og i grav. Kilde: Fredpædagogisk Værksted Nyhedsbrev nr. 19, 1989. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Fredshymne, 1941 Da pacem, domine. Fredshymne af den danske komponist Carljohan Schwenn (19051955) for blandet kor, udsendes som node i 1941. Ikke indspillet på grammofonplade.

Hilsen til Krigsforaaret, 1941 Herregud, I grønne Planter, som idag paa alle Kanter maser op af Jordens Bede, bliv dernede, bliv dernede! Vil I ikke risikere paa vor Klodes golde Hede at forrives og slaas ned, saa bliv dernede!

Men Formaning er forgæves! Jorden brister. Skorpen hæves. Og for hver én, som i Lede blev dernede, blev dernede, staar der tusind nye Spirer lige ivrige og rede, glade Børn som — altsaa — ikke blev dernede.

Sunkne Sommertids Atlantis! Krokus, Følfod og Erantis, Roser, Valmuer, Rug og Hvede, bliv dernede, bliv dernede! Dér er fredeligt at ligge. Vi, som er her, er saa kede af at ikke vi i Tide blev dernede!

Hvilken Ufornuft og Ungdom i en Tid, som taler tungt om den Letsindighed og Brøde, som det er at la sig føde. Hvilket Brus af Optimisme, hvilken Grøde allerede! Kun al Frygt og Pessimisme blev dernede.

Oprindelig trykt i Vers i Verdensrummet, 1941. Kilde: Fred og Frihed, 1942. Tekst af Piet Hein. Musik: Walter Bødker. Nodetryk: 12 Sange af Piet Hein fra Digtsamlingen: Vers i Verdensrummet, 1943. Ikke publiceret i fredsbevæ-gelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

139


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Hvis vor Sag trods Fortids bitre Krige, 1941? Hvis vor Sag trods Fortids bitre Krige, bliver ført med ærlig Trofasthed, da vil Fremtids Slægter engang hige mod en sund og varig Verdensfred.

da vil alt for os sig sikkert føje så vi vinder Kraft ved Hjertefred. Hvis vi selv i Livet altid værner Sandheds dybe krav om Broderfred, da vil Evighedens klare Stjerne engang tændes for os med Guds Fred!

Hvis vor Dont, trods stadig Strid og Møje fyldes helt af modig Kærlighed,

Ophav ukendt. Melodi: H. S. Paulli: Lille Viggo, vil du ride ranke? Kilde: Fredpædagogisk Værksteds Nyhedsbrev nr. 19, 1989. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

I dit korte liv, 1941 Tilgi' jeg si'r et letsindigt ord. Det er klogt at De forstår det straks. Bare en hyldest til denne jord. For vi har jo kun den samme slags. Verden har nu hadet mer end nok. vi kan kun besvare med at elske. Selv i den jordiske kærlighed ligger våben mod et ragnarok. I dit korte liv er hver time dyr hvert sekund, et dyrt sekund. du glemmer vel ikke at årene ry'r. Se på dit ur. Viserne flyr. Hold dig vågen, ven. Vores lille liv sluttes ind af en søvn. Vi er af samme stof, som drømme gøres af, det store tomme rum. Alle som præker, der finder mer, gi'r os veksler uden underskrift. Menn'sker har dyrket en hob idéer som erstatning for naturlig drift. Enkel er din skæbnes smukke lov. Hvert atom forlanger du skal leve. Menn'sket blev menn'ske i kærlighed, gjort i elskov. Ja, det blev vi dog. I dit korte liv er det meste spildt. Tænk igennem punkt for punkt. Bedøm du det selv og bedøm det kun mildt: Håndtryk blev glemt. Chancer blev spildt.

140


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Hold dig vågen, ven. Hvorfor sove nu i den lyse sommernat? Det haster med det kys. Den kommer før du tror den drømmeløses søvn. Tekst: Poul Henningsen. Musik: Kai Normann Andersen. Sang Liva Weel i Dagmar revyen De gratis glæder, 1941. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Efter alsangen tonede ud dukker de første illegale sange op. De næste sange beskriver visse dele af samarbejdspolitikken og de daværende sundhedsfundamentalisters gode råd til befolkningen, samtidig med, at kabaretsangerinden Aase Ziegler (1906-1974), underholder om Det danske Landbrug, der producerer æg, mælk, smør, ost, fedt og flæsk til tyskerne; senere går hun til slagteren efter Skinkerne.

Det er så sundt, 1940 Det er måske en kende koldt for tiden at stå i kø ved et socialkontor. Men gudskelov så findes der en videnskab, som kan trøste os med lærde ord. Husk det er skadeligt med megen varme! Og alt for tykke klæ'r er også skidt. Det er så sundt med frost i ben og arme! Det er så sundt, så sundt at fryse lidt, Og syn's du ikke, du får nok at spise, så skal du bare le og være glad. For vi har videnskaben til at vise, at det er vældig sundt at savne mad. Det er så grimt med alt for tykke vomme, din kost bør være tarvelig og let. Det er så sundt, når tarmene er tomme — det er så sundt at være på diæt. Vi mangler koks til ovne og komfurer, men Frelsens Hær har altid brændsel nok og Frelsens Hær har lavet varmestuer, hvor der kan samles en forsulten flok. Og der bli'r snakket op og ned ad vægge om 141


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede den umoral, der går i svang. Det er så sundt at høre præster præke — det er så sundt at høre salmesang. Af maden, som en LS-greve sætter for sine folk, kan ingen blive mæt. Men bli'r man træt af herregårdens retter og går til retten for at få sin ret, så fælder retten dom. Og dommen gælder for landbokosten her i dette land: Det er så sundt med døde frikadeller — det er så sundt med skummetmælk og vand. For brusebadevandet må man lukke, og sæbe kan man ikke købe mer'. Men derfor er der ingen, der bør sukke, for det er bare godt og sundt, der sker. Den høje videnskab kan straks bevise, hvad den for ganske nylig har bestridt: Det er så sundt at leve li'som grise — det er så sundt at være møgbeskidt. Når vi engang har overtaget styret, og kapitalens frække spil er slut, så er der fyre, som vi skal ha' fyret og sende sporenstregs til Ivigtut. Det er så sundt for alt for fede kroppe at få motion, det har man hørt så tit. Det er så sundt, så sundt, så sundt deroppe! Det er så sundt at bryde kryolit! Tekst af forfatteren og kunstneren Hans Scherfig. Musik af sopransaxofonisten Holger Lauman. Publiceret i tidsskriftet Kultur og Politik, juni 1940. Sunget af Ove Sprogøe på LP'en Det er så sundt. Exlibris 30.015. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

Jeg er hveden, 1941? Jeg er Hveden fra den danske Jord snart forsvinder jeg fra jeres Bord. Frosten nu man Skylden give vil for at Tyveknægte er paa Spil. Jeg har hjemme i den danske Muld

142


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede jeg til Folk og Fæ43 har givet Huld44. Nu for Hitlers Pak jeg er til Fals, gid de faar mig i den gale Hals. Det vil løbe Landets Presse rundt Hvedebrødet er skam ikke sundt, Mælk er farligt, giftigt er vort Fedt, Nøjsomhed og Sult er Nummer eet. Med Ersatz man saa vil fylde dig45, Naziherrerne vil æde mig. De vil høste der, hvor du har saaet, vaagner Danskerne mon snart til Daad? Ophav ukendt. Melodi af komponisten Aksel Agerby: Jeg er havren, skrevet af Jeppe Aakjær, 1916. Kilde: Paa Vesterbro en tysker gik, 1965. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. Titlen På Vesterbro en tysker gik er en variant af digtet På Vesterbro en neger gik. fra Historien om de sorte drenge af den tyske læge Heinrich Hoffmann (1809-1894), der findes i Den store Bastian. Drengene drev gæk med negeren... ”Alt levende holder jeg af” fastslog Halfdan Rasmussen i sin første store digtsamling Soldat eller menneske fra 1941. Pacifisternes optimisme var ukuelig et år efter besættelsen.

Natten er klar, 1941 Natten er klar og med kunstige Glar46 kan vi skue saa vidt, kan vi spejde saa frit imod Stjerner, der slukkes og tændes, imod Verd'ner, hvis Kaar ikke kendes. Er det derfra, vor Fremtid skal komme, 43 44 45

46

Husdyr. Kød på kroppen. Tysk: Begreb som normalt anvendes sammensat. Ersatzteile reservedele, Ersatzbutter erstatningssmør, læs margarine. Ersatzkaffee, erstatningskaffe, altså varer af ringe kvalitet. Begrebet dukker op i Tyskland under første verdenskrig, hvor de allieredes flådeblokade tvang tyskerne til at fremstille en lang række syntetiske produkter og produktionen fortsatte under anden verdenskrig. Glas, briller.

143


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede men vort Raab svinder hen i det tomme. Ungdommens Aar, det er Fremtidens Kaar, det er Fred eller Kiv, det er Død eller Liv, det er Rædsel, der knuger og binder, det er Lyset, der idelig skinner, det er Barfrost med stivnende Kulde, det er Vaarbrud med Grøde i Mulde. Ungdommens Sind! Kan du kigge derind, kan du lodde dets Bund, kan du ane dets Grund, da vil Fremtidens Kaos sig klare, da vil Løsningen selv du erfare. Thi hvad Ungdommen bær' i sit Hjerte, det er Fremtidens blafrende Kærte. Ungdom og Vaar er ej Spørgsmaal om Aar, det er Sindelags Grund, det er Hjerternes Bund, det er Fremtid og Fortid til Stævne, det er Spørgsmaal om Vilje og Evne. Vil du Sløret for Fremtiden hæve maa du føle din Hjertebund bæve. Ungdom, der tror, der vil holde sit Ord, der tør vove sit Liv, sætte Samling for Kiv, der ej daares af vamlende Fraser, der kan finde et Hjerte bag Laser, ja, en Ungdom, der søger og strider, er et Løfte om solgyldne Tider. Tekst af lektor og senere bibliotekar Viggo Bredsdorff. Melodi H. Nutzhom: Fædreneland ved den bølgende Strand. Publiceret i Aldrig mere Krigs årsmødeindkaldelse, 1941. I Fredsakademiets arkiv. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

144


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Syng om freden, Guds engle, 1941 Der skinner et lys fra en stjerne igennem natten herned. Der lyder en tone fra Himlen til jorden om fred, om fred. Hernede er lysene stænget. I mørket høres kun skrig, som truer, hoverer og jamrer, for jorden ved kun om krig. Bliv ved, du ensomme stjerne, at sende dit lys mod jord, til hjerterne dog omsider bøjer sig dybt og tror. Og syng om freden, Guds engle, utrættelig syng og spil, til hjerterne dog omsider bøjer sig dybt og vil. Kaj Munk. December 1941. Julesalmen er sat i musik af Laur. Lauridsen. Node publiceret af Engstrøm & Sødring 1944, 1945. Også publiceret i Julen i Vedersø Præstegård 1924-1944 : med en mosaik af Kaj Munk-tekster ved Bjarne Nielsen Brovst, 1995. Indsunget af Børge Løvenfalk på Felix F. X. 266. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

Annonce Krigstidens største amerikanske Schlager47: Idaho, 1942 ; 1945 Naar jeg er ene, saa ser jeg som i Drøm et Syn, som gør mit Sind forstemt. Glemt er snart Storbyens vildt hvirvlende Strøm, hvor Livet synes haardt — jeg drømmer mig bort: Et Sted bag Bjergene i Idaho — der staar den Gaard, som jeg forlod.

47

Idaho er i USA bl.a. indspillet som en blues af Benny Goodman og hans orkester, men kun med før ste vers. Goodman's udgave blev kun nr. 4 på de amerikanske hitlister.

145


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tag mig med til Dalens Ro i Idaho, det Hjem, jeg altid længes mod. Bølgende Majs i en Sommervind, Solen, der bruner hver Pigekind. Ja, der er gemt et Paradis for to bag Bjergene i Idaho. Siden jeg kæmped' i Slagmarkernes Larm, og alt var Ild og Staal og Blod. Krigen har ført mig saa langt bort fra min Farm, men Drømme drog min Fod til Barndommens Flod: Ja, skønt er hver et Bjerg i Idaho for den, der leved' her engang. Der er grønt i hvert en Dal derhen jeg vandrer i min Sang Klart kan jeg mindes, hvor Solens Brand synker i Purpur bag Bjergets Rand. Kun der mit Hjerte finder Fred og Ro — min Tanke gaar til Idaho. Musik: Jesse Stone. Dansk Tekst: Victor Skaarup. Kilde: Musikforlaget CONTINENTA MUSIK. Ikke medtaget i fredsbevægelsernes sangbøger og tilsyneladende ikke indspillet på grammofonplade. Jul under bomberxli er et digt skrevet fra 1943 af forfatteren Johannes Jørgensen (1866 – 1956), tilsyneladende ikke sat i musik. Digtet er publiceret i antologien – Men man kan ikke binde ånd : Digte fra besættelsen, Grafisk forlag, 1964.

Julesang, 1943 EFTER JESAJA KAP. 9 Angsten raader over Jord, skræmte Slægter bier. Længslen efter Fred er stor, lyd da, med Jesajas Ord, Julens Profetier. Lanserne i Hadets Hær skal en Ild fortære! Nat skal ej forblive dér, hvor nu Sorg og Nød er nær!

Rustning ingen bære! Brydes skal Tyrannens Stav! Vore tunge Byrder Barnehaand vil løfte af; lyt i Natten, mørk som Grav, Under sker blandt Hyrder. Vor Forløsning stunder til, stærk er Frelserhaanden. Se, et Lys fremskinne vil 146


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede varmende, med Straalespil, tændt af Helligaanden! Herrens Salvede fuldgod, Kildevæld mod Tørken, Livets Skud af Isajs Rod springer frem, til Fred og Bod,

midt i øde Ørken. End engang skal Mørket fly, Sejren du os henter. End engang skal Morgen gry, naar Du rider ind i By, Kristus, som vi venter!

Julpsalm i den svenske poet og salmedigter Nils Bolanders (1902-19599): Psalm och Svård, oversat af Uffe Hansen 1943. Publiceret i Pacifisten nr. 12, december 1943.

Tyst i Tidens tummel, 1942 Tyst i Tidens Tummel taler Nordens Aand. Frænder, alt, vi ejer, er vort fælles Fond. Nordens svale Tanke. Nordens trygge Tro paa en nøgtern Frihed hvoraf Liv kan gro.

Kan end Krigens Kræfter kredse Norden ind, stærkere end Staalet er et staalsat Sind. Samme Bane bag os. Samme Vej at gaa. Samme Sprog at tale. Og at tie paa. Stille under Stormen styrkes Frændebaand. Tyst i Tidens Tummel taler Nordens Aand.

Ødte vi vor Ungdom paa et Fredens Værk? Gør alene Krigens stumpe Kræfter stærk? Nej, vor frie fælles Kamp for Menn'skets Sag det er Nordens stille stumme Magt i Dag. Fredens Aar i fælles Kamp for Frihedskaar slettes ikke ud af et Par onde Aar. Tekst Piet Hein. Melodi: J. P. E. Hartmann: Snart er natten svunden fra Johan Ludvig Heibergs skuespil Syvsoverne. Kan også synges på melodien til Brat af Slaget rammet. Kilde: Aldrig mere Krigs årsmødeindkaldelse 1943. Ifølge Kvindernes internationale liga for fred og friheds sangbog, 1949, er sangen skrevet i 1941. Noden til Tyst i Tidens tummel er trykt i 1942: Kor-Bibliotek. Mandsstemmer (Wilhelm Hansen), Nr. 350. Ikke indspillet på grammofonplade.

147


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fredssang, 1943 Ophav ukendt. Fredssang med tekst af en medarbejder … Publiceret i tidsskriftet Danskeren. (Marts 1943.) Kilde: Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. Omfanget og udbredelsen af de illegale sange og digte er vistnok ikke undersøgt endnu. Modstandsbevægelsens pris kom bl.a. til udtryk i den anonyme Sabotørernes Sang, udgivet af Frit Danmark i Aalborg xlii. I trykket er endda bogtrykkeren nævnt: Reklametrykkeriet i Algade 35. Under besættelsen forberedes genopbygningsarbejdet efter verdenskrigen bl.a. i den organisation, Fredsvennernes Hjælpearbejde, der i dag er kendt som Mellemfolkeligt samvirke. De unge håndværkere som drog ud på genopbygningsarbejde rundt omkring i Nordeuropa fik følgende sang med på vejen:

Den nye Ungdom, 1944 Har I set den nye Ungdom, der fra Danmark drager ud, der vil genopbygge Verden efter Krigens Rædselsgru. Har I set den nye Ungdom, som ej taaler Mord og Svig? Denne frie danske Ungdom, der vil aldrig mere Krig. Vi har lært at elske Danmark, men vi ved, at ej ved Magt kan vi genopbygge Verden, som ved Krig i Grus er lagt. Har I set - o.s.v. Vi vil ikke værne Danmark med Kanoners Krudt og Staal, vi vil øve Fredens Gerning, det for evigt er vort Maal. Har I set – o.s.v.

Vi vil bygge os et Danmark, hvor ej Magtbegærets Aand river ned og lægger øde, hvad vi skabte ved vor Haand. Har I set - o.s.v. Vi vil slette gammel Uret, Vi vil ved Retfærdighed skabe nye Samfundsformer, drevet frem af Kærlighed. Har I set - o.s.v. Slut saa op i vore Rækker kom fra Syd og kom fra Nord, lad os slette alle Grænser, saa vi aldrig øver Mord. Har I set den nye Ungdom, som ej taaler Mord og Svig. Denne frie danske Ungdom, der vil aldrig mere Krig.

Forfattet af Rigmor Sørensen og publiceret i tidsskriftet Meddelelser fra Ungdommens Fredsudvalg, nr.12. 1944, dateret første maj. I Fredsakademiets arkiv. Melodi:Vi er Børn af Sol og Sommer. Ungdommens Fredsudvalg var en af de få nye fredsorganisationer der blev startet under anden verdenskrig. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

148


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Chanson International du Service Civil i fransk version : Toi qui fait de nos misères Disparaître la moitie Viens nous faire vivr' en frères Charme pur de l'Amitié. Quel spectacle sur la terre Si le monde aimait tes lois!

Plus de troubles plus de guerres, Et la Paix sous tous les toits! Parles aux âmes trop altières Et les soumets à ta loi Viens ranger sous ta bannière Tous les peuples à la fois.

Chanson International du Service Civil engelske version : Thou who lightenest our burden and removest half our woes come to make us live as a brother and forget that we were foes What a paradise terrestrial If the people loved thy ways!

No more fighting, no more trouble, And peace through all our days. Speak to them that are too haughty And submit them to thy laws. Bring together all the peoples And unite them in thy cause

Chanson International du Service Civil i tysk version : Komm, du Lindrer unsrer Schmerzen Nimm von uns der Feindschaft Bann, Das aus jedem Menschenherzen Freundschaft nur erblühen kann. Welche Wonne wär' das leben Ehrte man nur dein Gebot

Keinen Krieg würd es mehr geben Und vertrieben war’ die Not. Sprich zu den zu stolzen Seelen, Dein Gesetz tu ihnen kund, So dass neimand möge fehlen In dem Weltenfreundschaftsbund

Oversættelserne til de forskellige sprog er ikke ordrette. Ukendt ophav. Sangen er så vidt vides ikke oversat til dansk. Ikke indspillet på grammofonplade. International Civil Service blev oprettet i 1920 og organisationen var inspirationskilden til det danske nødhjælpsarbejde rundt om i Europa under og efter anden verdenskrig.

Befrielsen Selve befrielsen i maj 1945 fejres musikalsk med udgivelsen af ”Fredssangen” med melodi for klaver af jazzmusikeren og dirigenten Kai Ewans (1906-1988), med tekst af forfatteren Axel Marcher: Noden solgtes ”Til Fordel for Frihedsbevægelsen.”

149


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fredssangen (En Kamp er nu endt -), 1945 ”En Kamp er nu endt, nu er Vaabnene smidt, og vi mindes de mange, som har kæmpet og slidt, og tænk paa de kære der vented' paa dem som har værnet vor Konge, vort Land og vort Hjem. Vi takker for Udholdenhed, for Sorger og Savn, nu fredsfyldt ligger Skuden i egen Havn. Thi Freden er kommet, vi holder den fast, Gud signe det Folk, hvis Lænker nu brast. Hold Fredsfanen højt, vi vil Fred her paa Jord, der er nok til os allesammen, hvor vi end bor, lad Rovdyret kæmpe, for vi bør det ej, vi vil vandre ad Fredens og Kærlighedsvej. Vi værne vil vor Konge og vort Land og vort Flag i gamle Dannevang er det atter Dag. Thi Freden er kommet, vi holder den fast, Gud signe det Folk, hvis Lænker nu brast. Du Kongernes Konge saa mægtig og stor, skænk nu alle os Mennesker dit kærlige Ord, vi mødes som Venner ved Fredsduens Bord, lad Fortrolighed komme igen til vor Jord og evig Fred i Dannevang, din Fred her paa Jord, din Kraft til baade Handling og stærke Ord Thi Freden er kommet, vi holder den fast, Gud signe det Folk, hvis Lænker nu brast.” Tryk: Jac. Boesens Musikforlag A/S, København. Fredssangen anno 1945 blev tilsyneladende ikke et hit og er formodentligt ikke indspillet på grammofonplade. Der er overlevet et eksemplar af noden i Syddansk Universitetsbibliotek i Odense og der er endnu et eksemplar af noden i Fredsakademiets arkiv. Så havde den nationalromantiske Danmarks Frihedssang publiceret af tidsskriftet Frit Danmark i marts 1945 mere succes. Singlen med kapitulationsøjeblikket og frihedsaftenen på Rådhuspladsen i København, der blev udgivet ”for Frihedsmuseet”, er fra 1965. Selve befrielsesbudskabet fra den engelske radiostation BBC er udgivet i 1946 på to grammofonplader med radiojournalisten Johannes G. Sørensen ved mikrofonen : 4' Maj. Af B. B. C.s Udsendelse til Danmark Fredag den 4 Maj 1945 Kl. 20.3021.00. Optaget af købmanden Aage Schnedevig i Hellerup. Allers Bogforlag ; A/B Sonora, Stockholm og på Foba-Film-Tone.

150


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Glade Jul, 1945 Stille natt, hellige natt! Far har statspolitiet tatt! Ingen vet, hvor de kjørte ham hen. Ingen vet, om han kommer igjen. Få på dig klærne, fort! sa de og førte ham bort. Fred på jord, fryd på jord! Vokt dig, barn, for din egen bror! Kysser han dig, er du kanskje solgt. "Vinterhjelpen" arbeider koldt. Ulvene ligner får. Lønlig iblandt oss de går! Glade jul, hellige jul! Junkers daler ned i skjul! Hit de flyver med bomber og bål Barcelona skal bade i stål Sov, du urolige by! Snart kommer flere fly! Fred på jord, fryd på jord! Chamberlain48 iblandt oss bor! Bare Spania blør en stund, sparer vi firti millioner pund! Salig er Chamberlains sang! Gjenta den ennu engang! Julefryd, evige fryd! Hør mitraljøsenes49 hakkende lyd Kom la oss dekke med paradisgrønt alle kadavrene, o så skjønt! Evig er englenes sang Også ved Jang tse Kiang. Skrevet af den norske digter Arnulf Øverland (1889-1968). Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. Øverland skrev også digtet Jul i Sachsenhausen.

48 49

Neville Chamberlain (1869–1940), konservativ britisk politiker, premierminister 1937-1940 Maskingeværernes.

151


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Jul i Sachsenhausen, 1945 ”Et juletre er tendt på galgebakken! Vi sitter benket ved vår suppeskål og dufter stille av den sure kål, og har det hyggelig her i barakken. Vi feirer dagen, da en mann blev født, som bar så underlige frihetsdrømme: Han vilde vekke liv, der alt var dødt. Han vilde fri fra fremmed herredømme og egne landsmenns fariseerklasse en voldtatt, våpenløs og rådløs masse. Han vilde rense tempelet for svik og fjerne skillet mellom arm og rik og fri fra slavedom sitt folk og land,  den altfor drømmerike, unge mann!”... Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Hvorfor ringer alle Klokker, 1945 Hvorfor ringer alle Klokker : (Fredssang) / [Tekst af] Otto Jensen, 1945. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Nu løves atter den danske Skov, 1945 Nu løves atter den danske Skov : "Danskeren"s Fredssang / Tekst: Paul Andersen / Musik: Henning Wellejus, 1945. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Syng med os, baade Mark og Skov 1864 ; 1945? Syng med os baade Mark og Skov, Gud til Ære, til Pris og Lov -, underlig er hans Vej og Færd, altid er han til Hjælp dog nær, o Gud ske Lov! Syng med os, hvem der elsker Fred, 152


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Liv og Lys i al Kærlighed, blomstre skal Freden her paany, Kærlighed synge højt i Sky: O Gud ske Lov! Syng med os, baade Syd og Nord: Fred os skænker Guds Fredens Ord, vandre det skal fra Favn til Favn, byde: Guds Fred i Jesu Navn! O Gud ske Lov Ophav til tekst og melodi ukendt. Kilde: Højskolebladet 1945 s. 158. Oprindelig tekst til Syng med os, baade Mark og Skov af N. F. S. Grundtvig. Publiceret i Psalmer og aandelige Sange componerede for Kirken og Hjemmet. Også trykt i Psalmer og aandelige Sange : Et Tillæg til Kirkepsalmebogen, 1864. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade. På det sikkerhedspolitiske område var etableringen af FN i oktober 1945 det vigtigste fremskridt i kølvandet på anden verdenskrig, idet organisationen havde en erklæret pacifistisk målsætning; omend strukturen ikke var demokratisk. Mange af de føderalistiske organisationer der var etableret i mellemkrigsårene, slutter sig sammen i den borgerlige én verden bevægelse. En verden bevægelsen virkede bl.a. for en reform af FN's forfatning i mere demokratisk retning. Og så blev det hverdag i Danmark igen. Den danske regering oprustede i de kommende år, selv om der ikke var nogen trusler og nogen udefra som havde bedt den om det. Warszawa ”blev til en by i ruiner”, under verdenskrigen synges der i Polens frihedssang oversat af John D. Jensen i 1945. Ruinerne og kulturen efter krigen skal genopbygges. Fredsvennernes Hjælpearbejde fortsætter som Mellemfolkeligt Samvirke. Politiets, militærets og socialdemokratiets efterretningstjenester starter straks efter befrielsen overvågning af politiske organisationer, herunder fredsbevægelserne xliii. Og det samme skete i alle de allierede stater, der i 1949 slutter sig sammen i militæralliancen NATO. Efterretningstjenesterne overvågede og chikanerede fredsbevægelserne under og efter den kolde krig, hvilket er dokumenteret i en lang række mere eller mindre pålidelige kommissionsundersøgelser. Hvad stiller man op med danske historiske undersøgelser, hvor ikke engang kildematerialet er til rådighed og kan kontrolleres?

Fredssangen, 1947 Fredssangen: tilegnet Klodens Kvindekongress, halvdelen af overskuddet gaar til K.K. Københavnskredsen, node af Gudrun Saxtorph, Viking Musikforlag med dansk og engelsk tekst løst indlagt. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

153


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Tunge Tider trækker, 1947 Tunge Tider trækker over Jordens Folk, Hærens Vaabenrækker er Kulturens Tolk. Ild og Sværd har slaaet, bygget Borg i Skaar, Viden, Aand og Tanke har saa usle Kaar.

Lær af disse Dages hjælpeløses Skraal, at en kamp maa tages hvis man vil sit Maal! Først i Modgangstider uden Vej og Bro – skal i Gerning kendes Styrken af din Tro!

Alt, hvad før vi lærte, synes ganske glemt, hvert et ædelt hjerte mellem Skjolde klemt. Men skal ikke nogle være Slægtens Salt? Hvorfor skal vi svigte nu, det gælder alt?

Staa – om saa alene – blot i Sandheds Luft! Lad saa andre mene, det er Ufornuft. Gennem Viljens Hærden, gennem Staal og Bly gaar vor Vej i Verden mod en Fremtid ny.

Tekst: Hans Mørke. Melodi: I.P.E. Hartmann: Snart er Natten svunden. Kilde: Folkets sangbog: Forlaget Tiden, 1947. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Verdensungdomssangen, 1947 Børn af mange nationer der er spredt til den fjerneste bred, folkeslags millioner vi vil leve med drømmen om fred. Skilt af blå oceaner mødes dog vore baner. Hører l råbet, vi ejer håbet, vi er de unges hær. Verdens ungdom slutter vagt om ret og fred, går med sang frem mod dag. I den kamp skal Danmarks ungdom være med, nok engang slå et slag. Ungdom, hold stand, kom, stem i vor sang fra land til land. Verdens ungdom slutter vagt om ret og fred. Kom, slut op, vi går med. Onde kræfter er ude

154


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede og vil kvæle hver frihedens gnist. Lad blot ulvene tude, det er os, der ler bedst og ler sidst. Én ting vil vi betrygge, folkets fremtid og lykke! Intet skal true, intet kan kue, ungdommens stærke hær. Verdens ungdom slutter vagt om osv. Tekst af Hans Kirk. Ukendt komponist. Indspillet af folkemusikgruppen DKU-noder på LP'en Revolutionære sange, 1973. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Krig ødelægger kultur. Temaet i den næste vise genbruges senere under den anden kolde krig.

155


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Den sidste turist i Europa, 1948 Jeg er kommet for at møde mit Europa og den gamle verden, som engang var min. Jeg er kommet for at se, om det er sandhed, at den nu kun er en rygende ruin. Jeg var længe borte - alt for længe borte fra det fjerne kun jeg hørte brag og skrig, jeg vil ikke tro, at alt nu er ruiner, kun en gold arena for den næste krig. Jeg er den sidste turist i Europa, jeg tynges hverken af guld eller spleen50, men jeg må se, jeg må vide, om Europa overho'det kan leve efter kri'en. De, der før rejste af lyst eller lede bli'r borte nu, de søger andetsteds hen. Jeg er den sidste turist i Europa, jeg er kommet for at møde det igen. Og jeg søger i det blødende Europa efter det, jeg drømte om i mit eksil: Kunstens evige og farverige blomster og de stille lærdes gammelkloge smil. I en gyldenkuplet kirke i Warszawa, vil jeg tænde lampen under et ikon, og en aften vil jeg vandre i Venedig for at møde Tizian51 ved Rialtobroen. Jeg er den sidste turist i Europa. Og som en hvileløs flakker jeg om Jeg vil til Wien for at mødes med Mozart, jeg vil kæle for Rafael i Rom. Jeg vil til London - til Stratford on Avon52, jeg vil se Antwerpen, Brughes og Bruxelles, og som den sidste turist i Europa, se Paris i solnedgang fra Tour d'Eiffel. Jeg har genset Goethes digterhus i Weimar, drukket tusind rosers dufte i Eutin53, og et halvt forkullet bind af 'Buch der Lieder'54 fandt jeg under et teater i Berlin. 50 51 52 53 54

Tungsind eller tristhed. Den italiensk maler Tiziano Vecellio (1488-1576). Tizian virkede i Venezia. Stratford-upon-Avon, den engelske forfatter William Shakespeares fødeby. Hovedbyen i kreisen Østholsten i Slesvig-Holsten, Tyskland. Værk af den tyske forfatter Heinrich Heine.

156


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Jeg har drømt i Dresdens små rokokogader og det gamle Lübecks brogede gotik, og et sted i Leipzigs nærhed vil jeg høre fra en landsbyskole Beethovens musik. Jeg har et ærinde overalt i Europa, hvor kærligheden har lidt et forlis til Pere-Lachaise55, hvor en stenkiste gemmer støvet af Abelard og Héloïse56. Og mellem Parthenons doriske søjler Pallas Athene57 med spydet i hånd giver mig mod til at møde min skæbne i den ranke, sokratiske ånd. Jeg vil hilse alle Frankrigs katedraler, smile sødt til en hyrdinde af Chardin58, møde Rembrandt mellem Amsterdams kanaler og begrave mig i bøger i Louvain59. Jeg vil høre lærken synge over Norden alle frie sjæles jublende motiv, for at føle, at trods alt, hvad vi har mistet: Under asken vil der vågne et liv! Fordi du er som fugl Fønix, Europa! Lad dem kun brænde dig og skænde din sjæl der vil dog altid spire nye, unge blomster om din splintrede søjlekapitæl. Jeg var den sidste turist i Europa, der veg forfærdet for våbnenes gny jeg er den første turist i Europa, når det rejser sig af asken på ny! Tekst: Mogens Dam. Melodi: Henrik Blichmann. Lanceret af Lulu Ziegler ved en martiné60 i Riddersalen i 1948. Indspillet af Lulu Ziegler med Henrik Blichmanns Ensemble. Tono Z 18052. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

55 56

57 58 59

60

Kirkegård i Paris. Den franske abedisse og filosof Héloïse d’Argenteuil (1101-1162), kendt for sine breve til Pierre Abélard eller Peter Abelard, som er blandt de bedst kendte vidnesbyrd på tidlig romantisk kærlighed. Visdommens gudinde i græsk mytologi. Den franske maler Jean-Baptiste-Siméon Chardin (1699 – 1779). Berømt belgisk universitetsbibliotek, der blev lagt i ruiner under første verdenskrig, i 1915. I et forsøg på at genoprette kulturen fik biblioteket under og efter verdenskrigen store boggaver fra Storbritannien og USA. Martiné: Eftermiddagsforestilling af en film eller af et teaterstykke.

157


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Du skal plante et træ, 1948 Du skal plante et træ. Du skal gøre en gerning, som lever, når du går i knæ, en ting som skal vare og være til lykke og læ. Du skal åbne dit jeg. Du skal blive et eneste trin på en videre vej.

Du skal være et led i en lod, som når ud over dig. Du skal blomstre og dræ. Dine frugter skal mætte om så kun det simpleste kræ. Du har del i en fremtid. For den skal du plante et træ.

Tekst: Piet Hein. Musik:Ole Heyde. Også musik af Bodil Heister og af Per Nørgaard. Indtalt af Piet Hein på Piet Hein leser egne dikt og gruk. Gruk, 1961. RCA LPNA 7, 1961. Denne LP indeholder også visen Den grænseløse kærlighed sunget af Lasse & Mathilde på Spor af Piet Hein, 2007. Indsunget af Folkekirkens Ungdomskor, Landskoret på CD'en Himlen forkynder Guds ære, 2006. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

At lære er at ville, 1949 At lære er at ville befri sin ensomhed, at stå ved åndens kilde og ydmygt knæle ned, at spejle sig i tider, der sov på kildens bund, mens nye bølger glider som tegn mod hånd og mund. At lære er at bøje sig over livet selv og fylde sind og øje med tankens himmelhvælv, at undres og betages, når livet kommer nær, at møde, når det dages, en større sandhed dér.

At lære er at famle i mørket, blind og stum, at sprænge eller samle sit eget verdensrum, at vække det, der sover, og gøre tanken fri, at se en himmel over hver drøm, man lever i. Lad aldrig dine drømme slå bro til vold og drab. Lad åndens kilde strømme mod fredens fællesskab. At værge er at bære sin brynje uden sværd, først da vil drømmen være den største tanke nær.

Tekst: Halfdan Rasmussen, skrevet i forbindelse med AOFs 25 års jubilæum. Melodi: Niels W. Gade: På Sjølunds fagre sletter. Også musik af Bjarne Haahr. Indspillet af Anette Kjær på Så syng da, Danmark, lad hjertet tale : 18 nye sange fra Højskolesangbogen, 2007. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Den næste sang er skrevet til kvindeligaens fane.

158


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fred og Friheds hvide fane, 1949 Fred og Friheds hvide fane, samlingsmærke for vor sag, vartegns-flaget, der skal mane, ildne os til arbejdsdag. Strøm og vind går hårdt imod, vis os vej og rejs vort mod, strål som tusind kerter, glød — som sol i strandens rav bølgestænkt af salten hav kolde, vege hjerter.

Vel vi ved, at andre synger målbevidste hadets sang, dog, om end det hjertet tynger, har vor sang dog håbets klang. Had er født til tåredåb, skaber krig og smerteråb, kærligheden kvæger. Vi vil skænke af dens vin til vor broder - din og min —rakt i fredens bæger.

Når du kalder, vil vi møde, løfte højt din fanestang. Oliegren vort håb skal gløde, så vor røst får mod til sang. Går vi syngende til dyst, fred og friheds broderkyst løfter sig af tågen. Sangen styrke skal vor tro, flyve over bølgebro vingestærk som mågen.

Fred og Frihed — gyldne navne alle slægters dyre skat, ledefyr mod retfærds havne, lys i frygtens mørke nat. Hvide flag — med Pax i krans — saml vort sind og styrk vor sans, glød du vore hjerter. Strøm og vind går hårdt imod, vis os vej og rank vort mod, strål som tusind kerter!

Tekst: Ane Hedegaard Poulsen, Frederikshavn. Melodi: Som en rejselysten flåde. Publiceret i Ligaens sangbog, 1949. Ikke indspillet på grammofonplade. Den næste salme genbruger en melodi om en kendt krigshelt i mere fredsommelig retning. Den er publiceret i en periode, hvor den sikkerhedspolitiske debat i Danmark drejede sig om tilslutning til et skandinavisk forsvarsforbund eller tilslutning til Atlantpagten. De norske politikere ville ikke deltage i et isoleret skandinavisk militært samarbejde og trak Danmark med i NATO.

Folkeånden rejser sig, 1949 Folkeånden rejser sig nu i syd og norden, spørger efter mål og vej for sin færd på jorden, leder efter broderlag, udspringsvæld og udgangsdag, søskend-kærligheden Nu er slægters samlingstid, blodets bånd skal prøves, nu mod tyranniets id

folkefrihed øves; nu hver folkestamme prud, som fik fælles mål af Gud, holde venlig sammen! Broderlag er friheds skjold, spår om varig lykke, kiv og splid er lede trold, hvert et folks ulykke; kiv og splid gør kraften lam, bringer skade kun og skam,

159


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede knækker folkestammen.

så til fald han hælder, han af samme blod udrandt, og han fik dit ord i pant, glem ham ej i nøden!

Norden er vor stammes navn, ens dens kamp og sejer, søskend tre til fælles gavn fælles grænse ejer; lades hånt om blodets bånd, viger kraften fra vor hånd, ilden fra vort hjerte!

Tak din Gud for gode kår, freds og friheds ælde; men husk på, ihvor du går, saga klart vil melde, om din dåd og om din færd viste, du var frihed værd, om du hjalp din broder!

Husk det vel, hver nordisk mand! glem ej, når det gælder: står en bror på afgrunds rand,

Tekst: O. Arvesen, Norge. Melodi: C. E. F. Weyse: Kommer hid, I piger små, 1837. Trykt i Ligaens sangbog, 1949. Ikke indspillet på grammofonplade. I den næste sang sammenkædes borgerrettighedsbevægelses og fredsbevægelses mærkesager igen. Global retfærdighed og broderskab. Visen hitter først i den internationale fredsbevægelse i begyndelsen af 1960erne; men så blev den til gengæld også en slags kendingsmelodi for fredsbevægelserne over alt i verden. Da var den allerede blevet indspillet på russisk af Den Røde Hærs Kor og Orkester, hvilket skete i London i 1956.

Hvis jeg havde en hammer, 1949 : 1993 If I had a hammer, 1949 If I had a hammer I'd hammer in the morning I'd hammer in the evening All over this land I'd hammer out danger I'd hammer out a warning I'd hammer out love between my brothers and my sisters All over this land If I had a bell I'd ring it in the morning I'd ring it in the evening All over this land I'd ring out danger I'd ring out a warning I'd ring out love between my brothers and my sisters All over this land

160


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede If I had a song I'd sing it in the morning I'd sing it in the evening All over this land I'd sing out danger I'd sing out a warning I'd sing out love between my brothers and my sisters All over this land Well I've got a hammer And I've got a bell And I've got a song to sing All over this land It's the hammer of justice It's the bell of freedom It's the song about love between my brothers and my sisters All over this land If I Had a Hammer er skrevet og komponeret af de amerikanske folkemusikere Pete Seeger og Lee Hays og er indspillet i december 1949 af deres gruppe, the Weavers, og udgivet på en 78 single på Hootenanny Records og på den samtidige LP the Weavers Greatest Hits. Indspillet på dansk af Frank & Merete på That's what I call a dansk top, 4, 1993. Indspillet på engelsk af Gladsaxe Pigegarde og På Slaget 12. If I Had a Hammer er bl.a. publiceret på engelsk i Kampagnen mod Atomvåbens sangbog. Også publiceret i Fred frid frihet, 1973. Ikke publiceret på dansk i fredsbevægelsens sangbøger.

Jeg vil finde et Sted, hvor der altid er Fred, 1949 Jeg vil finde et Sted, hvor der altid er Fred med tekst af revyforfatteren Erik Leth (1923-2000) og med musik af komponisten Sven Gyldmark, synges af Ib Schønberg med Kaj Julian og hans Orkester, Polyphon X 51283, 1949. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

I kan høre den, sangen fra Nord, 1949 I kan høre den, sangen fra Nord gennem klodens utalrige klange, Den er tavs mellem hovmodets sange, Og den teir blandt kampsangens kor, Men den løfter sig stille og stærk gennem dagsværkets brus over jorden. Og den bærer. Thi sangen om Norden, det er sangen om hverdagens værk. Og den bærer.

Thi sangen om Norden, det er sangen om hverdagens værk. Vi er ikke en udkåret flok. Vi har kæmpet mod polkuldens vælde, imod mørke og goldhed og fjelde, stridt os frem. Og vi vandt. Det er nok. Gennem kampen for livet mod Nord blev vi samlet og styrket og avet, og vor hårdeste modstander: havet

161


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede blev vor vej til den vældige jord. Vi er små —- men en så lille del, at vi ikke kan lukke vor verden. Åbnet ud imod vindene er den, og kun derved bli'r synskredsen hel. Vi er små -— vi er lykkeligt friet for at drømme om voldsherredømme. Vore kræfter kan usvækket strømme ind i menneskets evige strid. Vi har værnet om menneskets kår. Vore fælles behov har vi lært af. Vi har fredet den enkeltes hverdag

som det stof, hvoraf riget består. Vores kamp har en videre klang end den ødende broderstrids toner, når forenet som frie nationer vi går menneskets sejrende gang. Vi er ikke en voldelig magt, men en folkefreds fortrop i Norden med de frieste grænser på jorden i det enige arbejdets pagt. Mellem kampe, der blindt bryder ned, skal vort samlende stridsbanner stande, skal vi stå, Nordens nøgterne lande, på vor post for en menneskehed.

Tekst: Piet Hein. Melodi: Du er rig, du er dejlig. Publiceret i Ligaens sangbog, 1949. Ikke indspillet på grammofonplade. (Et vers udeladt).

Mothers' International, 1949? Round the world a new song's singing! 'This the mother's song we're singing Listen women of all climes. Telling hopes of happier times: We'll put all hate behind us, We whose hearts are sick and sore, Tired of strife and empty victories Bear the pangs of war no more. For our eyes have seen the vision Of a world where peace doth reign, Where our husbands, sons, and brothers Shall not kill nor yet be slain:

But where Love shall be triumphant Over greed and hate and pride: :/: Like the sunlight melting hardness, Spreading warmth on every side. :/: Spread our message, ye who hear it, „North to south and east to west; let us be a League of Women, Love-inspired our ev'ry breast: Pledged to end the awful carnage That so sears a nation's soul: :/: Linked in one „Co-operation", Peace o'er all our final goal." :/:

Tekst: Lilian Woodward. Melodi: Battle Hymn of the Republic. Publiceret i Ligaens sangbog, 1949, hvor den er placeret under engelske sange. Ikke indspillet på grammofonplade.

Underfuld Fred, 1949 Underfuld Fred med tekst og musik af præsten C.E. Brown. Sang Kaj Johansson, ved Flyglet: Poul Schibler. Felix L 6, 1949? En dansk oversættelse af salmen Peace, Peace Wonderful Peace? Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Den næste sang, der er fra sidste halvdel af 1940erne, kunne på det tidspunkt ikke spilles i Danmarks Radio på grund af sit indhold.

162


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Veteranen, 1949 Se her staar jeg træt og laset, mine Sko er fyldt med Vand, og min Mave skri'r af Sult som bare fa'en. Jeg har lært at slaas mod Fjender bag en mægtig stor Kanon, det er hvad jeg ejer nu som Profession. Veteran61, Veteran, jeg er kun en stakkels fattig Veteran, Jeg har lært at slaas mod Fjender...

for det var jo for Retfærdigheden vi sku' ud at slaas, den blev vundet og maa ogsaa gælde os. Veteran, Veteran, jeg er kun en stakkels fattig Veteran, for det var jo for Retfærdigheden...

Jeg er ung, men dog saa gammel, at jeg kaldes Veteran, ja, i Grunden er jeg egn'lig kun et barn, som blev hurtigt Mand derude mellem Larm og Skrig og Død, men i Dag kan jeg ej tjene til mit Brød. Veteran, Veteran, jeg er kun en stakkels fattig Veteran, som blev hurtigt Mand derude... Og de Maal, jeg havde sat mig før den Dag jeg drog afsted, som jeg vilde tage op naar der blev Fred, ja, for dem blev jeg for gammel, saadan er jo Skæbnens Spil, saa nu spørger jeg, hvad skal jeg tå1 mig ti! Veteran, Veteran, jeg er kun en stakkels fattig Veteran, ja, for dem blev jeg for gammel... Hvis jeg bru'r mit gamle Haandværk, og gaar rundt og slaar ihjel, er jeg sikker paa jeg ender i et Spjæld, men saa blir' jeg godt forsørget i en femten, seksten Aar, det er en af den Slags Ting jeg ej forstaar. Veteran, Veteran, jeg er kun en stakkels fattig Veteran, men så blir' jeg godt forsørget... Jo, jeg ved jo godt vi kæmped' for den store fælles Sag, det blev sagt hvergang vi startede et Slag, 61

Veteran: Latin: Gammel person; soldat som har været i krig.

163


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tekst og musik af Eddie Russell. Indspillet af Eddie Russell med ensemble. Tono B 2014. Også udgivet på LP: Hilsen fra Eddie Russell. Publiceret i Fredssangbogen, 1983.

Vi vil bygge en verden, 1949 Vi vil bygge en verden, hvor tanker kan gro, vokse frem helt i frihed og fred cg i stilheden næres af slægternes ånd, båret frem gennem tusinde led, hvor de vokser sig stærke, til selv de engang kan bære ved til det brændende bål, hvorved hjerterne tænder de fakler, der skal vise vej mod vort evige mål. Vi vil åbne vort sind for den skabende ånd, vi vil fylde vort hjerte med tro, vi vil søge den sandhed, der evner at slå over dybeste afgrunde bro. Vi vil lade vor tanke, vort øjes klare blik, blive skærpet af ondt som af godt, vi vil værne med troskab det kærlighedsfond, der skal vokse af stort som af småt. Vi vil bygge omend blot et enkelt atom af den verden, der langsomt bli'r skabt, vi vil kæmpe os fremad i stille og storm med et tålmod, der aldrig gi'r tabt. Vi vil løfte vort hoved, ja, selv i mørkest nat, og se hen til den kommende dag. Vi vil bede om mod og om styrke og kraft til at kæmpe for sandhedens sag. Tekst: Anna Jørgensen, Middelfart. Musik: Harry Jensen. Publiceret i Ligaens sangbog, 1949. Ikke indspillet på grammofonplade. Beretningen i den næste sang har ikke kunnet dokumenteres.

Fred over alle på jorden, 1950 Tekst: Berthold Brecht. Ikke publiceres på dansk, men på norsk.

164


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Tre soldater gik en tur, 1936 ; 1950 Tre soldater gik en tur i vor Herres fri natur Over marker, over enge gik de langt og gik de længe Tre soldater gik en tur i vor Herres fri natur Solen stor og stolt og tapper lo i deres trøjeknapper Solen stor og stolt og tapper lo i deres trøjeknapper vinden svøgte sig om kinden da de alle var i vinden Tre soldater gik en tur i vor Herres fri natur

Mellem sol og grønne ranker tre soldater gik i tanker mellem sol og grønne ranker tre soldater gik i tanker glade vendte de tilbage efter march på flere dage Tre soldater gik en tur i vor Herres fri natur Til kasernen fandt de hjem tænk man havde savnet dem til kasernen fandt de hjem tænk man havde savnet dem der de fik en varm salut alle tre blev nemlig skudt blot fordi de gik en tur i vor Herres fri natur.

Tekst af forfatteren Louis Levy, 1936. Sang: Aase Ziegler, Polyphon X 51351, 1950. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

Tænk, hvis jeg sad på månen, 1950 Tænk hvis jeg sad på månen og legede med en himmelsky så kunne jeg skam kigge til børn i hver en by Jeg kunne se en neger med trommestik og trommeskind og se en gul kineser der spiste med en pind Og i det store Rusland hvor vinteren var kold og streng der så jeg nok i sneen en slæde med en dreng Jeg kunne stå og vinke til norske børn ved fos og bæk

og se et barn i Grønland der sad og spiste spæk Og i det lille Danmark der sad min egen lille mor men hun er svær at finde for verden er så stor Der er så mange lande med millioner børn som jeg jeg elsker alle sammen og alle elsker mig Vi er en stor familie og lever vi i fred og ro og passer godt på jorden så er her rart at bo.

Tekst:Halfdan Rasmussen. Musik: Hans Dalgaard. Nodetryk: 1957 samt Ejnar Kamp, 1963. Indspillet på Lystige viser for børn, nr. 2 : Kattejammer rock, 1984. Lille sorte Sambo, I-II: I Synge-Legeland med Grethe Mogensen og Dragørbørnene, Odeon MOFK

165


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede 101 genudgivet i 1967, samt på Otto er et næsehorn - og mange andre børnesange af Tommy Rasmussen og Jørn Hansen. De næste amerikanske sange bruges inden for alle progressive bevægelser over hele verden.

Guantanamera 1890 ; 1950 ; 1963

Denne sang fortolkes hovedsagelig på spansk eller instrumentalt. Der er meget få oversættelser af den. Oplægget til Guantanamera sangen stammer fra digtsamlingen ”Versos Sencillos” (Simple vers) af den cubanske digter José Martí fra 1890. Endelig musikalsk udformning af visen finder sted i 1950 af komponisten Héctor Ángulo. Engelsk tekst gendigtet af Pete Seeger under Cubakrisen i 1963, hvor Guantanamera bliver et hit for den voksende fredsbevægelse. Pete Seegers tekst anvendes ved den noget frie gendigtning til dansk: I am a truthful man from the land of the palm trees and before dying I want to share these poems of my soul My poems are soft green My poems are also flaming crimson

My poems are like a wounded fawn seeking refuge in the forest With the poor people of this Earth I want to share my fate The stream of the mountain pleases me more than the sea

166


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Guantánamera, 1967 Guantanamera! Guajira! Guantanamera! Guantanamera! Guajira! Guantanamera! En ø med palmer i klynger En ø med mennesker der synger En ø med palmer i klynger En ø med mennesker der synger Der bor et folk som jeg kender Der går jeg trygt mellem venner Guantanamera! Guajira! Guantanamera! Guantanamera! Guajira! Det skønne Guantanamera! Der synger kvinder stilfærdigt en sang om verden derude Der synger kvinder stilfærdigt

en sang om verden derude Der lyder nynnende strømme Der kan jeg leve og drømme Guantanamera! Guajira! Jeg vil til Guantanamera! Guantanamera! Guajira! Det skønne Guantanamera! Der kan jeg gå over bjerge Mens solen synker i havet Der kan jeg gå over bjerge Mens solen synker i havet Der har jeg folk ved min side Med hjerter varme og hvide Guantanamera! Guajira! Jeg vil til Guantanamera! Guantanamera! Guajira! Jeg mødte Guantanamera!

Oversat til dansk af Thøger Olesen. Guantanamera er bl.a. indspillet af Kolding Kommunale Musikskole senest på Nytårskoncert 2006 og af Ringkøbinggarden på CD med samme navn, af Bjarne Lisby på Skraldemanden, 1996, af Ole Erling på Simon : Spies, elsk og vær glad, 2001, af Kaare Norge på A mi amor, 2001, af Henrik Birk Aaboe på Black & white, 2001, af Gitte Hænning på Lille Frk. Himmelblå, 1998 - genudgivelse af single fra 1967, af Teenmakers 1970 og er publiceret i Gyldendals spanske sangbog 2001.

We Shall Overcome, 1945 ; 1950 We shall overcome, We shall overcome, We shall overcome some day. Oh, deep in my heart, I do believe We shall overcome some day. We'll walk hand in hand We'll walk hand in hand We'll walk hand in hand some day. Oh, deep in my heart, I do believe We shall overcome some day. The truth shall set us free,

167


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede The truth shall set us free, The truth shall set us free someday; Oh, deep in my heart, I do believe, The truth shall set us free someday. The Lord will see us through, The Lord will see us through, The Lord will see us through someday; Oh, deep in my heart, I do believe We shall overcome some day. We shall overcome, We shall overcome, We shall overcome some day. Oh, deep in my heart, I do believe We shall overcome some day. We shall live in peace, We shall live in peace, We shall live in peace some day. Oh, deep in my heart, I do believe We shall overcome some day. We are not afraid, We are not afraid, We are not afraid today, Oh, deep in my heart, I do believe We shall overcome some day. The whole wide world around The whole wide world around The whole wide world around some day Oh, deep in my heart, I do believe We shall overcome some day. Oprindelig tekst: "I'll overcome somedayxliv," en gospelsang fra år 1900 af præsten Charles Tindley (1851-1933) fra Philadelphia publiceret i sangbogen New Songs of the Gospel. Oprindelig melodi fra den amerikanske borgerkrig eller måske endda endnu ældre "No More Auction Block For Mexlv"; melodien som også Bob Dylan anvendte til Blowin' In The Wind. We Shall Overcome blev ifølge den amerikanske kongres bibliotek kendt i 1945 under en strejke blandt amerikanske tobaksarbejdere, hvor en Lucille Simmons sang, "Deep in my heart I do believe we'll overcome some day." Zilphia Horton, fra the Highlander Folk School (eller Highlander Research and Education Center), lærte sangen af Simmons og gav den videre til Pete Seeger som ændrer det oprindelige jeg til vi og vil til skal. Folkemusikerne Zilphia Horton, Guy Carawan, Frank Hamilton, og Pete Seeger videreudvikler We Shall Overcome som udsendes på en grammofonplade af Highlander Research and Education Center i 1950. Ti år senere 168


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede lukkes skolen af en amerikanske domstol pga. ”undergravende 62 [kommunistisk] virksomhed”, idet underviserne på skolen havde været overvåget af det amerikanske forbundspoliti FBI siden midten af 1930erne. Publiceret på engelsk af Etta Cameron på My Gospel, 1987, af Breeze of Gospel på CD med samme navn, 1998 af Lene Siel på Gospel, 2004; af Tamra Rosanes på Over the Ocean, 2004, i Gyldendals engelske sangbog, 2001, af Folkeskolens Musiklærerforening, 2005. Tilsyneladende ikke oversat og indspillet på dansk og ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Aldrig nej, Aldrig gi'r vi op ; 1951 Aldrig nej, Aldrig gi'r vi op Aldrig nej, Aldrig gi'r vi op Vi står som træ'r med dybe, dybe rødder. Aldrig gi'r vi op. Kærnevåben skal stoppes, aldrig gi'r vi op Kærnevåben skal stoppes, aldrig gi'r vi op. Vi står son træ'r med dybe, dybe røddre. Aldrig gi'r vi op. Livet må værnes aldrig gi'r vi op..... Børn skal kunne trives i fred på denne jord... Freden skal vi skabe, aldrig gi'r vi op... Norden Atomfrit må vi ha' Traditionel: We Shall Not Be Moved. Oprindelig gospelsangen I Shall Not be Moved,1951: I shall not, I shall not be moved I shall not, I shall not be moved Just like a tree that's standing by the water I shall not be moved Ukendt ophav og ukendt oversætter. Første indspilning af de amerikanske folk- og bluesmusikere Sonny Terry og Brownie McGhee på Get On Board, 1951. Publiceret i 62

Eller nedbrydende virksomhed. Oprindelig nazistisk betegnelse for undergravende virksomhed. Anvendt i Danmark under og efter besættelsen. Et lands efterretningstjenesters spionage mod lovlig politisk virksomhed, eksempelvis efterretningstjenesters overvågning og registrering af personer i fredsbevægelser og militærnægtere.

169


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede et udateret sanghæfte fra Aldrig mere Krig; hæftet, der heller ikke har nogen titel, er i Fredsakademiets arkiv.

Kernevåben politik: modstand mod kernevåben under den iskolde kolde krig Den engelsk-amerikanske folkemusikbevægelse og fredsbevægelserne efter anden verdenskrig er tvillinger. Fredsbevægelserne blev som tiden gik delt i en række politiske lejre: Modstandere af kernevåben, organisationer som mere eller mindre støttede den ene eller anden politiske blok under den kolde krig og så dem, der ønskede at slå bro mellem blokkene. Er der en tredje vej? Allerede i efteråret 1945 foreslår den danske afdeling af Kvindernes internationale liga for fred og frihed, at også hovedorganisationen erklærede sig som modstander af atomvåben, hvilket skete. En lang række videnskabsmænd og atomfysikere som havde været med til at udvikle dette masseødelæggelsesvåben advarede tidligt i efteråret 1945 mod dette nye våbens virkninger. I den følgende tid voksede skaren af kritikere til også at omfatte samfundsforskere, journalister, digtere og musikere ikke kun i USA, men over hele verden.

Atomic blues 1946 ; 1950

170


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Den amerikanske vise Atomic blues med tekst og musik af journalisten Vern Partlow (1910-1987,) er en af de tidligst kendte protestsange mod atomvåben, skrevet i eller kort tid efter 1946 (Bikini). »Atomic Blues« blev første gang fremført på »Fredens Tilhængere«s matine om U.S.A. i sommeren 1953, sunget af skuespilleren Lise Ringheim (1926-1994), akkompagneret af komponisten og musikeren Børge Roger-Henrichsen (1915-1989); gendigtet til dansk af forfatteren Elsa Gress (1919-1988). Atomic Blues eller Talking Atomic Blues blev skrevet af den amerikanske journalist Vernon Partlow [Verneil Hoover Partlow] (1910-1987), der havde lavet interview med nogle af de videnskabsmænd som havde været med til at udvikle atombomben til avisen the Los Angeles Daily News. Sangen som er en talking blues, kandiderer som en af de første protestsange mod atomvåben og en af de få protestsange som nævner både Hiroshima og Nagasaki, indspilles af den verdensberømte harmonikaspiller og sangskriver Sam Hinton (1917-2009) i 1950. Der findes to udgaver af sangen fra det år: Sam Hinton: Old Man Atom og folkemusikgruppen the Sons Of The Pioneers, men den i samtiden meget populære sang trækkes pludselig tilbage af pladeselskabet RCA; og den genindspilles først på LP under folkemusikfestivallen i Newport i 1963. ”"Den hvileløse fred" er fællestitlen på 5 lørdagsmatineer, som "Fredens Tilhængere" har arrangeret her i efteråret [1953]. Titlen stammer fra en replik i Nordahl Griegs skuespil "Nederlaget": "A om jeg kunde få alle mennesker til at skjønne hvad fred er. Det er ikke noe dere eier, det er noe dere må erobre. Barnet som vagger over gulvet i sine første skridt, træerne som grønnes ute i gaten, hustruen din som puster i mørket ved siden av dig, alt må du bestandig tilkjempe dig. Det er alltid truet, hver dag må du gjøre det ukrenkelig ved strid for mere mennskeverd. Har du hatt en død dag, da har du forrådt alt det du elsker. Freden må være det mest hvileløse i verden,xlvi” oplyser det kulturradikale tidsskrift Dialog nr. 5-6, 1953. ”Jeg præker for jer om atomet med glorien, ikke om Adam fra bibelshistorien, ikke no'et om Adam, som mor Eva ku' lide, jeg snakker om atomet som fysikken befriede. Tale Einstein si'r han er bange... og når han er bange... er jeg bange. Blues Hvis I er bange for bomben, så hør bare her: I må slutte jer sammen med alle, fjern og nær. For hvis vi ikke gør det og gør det nu, får vi bare sprængt hele jorden itu. Hiroshima; Nagasaki, Alamogordo63, Bikini... Her er moralen, som I må gøre brug a'. Atommnanden er her og bli'r her fra nu a'. 63

Trinity eller Treenighed var navnet på den serie tekniske forsøg som resulterede i udviklingen og af prøvningen af den første atombombe i juli 1945. Forsøgene foregik på the White Sands Proving Ground, nær byen Alamogordo i New Mexico, USA.

171


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Det er tydeligt nok, han har tænkt sig at blive. Min elskede - har vi en chance for at leve? Tale Vi regner denne sandhed for selvindlysende: Alle mennesker skal begraves lige. Hiroshima, Nagasaki, Alamogordo, Bikini. . . Blues Før var livet så enkelt og godt, cyclotronen var et legetøj, fint og flot, og folk blev født og leved' og gifted' sig måske, og «atom« var et ord, man i en ordbog ku' se. Tale OG SÅ SKETE DET De kloge fyre samledes under USA's flag, gik i gang og puklede nat og dag. Og før de vidste af det, var det hele i skred: de havde hentet solenergien ned. Tale De lagde tømme på den gamle sol. . . de kløvede atomer, mens diplomaterne kløvede ord. Blues Og så kom kartellerne med de go'e gamle toner og skrued' tiden baglæns for de Forenede Nationer, med krav om monopol på atom og elektron og død over hver en udenlandsk neutron. Tale Ned med de udenlandske atomer... Amerika for amerikanske atomer... Kom nu, allesammen, og lad os atomisere verdensfreden sammen med Winnie Churchill og Willie Hearst! Hiroshima, Nagasaki, Alamogordo, Bikini... Blues Men atomfysik er nu international, den trives i Utah, men også i Ural. Og hvad enten man er hvid, brun, sort eller rød, bli'r det hele et spørgsmål om liv eller død. Tale At være eller ikke være, det er sagen... atomer til atomer, jord til jord... 172


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede det ry'r ad helved' til, hvis pengene får det store ord. Hiroshima, Nagasaki. Det skete der. Alamogordo, Bikini. Det kan også ske her. Blues Men svaret er ikke militær-aksiomer, om at »komme der først med de fleste atomer«. Alverdens folk må ty til fornuften, de må til at holde sammen - eller ryge i luften! Tale Verdensfreden og den gyldne tid - eller atomkrig. Massernes samling eller massernes ødelæggelse. Hvis I vil sprænge atomer, kan I ikke sprænge sammenholdet. Blues Det bli'r folkets sag, et atom forstår ikke spøg. Man kan ikke fange det, det er li'som røg. Det er ligeglad med alverdens politik, og-med-hvem-der-fik-hvad-eller- ingenting-fik. Tale Det vil bare sidde og kigge og lade sin kerne bombardere med neutroner. Hiroshima, Nagasaki, Moskva med, London, Timbuktu, Shanghai, Paris, hvert et sted. Hiroshima, Nagasaki, I kan vælge mellem broderskab og kæmpeeksplosion. Så hør min tale, det er denne: Verdens fred eller verdens ende.” Sangen er ikke indspillet på dansk, men den er indspillet i USA i 1950 efterfølgende. Atomfysikerne Niels Bohr og Piet Hein var blandt de tidlige danske modstandere af Kernevåben. Som også omfattede digteren Halfdan Rasmussen.

Efter Bikini64, 1948 ;1983 Jorden er støv og ild. Mennesketom. Forladt. Intet levende ser stjernernes tegn i nat. Ingen skal græde mer. Ingen skal mere le. Intet skal mere ske. 64

Bikini: Øgruppe i Stillehavet erobret af amerikanerne fra Japan under anden verdenskrig; omfattende amerikanske atmosfæriske kernevåbenforsøg i perioden 1946-1958, kaldet Operation Crossroad; også sportsdragt eller badedragt til kvinder oprindelig bestående af bukser og brystholder. I nyere tid kendt fra juli 1946.

173


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Her stod et træ engang! Solen og regnen lo over en rede dér. Sneen bar fred og ro ind i hver lille grens drømme om blomst og løv. Alt er nu støv og støv. Her lå et hus engang! Dørene sang og peb. Væggenes ører bar lyd af hver fod, der sleb livets små genfærdsspor ind i det støv, der faldt. Alt er forstøvet. Alt. Hare og hjort og ræv. Due og spurv og ravn. Fisken i havets dyb. Alt hvad der havde navn. Alt hvad det åbne liv kendt og bragte bud. Alt er nu slettet ud. Den som fik kærtegn nok. Den om hvis ensomhed nætternes mørke skreg, før han fandt lys og fred. Den som blev kold af had. Den som var ild og tro. Alle fandt støvets ro. Barn og bekymret mor. Elsker og bror og ven. Nattens grå, vævre mus. Liv der gav liv igen. Stemmer og lyd af skridt. Tavshed og råb i flæng, sover i støvets seng. Ilden dør stille hen. Livet er udslukt her. Stilhedens hjerte slår bag det forladte ler. Mennesket kom af støv. Alt skal forstøves blidt. Støvet er rendt og hvidt. Tekst af Halfdan Rasmussen. Musik af den bornholmske musiklærer Bent Peder Holbech. For oplæser, blandet kor og diverse instrumenter; opus 23. Nodetryk, 1983. Kilde: Alternativ, nr. [3], 1962. Oprindelig trykt i digtsamlingen “Paa knæ for livet”, 1948. Se Carl Scharnberg: “Efter…” Halfdan rundt s. 96-98. Indspillet af rockgruppen 40 i feber på De bedste sange, 1993. PM Music PMCD 1993. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Korea-krigen 1950-1953, der i samtiden overedøver den voksende protestbevægelse mos kernevåben, er ikke omtalt i den pacifistiske danske sangproduktion, men der er en enkelt amerikansk sang: ”Jeg drømte mig en drøm i nat”. Litteraturen om Koreakrigens sange er yderst sparsom og så vidt vides findes der kun en håndfuld amerikanske sange af Mor! Er det mor typen.

174


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Jeg drømte mig en drøm i nat, 1950 Jeg drømte mig en drøm i nat, jeg drømte om en jord, med statsmænd som kun talte om, at standse krig og mord.

Og der blev lys i alle byer, og mennesker lo og sang, og våben spredtes, grænser faldt, som skilte os engang.

Jeg drømte om alverdens mænd, den sal de mødtes i, de underskrev at kamp og vold, for altid var forbi.

Jeg drømte mig en drøm i nat, jeg drømte om en jord, med statsmænd som kun talte om, at standse krig og mord.

Den sidste mand gik frem og skrev, jeg så ham smile glad, jeg så det prentet sort på hvidt, at glemt var krigens had.

Jeg drømte om alverdens mænd, den sal de mødtes i, de underskrev at kamp og vold, for altid var forbi.

Tekst af den amerikanske folkesanger og skuespiller Ed McCurdy (1919-2000) - baseret på visen Last Night I Had a Happy Dream, oversat af Thøger Olesen. Melodi: Melodi: I Dreamt I Saw St Augustine. Sangen indspilles først af den amerikanske folkemusikgruppe the Chad Mitchell Trio på deres LP The Chad Mitchell Trio at the Bitter End fra 1962 og af den amerikanske duo Simon and Garfunkel på deres første LP Wednesday Morning, 3AM fra 1964. Siden er visen gået verden rundt. Bl. a indspillet af Lars Stryg & Royal Strings og af Cæsar, sidstnævnte i 1965 samt af Grethe Sønck med Ole Høyers orkester, 1967 samt af Otto Brandenburg. Publiceret i Fredssangbogen, 1983. Cornelis Vreeswijks svenske oversættelse er sunget af Arne Würgler & Tritonus Koret med titlen I nat der drømte jeg en drøm på Cornelis på danska, 2004. Oplægget til sangen genbruges i 2007 af Ruben Engelhardt. Last night I had the strangest dream er indspillet af Niels Hausgaard på hans 2010 solo show: Jomfru igen.

Sangen om fredskravet, 1951 Jeg har en bror i militæret, tjimdadadum, jeg har en bror i militæret, han er ikke dum. Han har en kone og to små piger, han vil ikke ha’ krig og han ved hvad han siger, så hans navn skal også skrives på. Jeg vil ha’ mit navn skrevet på, sig mig, hvor skal det stå? Jeg kræver fred imellem alle folk her på jorden. Dejlig er jorden, og vel kan vi li’ den, men det er for tidligt at vi kommer i den, så mit navn skal også skives på.

175


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Jeg har en bror i Hvide Sande o hiv, o høj, jeg har en bror i Hvide Sande, i olietøj. Han har ikke lyst til at miste sit liv og sprænges i luften med samt sit skiv, så hans navn skal også skrives på. Jeg vil ha’ mit navn skrevet på, sig mig, hvor skal det stå? Jeg kræver fred imellem alle folk her på jorden. Dejlig er jorden, og vel kan vi li’ den, men det er for tidligt at vi kommer i den, så mit navn skal også skives på. Jeg har en bror i Smørumovre, hva sæjer do, jeg har en bror i Smørumovre, ded kan do tro. Han pløjer og harver og dyrker sin jord, han kan godt li’ at se, når kartoflerne gror, så hans navn skal også skrives på. Jeg vil ha’ mit navn skrevet på, sig mig, hvor skal det stå? Jeg kræver fred imellem alle folk her på jorden. Dejlig er jorden, og vel kan vi li’ den, men det er for tidligt at vi kommer i den, så mit navn skal også skives på. Jeg har en bror i New York City, oh, what a guy, jeg har en bror i New York City, fyren er sej. Han vil ikke være et yndigt lig, der levede stærkt og døde i krig, så hans navn skal også skrives på. Jeg vil ha’ mit navn skrevet på, sig mig, hvor skal det stå? Jeg kræver fred imellem alle folk her på jorden. Dejlig er jorden, og vel kan vi li’ den, men det er for tidligt at vi kommer i den, så mit navn skal også skives på. Jeg har en bror i Stalingrad, hej bolsjevik, jeg har en bror i Stalingrads traktorfabrik. Der er mange ting vi kan skændes om,

Fred : Agitation for Stockholm appellen 1950. Maleri af den kommunistiske kunstner Victor Brockdorff (1911-19929). Arbejdermuseet.

176


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede men at hade krig kan vi enes om, så hans navn skal også skrives på. Jeg vil ha’ mit navn skrevet på, sig mig, hvor skal det stå? Jeg kræver fred imellem alle folk her på jorden. Dejlig er jorden, og vel kan vi li’ den, men det er for tidligt at vi kommer i den, så mit navn skal også skives på. Vi har brødre i hele verden fra syd til nord, vi er jo brødre i hele verden, den hele jord. Fra Singapore og til Lemvig vi råber : Vi vil ikke ha’ krig! Så vi sætter vores navne på. Vi sætter vores navne på, sig os, hvor skal de stå? Vi kræver fred imellem alle folk her på jorden. Dejlig er jorden og vel ka’ vi li’ den, men det er for tidligt at vi kommer i den, Så vi sætter vores navne på. Ukendt ophav. Sangen om fredskravet er oversat af Svend O. Andersen i forbindelse med indsamlingen af underskrifter på Stockholm appellen mod atomvåben i 19501951. Publiceret i Fredssangbogen, 1983. Indspillet af Søren Sidevinds Spillemænd på LP'en af samme navn i 1975. Tiden TDLPS 7601 og af Fritidshjemsbørn fra Albertslund, sidstnævnte på kassettebånd i 1986. I 1952 forlænges den militære værnepligt i Danmark til trods for omfattende protester fra 12 til til 18. måneder. Ud over forlængelsen af tjenestetiden protesterede soldaterne også over deres elendige mad og den besynderlige omgangstone i militæret. Den politisk og kulturelle reaktion mod disse protester kom i form af en række viser og film, der fremhævede den elendige tjeneste, men man kom nær pigerne i uniform og så havde man under og efter tjenesten et godt kammeratskab kunne man se i film som soldaterkammerater, hvor den 40. årige komiker Dirk Passer spillede rekrut. Men det starter i 1952 med filmen Rekrudt 67- Petersen – bemærk stavefejlen.

177


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Vi vil se land uden bomber og kanoner, 1950 ; 1952 Fred i verden, si’r de, beror på at vi bare ruster hver især Men mon nogen virk’lig går og tror på at venner vindes med et ladt gevær?

Vi har brug for mange nye skoler og for tusindvis af nye hjem I der følger militærparoler hjælp hel’re os at bygge dem

Vi vil se land - uden bomber og kanoner Vi vil se havet - uden miner, uden vrag Vi kan li’ den klare luft uden jagerformationer

Vi vil se land - uden bomber og kanoner Vi vil se havet - uden miner, uden vrag Vi kan li’ den klare luft uden jagerformationer

Kort sagt: Vi si’r nej til al den snak om krig igen Vi si’r nej, I får os ikke med på den!

Kort sagt: Vi si’r nej til al den snak om krig igen Vi si’r nej, I får os ikke med på den!

Når de kommer her og vil forlange vi skal ruste endnu mer’ igen vil de gerne ha’ at vi bli’r bange fordi de selv er bange - men

Vi vil ikke bare gå og bæve for en giftig radioaktiv sky nej, nu samler vi os for at kræve: gør luften frisk i land og by!

Vi vil se land - uden bomber og kanoner Vi vil se havet - uden miner, uden vrag Vi kan li’ den klare luft uden jagerformationer Kort sagt: Vi si’r nej til al den snak om krig igen Vi si’r nej, I får os ikke med på den!

Vi vil se land - uden bomber og kanoner Vi vil se havet - uden miner, uden vrag Vi kan li’ den klare luft - uden jagerformationer Kort sagt: Vi si’r nej til al den snak om krig igen Vi si’r nej, I får os ikke med på den!

Og så si’r de: kom og bliv soldater lær at skyde og at blive skudt få et gravsted i et bombekrater - mon den galskab snart er slut ?

Hele verden vil vi gøre åben bryde alle grænsebomme ned møde venner overalt uden våben og synge frit vor sang om fred: Vi vil se land - uden bomber og kanoner Vi vil se land - uden bomber og kanoner Vi vil se havet - uden miner, uden vrag Vi vil se havet - uden miner, uden vrag Vi kan li’ den klare luft - uden jagerforma- Vi kan li’ den klare luft - uden jagerformationer tioner Kort sagt: Vi si’r nej til al den snak om krig igen Vi si’r nej, I får os ikke med på den!

Kort sagt: Vi si’r nej til al den snak om krig igen Vi si’r nej, I får os ikke med på den!

Tekst og musik: Ejnar Kampp, 1952? Indspillet af Tingluti Studiekor og mange andre herunder på De mørke fugle fløj, 1995 og af gruppen DKU Noder på Revolutionære sange, 1973 samt af Fin Alfred på: Sange fra min vandring – fra land og by, 2009. 178


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Freden bor i hjertedybet, 1952 I som drager krigens sværd handler helt i blinde tror i freden venter jer på magtbegærets tinde? Freden er et barnets smil i en blomsterhave hver en skabning der er til har del i fredens gave. Freden bor i hjertedybet i hver menneskesjæl på jord lad du blot dit hjerte råde så er du på rette spor prøv at kende fredens hjerte hos enhver du kommer nær du skal se at så vil livet få sit rette lykkeskær

Solen vil skinne på en menneskeslægt som kan leve roligt og trygt lykkelige kvinde som kan have sit barn i en verden uden frygt. Freden bor i hjertedybet som et lille bitte korn lad det vokse sig stort lad det bringe os fred over hele, hele jord. Freden bor i hjertedybet som et lille bitte korn lad det vokse sig stort lad det bringe os fred over hele jord.

Tekst: Børge Terndrup Christensen. Musik: Karl Bjarnhof. Sunget af Aase Ziegler med Børge Roger Henrichsen og hans ensemble. Polyphon X 51484. Genudgivet på den udaterede LP med Aase Ziegler: Min soldat : et udvalg af de bedste viser og sange

Fredens Hora65, 1954 Pluk et blad af løvetand, syng vor sang, du spillemand! så vi alle danse kan. Vær for alle arbejdsfolk deres store ønskes tolk. Fredens runddans vil vi danse. Floder, grænser kan ej standse vores dans fra syd til nord. Vi slår kæde om vor jord.

Der er herrer, der er sure, herremænd i gyldne bure, fornemt holder de sig væk: Verdensbroderskab, oh skræk! Men spil bare til, du gamle! Spil så loftet ned må ramle! Du har sangen, som kan samle arbejdsfolket i en kæde. Fredens dans er vores glæde!

Digtene på dansk ved georgjedde. Kilde: 3 rumænske folkesange. Dialog, 1954 nr. 6 s. [18]. Ikke indspillet på grammofonplade.

65

Hora: Latin: Time; tidebøn, også folkelig kædedans i Rumænien. Horaer: I græsk mytologi gudinder for årstiderne, døgnets inddeling, lov og orden i samfundet og fred.

179


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Den første maj og brintbomben, 1954 ; 1980 Der hinkes paradis på vej til skole og unge piger springer ud i solen og alting gror og knoppes, livet higer mod mere liv og sprænger alle diger. Vi brænder kvas og den. visne vinter går op i luer og rødgardiner, blå scilla blomstrer og hyacinter og marken mønstres af såmaskiner. I skjulte krypter sysler kloge hoder med napalm66-ild og brint- og koboltbomber67. Et brag kan rive klodens liv i stumper, forgifte fuglens luft og fiskens floder. Med gru i blikket segner småbørn om, og jorden ligger øde, mørk og tom. Skal vi forøde den lyse maj og dræbe livet og barnets leg? Er håbet håbløst, er endt al strid? Stop denne galskab, mens der er tid! Tro aldrig, dagen ingen kamp er værd. Mod mørket sætter vi vort flammesværd. Af den kommunistiske og humanistiske digter Otto Gelsted (1888-1968), Kilde: Uofficielle synspunkter, udateret. Først publiceret i avisen Land og Folk 1. maj 1954 s. 9, samt i Døden i badekarret, 1955. Gelsted udgav også digtsamlingen Sange under den kolde krig, 1952. Indspillet af Karen Lise Mynster på LP'en Tro aldrig dagen ingen kamp er værd i 1980. 66

67

Letantændelige, billige brandbomber. Opfundet i 1942 og anvendt i anden verdenskrig og senere krige som Koreakrigen, Vietnamkrigen og krigen mod Irak. Brandbomben består af en gelé som indeholder brandfarlige væsker som flybenzin og petroleum. I begyndelsen af 1960erne tilsætter USAs luftvåben polystyrén i geléen, hvilket 'forbedrede' geléens klæbeevne. Det danske flyvevåben 'får' napalmbomber og udstyr til at fremstille dem fra USA i 1953. Der er en FN-konvention fra 1974 og 1980 mod anvendelse af napalm mod civile. USA destruerede sine lagre af brandbomber i 2001, da napalm anses for at være en alvorlig trussel mod miljøet. USA anvender napalmlignende brandbomber i krigen mod Irak, de såkaldte Mark-77, brandbomber. Koboltbomber: Tysk, fransk: Kernevåben, masseødelæggelsesvåben, forstærket med metallet kobolt med det formål, at forurene så stort et område som muligt med radioaktivitet ved en forholdsvis lille eksplosion. Det første lægeforsøg med kobolt fandt sted ved universitetet i Saskatchewan i Canada i 1951 og det første forsøg med koboltbomber fandt sted ved Maralinga i Australien i 1957.

180


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede I midten af april 1955 er der et offentligt møde i Grundtvigs Hus i København om ”Brintbomben - en trussel mod menneskeheden; Hiroshima og Nagasaki ti år efter”. Mødet arrangeres af Aldrig mere Krig, Kvindeligaen og Danmarks demokratiske Kvindeforbund.

Kvinderne fra Hiroshima / the Hiroshima maidens

En måned senere kommer en gruppe på 24 unge japanske kvinder som havde overlevet atombombeangrebet på Hiroshima, til USA for at modtage medicinsk og psykisk behandling. Udenrigsministeriet i Washington er imod besøget, som man mener vil skabe en flodbølge af protester mod kernevåben. Arrangørerne fra Hiroshima Peace Center Association, anklages derfor af sikkerhedsafdelingen i udenrigsministeriet og af forbundspolitiet FBI for at nære kommunistiske sympatier: eksempelvis anklages den amerikanske pacifist Norman Cousins for at være medlem af United World Federalists eller verdensføderalisterne. Journalisten John Hersey - der havde skrevet bøger og artikler om Hiroshima, anklages af the Committee of Unamerican Activities for, siden 1946, at være medlem af indtil flere uspecificerede kommunistiske frontorganisationer. Forfatteren Pearl Buck anklages for i det mindste at deltage i aktiviteter som viste, at han havde kommunistiske synspunkter og Tanimoto som havde talt til den Hawaianske afdeling af United World Federalists og var grundlæggeren af No More Hiroshima-bevægelsen, havde yderligere deltaget i en Hiroshima Peace Festivalxlvii. Det amerikanske udenrigsministerium havde ret i sin vurdering. Den menneskeskabte katastrofe i Hiroshima kunne ikke længere skjules for offentligheden og helt ovre i Tyrkiet, hvor der var udstationeret amerikanske atomvåben, læste digtere aviser og kommenterede nyhederne i medierne. Internationale er der nu mellem lidt over et

181


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede halvt hundrede og 100 sange alle med Hiroshima som tema xlviii, så den danske sangskat på dette område er ganske godt med.

Sang om Hiroshima, 1954 Det sted, hvor de knuste vores by, hvor vi sænkede asken efter dem, som vi holdt af nejer hvide blomster i grønt græs påny. Døden den høsted' , da A-bomben faldt. Så søstre og brødre, det er på høje :id, nu skal bomberne fjernes overalt. Den milde regn, den er tung af himlens gift under havenes bølger bærer fisken på dm død fiskerbåden tøjres, dens ejer er blind. Døden den høsted' , da A-bomben faldt. Så bønder og søfolk, det er på høje tid, nu skal bomberne fjernes overalt. Himlen er mørk, som et kistelåg af bly nu er solen helt borte bag den tunge sorte sky, fuglens sang er forstummed', og alting er tyst, Døden den høsted', da A-bomben faldt, Så broder og søster, det er på høje tid, nu skal bomberne fjernes overalt, Alt hvad menneskers hænder før har skabt alle prægtige tanker om den verden der er vor nu kan alting knuses og livet gå tabt, Døden den høsted', da A-bomben faldt, Så alverdens folk, det er på høje tid, nu skal bomberne fjernes overalt Tekst: Ishiji Asadaand. Musik: Koki Kinoshita. Oversat af Mogens Lyhne. Sang om Hiroshima er publiceret i Fredssangbogen 1983; men ikke indspillet på grammofonplade på dansk.

182


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Den døde pige, 1955 ; 2001 Der står et barn foran din dør står med en bøn til dig, til os ved hver en dør, skønt ingen ser den lille piges skygge dér.

Min sang blev brændt, og brændt mit kød. Jeg leged i det lyse sand da bomben faldt og smelted, sved til aske alt, min drøm til død.

At lege, synge, har jeg kendt, og blive sulten, løbe hjem.

Jeg er et barn, jeg blev kun syv, er stadig syv, for børn som dør blir ikke ældre uden liv. Nu leger vinden med mit støv.

I Hiroshima blev jeg brændt, en askehob var alt man fandt. I håret først greb flammen fat, fortæred så min hud, min mund. Da sank jeg om, var stum, var træt. Så hvidt der blev, så sort, så hedt.

Jeg spiser aldrig ris og brød, kun én ting ber jeg om: at du vil kæmpe imod krig og død, så børn kan vokse op i fred.

Efter Kız Çocuğu / den lille pige af den af den tyrkiske digter Nâzim Hikmet (19021963). Oversat til dansk af Erik Stinus. Musik af komponisten Herman D. Koppel. Publiceret i Jordens sange. Indspillet af Per Warming på Jordens sange, 2001. På engelsk er denne sang bl.a. indspillet af Pete Seeger og the Byrds som I Come And Stand At Every Door i 1962. Den amerikanske oversætter af Den døde pige forklarer, at ”The first English version of the song I found was in Masses and Mainstream, monthly, New York, June 1955. It printed three songs of Nazim Hikmet, under the title "Poems for Peace," with the following note: These three songs of peace were written for the World Assembly of Peace by the famous Turkish poet, Nazim Hikmet. They were set to music by Czech composers, and the music as well as literal translations of the Turkish original was sent to Paul Robeson and Howard Fast in New York.” Også den amerikanske bassanger Paul Robeson har indsunget Den døde pige som The Little Dead Girl.

183 Max Hansen


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Kys hinanden, 1954 Verden er vild! Alting er skørt! Bibelens ti bud blir slet ikke hørt! Det som vi mangler er selveste bud nummer elve. Og det bud har jeg fundet på, og det lyder i korthed som så: Kys hinanden! Kærligt og blidt på panden. Kys er jo tegn på fordragelighed. Det'n behagelighed! Og min svagelighed! Altså: Kys hinanden! For det vil ærgre Fanden. (Men) englene jubler, og guderne ler, hvis vi kysser hinanden lidt mer.

og med murerkasket han kan osse ha' ret! Og såfremt en Opel kører lidt mindre nobel og torpederer dig midt i et kryds så stig ud og gi' manden et kys.

Prøv nu at se, hvad der vil ske, hvis man går ind på min fikse ide. Første eksempel skal være to fjendtlige hære, som kampberedt står opmarcher't, men så pluds'lig blir der kommander't: Kys hinanden! Bare gå li' på manden. Så går det frem gennem pigtråd og hegn mod en fjendtlig kaptajn, som si'r: Kom så min egen! Og så op på skansen og kys dem helt fra sansen. Når de har kysset det første geled, bryder fjend'n sammen og trygler om fred. Flere og fler' kører i bil, men i trafikk'n ser man aldrig et smil. Der skal man bare fornærme og helst krølle skærme. Men hvis I vil følge mit bud, så rul ned og stik ho'derne ud. Kys hinanden! Spar jeres banden.

Ham der kør' rundt i en gammel Chevrolet

Disse ord, som står over domhuset, dem må vi jo ha' lavet om. Det er vist noget i retning af denne her sætning: Med lov skal man bygge et land. Men der burde ha stået sådan: Kys hinanden! La' vær' med at slå på panden. Bissen i Nyhavn blir ydmyg og blid. Ellers kommer politi 't. Og begynder kysseri't Så må hver en sagfører begynde at rense tagrør. Der vil aldrig bli' brug for en lovparagraf hvis man skal kysse sin modpart som straf Med dette bud mener jeg sel' verden blir hyggelig og ideel. Det skal lanceres med ynde. Lad os her begynde. For det er en mægtig ide. Og vi starter når jeg siger tre! (En - to - tre - og så ...) Kys hinanden! Kys nu ham hustyrannen! Og når De nu kommer hjem til Dem selv, husk så på min appel, så' den højaktuel! Ta' og kys hinanden! (Så) stiger barometerstanden. Og barometeret blir stående på smukt længe efter at lyset er slukt.

Tekst: Epe. Melodi: Aage Stentoft. Foredraget af Max Hansen. Indspillet på Philips B 56128 H, 1954. Genudgivet på Max Hansen, volym 1 : 20 originalinspelningar 19321955, 2000. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. 184


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Noget om helte, 1955 Livet er en morgengave. Sjælen er et pilgrimskor. Der står krokus i min have. Der står øller på mit bord. Under himlen hænger lærken som et fjernt, bevinget frø for en lærke tænker aldrig på at kæmpe eller dø.

Jeg vil ikke slås med bisser. Jeg vil så og ikke slå. Selv de rødeste radiser kan man roligt lide på. Der er nok af danske helte som er danske hele dagen og går rundt og spænder bæltet mens de råber: Fy for fan!

Her er fredeligt og stille Her er ingen larm og støj Jeg har sået kruspersille og et brev med pure løg. Lad alverden slå for panden og bekæmpe spe med spot Jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha det godt.

Tiden går og tiden hverver store mænd til mandig dåd Jeg, reserven blandt reserver, bryder ofte ud i gråd. Jeg får nerver og migræne, blot jeg skær mig på en dolk og vil helre slå min plæne end slå løs på pæne folk.

Samson gik og styrted templer. Peter Freuchen68 knak sit ben Ak, mod disse to eksempler er min dåd en sølle en. Jeg har aldrig dræbt filistre eller kæmpet med en haj. Og når stærke mænd blir bistre syns jeg det er synd for mig.

Livet er en dejlig gave. Jorden er en herlig jord. Der er øller i min mave. Der står krokus på mit bord. Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad, skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.

Der er nok som går og sysler med at sprænge kloden væk. Jeg vil ikke ha skærmydsler og kanoner bag min hæk. Mens de andre går og sveder for at gi hinanden lak, vil jeg pusle med rødbeder selleri og pastinak

68

Peter Freuchen (1886–1957) journalist, forfatter og opdagelsesrejsende, som sammen med Knud Rasmussen etablerede forskningsstationen i Thule i 1910.

185


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Noget om helte er skrevet af Halfdan Rasmussen; første publicering i Politiken 17. april 1955. Musik af forfatteren Mogens Jermiin Nissen (1906-1972): Noget om tosserier, udkommet i 1966. Der findes en snes grammofonpladeindspilninger af Noget om helte, bl.a. Otto Brandenburgs fra 1976. I 1956 udsender Peter Raunsholm en pjece på 16 sider med følgende indhold: Der rider en Storm - ret fra Øst, Fredshymne og Verdens-Bøn om Verdens-Fred.

Pax arie 1956 Tekst af Kirsten Hermansen. Sang af Sv. Forchhammer Gluck på Gudernes strid. Polyphon EPS 56. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Brev til Bulganin, 1958 Nå, ja, nu har jeg skrevet til ham. Nu vil jeg se, hvad han siger til det. Højstærede hr. Bulganin, De må undskylde, at jeg sådan trænger mig på Men da De jo, så vidt som jeg kan forstå er den øverste spids Ja, altså hvis, jeg mener, hvis De er der endnu da Derpå tager jeg nu chancen i mens jeg har den Mit navn er Nielsen på Åboulevarden Jeg bor nr. 14 til højre for porten Der har jeg min lille butik De ved, kaffe, kakao, sukker og mel Pæn butik uden at være noget større Og så jeg gift med min kone som fylder en del Men var slank indtil hun fyldte de fyrre, ja Bag ved porten i gården der har jeg mit lager Postager, kasser, krukker og sager Men taget er læk og gennem et hul Der regner det ned på mit gulv. Hr. Bulganin om De måske tænker nej, det hul og den Nielsen, hvad rager det mig Jeg ber’ Dem læs videre, for så vil De se, at det angår Dem alligevel, måske For som sagt mine krukker, glas og postager er fyldt med agurker og syltede asier Men hver gang det regner så tegner der sig store pletter på loftet Og så begyndet det langsomt at dryppe og så presser det på og går lige ned i delikatesserne Det er jo synd for så bli’r lagen jo tynd, og så er det svært at få asierne solgt Derfor gik jeg til værten og lod ham forstå at man tætner sine utætte tage

186


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Som jeg sagde, når det først rigtigt presser sig på, hvem kan så holde vandet tilbage? Men min vært han vil helst la’ problemerne ligge, Så, så, så , Nielsen, det jager vel ikke Og så blev jeg gal og så blev han stødt og så sa’ han: Nielsen, så flyt! Hr. Bulganin, om De nu tænker nej, de syltede asier, hvad rager det mig, Jeg ber’ Dem læs videre, for så vil De se, at det angår Dem alligevel, måske, det rigtignok For min vært, De sku’ høre den mand kværulere Tror De nogen i dag la’r sit tag reparere Næ, gu’ gør de ej, når den krig der på vej Lige så hurtigt sla’r hul i det Dertil svarede jeg, så lad da vær med at sig sådant sludder Tag hellere og læs deres avis Hr. Bulganin har sagt at med garenti Er han overhovedet ikke interesseret i krig Men min vært, den mærkelige mistroiske mand overfor alt, hvad folk lover og siger Tænk, han siger før han laver det tag i stand Vil han fanme se de garentier Derfor be’r jeg Dem om hr. Bulganin og gi’ mig det skriftligt i to eksemplarer Fordi jeg så også kan gi’ min vært en kopi så han kan se, der ikke bli’r krig Men da han er et menneske der intet har lært Så er det med det russiske sikkert for svært Derfor oversæt hellere den genpart han får og lad en sagfører bekræfte det korrekt, hvad der står Nå, hvis De synes, før De afgiver en sådan attest At det måske var klogest, sikkerst og bedst, Eisenhower var med og i mødtes et sted Helst et sted, hvor I ikke vækker opsigt Ja, så har jeg et forsalg, jeg nedslar i farten: I kan mødes hos Nielsen på Åboulevarden Her er hygge og fred og hvis i sku’ skændes Så kan jeg gå på, udenfor i mens Her er hvad I skal bruge: Her er stol, her er bord Der skal os nok være kaffe på kanden Og så indleder jeg med et borgerligt ord Og så finder i to hinanden I det jeg på forhånd siger hjertlig tak Forventende at I får Jer den snak Kan jeg meddele nu regner det, nu fosser det ned Så derfor så giv mig en hurtig besked I håb om jeg en dag kan gøre gengæld, måske 187


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Ærbødigst, Nielsen Åbolulevarden 14 København V NB, Naturbene, Hr. Bulganin, hvis De siger lad mig være fri Hvad kommer det han ved den fred og den krig Jo så kan jeg svare, det kommer mig ved, Om De vil ha’ krig eller vi kan få fred Foredraget af Oswald Helmut i Tivoli revyen i maj 1958. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. I begyndelsen af 1960 udsendte den unge skotske folkesanger Ewan McVicar sit første hit Talking Army Blues. I de følgende år udsendte folkemusikbevægelsen en lang række antimilitaristiske sange, mens den daværende amerikanske regering benægtede involveringen i Vietnamkrigen – og musikerne så sårede soldater vende hjem fra Vietnam – her den nok mest kendte sang af dem alle om den almindelige, menige ukendte soldat; forfattet af den canadisk-indianske folkesanger og sangskriver Buffy Sainte-Marie i 1961. Visen er oversat i to udgaver. Den første blev indspillet af den unge folkemusiker Niller eller Niels Erik Schougård.

Den ukendte soldat, 1961; 1966 Hans øjne er blå - eller brune - eller grå han slås det bedste han formår. Han er tredive godt og vel - han er bare 17 år men har vær£ soldat i tusind år. Han kan vær' en katolik, en hindu, en baptist, en jøde,en budist, en ateist, og når andre sir,han skal, dræbes folk i hobetal. Han slås og dræber - og bli'r dræbt til sidst. og slås for Canada, han slås for Pakistan, for Rusland og for USA. Han kæmper alle vegne 188


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede for det land han fødtes i og tror hver gang, det bli'r den sidste krig Og han slås for kommunisme og for demokrati Han tror, at krigen vil bringe fred Der man gir ham ordre til gør han - skønt han ikke vil, og han han slås på trods af det,han tror og ved« Uden ham havde Hitler aldrig fået så stor en magt, uden ham var der ingen Djengis Khan. Han er den,der bru'r sit liv som et våben i en krig, uden ham var krig en tom og dødsdømt plan. Han er navnløs,kun et nummer kun den ukendte soldat, der modta'r ordrer som en automat. Og han er dig og mig og mig, ja dig og mig, og først når vi sir nej er den sidste krig, den sidste krig forbi. Tekst og musik Buffy Sainte-Marie. Thøger Olesens oversættelse. Triola TD 289. Publiceret i Sangbog for fredsfolk, 1983.

Den evige soldat, 1961 ; 2009 Han er to meter høj, han er knap enfemogtres han slås med missiler og med spyd han er bare tretten år han er godt og vel halvtreds i flere tusind år har han marcheret ud Han er jøder, han er hindu, muslim og ateist katolik, protestant eller mormon ham vil ikke slå ihjel men alligevel må han dræbe for den eneste sande tro Han kæmper for Rusland, han slås for Israel han dræber og han dør for USA ’Kæmp for alt hvad du har kært’ 189


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede er den sandhed han har lært og hans søn bliver soldat lissom hans far Han slås for kommunismen og markedsøkonomien og han tror, han slås for fredens sag det er ham, som bestemmer hvem som skal leve, hvem som skal dø det er ham som sigter og som trykker af Men uden ham havde Hitler aldrig bygget Buchenwald uden ham havde Cæsar ikke haft magt det er ham, som gir sit liv som et våben i en krig og uden spørgsmål gør han som der bliver sagt Han er den evige soldat – og ansvaret er hans for at krigen den bliver ved og ved og ved han er mig og han er dig men nu det tid at sige: nej! for på den måde bliver der aldrig nogensinde fred … Dansk tekst: Per Warming efter Jan Hammarlunds svenske version. Det næste amerikanske hit er indspillet og publiceret af danske musikere både på dansk og engelsk. Den ene danske udgave er stort set ukendt i dag.

Hvor er som'rens blomsterpragt, 1961 ; 1963 Dansk udgave af Where Have All the Flowers Gone? oversat af Thøger Olesen. B siden på singlen Jordkloden rundt. Indsunget af Katy Bødtger med kor og Ole Mortensen og hans orkester. Polydor XM 62012. Nodetryk, 1963. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Where Have All the Flowers Gone?, 1961; 1962 Where have all the flowers gone, long time passing? Where have all the flowers gone, long time ago? Where have all the flowers gone? Gone to young girls, every one! When will they ever learn, when will they ever learn? Where have all the young girls gone, long time passing?

Where have all the young girls gone, long time ago? Where have all the young girls gone? Gone to young men, every one! When will they ever learn, when will they ever learn? Where have all the young men gone, long time passing? Where have all the young men gone, long time ago?

190


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Where have all the young men gone? Gone to soldiers, every one! When will they ever learn, when will they ever learn? And where have all the soldiers gone, long time passing? Where have all the soldiers gone, long time ago? Where have all the soldiers gone? Gone to graveyards, every one! When will they ever learn, when will they ever learn? And where have all the graveyards gone, long time passing?

Where have all the graveyards gone, long time ago? Where have all the graveyards gone? Gone to flowers, every one! When will they ever learn, oh when will they ever learn? Where have all the flowers gone? Long time passing. Where have all the flowers gone? Long time ago. Where have all the flowers gone? Young girls picked them, every one. Oh, when will they ever learn? Oh, when will they ever learn?

Oprindelig tekst af den amerikanske folkesanger og sangskriver Pete Seeger med de to sidste vers tilføjet af folkemusikeren Joe Hickerson. Melodi: Johann Georg Jacobi (1740-1814): Sagt wo sind die Weilchen hin? Indspillet i 1962 af Nina & Frederik Metronome B 1512 og af duoen Svend Asmussen og Ulrik Neumann med orkester på En kväll med Svend & Ulrik. RCA YSJL 1-524; og senere af Tamra Rosane på Over the ocean, 2004 samt af Savage Rose som har lavet flere indspilninger - herunder på Are you ready, 2004. Senest er Where Have All the Flowers Gone? indspillet af folkemusikeren Erik Grip på Glade som alle fugle, 2007. Publiceret i Fredssangbogen, 1983. Deltagerne på fredsdemonstrationen Stockholm – Minsk i sommeren 1982, herunder en del danske kvinder, fik en mappe med souvenirers fra Sovjetunionen, der havde relation til marchen, herunder følgende populære børnesang trykt på et A4 ark papir.

191


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Bare solen vil skinne 1962 ; 1982 Solen er rød jorden er grøn se her, hvad Anna har tegnet: Her er et hus her er en mand her har hun skrevet et vers: Bare solen vil skinne bare jorden vil blomstre bare mor altid er der bare jeg må bli’ stor. Hør du soldat hør her soldat alle er bange for bomben Øjnene ser tusinder ser angste mod himlen og si’r:

Bare solen vil skinne bare jorden vil blomstre bare mor altid er der bare jeg må bli’ stor. Sammen vi står sammen mod krig folkene kæmper for freden Piger for fred drenge for fred alle må nu være med. Bare solen vil skinne bare jorden vil blomstre bare mor altid er der bare jeg må bli’ stor.

Omkvædet til Пусть всегда будет солнце er taget fra et barns tekst til sin tegning. Tekst af den russiske forfatter Lev Ochanin. Melodi: Arkady Ostrovski. Oversat af: Carsten Andersen. Der er indspilninger af sangen fra 1962 og fremefter; men den blev kendt internationalt via Pete Seegers nu sjældne LP Strangers and Cousins fra 1965. Publiceret i Sange for fred, 1986. I Aldrig mere Krigs udaterede sanghæfte er er en alternativ tekst til Bare solen vil skinne:

192


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Lad det altid bli' solskin, 1962 Strålende sol, blå himmel omkring, tegning af blomstrende enge. Trives vi skal, glædes vi må . /.Lad det altid bli' solskin vi vil se en dybblå himmel. Lad der altid findes mødre og fædre og mig... ./. gentages.

Lad det altid... Stop militær og hør nu her Bomber er trussel ej tryghed. Våben skal væk, så svinder vor skræk og læber som stivnet, skal le: Lad det altid... Kæmp da mod nød, mod krig for for brød kæmp for dit barnebarns fremtid. Freden så skøn, en jord som er grøn, Det er hvert menneskes bøn. Lad det altid...

Å, hver en ven, jeg ved for vist alle vi drømmer om freden Om man er fem eller halvfems synger vort hjerte igen: Oversat af underviseren Folmer Madsen.

Hvad har du lært i skolen i dag, 1962 ; 1968 Hvad har du lært i skolen i dag? Hvad har din lærer sagt? Hvad har du lært i skolen i dag? Hvad har din lærer sagt? Jeg har lært, at kongen bor på sit slot og alle vi danskere har det så godt og alle er glade, alle får mad og alle har bil og alle har bad. Det har jeg lært i skolen i dag, det' har jeg lært i dag. Hvad har du lært... Jeg har lært, vi sender alt, hva' vi ka', til alle, der sulter - ja alt hva' vi ka'. Og vi gi'r dem både skoler og mad og kirker og tørmælk og Guds ord fra fad. Det har jeg lært... Hvad har du lært... Jeg har lært en go' soldat gør honnør, og der er ingen af vores der dør. Og de få, der dør, er helte, det sa' vores lærer skam sæl'. Det så' han i dag. Det har jeg lært... Hvad har du lært...

193


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Jeg har lært, der' lande, hvor de har krig, men det er jo altså bare fordi at de har jo ingen demokrati. Det får de af os. Og så blir de fri. Det har jeg lært... Hvad har du lært i skolen... Jeg har lært, vi vinder frihedens sag og vi, der er fri, står sammen i dag. Og gamle Danmark står sammen så kæk med Franco og Nixon og Chang Kai Check. Det har jeg lært i... Tekst og musik: Tom Paxton. Oversat af Georgjedde. Indspillet af Per Dich på Ungdom hjælper Grønlands unge, 1968. Publiceret i Fredssangbogen, 1983.

In terra pax, 1960 ; 1963 Publiceret på Vor tids musik : Præsentation af Gudmundsen-Holmgreens In terra pax, Danmarks Radio, genudgivet af John Høybye, 1991. Også genudgivet på Chamber music, 2002.

Den anden fredsbevægelse med politisk indflydelse Kampagnen mod atomvåben Kampagnen mod atomvåben var en international bevægelse med udgangspunkt i atomfysikeren Albert Einstein og filosoffen Bertrand Russels appel mod atomvåben fra juni 1955. Det var specielt de økologiske og medicinske virkninger af de mange forsøg med atomvåben man var bekymrede over. I de følgende år oprettedes der en lang række organisationer mod kernevåben verden over. Disse organisationer blev bl.a. kendt for at arrangere demonstrationer mod disse våben i påsken. Kampagnen mod atomvåben i Danmark blev oprettet i januar 1960 af personligheder, der var organiseret i Aldrig mere Krig. Den officielle danske atomvåbenpolitik under hele den kolde krig var yderst tvetunget.

194


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Brintbomben, 1958 ; 1961 Har du glemt, at bomben hænger over os ved dag og nat ? Husker du mon ikke længer Hiroshimas paddehat ? Vil du se dit hjem i flammer, som en fakkel imod sky ? Vil du se dit barn forkulle, i ruinen af din by ? Mænd og kvinder stå nu sammen her må alle være med. Bandlys bomben for bestandig, vi vil leve - vi vil fred* Sig til dem der styrer verden, sig det højt, og sig det nu: Stands det vanvid, der forpester verden med atomets gru. I forgifter havets vande og den grøde marken gav, sender død til alle lande, I gør vor jord til massegrav. Mænd og kvinder stå nu sammen her må alle være med. Bandlys bomben for bestandig, vi vil leve - vi vil fred. Skal vor verden lægges øde - ? det bestemmer du og jeg. Tænk på dem, der led og døde, kom med os - her går din vej. Der er ingen tid at spilde, bomben ulmer ond og rød. Vi vil bygge, ikke brænde. Valget gælder liv og død. Mænd og kvinder stå nu sammen, her må alle være med. Bandlys bomben for bestandig, vi vil leve - vi vil fred. Ukendt oversætter. Oversættelse af The H-Bomb's Thunder med tekst af den verdensberømte engelske science fiction forfatter John Brunner (1934-1995)xlix, der hele sit voksne liv var aktiv i den britiske Kampagne mod Atomvåben (CND). 195


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Sangen blev uddelt og sunget under påskemarchen fra London til Aldermaston, 1958. En demonstration med omkring 9000 deltagere. Året efter blev den sunget af omkring 30.000 mennesker på Trafalgar Square i Londonl. Melodi: Miners Lifeguard, igen baseret på melodien til den walisiske salme Calon Lan. Ikke indspillet på grammofonplade på dansk. På engelsk er sangen indspillet på den nu meget sjældne LP Songs Against the Bomb fra 1960 og på en lige så sjælden EP fra samme år med London Youth Choir: Songs from Aldermaston. Kilde: Sange / Kampagnen mod Atomvåben. Også publiceret i Fredssangbogen, 1983.

En global atomkrig ville give begrebet solidaritet et helt nyt indhold meddeles det i følgende vise.

196


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Vi går allesammen sammen, 1959 ; 1961 Hvis du er med til jordefærd som sig hør og bør i sorte klær' strejfer tanken dig, at du også skal te'et. Tænk engang når dine kære viser dig den sidste ære: Suk og støn og tårestrømme fosser ned. Men ta' det roligt: Snart behøver ingen traske sørgeklædt i sæk og aske, og ing'n behøver at bære kisten ud. For når bomben rammer dig, går familien sammen vej. Ikke én står med drivvåd lommeklud. For vi går alle sammen sammen når det sker. Det' da hyg'lig a ing'n ska' tude mer'. For enhver er solidarisk, absolut og eksemplarisk Vi vil aldrig vågne op med efterveer. Vi går all' sammen sammen når det sker med en hvidglød'ne stråleglorie her. og ikke én napper tjansen for å snuppe assurancen, Absalon og Fjerde Sø og alt det dér. De bliver jo stegt med os andre, så det svier. Vor's policer bli'r underlægningspapir for de skønneste pommes frit'er. Spiselige ligger vi der brunet ganske let før temp'raturen sti'er som stilh’n før stormen, men så bli'r varmegrad'n enorm, og vi bli'r all' sammen bagt til samme brød og der er ikke no'et stort ved fælles død. Husk hver en'ste, en'ste ene spiller med i denne scene. Fir' miljoner og med sværen lige sprød. Vi bli'r forkullet til samme sorte kul. og in'en skal i sit eget sorte hul. Ingen tale fra pastoren, ikke spor “dejlig er jorden”. Der bli'r bare talt til TO og EET og NUL. Så bli'r vi all' sammen et brænd'ne fakkeltog. Ingen når å få sænket Dannebrog. Når atomstøvet falder, 197


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede så' det evighed'n der kalder. Vi skal alle til at tale englesprog. - Så går enhver til sit respektive himmerige. Tjen mig i ikke å medta' præmieobligationerne. For vi går all' sammen sammen når det sker, gadefejer, statsminister og barber. På en sky fra bombeflammen går vi fuld af ja og ammen gennem perleporten sammen. Vi går alle sammen sammen. Vi går alle sammen sammen når det sker. Tekst og musik af den amerikanske humorist og satiriker Tom Lehrer (1928-). We Will All Go Together When We Go blev udsendt på LP'en An Evening Wasted With Tom Lehrer, der blev produceret og udkom i marts 1959. Ukendt oversætter. Sunget af skuespilleren Louis Miehe-Renard (1919-1997) i revyen “På lempelige vilkår” i teateret Riddersalen, i foråret 1961. Den er trykt i Atomkampagnens duplikerede tidsskrift Alternativ nr. 3, 1961. Indspillet af Flemming Krøll på Flemming Krøll synger Tom Lehrer, 1978. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Der er mange børn i verden, 1962 Der er mange børn i verden, mange fler end man kan se. De vil ikke gerne græde, de vil meget helre le. De har store store øjne, og de kigger ud på alt, og de husker, hvad de voksne sådan går og har fortalt. Og de siger til de voksne: "I må aldrig skænds og slås,

I skal meget helre grine, for så leger I med os." Der er mange børn i verden, og for dem vi tar en tørn. Hvis vi ikke fjerner bomben, fjerner bomben verdens børn. Derfor skal vort motto være: Bandlys bomben, gør det nu! Giv dem lov at leve livet uden Hiroshimas gru.

Tekst: Georgjedde (Georg Gjedde-Simonsen, 1913-1992). Musik: Vagn Skovlund. Georgjedde skrev bl.a. Børn de er nu sjove i 1959. Kilde: Sange / Kampagnen mod Atomvåben, 1961 eller 1962. Indspillet af Københavns Ungdomsensemble, også kaldet Ungdomskoret af 1951 på EP'en Kampagnen mod Atomvåben i 1962. Koret synger her 198


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede også: Oluf Rings Danmark nu blunder den lyse nat og journalisten Fred Dallas the Family of Manli sange, som begge er publiceret i Kampagnen mod Atomvåbens sangbog. Desuden medvirker jazzorkesteret the Anti Atomic Stompers på EP'en med King Oliver og Louis Armstrongs instrumentale Dippermouth Blues og Struttin' with some Barbeque. Ren underholdning af den bedre slags.

I parentes bemærket var der også i Skotland en republikansk atompacifistisk folkesanggruppe, the Anti-Polaris Singers som udgav LP'en Ding Dong Dollar i 1962, med protester mod ankomsten af de amerikanske Polaris atomubåde til baser i Skotland.

”Københavns Ungdomsensemble (Ungdomskoret af 1951) er et ungt foretagende, der bygger på og bæres af ungdom. Det naturlige midtpunkt i ensemblets arbejde er folkemusikken, alle de ægte udtryk for menneskets sorger og glæder, bekymringer og håb. Men dette arbejde kan ikke foregå isoleret fra ungdommens liv iøvrigt. Det må tage del i det. på alle måder. Det må have forbindelse med alt væsentligt, som rører sig i ungdommen. Kun sådan kan det blive ægte og levende. Og det var jo det, der var meningen. 199


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Det er derfor en naturlig ting, at ensemblet fra første færd har taget del i Kampagnen mod Atomvåben, og vi er glade for at kunne bringe kampagnens sange frem til alle på denne plade. I disse sange er udtrykt noget af det, vi alle forstår og værdsætter — og netop fordi vi værdsætter det, går vi med, når der kaldes! The Anti-Atomic Stompers orkestret blev dannet af en gruppe unge ved den første atommarch herhjemme og har siden spillet ved mange af kampagnens arrangementer, således også under de store protestmarcher. Det var ungdommen, der gik. Ungdommen, der krævede åben tale, hvor ansvarlige tav. Det samlende var en appel om medmenneskelighed, en bekræftelse til livet. Med sig havde de sangene og musikken: Københavns Ungdomsensemble og The Anti-Atomic Stompers. Men dette er ikke sange om kongen, om »den gamle røn«. Det er sange om mennesket. Om »The Family of Man«. Om mennesker jorden over, der drømmer om fred, mennesker, der arbejder, bygger, ler, synger, danser. Mennesker, der tror på tiden, der kommer. Vi marcherer — ikke i takt — men sammen. Når vi trættes, vil andre fortsætte. Vi ved, vi må leve sammen — alle. Eller dø sammen — alle. Og vi vil leve — også for vore børns skyld. På denne plade er nogle af vore våben. Lyt til dem. De styrker, varmer. — Tak til Københavns Ungdomsensemble og de unge, der spillede. I var med, da de få startede kampagnen mod atomvåben. I var med, da vi var tusinder, titusinder. Og når vi kommer igen ... Bliv ved, syng ud over landet, ud over grænserne. Gentag det trodsige, det krævende, det bedende: Bandlys bomben! — Lad os fortælle, at vi al drig vil tie, at vi altid er rede til at mødes i et fælles tonende: ALDRIG MERE ET HIROSHIMA!”, skriver Carl Scharnberg på bagsiden af EP'en.

'Det afgørende vendepunkt i Tines liv kom ved den første danske atommarch den 20. oktober 1960. "Der blev mine øjne også åbnet for en verden, der var sort-hvid. Nu ville vi ikke underkaste os de gamle mænds opdeling af verden. Vi gik fra Holbæk til Kø benhavn og protesterede mod oprustning i hele verden," fortæller Tine. På samme march mødte hun sin første mand, historikeren Claus Bryld og blev voldsomt forelsket. "Han spillede klarinet i et band, der hed 'Anti Atomic Stompers' sammen med

200


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Jesper Thilo', siger Tine Bryld i et interview med Steffen Hageman i Børn&Unge - fagblad for pædagoger og klubfolk organiseret i BUPL.

Gris på gaflen, 1962 En af de mobiliserende problemstillinger for fredsbevægelsen under den iskolde krig mellem øst og vest, var spørgsmålet om det overhovedet var muligt at overleve efter et angreb med atomvåben eller ”Hvis krigen kommer” som det blev debatteret i en af selveste Statsministeriet udgivne husstandsomdelt pjece om civilforsvarets rolle under en atomkrig. En af problemstillingerne dengang var, hvor stor andel af dødsfald i civilbefolkningen som en følge af atomkrig var politisk acceptabel? Fredsbevægelserne i USA, Storbritannien og i en række andre lande reagerede mod dette åbenlyse vanvid ved at nægte at deltage i civilforsvarsøvelser, herunder at gå i beskyttelsesrum og bunkers, selv når sirenerne varslede til øvelse. Tiden skreg på seriøs satire og den amerikanske komiker og pianist Tom Lehrer skrev fra slutningen af 1950erne adskillige viser om disse meget alvorlige emner. Også i Danmark blev der anvendt satire i debatten bl.a. i Studenterforeningens nytårsrevy fra februar 1962 og her har vi for en gangs skyld et næsten ordret referat af Hvis krigen kommer, der er skrevet af den venstreorienterede forfatter og humanist Jesper Jensen (1931-2009) og sat i musik af jazzmusikeren og komponisten Bent Axen. Indledningen til Hvis krigen kommer er skrevet af forfatteren Leif Panduro.

Hvis krigen kommer, 1962 ”Atombombefabrikanterne og beskyttelsesrumfabrikanterne tjener penge - men det kommer jo os allesammen til gode!! Vi betaler skat og produktionen stiger og så stiger det hele og går opad og opad!! Atombomberne er ved at blive rene nu!! - Så gør det næsten ingenting at der bliver fyret nogle stykker af! - Og selv om der skulle komme lidt nedfald, så er det jo også glimrende - for så får folk lejlighed til at slappe af mens de sidder nede i kældrene - Og Danmarks Radio har jo netop sørget for Melodiradioen så folk kan sidde og hygge sig med den!! Det er jo ganske glimrende! - Og selvom der skulle komme en lille krig så har vi dog regeringen og civilforsvaret og hjemmeværnet - og det vil gøre hele landet enigt - selvom vi selvfølgelig ikke kan tale med hinanden når vi sidder i hver sin kælder! - Men også det er ganske glimrende, for så får børnene rigtig lejlighed til at lære deres forældre at kende - og omvendt! Op hele det alvorlige problem med den ude-arbejdende husmoder finder jo så sin løsning!! - Og så må vi jo heller ikke glemme at

201


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede også folk i Rusland - og Tyskland - og Amerika - og England - ja selv i Frankrig og en masse andre steder - i Asien og i alle udviklingslandene - alle de mennesker der, de sidder også rundt om i kældre - hvis de da har kældre - men ellers kan de jo grave sig et hul i jorden!! - Og så sidder hele jorden nede under jorden og har det ens - og det er jo også en pragtfuld tanke at alle mennesker har det ens - efter at de hele historien igennem har haft det uens - selvom det naturligvis også har sine lyse sider med uenshed - fordi det gir noget at se op til som man kan se ned fra, hvilket er udmærket for folk som har lyst til det!!! - Ja, det går sandelig fremad på den måde!! - Det ene træk ker det andet med sig - og omvendt - og hvis krigen kommer... Hvis krigen kommer hvis krigen kommer så ta'r vi op til onkel Ole i Springforbi med toget nul ti hvis krigen kommer hvis krigen kommer så telffoner vi til nærmeste meldecentral og sir den er gal og så rykker brandsprøjten ud med forbindskasser, plaster og vat vi er parat og håber nu bare at krigen ku ta og begynde om lidt for vi har købt lokum, minutkød69 og fedt. Hvis krigen kommer hvis krigen kommer så tar vi malkeko'n og putter i plasticsæk og gemmer den væk hvis krigen kommer hvis krigen kommer så skal vi bare lukke øjnene lissom vi plej'r mens varmen den steg'r og så blive lig'nde og vente besked fra hr. general Kragh70 om at de røde røg sig en tur me' et brag. Krigen må gerne begynde om lidt for vi har købt lokum, minutkød og fedt. Hvis krigen kommer hvis krigen kommer så går vi bare ned i kæld'ren og får os en baj'r og venter på sejr 69 70

Dåsemad. Daværende generalmajor Erik Kragh, chef for Østre Landsdelskommando, senere konservativ folketingspolitiker. Han ville bl.a. have fremmede baser og kernevåben i Danmark.

202


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede hvis krigen kommer hvis krigen kommer så har vi kørekort, policer og fødselsattest og helulden vest nu hvor man ved hvo'n det blir er man ikke neurotisk og sart vi tar det roligt vi har det hele klart krigen må gerne begynde om lidt for vi har købt lokum, minutkød og fedt.” ”Ole Wivel var for anden gang blevet valgt til Ledende Senior i Studenterforeningen og - måske tværtimod hvad man skulle forvente - kom denne gamle Hereticaner med en opfordring til Jensen og mig om at lave en nytårsrevy, selvom vi egentlig havde lagt den slags bag os. I mellemtiden var Leif Panduro dukket op, og han skulle selvfølgelig være med, for var der nogen, der kunne sin PH og sin Sigurd Næsgaard og sin Wilhelm Reich og sin Freud på fingrene, så var det Leif. Resultatet tilhører (teater)historien”, forklarer Klaus Rifbjerg i Information 26. juli 2007. Den næste sang mod de atmosfæriske atomvåbenforsøg er ligeledes skrevet af Jesper Jensen og også fra Gris på gaflen.

Den lille blå mutation Den er så sød, når den først kommer frem den lille blå mutation med snabel om et par år er den ikke så slem for når der' fler, er den mer acceptabel. Publiceret med tilladelse fra forfatteren Jesper Jensen. Kilde: Gris på gaflen, 1962. Hvis krigen kommer og Den lille blå mutation er udsendt på LP og publiceret i Gris på gaflen 1962. Studentersamfundets næste revy De ti bud havde premiere et par måneder efter Gris på gaflen i begyndelsen af maj 1962. En af sangene fra De ti bud dukker på i et ny fundet udateret hæfte med sange fra militærnægterlejren i Kompedal. Teksten er formodentlig af Halfdan Rasmussen

203


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Tampax vobiscum eller Den nye ABCD vise, 1962 ABCD Verden at se Kampen om magt og brød Pop hældt på hungersnød Bombernes ABC DEFG... Her har vi B Der står et T BT - analfaBT? ABIS - Før det er sket BH for ... Bellahøj! ASA for møg

NATO beskytter os Blot vi selv hytter os Og selv kan slås. EFTA Truslen i dag Hold fast med venstre hånd! Landsforvis Krag til Bonn! Der er der plads endnu i CDU. SS står klar OAS har Generalprøvet os Svend P har sløvet os Europa blir skam let som en KZ.

PRE og SNEVIT Det sir: profit VALO - gør sort til hvidt TAMPAX - for hver et skridt KAMPSAX er dit og mit Danmark er frit!

Fem fire tre Glimtet at se Før man får set sig om Modta de Stores dom Grave med flid et hul Vente på nul.

Koden er svær Skynd dig og lær: KT aflytter os

Oprindelig tekst: Mogens Lorentzen Melodl: August Pohlenz. Synget af Liva Weel i den første PR.-revy 'På Ho' det'i Nørrebros Teater 1929. Ikke indspillet på grammofonplade og ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Den næste sang mod de atmosfæriske atomvåbenforsøg blev et internationalt hit for adskillige folkesangere og popgrupper i de engelsktalende lande.

Hvad har de gjort ved vores regn? 1962 Kun en stille regn helt fra nord til syd Grønt græs løfter ho’det mod himmelens lyd Kun en stille regn, kun en stille regn Hvad har de gjort ved vores regn? Kun en lille dreng står dér i regn Det blide regndryp år for år Og drengen er væk Og græsset forgår Og regnen græder en hjælpeløs tår’ Hvad har de gjort ved vores regn?

204


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Kun stille vind fra himlen så høj Og bladene klapper hvor vinden fløj Kun en stille vind i dens øje lidt røg Hvad har de gjort ved vores regn? Tekst og musik af den amerikanske folkesanger og sangskriver Malvina Reynoldslii (1900-1978) fra 1962; What have they done to the rain er oversat af folkemusikeren Pelle Voigt. Sangen er bl.a. indspillet på English songs: 169 sange fra Australien, England, Skotland, Wales, Irland (Eire) og Nordirland, udgivet af Folkeskolens Musiklærerforening, 2005. Malvina Reynolds egen udgave findes bl.a. på: The best of Broadside 1962-1988 : anthems of the American underground from the pages of Broadside Magazine fra 2000. Engelsk tekst er publiceret i Fredssangbogen, 1983. I 2009 fik NATO sin egen nationalmelodi. Digteren Ivan Malinovski var ude i samme ærende en generation tidligere.

Hymne til NATO, 1962 Er De grum og liderlig på bunden? Har De mødt et dyr i Deres indre? Vågner De med angstens sved på panden? Så gør noget ved det: Skaf Dem fjender! Graviterer De om skrækkens centrer? Frygter De Dem selv? Frygt hellere andre. Der er mange andre man kan frygte. Fælles frygt gør stærk og tryg og enig. Hvad De frygter, det er knap så vigtigt, Rigtig frygt giver Deres liv en mening. Sorg til glæde vendt: i fryd og gammen Kan man frygte, blot man frygter sammen. Stor og kold og mørk er verden om os. Sået er vi på en fremmed klode. Nu behøver ingen mer at lammes I dens jammerdal og tabe hodet Takket være skrækkens Stærke Stater, Angstens Aktieselskab! Leve NATO! Kilde: Alternativ nr. 4, 1962. Melodi ikke angivet. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Kampagnerne mod Atomvåben går i opløsning i midten af 1960erne efter at stormagterne underskrev en lang række rustningsbegrænsende og tillidsskabende aftaler.

205


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Tiderne Skifter, 1963 ; 2009 Kom samles gode folk fra land og rig', se vandene stiger mod storm og krig se skyerne tårner sig højt som skrig, så vågn op (!) før solen forsvinder. Vi må hell’re sig’ fra mens vi har nogt' at sig’, slip det fri, tiderne skifter. Og friheden kører i olie som smurt, dem der ikke har olie blir slet ikke spurgt. de ka bar’ holde kæft – det er surt lille Kurt, når du slet ikke har nogen penge. Så sig fra hell're førend du drukner i lort, få det gjort, tiderne skifter. At vejret skal trækkes er nog’t alle ved, det’e det første behov som vi fødes med. men ska man da derfor slipp’ gratis af sted (?), iltafgift burd' vel ku' etableres. Ta du hell’re en rigtig dyb indånding du, for det’e nu, tiderne skifter. Vand er det næste behov som vi har, det skal løbe og renses i jordlagets kar en gave fra jorden som bar' altid var, men det'e slut når giftene siver. Så sig fra - kræv grøder som bær’dygtigt bar, gør dig klar, tiderne skifter Ja det’e NU vi skal rejse os, NU vi ska find’, nogen nygamle dyder i sol og vind noget enkel livsglæde, en rødmosset kind, og et sind der smiler til dagen. Sluk tv'et - nægt at lukke deres hjernevask ind, rens dit sind, tiderne skifter. Moralen er enkel; det’e lissom en struds, spark i røven får den der har hod’t i en busk den der luller sig ind i velfærdens rus, og VIL tro at alting bar’ fungerer. Men alarmklokken ringer; de højeste hus', sank i grus, tiderne skifter Så kom samles gode folk fra land og rig', for vandene stiger mod storm og krig for skyerne tårner sig højt som skrig, vågn dog op (!) før solen forsvinder. 206


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Ja alarmklokken ringer på højeste blus, alle mand af hus, tiderne skifter. Tekst af Bo Richardt, Inspireret af Bob Dylans The Times they Are a’Changin’, hvorfor den også kan synges på denne melodi. I sommeren 1963 opføres forfatterne Jesper Jensen og Klaus Rifbjergs skuespil Hva' skal vi lave rundt om i Skandinavien. I teaterstykket i to akter er der en sessionsvise skrevet af Jesper Jensen og sunget som en jazzed talking blues af skuespilleren Claus Nissen med musik af komponisten Bent Axen.

Session, 1963 Jeg var på session jeg havde alderen jeg havde viljen jeg ville fylde min plads i rækken i eskadriljen eller hvad det er det hedder men da jeg stod foran statens hverver så fik jeg lige pludselig nerver de, der kender mig, de siger ellers jeg er helt fantastisk til at skjule, at jeg faktisk er en lille smule spastisk men det hele gav sig pludslig til at danse og blev ved selvom de sae at det sku standse. Og så ku jeg osse godt se det selv det kan jo heller ikke nytte noet: patroner skal puttes i huller geværer skal skilles og samles det nytter sgu ikke der famles for slet ikke at tale om at sigte der' jo ikke en muskel, der må svigte. Det er noget helt andet når det er færdigt så er man veteran

og så er der noget værdigt over dinglende arme og dryppende mund men når det begynder så må man være sund. Jeg var på session jeg ville ofre mit liv for landet jeg elsker skoven og kongeparret og alt det andet man lær i skolen men der var først psykologisk testning og der røg skansen for min fæstning de behøved ikke mere end en ganske enkelt mundsmag for at opdage, at jeg siden min meningitis har været åndssvag og skønt de ikke tænker stort om de civile har de sat en grænse ved de imbecile. Og så ku jeg osse godt se det selv det kan jo heller ikke nytte noet: eet er, at man elsker at lyde uden at spørge om noget men man kan jo være så fjoget

207


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede at man har for svært ved at kende sin egen kammerat fra en fjende. Jeg ved godt man snakker om fordummelse og sløvning men jeg kan godt se det er nødvendigt med en prøvning måske er man bagefter lidet bevendt men når man begynder skal man vær' intelligent.

og der sad alle tiders løjtnant og med et stod alle nerver plus en hel del mer på højkant der var ikke rigtig noget at forklare de sae blot jeg ikke var egnet teV forsvare. Og så ku jeg osse godt se det selv det kan jo heller ikke nytte noet: for tænk, hvis den slags blev almindligt og bredte sig i kompagniet ja, tænk hvis alle ku li'et og hver mand blev skudt i en fjende så fik krigen jo hurtigt en ende. Det er klart at den dag hvor retræten blir truttet og det hele er færdigt og freden er sluttet må man elske sin fjende og vær' sentimental men når man begynder må man være normal.

Jeg var på session stod først og klemtes i køen ved porten og siden sammen med unge mensker klædt af til skjorten på ventebænken unge mænd gir mig hjertebanken men jeg gik ikke over skranken langt om længe kom jeg ind

Bogtrykt i Hva' skal vi lave og indspillet på LP i 1963. Det er også svenske og norske oversættelser af dramaet. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

Vietnambevægelsen 1965-1975 Første Indokinakrig eller første Vietnamkrig varer fra anden verdenskrigs afslutning til franskmændenes militære nederlag ved Điện Biên Phủ i foråret 1954. Musikalsk starter bevægelsen mod Vietnamkrigen også i Frankrig. Visen Le Dé-serteur er nu oversat til mindst 48 sprog og er formodentlig en af de mest indspillede fredssange overhovedet. Der er to danske oversættelser af visen. Bemærk forskellen i titlen på de danske oversættelser.

208


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Præsidenten, 1954, 1963 Må jeg Hr. præsident71, blot be’ Dem om at vente lidt jeg ved enhver har nok i sit men hør hvad de’r mig hændt. I dagens stille dont der fik jeg min soldaterbog72, med ordre til at ta’ et tog, der fører til en front, og den har De vidst sendt, og hvis jeg ikke gør det tror De jeg ikke tør det, men undskyld præsident. I denne bog er sat, en ordre til at dræbe, det brænder på min læbe. Jeg flygter nu i nat. Krig får altid fangst, min far har måtte bøde, min ældste bror forbløde, mens småbørn græd af angst. Hvis ikke De forstår, så lyt til frontens vilde skrig, i denne meningsløse krig, og gør hvad De formår. For ingen af os vil, vi er jo som de andre, dog slås vi mod hverandre, hvem leder dette spil? I morgen går jeg ud, jeg går på Deres vegne, til alle landets egne med dette enkle bud. Få dette vanvid endt, så sig dog alle sammen stop, vi kan hvis blot vi går i trop, og dog Hr. Præsident. Det lyder måske dumt, jeg er jo kun alene, hvor længe vil de mene at det bliver’ mig forundt, at sprede dette bud, det passer sig vist ikke , og flygte må jeg ikke, det ender med et skud. Men vent nu lidt og hør, vi bør jo begge sammen gå, så selv gendarmen kan forstå, og kom så hvis De tør og gør så hvad De bør.

71 72

René Jules Gustave Coty (1882–1962); han var præsident fra januar 1954 til januar 1959. Et dokument, som hver værnepligtig soldat modtager ved hjemsendelsen. I Danmark indeholder soldaterbogen bl.a. indtegningsbevis for optagelse i lægdsrullen og oplysninger om soldatens militære forhold, bl.a. til brug i tilfælde af mobilisering.

209


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Desertøren, 1954 ; 1965 Til Dem, Hr. præsident jeg disse ord vil skrive som måske er naive men læs i allenfald. Igen fik jeg et brev med ordre til at stille men da jeg ikke ville jeg disse linier skrev. Jeg tænkte ved mig selv, det er jeg ikke nødt til for jeg er ikke født til at slå mennesker ihjel. Så bliv nu ikke vred, jeg har da lov at mene at krige er gemene at verden vil ha fred. Det over min forstand at lande skal gøres øde at men'sker skal forbløde og slås til sidste mand, at der endnu er nogen der har så lidt af krig forstået trods kvinders sorg og barnegråd, at de bevarer roen.

Bag fangelejrens hegn er mænd med sjæl besløvet hvis bedste år er røvet, hvis kære lider savn. I morgen før det gryr forlader jeg mit barndomshjem hr. præsident, og det er Dem og Deres krig, jeg skyr. Mit ønske det er blot at jeg må gå i verden og prøve på at lære den at vi ku' ha' det godt. Lad os bruge det liv, vi har til at kæmpe mod den nød, der gør at bro'r vil slås med broder gør men'sket til barbar. Hr. præsident, farvel, hvis De vil kræve heltemod hvis der skal ofres helteblod, så må De gøre det selv. En desertør, javel, men jeg er ikke bange og før jeg la'r mig fange, må De slå mig ihjel.

Tekst af den franske forfatter og trompetist Boris Vian (1920-1959) fra foråret 1954 og med den i Paris boende amerikaner Harold Berg som medkomponist. Gilles d'Aymery skriver på hjemmesiden Swans Commentary. Music Sheet Of Le Déserteur, at ”Perhaps one of the 20th century's most renowned antiwar song, Boris Vian's Le Déserteur has been translated in many languages, sung by famous singers under an assortment of small variations, and hummed countless times by masses of antiwar and peace activists over the decades, ever since it was first released in 1954. Swans published the song and its English translation on December 10, 2001, as we were outraged by the vengeful military attack against Afghanistan”.

210


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Folkemusikeren Kjeld Ingrisch (1925-2000), har oversat og indspillet Desertøren med titlen Præsidenten på sin første LP Kjeld Ingrisch, Sonet SLP 1104, 1963 og senere på Sangen om Larsen, CD genudgivelse, 1996. Live udgave på Tønder Musik Festival 1976. Folkemusikeren Fin Alfred har indspillet Kjeld Ingrisch version på Den tapre Landsoldat, 2003. Folkesangeren og politikeren Per Dichs (1926-1994) udgave i Thøger Olesens oversættelse er publiceret på En aften i folkeklubben, 1964; en LP, hvor også Cæsar og Poul Dissing optræder. Per Dichs udgave er bl.a. indspillet af Lars Alvad på Tæt på, 2006. Også den dansk-norske folkesanger Birgitte Grimstad har indsunget Le Déserteur i norsk oversættelse – Herr President – på hendes første LP: Birgitte Grimstad synger viser, der udkom i 1966. Kjeld Ingrisch udgave er publiceret i Fredssangbogen, 1983 og Per Dichs i Sange for fred, 1986. Anden Indokinakrig. Amerikanerne fortsætter efter franskmændenes nederlag. Krigen i Vietnam er en af de krige, der er mest beskrevet i sange.

Aldrig mere Krig, 1965? Lyt dog til fornuften: Aldrig mere krig. Fyld med renhed luften, Aldrig mere krig Ønsker man at leve må man hjælpe til i livets det store spil. Fredelige lande hvor kun tryghed bor, Kan vi alle danne på vor gamle jord. Ned med alle våben – og bliv lykkelig Verden er ond og fuld af dårer fuld af krige, fuld af hævn og had. Plettet af blod og bitre tårer -

folkeslag mod døden følges ad. Stadig lyder råbet: Aldrig mere krig. Endnu lyser håbet: Aldrig mere krig Ingen krig kan vindes – alt er nederlag, Så stræb efter fred hver dag. Fjender bliver venner for en varig fred, Når man virk'lig kender næstekærlighed. Tidens alvor kræver handling uden svig: Aldrig mere krig

Tekst og musik Otto Hymer. Node i Fredsakademiets arkiv.

211


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Jeg kan se en ny dag, 1964 ; 1965 Jeg kan se en ny dag en lys dag, lys fordi solen skinner i en verden hvor mennesker lever stolte og frie Jeg kan se en ny jord en ny jord varm og glad hvor alle er brødre en jord uden krig og had Jeg kan se et menneske et menneske frit og trygt med en rank ryg og et stolt sind og et hjerte befriet for frygt. Jeg kan se en ny dag en lys dag, lys fordi solen skinner i en verden hvor mennesker lever stolte og frie.

Tekst og musik af den amerikanske frugtavler og fagforeningsagitator Les Riceliii; indspillet af Pete Seeger på LP'en: I Can See A New Day og oversat til dansk af Thøger Olesen. Dansk indspilning af Per Dich. Ikke medtaget i fredsbevægelsernes sangbøger.

Den næste vise blev den vesttyske Kampagne mod Atomvåben, kaldet påskemarch-bevægelsen / Ostermarschbewegung's, slagsang.

Unser Marsch, 1961; 1964 Unser Marsch ist eine gute Sache, weil er für eine gute Sache geht. Wir marschieren nicht aus Haß und Rache, wir erobern kein fremdes Gebiet. Unsre Hände sind leer,

212


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede die Vernunft ist das Gewehr, und die Leute verstehn unsre Sprache: Marschieren wir gegen den Osten? Nein! Marschieren wir gegen den Westen? Nein! Wir marschieren für die Welt, die von Waffen nichts mehr hält, denn das ist für uns am besten! Wir brauchen keine Generale, kein Bunker, kein Führerhauptquartier, der Lehrer wird zum Feldmarschalle, die Mütter, die werden Offizier. Der Monteur und der Friseur, der Student, der nicht mehr pennt, und der Maler, sie rufen Euch alle: Marschieren wir gegen den Osten? Nein! Marschieren wir gegen den Westen? Nein! Wir marschieren für die Welt, die von Waffen nichts mehr hält, denn das ist für uns am besten! Du deutsches Volk, du bist fast immer für falsche Ziele marschiert, am Ende waren nur Trümmer. Weißt du heute, wohin man dich führt? Nimm Dein Schicksal in die Hand, steck den Kopf nicht in den Sand, und laßt euch nicht mehr verführen! Marschieren wir gegen den Osten? Nein! Marschieren wir gegen den Westen? Nein! Wir marschieren für die Welt, die von Waffen nichts mehr hält, denn das ist für uns am besten! Tekst og Musik: Hannes Stütz. Publiceret i Fredssangbogen, 1983.

Jorden i flammer, 1965 De andres krig kan ikke skræmme, vi har jo tryghed og fred herhjemme. en mand kan bli' soldat, før han kan stemme og krigens vilde kraft vil ikke la' sig tæmme vi lever fedt og godt, så vi kan glemme, 213


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Og du påstår roligt igen og igen og igen min ven at du ikke tror den gamle jord står i flammer Tror du virkelig på, at vi har det trygt, mærker du da selv ikke skyggen af frygt. skåner bomben dig, i det skjul du har søgt er det aldrig sket, at din sjæl skriger flygt, jeg ser krig og vold og mord på hele vores jord, Og du påstår... Jeg mærker angst, og det så blodet brænder, folk efter folk bli'r bitre fjender. vi står udenfor - vi vasker vores hænder vi hygger os her, mens østens lande brænder, ved vi besked, om hvor krigen ender, Og du påstår... Sunget af Bjarne ”Cæsar” Rasmussen (1938-2000), på en single, en Thøger Olesen oversættelse af Barry McQuires version af P. F. Sloans Eve of Destruction fra 1964. Den første populære danske kommentar til krigen i Vietnam. Storkespringvandet er en protest mod den daværende politivold. Et tema der et par år senere går igen i Halfdan Rasmussens: Hvem øver vold. Cæsars kæmpehit var med til at popularisere folkemusikbevægelsen i Danmark. Jorden i flammer er ikke publiceret i freds-bevægelsernes sangbøger.

Definitioner, 1966 En soldat er en fhv. civilist der uddannes til at optræde uciviliseret for at bevare civilisationen. En menig soldat er en soldat undergivet en foresat. En foresat er en højere befalingsmand med en lavere moral. En lav moral er forudsætningen for en god soldat. En god soldat er en soldat uden personlighed. En soldat uden personlighed er en mand uden overbevisning. En mand uden overbevisning er en mand uden bevidsthed. En mand uden bebvidsthed er ikke meget bevendt. En mand der ikke er meget bevendt er ikke meget anvendelig. En uanvendelig mand er ikke nogen mand. En mand der ikke er nogen mand kan ikke bruges til noget. En mand der ikke kan bruges til noget må bruges til noget andet. En mand der ikke kan bruges til andet kan altid bruges som soldat. En soldat er en dresseret civilist 214


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede der forsvarer sig mod et angreb. Angreb er det bedste forsvar. Den man angriber kaldes fjenden. Fjenden består af fjendtlige soldater. Fjendtlige soldater angriber altid uprovokeret. Uprovokerede angreb kræver omgående gengældelse. Omgående gengældselse gengældes omgående af fjenden. Når fjenden kapitulerer har man fred. Freden må forsvares. Det er militært forsvarligt at angribe fjenden. Fjenden er fej. Vore soldater er tapre. Tapre soldater kaldes helte. Tordenskjold var en helt... Hvor fanden er mine tændstikker? Tekst: Halfdan Rasmussen. Ukendt komponist. Publiceret i Aldrig mere Krig i 40 år, Borgens forlag 1966. Sunget af skuespilleren Lars Knutson på LPen Mænd, møer, musik og meninger m. m. og genudgivet på CDen Poesiens blå blomst, 1997. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Jeg havde engang en båd, 1966 Jeg havde engang en båd med sejl og med ruf og køl men det er så længe sid'n, så længe sid'n sig mig så du, hvor er den nu jeg gad nok vide hvor er den nu. Jeg drømte engang en drøm jeg tro'de at den var sand så vågned' jeg af min søvn og drømmen forsvandt sig mig så du, hvor er den nu jeg gad nok vide hvor er den nu. Der var engang en soldat han kyssed' sin mor farvel han sa' til sin pige; du, jeg kommer igen sig mig så du, hvor er han nu jeg gad nok vide hvor er han nu. Der var engang en by i parkerne leged' børn så slap man en bombe løs og byen forsvandt 215


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede sig mig så du, hvor er den nu jeg gad nok vide hvor er den nu. Jeg havde engang en båd jeg drømte engang en drøm men det er så længe sid'n, så længe sid'n sig mig så du, hvor er de nu jeg gad nok vide hvor er de nu. Tekst: Cornelis Vreeswijk: Jag hade en gång en båt, 1966. Musik: Den vestindiske folkesang: The John B. Sails. Den hollandsk-svenske folkesanger Cornelis Vreeswijk (1937-1987), der var aktiv i den svenske bevægelse mod Vietnamkrigen kæmpehit er blandt andet indspillet på dansk af af Bente Kure på Den niende udsigt, 2006, af Dai mi på Jeg sætter min hat som jeg vil, 2005, af Maia & Per Dich på singlen Jeg havde engang en båd / Visen om bomben, Sonet T 8275, 1967 og af Flemming Krøll på Viser på en ny måde, 1975. Nodetryk med oversættelse af Kay Rostgaard-Frøhne, 1966. Publiceret i Fredssangbogen, 1983. Den næste vise er ikke et eventyr af H. C. Andersen.

Telegram til en tinsoldat, 1966 Se her i fuld ornat, se i fuld ornat direkte fra fabrikken en lille tinsoldat. På ryggen bær1 han et gevær i bæltet en granat.

Han lystrer som han skal, han lystrer som han skal. Får næsen vendt mod fjenden ja af en general. Så går han frem mod døden for han har intet valg.

Hans krop består af tin, hans krop består af tin. Det ser man med det samme, når man skyder hul på den. Og hvad hans sjæl består af, ja, det er det store men.

Men han får ingen grav, men han får ingen grav. I livet som i døden kan han ikke stille krav. Hans lig skal smeltes om og bli' en ny soldat, så brav.

Hans hjerne er massiv, hans hjerne er massiv. At komme ud i krigen se det er hans tidsfordriv. Og gir man ham en ordre ja så ofrer han sit liv.

En tinsoldat til mig, en tinsoldat til dig. Vi starter produktionen og vi lægger ud med svig. Og når vi har soldater nok så starter vi en krig.

Tekst og musik: Cornelis Vreeswijk: Telegram För En Tennsoldat. Oversat af Mogens Lynne. Ikke indspillet på dansk. Publiceret i Fredssangbogen, 1983.

216


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fra venstre: Cornelis Vreeswijk, Fred Åkerström og Gösta "Skepparen" Cervin deltager i Vietnamdemonstrationen på Hötorget i Stockholm den 28 august 1965.

Den villige værnepligtige, 1965 ; 1966 Igår jeg fik min trøje, og straks tog jeg den på, den stråled' for mit øje, da jeg i spejlet så. Og tro mig på min ære, sergent, det gør De vel, der er meget jeg må lære, for jeg har aldrig slået ihjel. Lær mig at dræbe sergent, som morder er jeg ren dilettant. Og følge disciplinen, få rygrad som af stål, og pudse karabinen og sigte, ramme mål, og lær at dræbe fjenden, og slippe uskadt selv, det vil jeg gerne lære, men jeg har aldrig slået ihjel. Lær mig at dræbe... Det siges i barakken, at fjenden ligner mig, han kan kun kend's på frakken, sergent, men De siger nej, at det er ikke rigtigt, det syn's jeg er et held, for det er vel temmelig vigtigt, at jeg ved, hvem jeg slår ihjel. Lær mig at dræbe... Der'r noget, jeg har prøvet, jeg ikke syn's er let

217


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede men jeg har flittigt øvet, mig i at bru' bajonet men har jeg stukket manden, og han gør stadig spræl skal jeg så stikke anden gang, jeg har aldrig slået ihjel. Lær mig at dræbe... En håndgranat er noget, der er over min forstand. Kast hurtigt, det' forstået, ellers ryger der en hånd. Kan den mon virk'lig tvære et men'ske ud som en hæl? Der er meget jeg må lære, for jeg har aldrig slået ihjel. Lær mig at dræbe... Jeg takker Dem for slæbet, som De har haft med mig. De lærte mig at dræbe, i stedet for at være fej. Jeg skal nok vær' parat, når vi drage skal til felt, vil det vær' ligegyldigt, at jeg aldrig har slået ihjel. Lær mig at dræbe... En oversættelse af folkesangeren Per Dich af den amerikanske folkesanger og sangskriver Tom Paxtons The Willing Conscript fra Ain't That News fra 1965. Indspillet på LP'en Sødt og surt, 1966. Sonet SLP 1221. Publiceret i Antimilitaristisk sang- og aktionshåndbog, 1981 og i Fredssangbogen, 1983 med titlen: Lær mig at dræbe, sergent. I parentes bemærket skrev Peter Faber i forbindelse med 1848 krigen visen I går jeg fik min trøje, der starter således: I går jeg fik min trøje, og straks jeg trak den på, den strålte for mit øje, da jeg i spejlet så. Tornystren har jeg prøvet, den trykker mig så småt, men når jeg først er øvet, så bliver det nok godt. Min sabel den er sleben, jeg ved, den er krabat, jeg ved, hvad jeg er bleven, nu er jeg først soldat. Tra, la, tralalala...

218


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

En kort krigshistorie, 1966 Dengang i middelald'ren, da adlen gik i krig faldt man måske af hesten med et ret forskrækket skrig. De bar en tung, tung rustning og lanse og visir og de smukke damer så på dem mellem flag og slanke spir. Men krig blev mere snavset med kugler og med krudt i skyttegrav og junglekrig der ku' man nemt bli skudt. Missil- og bomberegnen gav en fandens masse lig så lod adlen proletarerne være dem som førte krig. Med panser ku' det knibe og rustningen forsvandt man stred med åben pande, døde også når man vandt. De rige styrer krigens gang - forsvarer deres krav og ham der får al ære medaljer til at bære er soldaten i sin grav. Tekst og musik af Malvina Reynolds: A Short History Of Warfare er indspillet på dansk på Uden dikkedarer fra 1979 af rockgruppen Skilfinger, der bestod af Jepp Reipurth, Klavs Nordsø, Morten Kærså og Aske Bentzon. Oversat til dansk af Mogens Lyhne. Publiceret i Fredssangbogen, 1983.

Vinden gi'r dig svar, 1962 ; 1966 Sig mig hvor langt skal en en ung mand gå før han kan kaldes en mand og hvor langt over havet skal trækfuglen nå før den hviler i klitternes sand og hvor langt skal granaterne flyve med død før krigen bliver lyst i band Du spør mig min ven kun vinden gir dig svar du spør, og kun vinden gir dig svar. Sig mig, hvor tit skal et menneske se op for at se at himlen er blå og hvor mange øren skal et menneske ha' for at høre de andres gråd og hvor tit skal vi slås for at mange skal dø før vi til sidst vil forstå Du spør mig min ven kun vinden gir dig svar du spør, og kun vinden gir dig svar.

219


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Sig mig hvor længe kan bjergene stå og floderne strømme forbi i hvor mange år skal et folk være til før alle er lige og frie og hvor tit kan en mand kende uret fra ret og sløvt lukke øjnene i Du spør mig min ven kun vinden gir dig svar du spør, og kun vinden gir dig svar. Du spør, og kun vinden gir dig svar. Fordanskning af af Bob Dylans Blowin' In The Wind oversat af af Thøger Olesen. Melodi: No More Auction Block For Me. Sunget af sangerinden Gitte Hænning med Otto Franckers ensemble, 1966. His Masters Voice, X 8474. Genbrugt af Gitte Hænning på Lille Frk. Himmelblå, 1998. Også indspillet af Raquel Rastenni, 1968. Sonet T 8313 og af Karina på Jeg venter på dig, 1988. Vinden gi'r dig svar er ikke trykt i fredsbe vægelsernes sangbøger. Blowin' In The Wind er publiceret i Fredssangbogen, 1983 og i Sange for fred, 1986. Det skal bemærkes, at på bagsiden af Peter, Paul & Mary's LP In the Wind fra 1963 har Bob Dylan skrevet et meget langt erindringsdigt om tiden, hvori han skrev Blowin' In The Wind.

Tre breve fra den ukendte soldat, 1967; 1973 Musik: Poul Ruders. Ved klaveret: Elisabeth Klein, Odeon MOAK 30010 'Jeg blev konfronteret med Poul Ruders både i hans egenskab af interpreter og som komponist ved konservatoriets kammermusikaften 11/6-75. Det gjaldt de »Tre breve fra den ukendte soldat« fra 1967, der blev realiseret på det store koncertflygel ... Men når Ruders kalder dette første »brev« for en march, vil han benytte sit musikalske sprog til at formulere en meddelelse om et indhold, der ligger uden for musikken. I dette tilfælde er det den ukendte, lidende soldat, der uforskyldt må bære de ufattelige lidelser. Det afgørende for mig er forvisningen om, at Poul Ruders ikke er en prædikant eller budbringer, men »kun« en musikskaber, der føler trang til at meddele noget væsentligt om en allestedsnærværende tildragelse eksemplificeret gennem soldatens håbløse situation', skriver Niels Viggo Bentzon i artiklen Fodnoter til Poul Ruders' musik i Dansk Musik Tidsskrift, nr. 1, 1975-1976. Nodetryk: Engstrøm & Sødring, 1973. Også indspillet af Rolf Hind på Star-prelude & love-fugue, 2001. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Tysktime 2 – den hårde tid

220


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Den vesttyske fredsbevægelse voksede i løbet af 1960erne. I april 1967 kommenterer den vesttyske teatergruppe Münchner Lach- und Schießgesellschaft, den aktuelle tyske sikkerhedspolitiske debat og krigen i Vietnam i kabareen Kleiner machen Leute der udsendes på LP samme år. Så vidt vides er der ikke oversat noget som helst fra denne teatergruppes forestillinger til dansk. Den østtyske folkesanger og forfatter Wolf Biermann kritiserede forbud i øst og censur i vest, og mente han i den næste vise, så skulle man ikke lade sig slå ud af de hårde tider.

Ermutigung, 1968 Du, lass dich nicht verhärten in dieser harten Zeit. Die allzu hart sind brechen, die allzu spitz sind stechen und brechen ab sogleich. Du, lass dich nicht verbittern in dieser bittren Zeit. Die Herrschenden erzittern sitzt du erst hinter Gittern doch nicht vor deinem Leid. Du, lass dich nicht erschrecken in dieser Schreckenszeit. Das wollen sie bezwecken, dass wir die Waffen strecken schon vor dem großen Streit. Du, lass dich nicht verbrauchen, gebrauche deine Zeit. Du kannst nicht untertauchen, du brauchst uns und wir brauchen grad deine Heiterkeit. Wir wolln es nicht verschweigen in dieser Schweigenszeit. Das Grün bricht aus den Zweigen, wir wolln das allen zeigen, dann wissen sie Bescheid. Visen om opmuntring har tekst og musik Wolf Biermann. Wolf Biermanns indspilning er på EP'en 4 neue Lieder, Wagenbachs Quartplatte ; 3. Publiceret på tysk i Fodbog, 1985.Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Ermutigung er bl.a. indsunget 221


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede af den svenske sopran Elisabeth Gerle, hvis version fra 1983 kan høres i Fredsakademiets sangbog.

Opmuntring, 1968 Ermutigung er oversat til dansk i tidsskriftet Fiskens tegn. 1980, nr. 1. - S. 11 Opmuntring er indsunget af Maria Stenz på Venter I på bedre tider? : Biermann på dansk fra 1978. Metronome MELP 616. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Legenden om soldaten i 3. verdenskrig eller Karins vise, 1968? Tekst og musik: Wolf Bierman. Legenden om soldaten i 3. verdenskrig er indsunget på dansk af Maria Stenz på LP´en Venter I på bedre tider? : Biermann på dansk fra 1978. Metronome MELP 616. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Soldat, soldat, 1968 Soldat Soldat in grauer Norm Soldat Soldat in Uniform Soldat Soldat, ihr seid so viel Soldat Soldat, das ist kein Spiel Soldat Soldat, ich finde nicht Soldat Soldat, dein Angesicht Soldaten sehn sich alle gleich Lebendig und als Leich

Soldat Soldat in grauer Norm Soldat Soldat in Uniform Soldat Soldat, ihr seid so viel Soldat Soldat, das ist kein Spiel Soldat Soldat, ich finde nicht Soldat Soldat, dein Angesicht Soldaten sehn sich alle gleich Lebendig und als Leich

Soldat Soldat, wo geht das hin Soldat Soldat, wo ist der Sinn Soldat Soldat, im nächsten Krieg Soldat Soldat, gibt es kein Sieg Soldat, Soldat, die Welt ist jung Soldat Soldat, so jung wie du Die Welt hat einen tiefen Sprung Soldat, am Rand stehst du Tekst og musik: Wolf Bierman. Publiceret på tysk i Fredssangbogen, 1983 og i Fodbog, 1985.

Soldat, Soldat, 1968 Soldat, soldat er indsunget på dansk af Maria Stenz på Venter I på bedre tider? : Biermann på dansk fra 1978. Metronome MELP 616. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

222


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Rudi Dutschke (1940–1979), var en tysk marxist, filosof og sociolog. Han spillede en ledende rolle i det vesttyske studenteroprør i 1968 og var bl.a. modstander af Vietnamkrigen. Dutschke blev 11. april 1968 skudt med tre skud i hovedet af den 18 årige ufaglærte arbejdere og højreekstremist Josef Bachmann som var påvirket af den højreorienterede Axel Springer-tabloidavis Bild Zeitung kampagne «Stop Dutschke nu!». Rudi Dutschke dør juleaften 1979 pga eftervirkningerne af attentatet.

Tre skud mod Rudi Dutschke, 1968 Tre skud mod Rudi Dutschke han faldt, og blodet flød vi så det, og ved nøje hvilke folk, det var, der skød Ak,Tyskland, dine bødler det er den gamle sang Det ender galt, det ved vi når jord igen bliver blodig Det så vi gang på gang! Se, kugle nummer et kom fra Springers paradis den har I selv betalt ham ved køb af hans avis Ak, Tyskland, . .. Borgmester Schütz var skytten der skød det andet skud han åbnede bare munden og så kom kuglen ud Ak, Tyskland, . .. Den fine nazi-kansler skød kugle nummer tre med kuglen modtog enken hans brev med sørgerand Ak, Tyskland, ...

Tre skud mod Rudi Dutschke - gjaldt de mon bare ham? Uden værn bliver du den næste på hvem en kugle får ram Ak, Tyskland, ... De herrer har allerede slået alt for mange ihjel med magt har I skullet knækkes nu knækker I magten selv Ak, Tyskland,

Tekst og musik: Wolf Bierman. Publiceret i De røde synger, 1979. Wolf Biermanns indspilning er på EP'en 4 neue Lieder, Wagenbachs Quartplatte ; 3. Ikke indspillet på dansk. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

223


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Svejk i anden verdenskrig I 1968 har Bertold Brechts skuespil Svejk i anden verdenskrig premiere på Det kongelige teater. Skuespillerne Lise Ringheim og Henning Moritzen synger seks viser oversat af Carl Nyholm og med musik af Hanns Eisler. Det er: Soldaterkonens sang ; Svejk-sangen ; Sangen om den milde vind ; Kalve i tusindtal ; Sangen om Moldau og Vi skal ud og føre krig. Sangene udgives på en EP Philips PE 427 971. Sangene er ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

O fred livsaligt gyldne tid, 1968 Her, indtil videre, i en engelsk udgave: Great gifts, peace brings to mortals af græske Ioannidis Nikolaos: Peace bears great gifts for mortals; Wealth, and the flourishing of sweet melodic music. On the yellow flames of the decorated altars bovine and thick-haired lambs' members are burned for gods, And youths get engaged in gyms and arts and reveling. Tekst: Bakchylides. Musik: Bernhard Christensen. Publiceret i O fred, livsaligt gyldne tid af Musikhøjskolen i Egtved i 1968. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Det næste foredrag er formodentlig verdens længste fredssang som består af to sammenvævede historier, hvis udgangspunkt er et omfattende miljøsvineri og dets senere betydning for en ung amerikansk værnepligtig. Sangen som udkom på dansk i 1969 – året, hvor Militærnægterforeningen grundlægges - er en talking blues, der her er skrevet direkte af efter grammofonpladerne der ikke er helt identiske tekstmæssigt. Vers er blevet til afsnit der følger Arlo Guthries originale typografi.

224


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Alice's Restaurant, 1966 ; 1969 Tekst og musik af den amerikanske folkesanger Arlo Guthrie: Alice's Restaurant Massacree; en delvist selvoplevet humoristisk og i 1969 filmatiserede historie om det, at være på session under Vietnamkrigen. Oversat og indspillet af folkesangeren Per Juul på hans første LP: Alice's Restaurant. Triola TDL 219. Ny indspillet på Per Juul i live i Alice’s Restaurant 1980-81 EMI 6C 060-39385. Også indspillet af Anette Blegvad med orkester under ledelse af Henning Blegvad på singlen Alice's Restaurant. Hvem er forelsket? - Godt set!, 1970 eller 1971. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Se, denne her sang den hedder Alice's restaurant. Og den handler om Alice og om restauranten, men Alice's restaurant det er ikke navnet på restauranten, det er bare navnet på sangen, så det er derfor jeg kalder den for Alices Restaurant. Omkvæd: Du kan få alt hvad du vil have i Alice's restaurant Du kan få alt hvad du vil have i Alice's restaurant gå derned eller prøv at flyv den ligger tyve mil fra Cafe syv Du kan få alt hvad du vil have i Alice's restaurant Det hele, det startede for to grundlovsdage siden, det vil sige på den grundlovsdag der var for to år siden da min ven og jeg tog ned for at besøge Alice i restauranten, men nu forholder det sig således at Alice bor ikke i restauranten, hun bor i kirken lige ved siden af i klokketårnet sammen med sin mand Jens og Mao, deres hund. Og når man bor i klokketårnet sådan som de gør, så har man jo en kolossal masse plads nedenun der i kirkesalen og eftersom de havde tømt kirkesalen for alle mulige unødvendige genstande … så som alter og kirkebænke og den slags, så havde de en enorm masse plads dernede. De var så blevet enige om at nu når de havde al den plads, så behøvede de ikke at tømme deres skraldespand i meget lang tid. Og vi kom derned og vi fandt al skraldet i kirkesalen og så blev vi da enige om at det ville være mægtigt pænt af os, hvis vi nu tog det halve tons skrald der lå dernede og kørte det ned på den lokale losseplads, og vi fyldte det ind i vores røde folkevognsrugbrød og satte kursen mod den lokale losseplads. Da vi kom derned var der altså sat en kæde for indkørslen og der hang et skilt, hvorpå der stod, at der var skam lukket på grund af grundlovsdag. Nu ligger det sådan, at vi havde aldrig hørt om en losseplads der var lukket på grund af grundlovsdag, og så med store tårer i øjnene kørte vi videre mod solnedgangen for at finde et andet sted, hvor vi kunne komme af med vores skrald. Se, jeg kom faktisk for at fortælle om sessionen. Vi har en bygning her i København, nede i Nyrupsgade nummer fem, hvor man går ind og bliver målt og vejet og set på følt på, hevet i, nevet i, stukket i, slettet eller valgt ud og... Jeg gik derned en dag for at få konstanteret, hvordan det så ud med min fysiske tilstand og ja... jeg havde druk225


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede ket mig godt fuld aftenen i forvejen, så min tilstand var så normal som mulig den morgen jeg gik derned, jeg mener, jeg ville bare være en ganske almindelig dansk gennemsnitsdreng, og jeg gik ned og blev målt, vejet og blev set på og følt på, følt på, hevet i, nevet i, og så gav de mig et stykke papir, hvor der stod at jeg skulle gå op og besøge psykiateren oppe på sjette sal. Så jeg, jeg tog elevatoren op og gik ind og satte mig ned og sagde psyker, jeg vil dræbe, hm., rigtig dræbe, jeg mener rigtig dræbe, jeg vil se blod og lemmer og se indvolde og sætte tænderne i døde udbrændte kommunistlig, jeg mener, dræbe, dræbe, dræbe, og jeg begyndte at løbe op og ned af gulvet og skrige dræbe, dræbe, og han begyndte at løbe op og ned ad gulvet sammen med mig og vi skreg i kor: dræbe, dræbe, dræbe, indtil sergenten, han kom ind og gav mit et nyt stykke papir i hånden og klappede mig på skulderen og sendte mig videre ned ad gangen med ordene: Du er en af vores. Nå, jeg fortsatte ned ad gangen med flere inspektioner, injektioner, invitationer og alt muligt mærkeligt gjorde de ved mig dernede, og jeg var der i meget lang tid Der var ikke det, de gjorde ved mig Til sidst var der altså ikke et sted på hele kroppen, hvor de ikke havde været med deres små fingre og pincetter og da de så endelig var færdig med mig, så sendte de mig ind i en stor sal, hvor der var et meget langt bord, for enden af det lange bord der sad en masse flotte uniformer og jeg gik hen til den fineste af dem alle sammen og sagde: Hvad vil De vide? Og han sagde: Brormand, vi har kun et spørgsmål: Har du nogensinde været arresteret?... Drabet på den amerikanske præsidentkandidat Robert Kennedy den 4. juni 1968 gav genlyd musikalsk.

En enkel sang om frihed, 1969 ; 1970 Kom og syng en enkel sang om frihed Syng den højt så alle kan forstå Folk hvor end I bor, syng nu med i kor Vi må ha fred hvis verden skal bestå.

Hvorfor har man valgt at lave grænser, og adskilt bror og søster med en mur? Hvem kan være tolk, for alle verdens folk så de høje statsmænd ser det ikke dur.

Alle I som slås i fjerne lande Ved I egentlig hvad det er der sker? I gør hvad der blir sagt, marcherer frem i takt og dræber uden nytte fler og fler.

Hør nu alle mennesker her på jorden: man mader jer med løgne dag for dag. Verden den er hård, men jeg håber I forstår at vi kæmper alle for den samme sag.

Tekst og musik af den amerikanske skuespiller og sanger Bob Darin (1936-1973): Simple Song Of Freedom. Indspillet af Eddie Skoller på Philips 6019.017. Genudgivet på Det bedste af dansk musik, 196370 fra 1998 og sunget live på Dansk Folke-Musik optaget "live" i "Revolution", 1971. Eddie Skollers udgave er musikalsk en tæt fortolkning af folkesangeren Tim Hardins hit med sangen fra 1969; dog 226


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede er den danske tekst meget forenklet i forhold til originalen. En enkelt sang om frihed er bl.a. publiceret i Sange for fred, 1986 og i Sangene fra Aftensangen, arrangeret af Nørresundby mod vold og nazisme, der fandt sted som protest mod "Naziborgen" i Nørresundby, publiceret af Nørresundby mod vold og nazisme, 2000.

Hvor er det sted, 1969 Jeg går omkring og tænker på hvor verden da er gal en verden fyldt med tvivl og sult og nød og hvorfor skal man rejse til et fremmed sted og slås mod lande som kæmper for sit brød

Og hvorfor skal man lære at dræbe andre mænd med bajonetter og maskingevær man skyder på et menneske som kunne bli’ en ven det må man jo når man er en soldat

Sig mig hvor er det sted hvor alt er evig fred som ingen krig kan nå et sted hvorhen vi alle trygt kan gå?

Sig mig hvor er det sted hvor alt er evig fred som ingen krig kan nå et sted hvorhen vi alle trygt kan gå?

Ukendt oversætter. Oversat fra svensk. Indspillet af pigtrådsgruppen Lars Stryg & the Royal Strings i 1969. Genudgivet på Dansk top '93. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

To små soldater, 1969 To små soldater med hjelm og gevær kæmper og leger de hver er en hær kampene raser, men ingen beder om fred den kommer ikke før solen går med. To små soldater kan trætte gå hjem hvilke slags krige mon venter på dem. Siger vi dem sandheden bitter og nøgen den er for ond, vi siger hellere en løgn skjuler en sandhed hvis vægt er for svær for to små soldater med hjelm og gevær. To små soldater endnu er det lej vi ved der helt andre kampe på vej. Børn skal beskyttes mod det der er råt børn skal vi hjælpe, der ved vi så godt barnet får trøst ved det spædeste skrig siden må han passe sig selv i en krig. To små soldater i kamp dagen lang hvilken slags krig skal de kæmpe en gang

Børn bliver jo voksne som årene går Det vi kan give dem, er arven de får. Smil til de små og se smil myldre frem de giver os tillid og hvad giver vi dem. To små soldater endnu er det lej vi ved der helt andre kampe på vej. To små soldater så unge i er hvilke slags kampe mon venter på jer?

227


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Udgivet af folkesangeren Cæsar på Terningen er kastet. Sonet SLP 1214. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. I 1969 dannes kunstnerkollektivet Røde mor og året efter forlaget Demos. I 1970 udsender Demos Røde mors EP Johny gennem ild og vand som forlagets første grammofonplade, hvor der i denne sammenhæng er to relevante sange.

Du flyver dag og nat på Vietnam, 1970 ”I Vietnam, som overalt på kloden, kæmper imperialismens soldat mod sine egne - folket. Johnny er blind og døv - dag og nat vogter han kapitalens interesser. Når han vågner vil han føre folkets våben” – heddet det i pladens noter. De lyse fly på himlen spandt spandt i en ring af ild en ring af ild om Hanoi faldt Lil' Johnnys bomber dækker Vietnam til Johnny flyver dag og nat på Vietnam Lil' Johnny, du har tabt din krig igen du har kæmpet kapitalismens sag Det er på høje tid at vende næsen hjem vend maskinen hjem i dag Kast dine bomber over Washington Du flyver dag og nat i syd og nord dine hænder danser over jorden Men det der sker med Vietnams byer idag vil ske med dine egne byer i morgen Du kan bygge dine byer i Vietnam Fra Danmark blæser vi med vinden vi drysser salt i Vietnams sår vi eksporterer flæsk til svin det fede svin på Vietnams nakke står Du flyver dag og nat på Vietnam”. Tekst og musik Troels Trier. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

228


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Krigens barn, 1970 Indspillet af Eddie Skoller på LP'en Facetter.

Lil' Johnny's mund, 1970 Lufthavnens arme fanger flyverne ind de trætte fugle vender hjem Lil' Johnny's mor står i den kolde vind Lil' Johnny's mor hun venter på sin dreng Lad ' Lil´Johnny gå, for Johnny er guld Lil' Johnny ligger for din fod Lad Johnny gå, for Johnny er guld Lil' Johnny's mund er fuld af blod Sølv i himlen, sølv i himlens blå mors lille Johnny er ombord Maskinen lander, lander så tungt maskinen lander tungt på hjemmets jord Lad lil' Johnny gå..... Jetmotoren standser, vinden er så kold terminalens lyde er af stål Fra lugerne lodser de kisterne ud mors lille Johnny går i mål Lad lil' Johnny gå... De plukker dig fra træet, plukker dig som frugt hænger dig i vinden som en fugl De skyder, mens du løber, skyder dig i flugt skyder mens du løber mod dit skjul Lad lil' Johnny gå... Tekst og musik Troels Trier. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

De spillede Waltzing Matilda, 1971 ; 1983 Oversat af Jens Memphis som spiller sammen med Steffen Kyhl, Ib Buchholtz Hansen, Poul Martin Poulsen, Torkil Essendrup og medlemmer af Hjørring Blæserorkester på LP'en Ingenmandsland. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

229


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Hvem øver vold, 1971 En stat må ha' kontrol med hvem der øver vold og hvem der volder kval og er i fjendens sold for vold er asocial, men bli'r dog helt legal såfremt og hvis den er systemets luderka'l Den effektive voldsmand bær' uniform og hjelm så folk kan se han ikke er en formummet skælm Han snakker ej, men slår Han står, hvor loven står for loven er hans helligånd og fadervor En håndgranat går an i næven på en mand, der ofrer sig for konge, gud og fædreland Men hvis en rød krabat benytter en tomat mod ordensmagten er det vold og attentat At nogle smider brosten er ikke spøg og skæmt men andres “Drang nach Osten”73 er ikke nær så slemt For vold er lovlig nok i større målestok når blot det er de rette folk der går amok Fra Vietnam ved enhver at Nixons tapre hær forsvarer vor kultur og USA’s især De bomberamte må dog stadig huske på at over bombeflyene er himlen blå Soldater må desværre gå ud og slå ihjel men folk der lider nød skal jo dø alligevel Så tak din gud og spis din sidste håndfuld ris før Nixon gi’r dig fribillet til paradis Hvem øver vold mod hvem? For hvem er vold bekvem? 73

Drang nach Osten: tysk: trang mod øst tysk imperialisme mod øst, dvs. ind i Polen og Ukraine. Be grebet er gammelt, men blev ivrigt brugt af nazisterne som legitimering for erobring og inddragelse af polsk og sovjetisk land under 2. Verdenskrig. Begrebet er formuleret af den polske journalist Julian Klaczko i 1849. Et tilsvarende fascistisk begreb er Lebensraum.

230


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Af hvilken jordbund skyder bajonetter frem ? Hvem tjener tykt på krig'n og rustningsindustrien? Hvem myrder Sorte Pantere og “Røde svin”? Hvem bomber i Cambodia og hvem bli'r stegt og brændt? Hvem blev skudt ned i Jackson, Augusta og i Kent?74 Hvem lægger jorden gold og høster tusindfold? Hvem dræbte Luther King? Hvem tjener mest på vold? Tekst: Halfdan Rasmussen. Melodi: E. Horneman: I natten klam og kold. Oprindelig publiceret i Debatteatrets sangbog Socialistiske sange, 1971. Også publiceret i Fredssangbogen, 1983. Indspillet af Per Fomsgaard på AOF's kassettebånd Arbejdersangbogen, 1988.

Krig mod krigen, 1971 ; 2001 Se idag som tusind pile skibe stævne ud. Lyt inat til tog der iler, hør de fjerne skud. I det klare dagslys, gennem mørkets tætte skov, går en flok af svorne frænder effektivt på rov. Krig mod krigen. Fred på Jorden. Broderskab er magt. Rejs Jer mod de stores orden. Frem. I samme takt. Henter deres rige bytte (stormands gamle ret) 74

i et land hvor ubeskyttet intet barn blir mæt. Udsår brand og giftprodukter, skovler ind med flid. De vil høste hele frugten af de andres slid. Krig mod krigen. Fred på Jorden. Broderskab er magt. Rejs Jer mod de stores orden. Frem. I samme takt. Brødre, det er os der hælder kul på deres tog, fangne i den samme fælde,

Om middagen, den 4. maj 1970, er der 2000 demonstranter på Kent State University. De lokale ind byggere har ikke fået af vide, at mødet er blevet forbudt. Til trods for kraftig vind affyres tåregas, som ikke har den store virkning. Demonstranter jagtes af soldater med påsatte bajonetter på geværerne ind på et nærliggende atlatikstation. Nogle soldater vender sig om mod resten af demonstran terne. 28 soldater affyrer mellem 61 og 67 skud i 13 sekunder mod demonstranter. Fire dræbes og ni såres. Alle 13 studerede ved Kent State University. De fire dræbte studenter er Jeffrey Miller, Alli son Krause, William Schroeder og Sandra Scheuer. Efterfølgende lukkes universitetet sommeren over. Massakren bliver vendepunktet for modstanden mod Vietnamkrigen i USA, idet regeringen mister sin legitimitet.

231


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede under samme åg. Kammerater, vi bemander skib, fabrik og fly. Skal det være os, der brænder andres mark og by? Krig mod krigen. Fred på Jorden. Broderskab er magt. Rejs Jer mod de stores orden.

Frem. I samme takt. Gule, sorte, brune, hvide vi er een nation. Byg da, brødre, her omsider folkets bastion. Krig mod krigen. Fred på Jorden. Broderskab er magt. Rejs Jer mod de stores orden. Frem. I samme takt.

Krig mod krigen af digteren Erik Stinus (1934-2009) og med musik af Hans Henrik Ley fra Socialistisk sangbog 1971, er genoptrykt med klaversats i Erik Stinus: Jordens sange, Exlibris 2001 og indspillet på EXLCD 30085. Tak til Per Varming for op lysningerne.

Solidaritetsvalsen, 1971 Den verden som vi lever i er fuld af folk og svin. Hvorfor er svinet herre her og folket kun til grin? Mens brødre æder brødres brød får svinet candy flos s. Vi kan kun rage andre hvis de andre rager os.

Den mand de skød i sengen i Chicago var vor bror. Den kone som en yankee skød i Vietnam var vor mor. Vi er på samme side mod det samme gamle ros. Vi kan kun rage andre hvis de andre rager os.

De rige skænker sig en sjus Den sorte dreng som dør af sult og spiller stormogul behøver ikke brød. og døber deres unger i Kræv regnskab af de svin der tjente Vorherres swimming-pool. penge på hans nød. Skal broderskabet kun bestå Og ræk hans far og mor din hånd imellem boss og boss? tag del i deres trods. Vi kan kun rage andre hvis de andre Vi kan kun rage andre hvis rager os. de andre rager os. Der står en mand med hat i hånd mens brødre går forbi og hver gang de går op i løn får han en skilling i. Riv hatten ud af mandens hånd og hjælp ham med at slås1. Vi kan kun rage andre hvis de andre rager os.

De folk der kæmper verden rundt mod nød og støvletramp betaler mer end vi i denne sidste klassekamp. Hvem tror at vi kan købe deres broderskab på klods ? Vi kan kun rage andre hvis de andre rager os.

232


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tekst: Jesper Jensen. Melodi: Poul F.V. Jensen: Jeg kommer lige fra Svendborg a!, 1943. Publiceret i Socialistisk sangbog 1971. Ikke indspillet på grammofonplade.

Vuggesang, 1971 Sov nualting er overstået i morgen Sov nunatten er så kort

Du flyver mod solen du har tændt din sidste ild Men du skal se din jord i flammer en gang til Sov nu - alting er overstået i morgen

Du har fået din tid i dag din tid er løbet ud i morgen alting kommer sent til dig sent - selv sorgen Sov nu - alting er overstået i morgen Du drømmer at du flyver du er fri

Du vender dig i søvnen drømmen ser på dig Du drejer dig mod muren du drejer dig den sidste vej Du har drømt om kniven du har drømt om knivens stål Du rejser dig i sengen du kender knivens mål Sov nu - alting er overstået i morgen

Du har kastet dine bomber krigen er forbi Tekst og musik af Troels Trier. Indspillet på Røde mors LP: ROK ORK, 1971 EMI 5394222. Publiceret med noder i Socialistisk sangbog 1971.

EEC duet75, 1972 Lad os synge en sang om en verden uden blokke og finanstyranni de bygger mur om det halve Europa og resten gi'r de fanden i Lad os standse de kolde hjerners higen efter ting der gør den rige mere rig de bygger mur om finansens Europa og hungrer efter mer industri Snart er jorden tømt for ressourcer og et smil vil være spild af energi de bygger mur mellem dig og dine unger og jorden bli'r den rene svinesti 75

Der er en verden udenfor Verona der er lande der lider under krig de bygger mur om det halve Europa

EEC, European Economic Community; Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Den 26. marts 1957 underskrev de seks lande, der oprettede Kul- og stålfællesskabet, Rom-traktaten, som førte til oprettelsen af EEC, det nuværende EU.

233


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede og lever højt på våbenindustri Lad os støtte de fattige lande vi har stjålet nok så vi kan gi' de bygger mur om det rige Europa

og resten gi'r de fanden i Lad os synge en sang om en verden uden grænser og tovtrækkeri de bygger mur om det halve europa det er mer end vi kan finde os i

Tekst og musik: Den røde lue. Singlen EF karavanen 1971 med B siden Lad os synge en sang. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. Den følgende sang er også skrevet op til folkeafstemningen om EF.

Europahæren76, 1972 ; 1976 Som et ekko af det svundne hæver stemmer sig på ny. Skal de nye våben lyne med et glimt af død mod sky? Storfinansens høje herrer styrer mod det gamle mål. Under fredens falske kappe bæres ved til krigens bål. Denne verdens rige frugter er et bytte for de få. Det er dem, som tager høsten uden selv at måtte så. Med en storhær skal verden deles. Til deres vilje føjes magt. Over et bjerg af stjålne goder skal soldater stå på vagt.

De store monopoler hæver pisken mod vor morgendag. Vi kan trodse denne trussel Vi kan bremse armens slag!

Tekst: Klaus Riis. Musik: Klaus Egelund. Kilde: Danske sange, Det ny notat, 1976. indspillet af EF-gruppen på LP'en 2. oktober - 13 sange om EF. Demos 7. Ikke publice ret i fredsbevægelsernes sangbøger.

76

Europahæren: Det Europæiske Forsvarsfællesskab. Den franske regeringsleder René Pleven foreslog i 1950 at stille de vesteuropæiske hære under fælles kommando, og i 1952 blev Traktaten om Det Europæiske Forsvarsfællesskab underskrevet. Planen blev imidlertid opgivet i 1954 pga. manglende tilslutning i den franske nationalforsamling. Året efter blev den alliance, som i 1948 var indgået mellem Storbritannien, Frankrig og Beneluxlandene, udvidet til også at omfatte Forbundsrepublikken Tyskland og Italien, og den blev omdøbt til Den Vesteuropæiske Union, WEU

234


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Europavalsen, 1972 Engang vil jeg rejse i Europa og føle mig hjemme overalt. Engang vil hjulene dreje for menesker og ikke profit. Engang vil langsomme flyvere være hurtige nok.

Engang vil jeg rejse i Europa og møde venner overalt. Engang vil tårnenes kobber grønnes i renere luft. Engang vil det røde Europa stige af vores kamp. Engang vil jeg ta dig i hånden og vise den verden vi tog.

Engang vil flagene samles i en kulørt ballon. Jeg rejser i et Europa grønt af meneskers håb gult af korn og glæde rødt af hjerteblod.

Jeg rejser i et Europa grønt af meneskers håb gult af korn og glæde rødt af faner rødt af hjerteblod

Tekst: Jesper Jensen. Musik: Benny Holst, Arne Würgler. Indspillet på Europasange, 1972. Desuden er der en dansk live udgave på den østtyske LP: 3. Festival des politischen Liedes, 1972. Publiceret i Danske sange, 1976. Oversat til tysk og publiceret i den østtyske sangbog Intersongs, 1973liv. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Jeg må stadigvæk undre mig, 1972 Jeg sidder her og under mig når jeg vågner op hver dag ingen ting har forandret sig siden Kain stak linjen af. Nu kan man sende folk til månen det er sikkert ikke let. Også svært for de folk at fatte der ikke ved hvad det vil sige at være mæt videnskaben går stadig frem mens jeg synger denne sang så jeg må stadigvæk undre mig når jorden går sin vante gang. Verdens stærke nationer har skrevet under på en pagt den forsikrer, at ingen nogen planet med magt tænk man har skænket universet

235


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede til den hele menneskehed man har kun glemt en enkelt stjerne på jorden kan man føre krig i fred store statsmænd har tænkt og talt gjort deres bedste endnu engang så jeg må stadigvæk undre mig når jorden går sin vante gang. Der er gået et par tusind år siden Jesus gik på vores jord alle bruger, men kun få forstår mange af hans visdomsord det blev hurtigt en god forretning at sælge næstekærlighed kirkerne har haft god belægning nu bliver underholdningsindustrien fed og det vi to svor om kærlighed bliver sagt og svigtet gang på gang så jeg må stadigvæk undre mig når jorden går sin vante gang. Tekst og musik: Per Juul. CBS 8054. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

Lad os synge en sang, 1972 Vi, den store sags ministre går ind for folkets vel Hvorfor blir l så så bistre når folket taler selv? omkv. Hej o li oli oli ola Lad kun fællesmarkedet falde :/: har ikke folket med jer :/: Hej o li oli oli ola vi har gennemskuet jer alle bag store ord og skrifter står storkapitale drifter l EEC kolonnen, der ser man store mænd ja først rækker de os hånden så truer de med den Det er til vort eget bedste de vil retfærdighed ikke tusind vilde heste får os til at tro på den omkv. Hej o li oli 236


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Men grænserne skal falde Europa bli'r en stat men får vi ligeret for alle med den der romtraktat? Vi vil jo samle flokken og ha alle sammen med ja så ska natoblokken vel bevare jeres fred Et spil om monopolerne det er det det hele er nu kender vi parolerne vi tror dem ikke mer I går rundt med falske esser og I blander kortene selv monopol kapital interesse står bag det falske spil omkv. Tekst og musik: Den røde lue. Singlen EF karavanen 1971. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Sang om hvordan det gik til, 1972 USA gik styrket ud af krigen produktionen steg 70 %. Hvem skal købe - er det gamle spørgsmål for en driftig producent. I Europa var der mest ruiner men selv freden bygges på en front. Kapitalen kræved, at man fik en international valutafond. 46 åbned Verdensbanken der var kunder nok ved bankens dør. Skønt det ikke mer hed I. G. Farben77 så lukrered samme slæng som før. End er der sang i skoven højt bølger det røde flag. Præsidenten, som dengang hed Truman lagde navn til en berømt doktrin78 77

78

I. G. Farbenindustrie eller Aktieselskabet Farveindustri A/S. Tysk kemisk virksomhed og våbenfabrik grundlagt i 1925. Producent af giftgassen Zyklon B. Anvendte kz-lejerfanger som billig arbejdskraft under anden verdenskrig. Opløst 1945. Doktrin formuleret under den kolde krig af den daværende amerikanske præsident, Harry Truman, 12. marts 1947. I en tale lovede Truman Grækenland og Tyrkiet økonomisk hjælp til bekæmpelse af kommunismen og foranstaltninger mod det sovjetiske pres. Desuden lovede USA lignende hjælp til

237


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede som betalte alle gode venner for at trampe på de røde svin. Og de samme venner skulle åbne deres land for USAs import og gi plads i deres kolonier for blandt andet Standard Oil og Ford. Så kom NATO som en helt naturlig sikkerhedspolitisk konsekvens. Og i Kina steg den nye morgen som en sol fra bjergene imens. End er der ... Kapitalen fletted sine tråde i det multinationale net. Det var den, der skabte Romtraktaten som påny sku gøre magt til ret. Men den ret, som holder den ved magten bygger kun på kapitalens vold og på verdensuret går historiens store viser langsomt imod tolv. Bønder, proletarer og studenter ser vi rejse sig for samme sag. Skal vi stå på kapitalens side i dens sidste store nederlag? End er der . . . Tekst: Jesper Jensen. Musik: Benny Holst, Arne Würgler. Indspillet på Europasange, 1972. Publiceret i Danske sange, 1976.

andre lande som "trues" af kommunismen, eksempelvis Italien og Frankrig. Trumandoktrinen førte til dannelsen af de amerikansk leddede militæralliancer ANZUS, NATO og SEATO.

238


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Vietnams vej, 1972 På en mark stod en gammel mand og stirred på de børn som de havde mejet ned og han vendte sig om og lo forvirret og så tav han og sukked og fik fred. De som faldt i Mai Lai faldt for dig og for mig på vor vandring ad samme lange vej. I en by gik en mor afsted i solen og hun mærked den hånd der holdt så fast og hun hørte de børn der sang i skolen da den første maskine slap sin last. De som faldt i Mai Lai faldt for dig og for mig på vor vandring ad samme lange vej. I en jungle i mørket lidt fra bålet står en bonde og renser sit gevær ser et glimt fra et stjerneskud i stålet mens han tænker på os der kæmper her. De som faldt i Mai Lai faldt for dig og for mig på vor vandring ad samme lange vej. Vietnams vej er en vej i vore hjerter tung af regnen og mørk af folkets blod kammerat, lad dem mærke at vi er der med vor varme, beslutsomhed og mod. De som faldt i Mai Lai faldt for dig og for mig på vor vandring ad samme lange vej. Tekst: Jesper Jensen. Musik: Det haver så nyligen regnet. Publiceret i Politisk Revy nr. 207, 1972. Ikke indspillet på grammofonplade.

Hvad er det vi skal bevare, 1973 Nu ruster verdens rige sig mod krise og stop Champagnen er lidt doven og smager af prop Men rusten æder vidre i koncernernes krop Byd NATO-staten trods! Hvad er det vi skal bevare? Hvem er det vi skal forsvare?

239


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Når profitten er i fare Blir geværet vendt mod os. Nu spræller alle kurser med gevaldige hop Og storfinansens ulve æder rævene op og hyler højt om enhed og en styrende top Byd NATO-staten trods! Hvad er det vi skal bevare? Hvem er det vi skal forsvare? Når profitten er i fare Blir geværet vendt mod os. Politikerne pynter sig og trasker i takt Og danser efter piben i den tro de har magt Men pynten røg for længst af den atlantiske pagt Byd NATO-staten trods! Hvad er det vi skal bevare? Hvem er det vi skal forsvare? Når profitten er i fare Blir geværet vendt mod os. l alt for lange tider har de plyndret og brændt Nu vakler deres rustne systems fundament Og rundt omkring i verden dér blir håbene tændt Byd NATO-staten trods! Hvad er det vi skal bevare? Hvem er det vi skal forsvare? Når profitten er i fare Blir geværet vendt mod os. Mens ulven æder ræven så bl i r jorden beredt Til kamp imod den uret og den vold der er sket Det stærkeste i verden er vor solidaritet Vi er selv historiens dom! Menneskeværd skal vi bevare Folkets ret skal vi forsvare Når vort liv det er i fare Vender vi geværet om. Tekst: Jesper Jensen. Den røde lue med Jesper Jensen som gæstesanger på Natopladen, single 1973. Tiden 7303. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger. ”Denne plade er fremstillet uden honorar til kunstnerne, og alt overskud går ubeskåret til kampen mod NATO”, står der på omslaget.

240


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede En lang række opinionsundersøgelser dokumenterede i begyndelsen af 1980erne at det børn og unge var aller mest bange for var, at en atomkrig skulle bryde ud. De fryg tede, at de ikke havde nogen fremtid. Ved at samle folk fra alle jordens lande i fredens navn og demonstrationer, kunne der trods alt gives et håb om en fremtid. Den næste game tyske sang er sunget ved et hav af forskellige fredsdemonstrationer og der findes et par danske varianter af teksten.

Håb for alle gode kræfter 1785 ; 1973 ; 1981 Håb for alle gode kræfter håb for alle folk på jord fred og frihed følger efter håbet spirer frem og gror. Vi er stærke, vi er mange jordens folk forener sig Fred på jorden magt til folket håb for alle folkeslag. Undertrykkerne må vige diktatorerne bøje sig folket kræver alle lige, folket det er dig og mig. Vi er stærke, vi er mange Jordens folk forener sig Fred på jorden magt til folket håb for alle folkeslag.

Oprindelig dansk tekst: Bjarne Jes Hansen. Forfatteren Friedrich von Schillers (1759-1805) ode 'an die Freunde' fra 1785. Melodi: Korsats i komponisten Ludwig van Beetovens symfoni nr. 9 fra 1824. Håb for alle gode kræfter er indspillet på Den røde lues LP med samme navn. Tiden TDLPS 7302, 1973. Beetovens melodi bruges i en række andre fredssange. Kilde: LP omslag Alternativ titel: Folk fra alle jordens lande.

241


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Ikke fler folkemord i mit navn, 1973 Nu tid til landminer og bombefly igen og magtens mænd sir hvem der’ fjende og hvem der’ ven og vores regeringer stemmer i det samme kor og retter lydigt ind – men jeg bliver uden for For det er bare en løgn en af mange, vi har hørt mange gange syng nu ikke den sang endnu en gang ikke fler folkemord i mit navn Vi har jo kun den samme grønne, fælles jord skønt vi hidser øst mod vest, og ofrer syd for nord Imperiets plyndringer og korstog for moral da vi råbte ”Gud er med os” og myrdede tusindtal Bare for en løgn en af mange, vi har hørt mange gange syng nu ikke den sang endnu en gang ikke fler folkemord i mit navn En globalisering79, der styres af en håndfuld hvide mænd og krigens første offer er stadig sandheden kontrol over olien og lønsom våbenindustri men hvem har sagt ’det os, der står for demokrati? det er måske en løgn en af mange, vi har hørt mange gange syng nu ikke den sang endnu en gang ikke fler folkemord i mit navn Dansk tekst af Per Warming efter Jan Hammarlunds svenske version af den amerikanske folkesanger Holly Nears ‘No more genocide’, fra hendes første LP Hang in There, som udkom i 1973.

79

Globalisering: En betegnelse på den udvikling, som har fundet sted siden Berlinmurens fald i 1989. Der er tale om udvidelse og ekspansion af det neo-liberale kapitalistiske system med henblik på skabelsen af et totalt marked inden for rammerne af the World Trade Organization. Til det formål skal statsmagten indskrænkes til det minimale (den minimale stat), på sigt helt afskaffes, de nationale stater forsvinder, således at markedet kan operere helt og aldeles uden kontrol og obstruktion. Glo balisering har medført privatisering af offentlige virksomheder og af fælles goder: uddannelsesinstitutioner, transport, kommunikation, sundhedsvæsenet, osv. Korporationerne får magten og samfundet opløses.

242


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

De kaster perler, 1973 De kaster perler for de rige De kaster skygger over Jorden De kaster skylden på de andre De kaster napalm i Vietnam. De skyder brystet frem og sværger De skyder hvert et ansvar fra sig De skyder skylden på de røde De skyder men' sker i Vietnam De bærer stadig træ til bålet De bærer over med de værste De bærer præg af sidste fase De bærer skylden i Vietnam. Tekst: Bjarne Jes Hansen Indspillet på Den røde lues LP med samme navn. Tiden TDLPS 7302, 1973.

Om ti år er jeg tyve, 1973 Om ti år er jeg tyve hvordan ser mon verden ud er sult og krige helt hørt op så eller er det os, der står for skud. Tænk hvis det var mig der ku bestemme og tænk hvis alle folk var med. Tænk hvis alle mennesker vil stå sammen så jorden blev et fredeligt sted. Man sku være sammen om at dele alle tingene der er ingen sku ha mere end de andre ingen skulle sulte mer

Alle jordens børn sku lege og ha det skægt på vores jord der sku være plads til alle i syd og øst og vest og nord. Det sku' være forbudt at svine jord og luft og hav med skidt og grænserne mellem landene sku fjernes så alle folk ku rejse frit. Om ti år er jeg tyve hvordan ser mon verden ud er sult og krige helt hørt op så eller er det os der står for skud.

Tekst og musik: Bjarne Jes Hansen og Den Røde Lue på Lp'en : Se Dig Godt Omkring Sange for børn og andre mennesker. Demos 15. Publiceret i Sange for fred, 1986.

Storebror ser dig, 1973 Storebror har kaldt til møde ministre er samlet her i dag for denne store sag: at passe godt på dig og mig, 243


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede så ingen væmmelige røde kan fylde malurt i vort glas. Han viser dem på plads og følger altid os på vej. Kære ministre, det er helt utroligt som storebror gør dagen tryg. Kære ministre, vi kan ta' det roligt med storebror bag vores ryg. Kære ministre, det er en lykke at nogen ta'r sig lidt af én. Kære ministre, det gør folk trygge fra Thule til Athen. Storebror han bli'r urolig, hvis du bli'r længe væk en nat; det ku' jo tænkes, at en mand har ledt dig vild, men storebror han er fortrolig med det danske politi det står ham altid bi, så snart han siger til. Kære ministre . . . Storebror har idealer og ministerpræsidenter og store producenter, selv i himlen har han én. Storebror har generaler og oberster og frontsoldater og industrimagnater og en junta i Athen. Kære ministre . . . Under dine vingers skygge, bror, kan ingen fare vild, o, bror, du er så mild, tænk, hvad du skal tå' dig af. Kære venner, vær kun trygge, storebror er med os her. Han passer på enhver på denne store dag. Kære ministre . .. Tekst: Bjarne Jes Hansen. Musik: Den røde lue, Natopladen, single 1973. Tiden 7303. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

244


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Vi er de glade spillemænd, 1973 Vi er de glade spillemænd, vi spiller hvor vi kommer frem. Vi drager rundt i by og land, og hør en herlig sang vi kan.

Vi kalder det et velfærdsland, men, mad og tøj og øl og vand, bli'r ved at stige højt i sky, det eneste der falder er svovl og bly.

Vi spiller gerne dagen lang, for hvad var dagen uden sang. Vi spiller lige hvad vi vil, og I må gerne danse til.

Ja, alle pengene vi gi'r til alt det militære lir' kan bruges bedre, kan I tro, så alle kan få et sted at bo.

Ja, tænk hvis bare sang og spil, var noget man gav penge til. Vi syn's musik er mere værd, end bomber og maskingevær.

Vil du ha' en lejlighed et sted, så ta' en masse penge med. Ha' fanden til din oldemor, og vid hvor bolighajen bor.

Musikken gør at man bli'r glad og den gi'r liv i vores stad. Vi syn's den form for støj er god, og så er den fri for røg og sod.

Hvem er det mon der styrer os? Det er et monopolkolos. De dirigerer alle ting. fra deres templer rundt omkring.

Tekst og Musik: Fin Alfred Larsen. Vi er de glade spillemænd er først indspillet på LP'en Den røde lue, Tiden TDLPS 7302. Calypsoen er også indspillet af Fin Alfred på: Sange fra min vandring – fra land og by, 2009. Publiceret i Danske sange, 1976 og i Antimilitaristisk sang- og aktionshåndbog, 1981.

Cirkus Milli80, 1974 ; 2006 Der produceres flere og flere våben, for rustningsindustrien er først og fremmest en god forretning. Men jo mere der oprustes, jo større bliver sandsynligheden for krig. Velkommen godtfolk, velkommen i Cirkus Mili det er heldigt De kom forbi netop i dag Orkestret er klart og faklerne er der ild i bliv ikke bange for ørnen i vores flag Vi benytter nemlig ikke vilde dyr Vi har optrådt i verdens største byer Kom ind og hils på Cirkus Milis ørn Der er halv pris for familier med børn  i Cirkus Mili

80

Begrebet Cirkus mili stammer fra bogen ”Cirkus Mili. Et klovnespil om militariseringen fra vugge til grav” af Ulf Steen Hansen fra 1971.

245


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Allerførst skal De se hvordan vi udfører dressuren til formålet vil vi bruge en af Dem Værsgo, fru Hansen, gør Dem rede til torturen sæt Dem i stolen og gør Dem det bekvemt Se - vi gir hende elektrochok Mon femtusinde volt skulle være nok? Fru Hansen har en helt fantastisk fysik Hun brøler som et dyr til sidste øjeblik  i Cirkus Mili Og mens vi nu strør savsmuld over brækket så sæt Dem roligt ned på Deres plads Fru Hansens mand og hendes børn er selvfølgelig blevet forskrækket derfor gir vi dem nu den nye nervegas Hr Hansen og børnene de hopper rundt i gasserne som gale lopper Se, de har blod og slim om munden Snart er det sidste skrig forstummet — i Cirkus Mili Det De så var et af de mindre numre det næste er konventionelt men effektivt Vær venlig at spænde sikkerhedsselen før det kommer for det De skal overvære nu er eksplosivt Granaterne regner ned fra skyen Bomberne falder som sne over byen Flåede kroppe fly ver i vinden Et springvand af blod står op fra ruinen — i Cirkus Mili Tag hænderne fra ørerne det næste nummer det er lydløst usynlig og tavs kommer døden denne gang Hvis De mine herskaber føler Dem lidt hudløs så prøv at se hvad videnskaben den kan sætte igang Fra luften spreder vi bakterier på skyerne de driver med vinden over markerne og byerne Bylderne blomstrer over landet Død i luften, død i vandet - i Cirkus Mili Det var stilheden før stormen som nu kommer vær venlig at spænde bæltet op og gør Dem fri For Cirkus Milis sidste store nummer er det meningen at også De skal deltage i Dommedagsbomben er på trapperne Cirkus Mili er klar ved knapperne 246


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Om et øjeblik skal De overvære hvordan menneskeheden blæses op i stratosfæren - af Cirkus Mili For De må forstå vores job det er at få folk til at krepere og selve livet er fjenden nummer l Derfor hav os undskyldt, vi må experimentere med at udrydde det (POW) Tekst og melodi: Troels Trier. Kilde: Røde mor illustreret sangbog 2, 1974lv.

Til Vietnam, 1985 De vandred længe, og mørket faldt på, men tid til hvile var sjælden at få. Foran dem kampen og bag dem en grav. De spurgte natten: Vil landet bestå?

Det var et møde, et hastigt goddag, de skiltes atter, gik hver til sit fag. Hun ved sin flamme der heler metal, han ud med posten i blodige slag.

Og natten svared med ild og med død: Din mark, dit hytte skal aldrig ha fred før folket vakler, fortabt og forblødt, og magten råder: Læg våbnene ned!

Til alle sider var knitren af krig. De lytted efter en sang mellem skrig. De søgte gløden bag giftskyers gus, et morgenvarsel, en båd i en vig -

Der stod en pige og svejsed en bro, en dreng med breve fik kræfter for to. Han sprang i floden og svømmed derud. Et bud til hende: hun græd og hun lo.

som tegn -: Du lever! Du husker måske? Men soler stiger og lader os se de brændte skove, den sørgende fugl der strejfer vandet med vingen som sne.

Af Erik Stinus med musik af Per Warming. Publiceret i Jordens sange. Indspillet af Per Warming på Jordens sange, 2001.

247


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Vietnamkrigen, eller den anden indokinakrig slutter med et amerikansk nederlag, fordi de amerikanske soldater og store dele af landets befolkning ikke støttede regeringens krigsførelse. Soldaterne dannede fra slutningen af 1960erne deres egen fredsbevægelse, the GI movement. Soldaterbevægelsen bredte sig fra USA til Europa. Der kom revolution i Portugal i 1974 og i Danmark skifter Militærnægterforeningen navn til: Militær- og Nægterforeningen, idet man også ville organisere politiske soldater.

Balladen om Samson, 1974 ; 2003 Der var en dreng der hed Samson han var stærk og atten år og Samsons store styrke lå i hans lange hår.

Det rabled en smule for Samson det gik over hans forstand hvordan kunne de der forsvared sig være fjender af ham?

Samson fik bank derhjemme i skolen slog han de små og siden ved ambassaden var Samson med til at slå.

Hvordan kunne mord og krige begås af en ven inde under huen voksed Samsons forstand.

Han slog på politiet og stavene susede tæt men Samson fik et par hjelme en pistol og en sort kasket.

De der gav Samson ordrer glemte at se på hans hår under huen vokser forstanden Samson forstår og forstår

En dag blev Samson indkaldt han blev fanget en tidlig morgen de testede intelligensen og gav ham en uniform.

Samson har lært at kæmpe Samson har lært at se hvem der tjener på folket og hvem der tjener det

Hans styrke lå i håret hans hår var til besvær de klipped håret af ham og gav ham et gevær.

Samson vil kæmpe for folket mod dem der suger det ud han vender ikke geværet mod folket på nogens bud

De lærte Samson at kæmpe hvem der er fjende og hvem der er ven hvem der truer dem der er fri og hvem der har demokrati.

Samson er soldat i den danske hær Samsons store styrke ligger nu i hans gevær 248


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tekst og musik Arne Würgler; indspillet sammen med Michael Friis, Niels Tuxen, Niels Vangkilde, Benny Holst, Tom McEvan m. fl. på LP'en Frispark, Demos 22, 1974. Genudgivet på CD: Med egne ord, 2003. Kilde: Antimilitaristisk sang- og aktionshåndbog, 1981. Animerede og talende dyr kendes fra oldtiden og fremefter samt fra nutidens tegneserier og tegnefilm. I den næste vise, der var et internationalt hit i 1974, kædes freds- og miljøsagen sammen i den danske oversættelse.

Elefantsangen, 1975 Sig mig, sagde en elefant sig mig, hvis du tror du kan, hvorfor skal dyr i hele verden frygte for den kloge mand? Sig mig, sagde en elefant hvis du er den kloge mand hvorfor har du forgiftet verden vores luft og vores vand. mennesket slår alt ihjel kun for at få det bedre selv mon han, når han får sin regning kan betale al sin gæld? Hør her, sagde en elefant det er vanvid ikke sandt hvis jorden blir så forurenet at alle dyr en dag forsvant. Hjælp mig, sagde en elefant jeg er dyrenes gesant så hør min bøn, bevar naturen jungleskov og grøftekant

Menneske, hør på mig, sagde elefanten hvis vi ønsker os den verden, vi kender skal have en fremtid så må vi både mennesker og dyr holde sammen kun sammen kan vi overleve.

Mennesket slår alt ihjel kun for at få det bedre selv mon han, når han får sin regning kan betale al sin gæld?

Se den kloge elefant tænk hvis den en dag forsvandt nu må vi høre på dens varsel for hvert ord den siger er sandt.

Elefantsangen er skrevet af den tamilsk, australske sanger og musiker Kandiah Kamalesvaran, Den er oversat af Tony Walther og indspillet af Henning Vilén på Starbox SX 1120. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Lidt af den originale tekst: ”People kill without regret Although they fly by jumbo-jet

let the word all may remember let the children not forget.

249


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Gentle is the elephant Pulling loads and everything we love to hear the children laughing when we're in the circus-ring Happy was the elephant Happy was his jungle life and then they came, the cruel hunters with their rifle and their knives Refrain...

Listen, please listen, said the elephant if we want the world we know, to stay a life Then man and beast, we must work together And together we will survive Listen said the elephant It is conservation time So take the warning when we trumpet For the future of mankind”.

Den næste svenske børnesang handler, ifølge pladeomslaget, om Kristus i Fredsriget, hvor han går rundt sammen med løver, bjørn og lam, for der profeteres i Det gamle Testamente: ... ”Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem. Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen. Spædbarnet leger ved slangens hule, det lille barn stikker sin hånd ind i hugormens hul. Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund”. (ES 11:5-9).

Fredsriget, 1975 Med små lam i fred og ro skal de vilde ulve bo panteren skal til den tid hvile sig hos gedekid passet af en lille dreng løven og en kalv på eng bjørn og kvie81 glæder sig sammen over ungers lej.

Da skal alle leve smukt uden krig og folk på flugt glemt er tårer, sult og skræk som en drøm der helt er væk løber bjørn og børn til sidst flokkes om Jesus fred.

Tekst: Britt G. Hallqvist. Musik: Bertil Hallin. Oversat af Birgit Michelsen. Ulla Neumann med Staffan Åkerbergs orkester. LP: Se hvad jeg har fundet! : Ulla Neumann synger 20 bibelske børneviser med motiver fra Det gamle Testamente. Haase HSE 5592700-9. Ulla Neumann har også indsunget Fredsriget på norsk og svensk og hendes sang er meget anvendt i religionsundervisning i Sverige. 81

Kvie, i kvægbrug et mere end et år gammelt hundyr, ko.

250


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Kender du dette?, 1975 ; 1980 Kender du dette at vågne mens kroppen er badet i sved bundet til søvnen af drømme der bestandig knuger dig ned drømme om bomber der falder drømme om terror og magt for da at vågne og vide vi sov mens planen blev lagt. Kender du dette at drømme at ordrer du frygter blir sagt at se de djævelske kræfter som en rå og virkelig magt

at bomber lastes i flyet robotter gør alting klart for da at se at drømmen er sandhed og alt er parat. Kender du dette at mærke din dirrende brændende krop mens skibene ændrer kursen og maskinerne tankes op dette at drømme og huske den rædsel og nød du har set for da at vågne og ane at det du drømte er sket.

Tekst: Forfatteren og digteren Carl Scharnberg (1930-1995). Musik: Ole Bundgaard. Kilde: Tidsskriftet Uofficielle Synspunkter, udateret. Publiceret i Land og Folk, 29. januar 1975. Indspillet af Karen Lise Mynster på LP'en Tro aldrig dagen ingen kamp er værd i 1980. Publiceret i Fredssangbogen, 1983.

Abesangen, 1976 Hvorfor er mennesker ikke som aber? Hvorfor klør de sig ikke og gaber? Hvorfor æder de ikke bananer, på samme måde som bavianer? Hvorfor har mennesker ikke en hale? Hvorfor ka' aber ikke tale? Hvorfor har vi ikke krumme tæer? så vi kan klatre som aber i træer? Hvorfor har aber ingen kanoner? Hvorfor har de ingen nødrationer?

Hvorfor har de ikke beskyttelsesrum? hvorfor er aben dog skabt så dum? Hvorfor er mennesker ikke som aber? Hvorfor klør de sig ikke og gaber? Hvorfor æder de ikke bananer, på samme måde som bavianer? Hvorfor er mennesker ikke som aber? Hvorfor ødelægge det vi skaber? Svaret er kort - alt vil vi tabe, Så men'sket atter ka' blive abe!

Tekst: H. U. Torp. Musik: Lasse Helner. Indspillet på LP'en Atomkraft? nej tak, 1976. CBS ATOM P. Publiceret i Fredssangbogen, 1983.

Demokratiets fædreland, 1976 Danmark er et yndigt land, med bakker fjord og flækker, med marker, enge og skov, så langt et øje rækker. l Danmark har vi demokrati, et ord som alle folk kan lide, et skældsord blev det blot fordi, vi ikke har noget at have det i. La da di da, la da di da, la da di da da da da da da da. 251


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede I NATO kom vi ind fordi, at landet skal forsvares, og Danmark vil jo ikke krig. Vor Herre bevares. Vor penge går til militær, der blir' jo ikke sparet. Hvis overfald af Danmark sker, så bliver vi forsvaret. La da di da... Det næste der sku' stemmes om, var folkets fællesmarked. Til ophørsudsalg sagen kom, problemet det var klaret. For Danmark gik jo pænt til valg, ved urnen tøved' folket, for Danmark er jo ej til salg — men det blev misfortolket. La da di da... Danmark er et yndigt land, her vokser demokratiet, — men ikke så'rn i den forstand, at det gælder hele riget. La da di da... Tekst og musik: Hanne Betzen Andersen. Publiceret i Danske sange, Det ny notat, 1976. Ikke indspillet på grammofonplade. I den daværende britiske koloni Australien var der ikke militær værnepligt under første verdenskrig. Den næste sang er nu en slags uofficiel australsk nationalsang.

Ingenmandsland, 1976-1977 ; 1983 Godmorgen, soldat82, har du noget imod At jeg sætter mig lidt her ved gravstenens fod? Jeg har vandret så længe og nu er jeg træt og halv times hvil ville gøre mig godt. Jeg kan se på din gravsten, du var kun nitten år da du mødte en død, som vel ingen forstår, var det hurtigt og let, eller var det som år før døden gav fred for de smertende sår Mon de sænkede flaget, mod skuddene braged’ mens trompeteren blæste retræten for dig? Var det takken som de kunne give for hvad du måtte gi’ - selve livet? Mon du havde en kone, en kær’ste måske som håbede atter at få dig at se? En der husker dig endnu som var det igår, og for hvem du stadig kun er nitten år. Eller er du en fremmed, uden slægt, uden navn, 82

Ved den australske soldaterkirkegård i hovedstaden Canbarra er der registreret navnene på 60.000 soldater som døde under første verdenskrig. Dengang var den australske befolkning på fire ½ millioner mennesker. I alt er der i skrivende stund – februar 2010 listet 102.000 døde australske soldater på kirkegården, senest fra konflikterne i Somalia, Øst Timor, Irak og Afghanistan.

252


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede som i ensomhed nåede den yderste havn, et lys der forsvandt og som ingen vil savne, som blot blev blæst ud da det havde gjort gavn? Mon de sænkede flaget, mod skuddene braged’ mens trompeteren blæste retræten for dig? Var det takken som de kunne give for hvad du måtte gi’ - selve livet? Se, idag er der sol over marken igen, og tusinde valmuer blomstrer på den, hver skyttegrav jævnede plovskæret ud og sletted’ hvert spor af ild, gas og skud. Men her er det stadigvæk ingenmandsland, og de tusinde stenkors står ret, mand ved mand, - et makabert symbol på hvad mennesker kan når vanviddet voldta’r fornuuft og forstand Mon de sænkede flaget, mod skuddene braged’ mens trompeteren blæste retræten for dig? Var det takken som de kunne give for hvad du måtte gi’ - selve livet? Jeg kan ikke la’ vær’ med at spørge mig selv om I vidste hvorfor I sku’ slås ihjel Om I troede på dem, der sa’ - at når I havde kæmpet den krig, så var al krig forbi? Men fornedrelsen, lidelsen, døden, min ven, alt det var omsonst og forgæves såmænd, for det hele er sket om igen og igen og igen og igen og igen og igen. Mon de sænkede flaget, mod skuddene braged’ mens trompeteren blæste retræten for dig? Var det takken som de kunne give for hvad du måtte gi’ - selve livet? Oversat og indspillet af Jens Memphis på Ingenmandsland, 1983. Tekst af den skotsk-australske folkesanger Eric Bogle: "No Man's Land" er indspillet på hans første LP Eric Bogle - Volume 1 "In Person", 1977, - Autogram ALLP 211 LP, som har de alternative engelske titler "The Green Fields of France" og "Willie McBride". Melodi: Den traditionelle skotske klagesang: Waly, Waly, but Love be Bonny (fra Child). Publiceret i Fredssangbogen, 1983.

253


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Forfatteren og kunstmaleren Holger Drachmann (1846-1908), skrev i 1885 Midsommervise - Vi elsker vort land, med sætningen: "vi vil fred hertillands". Der er digtet videre på den populære sommersang.

Midsommervise, 1972 ; 1976 Vi elsker vort land, der blev hamret af flint, men som kærtegn har rundet og børn givet navne. Som en bly labyrint løber veje af vand ud og ind mellem øer med byer og havne. I husene bor proletarer og bønder, der slider for tyvenes døtre og sønner Lad os stå arm i arm, gøre sommeren varm, så de stærke ká mærke vi ikke er bange – men mange! Vi elsker vort land og vi kræver en dag den værdi og det land, som vi skabte, tilbage. Ská vi svigte den sag, eller tro holde stand mod en plan som gi´r tyvene kronede dage? Vi sælger os ikke til grå bureaukrater Trods grænserne ved vi, vi har kammerater. Lad os gå arm i arm.. Vi elsker vort land og vi drømmer så tit om et sund, der er blåt mellem blomstrende enge – ingen vold og profit, bare venlig forstand: det er folket der styrer i stedet for penge. Det land og den verden, det liv og de sange, som mægtige stjal fra de svage og bange. Lad os gå arm i arm.. Tekst: Jesper Jensen. Kilde: Danske sange, 1976. Ikke indspillet på grammofonplade.

En smadderpolitisk vise, 1976 Nu vil jeg synge en politisk vise for sådan en må med i en protest, hvor alle stygge pampervælde grise bliver halet frem, så folket råber: FY! Og alle rævelumske luskefise

254


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede får dyppet snuden ned i deres spy. På den anden side må vi dog også tænke på, at vi må se at få det til at glide. Og derfor er det bedst, at visen bliver sådan som den altid plejer at vær. Og hver gang vi et vers om Sovjet skriver, må USA skam også ha' en tand. Lad gå, at en protest i næsen river men lad os ikke derfor støde an. Vi skal ikke tå' parti næ, det ska' vi ej fordi, at vi må jo se at få det til at glide. Så vi ska' ikke pukke på komikken og ikke grine alt for taktløst frit, hver gang der skrevet står i Politiken, at lederen i Aktuelt83 var skidt, og dersom Tante Berlingske blir' prikken på venstre over både dat og dit, lader vi som om vi tror'et, mens vi deler i en port, for vi må jo se at få det til at glide. Og når en rundbordsdreven vaks minister blir' spurgt om, hvad vi egn'lig skal med hær'n. Så gir' han numret med at blive bister og taler om demokratiets værn. Og sir det er de satans Kommunister, der ene kører deres røde kværn. Der må ikke laves fred der må ikke rustes ned næh, vi må skam se at få det til at glide. Og lad for Guds skyld end'lig Romtraktaten forgrene sig, når blot det sker gedult. Giv atter Hitlergeneraler magten, lad Franco være med f ordægt og skjult. Ja, lad os alle trampe arbejdstakten, og lad det gungre højt og drøne hult: HIP Hurra for handelspagt og den nye værnemagt, det ska' nok få bulesjasen til at glide. De afrikanske folk har måttet døje i mange hundrede besættelsesår, hvor negeren sin nakke måtte bøje. 83

Socialdemokratisk avis 1871-2001. Avisen hed Aktuelt fra 1959 til 1987.

255


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Besættelsen var grum og gridsk og hård. Nu er der tårer i den hvides øje, fordi han ingen profit af pisken får. Hvide mand, i spejlet ser du en sølle sorteper, nu må du vist helre skynde dig at glide. Og sådan er der mange grimme sager, vi da vist burde kigge nærm're på. Hvem tjener for eksempel på det lager af krigslort, som vi alle købe må? Men vi er ikke dem, der går og snager, og vi vil intet vide og forstå. Næh, gå stille med din dør og lad end'lig vær og spør', hvorhen du og jeg og alle andre glider. Nu har vi gjort vort bedste for at dæmpe på tonen, så at ingen bliver stødt. Og vi har sørget taktisk for at lempe så alt er blevet gråt og lyserødt. Og nu behøver ingen mer at kæmpe med søvnen som vi sover tungt og sødt. Visselulle, lunt og trygt uden spor af væmli' frygt, ka' vi la' det hele ned i møjet glide. Tekst: Georgjedde. Musik: Lasse Dahlquist: Litet grann från ovan. Kilde: Danske sange, 1976. Ikke indspillet på grammofonplade.

256


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Tingelingelater tinsoldater, 1976 Tingelingelater Fler' soldater det er sørme det, der du'r. USA og Vesteuropa ta'r tilsammen den store tur. Tingelingelater fler' stakater. De skal bruge hvad de kan. Det er dem, der laver våben og som truer vores land. Nu vil de ha' flere våben en kanon pr. officer.

Det er dem, der kører ræset og bestemmer hvad der sker. Tingelingelater NATO-soldater er ved at blive gammeldavs. Se til højre, se til venstre hele regimentet går til Strauß. Nu er klokken blevet mange de må se at få den hær. De er ved at blive bange. Derfor fælles militær.

Ophav ukendt. Melodi: børnesangen Tingelingelater tinsoldater. Publiceret i Danske sange, 1976. Franz Josef Strauß (1915-1988) konservativ tysk politiker. Ikke indspillet på grammofonplade.

257


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Vi vil værne om jorden, 1976 Vi vil værne om jorden vi vil støtte hinanden vi vil mødes med åbne sind uanset din tro din farve og dit køn vil vi lukke hinanden ind skyerne er borte solen kigger frem og landet får farve på ny bølgerne er blå klinterne er grå i det allerførste morgengry vi vil værne om jorden vi vil støtte hinanden vi vil mødes med åbne sind uanset din tro din farve og dit køn vil vi lukke hinanden ind vil vi lukke hinanden ind vil vi lukke hinanden ind Tekst og musik: Bo Schiøler. Sunget af børn og unge på Vesterbro Ungdomsgård på Kattejammerrock, 1976. Genudgivet på Kongens nye kluns, 2007.

Krisens danse makabre, 1977 Læg deres kind til min Lad mig mærke deres duft Deres dansestil er fin De svæver som på luft De får mine tænder til at klapre når vi danser krigens dans makabre Det lissom 1930 da kapitalen var på røven sidst Da sku1 de tjene på krig og ballade Det ser ud til man må blive socialist Der er altid en vinder der tar det sidste du har Fiduserne han kender og du bli'r spillets nar

258


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Det er det der får det til at klapre Når man hører krisens dans makabre Det lissom 1930 ... Vi er bange for hinanden og for at miste vores job Så mister vi forstanden krigsindustrien skyder op Hør hælene i gulvet klapre fra støvler i krisens dans makabre Det lissom 1930... Tekst og musik: Rebecca Brüel. Indspillet på Jomfru Ane. Demos 35. Genudgivet på Hej igen, 2002. Publiceret i: Antimilitaristisk sang- og aktionshåndbog, 1981.

Soldaterne kommer, 1977 Når solen står op bag træerne og landet langsomt får liv tænker jeg tit på soldaterne som dræber pr. direktiv Jeg er ikke særlig gammel jeg bevarer et lønligt håb om aldrig at blive vækket ved lyden af dette råb: Soldaterne kommer de er på march de har tunge våben med hver eneste mand både skal og kan dræbe med sjæle-fred Når solen står højt over træerne og alting hviler så trygt sidder mine venner så lystigt og ler

af min lille, dumme frygt De fortæller mig tit at soldaterne har hoved, hjerte og krop men jeg sværger det falder mig svært at forstå folk med soldater-job Soldaterne kommer... Da jeg var ganske lille endnu fortalte min far og mor at alt var skabt så smukt af ham som skabte denne jord Når solen går ned bag træerne og natten lister sig frem tænker jeg tit på soldaterne og på hvem mon skabte dem Soldaterne kommer ...

Tekst og musik: Bo Schiøler. Indspillet på Hjerteblod af Vesterbro Ungdomsgård. Publiceret i Fredssangbogen, 1983.

Den døde soldat, 1978? Tekst og musik: Bjarne Jes Hansen. Indspillet på Kultur for freds kassettebånd: Krig er foragt for liv, fred er at skabe, 1983. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

259


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Det er svært at gøre grin med militæret, for virkeligheden overgår tit fantasien. Det næste nummer er ikke en sang, men tre komikere på slap line.

Der skal spares på undervisningen i militæret, 1978 Tekst: Jesper Klein. Kaptajn Klyde bestod af Jess Ingerslev, Jesper Klein, Tom McEwan med Svend Erik Kedeligs Kvartet. Indspillet på Kaptajn Klyde på brædderne. Sonet SLP 1319.

Du åbner for dit tv, 1978 På himlen trækkes mørket frem man er igen en lille dreng som gerne vi ha' et kælent knus. Solen den går blodig ned verden ønsker bare fred så ikke alt bli'r skudt i grus. Du åbner for dit TV — og du ser på alt det onde som i verden sker. Du ryster på dit hoved' — ønsker bare fred. Men kup og generaler — vold og terror det bli'r ved. Du skænker selv din kaffe op spilder i din underkop — en mand i uniform han råber op. Han slår en nøgen undersåt og si'r at han har overtrådt hans lov og sparker til den nøgne krop. Du åbner for dit TV.... Men end'lig toner Leisner84 frem og Keld og Donkeys85 kommer hjem til dig i stu'n — du ber din drømmehelt. 84

85

Otto Leisner (1917-2008), radio- og TV vært inden for let underholdning og showprogrammer som Pusterummet og Tippejob. Pigtrådsgruppe dannet i Valby i 1962 og opløst i 1980.

260


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Ole Olsen86 hvilken fryd Men piben får en anden lyd der skiftes nu til TV-aktuelt. Du åbner for dit TV.... Tekst: Eddie Van Lüthje. Publiceret i Socialistisk sangbog, 1978. Indspillet af Vise Vazze på Det grå guld, Max Musik MMCD 139.

Vi voksne kan også være bange, 1978 Jeg er bange for de store brag man nogengange får at høre. Jeg er bange for at der skal blive krig når jeg hører tanksene køre.

Omkvæd.

Omkvæd: Vi voksne kan også være bange og synge lange, lange bange sange. Der er så meget man skal passe på Jeg har jo dig, jeg skal passe på. Jeg er bange for atomkraftværkerne og for bilerne ude i trafikken. Jeg er bange for den sorte grimme røg som oser henne fra fabrikken.

Jeg er bange for at de dårlige film Og for det, der står i dumme bøger. Jeg er bange for, at du skal møde løgne Og for at du tror på løgnen, som du hører. Omkvæd. Jeg er bange for at alt for stærke mænd skal bestemme over dig og mig og jorden. Jeg er bange for at løgnere og tyve skal bestemme over dig og mig og jorden. Omkvæd.

Tekst og musik: Bjarne Jes Hansen på: Dig og mig og alle os, fra 1978. Publiceret i Fredssangbogen, 1983.

86

Ole Olsen, speedwaykører.

261


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Frankrigs losseplads, 1979 Tekst: Lars Lilholt. Indspillet af den bretonisk inspirerede folkemusikgruppe Ar-Folk på LP'en Armorika - landet ved havet. Ar-Folk bestod af Mette Rømer Madsen, Jens Ole Thorup, Jens Rømer Madsen, Keld Risgård Mortensen og Kristian Lilholt. Metronome LPMA 1504. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Kammeratskab 1979 Kære far og mor jeg står lige og skal afsted. Vi har fri, og jeg er i mine udgangsklæder. Tak for såvel brevet som for pengene der var med, I kan tro, jeg tænker også tit på jer. Mig og så tre andre fyre fra mit kompagni, vi går gerne en tur i byen, når endelig vi har fri, og så har vi sådan et dejligt kammeratskab. Vi har lært en masse siden sidste gang I fik brev, vi har også lært at smide med håndgranater. Det er godt nok farligt, det er ikke det bare sjov, men jeg skal love for, det er noget der batter. Oh, ku' man bare få sådan en dævl smidt ind imellem fjendens fødder, så ville han få benene skudt af i hvert fald til hans knæ. Og så har vi sådan et dejligt kammeratskab. Vi har også lært at stikke ihjel med bajonet, Sådan lidt på skrå, og vups, så ind i tarmene. Vi var ude at skyde i dag fra otte og lige til et, ja, jeg har skudt, så jeg har ondt i armen. Jeg har altid troet, hjertet sad i venstre side, men tænk jer, ved I hvor det sidder? Det sidder såmænd midt i. Og så har vi sådan et dejligt kammeratskab. Nå, nu må jeg slutte, klokken den er over syv, og jeg kan se, de andre står og venter. Vore sko de er så blanke, og vore flipper er så stive, så jeg gad vidst, om ikke vi ender som sergenter. Oh, som jeg er glad for jeg blev taget til soldat, for det er noget for mandfolk, det er ikke det bare pjat. Og så har vi sådan et dejligt kammeratskab. Tekst og musik: Niels Hausgaard, Indspillet på: Kunst fra 1979.

262


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

På et hospital, 1979 På et hospital som var proppet med patienter var en kø så lang så lang de går rundt og venter sygeplejersken får stress lægerne er utilfreds patienterne er snasked de blir aldrig vasket Man har skåret ned igen fyret er en masse torsdag røg min bedste ven monstro det kan passe hvorfor blev hun arbejdsløs hun var s ' gu en dygtig tøs nu skal hun jo gå og glo mens jeg sidder her for to Det er dyrt med militær de skal ikke spare købe tanks og fly især det kan staten klare

men lidt mad til syge folk mærker straks en sparedolk spiller ingen rolle budgetterne skal holde Hjertestop og nyresvigt coronarthrombose manden han er ganske blå udtalt cyanose han får ingen medicin han er faktisk helt til grin og når han kreperer blir der plads til flere Folketinget det har sagt at det er nødvendigt men vi andre vi kan se at det blir elendigt vi er ikke blevet spurgt det er bare blevet gjort nu vil vi ikke mere vi må protestere

Ophav ukendt. Melodi: I en kælder sort som kul. Publiceret i De røde synger, 1979. Coronarthrombose: Hjertekransåresygdom: blodprop i en af hjertets kranspulsårer. Ikke indspillet på grammofonplade.

Soldaten, 1979 Tekst af Kristian Lilholt. Indspillet af Ar-Folk på Armorika - landet ved havet. Metronome LPMA 1504. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Vi hygger os, 1979 Tekst og musik af Niels Hausgaard. Indspillet på: Kunst fra 1979. Publiceret i Fredssangbogen, 1983.

263


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Nej til Atomvåben, 1979-1989 I 1970erne kommer der en række nye kampagner og bevægelser, hvoraf der her bare skal nævnes tre som senere får betydning for fredsarbejdet: Kampagnen mod EF, det nuværende EU, kampagnen mod atomkraft og kvindebevægelsen. NATOs dobbeltbeslutning om udstationering af nye mellemdistanceatomvåben i Europa i december 1979 medfører en udbredt frygt for, at en kommende atomkrig mellem supermagterne ville blive udkæmpet der, hvor atomvåbnene var placeret, Nye protester og nye fredsgrupper dukkede op overalt, specielt i Europa, Sydøstasien og i Nordamerika. Denne bevægelses historie, indflydelse og udvikling er bl. a. dokumenteret i Judith Winthers (19242004) grundige Politik fra neden, genudgivet af Fredsakademiet. I 1985 udkommer antologien Wir wollen leben : über die Angst der Deutschen vor den Atomraketen, redigeret af Ole Riis Olsen og Per Halsboe-Larsen. Denne tysk undervisningsbog medtager et par tyske fredssange fra begyndelsen af 1980erne.

Appel, 1980 Hvornår er det tiden at standse oprustningens stadige stigen? Den, der ikke. tør vælge nu har banet vejen for krigen! Hvornår er det tiden at standse kræmmernes stadige higen? Intet truer os mere end de, der tjener penge på krigen! Hvornår er det tiden at standse den angstfyldte, passive vigen? Freden sikres bare af dem, der fjerner grunden til krigen! Kilde: Carl Scharnberg : Beredskabsdigte og andre lærestykker, 1980. Indspillet af Tok-

264


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede togul på Hører du nogen kalde: Digte af Carl Scharnberg, 1979. I forbindelse med Fredstræf 83 i juli 1983 i Silkeborg skrev Carl Scharnberg sangen Krigen med melodi af Peter Abrahamsen.

Krigen, 1983 Det sker for vore øjne. Vi ved godt, hvad der sker. Trods drømme, flugt og løgne, så ser vi det, vi ser. Der sker det, ingen fatter. De bange danser og ler. Bag glæde, håb og latter gror truslen endnu mer. Vi ved, hvad der kan komme. Vi ved, at hvis det sker før denne dag er omme, så er der ikke fler. Vi ved, at alt er rede. Vi hører nogen ber, men hjælper det at bede og frygte det, man ser? Det sker for vore øjne. Jeg sender varselsskrig. Gør op med flugt og løgne og stands den sidste krig! Krigen er publiceret første gang i Festival program og sange fra 1983. Peter Abrahamsen og Roxy Trioen sang den under festivallen og indspillede den på en nu yderst sjælden single plade. Rosen 16. Samtidig blev den publiceret på kassettebånd og på LP: Til dem der tør : digte af Carl Scharnberg også på pladeselskabet Rosen. I antologien Til dem der tør fra 1984, noterer Scharnberg, at Krigen er ”tilegnet fredsbevægelsen”. Den tredobbelte LP, Til dem der tør, er senere udgivet på Dag efter dag; hvor

265


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede seneste udgave er fra 2002. Også indspillet af Anders Fisker Band på deres CD Smaaborgerkrig, 2007.

Kanonføde, 1980 Malurt. Genudgivet på Det Bedste Af Dansk Musik 1978-1980 Disc 2

Mit og dit land, 1980 Ja, jeg er født i dette lave land, hvor blæsten altid stryger imod panden. Fra runde bakker så jeg fjordens vand, og vi fandt våde, blanke sten på stranden. For mig er ingen blomst så skøn som den, mit hjerte husker fra de vilde grøfter. Og ingen sol er mig så nær en ven som den, der bag den sorte jord sig løfter. Men der er andre lande til end mit. Min tanke vender sig mod fjerne egne, hvor andre børn har trådt de første skridt. Der er en elsket hjemstavn alle vegne. Fred med hvert fremmed land, hver fremmed kyst. Fred med hvert folk, som gør sit dagværk hjemme. Fred med hvert menneske i vest og øst. Vor længsel taler med den samme stemme. Tekst af forfatteren Lis Thorbjørnsen. Musik: Henning Wellejus. Publiceret i Politiken 26. november 1980 i Højskolesangbogen 17. udgave og i Fredssangbogen, 1983.

Stormsoldater, 1980 Malurt. Genudgivet på Det Bedste Af Dansk Musik 1978-1980 Disc 2

Kvinder for Fred overalt, 1980-1985 Kvindebevægelsen bliver omkring 1980 til en folkelig fredsbevægelse i Danmark, hvor Kvinder for Fred etableres i foråret 1980 på samme måde som der kommer Kvinder for fredsorganisationer i en lang række andre lande, herunder i hele Skandinavien og i hele Nordeuropa. Sangerinden og skuespilleren Lone Kellermann (1934-2005) med flere laver en single støtteplade til græsrodsorganisationen, som i Danmark ikke har medlemmer, kun aktive.

266


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Kvinder for Fred, 1980 Fredsduer flyver med kvindernes ord stands alle krige, der findes på jord, skån vore sønner dræb ikke vore mænd nedrust hele kloden, lad den grønnes igen læg ikke lande øde brænd ingen marker mer. Krig er undergang, hvis krigen virkelig sker. Kast ingen bomber så jordkloden brænder. Ilden slukkes altid af nøgne uskylds-hænder. Grebet af en dødsangst blir afmagt til styrke, vi råber et nej til krig, jorden vil vi dyrke.

vi råber et nej til krig, for dem der kommer efter. Børnene vi føder, manden som er far for jorden, som er alles jord, den eneste vi har.

Dyrk alle marker med ris, rug og hvede. Æbletræet blomstrer, hvor fuglene har rede.

Fredsduer flyver med kvindernes ord stands alle krige, der findes på jord, skån vore sønner dræb ikke vore mænd nedrust hele kloden, lad den grønnes igen læg ikke lande øde brænd ingen marker mer.

Grebet af en dødsangst blir afmagt til kræfter,

Krig er undergang, hvis krigen virkelig sker.

Menneskenes tanker flyver let og trygt i lande uden sultedød og dage uden frygt.

Tekst af forfatteren Ellen Heiberg. Musik af seminarielektor Birte Zander. B siden på Kvinder for fred er Kærlighed og fred med tekst og musik af kvindesagsforkæmperen Eva Langkow.

267


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Kærlighed og fred, 1980 Her er en sang i luften imellem dig og mig Den handler om at kvinder må gå den samme vej Den handler om os alle og synger her og der Den sang er vokset frem af det der findes i enhver og det er kærlighed og fred og det er kærlighed og fred kærlighed og fred Så tag hinandens hænder og syng med. Der er en sang vi synger om sammenhold og fred sangen får først mening når alle synger med vi synger om at dele og om hvad kvinder kan

vi synger om et liv for alle dem der siger ja til kærlighed og fred kærlighed og fred kærlighed og fred Så tag hinandens hænder og syng med. Der er en masse sange der samler os i flok og sangene vil lyde til vi er mange nok Til vi med åbne øjne kan sige ja og nej med fællesskab og sammenholdet lede os på vej og der blir kærlighed og fred kærlighed og fred kærlighed og fred Så tag hinandens hænder og syng med.

”Fred er vejen” mente den hollandsk-amerikanske pacifist og borgerrettighedsforkæmper Abraham Johannes Muste (1885-1967). I Danmark skrev forfatteren Klaus Rif-bjerg, at der var brug for vejledning af mænd og børn i den retning.

Kvinder vis vej, 1980 Kvinder i verden sig nej, sig nej til vold og til krig vis vej, vis vej.

Så vinder vi krigen mod krigen selv i stedet for selv at bli slået ihjel.

Så kommer vi andre en voksende flok af mænd og af børn vi er mange nok.

Kvinder i verden sig nej, sig nej til vold og til krig vis vej, vis vej.

Tekst af Klaus Rifbjerg. Musik: Erik Harboe. Offentliggjort første gang i Politiken den 14. februar 1980, efter etableringen af Kvinder for Fred grupperne i Norden. Publiceret i Fredssangbogen, 1983. Kvinder vis vej er indspillet af den svenske sopran, senere professor i etik i Lund, Elisabeth Gerle i 1983 på kassettebåndet Fred och frihet. Ikke indspillet i Danmark.

268


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

En drøm, 1980 I drømme ser jeg tit en Jord hvor meneskekærligheden bor hvor alle børn kan mætte sig og løbe rundt i munter leg. Jeg ser en Jord med plads til hver og uden magtmænds store hær en Jord hvor vi kan ånde frit og gå med kærlighedens skridt. Vær med at gøre drømmen sand du unge kvinde, unge mand de gamle savner jeres mod stå frem og grib om nældens rod. Men du skal være stærk og sej og sige klart og højt dit nej til krig og ufred på vor Jord og ja til alt som om os gror. Sig nej til bomber og til stål og lad det være dig et mål at komme med så stærkt et krav at det går over land og hav. Når det har nået fjerne folk så skal du virke som min tolk og bringe bud om fred på Jord fra øst til vest - fra syd til nord. Tekst af forfatteren Hjørdis Varmer. Melodi: Flemming Krøll. Kilde: Fredssangbogen, 1983. Indspillet af folkesangeren Flemming Krøll på: Portræt af en visesanger, 1980.

269


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Når kærligheden får magten i verden, 1980 Når kærligheden får magt i verden, vil ingen udnytte andres savn. Hvor Ånden hersker i liv og færden, vil alle søge hinandens gavn. Når Gud tar magten fra kyst til kyst, vil alle synge af hjertens lyst.

Når Gud tar magten, må magten vige, og kræmmerånden blir drevet ud. Når Ånden hersker, blir alle rige, Gud alt i alle, vi ét i Gud. Da danser glæden fra kyst til kyst, da synger alle af hjertens lyst.

Når Gud tar magten, blir syge sunde, de lamme danser, forpinte ler. Da taler åbent de stummes munde, de døve hører, de blinde ser. Da letter tågen fra kyst til kyst, da synger alle af hjertens lyst.

Når Gud tar magten, blir fjender venner, en fremmed søster, en flygtning bror. Hvor Ånden blæser og ilden tænder, får alle plads ved det bedste bord. Der stråler lyset fra kyst til kyst, der synger alle af hjertens lyst.

Når Gud tar magten, blir sultne mætte og brød og byrder retfærdigt delt. Da trøstes triste, da hviler trætte, et splittet samfund blir atter helt. Da blomstrer livsmod fra kyst til kyst, da synger alle af hjertens lyst.

Guds vej til magten i hele verden er Jesu lære, hans liv og død. Guds vej til magten er påskesmerten, er Jesu kærligheds vin og brød. Guds vej til magten fra kyst til kyst er hjertets sange af hjertens lyst.

Når Gud tar magten, vil lænker sprænges, og fanger danse om friheds bål. Og de, som lider, og de, som længes, vil alle nå deres længslers mål. Da sejrer frihed fra kyst til kyst, da synger alle af hjertens lyst.

Gud, tag nu magten i vores indre, gør os til redskaber for din fred. Lad ingen magter i verden hindre os i at leve i kærlighed. Da lykkes livet i lyst og nød, da synger hjertet i liv og død !

Salme af Hans Anker Jørgensen. Melodi: Merete Wendler eller A. Riis Magnussen: En lærke letted og tusind fulgte. Ikke indspillet på grammofonplade.

Syng en sang om evig fred, 1979 ; 1980 Tekst og musik og sang af entertaineren og musikeren Tommy Petersen. Dansk Melodi Grand Prix 1980. TV udsendelse. Indspillet på Tommy P., Starbox LX 72 005, 1979. Genudsendt på Syng en sang om evig fred på Gotha : kult, kitsch og b-sider fra 1997.

270


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Der Winter ist vergangen, 1980 Der Winter ist vergangen, Ich seh' des Maien Schein Ich seh' die Blümlein prangen Und tät mich gern dran freu'n. Dort drüben in jenem Tale Da ist gar lustig sein – Vorausgesetzt, es kommt kein Raketenstützpunkt rein. Ich ging um nachzuschauen Hin durch das grüne Gras Bis daß ein Stacheldraht war Wo ich solch' Inschrift las': "Hier baut die US-Army Ein Waffenarsenal" Da fand ich's plötzlich gar nicht Mehr lustig in dem Tal. Der Wächter auf dem Turme Schrie und hub an Gesang: "Hau ab oder ich zieh Dir Die Hammelbeine lang!" Von derlei Freundlichkeiten

Im Innersten berührt Hab' ich in mir den Stachel Des Widerstands gespürt. "Ach Wächter auf dem Turme Wie quälst Du mich so hart Ich mach' mir nämlich Sorgen Um Ronald Reagan's Art Den Frieden zu beschützen Denn – tut er das einmal – Ich fürcht', dann bleibt nichts übrig Von uns in diesem Tal.["] So macht' ich mich von hinnen Ade, schön's Blümlein fein Ade, saugrober Wächter Es muß geschieden sein Bis daß ich wieder komm' und Vieltausend Menschen mehr Dann schallt's durch's Tal "Hier kommt kein Raketenstützpunkt her!"

Tekst af Wolf Brannasky: Melodi: traditionel. Publiceret i Wir wollen leben, 1985.

Atomkrig i Europa, 1981 Nu skal vi ha' atomkrig i Europa er det ikke utrolig er det ikke utrolig Præsident Reagan siger han vil tro det skulle være muligt det skulle være muligt ... Peter Ingemann og Troels Trier og Røde mor?

Bomber og kanoner, 1981 Så blev der fred på vores jord og alle byer blev så stille men tissemyrerne var glade de blev ikke jokket flade 271


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede så de holdt et mægtigt gilde. Bomber og kanoner står klar i hvert eneste land og sprængfyldte atomer venter på den gale mand. Og deres myrekonge sagde nu er de store dyr jo døde så nu skal vi holde evig fred og den vil altid vare ved til vi kan slå de Røde. Bomber og kanoner står klar i hvert eneste land og sprængfyldte atomer venter på den gale mand. Hvis der er liv på vores jord så er der osse fed ballade for de eneste der aldrig slås og lever deres liv på klods er dem der går med blade. Bomber og kanoner står klar i hvert eneste land og sprængfyldte atomer venter på den gale mand. Tekst og musik: Michael Hardinger. Indspillet på Michael Hardinger, 1981. Kilde: Fredssangbogen, 1983.

Børn i hele verden, 1981 Børn i hele verden de kan lege sammen. No'en ka' li' at synge, no'en ka' li1 at danse, børn i hele verden de kan lege sammen.

Børn i hele verden får forskellig mad. No'en de får ris andre får kartofler, børn i hele verden får forskellig mad.

Børn i hele verden har forskelligt sprog. No'en taler hurtigt, no'en taler langsomt, børn i hele verden har forskelligt sprog.

Børn i hele verden kan forstå hinanden. De ka' synge sammen, de ka' danse sammen, børn i hele verden kan forstå hinanden.

Tekst og musik: Grethe Agatz. Oprindeligt indspillet på Danse, spille og synge, 1981. Genudgivet på Børnesange af Grethe Agatz, 2002. Publiceret i Nils Hartmans hæfte om fredsundervisning Jorden skal leve, udgivet af Dansk UNICEF, 1985.

272


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fredselsker, 1981 Fredselsker, ridder af i dag lån mig dit sværd, så slidt som det er og lad mig kæmpe med rejs dig og tal, mod vold og begær fortæl hvad du ved, med ord der rammer enhver Kæmp for kærlighed, bliv ved og bliv ved Kæmp for kærlighed, kæmp for fred til hele verden kæmper med Fredselsker, frø af sol og vind ens for alle, og alle for en når regnen sætter ind Nogen gror op, mens andre gror til den som er svag behøver dit lys hver dag Omk. Fredselsker, håbet er hos dig vis at lykken findes et sted når natten ta'r på vej Lys med dit sværd, du som har mod for intet begær, tåler ild på sin rod Omk. Tekst og musik: Tommy Bas Petersen. Indspillet af Lone Kellermann & Rockbandet. Fredselskeren er B siden på singlen Hallo hallo frøken. CBS 1295. Også indspillet på

273


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Kellermann & Rockbandets LP Fod under eget bord, 1981. CBS 85130. Også indspillet af rockgruppen Fri Galaxe, 2008. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Hiroshimadagen, 1981 Blomstre som en rosengård skal de øde vange. Vi vil plante år for år roserne bli'r mange. Fuld besked er vores krav om kommunens massegrav. Hvem har planlagt krigen?

Rosen er symbol på fred. Bomberne vi fjerner. "Massegrav" det er et sted, skabt af kolde hjerner. Folk for folk nu rejser sig, synger ud et kraftigt nej. Rosengården dufter.

Hiroshima er et sår på vor gode klode. Vi vor skyld i det vedgår. Nej til den metode. Vi vil mindes deres død ved at plante rosen rød. Nej til flere bomber.

Børn og børnebørn i led skal ha' muligheden for et liv i fælles fred. Liv i kærligheden. Lad det være løftet vort: Bomberne skal hastigt bort. Roserne sig brede.

Kvinder for Fred i Gladsaxe nord for København, herunder lektor og idealist Inger Bjørn Andersen (1923-2005), skrev denne tekst i sommeren 1981 til komponisten J. P. E. Hartmanns melodi fra 1861. Sangen bruges ved minde arrangementer på dagen for bomben over Hiroshima, fordi 'Gladsaxes Kommunes massegrav bliver her, hvis atomkrigen kommer', havde Andersen fået at vide i Civilforsvaret. Sangen om Hiroshimadagen udsprang af en debat i Gladsaxe Byråd den 25. maj 1981, om etablering af arealer til massegrave i kommunen i 'tilfælde af den værst tænkelige ulykke'. Debatten herom i byrådet havde afsæt i Carl Scharnbergs digt Planlægning fra 1980. Hiroshimadagen er publiceret i Fredssangbogen; men ikke indspillet på grammofonplade.

Jeg har venner alle vegne, 1981; 1985 Jeg har venner allevegne. Sorte, hvide, brune, gule bor i gaden, hvor jeg bor.

Jeg har lært en masse lege af de andre landes børn, og vi ka' altid lege godt.

De har bøger li'som mine, de er trykt på deres sprog og billederne forstår vi godt.

Jeg har også smagt på maden børn fra andre lande får, det meste af den ka' jeg li'.

274


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tekst og musik: Grethe Agatz. Oprindeligt indspillet på Danse, spille og synge, 1981. Genudgivet på Børnerytmer for hele familien og Kom og dans en tigerdans, 1999. Publiceret i Jorden skal leve, 1985. Ikke publiceret i fredsbevægelsernes sangbøger.

Jeg vil leve i Europa, 198187 ; 1991 ; 1997 Version et: Vi tog færgen til Travemünde og kørte i fred og ro fire oplagte, svenske turister i en gammel udslidt Renault. Vi havde forskellige planer og kendte knap hinanden men for at spare benzin og penge så gik det da vel for fanden. Vi vendte og drejede kortet for at finde en passende tur til Nice via Hamburg og Basel og helst over Ouradour88. Vi var alle temlig berejste og kom med en masse idéer til nye og spændende steder hvor man nok kunne opleve mer. Jeg vil leve i Europa jeg vil elske og synge her! Jeg vil give og græde og danse jeg er ør og forelsket og sær når jeg tænker på hele Europa og på os som har hjemme her! Langt ude på Tysklands sletter blev vi standsed, vi så der skred en konvoj af NATO-raketter var på vej mod et ukendt sted. Når de kom så skælvede jorden mens vi sad i en bil og så på. 87

88

I 1991 ändrades texten något i samband med Jans inspelning av en samlingsskiva för att bättre passa in i det samtida Europa, som just sett kommunistpartistyre störtas i flera stater. Vid denna tid präglades många delar av Europa av splittring och inbördeskrig mellan olika etniska folkgrupper och anhängare av olika religioner. Flyktingar blev nu huvudtemat i sångtexten oplyser den svenske Wikipedia. Oradour-sur-Glane, en landsby 20 km nordvest for Limoges i regionen Limousin i Frankrig. Landsbyen er kendt fra 2. verdenskrig for massakren som fandt sted den 10. juni 1944 da Oberst Jan Voss stod i spidsen for ca. 300 SS-soldater fra SS-Divisionen Das Reich massakrerede 642 mænd, kvinder og børn og brændte landsbyen ned til grunden som repressalier for sabotage fra modstandsbevægelsen. Der var kun fem overlevende fra massakren. Landsbyen blev efter krigen ikke genopbygget, men omgjort til et mindesmærke med kirkegård, museum og monument.

275


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede "Der er døden!" sagde Lena fra Småland, "den er aflang og blank og grå." "Den skal til en bjergskakt," sagde Anders "og rettes mod Leningrad. Der sælges en god marmelade på et torv med små koner på rad." "Vor død venter nok i Sibirien eller måske i Texas," sagde jeg. "Raketter har hvert sit nummer som står for hvert enkelt sted..." Jeg vil leve i Europa... "Jeg kender en fyr der er græker" sagde Lena, "han står i en bar. Athen hedder byen han bor i, gad vide, hvad nummer den har ..." "Jeg tror B 103 skal til London," sagde Anders, "der har jeg en ven. Han fik job på British Museum mon endnu han ta'r derhen? I Provence er bjergene røde og citronerne blomstrer hvidt nummer C 87 har robotten som måske dér en dag blir smidt." "Det var her alt begyndte," sagde Peter som havde været stille en stund. "Fra Europa kom Cook og Columbus som engang gjorde kloden rund." "Som en mor med grusomme sønner og en arv som ingen vil ha1 er Europa," sagde jeg, "ser I Rhinen den flyder sagte i dag..." Jeg vil leve i Europa... Jeg så med bekymrede øjne i bakspejlets matte fugt. Det sagde: "Der er fler millioner som lever på stadig flugt og ikke alene fra hjemmet men fra et helt kontinent. Kunne du måske leve som de gør uden rødder, på vandring og glemt." Jeg sagd': "Men de kan vende tilbage en dag så kommer de hjem i en fremtid hvor alt er forandret der vil der være plads til dem. Men på kontinentet her blir der spillet 276


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede en tragedie igen og igen hvor forfatterne kaldes strateger dem som dør, det er os, min ven..." Jeg vil leve i Europa... Version to: Vi tog færgen til Travemünde det var sommer - og natten var blå fire ganske almind’li turister i en gammel og slidt Renault Vi havde forskellige planer ja vi kendte knap nok hinan’ men for at spare benzin og penge kunne selskabet sagtens gå an Vi vendte og drejede kortet for at finde en praktisk vej til Rom over Hamborg og Bryssel - og så lige et smut til Marseilles. Vi var alle temli’ berejste og havde en masse ideer til nye og spændende steder at ta hen for at opleve mer. Jeg vil leve i Europa jeg vil synge og elske her jeg vil grine og græde og danse jeg er forelsket og ør af begær når jeg tænker på hele Europa og på os, der har hjemme her Langt nede på Tysklands heder sku vi standse og vente, fordi en konvoj med NATO-raketter svært bevogtede, skulle forbi Jorden rystede dumpt under vægten mens vi sad i vor bil og så på “der er døden”, sa Lena helt stille “den af aflang og skinnende grå” Da de endelig væltede muren var gaderne fuld af fest men terroren fortsætter stadig med våben i øst og i vest. Det er købmænd og militæret der præker om frihed nu men ikke et ord om retfærdighed

skønt den kamp aldrig tar slut. Jeg vil leve i Europa … Jeg faldt for en fyr fra Grækenland,” sa’ Peter, “en sommer på Hven, men nu er han vist flyttet til München han ku ikke få job i Athen.” “Jeg fejrede julen i London,” sa Lena, “der har jeg en ven, han er egn’li på British Museum men blev sendt til Irland igen.” “I de sydfranske bjerge” – sa’ Anders “i Bézu, Carcassonne og Albí høres ekko af kætternes stemmer fra dengang, da man tog deres liv.” “I Leningrads måneskinsvinter tog vi hånd om en herreløs hund med et blik fyldt af håb og forventning stjal den mit hjerte på et sekundt” Jeg vil leve i Europa… Vi standsede bilen i tolden vi så vildfarne men’sker på flugt: en kvinde, der bar på en kuffert og en halvvoksen knægt, som forknyt med et sovende spædbarn i favnen og et langt og bedende blik men tolderne vinked’ os videre ud mod motorvejens trafik. De som glædes ved brødet og vinen i bjergenes tidløse fred er nu blot melankolske legender som ingen mer regner med. Nu hvor alting rystes i grunden og tiden blir dyrebar kort er der ikke fler skjulesteder på det stykke jord, som er vort Jeg vil leve i Europa …

277


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Første version er oversat af Mogens Lyhne og er publiceret i Fredssangbogen, 1983. Anden version er oversat af Per Warming og trykt i Nordisk Visebok © 1994 NordVisa / Nordisk Ministerråd og er indspillet af Per Warming på Blues Barok 1997. Gyps Fulvus GF 9706 Begrebet Euroshima er en sammenkædning af Europa og Hiroshima. Et nyt begreb der dukker op i eller omkring 1981 i forbindelse med debatten omkring udviklingen af de amerikanske neutronvåben og frygten for, at en atomkrig mellem øst og vest ville blive udkæmpet i det europæiske teater; eksempelvis er det brugt i Militærkritisk magasin Forsvars ekstrahæfte 1981 og i den tyske antologi Der Plan Euroshima : aus Reden und Schriften von R. Reagan, A. Haig, C. Weinberger u.a, 1982.

Nej til Euroshima, 1981 Hør venner, vi vil leve, ja leve, ja leve, Hør venner, vi vil leve så bomberne skal væk. Kræv nedrustning hjemme og nedrustning ude. Ja, folk i alle lande, vi kræver ret til fred.

Men livet er truet, ja truet, ja truet. Men nu er livet truet, så stop den kolde krig, Ethvert men'ske slæber på femten ton bomber. Ja, folk i alle lande, vi kræver bomben væk.

Hør venner, vi vil bygge, ja bygge, ja bygge. Hør venner,vi vil bygge en verden uden nød, hvor ingen skal sulte, og alle kan læse. Ja, folk i alle lande, vi kræver ret til fred,

Sig nej til Euroshima og husk Hiroshima. Sig nej til Euroshima, til krigens perversion. Stop kyniske herrers neutronbombe-terror. Ja, folk i alle lande, vi kræver bomben væk.

Ukendt ophav og melodi. Publiceret i Sangbog for fredsfolk, 1983. Ikke indspillet på grammofonplade.

278


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Det følgende er strengt taget ikke en sang, men råbekor som blev anvendt under mange af fredsdemonstrationerne i begyndelsen af 1980erne.

Sig det til din fætter, 1981 Sig det til din fætter ikke fler raketter. Sig det til din moster i tusindvis det koster. Sig det til din faster nedrustningen haster. Sig det til din svigermor nej til krigens massemord« Sig det til hver dreng og pig ikke flere verdenskrige. Sig det til hver pige sød hel're kys end heltedød. Sig det til din nabo

aldrig krig Da Capo. Sig det til hinanden vi vil fred for fanden. Sig af fulde lunger fred for vore unger Sig til reaktionen fri os fra neutronen. Sig til vidn'skabsmanden bomben skal på spanden. Hop, hop, hop atomraketter stop Generaler Vi håber I render og hopper med jeres depoter og fremmede tropper.

Ukendt ophav. Publiceret i Sangbog for fredsfolk, 1983. Ikke indspillet på grammofonplade.

279


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fredsmarchen København – Paris 1981 Denne store internationale demonstration med omkring 4000 deltagere iværksat af nordiske kvinder populariserede fredsbevægelserne og blev en inspirationskilde for marchen fra Cardiff i Wales til Greenham Common basen tæt ved London senere på året. Marchen til Paris blev filmatiseret af Svanholm film med titlen: Det mindste blad at sætte på en nælde instrueret af Bjørn Stauning.

A-våben nej tak, 1981 A-våben, nej tak ikke flere mord, vi må holde stand mod atomvåben på jord, kom med på marchen København Paris. Ukendt forfatter og komponist. Sangen er fra fredsmarchen København-Paris 1981. Publiceret i Fredssangbogen 1983. Ikke indspillet på grammofonplade.

Fredsmarch Vor jord er grøn og frodig med mennesker og dyr. Men den kan blive blodig, hvis der befales: "Fyr!" Vi vil, at livet skal bestå, og byder voldens herrer gå! Vi er den stærke fredsmarch København - Paris. Fremad du stærke fredsmarch København - Paris. Atomraketter? Nej tak, for faren bliver stor, hvis nye våbentyper får plads på vores jord. I stedet skal man ruste ned og enes om at bo i fred. Vi er den stærke fredsmarch København - Paris. Fremad du stærke fredsmarch København - Paris. Forbyd atoom-vååben, begynd blot her i Nord. 280


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Gør verden mere åben, og kæmp for fred på jord. Gid børn kan spørge dig engang: "Hvorfor mon krigen ikke kom?" Vi er den stærke fredsmarch København - Paris. Fremad du stærke fredsmarch København - Paris. Vi vandrer gennem lande og si'r til alle folk: Hver tunge må sig skynde at blive fredens tolk. Den gale trussel skal nu væk. Giv krigens handelsmænd et knæk. Vi er den stærke fredsmarch København - Paris. Fremad du stærke fredsmarch København - Paris. Tekst: Carsten Skovgård Andersen. Musik: Andr. Hofer (1907. )Sangen er fra fredsmarchen København-Paris 1981. Publiceret i Fredssangbogen 1983. Ikke indspillet på grammofonplade.

Marchsang – til fredsmarchen Folk fra alle Nordens lande samlet her i København, ved at, ska vi ha en fremtid, så gør våben ingen gavn. Vi vil kæmpe uden bomber, krigen gør kun jorden gold, freden vindes ved vort venskab, sikres ved vort sammenhold. Vend din angst til fælles vilje, giv en dagsmarch her og nu, giv os hvad du har af kræfter, vi går sammen, jeg og du. Øst og Vest skal vandre sammen, freden er en fælles sag, bomben skal os ikke splitte i et fælles nederlag. Hiroshima! Nagasaki! Aldrig slettes disse ord, vi vil aldrig kunne glemme disse rædsler, disse mord. Kernevåbenfrit Europa, frit for krigens offerbål, bort med de atomraketter 281


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede som gør os til bombemål. Vores sang skal bære marchen fremad i vor enighed, vores vandring standser ikke før vi vinder vores fred. Sammenhold er vores styrke bag det NEJ der nu skal si's. Fremad! Det er vor parole. Fremad! Til vi når Paris! Tekst af Jesper Jensen, Terkild Marker eller Terkild Merker og Eigil Poulsen. Melodi Ode an die Freunde eller An die Freude. I den svenske folkemusiker Roland von Malborgs sanghæfte til fredsmarchen Stockholm – Minsk 1982 kaldes Marchsangen Folk fra alle jordens lande. Hæftet er i Fredsakademiets arkiv. Roland von Malborg ændrer sidste vers således: Vores sang skal bære marchen fremad i vor enighed, vores vandring standser ikke før vi vinder vores fred. Sammenhold er vores styrke bag det NEJ der nu skal si's. ”Fred i verden!” hørs i New York, hørs i Moskva og Paris! Marchsang er også publiceret i Program og sangbog, Påskemarch '82 uden sidste linje og i Sange for fred, 1986. Ikke indspillet på grammofonplade. Relaterede sange som blev sunget på demonstrationen til Paris: A eller H bombendonner lvi, Bomben – los og Disarm Right Now.

Raketski-marchen, 1981? Folk for fred ja, vær nu på pletterne ud på march og sig nej til raketterne Den er ikke go' med Pershing to Nej, må vi så bli' fri!

Den er ikke go' med .... osv.

Danske, tyske, svenske og letterne Alle folk siger nej til raketterne

Lotte, Solveig, Hanne og Jetterne, alle piger siger nej til raketterne

Overalt, der stiger budgetterne Det er helvedes dyrt med raketterne Den er ikke go' med.....osv.

282


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Den er.... osv. Hættemågerne løfter på hætterne Alle fugle siger nej lissom spætterne Den er.... osv. Træk og slip Det siger toiletterne det er det rene lort med raketterne Den er... osv.

Under jorden der rasler skeletterne Selv de døde siger nej til raketterne Den er... osv. Folk for fred ja, vær nu på pletterne ud på march og sig nej til raketterne Den er ikke go' med Pershing to Nej, må vi så bli' fri!

Ophav ukendt. Melodi: Johann Strauss den ældre (1804–1849): Radetzky-marchen89. Ikke indspillet på grammofonplade. Publiceret i Kvinder for Freds sanghæfte.

Clausens fredssang, 1982 Clausens fredssang er udsendt af musikeren Erik Clausen på B siden af singlen Rockwool og flamingo : Pretty Flamingo. Harlekin HMS 1304. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

Fred og kærlighed, 1982 Det handler om venskab, sandhed og varme, Det handler om fællesskab, tryghed og åbne arme, om at leve med hinanden i fred og harmoni, Det handler om at leve den tid vi lever i Fred og kærlighed, Fred og kærlighed, Fred og kærlighed, Fred og kærlighed, Kan i høre vores sang... Fred og kærlighed er indspillet af Aalborg Fredsorkester, som bestod af børn, unge og pædagoger fra Thulevejens fritidsklub. B siden er Rose Abrahamsens Hænderne. Gurre Records THU 10183. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

89

Marchen er opkaldt efter Joseph Radetzky (1766-1858), feltmarskal i den østrigske hær, der var med til at besejre Napoleon.

283


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Hænderne, 1982 Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger.

Fredskampen, 1982 I kampen for freden på jorden, sættes der blodige spor, men intet kan mere os standse, hverken våben eller ord. Millioner er med i kampen, vi blir stadig fler og fler, der ønsker en fredelig verden hvor man ikke kriges mer, Vi kommer fra alverdens lande, forskellig i sind og hud, har svært ved at forstå hinanden. men alle har fred som bud. Omkvæd. Millioner er med i kampen --Når kampen for alvor er vundet, og vi ejer jordens sæd, kan vi gi vore børn en fremtid på en jord med evig fred. Omkvæd. Millioner er med i kampen --Sidste omkvæd synges to gange. Tekst af billedkunstneren Carsten Rütting Schweitz fra Kunstnere for Fred. Musik: Tommy G. Larsen. Publiceret i Land og Folk, 16. december 1982 og i Rütting Schweitz antologien Bomber midt i en fredstid, 1986. Ikke publiceret i fredsbevægelsens sangbøger. Ikke indspillet på grammofonplade.

Held og lykke, 1982 Tekst og musik: Lars Lilholt.

Livet är inte en vara, 1982 Livet är inte en vara vi säljer inte våra liv ställ upp, och visa att du lever ställ upp och visa var du står Barnen är inte en vara vi säljer inte deras liv

ställ upp och rädda deras framtid ställ upp och visa var du står Jobben är inte en vara att locka oss i fällan med ställ upp och visa att du vet det ställ upp och visa var du står 284


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Freden är inte en vara vi sätter inte den på spel ställ upp och visa att du vägrar ställ upp och visa var du står Fotnot till Livet är inte en vara

Frihet är inte en vara som skyddas med polisbatong ställ upp så länge som du kan det ställ upp och visa var du står

l fredsmarschen -82 tycktes den enda sång som alla svenskar kunde sjunga vara "Vi gå över daggstänkta berg". Därför har Carl-Axel gjort en andrastämma till den melodin. Om några gnolar den och andra sjunger "Livet är inte en vara" får man en imponerande tvåstämmighet. Publiceret i Tillæg til Fredssangbogen, 1983. Ikke indspillet på grammofonplade.

Livets glød, 1982 Gå nu med så vi kan sikre fred! Det er bedre end alverdens had. For mod bomber og mod død, kæmper alle, hvid som rød, — vi har stadig livets glød — Kom nu med, så vi kan få den fred!

Gå nu med så vi kan sikre fred! Det hjalp fedt dengang du bare bad. Om at våben blev til luft, og til kærlighedens duft, — lad os tale til fornuft — Kom nu med, så vi kan få den fred!

Gå nu med så vi kan sikre fred! Vil du sige, at du ikke gad. Når dine børn søger trøst, bange, skræmte ved dit bryst, — at du ikke havde lyst — Kom nu med, så vi Kan få den fred!

Gå nu med så vi kan sikre fred! Sig blot højt, at du er blevet vred. Volden gør vor liv så bart, og vor fremtid mørk og sart, — vi sku gerne ha det rart — Kom nu med, så vi kan sikre fred!

Gå nu med så vi kan sikre fred! Du må ikke længre være lad. Oprustningen, den tar fart, og en krig kan komme snart, — det skal stoppes, det er klart — Kom nu med, så vi kan få den fred!

Gå nu med så vi kan sikre fred! Det er bedre end alverdens had. For mod bomber og mod død, kæmper alle, hvid som rød, — vi har stadig livets glød — Kom nu med, så vi kan få den fred!

Tekst: Journalisten og forfatteren Klaus Slavensky, der i skrivende stund er informationschef ved Institut for Menneskerettigheder. Musik: Benny Andersen/Poul Dissing: 285


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Go nu nat. »Sangen, bruges af Køge Fredsteater, der i det sidste årstid har turneret med stykket »Freds-mosaik« og nu gør det samme med »Livets Glød««. Udsendt af tidsskriftet Uofficielle synspunkter nr. 154, juni 1982. Eftertryk og opsætning ses gerne. Ikke indspillet på grammofonplade. Påskemarch '82 var en genoplivning af demonstrationerne mod kernevåben 1952-1965. Frem til og med 1987 afholdes der store demonstrationer i påsken. Ud over den her omtalte demonstration,var der tilsvarende demonstrationer i resten af landet. Små tre uger efter påskedemonstrationerne vinder den unge tyske skolepige Nicole det europæiske melodi Grand Prix 1982 med slageren Ein Bisschen Frieden, som hun også indsynger på dansk og en række andre sprog.

Marchvise, 1982 Vi går gennem mange lande med vort krav om fred og alle I der støtter os slut op og gå så med, Om du er gammel eller ung. Ja, olding eller spæd, vi har det ene fælles mål, det er: vi vil ha' fred. Omkvæd: Vi vil fred imellem øst og vest og osse syd og nord, vi vil leve på og passe på. den klode, vi bebor. Ingen krig skal startes på de " store mænds " forrykte bud, - og vil de ikke høre os» er det bare: UD! Ja, Olesen90 og Anker91, de sku"lytte mer"til os i stedet for at købe isenkram endda på klods. Det stads, som nu kan sende os ud i det ydre rum, vi protesterer her mod 90 91

Den daværende socialdemokratiske Kjeld Olesen. Den daværende socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen.

286


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede slig en skæbne, hård og grum. Omkvæd... Så venter vi, de ta"r ved 1ære af vor folkets røst, og slutter fred imellem sig, slår bro fra kyst til kyst, For nok er vi forskellige i ideologi, men een ting er vi enig' om, vi siger NEJ TIL KRIG! Omkvæd ...

For ingen krig kan vindes mer' den sag er ganske klar, at snakke sammen er den enste mulighed, vi har. Og vi med privilegier må dele mer"med dem,som aldrig fik en ærlig chance til at komme frem. Omkvæd,

Ophav ukendt. Melodi: Flickorna från Småland. Publiceret i Program og sangbog, Påskemarch '82. Ikke indspillet på grammofonplade.

No Plutonium, 1982 No plutonium, no plutonium no plutonium, no plutonium I like the flowers I like the vegetables, I hate reactors, and Pershing missiles, I want to live in a nuclear-free society, (with...) Ophav ukendt. Melodi: I like the flowers. Publiceret i Program og sangbog, Påskemarch '82. Ikke indspillet på grammofonplade.

Påskemarch '82 – afslutningssang Alle store magter de snakker kun om krig de er ligeglad' med men'sker men vi vil ikke ha' der's svineri. Det er en kold tid, som vi lever i De store de ruster op vi vil ikke vær' med i deres krig derfor si'r vi stoooo-op! USA, de laver bomber Sovjet gør ligeså de hører ikke råbene vi må få dem til at forstå

Det er en kold tid, som vi lever i De store de ruster op vi vil ikke vær' med i deres krig derfor si'r vi stoooo-op! De bruger milliarder til våbenindustri mens børnene, de sulter i deres vanvittige krig Det er en kold tid, som vi lever i De store de ruster op vi vil ikke vær' med i deres krig derfor si'r vi stoooo-op!

Af Bente Kure. Publiceret i Program og sangbog, Påskemarch '82. Ikke indspillet på grammofonplade.

287


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Slaget om livet, 1982 Slaget om livet får ej förloras! Det kommer an på oss. Vi är redan många som börjat tänka: Det finns en annan väg! Ukendt ophav. Sangen og dens melodi er skrevet af ukendte medlemmer af en svensk kvindegruppe og sunget under fredsmarchen Stockholm – Minsk 1982. Publiceret i Fredssangbogen 1983. Ikke indspillet på grammofonplade.

Jul i ingenmandsland, 1983 Det var i Julen 1914 under den første verdenskrig På vestfronten havde 2 kæmpemæssige hære gravet sig ned over for hinanden og nogle steder var der kun hundrede meter til fjendens skyttegrave her er et brev fra en menig engelsk soldat Når natten kommer kanonerne tier kan vi ofte høre tyskerne hoste i tågen som os fra skyttegravens pløre særligt her i julen der længes alle mand hjem fra hver sin side af ingenmandsland Juleaften da skumringen kom med rimfrost til de døde hørte vi at tyskerne sang over granathullersøer det lød så smukt og aldrig jeg vil glemme kan stille nacht i mørket

over ingenmandsland Vi klappede og råbte på mere oh tandenbaum vi hørte så sang vi oh come all ye fatefull og den og svarede dybt berørte vi råbte merry cristmas og fra en tysk befaldingsmand der lød det hey Tommy skal vi mødes ude i ingenmandsland Tøvende langsomt og med hamrende puls lagde vi vores våben mødtes med tyskerne talte og røg delte hinandens håben mod ordre om at skyde fik vi aftale i stand sigt så højt i tør det over ingenmandsland. Vi mødtes igen første juledag begravede de døde Jorden var hård og frossen og kold sindene var bløde Det var som hørte vi en stemme på to tusind års afstand

288


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede fra Betlehem til Flandern midt i ingenmandsland fra Betlehem til Flandern midt i ingenmandsland Selvfølgelig kunne våbenhvilen ikke holde Tale: Da overkommandoerne, som sad langt fra fronten, hørte rygterne blev alt venskabelig omgang med fjenden

sidestillet med at desertere og straffet med døden. og inden julen var omme der blev soldaterne på begge sider af fronten tvunget til angreb Et angreb gennem pigtråd og granathuller for at dræbe eller for at dø i ingenmandsland

Tekst og musik: Lars Lilholt. Sunget af Lars Lilholt Band på Jul i Ingenmandsland, 1983.

En smule fred, 1982 Li’som en blomst gemt i vinterens favn og li’som en stjerne kun kendes af navn Li’som en fugl, der er draget på træk er kærlighed blevet væk Over os hænger den truende sky, i horisonten det tordner på ny Men selv om vi men’sker er bange og små jeg håber at vi må få En smule fred og en smule varme, en smule tryghed i dine arme En smule fred og en smule solskin for hele verden, det ønsker jeg En smule fred og en smule tillid til kærlighed i vort verdensbillede En smule fred og en smule ømhed i denne verden, det ønsker jeg Jeg længes mod lyset men natten er lang, jeg er kun en pige, jeg har kun en sang Og står jeg alene, så hjælper det ej, så derfor kom og del med mig En smule fred og en smule varme, en smule tryghed i dine arme En smule fred og en smule solskin for hele verden, det ønsker jeg En smule fred og en smule tillid til kærlighed i vort verdensbillede 289


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede En smule fred og en smule ømhed i denne verden, det ønsker jeg Syng med mig en sang om fred om en jord i kærlighed Syng med mig en sang om fred om en jord i kærlighed Den unge vesttyske skolepige, Nicole Hohloch, vandt det europæiske melodi grand prix den 24. april 1982 med Bernd Meinunger og Ralph Siegels slager Ein Bisschen Frieden, som hun samme år også indsang kæmpehittet på dansk og en række andre europæiske sprog. Nicole: En smule fred er på Dansk fra 80erne, nr. 2 fra 1997.

Nicole 2008

Fredshymnen, 1982 Verden den bløder frihedens fugl ligger på gløder kom ud af dit skjul hør folkets råb slå ikke ihjel i fredens håb må vi styrke os selv Fred på vor jord søster og bror sammen der kan vi nå om kloden ta' nu min hånd i fredens ånd mærk vores styrke vi vil sejre.

290


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Tekst og musik: Leif Sylvester Petersen I 1982 udsender Fredsbandet, som bestod af musikerne Leif Sylvester Petersen, Kristian Bendixen og Jørgen Rygård med flere, singlen Fredshymnen med B siden Livet er fedt. Sonet ; Peace Records, T 8520. Publiceret i Sangbog for fredsfolk, 1983 og publiceret med noder i Fredssangbogen, 1983.

Livet er fedt, 1982 Fred, 1983 Musik og tekst: Vivian Johansen. Dansk Melodi Grand Prix 1983. Publiceret i Satser på dansk : otte rytmiske sange / arrangeret for kor [af] Jens Johansen. Publimus : Aarhus Universitet, Musikvidenskabeligt Institut, cop. 1982. TV udsendelse. Ikke indspillet på grammofonplade.

Fredssamba, 1983 Node i Mennesker imellem, 4 sange om fred, for lige stemmer, med tekst og musik af Niels Bystrup. Ikke indspillet på grammofonplade.

Glæd dig til jul, 1983 Nu hvor tiden er så kold og stjernerne er så klare og smukke mon du tænker på hvilket liv du vil få og hvor længe mon vor verden vil bestå Tænker du på krig og død og magternes mod til at væbne og ruste så tag det ikke så nær men trøst dig med især at måske falder bomben ikke nær. Så glæd dig til jul tør du tro på de ord, at bomben skal sikre os

fred på vor jord. Raketter venter spændt på besked måske bli'r de brugt en nytårsaften hvor stjernen er så klar og det smukke unge par står og kikker mens raketter bliver' gjort klar. Tænker du på krig og død og magternes mod til at væbne og ruste så tag det ikke så nær men trøst dig med især at måske falder bomben ikke her...

291


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Så glæd dig til jul tør du tro på de ord,

at bomben skal sikre os fred på vor jord.

Tekst og musik: Kim Schou og Ane Abildtoft. Indspillet af rock- folkgruppen Vildniz. Kilde: Ekstraposten, 8. december 1983. i Fredsakademiets arkiv.

Hiroshima, 1979 ; 1983 Sunget af Pia Raug på LP'en Iskrystaller. Genudgivet på Husker du : jeg vil male dagen, 1990.

Hold om mig, 1983 Hånd i hånd ved stranden solen den går ned tæt ind til hinanden stille fred jeg tænker på hvor godt det ku bli. Himlen krydses af en jager der flyver lavt mod byen aldrig mere er vi fri af frygten den rammer os som lyn mens vi tænker på hvor godt det ku bli. Hold om mig bli ved hold fast i hvor godt det ku bli.

Vi lever livet føder børn er som fredelige gidsler finder os i terror og krig så længe vi selv går fri jeg tænker på hvor godt det ku bli. Hold om mig ... Vi er som himlen stjerner i tusindtal bliv ikke træt vi har ret til at leve uden krig tænk på hvor godt det ku bli. Hold om mig ...

Tekst og musik: Henrik Strube. Harlekin HMS 1309 og på den samtidige LP 8338. Bl. a. genudgivet på Svensk rock mot apartheid : ANC-galan 1994 og Det bedste af det bedste, 1998. Publiceret i Sange for fred, 1986.

Krig og fred, 1983 Node i Mennesker imellem, 4 sange om fred, for lige stemmer, med tekst og musik: Niels Bystrup.

Symfoni nr. 3. Klagesang over ofrene fra Hiroshima, 1983 af den polske avantgardekomponist Krzysztof Penderecki. Udsendt på CD af dansk pladeselskab, 1996.

Vi må lære at danse, før det er for sent ; Overlevelsesvalsen, 1983

292


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Skal alt blive tavshed skal alt blive tyst vi må lære at synge og lytte med lyst ja kom, lad os synge ja ræk mig din bånd vi vil knytte en kæde af evige band skal ansigtet stivne som årgammel sne vi må lære at smile det er vigtigt at le ja kom lad os smile ja ræk mig din hånd vi vil knytte en kæde af evige bånd skal hjertet forstene og helt sygne hen vi må lære at græde få smerten igen ja kom lad os græde ja ræk mig din hånd vi vil knytte en kæde af evige bånd skal alt blive kulde et isnende hvælv vi må lær at elske og give os selv ja kom lad os elske ja ræk mig din hånd vi vil knytte en kæde af evige bånd skal alt blive intet skal alting forgå vi må lære at leve og livet forstå

ja kom lad os leve ja ræk mig din hånd vi vil knytte en kæde af evige bånd skal lemmerne blive fra livet forment vi må lære at danse for det er for sent ja kom lad os danse ja ræk mig din hånd vi vil knytte en kæde af evige bånd

Ukendt ophav og melodi. Publiceret i Tillæg til Fredssangbogen, 1983. Også publiceret i Ved indvielsen af Brenderup Folkehøskole, Nordisk fredshøjskole den 3. maj 1986 Ikke indspillet på grammofonplade.

293


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Vi vil ta' vare på jorden, 1983 Publiceret i Mennesker imellem : 4 sange om fred : for lige stemmer med tekst og musik af Niels Bystrup. Ikke indspillet på grammofonplade. Den næste sang har også Hiroshima som tema.

Vor fødeby er brændt, 1983 Vor fødeby er brændt og hvide blomster gror i den brændte jord på vores slægtninges knogler Åh, tillad aldrig mere atombomber tillad aldrig en tredje atombombe over menneskernes byer. Ophav ukendt. Musik af Ole Lundegaard. Publiceret i Nej til Atomvåbens Kvartalsavis, nr. 16, oktober - december 1983. Ikke indspillet på grammofonplade.

Greenham Common 1981-2000 Kvindefredslejrene som omringede og afrustede den britisk-amerikanske kernevåbenbase Greenham Common vest for London, er en af de største og den er den mest succesfulde internationale protest mod kernevåben overhovedet. Lejrene blev etableret i efteråret 1981. Alt i alt deltog der gennem årene mellem 30.000 og 40.000 mænd og kvinder i protesterne. I lejrene blev der med tiden skabt en masse kunst og musik, hvilket er dokumenteres i en større antologi i Fredsakademiet. I den følgende publikation citeres atomfysikeren Albert Einstein for følgende bevingede ord: ”Det er deprimerende at leve i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom end en fordom”. I midten af februar 1983 blev der afholdt en 24 timers demonstration til støtte for Greenham Common fredslejrene ved den britiske ambassade i Østerbro i København. I den anledning blev der produceret et anonymt lille otte siders A 5 sanghæfte med danske og engelske 294


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede fredssang og deres noderlvii. Fire af sangene i hæftet er fra Greenham Common. Hæftet er i Fredsakademiets arkiv. De næste par sange er fra dette hæfte.

Hymn for Women for Life on Earth, 1982 Though Edens garden' s passed away, We still have fields to sow, With hands to love. with hearts to see Our trees and children grow. Five thousand, thousand, thousand years, From cell to cell to cell, Life filled our earth, our seas, our heavens, And shall it end in hell ? When all these warheads turn to rust, Until our days are done, We'll hold our Mother Earth in trust, For children yet to come Ophav ukendt. Melodi: salmen Amazing Grace af den engelske præst John Newton. Hymn for women for Life on Earth er oprindeligt publiceret i et sanghæfte, der blev lavet af Greenham Common kvinderne som reklame for verdens største kvindedemonstration i december 1982: "Widening the Web" "Enclose the Base - Embrace the World" 2pm Saturday 14th December [1982]. Hæftet indeholder følgende syv sange: Women's Carol, Adesti Humani, Chant Down Greenham, Hymn for Women for Life on Earth, God Rest Ye Merry Citizenslviii, Gentle Angry Women og Sarah's Song.

Raketter i Europa er op til dig og mig, 1983 Raketter i Europa er op til dig og mig diddeli til dig, duddeli til mig Jeg vil ikke ha' dem,hvordan er det med dig ? Skal vi kæmpe sammen for et NEJ. Kernevåben har vi, 3 tons trotyl til hver, diddeli til dig, duddeli til mig alt computerstyret, et ganske lille tryk og vi følges alle samme vej. Atomaffald skal læsses i Stillehavet ned, diddeli fra øst og duddeli fra Vest.

295


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Franske Mitterrand prøvesprænger øer92 væk, mens vor Moder Jord er affaldssæk. Mange mennesker siger, det ikke nytter spor diddeli om du, duddeli om jeg, kæmper mod oprustning, som forsvarspolitik. Hvis vi tier, er det som et nik. Overalt i verden, der vokser fredens sag. Sluttelig vi ber, duddeli om mer hjælp, så vi kan se,vore unger vokse op med harmonisk sind og velskabt krop. Ophav ukendt. Melodi: Alle mine længsler I begyndelsen af 1980errne voksede debatten om Civilforsvaret og det civile beredskab. Den følgende vise er fundet i den forbedrede pjece Om at overleve som bl.a. havde Jesper Jensen som medredaktør.

Spørge-Jørgen Hvorfor skal vi lige pludslig læse hvordan vi skal gøre i en krig som de sir allivel ikke kommer? Det er der da ingen mening i! Hvorfor har de ikke gravet huller hvor vi allesammen kan få plads? Hvorfor får vi ikke nogen masker så vi kan beskytte os mod gas? Hvem skal være nede under jorden? Hvem skal bare stå og banke på? Hvordan skal vi sikre os mod andre? Der er meg't jeg ikke kan forstå. Hvordan er en verden der er bombet? Hvad med fugle og de andre dyr? Kan man malke køerne på marken hvis de lever efter stalden ry'r? Hvorfor står der ikke man har sparet lagrene af mælkepulver væk? Det' da klart forældre blir nervøse når der bare ikke står et kvæk! 92

Hvad med børn, hvordan skal de ku sove efter alt det grimme der er hændt? Er der fler historier eller sange efter alle bøgerne er brændt? Hvorfor vil de ikke rigtig skrive hvad det er vi overlever til? Er det mon fordi de ikke ved det? Eller bar' fordi de ikke vil? Hvorfor står der heller ikke noget om hvordan det blir at være barn uden far og mor og mad og drikke i en by af brokker ild og skarn?

Se: Telefon til hr. Chirac.

296


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Hvem skal rense huse jord og gader? Hvem skal skaffe drikkevand og mad? Hvad er læger uden hospitaler? Ved de hvad de skriver eller hvad? Syvogtyvetusind mand skal hjælpe sammen med soldaterkompagnier — hvorfor mon de glemmer at fortælle de er bare tal på et papir?

Hvorfor mon de siger vi skal lukke op for Danmarks Radio når de ved både strøm og studier og antenner inden for sekunder er brændt ned? Hvorfor lader de som de er dumme? Er det for at mane os til ro? Eller for at sikre sig lidt plusser i civilforsvarets nekrolog?

Hvorfor står der intet om depoter og de mange andre bombemål? Hvorfor må vi ikke få at vide hvor man venter virklig store bål? Hvorfor må vi ikke få at vide hvor de mange lig skal graves ned? Har man tænkt sig der skal være kister og en masse kors hvor der står FRED?

Hvem skal styre landet og bestemme fra en bunker ude i en skov? Når man ikke hører hvad de siger hvad er så forbudt og hvad er lov? Hvorfor sir de ikke ud af posen at beredskab kun er til besvær? For de ved jo godt hvis krigen kommer kan man faktisk lisså godt la vær.

I Danmark blev der senere i sommeren 1984 oprettet en mindre kvindefredslejr ved Ravnstrup i Jylland. De producerer deres egen kunst og sangbog med danske og engelske sange, der er genudgivet i Fredsakademiet.

Ravnstrup, 1983 En ensom dronning fem generaler oh, bella ciaou... fem generaler og tolv ministre det er, hvad Ravnstrup den ka' ta'. Der kan de sidde og kukkelure oh, bella ciaou... mens Danmark brænder og alle danske går op i flammer og i røg. I Danmarks kælder sidder eliten oh, bella ciaou... og overlever mens hele folket forsvinder i et vældigt bål. Så kan de styre ja, og regere 297


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede oh, bella ciaou... mens folket brænder og hele Danmark forvandles til en askehob. Lad dem gi' love lad dem bestemme oh, bella ciaou... der' ingen modstand protest fra neden for folkets røst er kvalt i røg. De har raketter som rammer alle oh, bella ciaou... de er beskyttet de er forsvaret får ikke del i vores død. De ønsker Neutron de kræver MX oh, bella ciaou... og krydsermissiler

de er som djævle som vil gør' helvede så hedt. -Og vi har valgt dem -og vi betalte oh, bella ciaou... de har forrådt os ja, de har svigtet for de vil overleve selv. De bygges Ravnstrup i tolv etager oh, bella ciaou... lad dem kun rådne i NATO's kælder I Danmarks dybe kælder-grav. En ensom dronning fem generaler oh, bella ciaou... fem generaler og tolv ministre kan følges ad i Ravnstrups grav.

Tekst Eigil Poulsen. Melodi: Den anonyme italienske partisansang fra anden verdenskrig: Bella ciaou; igen baseret på den italienske børnesang La ballata della bevanda soporifera / Balladen om bedøvende drikke. Ikke indspillet på grammofonplade. Kilde: Tekst i Fredsakademiets arkiv, 1983. Den næste sang er skrevet i anledning af aktionen mod NATO-øvelsen ved flystation Karup i 1983.

Vi kæmper for vores fremtid, 1983 Gang på gang de lover at de vil ruste ned i både øst og vest. Ikke fler' raketter: Nu vil de skabe fred. NEJ kammerater, tro ej deres løfter, dér viser at de frygter vi skal rejse os til kamp. STOP hver en base, KNUS alle raketter! Vi kæmper for vor fremtid, vi vil slås for vore liv. I al hem'lighed har høje herrer her til lands besluttet at 298


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede bygge NATO-baser og sikre deres magt. MEN kammerater, aldrig vil vi glemme Hvordan de gik bag vores ryg og solgte vores land STOP hver en base... Selv om de har magten Så frygt dog ej for vi kan mere end de tror. Vi er jo så mange og de kun ganske få. KOM kammerater! Væk med deres baser! Vi bygger en blokade rejser kampen hvor vi bor STOP hver en base... Tekst og melodi: Rødtjørn. Publiceret i På vej, 1984. Ikke indspillet på grammofonplade.

Det vigtigste i verden, 1984 Tekst og musik Bo Schiøler. Sunget af Vesterbro ungdomsgård på Stjernedrys. Ikke publiceret i Fredsbevægelsens sangbøger.

Dueplagen, 1984 Vi, vi er verdens største hær - almind’lige men’sker fra fjern og fra nær Folket der ikke vil trykkes ned. Nu marcherer vi sammen for fred. Duernes terror bli’r værre og værre, Kohl er bekymret og Thatcher93 er vred. Folket marcherer, bli’r flere og flere, - ikke i takt, men med råbet om fred. Stålproducenter og våbenagenter føler selv angsten, de før indgød os Hvorfor dog frygte, når ingen kan flygte. Næh - vi vil hel’re stå oprejst i trods. Vi, vi er verdens største hær - almind’lige men’sker fra fjern og fra nær Folket der ikke vil trykkes ned. Nu marcherer vi for fred. Oh sikke tider når duerne skider 93

Margaret Thatcher, konservativ britisk premierminister 1979-1990.

299


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede på herskernes statuer af stål og af sten Hvad er vel panser når mennesker danser på magtens bastioner med tordnende ben. Tusinder vil slås til de vinder ved Greenham Common-basens hegn, og millioner vil synge de toner om fred, som gør vores stemmer til een Vi, vi er verdens største hær - almindelige men’sker fra fjern og fra nær Folket der ikke vil trykkes ned. Nu marcherer vi for fred. Magten den vakler for de arme stakler som bygger deres stilling på frygt og foragt. Drinken er bitter for den, hvis profitter forsvinder, når nedrustningsbølgen får magt. Men vi vil synge og samles i klynge og danse på torvet ved dag og ved nat, mens duer la’r falde små klatter på alle - små bomber som sætter en plet på din hat. Vi, vi er verdens største hær - almind’lige men’sker fra fjern og fra nær Folket der ikke vil trykkes ned. Nu marcherer vi for fred. Tekst og musik af folkeskolelæreren Gudmund Auring. Skrevet i 1983 til Påskemarch for Fred, udsendt på Ram & Sjangs single Dueplagen, 1984. B siden på Duepladen har to sange: Hov, der var en der faldt ned! og Fan'me nej! Ikke publiceret i Fredsbevægelsens sangbøger. Dueplagen er genudgivet på CD: Ram & Sjang Live 1984-88, 2010.

For os betyder det så meget, 1984 Kan du huske, da verdens puls den stopped' et øjeblik, og Hiroshima og Nagasaki brændte fast i vores indre. Ingen vidste helt nøjagtigt, hvad der foregik, men det gik op for os, at vores tryghed var blevet meget mindre. En tryghed, et kammeratskab, en favn som er varm og glæden ved et hjerte, der banker i ungen på min arm. For os betyder det så meget, for dem betyder det åbenbart så lidt. Man sku' tro, at alle bombens venner føler sig som Gud, for de regner vel med, at de får deres på det tørre. Det er dem der trække blank, men osse os der står for skud, og faren for den evige nat er blevet 300


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede meget større. En hånd der holder fast om en anden der holder af, i tillid til de tider, der kommer fra idag. For os betyder det så meget, for dem betyder det åbenbart så lidt. Tekst og musik: Leif Sylvester Petersen. Indspillet på. Sylvester & co. Harlekin HMLP 4304. Publiceret i Sange for fred, 1986. Nodetryk: Fred, frihed, fællesskab, 1988.

Fra stenøkser til a-bombe, 1984 Tekst og musik Bo Schiøler. Sunget af Vesterbro ungdomsgård på LP'en Stjernedrys. Det har ikke været muligt at finde biografiske oplysninger om den engelske menige soldat Francis Tolliver, hovedpersonen i den næste sang.

Francis Tolliver, 1984 ; 1993 Her er en sang om krigen og her er en sang om jul En sang om Francis Tolliver en gut fra Liverpool I 1913 var han barn i 14 blev han mand De døbte ham med ild i Flandern land Og Francis stod i skyttegrav en julenat dengang Et ar i Frankrigs marker hvor hans frosne ånde hang Den nat derhjemme fyldtes glasset med hvad de har To the great and glories boys så lang derfra Vi sad den nat med Francis på den kolde franske jord Vi havde kolde stjerner nok, men ikke flere ord Med et for Francis op, der lød en stemme ren og klar En spinkel en som sang derovre fra De are singing bloody well, siger Francis mens vi står og glor Lidt efter lidt bliver stemmens klang derovre fra et kor Kanonerne er tavse og de grumme masker faldt For i natten har en menneskestemme kaldt De kolde sten slår gnister her er et lille under hændt God rest ye merry Gentlemen, skreg gutterne fra Kent Så brød de ud i Stille Nacht, en sangenes tag fat Og vi sang med på Silent Night den nat Søg dækning råbte vagten hæst hold alle rifler klar En skikkelse krøb op af gravens dyb derovre fra Mod ingenmandsland går hans tapre lige skridt Det flag han rækker frem er stjerne hvidt

301


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Og en for en og her som der så krøb vi alle op Vi lod alle våben bag os og bar kun vor trætte krop Vi delt bortgemt brandy, rakte næves frem og lo Tog en fodboldkamp med Francis gamle sko Cigaretter, chokolade og fotos hjemmefra Af billeder af kærester og venner som vi har Tom Standard spiller håndklaver og de har en violin Det er utroligt hoster Francis med et grin Det blev dag og Frankrig blev til Frankrig en gang til Og langsomt går vi hver til sit som folk der ikke vil I hjertet er et spørgsmål som vi aldrig glemmer mere Hvem er det egentligt sigtekornet ser? Julenat en skyttegrav - en krig der var engang Som hud mod frossen stål som vindens skarpe bitre klang Men krigens kolde grave for de folk som dengang faldt Blev til sange i en sælsom julenat Min sang er om et slag i krig hvor begge sider vandt Min sang er Francis Tollivers og hvert et ord er sandt Er vi kun nåle i et kort, kun sneens fug der føg Nej for Francis Tolliver vil aldrig dø

Fredshymne, 1984 I 1984 udsender Tværsocialistisk Kommunalgruppe i Ry's orkester, solister og kor en LP: "Ragna rock i Ry", hvorpå der er en fredshymne.

Ivan & Sam, 1984 Tekst og musik: Sebastian på Tusind og en nat. Den næste sang er skrevet lige efter Karup-fredslejren i 1984.

302


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Landet skal høstes, 1984 Nær ved havet der ligger det land dækket af klitter med marehalmssand Heden breder sig favnende frem her bygged' fisker og bonde sit hjem skjalde beretter om dem. Her gik bonden til kamp for sit land solgt som det blev af den adelsmand. Her fødtes oprør mod herre og stat grevernes hoveder på høtyve sat da tysken holdt landet besat. Se, hvor de slider og se hvor de sår landet har levet i tusinder år. Se, hvor de slider og se hvor de sår landet skal høstes i år. Aldrig bøjed' den bonde sig ned selvom et nederlag svied' og sved her blev cementen med sukker belagt, dengang nazismen i landet tog magt mod frihed blev hænderne rakt. Her på heden de mordere har fly og raketter mod folkene klar baser, missiler, depoter og mænd skal lægge øde danernes hjem krigen bli'r planlagt igen. Se, hvor de slider... Her på heden har folket vist magt her blev de hænder mod friheden rakt her skal vi kæmpe de fædrendes sag her skal vi vinde det dybeste slag sejren bli'r frihedens dag. Se, hvor de slider... Tekst og melodi M. Poulsen. Publiceret i På vej, 1984. Ikke indspillet på grammofonplade.

303


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Mellem krig og fred, 1983 ; 1984 ; 1999 Mellem krig og fred er et digt udgivet af forfatteren Per Højholt (1928-2004) i 1983, som selv har indtalt det på en grammofonplade udgivet af Nej til Atomvåben 'til fordel for Fredskaravanen 84' på Olga Records 84006. B siden på singlen er Rejseorkesterets Fredsmarchen, en instrumental melodi. Mellem krig og fred er en anden sangsat i musik af forfatteren og komponisten Bo Schiøler, og synges af børn og unge fra Vesterbro Ungdomsgård på: Plejer er død. VUG live i NYC fra 1999.

Når vi skal arve jorden, 1984 Tekst og musik Bo Schiøler. Sunget af Vesterbro ungdomsgård på LP'en Stjernedrys.

Ravnstrupsangen, 1984 Til dem hr. officer vi disse ord vil skrive for Dem vel lidt naive men læs alligevel Vi er en smule skræmt' for det De sidder der og gør i bunkeren bag en lukked' dør nu er det så vi spør': Hvad skal det bruges til? Hvorfor blev den fortiet? Fortæl om byggeriet Hvis liv står mon på spil? Hvis der sku' blive krig kan de så også høre bag deres lukked' døre civiles angst og skrig. Og hør Herr officer De må da også vide hvad bombe man skal smide for at slette bunker'n væk En på 20 megaton Måske 30 eller 40? Og hvis den nu bli'r større Vil De så dø af skræk

Kan de bekræfte her de rygte som fortæller at bunkeren også gælder for fremmed militær? I krig hr. army-mand kan de så dirigere a-våben og lidt mere fra Tysklands grænseland? Og sig herr officer hvor mange millioner af vores skattekroneer er brugt på dette her? Hvis De sku' slippe fri fra militærets lænke vil de så aldrig tænke var det det hele værd? Og når de svarer på om bunker'n er til nytte og hvem den skal beskytte os eller NATO's hær Så husk Herr officer at hemmelighedskræmmeri kan kvindelejren ikke li' så derfor bli'r vi her. 304


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Til Dem hr. Officer er publiceret i pjecen Når uret blir til ret - bliver modstand en pligt fra 1985 og i Kvinder for Freds Tillæg til Fredssangbogen er Til Dem hr. Officer dateret Kvindefredslejren Ravnstrup, 25. august 1984. Sangteksten af Jette Elbæk er en en gendigtning af Boris Vians Desertøren. Ikke indspillet på grammofonplade.

Slagterbutikken, 1984 Tekst og musik Bo Schiøler. Sunget af Vesterbro ungdomsgård på LP'en Stjernedrys.

Det er tid nu, 1984 Det er tid nu Hvor vi samler al vor styrke - Fra mark og gade er vi på vej Kammerater Krigsanstifterne må standses - Fra mark og gade er vi på vej De som hersker De som hærger jordens folk - Frihed og fred må vi vinde Ikke vente, ikke vente Ikke standse op men kæmpe - Fra mark og gade er vi på vej Jordens smerte Beder ej om tusind tårer - Fra mark og gade er vi på vej (nynnes) - Frihed og fred må vi vinde(nynnes) - Fra mark og gade er vi på vej -

Synger partisaner - Fra mark og gade er vi på vej Håbets sange Når dig under nattens stjerne - Frihed og fred må vi vinde Og vi mødes, vi mødes Kammeraterne i kampen - Fra mark og gade er vi på vej Kamp for frihed Fri for råddenskabens terror - Frihed og fred må vi vinde Stærk er enhed Stærk er kærligheden til livet - Fra mark og gade er vi på vej Det er tid nu Hvor vi samler al vor styrke - Fra mark og gade er vi på vej Det er tid nu Hvor vi samler al vor styke – Fra mark og gade er vi på vej -

I fjerne bjerge – Tekst Anisette Hansen. Thomas Koppel. Indspillet af Savage Rose på Vi kæmper for at sejre! Publiceret i På vej : Nye revolutionære sange. Arbejderens sangbog 2.

305


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Bygge broer, 1985 Vi bygger broer over vores kløfter Ta'r hinandens hænder og samler energi Med alle vores drømme og håb og visioner Søstre vi har kimen til en fremtid fuld af liv. Ukendt ophav. Hele Building Bygge broer. Fredsbanner af Mie Bak Jakobsen, Bridges er rekonstrueret i Kvinder for Fred, Aalborg Fredsakademiets Greenham Common sangbøger. Et af versene i kanonen er oversat til dansk af Sulejma og publiceret på forsiden af Kvinder for Freds tidsskrift Køkkenrullen nr. 1, januar 1985. Ikke indspillet på grammofonplade.

Børn over hele vor jord - En fredsmusical, 1985 Tekst og musik af den svenske komponist Thord Gummesson, Indspillet på LP. CBS 26295. Teksthæfte med svensk, dansk, norsk og finsk tekst samt melodistemme med underlagt tekst og becifring.

306


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fem år for Nej til Atomvåben, 1985 Lad vor sang som en rullende bølge skylle alle atomvåben væk rense ud raketter og bomber / slette spor af en rå politik./ Så du glimtet af paddehatteskyen? hørt' du braget af dommedagsdrøn? Snart trues verden nu med død død for alle generationer. Til kamp mod bombens magt hold sammen, alle mand nedrustning og fred fred over land kom med, enhver som kan. Vi vil kæmpe i presse og radio gå på gaden, gå fremad til sejr. Vi vil gå til Paris og til Moskva / og til Washington taktfast med sang./ Trykke pjecer, aviser og bøger skaffe penge og samle dem ind Snart alle danske støtter os ikke bare det vældige flertal. Til kamp mod bombens magt hold sammen, alle mand nedrustning og fred fred over land kom med, enhver som kan. Tekst: Eigil Poulsen. Musik: Marseillaisen. Tegning: Jens Stærremose. Publiceret i Nej til Atomvåbens Kvartalsavis nr. 21. 1985. Ikke indspillet på grammofonplade.

307


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Kom, fred, og fyld den hele dag, 1985 Kom, fred, og fyld den hele dag med alt hvad tryghed skaber. En krig betyder nederlag for fler end den, der taber. Sig nej til væbnet heltemod. Vær tålsom og tålmodig og lær af Frode Fredegod94 at gøre freden frodig. Kom, fred, og skænk os troens trods og tvivlens eftertanke. Begrav den frygt der lammer os. Slyng som en blomsterranke en stængel håb med duft af savn om jordens blide runding og lad os hviske livets navn mod dødens bøssemunding. Kom, fred, og bind med kløgt og ånd de mørke magters higen og læg de nøgler i vor hånd, som kan forhindre krigen. Gør op med had og magtbegær imellem folk og stater og lad os plante tusind træ'r i stedet for granater. Kom, fred, og fyld de tomme kar med mer end kval og hunger. Lad fred og frihed danne par og få en masse unger. Lær dem at slås for fredens sag når verden er urolig. Gør hver dag til en fredens dag, hvert land til fredens bolig! Tekst: Halfdan Rasmussen 1985. Musik: Klaus Brinch. Også kaldet Sang om fred og frihed : (Kom fred, og fyld den hele dag). Udgivet i forbindelse med FNs internationale fredsår som tillæg til tidsskriftet Folkeskolen, nr. 34, 21. august 1986. Også publiceret 94

I Danmarks Riges Krønike omtaler sagnhistorikeren Saxo Grammaticus en hel stribe konger ved navn Frode eller Frode Fredegod. De fleste af dem skildres som ualmindeligt gode konger, der bragte fred, velstand og retfærdighed til landet. Ved flere af dem fortælles et sagn om, at kongen lagde en guldring eller en skat ved vejsiden, og selv om den lå frit fremme, var der ingen, der vovede at stjæle den.

308


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede på bagsiden af tidsskriftet Fred og frihed, november 1986. Ikke indspillet på grammofonplade. Den næste sang er skrevet til minde om den svenske politiker Oluf Palme.

Fredssangen af 1986 Syng med om fred overalt i verden, og styrk vort venskab til alle folk. Lad målet være i al vor færden, at vi må regnes som fredens tolk. /: Lad bud om freden i verden klinge, lad tro og vilje gi' ordet magt. Lad venskabsbåndet al krig betvinge, lad sund fornuft blive fredens pagt. :/

/: Lad bud om freden i verden klinge, lad tro og vilje gi' ordet magt. Lad venskabsbåndet al krig betvinge, lad sund fornuft blive fredens pagt. :/ I vor bevidsthed er fredens tanker, som ingen magter at stå imod, når blot for alle vort hjerte banker, vil freden sejre til overflod! /: Lad bud om freden i verden klinge, lad tro og vilje gi' ordet magt. Lad venskabsbåndet al krig betvinge, lad sund fornuft blive fredens pagt. :/

Hvorhen i verden vor tanke drager, den bære fredsbud til hver nation, og ingen sjæl den på jorden vrager; men dæmmer op for diskrimination.

Tekst af Erik Jensen. Melodi: Ode an die freunde. Publiceret i Ved indvielsen af Brenderup Folkehøskole, Nordisk fredshøjskole den 3. maj 1986lix. I Fredsakademiets arkiv. Ikke indspillet på grammofonplade.

Krig og fred, 1986 Sang af Lars Lilholt. Genudsendt på Portland, 2008.

Nu grønnes vårens første træer, 1986 Nu grønnes vårens første træ'r, og håbets lyse tid er nær, men intet føles håbefuldt for den som lider savn og sult. Stå fast mod fattigdom og vold i solidarisk sammenhold. Vor jord er fælles, hejs et flag for alle jordens folkeslag. Med tankens kraft og håndens slid har vi erobret rum og tid, men alt kan blive støv påny

i skyggen af et bombefly. Stå fast osv. Den rige verdens fattigdom besmitter det vi drømte om: En verden hvor enhver har krav på mere end en ensom grav. Stå fast osv. Kom, bror og søster, gør jer fri af egoismens tyranni. På vore drømmes himmelhvælv er ingen stjerne kun sig selv. 309


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Stå fast mod fattigdom og vold i solidarisk sammenhold.

Vor jord er fælles, hejs et flag for alle jordens folkeslag!

Tekst: Halfdan Rasmussen. Musik: O Tannenbaum. Indsunget af Ove Verner Hansen med Torben Petersen og medlemmer af Det Kongelige Kapel på LP'en Det er tidens stærke tone : sange fra Arbejdersangbogen, 1986. Publiceret i Kvinder for Freds sanghæfte. UNICEF 40 års jubilæum falder sammen med FN's internationale fredsår, 1986. I den anledning udgives en støtteplade på engelsklx.

Peace On Earth, 1986 Tekst: Lars Vesterholt. Musik: Ivar Lind Greiner. Medvirkende: Gry Johansen, Mikael Roupé, J.P. West, Stefan Edlund, Dan Tillberg, Rolf Graf, Mia Martinez, Lili & Sussie, Herreys, Esa Kaartamo og Sissel Kyrkjebø. Solid State SSM 106. Singlen er udgivet af Dansk UNICEF. B siden er instrumental. I 1986 mindes Lyngby-Taarbæk Fredskomité bombningen af Hiroshima. Den to år gamle lokale fredsgruppe udsender i løbet af sin eksistens et fire siders udateret sanghæfte, Alle atomvåben væk, med originale sange som gruppen beder om, ”at det gøres til genstand for kopiering i størst muligt omfang”. Hæftet er i Fredsakademiets arkiv og de følgende seks sange stammer derfra.

Hvorfor skal vi ha atomraketter, 1986? Hvorfor skal vi ha atomraketter om det spør jeg ofte mig selv hvad gavner de helvedes raketter så vidt vides slår de ihjel vi sir nej til fler atomraketter vi siger det højt og i kor vi vil ikke ha' atomraketter for vi vil bevare vor jord, Ophav ukendt. Melodi: Vovsen i vinduet. Ikke indspillet på grammofonplade.

310


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Med Pershing 2 vil de freden bevare, 1986 Med Pershing 2 vil de freden bevare med Cruisemissil vil de sikre den mer' men vi si'r nej, vi la'r os ikke narre og vi bli'r stadig flere og fler'. Ophav ukendt. Melodi: omkvædet af "Det var på Capri". Ikke indspillet på grammofonplade.

Men'sker brydes ned, mens verden ruster op, 1986? Men'sker brydes ned, mens verden ruster op skal vi overleve må mange sige stop vi bli'r bombet ud og jorden bliver gold skal vi ha' en verden som helt er død og kold. Vi siger nej til raketter uh uh uh uh vi vil have traktat nu - og hvad si'r du hvis blot vi føler det samme så kom med mig en atomfri zone - det er denne vej. Ophav ukendt. Melodi: Hele ugen alene. Ikke indspillet på grammofonplade.

Pershing 2 og Cruismissiler har de stillet op, 1986 Pershing 2 og Cruismissiler har de stillet op skal de pilles ned igen, må mange sige stop tusindvis af mennesker, skal råbe højt i kor fjern atomraketterne, vi vil ha' fred på jord. Vi vil have sikkerhed i både øst og vest fredens varme skal erstatte krigens kolde blæst tusindvis af mennesker, skal råbe højt i kor fjern atomraketterne, vi vil ha' fred på jord. Ophav ukendt. Melodi: Se den lille kattekilling. Ikke indspillet på grammofonplade.

311


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Stop det SDI-projekt hr. Præsident, 1986 Stop det SDI-projekt95 hr. Præsident Stop det SDI-projekt hr. Præsident Jorden er vort fælles eje De må ikke med den lege Stop det SDI-projekt hr. Præsident Syng nu jæ, jæ, jubi - jubi jæ Syng nu jæ, jæ, jubi - jubi jæ Jorden er vort fælles eje De må ikke med den lege Stop det SDI-projekt hr. Præsident Himmelrummet skal nu være skueplads Himmelrummet skal nu være skueplads for en masse satellitter tænk, hvis der nu er en nitter Himmelrummet skal nu være skueplads Syng nu jæ, jæ o.s.v. for en masse satellitter tænk, hvis der nu er en nitter Himmelrummet skal nu være skueplads Med en bombe vil du finde evig fred (gentages) alt i live vil forbløde Jorden bliver tavs og øde Med en bombe vil du finde evig fred Syng nu jæ, jæ o.s.v. alt i live vil forbløde Jorden bliver tavs og øde med en bombe vil du finde evig fred. Du vil ikke være ene, når du dør (gentages) for i bombens klare stråler brænder hundred' millioner Du vil ikke være ene, når du dør Syng nu jæ, jæ o.s.v. Vort Europa vil forsvinde i et brag (gentages) alle sorger er nu borte 95

Amerikansk forskningsprogram for rumbaseret antimissilvåben iværksat af daværende præsident Ronald Reagan i 1983. Nu opgivet eller forsat som National Missile Defence System ledet af the Missile Defense Agency. Efter 1991 er det strategiske forsvarsinitiativ erstattet af en række andre projekter, så som GPALS, National Missile Defence System - med varianter som GMD, the US Navy's AEGIS Fleet Air Defense System, AWMDS, HAARP, Milsatcom, Space-based Infrared System, Space-based kinetic weapons (brilliant pebbles), TMD osv..

312


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede der blir kø ved himlens porte Vort Europa vil forsvinde i et brag syng nu jæ, jæ o.s.v. Ophav ukendt. Melodi: Du må få min sofacykel, når jeg dør. Ikke indspillet på gram mofonplade.

Vil du, vil du, vil du, vil du, vil du, 1986? Vil du, vil du, vil du, vil du, vil du med mig ind for freden gå? Jamen, jamen, jamen, jamen, jamen tror du, vi kan freden nå?

Se nu, se nu, se nu, se nu, se nu tusindvis af men'sker gå. Ja så, ja så, ja så, ja så, ja så må jeg hel're med dig gå!

Ophav ukendt. Ikke indspillet på grammofonplade,

Fredssangen, 1987 ... Hvem er det der trives i våbnenes kolde skygger... Fredssangen af Peter Biker på Kys Dig Når Du Går, 1987.

Saltmarchen, 1987 ; 2001 Det salte hav om Indiens strande er blåt som længsel, drømmeblåt. Men kun en mægtig fjern monark må vinde salt af disse varme vande. Han lægger skat på saltet, på hvert et pund, ja hvert et gran, på havets gave til et folk, de få i guld, de fleste klædt i pjalter. Der går en mand i vågne drømme96 om andre tider, om et folk der ikke bøjer sig for magt men stærkt som havet, våbenløst vil komme fra fattiglod og ørken, fra stenbrud, spinderok og plov: af ufrihed skal vokse mod, af nød et håb som stjerner født af mørket. 96

Mahatma Gandhi og 79 andre demonstranter begynder den 12 marts 1930 den 380 km. lange salt march, demonstration, fra Ahmedabad til Dandi, nord for Bombay (nu Mumbai) i protest mod briter nes monopol på udvinding og salg af salt i Indien som opfattedes som en urimelig byrde for den fatti ge befolkning. Illustrationen viser Gandhi ved starten af saltmarchen. Ukendt fotograf. Fotografi i Fredsakademiets arkiv. Litteratur: Stinus, Erik: For længe siden - og i morgen. Politikens kronik, 04/06/2005.

313


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Fra Sabarmati skriver manden, af fængselsophold, sygdom svag, til kongens stedfortræder brev: Den skat på salt, Lord Irwin, skader landet, den tjener til at krænke den sidste dråbe sved og blod fra sultne kroppe. Svar mig nu før vold blir svar på vold og lovens lænker.

Så lysner hav og himmel, høfder. I varmeflimmer, drømmedis står Gandhi med en håndfuld vand fra dette hav mod solens hede løftet. Da vandet er fordampet blir salt tilbage i hans hånd, det fine hvide livskrystal trods loven skænket Jordens salt i kampen.

Lord Irwin lader hånt om Gandhi, den lille stejle mand som tror at riget ryster for hans ord og fromhed, folkestimlen ud mod Dandi i hjemmevævet klæde. Tre hundred kilometers march tilbagelægger flokken da på femogtyve dage, raster, beder.

En lovløs skare er de blevet. De vinder salt af vand og sol og følger tro en anden lov: de undertryktes længsel, ret til livet. For stave skal de falde, bag rustne gitre sygne hen, de véd det. Ikke uden frygt men styrket står de, ny på Jorden alle.

Af Erik Stinus med musik af Per Warming. Publiceret i Jordens sange. Oversat til engelsk.

Next stop Nevada Dansk atompacifistisk ungdomsfredsgruppe oprettet 1986 af Unge for Fred på initiativ fra Samarbejdskomiteen for fred og sikkerhed og verdensfredskongressen i København i 1986. Man ville i dialog med amerikanerne for at få stoppet USAs atomvåbenforsøg. Organisationen beskriver sig selv således i sin første uddelingsavis: »»Next Stop Nevada« er en international kampagne for dialog, prøvestop og fred. Sat i gang på initiativ af Unge for Fred, i september 1986. Vi er først og fremmest græsrødder, elevråd, ungdomsfredsgrupper, rockbands, teatergrupper... Men vi er også op mod 30 landsdækkende ungdomsorganisationer og bevægelser«.

314


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Ticket to peace, 1987 Moonjam: Ticket to Peace. Next Stop Nevada fortsættes som Next Stop Soviet. Berlinmurens nedrivning 1989 blev på det sikkerhedspolitiske område de spilte muligheders fiasko. Jugoslaviens opløsning. Anden krig i Golfen. NATO fortsætter.

Lille soldat, 1990 På skrænten lå soldaten En morgen i april Og på hans kind en rose I hjertet et projektil Men det var så længe siden Og alting næsten glemt Nu hvirvler trommestikkerne igen Så bitters velbekendt Lille soldat så gi' mig dog din rose Lille soldat så gi' mit dit gevær Det er den sorte rytter På sin knokkelhest af jern Og den hæse vrinsken Gi'r genlyd nær og fjern Det' de stores sang om frihed Så betændt og fyldt med svig Med sit slæb af rusten pigtråd Og små soldaters skrig

Lille soldat... Det' de stores sang om frihed Den gamle melodi Det ny Europa's hymne er De små soldaters skrig Lille soldat... Jorden brænder Skønt solen stråler klart Hvor trommen slår for frihed Står pengemænd parat Rådne mure falder Men løgnene består På skrænten lyser roserne Mens trommestikkerne de går Lille soldat...

Tekst og musik: Thomas Koppel, 1990. Indspillet af Savage Rose på Gadens dronning. Fredsdividenden kommer ikke til udbetaling i Danmark, hvor politikerne går i dvale eller koma efter murens fald og fortsætter sikkerhedspolitikken som om intet var hændt. I de kommende år investerer de danske politikere og det danske militær i en såkaldt dansk international brigade og i en lang række kostbare og mere eller mindre ubrugelige våben og administrationssystemer. Den dansk international brigade bestod af kontraktansatte konstabler – og den militære ledelse havde i brigadens levetid store problemer med at nå styrkemålene – paradoksalt nok samtidigt med, at antallet af militærnægtere faldt på grund af færre indkaldelser til session. I krig ville danske mænd ikke gerne – også selv om krigene omtales som fredsbevarende operationer og lignende.

315


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Hvor er far?, 1992 Du står og ser en strøm af mænd forsvinde i et fly du vinker og du fryser i diset morgengry du hører ikke lyden men ser en blålig røg i posen har du kærligt lagt det rene undertøj

så læser du mit brev jeg husker stadig hosten i min hals imens jeg skrev.

Nu bærer luften vingerne afsted mod støv og sol Jeg ser dig ta' mit billede frem derhjemme i din stol du viser det til ungerne De siger, hvor er far? Du ser mig ind i øjnene og håber på et svar

Min ordre til at rejse ud på engelsk tysk og fransk et mærke på min skulderstrop fortæller jeg er dansk

Jeg søgte længe uden held et job med mening i jeg fandt det først da brigaden bad mig gå i krig

Du stod og blev så lille i et diset morgengry imens en strøm af unge mænd forsvandt med et fly

Mit billede smiler uden ord Tekst: Jesper Jensen. Musik: Arne Würgler. Indspillet af Sømanden og stjernerne på CD'en Europasange ' 92, hvor balladen kaldes Flyvemaskinen og senere indspillet af Arne Würgler på Amerikasange, 1995 og på Benny Holst og Arne Würglers Agitpop, 1999. Olufsen DOCD 5392. Også indspillet af Arne Würgler på Når usynlige næver knyttes, 1995. Nexø 16.

316


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Håb om fred, 1992 Fred på jord håb om fred på jord, overalt på jord. Slut med krig slut med vold og mord, tryghed overalt på jord. Er det utopi er det kun en ønskedrøm, bare drømmeri, men det er min ønskedrøm At hvis alle folk på jord samarbejded´ for, mad og sundhed til enhver, var der ingen krige mer Vi på Jord, samarbejde må, alle folk på Jord. Passe på vort miljø vi må, det forsvarer bedst på Jord. Forurening truer os alle på denne Jord, er det hysteri, bare noget de bange tror. Vi må alle folk på jord, samarbejde for, liv og sundhed for enhver. overalt på Jorden her Tekst & Melodi Poul Pedersen fra Aldrig mere Krig. Publiceret på hjemmesiden: Poul Pedersen synger sine egne Fredssange. Sorsunnata = Lad os slutte fred97, grønlandsk CD med G-60, 1992. Fred for alle er indspillet af Jodle Birge med Charlie McCoy, Calle Nielsen, Rolands Tyrolerkapelle og Little Big Band på CD'en Moder Teresa, 1993.

Fred for alle, 1993 Tekst af Stig Gohs og musik af Ole Dahl; indspillet på kassettebåndet Har du ild? : en musical med medvirkende elever og lærere fra Faaborg Gymnasium.

97

Sorsunnata navn på grønlandsk fredsgruppe oprettet i 1983.

317


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fred, 1994 Inde i mig er der mørke stærke magter strides i mit sind sjælen skrumper under tørke i mit hjerte bor den kolde vind. Fred skal begynde i mit eget indre hvor tjørnekrat og tidsler gror lad mit ukrudt blive mindre så Din rosenbusk i mig kan vokse sig stor.

Smelt missiler om til krykker brug det spaltede atom mod kræft lav maskingevær til smykker stop de gale generalers kæft. Fred skal begynde i mit eget indre hvor tjørnekrat og tidsler gror lad mit ukrudt blive mindre så Din rosenbusk i mig kan vokse sig stor.

I mit lille land er krise min avis har sider fyldt med vold hvor er åndens varme brise er min hjemstavn blevet hård og kold? Fred skal begynde i mit eget indre hvor tjørnekrat og tidsler gror lad mit ukrudt blive mindre så Din rosenbusk i mig kan vokse sig stor.

Lad os bruge vores hjerne vores følsomhed og fantasi på at gøre denne stjerne til et rige alle trives i. Fred skal begynde i mit eget indre hvor tjørnekrat og tidsler gror lad mit ukrudt blive mindre så Din rosenbusk i mig kan vokse sig stor.

Tekst: Ester Bock. Musik: Bjarne Haahr. Kom, fred og At lære er at ville er indspillet på Dansk natur-lighed : viser og sange med musik af Bjarne Haahr i 1994

Kom, fred, 1994 I 1995 fejrer Kvinder for Freds medlemmer jubilæum landsmøde i Brenderup på Fyn og opsummerer sine mærkesager på vers til melodien: Jeg er havren.

Femten år for freden, 1995 Kvinder kommet er fra øst og vest for på Brenderup at holde fest. Vi har femten år på vores bag. Freden den er stadig vores sag. Ved det gamle køkkenbord så blåt started Kvinderne for Fred så småt.

318 Aase Bak-Nielsen


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Janne, Bodil98 og Louise sa': "Ikke flere våben vil vi ha'". Overalt i Norden kravet lød: "Våbenmilliarderne til brød". Underskrift på kvindernes appel blev en stor succes med fut og smæld. Stor FN-kongres i København. Bodil tog appellen i sin favn, Holdt om magtens mænd en tale flot. Våbnene vi laver om til skrot. Overalt skød grupperne så op. Ingen hierarkisk ledertop. Hver har ansvar selv for hvad, vi gør. Efterhånden mer og mer vi tør. Møder her og møder der - hu hej! "Køkkenrullen" fint den klarer sig. Fællesmøde først i Holstebro. Græssets rødder var begyndt at gro. Fredsmarch også blev en arbejdsform. Interessen var så helt enorm. Gennem Vesteuropa til Paris. De fortjente af Nobel en pris. Hvorfor går I ikke til Moskva? Sure mennesker så ofte sa'. Så i 82 de tog af sted for med russerne at tale fred. Energi og vældig kvindekraft det har Greenham Common-lejren haft. Militæret det blev holdt i skak, og missilerne så hjem de trak. En atomfri grundlov i Palau99 øen i det store, stille hav. USA til sidst sin vilje fik, 98 99

Bodil Graae. Stat i Mikronesien i Stillehavet. Vedtog i 1979 verdens første grundlov som forbyder kernevåben. Ifølge grundlovens artikel XIII, sektion 6, kan, “Skadelige stoffer som atomare, kemiske, gas- eller biologiske våben til brug for krig, atomkraftværker og -affald … ikke bruges, testes, oplagres eller henlægges inden for Palaus retslige område, uden at tre fjerdedele af de afgivne stemmer udtrykkeligt har godkendt det i en folkeafstemning om dette særlige spørgsmål”. Forfatningen mødte stor modstand i USAs administration.

319


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede og den smukke drøm til grunde gik. Muren faldt, og fjenden blev vor ven. Duen - hvor mon den er fløjet hen? Våbenindustrien maser på. Nye "fjender" kan man sagtens få. Miner produceres i galop. Det er svært totalt at få et stop. Vi må finde på en happening frem i lyset med de fæle ting. Der er brug for kvinderne for fred. Selvklart - vi skal ikke lægges ned. Vi skal snakke handlingsplan med mer. Sætte præg på hvad i verden sker. Men i aften skal vi holde fri, muntre os - og ingen snak om krig. Tag dit glas med vin og drik en skål for den FRED, som er vort fælles mål. Tekst: Inger Børn Andersen og Aase Bak-Nielsen. Ikke indspillet på grammofonplade.

Freden, 1995 Text og musik af Hakon Schmede. Publiceret i noden Sange på dansk og tysk.

Sarajevo, 1995 Tekst af Sten Haxø fra Christianshavns Blues Band. Musik: Thomas Bay. Sunget på engelsk af Lone Kellermann på Når usynlige næver knyttes.

320


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fred, 1996 Inde i mig er der mørke stærke magter strides i mit sind sjælen skrumper under tørke i mit hjerte bor den kolde vind. Fred skal begynde i mit eget indre hvor tjørnekrat og tidsler gror lad mit ukrudt blive mindre så Din rosenbusk i mig kan vokse sig stor.

Smelt missiler om til krykker brug det spaltede atom mod kræft lav maskingevær til smykker stop de gale generalers kæft. Fred skal begynde i mit eget indre hvor tjørnekrat og tidsler gror lad mit ukrudt blive mindre så Din rosenbusk i mig kan vokse sig stor.

I mit lille land er krise min avis har sider fyldt med vold hvor er åndens varme brise er min hjemstavn blevet hård og kold? Fred skal begynde i mit eget indre hvor tjørnekrat og tidsler gror lad mit ukrudt blive mindre så Din rosenbusk i mig kan vokse sig stor.

Lad os bruge vores hjerne vores følsomhed og fantasi på at gøre denne stjerne til et rige alle trives i. Fred skal begynde i mit eget indre hvor tjørnekrat og tidsler gror lad mit ukrudt blive mindre så Din rosenbusk i mig kan vokse sig stor.

Tekst: Ester Bock. CD Det synger om dig : viser og sange med musik af Bjarne Haahr. Det er sket flere steder i verden inden for de senere år, bl.a. har organisationerne Handicap International og the Burundian Civilian Disarmament and Small Arms Commission stået bag nedrustningsinitiativer, hvor der laves kunst af afrustede våben.

Hiroshima, 1996 ; 2005 Popgruppen News på Jeg elsker dig.

More peace, 1961 ; 1996 Instrumental jazz indspillet af pianisten Bent Axen på CD'en: Jazztrio; jazzkvintet; jazzsekstet, SteepleChase SCCD 36003, 1996.

321


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Politikere er godt klar over at atomvåbenforsøg er farlige. Derfor foregår de så langt væk fra hovedstæderne som muligt. De franske atomvåbenforsøg foregik i kolonier. 1966 startes atmosfæriske kernevåbenforsøg i Moruroa i Fransk Polynesien i Stillehavet, så langt fra Paris som muligt. Disse fortsætter til 1974. Efterfølgende fortsætter forsøgene under jorden, til trods for omfattende internationale protester mod dem. Den franske militære efterretningstjeneste bombesprænger og sænker i 1985 miljøorganisationen Greenpeaces flagskib Rainbow Warrior. I maj 1995 vinder Jacques Chirac det franske præsidentvalg og fejrer dette med en ny serie atomvåbenforsøg der varer frem til januar 1996 med nye internationale protester til følge, hvor selv den daværende danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), demonstrerer i sommeren 1995 iført cykelhjelm. Kort tid derefter underskriver Frankrig traktaten om et totalt forbud mod atomvåbenforsøg.

322

I


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Telefon til hr. Chirac, 1996? Hallo! Hr. Præsident! Jeg ringer for at høre, om det ku' la' sig gøre at tale lidt fornuft med Dem hr. Præsident Jeg mener sådan lige ud om kernevåben-prøveskud om jord og vand og luft. Om men'sker på en ø dér midt i Stillehavet, omkranset af begravet forgiftet kernestøv. Jeg be'r Dem hr. Chirac som menneske og præsident at være Deres job bekendt! LAD A-MAGT-DRØMMEN DØ! Tekst: Kirsten Lund. Musik: Desertøren. Ikke indspillet på grammofonplade.

Fredssang, 1997 Jeg har sat mig godt til rette i min gamle liggestol jeg vil sidde her og nyde morgenrødens gyldne sol jeg vil bare sidd’ og sidde indtil middag så’n nog’n morgner har jeg faktisk alt for lidt af. Jeg vil sidde her og drikke af mit eget univers blive lykkefuld og lykkelig og skrive et par vers jeg vil bare gi mig god tid til at vente på at gode ord og tanker blir mig sendte. Gode tanker de må tænkes overalt på denne Jord der kan ikke lægges skat på hverken tanker eller ord husk, at tanken er ideen bag en handling så gode tanker muliggør enhver forvandling. Så hvis vi tænker gode tanker om de andre og os selv sku’ vi bare gøre godt og la’ vær’ og slå ihjel - fra min liggestol kan disse fredsvisioner bli’ til gavn for Verdens mange millioner. Tænk, at i min have skulle fødes en vision jeg vil gøre, hvad jeg kan, realisere min mission,

323


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede men hvis for alvor, jeg går ind for verdenssagen, skal jeg faktisk blive sidd’ne hele dagen. Og når dagen endelig til sidst er omme, må de gode tanker holdes fast i drømme, jeg vil drømme sødt og putte mig i reden, så jeg kan bevare hele verdensfreden. ----Tænk, at jeg kan sidde her og gøre hele Verden glad bare ved at samle tanker til et lille morgenkvad jeg vil sikkert bli’ berømt - ja, mer’ end Elvis jeg er sikker på, at jeg vil få Nobelpris. Tekst: Klavs Andreassen, sommeren 97. Melodi ikke angivet.

Lad os leve i fred, 1997 Jens Erik & Torben: Lad os leve i fred publiceret på kassettebåndet Partystemning og på Dansk fra 80'erne, nr. 9 fra 1997.

Lad os i freden leve, 1997 Sunget af Kristian Blak på Shalder Geo, 1997.

Lad os leve i fred, 1997 Det’ bare verden vi vil ha’, 1998 ; 2009 Når det’ os der kommer til, hvad tror I så der sker? For jeres gamle galskab, nej den vil vi ikke mer. Vi lukker våbenindustrien, vi stryger jeres flag. Det’ ikke jeres maskiner - det’ bare verden vi vil ha’.

Så må I se i øjnene at jeres tid, den er forbi. Så lad regnskovene stå og så lidt græs og plant lidt vin. Jorden er så uerstattelig og dyrebar. Det’ ikke jeres bulldozers – det’ bare verden vi vil ha’

Så vedta’r vi en lov: folkets vilje nummer en, den si’r væk med Barsebäck og den si’r ind med sol og vind. Luften bliver så klar og ren, det blir et velbehag. Det’ ikke jeres olie - det bare verden vi vil ha’

Vi lukker alle fængslerne og reparerer skolerne og Verdensbankens chefer, de kan bare stå og glo der. Den nye chef det blir et lille egern, eller hva`? Det’ ikke jeres penge – det’ bare verden vi vil ha.

324


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Så flytter vi på landet og så svømmer vi i floderne og krig og olieudslip, det er fortid og historie.

Den lige linie bøjer vi, vi bytter for og bag. Det er ikke jeres blindgyder – det’ bare verden vi vil ha!

Tekst og musik: David Rovic. Dansk tekst: Per Warming efter den engelske folkemusiker David Rovics: ’We just want the world’.

Påskeliljens fredssang, 1998 På CD: Blomsterliv i forårshaven som er udgivet af Folkeskolens Musiklærerforening, 1998.

Eqqissineq, 1999 Grønlænder-koret Aqisseq synger Eqqissineq = Fred på CD i 1999.

Jubilæumshymne, 1999 Hvor er det dog skønt, at der er et sted, hvor tiden står stille, og alt er kun fred.

humanitærende, statstilskudsbærende hjemmeværn.

Bevarende, skabende, humanitærende, statstilskudsbærende hjemmeværn. Parade på søndag med blanke sko, til otte medaljer for lang og tro.

Hvor må man dog sande, at det land er rigt, som altid har råd til forkæling af sligt

Bevarende, skabende,

bevarende, skabende, humanitærende, statstilskudsbærende hjemmeværn. Tekst: Geert Grønnegaard 1999. Mel.: Liebeskeit, wienervals.

Kurs Kap Kaos (Mellem krig og fred), 1999 Tekst og musik: Bo Schiøler. Indspillet af Vesterbro ungdomsgård på: Kult eller ikon, 2004. og på VUG live i NYC. I det sidste år i det tyvende århundrede udsender Kosovo 99 dobbelt CD'en Håb for Kosovo. CD'en indeholder dansk kammermu-

325


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede sik og overskuddet tilfalder den medicinske nødhjælpsorganisation Læger uden grænser / Médecins Sans Frontières. ”Krigen i Kosovo har sendt hele byer på flugt. Flere hundredetusinde mennesker er fordrevet fra deres hjem og vil være afhængige afhjælp i lang tid frem. For at overleve skal de have husly, mad og medicin - og de skal have hjælp til at finde frem til de familiemedlemmer, som de har mistet kontakten med under flugten. Lige siden krigen brød ud, har Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp hjulpet ofrene for krigen på Balkan - både i selve Kosovo og i nabolandene. Det arbejde vil fortsætte længe efter, at krigen er slut og genopbygningen kan begynde. Målet er at hjælpe folk igennem katastrofen og tilbage til et rigtigt liv”, skriver pladeselskabet Grænseløs Grammofon i omslaget til CD singlen Selv en dråbe.

Selv en dråbe, 1999 Et råb en nat Et ekko en drøm Jeg vågner op til liv Ånder let op og ser mig omkring Det lysner, her er fred Er der en sammenhæng Luk ikke øjnene i Har du nu igen et svar min ven Er der så meget, vi ka' si' En dråbe Bli'r ringe i vandet Selv det mindste håb Selv en dråbe Gi'r ringe i vandet min ven Selv en dråbe Bli'r ringe i vandet Selv det mindste håb Selv en dråbe Gi'r ringe i vandet min ven

En duft af asfald Efter nyfalden regn Et sted et blad springer ud Et forår kom, en selvfølgelighed Med lidt håb og lidt mod Fins det en sammenheng Lok ikke øinene igjen har du nu igjen et svar min ven Er det så mye vi kan si En dråbe Bli'r ringe i vandet Selv det mindste håb Selv en dråbe Gi'r ringe i vandet min ven Selv en dråbe Bli'r ringe i vandet Selv det mindste håb Selv en dråbe

326


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Gi'r ringe i vandet min ven

Luk ikke øjnene i Har du nu igen et svar min ven Er der så meget, vi ka' si'

Rap Dine øjne er åbne, selvom det kan gøre ondt Fat den onde cirkels ende, så den ik' ka' køre rundt Nu' det kun os og håbet, der fremtiden bygger Foråret sprang, men bladene kaster skygger Foråret der kom, bragte så meget andet Som sagt selv en dråbe, giver ringe i vandet Men bægeret der bærer, de dråber der flader Så jeg stadig har mine glæder, når samvittigheden kalder Er der en sammenhæng

En dråbe Bli'r ringe i vandet Selv det mindste håb Selv en dråbe Gi'r ringe i vandet min ven Selv en dråbe Bli'r ringe i vandet Selv det mindste håb Selv en dråbe Gi'r ringe i vandet min ven Selv en dråbe Bli'r ringe i vandet Selv det mindste håb Selv en dråbe Gi'r ringe i vandet min ven

Tekst og musik: Stig Kreuzfeldt og Poul Krebs.

Vi er overalt, 1999 Per Warming.

327


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Krigen mod terrorisme 2001I løbet af efteråret 2001 er den økonomiske situation for de førende amerikanske våbenfabrikker som en følge af fredsdividenden blevet yderst alvorlig, dels på grund af den faldende omsætning og dels fordi en håndfuld af de store selskaber opkøbte mindre virksomheder for lånte midler. Kurserne på våbenfabrikkernes aktier nærmer sig bundlinjen på børsen i New York. Begivenheden 11. september 2001 i New York og andre steder i USA demonstrerede, at politikerne ikke formår at tænke nyt, når der er større sikkerhedspolitiske kriser i gang. Reaktionen fra de amerikanske myndigheder er traditionel: at gå krig mod Irak og Afghanistan støttet af det militær-industrielle kompleks og store dele af det internationale samfund, herunder den danske VK-mindretalsregering, støttet af Dansk Folkeparti. Danmark erklærer som det eneste land krig mod Irak. De danske myndigheder sender ubåden Sælen til Golfen 2002-2003. Ubådens luftkølingsanlæg bryder ned undervejs og efterfølgende afrustes de danske ubåde. På det kulturelle område omklamrer det amerikanske militærindustrielle kompleks underholdningsindustrien og massemedierne med resultatet, at der vises stadig flere krigsfilm i et endeløst antal voksende TV kanaler og krigsbegivenheder skildres på militærets betingelser. Embedded journalism kaldes det på engelsk. Krige og vold er blevet til daglig underholdning, og krigens glansbilleder lugter ikke.

328


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Fredsvagten leve, 2001 FredsVagten leve, ja - FredsVagten leve, vi sir FredsVagten leve, sålænge der er krig, FredsVagten leve, ja - FredsVagten leve, vi sir FredsVagten leve fordi Vi er en flok af folk som ikke bare vil se på at de store smider bomber for at smadre de små. at de rige fører krige hvor de fattig’ dør i nød at terrorismen skal gro af jordens skød. FredsVagten leve... De sir det’ krig mod terror, vi sir løgn og hykleri krig er selv den værste terror, vold mod vold og mere krig. Hvem er gode, hvem er onde når Imperi’t slår tilbag’ hvem sluger hjernevask og alt hvad de sagd’. FredsVagten leve... Danmark er med i krigen støtter op om USA det'e slet ikk' til diskussion at de har ret i denne sag, så no’n tapre danske jens'er stiller skarpt på taleban i skydeteltet i Afghanistan. FredsVagten leve... Ved Christiansborg vi står, vi holder vagt ved Håbets Ild end en ganske lille flamme, men vel vokser den sig til når vi fortsat insisterer på moral og menn’sk’lighed ikk’ mer’ krig – TAK!, Tekst og musik af Bo Richardt, 2001.

Konger af krig, 1963 ; 2001 Hør, I konger af krig og kanoner og krudt... I, som sveder af angst hver gang krigen er slut Ingen maske og mur, som I gemmer jer bag kan forhindre, at regnskabet kom for en dag... I har aldrig gjort andet end at leve af død... I har lært vores børn, at blot bomber gir brød... I, der truer alt liv, som vil stå jer imod I er blottet for styrken i hjerternes blod... I støber de kugler, som andre ska ha...

329


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Og designer de våben, som de fyrer af... I frydes ved kurven på jeres kontor for det voksende marked for menneskemord... I lever af lig og af løgn og latin... Si'r at sejren blir vor, hvis vi satser på krig'n... Men vi ved, det er slut med den verden, som er vores drømme og liv, hvis vi stoler på jer... I ka si, jeg er ung eller rød og naiv... Men jeg véd, at jeg slås for en verden med liv... for en verden med lykke, med lyst og med mod Mens I slås for en livsform besudlet med blod... Når flyene letter, og flåden står ud så får aktierne knopper, og børsen får skud... Og profitterne blomstrer, så det er en lyst mens krigenes frugter blir modne til høst... Men hjerterne gemmer de ufødte børn, mens kilden blir ørken og roserne tjørn... At tjene på trusler om død, som I vil er at true på livet, fra før det blir til... Og I smykker hvert mord med palaver om Gud... Ja, I bomber med ord, før I løsner et skud... Men den eneste Gud, I bekender jer til er det guld, I vil høste på krigenes spil... Mens missiler gir gysser og drømme om magt er det sandeste guds ord, som burde være sagt: At den Jord, vi skal skabe - rig på ånd og på brød vil først blomstre og gro, når Kong Krig blir lagt død. (I anledning af Bob Dylans 60 års dag den 24. maj 2001. Tilegnet Rød Ungdom til eftertanke, Bush-administrationen i vanære, de danske industrisabotører under besættelsen i ære og taknemlighed...). Publiceret i Dagbladet Arbejderen, lørdag den 26. maj 2001. Oversætter Ken Bruun, 20. maj 2001, frit efter Bob Dylans »Masters Of War«. Ikke indspillet på grammofonplade på dansk, men den amerikanske student Cathryn sang »Masters Of War« på en dansk Phillips EP i 1966.

Hvorfor, 2001 Hvorfor vil dog mennesker på Jord sig ej forlige Kamp for sprog og tro og uafhængighed Bomber, miner og geværer ingen velfærd give Mange men´sker fattigdom kun får derved. 330


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Kampe mellem ekstremister for politisk magt Kampe ført for fanatister, kamp har meget ødelagt Hvis vi alle sammen sled for mad og sundhed til enhver Tror jeg der var mulighed for fred i verden her Hvorfor bruge vold når samarbejde mer ku´give Samarbejd´ for liv for alle folk på Jord Borgerkrig og terrorisme ingen velfærd give Røver mad fra mange arme men´skers bord. Hver gang der en bombe springe, ved hvert skyderi Pengene i kassen klinge kan til våbenindustri Brug af voldsmetoder aldrig bedre velfærd bringe vil. Våbenindustrien altid vinder dette spil Tekst & Melodi Poul Pedersen, Aldrig mere Krig. Publiceret på hjemmesiden: Poul Pedersen synger sine egne Fredssange.

Fredssang, 2002 Fredssang med gruppen Det lysner, CD 2002.

Fredssang, 2002 Fredssang på CD Sange fra Regnbuelandet 2002.

If You're Happy And You Know It Bomb Iraq, 2002 If you cannot find Osama, bomb Iraq. If the markets are a drama, bomb Iraq. If the terrorists are Saudi, And your alibi is shoddy, And your tastes remain quite gaudy, Bomb Iraq.

We assert that might makes right, Burning oil is a delight, For the empire we will fight, Bomb Iraq.

If you never were elected, bomb Iraq. If your mood is quite dejected, bomb Iraq. If you think that SUVs, Are the best thing since sliced cheese, And your father you must please, Bomb Iraq. If the globe is quickly warming, bomb Iraq. If the poor will soon be storming, bomb Iraq.

If we have no allies with us, bomb Iraq. If we think that someone's dissed us, bomb Iraq. So to hell with the inspections, Let's look tough for the elections, Close your mind and take directions, Bomb Iraq. If corporate fraud is growin', bomb Iraq. If your ties to it are showin', bomb Iraq. If your politics are sleazy, And hiding that ain't easy, And your manhood's getting queasy,

331


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Bomb Iraq.

Disagree? We'll call it treason, It's the make war not love season, Even if we have no reason, Bomb Iraq.

Fall in line and follow orders, bomb Iraq. For our might now knows no borders, bomb Iraq.

Tekst: John Robbins. Melodi: If You're Happy And You Know It Clap Your Hands. Publiceret i Enhedslistens sangbog, 2003. Ikke indspillet. Den næste sang er en 8 takters rundgang … vers starter samme sted som omkvæd der kan synges bagved imens.

The Bush, the Blair and the Fjogh, 2003 All we are saying; is give Peace a chance Everybody’s talkin’ ’bout the |Bush and the Blair100 and the |Fjogh logrer dær, han har |oss’ en lille hær som han |gern’ vill’ sætte ind. Kom så |Fjogh!, hent pind! kom Per |Stig, der’ krig, ka’ du |høre nogen skrig. Verden er i fare under |Bush, under Blair under |Rumsfeld og Rice, ja og |Fjogh især de vil |fa’me ha Hussein, ja så |koste hvad det vil For Sad|dam er for klam, de ka |ikk’ mer bruge ham. Lande ligger øde efter |Bush efter Blair efter |Fjogh der får en kiks, jamen |er han ikke kær. Pas nu |på, du Fjogh, at den |kiks er okay you |really oughta know, terror|ism finds a way. Tekst af Bo Richardt, 2003. Melodi: John Lennon: Give Peace a Chance.

Den danske brigades slagsang, 2003 Ved den blå moské i Bagdad står de vagt for Bush og Blair, mens de kalder på de danske. Kom herud, du danske hær. Hvisker dadelpalmen ikke, synger dromedaren ej: Kom herud, soldat fra Danmark, der er også plads til dig. Kom, vær med i vores leg kom som gribbe og som haj. Husk at det er hvid mands byrde at stå frem og vise vej. Kom herud til Iraks sand, send din Sælhund under vand. Tryn så dadelplukkerbanden, 100

Tony Blair, britisk Labour politiker, Storbritanniens premierminister fra 2. maj 1997 til 27. juni 2007.

332


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede pand dem ned til sidste mand Tag mig ud der øst for Suez, hvor en mand kan gå på rov. Hvis de ti bud ikke gælder, kan man myrde løs for sjov. Når vi først har knust tyrannen, får vi blod på tand og klo, så vi rydder et par byer, der hvor vi har tænkt at bo. Med en base eller to bli’r et land til malkeko. Der hvor vi har trampet rundt, skal intet græsstrå mere gro. Kom herud…. Her er folk, der ikke fatter, at de trængte til en krig. Blir de ramt af klyngebomber, blir de bare mere fri. Lad dem plyndre hospitaler, slæbe oldtidsminder væk. Bare ikke røre olien, for så får de nogle smæk. Tag i pose og i sæk, for en røver er så kæk. Hør hvor markedskræfter bruser som et rør, der springer læk. Kom herud.... De har håndklæder om hodet, og så lugter de af løg. Den kultur, de kæfter op om, er det rene skære møg. De har røven op i vejret, når de be'r til deres gud. Deres kællinger har overskæg og ser forfærd'ligt ud. De skal lyde vores bud, ellers fyrer vi et skud. De har skurv på deres hoder, så nu får de noget lud. Kom herud... Vi skal lære dem det hele. De skal få demokrati. De skal lære, at den stærkeste har lov at føre krig. Ud med Allah og Muhammed. Lad dem æde vores svin. Lad dem lære, ægte morskab kræver masser øl og vin. Kvæl den skide muezzin. Vi har bægerklang og grin. Vi vil kilde deres kællinger og høre glade hvin. Kom herud... Deres kvinder går med slør på og så snakker de om gud. Men når vi tar til at gramse, ryger snart den sidste klud. Hør, nu kalder muezzinen101, og jeg ønsker kun at stå ved den blå moské i Bagdad for Per Stig og Anders Fogh Den der har, skal mere få. Den der snyder, han er klog. 101

Den valgte person i en moské som leder inkaldelsen (adhan) til fredagsbønnen og de fem daglige bønnene (salat) fra moskéens minareter.

333


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Det er os, der skal bestemme. Det kan hver kamel forstå. Kom herud... Ak, nu står jeg her tilbage med en holdning som Niels Bukh 102 og fra Rådhuspladsen går der ingen busser til Kirkuk. Efter alt hvad vi har lavet, hvad den danske mand har stridt, Si’r det skide folk i Irak: Ud, for dette land er mit. De går mere end for vidt. Tænk, vi bli’r på porten smidt Det er synd for Mærsk McKinney og hans fede krigsprofit. Kom herud… Den danske brigades slagsang er skrevet af forfatteren Arne Herløv Petersen og synges af skuespilleren Anne Marie Helger på Opsange fra 2003. Melodi: Mandalay.

Iraksang, 2003 Præsidenten holdt en tale: Vi må hurtigt gå i krig. Kun med bomber og kanoner bliver folk i Irak fri. Folk vil hilse os med blomster, smile sødt til vores hær. Om en uge eller mindre stråler sejrens morgenskær. Snart stod hæren så i Baghdad og Saddam fik sin bekomst. Der var rov, og der var plyndring. Ingen kastede en blomst. Bush fløj ud til et hangarskib, holdt en tale første maj: Nu er krigen slut, fra nu af går det som den rene leg. Det blev maj, og det blev sommer. Alle vegne blev der skudt. Eksplosioner, selvmordsbomber intet sted var krigen slut. Det er bare folk der venter på at høre fra Saddam, sagde Bush, og alt blir roligt 102

den dag vi får fanget ham. Tiden gik. Saddam blev fanget nede i et lille hul. Men imens fik modstandskampen bare en spand ekstra kul. Det er fremmed terrorisme der står bag hver bombemand. Der er udenlandske slyngler, sagde Bush, i Iraks land. Ganske rigtigt. Terrorister ankom udefra en dag med tortur og med granater. Men de kom fra USA. Vi ved ganske vist Chalabi er en slyngel og bandit, sagde Bush, men får han magten så blir Irak sikkert frit. Det er kun en Sunni-trekant der er mod alt smukt og godt, sagde Bush, og snart vil alle juble foran Bremers slot.

Niels Bukh (1880-1950, dansk gymnastikpædagog. Se også: Niels Bukh og Hitler. Vers af Viggo Barfoed 1933.

334


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Der blev oprør i Fallujah, Karbala, Najaf og Kut. Sunni og shiit stod sammen intet sted var krigen slut.

får vi sikkert fred i Irak. Vent og se, hvordan det går. Verdens folk sa' til hinanden: Bush er ikke rigtig klog. Kun en enkelt klapper henrykt, det er lille Anders Fogh.

Bush holdt tale til nationen: Bare vent, om et par år

Tekst: Arne Herløv Petersen. Melodi: I en seng på hospitalet. Fred nu : mennesker mod bomber : musik med standpunkt, CD, 2003, indeholder bl.a. Kim Schwartz: Hey Mr. President (Life is so beautiful -)

Fredssang, 2003 Node i Kom ud og rock - og andre sange for klassens orkester udgivet af Folkeskolens Musiklærerforening, 2003.

Make Music Not War, 2003 Tekst og musik: Thulla C. Wamberg. sang: Thulla og Povl Dissing, Thulla cd 01

Tror du den gamle jord kan holde, 2003 Løgn og bedrag er hvad vi må høre fra magtens akrobater som gerne vil føre os frem til en tid hvor frihed er det bedste og de som ikk' forstår det, dem kan vi da tæske jah, giv os dog den overflod, at vi ka mæske men jeg, spør dig igen og igen og igen og igen, min ven om du virk'lig tror, den gamle jord, den ka holde. Sådan er Bush, sådan er Blair så'n er vor egen Fjogh, og vi tror på det, desværre De drager os i krig, vil bestemme på vor klode hvem der er de onde, og hvem der er de gode hvem der skal ha bomber, og hvem der er betro'de men jeg, spør dig igen og igen og igen og igen, min ven om du virk'lig tror, den gamle jord, den ka holde. De vil ha krig - det kræver magten sikre Vestens tryghed og rigdom - det er pagten for dem og deres støtter, som kører klatten sålæng' vi får får græs så spinder vi som katten sålæng' vi får nåed porno så hænger vi ved patten men jeg, spør dig igen og igen og igen og igen, min ven om du virk'lig tror, den gamle jord, den ka holde. 335


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Irak er sump, hvad kan vi bestemme hva kan vi forstå om hvodden de har hjemme og I der vill' derned, den sejr ka I glemme for når der blir ballade tiltrækker det de slemme og de der burgerdrenge er for feje og for nemme så jeg, spør dig igen og igen og igen og igen, min ven om du virk'lig tror, den gamle jord, den ka holde. Så find dig fred, så find din glæde vær god mod dyrene og pris livets væde hvad betyder guld, hvad betyder penge i forhold til det grønne som vælder frem i vænge du ved det eg'ntlig godt, du har faktisk vidst det længe Og jeg, spør dig igen og igen og igen og igen, min ven om du virk'lig tror, den gamle jord, den ka holde. Tekst af Bo Richardt, 2003. Melodi: Eve of Destruction. Ikke indspillet i skrivende stund.

Fredssangen, 2004 Radiosatire med Klub Klam. CD udgivet af DR, 2004.

Hey Mr. President (Life is so beautiful -), 2004 CD'en Kult eller ikon fra 2004 indeholder bl.a. Børn i krig (Sandkassen brænder) og Jeg gider ikke slås.

Børn i krig (Sandkassen brænder), 2004 Børn i krig hvad har småfolk gjort nyfødt’ og uskyldige bli’r de skudt af noget stort Børn i krig på flugt fra en tidlig død et lille spørgsmålstegn udsat for hungersnød

Børn i krig med våben og i telte alle børn bli’r offerlam mens voksne spiller helte Børn i krig er det værste der kan ske sårede og syge på et hospital er så grimt på dit tv

Sandkassen brænder brug din fantasi du ku lege sammen med nogen du ku li’ sandkassen brænder en brandvarm sommerdag mens hele verden slås om grænser, tro og flag

Sandkassen brænder.... Børn i krig ved ikke hvor de bor eller hvad der sker i morgen med dem og deres far og mor Sandkassen brænder 336


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede brug din fantasi du ku lege sammen med nogen du ku li’ sandkassen brænder

en brandvarm sommerdag mens hele verden slås om grænser, tro og flag

Tekst og musik: Bo Schiøler. Indspillet af Vesterbro ungdomsgård på: Kult eller ikon, 2004.

Jeg gider ikke slås, 2004 Tekst og musik: Bo Schiøler. Indspillet af Vesterbro ungdomsgård på: Kult eller ikon, 2004.

Kom og køb våben, 2004 Kom og køb våben vi har alt i vold du kan få en håndgranat et sværd eller et skjold kom og køb våben så du kan bombe Rom et gevær med sigtekorn er det du drømmer om Kom og køb våben få lidt legetøj du kan sprede nød og død og ikke bare røg kom og køb våben til din private hær vi har alt i uniformer og camouflage klæ’r Kom og køb våben kom og køb våben vi har alt i våben kom og se det selv

kom og køb våben kom og køb våben vi har alt i våben når folk skal slås ihjel Kom og køb våben vold har altid ret få en kanon på konto og rabat på denne jet kom og køb våben hvorfor gå rundt med kniv når du kan få en giftig gas som ta’r en masse liv Kom og køb våben vi har alt på lager en ubåd med missiler og andre smukke sager kom og køb våben vi har det sidste skrig hvis du vil ud i verden og vinde næste krig

Tekst og musik: Bo Schiøler. Indspillet af Vesterbro ungdomsgård på: Kult eller ikon, 2004.

337


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Krig og fred, 2004 Krig og fred, Absolut Absalonsgade : 101 udvalgte sange fra Vesterbro Ungdomsgård fra 2007 indeholder følgende relevante sange: I ska ikke gi os bomber og Krig og fred : til Leo Tol stoi. Tekst og musik: Bo Schiøler.

Måske i morgen, 2005 ...Måske i morgen bliver alle venner – måske i morgen er al krig forbi... Tekst: Michael Winckler. Publiceret på Friske bananer, sjove dyr – og rim i lange remser....!

Alle børns sang, 2006 Lad ord begynde at siges, lad budskabet tage form. Lad stemmerne stige i styrke til der rejser sig en storm. Alle børn er fødte som frie, de har krav på en verden i fred. Det er os der skal skabe den verden og vi kræver mensk’lighed.

For gud er vi alle forældre alle børn er en fælles sag. Lad gode kræfter forenes inden klokken falder i slag; inden kloden brændes til aske og alt liv forvandles til skår. Der er endnu tid til en indsats, vi kan vise hvor vi står.

Vi er det grænseløse kor, vi vil ha’ fred på vores jord. Fri os fra frygtens tyranni, giv os en verden uden krig Fjern alle våben, I som kan, truslen er over al forstand. Fri os fra frygtens tyranni, giv os en verden uden krig vi kan leve i.

Vi er det grænseløse kor, vi vil ha’ fred på vores jord. Fri os fra frygtens tyranni, giv os en verden uden krig. Fjern alle våben, I som kan, truslen er over al forstand. Fri os fra frygtens tyranni, giv os en verden uden krig vi kan leve i.

Tekst og musik: Bent A. Warburg 2006. Ikke indspillet.

Hiroshima, 2007 Tekst og musik: Death by Kite CD med samme navn, 2007.

338


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

I ska ikke gi os bomber, 2007 Tekst og musik: Bo Schiøler. Indspillet af Vesterbro ungdomsgård på: Ruben Engelhardt, der er koordinator i Foreningen til støtte for afviste irakiske asylansøgere, skrev teksten til sangen "Jeg drømte mig en drøm i nat" i april 2007 i forbindelse med den koncert, foreningen arrangerede på Rådhuspladsen den 21. april 2007 til støtte for afviste irakiske asylansøgere.

Jeg drømte mig en drøm, 2007 Jeg drømte mig en drøm i nat Jeg drømte om en jord Hvor men’sk’lighed og men’skeret Var mer’ end bare ord Jeg drømte om at folk på flugt Fra ondskab, krig og had De fandt et land, der blev så smukt Fordi de der fandt fred Jeg drømte om at kærlighed Var mer’ end blot for to At hjerterum og værdighed Igen fik sted at bo

Den værdighed der klæ’r et folk Der har en åben favn Hvor næstekærlighedens tolk Er den der er det af gavn. Jeg drømte om et land i nat Et land der var så skønt Hvor knuste skår blev klinket ømt Og håbets drømme drømt Jeg drømte om et lille land Hvor hjertet dog var stort Fordi det mindste fik en plads Fordi det gode blev gjort!

Tekst og musik Ruben Engelhardt, 2007

Krig og fred, 2007 Langt fra fred og latter, 2008 Stramme læber - mejslede kæber - iskolde øjne sender sorte løgne Soldatens historie pudser heltens glorie mens små diktatorer - vokser og bli’r store Langt fra fred og latter dør det glemte folk mens magteliten pjatter med spidsen på en blodig dolk og de stikker dybt i eget kød

i hovmods overmod i vished om - en plet så rød - ej er eget blod Ordrerne råbes - målløse måbes den stærkes ret - mod stærkt forgrædt Pigtråden stikker de døde ligger pænt på rad og række i sorte sække Langt fra fred og latter... 339


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede De gode slagtes - de onde agtes og folkets sidste skrig - bli’r: Borgerkrig!

Fredsduen dræbes dræberne stræbes efter en ny form for liv - et liv som død - primitiv

Langt fra fred og latter... Tekst og musik: Bo Schiøler. Indspillet af Vesterbro Ungdomsgård på Overhalingsbanen, 2008

Fred over alle på jorden, 2009 Fred over alle på jorden synges af Pernille Bogø Bach på Over stok og sten : med "Syngehesten" på rejse, der er udsendt i 2009.

Inde bag asylets vægge, 2009 Inde bag asylets vægge rådner børn og voksne op. Man ku ønske Folketinget følte lidt på egen krop Vi har børnebørn og spør nu og vi gør det hånd i hånd: skal de rådne op i centre – er det virklig LOVENS ÅND? Bagved Borgens tykke mure fjernt fra liv og virklighed ser de ikke dem, der drømmer om et sted hvor der er fred. Vi har børnebørn og spør nu…

Hvem er de som godt vil flygte og forlade hus og hjem hvis der intet var at frygte kun en fremtid der er slem? Vi har børnebørn og spør nu…

De skal fjernes, det er LOVEN de skal hjem til vold og krig. De som ikke kender angsten er berøvet fantasi. Vi har børnebørn og spør nu…

Vi er rige, sande danske og vi elsker vores flag sproget slutter som en handske: Sig nu tak, og skrup så af! Vi har børnebørn og spør nu…

Tekst Jesper Jensen. Melodi: Clemmentine. Publiceret på http://www.bedsteforaeldreforasyl.dk/?Digte_og_sange .

For vi er et yndigt land, 2009 Vi kæmper i verden for frihed og fred Men søger du den her, så svarer vi: skrid! For vi er et yndigt land 340


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Vi står med brede bøge Hver en flygtning knuses kan Men lad dem bare søge Vi har kæmpet i Irak og i Afghanistan Men hjælpe flygtninge her? – nej, ta’ dig sammen mand! For vi er et yndigt land Vi står med brede bøge Hver en flygtning knuses kan Men lad dem bare søge Vi kæmper mod tortur og bekæmper tyranni Men asyl til torturrerede vil vi ikke gi’ For vi er et yndigt land Vi står med brede bøge Hver en flygtning knuses kan Men lad dem bare søge Vi kæmper mod terror og mod ekstremeri Men bli’r selv terrorister i ekstremt hykleri For vi er et yndigt land Vi står med brede bøge Hver en flygtning knuses kan Men lad dem bare søge Vi kæmper for demokrati – den sag er klokkeklar Og stemmer alle hjem, som ingen stemme har For vi er et yndigt land Vi står med brede bøge Hver en flygtning knuses kan Men lad dem bare søge Ruben Engelhardt maj 2009.

Krigens paradoks, 2009 Hvorfor er der dog så megen krig? her på denne gamle klode. Hvorfor er den så ufredelig? er mon fred ej mer på mode. Paradokset er globalt,-- ubalance rent socialt Brydes disse skel ej ned,-- får vi ingen holdbar fred. Fattigdom og trange kår-- skaber frustrationer, hvori let man fjendskab sår-- blandt religioner Intet vindes der ved nogen krig. Der blot meget ødelægges. 341


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Våbensmed og kræmmer bliver rig men som helhed alting svækkes. Folk som rundt i parlamenter-- spreder uforsonligt bud diktatorer, præsidenter-- selv i krig skal sendes ud. Mennsker i tusindtal -- mister liv i krige, når dem der regere skal,-- ej vil sig forlige. Selv i lande med den værste nød, har de rige overklasser råd til meget mer end dagligt brød, groft udpiner folkemasser. Mens de deres liv forsøde,--så man væmmes må derved land og folk alt lægges øde-- i en stor elendighed. Medens andre samle kan,-- sult hos dem at mætte, penge fra det samme land -- skjult i bank indsættes Alt hvad hemmeligt i banker står, hvor ej skat af renter svares. Hvis F N fik 5 procent hvert år; Deraf meget kunne klares Genopbygges på vor Jord,-- der hvor krige satte spor. Skabe velfærd, vækst og brød,-- standse kriges gru og nød. Krigens ækle hykleri;-- penge griske vinder. Tabere i hver en krig --er jo børn og kvinder. Ofte ser man nød og fattigdom I de råstofrige lande For den rigdom men´sker kriges om Må vi ofte bittert sande. Hvis der af alt mineral, til F.N. blev skat betalt. F.N. det fordele kan, så det gavner folk og land. Så det ikke bare går i korruptes lommer, Men forbedrer folkets kår, og til nytte kommer. Sultproblemer ej blot klares ved, flere madvarer at lave Er der intet at betale med, mættes ej den sultnes mave. Producenter sælger hvor,-- man de bedste priser får Konsumenter ligevis, --må betale markeds pris. Frugt og grøntsag dyrket her,-- ser man destrueres. Når fra sydens lande der,-- billigt importeres Klyngebomber kærnevåben må Konventionerne forbyde Hvorfor ej forbyde ligeså Hvert et våben at afskyde 342


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Som gør mennesker fortræd,-- ødelægger bryder ned. Skader vort miljø på jord,-- Forurening kæmpestor. Vi på brændstof spare her -- vil miljø beskytte Krige sviner mer og mer -- ganske uden nytte Menneskers basale rettighed Sikres skal med konventioner Brydes disse bli´r der straffet med Handelsboykot og sanktioner Landet svækket bli´r derved --og i stor elendighed Folket lide må den straf -- præsidenten sku´ ha´ haft Med sanktioner næppe man-- 'kan diktator straffe Han udpine folk og land -- luksus vil sig skaffe Alle folk som bor på denne Jord, må respekt for livet vise virke for at overalt der gror, så enhver får nok at spise. Uanset hvorend man bor,-- overalt på denne Jord, hån ej folk for æt og tro,-- deraf intet godt kan gro. For med had og vold og mord -- intet godt udrettes. Hævnes hvert et drab på Jord,-- snart alt liv udslettes. Her tre forslag til at standse krig. Om de virker vides ikke. Skal der kastes bomber, mener jeg: Bomb med velfærd, mad og drikke. Hvis alle religioner -- bød at folk skulle holde fred Krig og terror mod personer, -- ingen tro skulle kendes ved . Lad F.N. få myndighed-- til bag lås at sætte statsmænd som vil true fred,-- splid blandt tolk vil sætte Tekst og musik: Poul Pedersen. Publiceret på hjemmesiden: Poul Pedersen synger sine egne Fredssange.

Peace, Understanding And Love - Understanding Mambo, 2009 Tamra Rosanes fra sit nye album ’A Green Tomorrow Today’.

Solenergi, 2009 Solen gir os energien,-- bruner vores blege krop. Solen danner regnvejrsskyen, -- når den varmer havet op. Solens varme starter blæsten, -- møllevinger drejer rundt. Solen driver plantevæksten, -- der gør luften ren og sund. En betingelse for livet, -- bli´r af solens stråler givet

343


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Kul og olie vi forbrænder -- for at skaffe energi. Solen os langt mere sender -- uden røg og svineri. Hvis vi bruger fantasien, -- solen os globalt, totalt Kan levere energien -- ganske C O 2 neutralt. Vi kan vort miljø beskytte, -- når vi solens kraft udnytte. Der skal sættes solpaneler -- på hvert hustag overalt Og på hvert et skib der sejler, -- solpaneler sættes skal Solpanel på drivhus bygge -- under ørkensolen hed Kunne give læ og skygge, -- til et frodigt plantebed Solpanel på bjerges tinde, -- og hvor midnatssolen skinne. Solpanel på vej og gade, -- baner, tog og bil og bus. Solpanel på husfacade, -- på hvert solbeskinnet hus. Verdens el net sammenknytte, --, solens kraft udnyttes fint al den el, der ej benyttes, -- kan så producere brint. Tidevand og havets bølger, -- kunne drive mange møller. På de varme oceaner, -- der hvor solen brænder hed Starten gives til orkaner, -- mange men´sker plages med. Hvis nu der på disse have, -- solpaneler ud blev lagt, Meget el de kunne lave, -- dæmpe ned orkaners magt. Kan mon klima reguleres -- medens sol el produceres? Frodig plantevækst forbruger -- flittigt af den co2 Som vor verdensklima truer, -- derfor skal der planter gro Overalt hvor jord kan dyrkes, -- Jorden skal vi passe på. Læ og vanding værn mod tørke -- plantevæksten fremmes må. Skove og natur beskyttes, -- ej med rovdrift groft udnyttes Krige skaber forurening, -- som da vist er ganske stor Og med co2 udledning -- truer klima på vor Jord. Alle lande i forening -- skal forsvare denne Jord Standse kriges forurening, -- tage vare på vor Jord. Alt hvad de på krig spendere, -- megen sol el ku´ kreere Sultproblemer kan ej klares, -- blot med større produktion, af en masse fødevarer, -- der skal mønt i tegnebog´n. Producenter vil afsætte, -- der hvor bedst betaling gie´s. Folk som deres sult vil mætte, -- må betale varens pris. Hjælp til sultne folkemasser, -- Kunne være arbejdspladser. Hvis i hungerramte lande, -- solkraft- elværk bygget bli´r. Energi og vækst der dannes. -- der så arbejdspladser gi´r. Solkraft kan fabriker drive, -- til forbrug og til eksport. Folk så der kan leve livet, -- ej som flygtning drives bort. Hele verden kan udnytte -- solens kraft med stort udbytte.

344


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Frygt for hungersnød der nager -- sidst i attenhundred tal Verdens kvælstofgødningslager -- alt for hurtigt tømmes skal Nu fra luften kvælstofgødning -- henter vi i overflod På vor energibekymring -- solen snildt kan råde bod Gi´r den energi pr uge,-- som i mange år forbruges Tekst og musik: Poul Pedersen. Publiceret på hjemmesiden: Poul Pedersen synger sine egne Fredssange.

Stop krigen, 2009 Stop krigen før den begynder stop krigen før den ta’r fart stop krigen vi vil ha’ fred stop krigen før krigens start Lad børn gi’ gode råd til præsidenter og tale generaler til fornuft

vi ved at alverdens folk forventer at ha’ adgang til jord og vand og luft Stop krigen før den begynder stop krigen før den ta’r fart stop krigen vi vil ha’ fred stop krigen før krigens start

Tekst og musik: Bo Schiøler. Indspillet af Vesterbro Ungdomsgård på Bumsebal DK, 2009.

Vi er ikke færdige, 2009 Du vågner af dit mareridt, du, overleveren. Her levede og døde andre, nu er det dig, min ven. Ved bordet, hvor du sidder nu, sad de i deres liv se mærket af en kop, en rastløs kniv. Der er lyde i dit hoved: rødders dunken, hammerslag, og du går ud ad døren, du begynder på din dag ad samme dør, som de gik ud af, ud i samme vind. Du står på trappen, ånder luften ind - og vi er ikke færdige … Du lytter lissom de til spurv og smed i morgengry, til brus fra horisonter, der er skjult bagved en sky, til tidløs brænding og til tidens vej helt uden stop fra firmaland til fjernfronterne. Nok. Vort hus var faldet sammen, men vi rejste det igen. Vor mark lå brak og blodig, vores liv lå øde hen. Vi ønsked vi var døde med de døde, alt var chok men hænderne tog fat og slog: nok nok.

345


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede - og vi er ikke færdige … Der er lyde i dit hoved - det er fredens hammerslag. Måske det er et fly eller en ubåd nu i dag, der nitte efter nitte, og missil efter missil blir afmonteret og sat ud af spil. Det’ våbenindustriens arbejdsløse, som her slider sig fri fra Jordens herrer. Nyttigt arbejde omsider. Hør hjertet banker trøstigt, banker det vi vil og ska. Nej nej og nok - sir hjerteslaget. Ja. - og vi er ikke færdige, vi er lige begyndt. Tekst af Per Warming på grundlag af Erik Stinus digt ’Vi er ikke færdige’ 2009. Musik: Per Warming

Åh Ja, (jeg rejste langt væk herfra), 2009 Jeg fo'r over havet som hyrde Jeg rejste så langt væk herfra Mens mindet det blev til en byrde Tog jeg til Amerika Først til Corpus Christi jeg nåed' Som det var min plan og min agt Så til byen hvor solen den råded' Og englene de stod vagt At ta' til El Paso var planen På grænsen til Mexico Jeg sværged' ved Biblen og fanen I slaget om Alamo I Frankrig i år 1918 Der kæmped' jeg ved St. Mihiel På Omaha Beach midt om natten Blev kammeraterne slået i hjel Det var ikke slut med at lide Korea og Vietnam kom næst Jeg kæmped' med Gud ved min side Jeg tror nok at jeg kæmped' bedst

Så tog jeg til Irak og kæmped' For frihed tog jeg til Kabul Hvor lyset og livet blev dæmpet Jeg faldt i et skyttegravshul Nu ligger jeg langt underneden Mens lyngen den suser på jord En sky glider smukt over heden Over havene hyrden fo'r Nu ligger jeg dybt under mulden Og over mig synges en sang Der tales om frihed mens kulden Slår ind over længslernes trang Jeg for over havet som hyrde Ej kan beder og får forstå At minder kan blive en byrde Af længsler mod bølger blå Åh ja åh ja la la la lal ala Ah ja åh ja jeg rejste så langt væk herfra

Tekst: Peter Abrahamsen og John Nørgaard. Musik: Traditionel. Indspillet på ... Det er j ikke verdens ende.

346


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede

Ukendt ophav Fredssang Victor Bendix: Fredssang med musik af Carl Nielsen. 1932? Tre Korsange med Orchester til Texter af Karin Michaëlis.

Hey Hallo I mænd Hey Hallo I mænd Hey Hallo, i mænd der leger med krudt, Nu vil vi ha' legen forbudt Der var engang, hvor I kun kunne bombe jer selv, Nu ka' I slå alle ihjel Nu det slut, vi vil ha' legen forbudt, Nu det slut, vi vil ha' legen forbudt I vil ha' fler' raketter og mer' militær, Bomber og en kæmpestor hær, Der var engang, hvor I kun kunne bombe jer selv, Nu ka' I slå alle ihjel Nu det nok, ellers går vi amok, Nu det nok, ellers går vi amok Hey hallo i mænd, hva' er det I gør, Ingen af os fatter I tør, Der var engang, hvor I kun kunne bombe jer selv, Nu ka' I slå alle ihjel Nu det slut, vi vil ha' legen forbudt, Nu det slut, vi vil ha' legen forbudt

Konklusion De danske fredsbevægelser, poeter, musikere og publicister har gennem årene været aktuelle i deres kommentarer og endog meget produktive. Materialets omfang viste sig at være meget større end jeg havde regnet med, da jeg søsatte projektet. Det har vist sig, at der er endog meget original dansk fredsmusik. Det er folkets sange. Danske fredsbevægelser og publicister har også været ualmindelig gode til at bevare vigtige dele af denne sangskat, hvilket lettede en del af arbejdet med dette værk.

347


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Bortset fra skandinavisk tekst og musik er der i nyere tid slagside til oversatte engelsksprogede sange. Sange på andre fremmedsprog er desværre underrepræsenteret, hvilket nok hænger sammen med den uddannelsesmæssige prioritering her i landet. Der er eksempelvis ikke mange danskere der taler og skriver fransk, italiensk eller spansk på forhandlingsniveau. Det er meget lidt af denne gode danske produktion af sange som er oversat til udenlandske sprog. Ungdomsoprøret i 1960erne startede ikke i 1968 men med Kampagnen mod Atomvåbens aktiviteter i slutningen af 1950erne og fortsætter i Vietnambevægelsen, hvorfra det breder sig til universiteterne og resten af samfundet. Blandt manglende kildemateriale som jeg ikke har kunnet finde er årsmødeindkaldelsen fra Aldrig mere Krig fra 1944. Desværre er der i dette værk kønspolitisk slagside. Det er hovedsageligt mænd som har skrevet og komponeret fredssange. Muligvis fordi en masse rigtige mandfolk har villet advare deres uerfarne brødre mod at gå i krig. Fortsættelse følger.

Stikordsregister A-våben nej tak.................................................................................................................280 Abesangen.........................................................................................................................251 Aftenrøden skær og fin...............................................................................................16, 101 Aldrig mere Krig...............................................................................................................211 Aldrig nej, Aldrig gi'r vi op...............................................................................................169 Aldrig vil vi Krig mod Brødre mere.................................................................................120 Alfred og Alvilda.................................................................................................................50 Alice's Restaurant.............................................................................................................225 Alle børns sang.................................................................................................................338 An die Freude....................................................................................................................282 Appel..................................................................................................................................264 Arbejdersang.......................................................................................................................66 At fred og frihed er den bedste jord...................................................................................54 At lære er at ville..............................................................................................................158 Atomic blues......................................................................................................................170 Atomkrig i Europa............................................................................................................271 Balladen om Samson........................................................................................................248 Bare solen vil skinne........................................................................................................192 Blowin' In The Wind.................................................................................................168, 220 Bomber og kanoner...........................................................................................................271 Brev til Bulganin..............................................................................................................186 Brintbomben.....................................................................................................................195 Building Bridges...............................................................................................................306 Bygge broer.......................................................................................................................306 348


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Börgermoorlied.........................................................................................................114, 116 Börgermoorsangen............................................................................................................114 Børn i hele verden............................................................................................................272 Børn i krig (Sandkassen brænder)..................................................................................336 Børn over hele vor jord - En fredsmusical......................................................................306 Chanson International du Service Civil...................................................................16, 149 Cirkus Milli.......................................................................................................................245 Clausens fredssang...........................................................................................................283 Da Krigens Kanoner med Død og Had............................................................................122 Da pacem, domine............................................................................................................139 Danmarks børn lad sangen klinge..................................................................................128 Dansk Fredsforenings Flagsang........................................................................................55 De danske kanoner på Tøjhuset stod................................................................................12 De gamle Kongekriges Tid.................................................................................................57 De kaster perler................................................................................................................243 De siger, at vi elsker ej mer vort gamle Land..................................................................59 De spillede Waltzing Matilda..........................................................................................229 De to Ligrøvere...................................................................................................................40 De unges forening...............................................................................................................83 Definitioner.......................................................................................................................214 Dejlig er jorden...................................................................................................................12 Demokratiets fædreland..................................................................................................251 Den danske brigades slagsang.........................................................................................332 Den danske sag...................................................................................................................35 Den døde pige....................................................................................................................183 Den evige soldat................................................................................................................189 Den første maj og brintbomben.......................................................................................180 Den gamle Soldat fra Krigen.............................................................................................32 Den grænseløse kærlighed...............................................................................................158 Den jyske Lyng...................................................................................................................72 Den lille blå mutation......................................................................................................203 Den lille fyr med den store næse.......................................................................................18 Den menneskelige natur..................................................................................................128 Den nye ABCD vise..........................................................................................................204 Den nye Ungdom..............................................................................................................148 Den nye Wienervals..........................................................................................................120 Den sidste turist i Europa, 1948......................................................................................156 Den tapre landsoldat, 1937..............................................................................................129 Den trænger ud til hvert et Sted.......................................................................................81 Den ukendte soldat...........................................................................................................188 Den villige værnepligtige.................................................................................................217 Der er mange børn i verden.............................................................................................198 Der er sunget om Krigerens Mod......................................................................................60 Der gaar en Lysning over Jordens Lande.........................................................................58 Der gaar et stille Tog..........................................................................................................43 Der lever trende milde Ord..............................................................................................118 Der smedes, hvor Lægmands øje ej naar..........................................................................59 349


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Der Winter ist vergangen.................................................................................................271 Desertøren.................................................................................................210, 211, 305, 323 Det danske Landbrug.......................................................................................................141 Det er så sundt..................................................................................................................141 Det er tid nu......................................................................................................................305 Det lyder et Raab fra de lidende Folk.............................................................................138 Det var Rytmen af Frihed og Fred i jert Blod................................................................102 Det vigtigste i verden.......................................................................................................299 Det’ bare verden vi vil ha’................................................................................................324 Die Moorsoldaten..............................................................................................................116 Dona nobis pacem.............................................................................................................3, 4 Down by the Riverside.................................................................................................91, 98 Du flyver dag og nat på Vietnam.....................................................................................228 Du Husmand. som ørker den stridige Jord.......................................................................93 Du skal plante et træ.......................................................................................................158 Du åbner for dit tv............................................................................................................260 Dueplagen.........................................................................................................................299 EEC duet...........................................................................................................................233 Een nye Viise om General Malbrochs Krigsbedrifter og Død............................................6 Efter Bikini.......................................................................................................................173 Ein Bisschen Frieden.......................................................................................................286 Elefantsangen...................................................................................................................249 En drøm.............................................................................................................................269 En enkel sang om frihed..................................................................................................226 En kort krigshistorie........................................................................................................219 En opsang............................................................................................................................73 En smadderpolitisk vise...................................................................................................254 En smule fred....................................................................................................................289 En stormvind gaar over Jorden.........................................................................................76 En Verden rundt i Vaaben staar.......................................................................................61 Ermutigung.......................................................................................................................221 Et skrækkeligt Øieblik.......................................................................................................40 Europahæren....................................................................................................................234 Europavalsen....................................................................................................................235 Eve of Destruction....................................................................................................214, 336 Family of Man...........................................................................................................199, 200 Fare! Fare! Krigsmand!......................................................................................................79 Fem år for Nej til Atomvåben..........................................................................................307 Femten år for freden........................................................................................................318 Flugten til Amerika............................................................................................................30 Flyv højt, vor Sang, paa stærke Vinger............................................................................75 Flyvemaskinen..................................................................................................................316 Folk fra alle jordens lande.......................................................................................241, 282 Folkeånden rejser sig.......................................................................................................159 For os betyder det så meget.............................................................................................300 For vi er et yndigt land.....................................................................................................340 Forlen os freden, Herre, nu................................................................................................87 350


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Forlen os Gud i nåde fred...................................................................................................87 Forlæ oss met fred nadelige...............................................................................................86 Fra de Millioner, som i Døden led...................................................................................123 Fra Jylland så monne vi marsjere.....................................................................................18 Fra stenøkser til a-bombe................................................................................................301 Francis Tolliver...........................................................................................................19, 301 Frankrigs losseplads........................................................................................................262 Fred her paa Jorden igen...........................................................................................90, 134 Fred hviler over land og by................................................................................................12 Fred med dig.......................................................................................................................27 Fred og Glæde for dem græde............................................................................................28 Fred og kærlighed, 1982...................................................................................................283 Fred over alle på jorden...........................................................................................164, 340 Fred over Jord, 1921.........................................................................................................102 Fred på Jord / Peace on Earth...........................................................................................69 Fred paa Jord, 1915............................................................................................................93 Fred på Jord, 1929..............................................................................................................71 Fred, 1875?..........................................................................................................................38 Fred, 1881...........................................................................................................................44 Fred, 1917...........................................................................................................................97 Fred, 1983.........................................................................................................................291 Fred, 1994.........................................................................................................................318 Fred, 1996.........................................................................................................................321 Freden bor i hjertedybet...................................................................................................179 Freden, 1995.....................................................................................................................320 Fredens Dåd skal Frugter bære........................................................................................54 Fredens Hora....................................................................................................................179 Fredlys din jord, du danske mand!....................................................................................84 Fredselsker........................................................................................................................273 Fredselskeren....................................................................................................................273 Fredshymne, 1851..............................................................................................................26 Fredshymne, 1867..............................................................................................................36 Fredshymne, 1900..............................................................................................................98 Fredshymne, 1916..............................................................................................................94 Fredshymne, 1941............................................................................................................139 Fredshymne, 1984............................................................................................................302 Fredshymnen, 1982..........................................................................................................290 Fredskampen....................................................................................................................284 Fredsmarch.......................................................................................................................280 Fredsoratorium...................................................................................................................44 Fredsriget..........................................................................................................................250 Fredssamba.......................................................................................................................291 Fredssang..........................................................................................................................347 Fredssang, 1919................................................................................................................102 Fredssang, 1930................................................................................................................105 Fredssang, 1943................................................................................................................148 Fredssang, 1997................................................................................................................323 351


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Fredssang, 2003................................................................................................................335 Fredssangen (En Kamp er nu endt -), 1945....................................................................150 Fredssangen af 1986.........................................................................................................309 Fredssangen, 1947............................................................................................................153 Fredssangen, 1987............................................................................................................313 Fredssangen, 2004............................................................................................................336 Frem kammerater..............................................................................................................83 Fremad!...............................................................................................................................37 Fremtidens Land................................................................................................................80 Friede auf Erden.................................................................................................................70 Frifødt Folk i Danehaven...................................................................................................56 Frihed og Fred....................................................................................................................85 General, din tank er en stærk vogn................................................................................117 Giv os Fred............................................................................................................................3 Giv vore konger og al øvrighed..........................................................................................27 Give Peace a Chance........................................................................................................332 Glade jul dejlige Jul............................................................................................................65 Glade Jul, 1945.................................................................................................................151 Glade jul, dejlige jul............................................................................................................19 Glæd dig til jul..................................................................................................................291 Good Will to Men................................................................................................................71 Grant Unto Us Thy Peace, O Lord....................................................................................87 Graven...............................................................................................................................111 Great gifts, peace brings to mortals................................................................................224 Guantanamera..................................................................................................................166 Guantánamera..................................................................................................................167 Guds fred er mer end englevagt........................................................................................27 Guds rike er eit fredens rike..............................................................................................29 Hedesoldatens Sang.........................................................................................................116 Hedesoldaternes sang......................................................................................................116 Held og lykke....................................................................................................................284 Her har jeg stået i tusinde år.............................................................................................71 Her i lejren..........................................................................................................................11 Hey Hallo I mænd.............................................................................................................347 Hey Mr. President (Life is so beautiful -).......................................................................336 Hilsen til Krigsforaaret, 1941..........................................................................................139 Hiroshima.........................................................................................................292, 321, 338 Hiroshimadagen...............................................................................................................274 Historiens Sang..................................................................................................................94 Hjalmar og Hulda...................................................................................................19, 23, 24 Hold om mig......................................................................................................................292 Huldas Klagesang ved Hjalmars Lig................................................................................24 Hurra for mig, hurra for dig, skal vi atter til Orlogs gaa!...............................................52 Hvad er det vi skal bevare...............................................................................................239 Hvad har de gjort ved vores regn?...................................................................................204 Hvad har du lært i skolen i dag.......................................................................................193 Hvad synger du om.............................................................................................................34 352


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Hvem øver vold.........................................................................................................214, 230 Hvis jeg havde en hammer..............................................................................................160 Hvis krigen kommer.........................................................................................201, 202, 203 hvis krigen kommer..................................................................................................202, 203 Hvis vor Sag trods Fortids bitre Krige............................................................................140 Hvor er det sted................................................................................................................227 Hvor er far?.......................................................................................................................316 Hvor er som'rens blomsterpragt......................................................................................190 Hvorfor..............................................................................................................................330 Hvorfor ringer alle Klokker.............................................................................................152 Hvorfor skal vi ha atomraketter......................................................................................310 Hymn for Women for Life on Earth................................................................................295 Hymne à la paix..................................................................................................................36 Hymne til NATO...............................................................................................................205 Hænderne..........................................................................................................................284 Håb for alle gode kræfter.................................................................................................241 Håb om fred.......................................................................................................................317 I Can See A New Day.......................................................................................................212 I Come And Stand At Every Door...................................................................................183 I dit korte liv.....................................................................................................................140 I farens Stund.........................................................................................................31, 47, 48 I går jeg fik min trøje........................................................................................................218 I kan høre den, sangen fra Nord......................................................................................161 I nat der drømte jeg en drøm...........................................................................................175 I ska ikke gi os bomber.....................................................................................................339 I Vaarens rene Farver ligger Landet..............................................................................124 Idaho....................................................................................................................11, 145, 146 If I Had a Hammer...........................................................................................................161 If I had a hammer.............................................................................................................160 If You're Happy And You Know It Bomb Iraq................................................................331 Ikke fler folkemord i mit navn.........................................................................................242 In terra pax.......................................................................................................................194 Inde bag asylets vægge.....................................................................................................340 Ingemann......................................................................................................................12, 67 Ingenmandsland...............................................................................................................252 Iraksang............................................................................................................................334 Ivan & Sam.......................................................................................................................302 Jag hade en gång en båt...................................................................................................216 Jakob Rasmussens Sang....................................................................................................32 Jeg drømte mig en drøm...................................................................................................339 Jeg drømte mig en drøm i nat..........................................................................................174 Jeg er hveden....................................................................................................................142 Jeg gider ikke slås............................................................................................................337 Jeg har en farlig skræk og gru for vore lazaretter...........................................................26 Jeg har venner alle vegne................................................................................................274 Jeg havde engang en båd.........................................................................................215, 216 Jeg kan se en ny dag........................................................................................................212 353


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Jeg må stadigvæk undre mig...........................................................................................235 Jeg rutter med Glædens og Håbets Ord...........................................................................31 Jeg rutter med Glædens og Haabets Ord.........................................................................31 Jeg vil finde et Sted, hvor der altid er Fred....................................................................161 Jeg vil leve i Europa.........................................................................................................275 Jord i hvis Favn der hades og der myrdes........................................................................43 Jorden i flammer......................................................................................................213, 214 Jubilæumshymne.............................................................................................................325 Jul i ingenmandsland.................................................................................................19, 288 Jul i Sachsenhausen, 1945...............................................................................................152 Jul under bomberxl..........................................................................................................146 Jule Glædskab....................................................................................................................88 Julebudet til dem, der bygge..............................................................................................50 Julesang, 1918..................................................................................................................106 Julesang, 1943..................................................................................................................146 Kalve i tusindtal...............................................................................................................224 Kammeratskab.................................................................................................................262 Kanonføde.........................................................................................................................266 Kender du dette?...............................................................................................................251 Kennst du das Land wo die Kanonen blühen.................................................................111 Kirkeklokke! Ej til hovedstæder........................................................................................88 Kız Çocuğu.........................................................................................................................183 Klocka, ring fred.................................................................................................................90 Klokke ring Fred............................................................................15, 89, 90, 133, 134, 135 Klokke ring fred......................................................................................................89, 90, 91 Kom og køb våben.............................................................................................................337 Kom, fred...........................................................................................................................318 Kom, fred, og fyld den hele dag.......................................................................................308 Konger af krig...................................................................................................................329 Krig mod krigen........................................................................................................107, 231 Krig og fred, 1983.............................................................................................................292 Krig og fred, 1986.............................................................................................................309 Krigen, 1983......................................................................................................................265 Krigens barn.....................................................................................................................229 Krigens paradoks..............................................................................................................341 Krigssang..........................................................................................................................112 Krisens danse makabre....................................................................................................258 Kun en dag, et øjeblik ad gangen......................................................................................35 Kurs Kap Kaos (Mellem krig og fred).............................................................................325 Kvinder for Fred...............................................................................................................267 Kvinder vis vej..................................................................................................................268 Kys hinanden....................................................................................................................184 Kærlige Fader, Fredskonge stor......................................................................................117 Kærlighed og fred.............................................................................................................268 Kærligheden til slægt og hjem.........................................................................................104 La Marseillaise de la paix..................................................................................................53 Lad det altid bli' solskin...................................................................................................193 354


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Lad os leve i fred...............................................................................................................324 Lad os synge en sang........................................................................................................236 Landet skal høstes............................................................................................................303 Langt fra fred og latter.....................................................................................................339 Le Déserteur.....................................................................................................208, 210, 211 Legenden om soldaten i 3. verdenskrig eller Karins vise..............................................222 Let joyous peace reign everywhere....................................................................................77 Let us have peace................................................................................................................77 Leve Freden!.......................................................................................................................19 Lil' Johnny's mund...........................................................................................................229 Lille otte-års soldat...........................................................................................................138 Lille soldat.........................................................................................................................315 Livet er fedt.......................................................................................................................291 Livet är inte en vara.........................................................................................................284 Livets glød.........................................................................................................................285 Lykken er ikke Gods eller Guld.........................................................................................75 Lær mig at dræbe, sergent...............................................................................................218 Make Music Not War.......................................................................................................335 Malbrouck s'en va-t-en guerre.............................................................................................5 Malebrok er død i krigen......................................................................................................9 Mallebrok 1984.....................................................................................................................9 Man binder os på mund og hånd.....................................................................................135 Man siger, at Danmark ej længer kan stå........................................................................41 Marchsang – til fredsmarchen.........................................................................................281 Marchvise..........................................................................................................................286 Med glæde og fred far ieg nu hen, 1800............................................................................27 Med Pershing 2 vil de freden bevare...............................................................................311 Mellem krig og fred, 1983................................................................................................304 Men'sker brydes ned, mens verden ruster op................................................................311 Midsommervise...................................................................................................................78 Midsommervise, 1976.......................................................................................................254 Midt i en Jerntid, der ikkun tror.......................................................................................39 Militarismen.......................................................................................................................82 Mit og dit land...................................................................................................................266 Mor! Er det Mor? (Soldatens sidste Syn)!.......................................................................100 More peace........................................................................................................................321 Mothers' International.....................................................................................................162 Måske i morgen.................................................................................................................338 Natten er klar...................................................................................................................143 Nej til Euroshima.............................................................................................................278 No Plutonium....................................................................................................................287 Noget om helte..................................................................................................................185 Nu grønnes vårens første træer.......................................................................................309 Nu klokker ringer med bud om freden..............................................................................91 Nu lyser Løv i Lunde..........................................................................................................80 Nu løves atter den danske Skov......................................................................................152 Nu skal det åbenbares........................................................................................................28 355


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Naar I kommer hjem..........................................................................................................11 Når kærligheden får magten i verden.............................................................................270 Når vi skal arve jorden.....................................................................................................304 O fred livsaligt gyldne tid................................................................................................224 O Guds Lam uskyldig.........................................................................................................88 O Rex Gloriæ Veni Cum Pace............................................................................................86 Ode an die Freunde..........................................................................................................282 Om ti år er jeg tyve...........................................................................................................243 On board the Oregon..........................................................................................................77 Opmuntring.......................................................................................................................222 Overlevelsesvalsen...........................................................................................................292 Pas på de gamle Pjecer.....................................................................................................132 Pax arie.............................................................................................................................186 Peace and Progress, an international song.......................................................................54 Peace bells...........................................................................................................................91 Peace On Earth.....................................................................................................69, 71, 310 Peace, Peace Wonderful Peace.........................................................................................162 Peace, Understanding And Love - Understanding Mambo...........................................343 Pershing 2 og Cruismissiler har de stillet op.................................................................311 Polens frihedssang............................................................................................................153 Pro pace...............................................................................................................................86 Profeti................................................................................................................................110 Præsidenten..............................................................................................................209, 211 Paa grund af Kri'en............................................................................................................95 Påskeliljens fredssang......................................................................................................325 Påskemarch '82 – afslutningssang..................................................................................287 Querela pacis........................................................................................................................3 Raketski-marchen............................................................................................................282 Raketter i Europa er op til dig og mig.............................................................................295 Ravnstrup..........................................................................................................................297 Ravnstrupsangen..............................................................................................................304 Ring ud, klare Klokker.......................................................................................................90 Sabotørernes Sang............................................................................................................148 Saltholmvise........................................................................................................................68 Saltmarchen......................................................................................................................313 Sang for Norden. (Studentermødet 1869..........................................................................39 Sang om fred og frihed.....................................................................................................308 Sang om Hiroshima..........................................................................................................182 Sang om hvordan det gik til.............................................................................................237 Sangen har Lysning...........................................................................................................37 Sangen om den milde vind...............................................................................................224 Sangen om Fred, 1938......................................................................................................132 Sangen om fredskravet....................................................................................................175 Sangen om Moldau...........................................................................................................224 Sarajevo.............................................................................................................................320 Selv en dråbe.....................................................................................................................326 Session...............................................................................................................................207 356


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Sig det til din fætter.........................................................................................................279 Silent Night.........................................................................................................................19 Sinäkö, äiti? (Sotilaan viimeinen näky...........................................................................101 Skaf Krigssignalet bort fra Nordens Grænser..................................................................31 Skinkerne..........................................................................................................................141 Skrækkelig Ulykke!............................................................................................................64 Slaget om livet..................................................................................................................288 Soldat, Soldat....................................................................................................................222 Soldat, soldat....................................................................................................................222 Soldaten.............................................................................................................................263 Soldaten i kvartér.........................................................................................................10, 25 Soldatens farvel..................................................................................................................32 Soldaterkonens sang........................................................................................................224 Soldaterne kommer..........................................................................................................259 Solenergi............................................................................................................................343 Solidaritetsvalsen.............................................................................................................232 Som dybest Brønd gir altid klarest Vand.........................................................................94 Sommeren stod i sin fuldeste Glans................................................................................125 Sounds of peace...................................................................................................................77 Spørge-Jørgen...................................................................................................................296 Stille Nacht.........................................................................................................................19 Stop det SDI-projekt hr. Præsident.................................................................................312 Stop krigen........................................................................................................................345 Storebror ser dig...............................................................................................................243 Svejk-sangen.....................................................................................................................224 Svend i Rosengård................................................................................................................5 Sweet peace, the gift of God's love.....................................................................................77 Symfoni nr. 3. Klagesang over ofrene fra Hiroshima.....................................................292 Syng en sang om evig fred...............................................................................................270 Syng med os, baade Mark og Skov..................................................................................152 Syng om freden.................................................................................................................145 Talking Army Blues.........................................................................................................188 Tampax vobiscum.............................................................................................................204 Telefon til hr. Chirac........................................................................................................323 Telegram til en tinsoldat..................................................................................................216 The Bush, the Blair and the Fjogh..................................................................................332 The Little Dead Girl.........................................................................................................183 The Quarter Master's Stores.............................................................................................11 The Times they Are a’Changin’.......................................................................................207 The Willing Conscript......................................................................................................218 Ticket to peace..................................................................................................................315 Tiderne Skifter..................................................................................................................206 Til Bjørnstjerne Bjørnson...................................................................................................13 Til Dem hr. Officer............................................................................................................305 Til Holger Drachmann.......................................................................................................74 Til Skolens Fane.................................................................................................................62 Til Ungdommen........................................................................................................127, 128 357


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede Til ungdommen.................................................................................................................128 Til Vietnam.......................................................................................................................247 Tilbageblik........................................................................................................................109 Till the boys come home [Keep the home fires burning]..................................................12 Tingelingelater tinsoldater, 1976....................................................................................257 To små soldater.................................................................................................................227 Tre breve fra den ukendte soldat....................................................................................220 Tre skud mod Rudi Dutschke..........................................................................................223 Tre soldater gik en tur.....................................................................................................165 Tror du den gamle jord kan holde...................................................................................335 Tunge Tider trækker........................................................................................................154 Tyst i Tidens tummel.......................................................................................................147 Tænk, hvis jeg sad på månen..........................................................................................165 Udi Kampen de Riddersmænd drage................................................................................29 Underfuld Fred.................................................................................................................162 Unser Marsch....................................................................................................................212 Variationer for Klaver og Fiolin eller Fløite paa Krigssangen............................................ Vi Alle dig elske, livsalige Fred, etc.............................................................................18 Velkommen, Velkommen du klare..................................................................................119 Verdensungdomssangen..................................................................................................154 Veteranen..........................................................................................................................163 Vi er de glade spillemænd................................................................................................245 Vi er ikke færdige.............................................................................................................345 Vi er overalt......................................................................................................................327 Vi er Smaafolk, javel........................................................................................................121 Vi går allesammen sammen............................................................................................197 Vi hygger os.......................................................................................................................263 Vi kæmper for vores fremtid............................................................................................298 Vi må lære at danse, før det er for sent..........................................................................292 Vi priser de grønklædte høje............................................................................................105 Vi skal ud og føre krig......................................................................................................224 Vi vil bygge en verden......................................................................................................164 Vi vil Frihed og Fred Omkring Jorden........................................................................85, 89 Vi vil se land uden bomber og kanoner...........................................................................178 Vi vil ta' vare på jorden....................................................................................................294 Vi vil værne om jorden.....................................................................................................258 Vi voksne kan også være bange.......................................................................................261 Vietnams vej.....................................................................................................................239 Vil du, vil du, vil du, vil du, vil du...................................................................................313 Vinden gi'r dig svar..........................................................................................................219 Visen om bomben..............................................................................................................216 Vor fødeby er brændt........................................................................................................294 Vort håb...............................................................................................................................42 Vuggesang.........................................................................................................................233 Vuggesang nr. 4................................................................................................................113 Vælg dig bogen som bedste ven.......................................................................................133 We Shall Overcome...........................................................................................................167 358


Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede We Will All Go Together When We Go...........................................................................198 Where Have All the Flowers Gone?.................................................................................190 Å leva det er å elska.....................................................................................................16, 56 Åh Ja, (jeg rejste langt væk herfra).................................................................................346 Åh, Maria, jeg vil hjem til dig............................................................................................11

359


i Karl Clausen: Dansk folkemusik gennem 150 år s. 38-39. Tingluti forlag, 1975. ii Se historikeren Jens Christian Jensens speciale: Moders navn er en himmelsk lyd : Dansk arbejdersang som nationalromantisk spejl på socialdemokratisk politik i perioden 1916-1940, 2006. iii ”Skolkören” udgivet af Stockholms Folkskolors Sånglärarförening i 1934. iv En udateret julesang fundet i Illustreret Tidende udbygger dette tema. Fred over Jorden

v Visen er bl.a. registreret af litteraturhistorikeren Julius Paludan (1843-1926), i ”Danmarks literatur i middelalderen”, med henblik til det øvrige Nordens som grundlag for universitetsundervisning, 1896.


vi Citeret fra Per Sørensen: ”Dansens og musikkens rødder 71”, Mallebrok fra hele landet - 2. del. vii Visen findes bl.a. i folkemindeforskeren Axel Olriks (1864-1917): ”Danske folkeviser i udvalg”, 1899. s. 44 og s. 52. viiiEksempelvis Joe Hills Don't take my papa away from me, fra 1915: A little girl with her father stayed, in a cabin across the sea, Her mother dear in the cold grave lay; with her father she'd always be -But then one day the great war broke out and the father was told to go; The little girl pleaded -- her father she needed. She begged, cried and pleaded so: Chorus Don't take my papa away from me, don't leave me there all alone. He has cared for me so tenderly, ever since mother was gone. Nobody ever like him can be, no one can so with me play. Don't take my papa away from me; please don't take papa away. Her tender pleadings were all in vain, and her father went to the war. He'll never kiss her good night again, for he fell 'mid the cannon's roar. Greater a soldier was never born, but his brave heart was pierced one day; And as he was dying, he heard some one crying, A girl's voice from far away. Kilde: the Industrial Worker Little Red Songbook, 1916. Et andet amerikansk eksempel er: Soldier's life is a very hard life. ix Eksempelvis Jimmy Rodgers: The soldier's sweetheart, 1927. Once I had a sweetheart, A sweetheart brave and true. His hair was dark and curly, His loving eyes were blue. He told me that he loved me, And he often proved it so. And he often came to see me, When the ev'ning sun was low. But fate took him away To this awful German war, And when he came to say goodbye, My heart did overflow. He says, "Goodbye, little darling, To France I must go." He takes the golden finger ring and he placed it on my hand, Said, "Remember me, little darling, When I'm in no man's land. He promised he would write to me, That promise he's kept true. And when I read this letter, friend, I pray the war is through. The second letter I got from him, The war was just ahead. The third one, wrote by his captain, My darling dear was dead. I'll keep all of his letters,


I'll keep his gold ring, too. And I'll always live a single life For the soldier who was so true. Kilde: Dorothy Horstman, Sing Your Heart Out, Country Boy, 1976. Indspillet på Victor 20846. Af den traditionelle engelske ballade Once I had a sweetheart der blandt andet indspillet af Joan Baez og Pentangle sidstnævnte i 1969, fremgår det ikke helt klart om årsagen til kærestens fravær i Frankrig og i Spanien er krig, men der er en anden amerikansk version af sangen sunget af Mrs. Ben Daugherty i 1958, hvor kæresten deltager i den spansk-amerikanske krig om Cuba, 1898: It was on Cuba's bloody ground, He met his fatal doom. Some Spaniard fired that awful shot That laid him in his tomb. Kilde: The John Quincy Wolf Folklore Collection, Lyon College, Batesville, Arkansas. x Hostrup, C.: Sange og Digte fra Tredive Aar, 1879. xi Her i lejren er bl.a. indspillet af Buster Larsen med soldater fra Sjællandske Trainregiment sammen med Johannes Rasmussen og hans orkester, 1960. Polyphon XM 61973 og af Fin Alfred Larsen på Den tapre landsoldat, 2003. xii Der er en del flere engelsksprogede fredssalmer fra middelalderen fremgår det bl.a. af Hymns of the Protestant Episcopal Church in the United States of America fra 1827 Se også: Hymn of Peace: For Chorus, Soprano Or Tenor Solo, Orchestra and Organ (1891) http://www.archive.org/details/hymnpeaceforcho00coomgoog xiiiKai Hoffmann: Sværdtid er endt : digte 1920. xivIndholdsfortegnelse An die Freude 4 Till glädjen Låt oss tända hoppets låga Hope for all Marchsang A-Bombendonner Blowin' in the wind 6 Den nya visan om Glädjens blomster 8 Den okände soldaten 10 Den vackraste visan 12 Det haver så nyligen regnet 15 Die Moorsoldaten, skrevet i august 1933 16 Bomben - Los Disarm right now! 18 Dona nobis pacem/ Giv oss frid 19 Down by the riverside 20 Elda under din vrede 22 En sång om frihet 24 Folken på jorden 26 Folken på jorden har olika färg olika språk och problem olika bostad och olika jobb men alla är människor för det! Hår kan vara krulligt och lockigt och rakt näsor är stora och små. Ögon är svarta och bruna och blå men ögon är ögon ändå! Vi är miljarder som bor på vår jord. Fred vill va ha med varann sluta med vapen, med våld och förtryck


och lär oss att dela på allt! Margareta Melin Fram! Fram! 28 Fred 31 Fred på jorden 32 Frid o Frid Tu Himlagåfwa 35 Genbaku o Yurusumazi 36 Hiroshimasången The Hiroshima song Give Peace a chance 39 The H-bomb's thunder 40 Härlig är jorden 42 I natt jag drömde 43 Jag står här på ett torg 44 Jag vill tacka livet 46 Jesli by parni fsej zemli 48 Om jordens vänner samman kom Jyckarnas fredsvals 52 Jäähyväiset aseille 54 Farväl till vapnen Kleine weisse Friedenstaube 57 Kom med i kamp mot vapnen 59 Kärnvapen, nej tack 60 Many thousands gone 61 Mitt eget land 62 No plutonium 65 One man's hands 66 En ensarns händer Sensommersang 67 Släggan 68 Soldat, soldat 71 Solidaritet 72 Tankar är fria 74 Die Gedanken sind frei Til ungdommen 76 Universal soldier 77 Uppmuntran 78 Ermutigung Varför skola mänskor strida 80 We shall not be moved 81 Aldrig ger vi upp We shall overcome 82 What have they done to the rain 83 Where have all the flowers gone 84 Vi skall kämpa 86 The willing conscript 89 Vine and Fig Tree 90 Vis vej 91 Välfärdsresan 92 xv Kvinder for Freds sanghæfte: Indholdsfortegnelse En vise om tre små musikanter der blev til et stort musikgeni Sangen om fredskravet Telefon til Hr. Chirac Desertøren Raketski-marchen Til ungdommen Pigesang Joe Hill


Held og lykke Fru Grete Det var en lørdag aften Det haver så nyeligen regnet Tro (Carl Scharnberg) Håb for alle gode kræfter Stop det SDI-projekt hr. præsident Vi vil se land Nu grønnes vårens første træer Bella Chao Jeg drømte mig en drøm i nat xviIndhold: a) En gople i universet. [Bent Haller]. - b) Kanoner. [Bent Haller]. - c) Soldatens sang. [Franz Berliner]. - d) Al den snak. [Hans Hansen]. - e) Stjernekrig. [Hans Hansen]. - f) Fred hviler over land og by. [B. S.Ingemann & Hans Hansen]. - g) Fredssang. [Anker Lund Jensen]. - h) Mon det bli'r bedre. [Anker Lund Jensen] xvii Sange i Fodbog: Endnu en nat Chile De fire årstider I kan ikke slå os ihjel Alliende Min lille sol Byens hotel Tag mig med til drømmeland Nanna Når lyset bryder frem Jorden er vor Måske ku' vi Wir werden Leben Unter den Pflaster Rauch Zeichen Ermutigung Soldat, Soldat What a Wonderful World You can forbid almost anything You can't kill the spirrit Blowin' in the wind Morning has broken Universal soldier Day after day xviiiAn die Freude Bare solen vil skinne Blowin' in the Wind Chile Cikaden Como la Cigarra Danmark Frit (En lærke letted) Danmarks Frihedssang (En vinter lang) Dejlig er jorden Desertøren: Til Dem, Hr. Præsident Det haver så nyligen regnet Die Gedanken sind frei Die Moorsoldaten Dona nobis pacem Down By the Riverside En sang om frihed En sang om frihet En vinter lang og mørk og hård Ermutigung For os betyder det så meget


Fred i verden Fred på jord Gracias a la vida Hedesoldaten Hold om mig Håb for alle gode kræfter Imagine Jag vill tacka livet Man binder os på mund og hånd Marseillaisen Nino Om ti år er jeg tyve Sang til friheten Stille før storm Suk Takket være livet Til glæden Til ungdommen (Kringsatt ...) Universal Soldier Vi voksne kan også være bange Vil vil se land Where Have All the Flowers Gone With God On Our Side xix Christian Wering, Universit. Bogtr., Kiøbenhaffn. xx Teksten er trykt i Ludvig Schrøders N. F. S. Grundtvigs barndom og første ungdom (1783-1806) fra 1883. xxi Denne findes bl.a. på CD'en Discoveries, fra 2002. Decca / 470 298-2 Også i Canada er der en samtidig Hymne à la paix / Hymn of Peace 'dedicated to all the nations of the world' af komponisten Calixa (Callixte) Lavallée. xxii Ensom og mørk og snæver er vor Bolig er indspillet på Studenter-Sangforeningens Gaudeamus igitur : studentersange og drikkeviser, 2009. xxiiiBjørnstjerne Bjørnson: Uddrag af brev til Emanuel Hansen 27/8 1891. xxivSlomanns Skole eller Den nye latin- og realskole på Nørrebro i København, senere kaldet Winkel Horn og Slomanns latin- og Realskole. Skolen nedlægges i 1912, hvor eleverne overføres til Borgerdydskolen i Helgolandsgade. xxv"Peace on Earth is a 1939 Metro-Goldwyn-Mayer cartoon short subject directed by Hugh Harman, about a post-apocalyptic world populated by animals. According to Hugh Harman's obituary in the New York Times and Ben Mankiewicz, host of Turner Classic Movies Cartoon Alley, the cartoon was nominated for a Nobel Peace Prize. However, it doesn't appear listed on the Nomination Database. Mankiewicz also claimed that the cartoon was the first cartoon about a serious subject by a major studio. In 1994 it was voted #40 of the 50 Greatest Cartoons of all time by members of the animation field. It was also nominated for the 1939 Academy Award for Short Subjects (Cartoons), but lost to The Ugly Duckling, a Silly Symphonies short by Disney. The plot revolves around two young animals, in this case squirrels, asking their grandfather on Ch ristmas Eve what the "men" are in the lyric "Peace on Earth, good will to men." The grandfather squirrel then tells them a telescoped history of the human race, focusing on the neverending wars men waged. But ultimately the wars do end, with the death of the last man on Earth, a soldier." (Source: Wikipedia). http://www.dailymotion.com/video/xxlro_1939mgm-shorts-peace-on-earth_fun xxviBjørnsons brevveksling med svenske 1858-1909 bd II s. 6., 1960. xxvii Se: Robert Conne: Danske Tonekunstnere og Musikpædagoger. S. 63. 1911, Kbh. Vor tids danske musikere og Tonekunstnere, hæfte 7 Kbh. 1937, s 253. xxviiiAndersen, Sophus. 1859 - 1923 Minde-album. København : Wilhelm Hansen musikforlag, 19 sider. For en sangstemme og klaver : Der flyver så mange fugle : Nu brister i alle de kløfter : Vor Fader har lys i sit vindu : Vender sig lykken fra dig : Var det ej, fordi jasminen blomstrer : Blomsterne sove : Lær af ham : Frisk morgen : Sne : Klokke ring i fred Klokke, ring fred / tekst af Josias Bille : Aftenklokken København : Wilhelm Hansen musikforlag, 3 sider, Partitur. For en sangstemme og klaver, udateret.


xxix Flaget / Georg Rygaard. Klokke, ring Fred / Sophus Andersen. For salonorkester. Wilhelm Hansen, 1940. xxx Udg. af K. F. U. M og K. F. U. K.s Sangkor, cop. 1942. xxxiGeerts forlag var aktive i al fald fra første verdenskrig til et stykke ind i 1920erne. xxxiiDown by the Riverside historie er dokumenteret af Holger Terp i tidsskriftet Jazz special nr. 111, 2009. xxxiiiI forbindelse med Folkeforbundets tiårs jubilæum i januar 1930 udgav ligaen dommer L. Th. Arnskovs pjece »Folkeforbundet som Værn for Freden.« På forsiden af pjecen citeres forfatteren Christian Richardts (1831-1892) digt »Krig og Fred« fra 1864-krigen: »Krig er Jammer, Krig er Nød, Krig er Savn og Saar og Død.» Hele verset, citeret fra »Samlede Digte« bd. 1 s. 165, lyder: »Krig er Nød, Krig er Savn og Saar og Død. en Smertens Braad for Mange, og tunge Klagesange; Krigen er en Vej saa trang, gaar dog opad mangen Gang«. I 10. Septembers Tegn Af: Thora Daugaard. Det er altid rart at lukke Posten op om Morgenen paa vort Hovedkontor; men det er i disse Dage ganske særligt opmuntrende, hvilket tydeligt vil fremgaa af efterfølgende Brudstykker af de Breve, som er kommen til os fra forskellige Skoler og forskellige Egne af Landet som Tak for det Bogmærke, vi lod omdele til ½ Million Skolebørn paa Folkeforbundsdagen d. 10. September. Hvad vi jo særlig havde for Øje var, at »mærke» Dagen og gøre den festlig. At dette er lykkedes, ty der følgende Uddrag af Takkebreve paa: »Tak, fordi Mærket og Sangen hjalp os til at gøre 10. September mere festlig for Børnene end sædvanlig«. »Sangen blev, under Sanglærerens Ledelse, afsunget (tostemmig) baade før og efter min Tale ...«. »Sangen blev straks sunget i Salen, og senere paa Dagen — ogsaa nu Dagen efter — har den tonet fra snart den ene, snart den anden Klasse; dog mest for de yngre ...«. Vel anvendte Penge. En af de Ting, vi under Overvejelserne standsede ved, var Udgifterne. Det glædede os derfor dobbelt at læse dette: »Det var alt i alt en stemningsfuld Højtidelighed, og hvis »Dagen« er fejret paa lignende Maade i mange andre Skoler, da er Kvindeligaens Arbejde og Penge ved denne Lejlighed bleven vel anvendte«. At gavne og fornøje. At vort lille Bogmærke ogsaa gav Anledning til Belæring, gør det jo ikke ringere: ». .. Mærket er, synes det mig, særlig værdifuldt derved, at alle Forbundsstaternes Navne staar der paa og lig Solstraaler varsler en ny og skønnere Morgenrøde for den stridende Jord. ... Bagefter foranstaltede vi en Diskussionstime blandt de større Børn, hvor hvert Barn repræsenterede et af Europas Lande. Emnet var: Europas forenede Folkeforbundsstater«. »... foruden at blive en jævnlig Paamindelse, naar det bruges efter sin Bestemmelse, blev det en nær liggende Anledning til ved Omtalen af Folkeforbundet at komme nærmere ind paa det Arbejde for Freden, som gøres af Fredsforeningerne ...«. »... en "Skole udelukkende for Drenge i Alderen fra 9 til 16—17 Aar. Det er derfor ikke altid saa Let at finde en Generalnævner for alle Drengene. Afdelingens udmærkede Idé med Bogmærke og Sang gjorde mig Arbejdet let denne Gang, og Drengene modtog begge Dele med stor Glæde. Derfor min bedste Tak ...«. »... Der blev fortalt dem om Folkeforbundet og et Stykke Diktat i Tilslutning hertil blev skrevet i Stilebøgerne«. Under Forarbejdet var jo Melodien Genstand for megen Overvejelse. Vi var klar over, at det skulde være en Melodi, som Børnene kendte, og valgte da tilsidst den gamle Slagsang: »I alle de Riger og Lande«. At Sangen ogsaa kan synges paa: »Jeg elsker de grønne Lunde« er jo et Fortrin mere. Der er maaske dem, der vil synes, at man


ikke skal bruge en Slagsangs Melodi til Freds-ord. Vi hælder for vor Part til den Anskuelse, at naar Melodien er god, saa staar det til denne nye Tid at skrive passende Ord til den. Blandt Udtalelser om Sangen griber vi i Flæng: »... Sangen, som vi først læste igennem og derefter sang, passede udmærket og skal for Fremtiden være vor faste »Folkeforbundssang«. Mærkets Forside blev meget indgaaende studeret, og nu er Bogmærket saa bragt paa Plads: som Mærke i Danmarkshistorien«. »... Bogmærket har vakt Glæde hos Børnene, den lille Sang af Axel Juel Begejstring; Eleverne paa min Skole beder Gang paa Gang om Lov til at synge den. Det er min Overbevisning, at Foreningens Styrelse har truffet en meget heldig og virksom Propaganda for den store Sag«. »...Tak for det meget veltalende Bogmærke med Sangen, der i saa faa simple Vendinger rummer al Menneskehedens for Tiden højeste Ønsker og mandigste Daadstrang. Børnene i begge mine Klasser beder stadig om at synge den paany, og jeg kan høre paa Klangen og Styrken, hvormed de synger den, at her har den gamle, ærlige, evig unge Holger Danske-Melodi som en anden Fugl Fønix fundet sin Foryngelse i den store Tanke »Kampen for Freden«. ... Denne min Tak er paa parlamentarisk Vis vedtaget enstemmigt i begge Klasser — og saluteret af straalende Øjne«. »... Af ca. 1300 Børn blev Sangen sunget paa Melodien »Jeg elsker de grønne Lunde«, som vi syntes passer bedst til Ordene ...«. Budbringer om vor Idé. At der altsaa ogsaa har været Lejlighed til at tale om vor Ligas Arbejde og de Idéer, der bærer den, fremgaar af følgende (det første er en Overlærer, der taler til Drengene i en stor, landskendt Skole): »... Mor, der føder sin Dreng til Verden, der »blæser« og trøster, naar han har slaaet sig, der våager ved hans Sygeleje Nat efter Nat, hun vil ikke i Længden finde sig i dette, at hendes store Dreng skal sendes ud i Løbegravenes Giftgas«. Han bad alle Drengene forsyne deres Mærke med Navn og gemme det som et Minde om Dagen. . .. Jeg synes, det er en udmærket Idé, Foreningen har haft«. »... De beredte os en Glæde. ... Jeg søgte at vise Berettigelsen af, at Kvinderne dannede Forening til Støtte for Fredsbestræbelserne, idet Kvinderne bar deres store Del af Krigens Byrder og Rædsler. Jeg omtalte derpaa Sangens Tendens: at vise, at vi alle i Syd og Nord har Kærlighed til vort Land og derfor skal lade hinanden leve i Fred og agte hinanden som Brødre. Sangen blev omdelt, vi sang den. og der var Friskhed og Kraft i Stemmerne. Paa Gaden gik Børnene i Flok hjemad og sang den. Vi har haft en god Dag, og paa Børnenes og Lærerpersonalets Vegne takker jeg Dem!« »Det metldeles herved, at Lærerne og Lærerinderne har taget godt imod Bogmærkerne, og de forklarede Biørnene derom, og efter Omdelingen har de ladet dem synge den smukke Sang — i det hele taget en god Idé«. En Gentagelse! Det bedste Bevis for, at'Idéen var noget i Retning af et »Pletskud«, er maaske den Kendsgerning, at vi allerede har modtaget Forslag til, hvad vi »skal sende næste Aar«. — Mens vi beholder de tre-fire Ønskesedler, som vi har faaet herom, for os selv, aftrykker vi følgende fra en Lærer for en større Skole: »Ved en lille Højtidelighed efter Morgensangen i Dag blev Mærket uddelt og Sangen paa dette sunget. Der var almindelig Glæde blandt Børnene saavel Over Mærket som over Sangen. Vi venter paa en Gentagelse til næste Aar«. De voksne! Det er en smuk Skik, naar Voksne paa den Dag ledsager deres Børn i Skole og paahører Omtalen af Dagens Betydning, - - her er en Skole, der aabenbart har faaet Tag ogsaa i de Voksne: »Med disse Linier takker jeg Dem for det smukke Mærke, som i Dag før Morgensang hlev delt tid til samtlige Forældre og Elever. Salen. var pyntet med Flag og Blomster. Efter Afsyngelsen af »Dejlig er Jorden« fortalte jeg om Verdenskrigens mørke Baggrund, om Fredens Arbejde, om nogles Skepsis, men om manges Tro paa, at den opvoksende Slægt vil bygge en bedre Verden op, en Verden, hvor Freden faar Magt, ligesom Solen, der i Dag skinner over Danmark. Derpaa blev Axel Juels smukke Sang sunget med stor Kraft. Festen gjorde et stærkt Indtryk saavel paa Voksne som paa Børn. Og det er min Agt at gentage den hvert Aar«. For faa Mærker! Trods ihærdige Bestræbelser lykkedes det os ikke at faa statistisk Materiale, der var yngre end 1924 (for Folkeskolerne) og 1929 (for de højere Almenskoler) - - vi har derfor haft en Del »Efterbevillinger« som disse: »... Bogmærkerne er her i ... blevet modtaget med Glæde af Skolerne, og den smukke Sang synges meget. Alle Mærkerne blev delt ud, og jeg vilde gerne, hvis der er flere at faa, have 5—600 endnu, da her er en Skole mere end i 1924. De Børn, der ingen har faaet, er jo ikke helt tilfredse. Det er en ud mærket Idé, der er smukt udført; alle syntes, Mærkerne var saa pæne«.


»Tilsendte Bogmærker, som maafte uddeles til øverste Klasse her allerede d. 8., modtoges med Glæde. Vi talte om »Dagen« (d. 10.) og sang Sangen. 7 den yngre Klasse i Dag er der Skuffelse hos nogle Smaapiger; der mangler 10 Bogmærker til dem. ...«. De 10 fik - - og vi har endnu et lille Restoplag, hvis der er flere, der mangler. Skrevet den ind i Sangbogen! Vi kan jo godt bekende nu, at vi drøftede netop den Mulighed med Digteren Axel Juel, at hans Sang maaske, hvist den slog an, kunde blive optaget i Børnesangbøgerne. Her er man altsaa i en ret stor Skole gaaet foran. ».. . For at vi skal kunne synge Sangen — ogsaa naar Bogmærket maaske er tabt —-, har Eleverne skrevet den ind i deres Sangbog. Hilsen og Tak for Bogmærket ...«. Dem der heller ikke blev glemt var Børnehjemmene og i det hele taget alle, der hører under særlig Børneforsorg. — Her er en Hilsen fra en af disse Skoler: »Med hjertelig Tak for de mig tilsendte Bogmærker kan jeg meddele Dem, at de blandt mine døvstumme Venner bragte Forstaaelsen af oig det inderligste Ønske om Fremtidens Fred iog Frihed. ... Deres venlige Gave bragte Glæde ...«. Imødekommenhed hos Myndighederne. Der var et Øjeblik, hvor det stod stille! ... Det var, da vi havde pakket henimod 300,000 af de 500,000 Bogmærker og fik at vide, at vi skulde have Skoledirektionens Tilladelse, inden Mærkerne kunde omdeles i Skolerne!! (Vi har en elskværdig Skolebestyrer paa Frederiksberg at takke for denne Oplysning), Vi saa jo i Aanden alle Mærkerne ganske rolig ligge og ikke blive omdelt; der var saadan noget som 4—5 Dage, til de skulde ud. Vi henvendte os da til Københavns Skoledirektion og fik der den glædelige Meddelelse, at Skoledirektør Fossing agtede at tilskrive samtlige Skoler i København og bede dem med Tak modtage det smukke Bogmærke, som vi vilde tilsende dem. Vi skrev dernæst til samtlige Formænd for Landets Skoledirektioner (Amtmændene) og til samtlige Provster, der som Regel ogsaa er Medlem af Skoledirektionen. Vi fik flere venlige Svar, der i høj Grad beroligede os. Fra et Amt skrev man, at man skulde »herved udtale sin Glæde over Udsendelsen af det paagældende Bogmærke«. Fremtidens Røst. Til allersidst offentliggør vi - - selvfølgelig uden Navns Nævnelse -- dette lille Brev fra en Elev i en Pigeskole paa en af Øerne: »Meget ærede Damer! Som Belønning for min sidste Stil i Klassen faar jeg Lov til at takke for de smukke Bogmærker, Damerne i år sendt os. Det var en Overraskelse, da vi fik dem, og vi begyndte straks, at studere dem. Det var saa interessant at finde alle de Lande, som vi kender fra Geografien. Men nogle af os opdagede straks, at Rusland ikke var med; det var en Skam. Vor Lærerinde fortalte os saa om, hvad der foregik dernede i Genf i disse Dage, og vi hørte godt efter. Saa lukkedes Fløjdø ren op til Klassen ved Siden af, og vi sang staaende de smukke Vers paa Bagsiden af Bogmærket. Derefter forklarede Lærerinden Versenes Indhold for os, og vi syntes saa godt om de smukke Tan ker, der er nedlagt deri. Lærerinden fortalte os ogsaa om al den Ulykke, Krig bringer over Nationerne og over Familierne, og saa viste hun os, hvor stort et Gode Freden er for os og alle andre. Ja, saa meget har vi forstaaet, at Krig er noget forfærdeligt noget, derfor glæder vi os over, at der findes gode Mennesker, der arbejder for Fredens Bevarelse i alle Lande. Maatte Gud velsigne Fredskonferencen i Genf, saa det store Arbejde, som gøres dernede, ikke er spildt. Med ærbødig Hilsen fra hele Skolen. J. G.«. Vi takker alle, der har hjulpet os med dette fornøjelige Arbejde. Alt — baade Takkeskrivelser, Pressens velvillige Omtale, Skrivelser fra vore Kredsformænd og Repræsentanter m. m. m. - - bliver nu klæbet op i en Bog, som vil faa sin velfortjente Hædersplads i Rækken af de andre Røger, hvori vi har samlet alt af historisk Interesse lom de Fremstød af særlig Art, vi har foretaget. Vi gaar saa til næste Sag paa Dagsordenen, - - men ofte i Aarets Løb vil vi tænke paa, at i mange Tu sinde danske Skolebøger ligger vort lille Bogmærke som en Hilsen fra en stor Sammenslutning af Kvinder Verden over, Kvinder, der vil gøre alt, hvad der staar i deres Magt for at arbejde hen til en Virkeliggørelse af det, der læses af de unge Øjne, naar de ser paa Bogmærket: „Fred ved Ret". xxxiv Soldatenlied Wir lernten in der Schlacht zu stehn bei Sturm und Höllenglut. Wir lernten in den Tod zu gehn, nicht achtend unser Blut.


Und wenn sich einst die Waffe kehrt auf die, die uns den Kampf gelehrt, sie werden uns nicht feige sehn. Ihr Unterricht war gut. Wir töten, wie man uns befahl, mit Blei und Dynamit, für Vaterland und Kapital, für Kaiser und Profit. Doch wenn erfüllt die Tage sind, dann stehn wir auf für Weib und Kind und kämpfen, bis durch Dunst und Qual die lichte Sonne sieht. Soldaten! Ruft's von Front zu Front: Es ruhe das Gewehr! Wer für die Reichen bluten konnt, kann für die Seinen mehr. Ihr drüben! Auf zur gleichen Pflicht! Vergeßt den Freund im Feinde nicht! In Flammen ruft der Horizont nach Hause jedes Heer. Lebt wohl, ihr Brüder! Unsre Hand, daß ferner Friede sei! Nie wieder reiß das Völkerband in rohem Krieg entzwei. Sieg allen in der Heimatschlacht! Dann sinken Grenzen, stürzt die Macht, und alle Welt ist Vaterland, und alle Welt ist frei! Kriegslied Sengen, brennen, schießen, stechen, Schädel spalten, Rippen brechen, spionieren, requirieren, patrouillieren, exerzieren, fluchen, bluten, hungern, frieren ... So lebt der edle Kriegerstand, die Flinte in der linken Hand, das Messer in der rechten Hand mit Gott, mit Gott, mit Gott, mit Gott für König und Vaterland. Aus dem Bett von Lehm und Jauche zur Attacke auf dem Bauche! Trommelfeuer Handgranaten Wunden Leichen Heldentaten bravo, tapfere Soldaten! So lebt der edle Kriegerstand, das Eisenkreuz am Preußenband, die Tapferkeit am Bayernband, mit Gott, mit Gott, mit Gott, mit Gott für König und Vaterland. Stillgestanden! Hoch die Beine! Augen gradeaus, ihr Schweine! Visitiert und schlecht befunden. Keinen Urlaub. Angebunden.


Strafdienst extra sieben Stunden. So lebt der edle Kriegerstand. Jawohl, Herr Oberleutenant! Und zu Befehl, Herr Leutenant! Mit Gott, mit Gott, mit Gott, mit Gott für König und Vaterland. Vorwärts mit Tabak und Kümmel! Bajonette, Schlachtgetümmel. Vorwärts! Sterben oder Siegen Deutscher kennt kein Unterliegen. Knochen splittern, Fetzen fliegen. So lebt der edle Kriegerstand. Der Schweiß tropft in den Grabenrand, das Blut tropft in den Straßenrand, mit Gott, mit Gott, mit Gott, mit Gott für König und Vaterland. Angeschossen hochgeschmissen Bauch und Därme aufgerissen. Rote Häuser blauer Äther Teufel! Alle heiligen Väter! ... Mutter! Mutter!! Sanitäter!!! So stirbt der edle Kriegerstand, in Stiefel, Maul und Ohren Sand und auf das Grab drei Schippen Sand mit Gott, mit Gott, mit Gott, mit Gott für König und Vaterland. xxxv Alle Gisela Mays indspilninger er genudgivet på otte CD'er af pladeselskabet Bear Family Records BCD 16064 IL. xxxviSe også: Et hørespil med og om Svend Aaquist Johansen og hans musik. I: Dansk Musik Tidsskrift, nr 3. 1979-1980 s. 109-122. xxxvii Gaslied Aus ist’s mit den bösen Kriegen, sprach der Völkerbund Friedenstauben munter fliegen um das Erdenrund. Es ertönt in jedem Land Friedensmusik und geächtet und verbannt ist jetzt der Krieg. Nur zum Spaß macht man Gas, weil’s noch keiner kennt Panzerkreuzer sind das beste Friedensinstrument. gasgefüllte Fliegerbomben nur für den Sport, nein, niemand denkt mehr an den Massenmord. Tiefer - - Frieden - - weit und breit, endlich die ewige Friedenszeit. Doch im allertiefsten Frieden explodierte was und der Menschheit ward beschieden bestes Phosgen-Gas. Allen guten Pazifisten wurde plötzlich mies doch den Mund weit aufgerissen und sprachen dies: Mit dem Gas, das war Spaß, weil’s noch keiner kennt Phosgen-Gas, das ist das neuste Friedensinstrument. gasgefüllte Fliegerbomben nur für den Sport, nein, niemand denkt mehr an den Massenmord. Tiefer - - Frieden - - weit und breit, immer noch ewige Friedenszeit. Mit den Friedens-Lob-Tiraden wirst du eingewiegt bis der erste Giftgasschwaden dir im Magen liegt.


Bist du erst im Krieg verrecket, am Giftgasduft aus dem Schlaf dich zu erwecken, die rote Front ruft! Krieg dem Krieg! Unser Sieg! Macht dem Mord ein End! Unsere Fäuste sind das beste Friedensinstrument. Es vertreibt die Giftgaswolken vom Horizont das Heer der Arbeit, die rote Front. Erst dann wird der Frieden nicht mehr gestört, wenn den Proleten die Welt gehört. - - Drum reih‘ dich ein in die rote Front! xxxviii GEGEN DEN KRIEG : Werke von Hanns Eisler zu seinem 100. Geburtstag. Konzert vom 12. Juli 1998. http://www.kammerchor.uni-karlsruhe.de/Archiv/120798.html Zensur eines Gedichts von Bertolt Brecht "General, dein Tank ist ein starker Wagen" http://www.cras-legam.de/HHZ15.htm General, dein Tank ist ein starker Wagen. Er bricht einen Wald nieder und zermalmt hundert Menschen. Aber er hat einen Fehler: Er braucht einen Fahrer. General, dein Bomberflugzeug ist stark. Es fliegt schneller als ein Sturm und trägt mehr als ein Elefant. Aber es hat einen Fehler: Es braucht einen Monteur. General, der Mensch ist sehr brauchbar. Er kann fliegen und er kann töten. Aber er hat einen Fehler: Er kann denken. xxxixUnder krigen dannede de forskellige foreninger, ”Egtved Samvirke”. Man var sammen om at holde nationale møder på Valdemarsdagen, havde ”Alsangsaftner” og pastor Anker Jensen, Egtved havde en foredragsrække med titlen: Danmark i 1000 år. Egtved Ungdomsforening 1904 - 1975. http://www.123hjemmeside.dk/lpl-egtved/5354041 xl Litteratur til Man binder os på mund og hånd: Abell, Kjeld: Dyveke : Revykomedie i to akter af Kjeld Abell med viser af Poul Henningsen. Gyldendals Julebog 1967. - 99 s. Henningsen, Poul: Alvorlig sjov. - København : Stig Vendelkærs forlag, 1953. - 103 s. xli Jul under bomber Hvo kommer endnu og klynker de gamle ord om hyrder og syngende engle og fred på jord? Vore bedsteforældre troede endnu derpå, og far og mor — i det mindste den gang, vi var små. Da tændte de julegranen — en stemningsfuld skik — og lytted til grammofonens salmemusik. Men nu flyver ingen engle i luften om; den stratosfæriske himmel er iskold og tom. Vi kommer ikke som konger med ranselen fuld


af røgværk og kosteligt myrrha og pureste guld. Vi drøner på tordnende vinger af skyerne frem, og juleaften så bomber vi Bethlehem. xlii Sabotørernes Sang - uden noder. Naar det drøner i Natten derude, medens Ekkoer runger dertil og slaar klirrende an mod din Rude, saa er Sabotøren paa Spil. Er du klar Kammerat hold Kanonen parat, nu skal Tyskerne ha' sin Bekomst. Og der lyder et Brag, det bli'r lyst som ved Dag omkring Stikflammens brændende Blomst. Overalt hvor vi gaar, overalt hvor vi slaar, er der Takt i vor trodsige Gang. Den er født under Jord, men den bryder og groer, den er Dansk, Sabotørernes Sang. Vi har skjult os i Skure og Lader, vi har sovet i Skove og Kær staaet Vagt i de bælgmørke Gader og sat Næsen mod alle Slags Vejr. Er du klar Kammerat hold »Kanonen« parat og hold Hovedet fri for Panik, naar der lyder et Brag, og det lyser som Dag bag den fjentlige sorte Fabrik. Overalt hvor vi gaar — De har lokket med Kroner og Ører, de har truet med Død og med Dom, men vi ved blot, at vi Sabotører, faar de aldrig sat Pigtraaden om. Er du klar Kammerat hold »Kanonen« parat, lad os mindes de Drenge som gled, lad ham høre, din Bror, i sin Seng under Jord, at vor Sang kan de aldrig slaa ned. Overalt hvor vi gaar — Der er Folk, som har sit paa det tørre, og de rynker paa Næsen ad os; men maaske har vi Lov til at spørre, hvad var vi uden os og vor Trods? Er du klar Kammerat hold »Kanonen« parat, vi var faa, men nu er vi en Hær, og vi ved det i Dag, som en soleklar Sag,


at Befrielsens Time er nær. Overalt hvor vi gaar — Nu gaar Foraaret ind over Landet, kan du høre Befrielsens Brus? men glem ikke ganske det andet, de græder i Hytte og Hus. Er du klar Kammerat hold »Kanonen« parat, husk de døde i Tuernes Ly. Tag dem med dig den Dag, du med flyvende Flag rykker ind i den jublende By. Overalt hvor vi gaar, overalt hvor vi slaar, er der Takt i vor sejrende Sang. Den er født under Jord, men den bryder og groer, den er Dansk, Sabotørernes Sang. I Fredsakademiets arkiv. xliii Dahlin, Ulrik: Her blev folketinget vildledt 27 gange. Information, 2. januar 2010. xliv I'll overcome someday This world is one great battlefield, with forces all arayed; if in my heart I do not yield, I'll overcome someday. I'll overcome someday (some day), I'll overcome someday; if in my heart I do not yield, I'll overcome someday. Both seen and unseen powers join to drive my soul astray, but with God's word, a sword of mine, I'll overcome someday. I'll overcome someday (some day), I'll overcome someday; but with God's word, a sword of mine, I'll overcome someday. A thousand snares are set for me, and mountains in my way; if Jesus will my leader be, I'll overcome someday. I'll overcome someday (some day), I'll overcome someday; if Jesus will my leader be, I'll overcome someday. I fail so often when I try, my Savior to obey; it pains my hear and then I cry, Lord, make me strong someday.


Lord, make me strong someday (some day), Lord, make me strong someday; it pains my hear and then I cry, Lord, make me strong someday. My mind is not to do the wrong, but walk the narrow way; I'm praying as I journey on, to overcome someday. To overcome someday (someday), to overcome someday; I'm praying as I journey on, to overcome someday. Though many a time no signs appear, of answer when I pray; my Jesus says I need not fear, He'll make it plain someday. I'll be like Him someday (someday), I'll be like Him someday; my Jesus says I need not fear, He'll make it plain someday. xlv No more auction block for me No more, no more No more auction block for me Many thousands gone No more driver's lash for me No more, no more No more driver's lash for me Many thousands gone No more whip lash for me No more, no more No more pint of salt for me Many thousands gone No more auction block for me No more, no more No more auction block for me Many thousands gone xlviNordahl Grieg: Nederlaget. Et skuespill om Pariser-kommunen fra 1937. Gyldendals Teater, 1966. xlviiKilde: Wittner, Lawrence C.: The Meniace of the Maidens : Japanese Atomic Bomb Victims and the U. S. Government 1954-1956. xlviii Hiroshimasange: Alcatrazz - Hiroshima mon amour Alexander von Borsig - Hiroshima 1982 Antigo Testamento - Farto / Hiroshima Barón Rojo - Hiroshima Björn Afzelius - Hiroshima Colorless Green Ideas - The Girl from Hiroshima 2003 Dan Bern - Hiroshima David Rovics - Hiroshima 2004 Demsey and Dover - Bye, Bye, I'm on My Way / Hiroshima 1973 Erik Baron | d-zAkørd - De Futura (Hiroshima) 2007 Felicitas Kukuck - Und es ward: Hiroshima Francesco De Gregori - [Hiroshima] Fred Small - Cranes over Hiroshima


Gary Moore - Hiroshima Gas - No More Hiroshima 1983 Georges Moustaki - Hiroshima Giovanni Fusco - Hiroshima, mon amour 1959 Hiroshima - Hiroshima 1979 Hobbit - Hiroshima Jacques Hustin - Hiroshima 1967 Kamikaze Attacked Amerika / Yankee Bombed Hiroshima, Nagasaki 1996 Kelly Family - Hiroshima, I´m Sorry Krzysztof Penderecki / Nancy Van de Vate - Threnody for the Victims of Hiroshima, Viola Concerto / Chernobyl, Concerto No. 1 for Violin and Orchestra [Polish Radio and Television Symphony Orchestra, Szymon Kawalla] 1967 Led Zeppelin - Hit's Hiroshima 1971 Lluís Llach - Fills d'Hiroshima London Youth Choir - Song of Hiroshima 1960 Los Beta - Misión: Hiroshima / Vete de mi vida 1969 Ludwig Von 88 - Hiroshima 1995 Masao Ohki - Symphony No. 5 'Hiroshima' 2006 Miguel y El Comité - Hiroshima / No va más 1971 Moving Hearts - Hiroshima Nagasaki Russian Roulette Nomadi - Il pilota di Hiroshima Nux Nemo - Hiroshima 1987 Pax Quartet - Dis pourquoi / Hiroshima / Les temps d'après guerre / Le vent de ma plaine 1967 Q.R. Ghazala - Threnody to the New Victims of Hiroshima 1995 Richard Marot - Hiroshima Robert Een - Hiroshima Maiden 2008 Rod MacDonald - The Man Who Dropped The Bomb On Hiroshima Ryan Harvey - The Ghost Of Hiroshima Sandra - Hiroshima 1990 Satira - Surat Dari Hiroshima 1989 William Stromberg - Hiroshima/Nagasaki Requiem 1995 Subhumans - Hiroshima Sun Ra - Hiroshima 1985 Säurekeller - Hiroshima / Desa D. 1982 Todos Tus Muertos - Nena de Hiroshima 1991 Toshiko Akiyoshi - Hiroshima: Rising From the Abyss 2003 Toshio Hosokawa - Voiceless Voice in Hiroshima 2002 Ultravox - ROckwrok / Hiroshima Mon Amour 1977 Utopia - Hiroshima Vinícius de Moraes - A rosa de Hiroshima Wishful Thinking - Hiroshima 1971 Yohana - C'est lui / À Hiroshima 1968 xlix Bagsidenoterne til Songs from Aldermaston: JEP 3003 NADIA PERKINS, MARGARET MACKEARN, NADU LETSKI, ELLAINE TALLMAN, MARLENE FIELDER, GWYNETH ANTHONY, NICOLA SEYD, KIT SEYD, RODNEY LLOYD, ARTHUR PERKINS, JOHN BOYD, RON FIELDER, RAY EDWARDS, ALEC DAVIDSON Directed by: WENDY EDWARDS

Banjo'. RON FIELDER

Guitar: ALEC DAVIDSON

SONGS FROM ALDERMASTON THE FAMILY OF MAN THE H-BOMBS' THUNDER SONG OF HIROSHIMA THE HAMMER SONG ABOUT THE SONGS Song Of Hiroshima is an adaptation of the moving Japanese lament sung each year when the World Council against A- and H-bombs meets in Japan. It commemorates those who died—and those who, fifteen years later, are still dying—from the atom bombs on Hiroshima and Nagasaki. The music was arranged by the Youth Choir's patron Alan Bush; the words are [translated -ht] by Ewan MacColl.


The Hammer Song was created by Lee Hays and Pete Seeger, of the famous American folksong quartet The Weavers. "I'd hammer out DANGER", says the song—the danger that our whole world may go the way of Hiroshima. The Family Of Man was composed by singer-guitarist Fred Dallas after seeing the famous exhibition of photographs of the same title. Fred has written many songs; this deservedly is one of the best-k nown and best-liked. The H-Bombs Thunder was written (by myself, as it happens) because a group of singers got together to decide what they would sing on the first Aldermaston March and wanted a special song to mark the event. The tune is traditional; a long time ago it belonged to a Welsh hymn. The roads between Aldermaston and London have echoed to this song. It has been sung by thousands in Trafalgar Squa re. A copy of it has been given to Prime Minister Diefenbaker of Canada. It has been published in America and people from all over Europe have taken it home with them after learning it on the Aldermaston Marches. ABOUT THE SINGERS THE LONDON YOUTH CHOIR is a phenomenon. The point isn't just that here's a group of young people who sing because they love singing ... and sing, very well, moreover. As anyone could tell you who's stood with them on rainswept street corners, or had a new spring put in his step by their songs while marching beside them on the road from Aldermaston—these people mean it. They sing not just with their voices, but with their hearts. Join in! The world should be singing like this! JOHN BRUNNER. The words and music of these songs have appeared in the magazine SING (12a Chichele Mansions, Chichele Road, London, N.W.2). The words of these and many other SONGS FROM ALDERMASTON are to be found in the booklet of the same title published by John Foreman, 15 Mortimer Terrace, Highgate Road, London, N.W.5. Recorded City of London Recording Studios, March 1th, 1960. Engineer: Bernard Mattimore. Supervised: Paul Carter. Recording: Colin Pomroy. Cover design: Colin Shaw. Notes: John Brunner. Recorded by Selection Records Ltd. in collaboration with the Campaign for Nuclear Disarmament REPRODUCTION IN WHOLE OR IN PART OF THIS RECORDED WORK OR ITS NOTES WITHOUT PERMISSION STRICTLY PROHIBITED. PRODUCED BY SELECTION RECORDS LIMITED, 100 CHARING CROSS ROAD, LONDON, W.C.2. Printed in England by West Brothers- Printers • Limited, Mitcham l Colin Irwin: Power to the people, The Observer, 10. august 2008. li The Family of Man, 1956 I belong to a family, the biggest on earth A thousand every day are coming to birth Our name isn't Johnson, or Jackson, or Jones It's a name every man should be proud he owns It's the family of Man keeps growing The family of Man keeps sowing The seeds of a new life every day I've got a sister in Melbourne, a brother in Paris The whole wide world is dad and mum to me Wherever you turn you'll find my kin Whatever the creed or the colour of the skin It's the family of Man keeps growing The family of Man keeps sowing The seeds of a new life every day The miner in the Rhondda, the coolie in Peking The men across the ocean who plough, reap and spin They've got a life and others to share it So let's bridge the oceans and declare It's the family of Man keeps growing


The family of Man keeps sowing The seeds of a new life every day From the North Pole ice to the snow at the other There is not a man I wouldn't call brother But there isn't much time, I've had my fill Of the men of war who intend to kill It's the family of Man keeps growing The family of Man keeps sowing The seeds of a new life every day Some people say the world's a horrible place But it's just as good or bad as the human race Dirt and misery or health and joy Man can build or can destroy It's the family of Man keeps growing The family of Man keeps sowing The seeds of a new life every day Af: Fred 'Karl' Dallas 原爆を許すまじ[Genbaku o yurusumaji] Song of Hiroshima (We Will Never Allow Another Atom Bomb to Fall), 1954 In the place where our city was destroyed, Where we buried the ashes of the ones that we loved, There the green grass grows and the white waving weeds, Deadly the harvest of two atom bombs. Then brothers and sisters you must watch, and take care That the third atom bomb never comes. The sky hangs like a shroud overhead And the sun's in the cage of the black, lowering cloud. No birds fly in the leaden sky, Deadly the harvest of two atom bombs. Then, brothers and sisters you must watch, and take care That the third atom bomb never comes, Gentle rain gathers poison from the sky And the fish carry death in the depths of the sea; Fishing boats are idle, their owners are blind, Deadly the harvest of two atom bombs. Then, landsmen and seamen you must watch, and take care That the third atom bomb never comes, All that men have created with their hands And their minds, for the glory of the world we live in, Now it can be smashed, in a moment destroyed, Deadly the haryest of two atom bombs. Then, people of the world, you must watch,


and take care That the third atom bomb never comes. Words by Ishiji Asadaand music by Koki Kinoshita. lii Andre sange af Malvina Reynolds: A Short History of Warfare Ain't That Fine Are You Walking There for Me? Battle Of Maxton Field Boraxo Did You Know? From Way Up Here I Believe Instant Sentence (Talking Law and Order Blues) It Isn't Nice Leave My Van Allen Belt Alone Napalm Only A War Peace Isn't Treason Playing War Power Plant Reggae Ring Like a Bell Singin' Jesus The Albatross The Bankers And The Diplomats The Lazy Dog The Little Generals The Man Says Jump The Saigon Children The Tour of the Irish Fusiliers The Wise Men Thirty-Three Dollars World in Their Pocket liii Les Rice, en nabo til Pete Seeger, havde tidligere i 1950 skrevet den kendte fagforeningssang Banks of Marble. Se Pete Seeger: "A Contemporary Ballad-Maker in the Hudson Valley," New York Folklore Quarterly, Summer 1954, s. 133-134. Der er en Les Rice sangbog: Banks of marble : the songs of Les Rice, Friends of Les Rice, 1989. liv Intersongs : Festival d. Polit. Liedes. [Hrsg. u. mit e. Vorbemerkung von Sieglinde Mierau] Neues Leben, 1973. [Haves: Statsbiblioteket]. lv Reproduktion efter bogens billeder, texter og noder kun tilladt i ikkekommerciel øjemed og med kildeangivelse. lvi A-Bombendonner Hörst du nicht A-Bombendonner, denkst du dir denn nichts dabei? Menschen müssen langsam sterben, ist es dir denn einerlei? Willst du, dass die kleinen Kinder elendig zugrunde gehn? Und die Nachbarn und die Freunde, willst du sie verbrennen sehn? Refr. Bombe weg, für alle Zeiten, ist jetzt oberstes Gebot. Einig sein in diesem Ziele oder wir sind Morgen tot. Sagt's den Führern der Nationen, sagt's der ganzen weiten Welt. Todesasche trifft uns alle, wenn das Gift vom Himmel fällt.


Tod bedroht jetzt alle Menschen, hier und fern in jedem Land. Wenn du nicht dagegen angehst, hast du Blut an deiner Hand. Refr. Bombe weg, für alle Zeiten,.. Nur an deiner Stimme liegt es, ob die Welt zu Asche wird. Nur an deinem Handeln sieht man ob Vernunft dein Herz regiert. Darum musst du mit uns gehen, denn es ist schon schrecklich spät. Dein Gewissen muss jetzt sprechen, dass die Erde fortbesteht. Refr. Bombe weg, für alle Zeiten ... lvii Indholdsfortegnelse: You can't kill the spirit Stand up Til Ungdommen Jeg drømte mig en drøm i nat Raketter i Europa er op til dig og mig Hymn for women for Life on Earth We are the flow We are women Håb for alle gode kræfter lviiiDer er en tekstvariant, således: God rest you merry gentlemen, while you are all in bed, A friendly little H-bomb is cruising overhead. It's there to kill the Russians when the rest of us are dead, O-oh tidings of wonder and joy, etc. Here's Gaitskell and Macmillan [Labour leader and Tory prime minister respectively] say the Russians are deterred. From bows and arrows to battleships that what we've always heard. We've had two wars already, now we're heading for a third, O-oh tidings, etc. Don't take it when they tell you that there's nothing you can do, When Moscow is in ashes then London will be too, And the fall-out from Leningrad will be falling out on you, O-oh tidings, etc. lix Indholdsfortegnelse: Til Ungdommen Et samfund kan være så stenet Fredssangen af 1986 Hvad solskin er for det sorte muld Fo' ajle de små blomster der dog a te i år Hører du nogen kalde Friheden flyver Overlevelsesvalsen lx UNICEF


UNICEF was founded by the UNITED NATIONS in 1946, to help children of war-devastated Europe. In the early 1950's UNICEF's mandate was enlarged so as to include children all over the world and to provide them with better conditions to live and grow up in. It is a happy coincidence that UNICEF's 40 th anniversary is marked by the UN declaring 1986 as the Year Of Peace. UNICEF, in this special year, affirms its belief that "all children have a right to be brought up in a spirit of understanding among peoples, in peace and universal brotherhood". Over the past 40 years UNICEF has worked to save the children from the terrors of war, famine and the insecurity that prevail in our world. By working for improved living conditions for children everywhere UNICEF plays an important role in fostering understanding and friendship, thus bringing closer the UN goal of "Peace on Earth". The indispensable work that UNICEF carries out is supported by voluntary contributions, and therefore you by buying this record will be contributing, along with all other supporters of UNICEF, towards the betterment of living conditions of the children of the world and the creation of deeper understanding among nations, thus moving towards achieving "Peace on Earth".