Ezras Bog & Nehemias’ Bog

Hvorfor overhovedet læse Ezras og Nehemias’ Bøger? Disse to skrifter i Bibelen er formentlig blandt de mest ukendte – og mindst populære. Det er ikke uden grund.

Bøgerne beretter om begivenheder i Jerusalem og omegn for 2500 år siden. Det er en periode i den tidlige jødedoms historie, som er præget af økonomisk krise, politisk usikkerhed og interne konflikter. Det gælder navnlig i spørgsmålet om, hvad det vil sige at være jøde. Bibelforskere i de forgangne århundreder anså ligefrem perioden for at være en kedelig nedgangstid, hvor alt stivner i præstestyre, lovhysteri og fremmedhad.

På teologistudiet i København, hvor jeg underviser i Det Gamle Testamente, læser vi nogle kapitler i dansk oversættelse med de førsteårsstuderende. Men jeg er oprigtig talt i tvivl om, hvor mange af dem der senere i studiet eller som præster vender tilbage til disse bibelskrifter. Det gælder sikkert også andre, der har prøvet kræfter med at læse Bibelen fra start til slut.

Derfor vil jeg fortælle, hvorfor jeg som bibelforsker og menneske er optaget af Ezra-Nehemias, som jeg fra nu af vil kalde de to skrifter. Og jeg vil pege på spændende forbindelser til nutidens jødedom, min egen kristne tro og vores verden i dag.

Ezra-Nehemias spiller en perifer rolle i kristendommen. Der er ingen henvisninger til disse bøger i Det Nye Testamente, og der er ingen læsninger fra dem ved folkekirkens gudstjenester. Kirkens første teologer, som ellers var flittige bibellæsere, har ikke efterladt sig nogen kommentarer til dem, og de glimrer oftest ved deres fravær i moderne børnebibler, som er et fint pejlemærke for populariteten af bibelhistorier.

Det hænger sammen med, at begge bøger er udpræget jødiske i deres indhold og teologi. De er vigtige som en del af Israels historie, men for kristne kan det være svært at forbinde sig til deres fremmedartede univers. Mens fortællingerne i Første Mosebog, poesien i Salmernes Bog og de stærke billeder i Esajas’ Bog taler direkte til mig som menneske, må jeg grave dybere i Ezra-Nehemias for at finde livsvisdom og ord af eksistentiel betydning.

Som litteratur kan det også være en blandet oplevelse. Vi hører om genopbygningen af Jerusalems tempel, ordningen af sociale forhold i det jødiske samfund og genopførelsen af byens mure. Men fortællingens flow afbrydes igen og igen af lange lister med obskure navne og højtidelige skrivelser fra de persiske konger. Hvad værre er, er persontegningen af de tre hovedkarakterer – Zerubbabel, Ezra og Nehemias –flad. De fremstår som sterile rollemodeller: pligtop- fyldende, lovlydige og nøjeregnende. Den dybde og dramatik, der indgår i bibelfigurer som patriarken Jakob, Samson eller David, er svær at genfinde hos Ezra og Nehemias. Ideologien i de to bøger er også streng. Ved første øjekast er der tale om en radikal og raceorienteret taleban-teologi, der opdeler verden i ”os” og ”dem” og søger at udrense alle fremmedelementer. Det er en bastant og mandsdomineret tankeverden, der lukker sig om sig selv.

1800-tallets protestantiske bibelforskere opfattede som nævnt teologien i Ezra-Nehemias som et åndeligt forfald. De gammeltestamentlige profeters levende og lidenskabelige gudsforhold, som man allerede dengang satte højt, stivnede nu i livløse ritualer og rigid lovreligion. Modstillingen er dog unfair og er med rette blevet kritiseret. Alligevel er det en pointe, at den klassiske religionsform i disse bøger som i store dele af Det Gamle Testamente kan være svær at relatere til i dag: en tempelkult med blodige dyreofringer, hellige genstande og detaljerede regler for kultisk renhed.

For templet spiller en stor rolle for forfatterne. Det gælder offertyper, ritualer, fester og en rangordning af tempelpersonalet i præster, levitter, sangere, portvagter og tempeltrælle. Men de omtalte konflikter mellem ansatte i templet kan indimellem godt fremstå som 2500 år gamle fagforeningsmæssige stridigheder – og altså ikke særlig relevante for os i dag.