Krop og atmosfærer
Gennem de senere år har den tyske fænomenolog Hermann Schmitz (f. 1928) gjort sig bemærket med nogle højst originale bidrag til filosofien. Det originale ved hans bidrag består i høj grad i, at han i sine fænomenologiske beskrivelser og analyser af den sansende og følende krop radikalt har frigjort sig fra subjekt/objekt-filosofien. Hans forfatterskab er for mig at se et af de mest nødvendige og frugtbare bidrag til den filosofiske debat i dag. Schmitz har fremlagt sin fænomenologi i hovedværket System der Philosophie, udgivet i ti bind mellem 1964 og 1980. Dertil kommer en række bøger, der korrigerer og supplerer hovedværket. Der er ikke noget af det, der er let læst, men det er umagen værd. Det følgende skal ses som en introduktion til Schmitz’ nye fænomenologi.1 Schmitz kalder selv sin fænomenologi for den nye fænomenologi. Han vil dermed angive, at hans fænomenologi ikke blot er et opgør med den traditionelle subjekt/objekt-filosofi, men også med den traditionelle fænomenologi. Fænomenologien opstod i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede som en opposition mod den akademiske filosofi, der hovedsagelig byggede på subjekt/ objekt-filosofien og den fremstormende naturvidenskabs metode og resultater. Problemet ved den akademiske filosofi var, at den var kommet for langt væk fra den umiddelbare og uvilkårlige livserfaring. Den byggede udelukkende på konstruerede abstrakte begreber, der havde mistet enhver forbindelse til livserfaringen. Det var først og fremmest Edmund Husserl, der genindførte den umiddelbare erfaring i filosofien. Normalt siger man, at hans værk Logische Untersuchungen fra år 1900 er begyndelsen til den moderne fænomenologiske filosofi. På trods af dette meget væsentlige nybrud, der fandt sted med Husserls fænomenologi, så lykkedes det imidlertid ikke Husserl fuldstændigt at frigøre sig fra den akademiske filosofis paradigme. Han blev på væsentlige punkter hængende i det. Bl.a. bestemmer han fortsat subjektet uafhængigt af, at det er indlejret i en situation, der omfatter det. Det samme gælder hans mest berømte elev Martin Heidegger. Selv om der findes meget væsentlige bidrag til opklaringen af den før1. Der findes en enkelt introduktion til Schmitz’ filosofi på tysk (Soentgen 1998) og en introducerende artikel på engelsk (Owen/Slaby 2011). To af S chmitz’ bøger er oversat til dansk: Kort indføring i den nye fænomenologi (oversat af Sune Frølund) og Kroppen (oversat af Malthe Strandby-Nielsen).
10