Verbale Pupiller. Katalogbog

drig været i stand til at opfa�e verden kritisk, det havde jeg ikke, for jeg tror ikke modsat sådan en som Mikkel Bolt på, at det er værket, som forandrer verden, nej værket skubber til mennesket, som så forandrer sig og på den måde forandrer verden sig, hvis man skal sige det meget gro�. Det andet tror jeg simpelthen ikke på, og jeg er stærk modstander af det, den form for tankegang K: men det er vel også sådan en kanyleteori næsten?

C: Ja, det er det. Det er en kanyleteori, det er rigtigt. Det er meget præcist sagt det der med, at han stiller sig op, og så siger han – nu ved jeg ikke, om det her skal med – men han stiller sig op, og så siger han, kunsten skal have et politisk ærinde, og det politiske ærinde skal være mit, altså det skal være en kunst, som peger på det antikapitalistiske samfund. Hvad fanden er det for en begrænset holdning at have til kunst? Er det det, kunsten skal gøre? Uha, så vil jeg hellere løbe mod statsgrænsen, for der ligger en totlitær tankegang også i det, det gør der. Hvis kunsten skal gøre noget, så må det være det modsa�e. Den skal ha’ den størst mulige åbenhed i alle mulige tider, den skal være helt ude i det marginaliserede og alt det der … Det hele skal være der, ellers kan det ikke være der, så dør den. Så jeg er meget stærk modstander af den opfa�else, men det lyder godt, når man ser det på tv. Det gør det jo. Det er jo positionering, det er en meget stærk positionering at indtage. Jeg synes, det er fedt, at der �ndes den slags kunst, men jeg er lykkelig for at Tranströmer også eksisterer, fordi Tranströmer – folk, der laver god kunst, de forandrer verden et hak ad gangen, knækker en horisont ad gangen, og det synes jeg er meget mere interessant og meget mere vigtigt.

195