Indledning

LL har efterladt sig et omfattende utrykt kildemateriale, som kan åbne vejen ind til en fremstilling af tre centrale kirkehistoriske emner i den danske kirkehistorie.

1) På det nævnte grundlag er det muligt at se, hvordan han i 20-års alderen mødte den kristelige ungdomsbevægelse, som prægede ham livet igennem. Men opvokset som han var i Løgumkloster i det tyske Nordslesvig hos forældre, som i national hensende stod på hver sin fløj – moderen tysksindet, faderen ærkedansk – blev han også, som tilfældet var i mange sønderjyske familier, fra den tidligste barndom konfronteret med det nationale spørgsmål tysk/dansk. Han var på det sidste hold drenge, som tog tysk realeksamen ved skolen i Tønder (marts 1920), og efter Genforeningen måtte han tilegne sig dansk og gennemførte en dansk bankuddannelse.

2) Da han efter endt uddannelse i Horsens vendte tilbage til barndomsbyen, gjorde han karriere i den lokale bank, hvor han efter nogle år som bankbogholder blev udnævnt til direktør (1944). Umiddelbart efter sin hjemkomst kom han straks ind i ledelsen af den lokale Indre Mission og dens ungdomsbevægelse. Den håndskrevne protokol, påbegyndt i 1901, er fra 1930 udelukkende ført af ham indtil 1981, hvor han afgik ved døden. Denne vigtige kilde kan suppleres af LLs lommebøger, til dels dagbøger, fra 1924 til 1981 og af hans manuskripter til de talrige taler og prædikener, som han holdt både i byen og som efterspurgt lægprædikant i en lang række sønderjyske byer. Der er således muligt at give en fremstilling af samfundets opbygning, medlemmernes antal, ledelsen, økonomien, arbejdets indhold med udgangspunkt i missionshuset, kristendomsopfattelsen, de talrige opbyggelige møder og sammenkomster, selvstændigheden i forhold til landsorganisationen, de lokale økumeniske bestræbelser, det nationale særpræg, alt det, som kan beskrive den vestslesvigske Indre Mission i det 20. århundrede.

3) Et tredje hovedemne er det skifte, som indtraf i begyndelsen af 1960’erne. Ud over varetagelsen af sit embede i banken og ledelsen af det indremissionske samfund og ungdomsbevægelserne engagerede LL sig også i arbejder uden for missionshusets rammer. Tre andre mænd fra byen og han skabte det stadig eksisterende Løgumkloster Refugium og Højskole. Det skete i et enestående nært samarbejde mellem Indre Mission, den grundtvigske bevægelse og kulturelt-nati- onale kredse. Samtidig tog den lokale sognepræst initiativet til en ny institution, Vestegnens kirkelige møder, hvor kendte politikere, kulturpersonligheder, forfattere, kunstnere et par gange om året holdt foredrag for flere hundrede tilrejsende og lokale mennesker. Den lille by kom til at spille en vigtig rolle i Danmarks kirke- og kulturliv. Det forstærkedes, da Præstehøjskolen fra 1973 og fra 1976 Folkekirkens pædagogiske Institut fik hjemsted i byen. De to nævnte institutioner fusionerede senere (2014) til det nuværende Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Refugiet og de tilknyttede – blandt andet et kunstmuseum, et klokkespil, en kirkemusikskole – har fået umådelig betydning for byen og for de tusinder gæster, som har opholdt sig der. LL deltog med sin økonomiske ekspertise i alt dette og fik et positivt indtryk af andre kirkelige retninger end Indre Mission, af dansk kultur og kunst. Samtidig blev han, bankens bestyrelse og aktionærerne enige om at sælge banken til landets daværende storbank Kjøbenhavns Handelsbank. LL fortsatte som denne banks filialdirektør og fik også ad denne vej indblik i nye erhvervsmæssige og kulturelle forhold.

Hvorfor er sådan fremstilling af betydning nu? Det er den, fordi der findes det nævnte store utrykte, hidtil ubenyttede kildemateriale, som kan uddybe en vigtig periode i Sønderjyllands og hele landets kirkehistorie, som kan bidrage til oplysning om baggrunden for og indholdet i nutidige bevægelser i folkekirken, ligesom holdningerne til det nationale spørgsmål, som spiller en rolle i så mange sønderjyske begivenheder, også kommer til orde. Fremstillingen er en art kirkehistorisk udviklingshistorie på flere planer. På grundlag af det nævnte omfattende utrykte kildemateriale kan man følge LLs forståelse af sit borgerlige kald, sin “mission” som bankmand og det samtidige aktive kristelige arbejde i missionshuset lige siden 20-års alderen og livet igennem. Dernæst er det vigtigt for bedre at forstå nutidens folkekirkelige forhold at se, hvordan man arbejdede i et lokalt indremissionsk samfund. Vi har et godt kendskab til Indre Mission på landsplan, men ikke mange skildringer af lokale samfund. Det rådes der bod på her. Endelig kan man få et indtryk af, hvordan LL og det indremissionske samfund stillede sig, da en anden “kultur” kom til byen fra 1960’ernes begyndelse, og hvordan de såkaldt kirkelige retninger kunne lægge ældre tiders modsætninger til side og udføre et fortræffeligt kirkeligt og kulturelt samarbejde.

Om bogens disposition gælder, at den falder i tre hoveddele. I de første tre kapitler følges LLs udvikling fra hans ungdom indtil 1928, hvor han bliver fastansat ved Løgumkloster Bank. Vigtigst er her hans møde med den kristelige ungdomsbevægelse KFUM i Horsens (1923-1928), som bliver grundlæggende for hans senere liv og virke. Derefter skildres Indre Missions begyndelse i Løgumkloster og LLs bestyrelsesarbejde der indtil 1981, de organisatoriske for- hold, kristendomsforståelsen, forhold til landsorganisationen Indre Mission og til andre kristne bevægelser, samt til nationale og økumeniske forhold. Videre behandles arbejdet i KFUM, hvor LL også sad i ledelsen, og samarbejdet med KFUK. Hans virke som lægprædikant i byer uden for Løgumkloster supplerer beskrivelsen af den kristne tro.

Arbejdet uden for missionshusets rammer drejer sig især om bestyrelsesarbejdet i Løgumkloster Refugium og Højskole, og de institutioner, som efterhånden oprettedes i tilknytning dertil. Sideløbende med dette arbejde varetog han sit professionelle arbejde som direktør i Løgumkloster Bank, som kulminerede i 1963, da banken blev solgt til Kjøbenhavns Handelsbank, hvor LL fortsatte som filialdirektør. I kapitlet om privatlivet omtales hans ægteskab med Margarete Schwarz, som fik stor betydning for hans aktiviteter. Det samme gælder den stadige forbindelse med vennerne fra KFUM tiden i Horsens. Sidst bringes en samlet oversigt over LLs og det lokale indremissionske samfunds kristendomsforståelse og forhold til den omgivende verden.

Det væsentligste kildemateriale er de bredt refererende protokoller fra det indremissionske samfund i Løgumkloster, påbegyndt i 1901. De findes i Løgumkloster Lokalarkiv og er aldrig offentliggjort. I samme arkiv findes andet materiale, som uddyber samfundets historie. Desuden er der dokumenter til KFUMs og KFUKs historie. I Rigsarkivet Aabenraa findes ligeledes materiale både om samfundet og ungdomsbevægelserne. LLs privatarkiv indeholder en meget vigtig kildegruppe, nemlig hans lommebøger fra 1924 til 1981, hans store brevvekslinger med forældrene, venner og bekendte og med Margarete Schwarz, hans senere hustru og en omfattende samling af manuskripter til de taler og prædikener, han som lægprædikant holdt i Løgumkloster og en række andre sønderjyske byer. Hans privatarkiv er indtil videre i min varetægt og vil formentlig senere blive indleveret til Rigsarkivet. Der findes noget supplerende materiale i Rigsarkivet, som kunne have uddybet institutionerne. Det er ikke inddraget her, da det ville have sprængt alle rammer. Indre Mission og ungdomsbevægelsernes historie i Danmark er som bekendt beskrevet i flere fremstillinger og gentages ikke her, hvor fremstillingen samler sig om det lokalhistoriske.