Verbale Pupiller. Katalogbog

nævne Per Kirkebys blå trilogi bestående af Blå, 5 (1965), Fluxus 1968: Blå, tid (1968) og Blå, ornament (1969), hvor det sproglige indhold reduceres eller helt ekskluderes til fordel for Kirkebys anvendelse af blå kvadrater og ornamenter. Som eksempel på andre værker, hvor det sproglige indhold reduceres, kunne man nævne Vagn Steens Skriv selv (1965) og Hans-Jørgen Nielsens vedr. visse foreteelser. en hvidbog (1967), der fremstår som hhv. en læserinviterende �ade for læserens egne skriblerier og en tømt zenbuddhistisk bønnebog (eller et rendyrket minimalistisk værk) med abstrakte budskaber skjult bag hvide strimler. Man kunne nævne en del andre, for eksempel Per Højholts Punkter (1971) og Volumen (1974) med hhv. sine transparente sider og sit billedeksploderende indhold.

Lidt uden for den danske tresseravantgardes indercirkler står Henrik Have. Have er et væsentligt navn i den her sammenhæng – ikke mindst fordi han i en periode primært arbejder som bogkunstner modsat Nielsen, Steen og Kirkeby, hvor bogobjekterne kun er en lille del af deres kunstneriske praksis. Have arbejder i forlængelse af �uxuskunstens anvendelse af efemere genstande modsat den minimalisme, der gennemsyrer Nielsens og Kirkebys værker. Have havde i revolutionsåret 1968 taget afsked maleriet til fordel for konkret lyrik (lagener kørt gennem skrivemaskinen og e�erfølgende tegnet på) og begyndende eksperimenter med tekster og collager lagt ned i brødposer, der var blevet udstillet. Haves eksperimenter med bogobjekter når dog først for alvor over�aden i 1971 med udgivelsen af Sun A�er Lunch, der snart skulle følges op af bogskulpturen Joseph, en roman for to personer (1971), bogobjektet Pferde (1972) m.�. Sun a�er lunch er 52