
1 minute read
Bliv klar til strandferie med sol og sommer
Mød verden i behageligt badetøj med fuld knald på farverne og fokusér for en stund på alt det smukke, sjove og gode.
Forestil dig, hvordan solens stråler varmer din hud, mens turkisblå bølger skvulper ind over det varme sand, og du føler dig let og glad indeni. Efter flere år i pandemiens tegn er det igen tid til at rejse ud i verden og opleve nye himmelstrøg sammen med dem, du elsker.
I denne sæson ønsker Femilet at sætte fokus på, at tage en pause fra de altoverskyggende kriser, der præger verden i øjeblikket. Og i stedet rette blikket mod alt det smukke, sjove og gode.
Nyd friheden og varmen
Når du vælger badetøj, skal det give dig den samme gode følelse som dit lingeri. Det kan virke en smule grænseoverskridende at hoppe i badetøjet efter en lang vinter, for sidder alting nu, som det skal i bikinien? Føles det rart, når du lægger dig på badehåndklædet eller når du spiller bold i sandet?
Femilets badetøj er skabt i samme kvalitet og med samme sans for pasform, komfort og skønhed som deres lingeri. Du kan for eksempel få din bikini eller badedragt i alle skålstørrelser fra A til H og supplere dit badetøj med en florlet strandkjole eller farvestrå- lende sarong til de øjeblikke, hvor du ønsker at føle dig lidt mere påklædt.
Find din personlige stil
Hver eneste kvindekrop er forskellig og bærer sin egen historie med sig. Derfor tilbyder Femilet fire unikke brands at vælge mellem, så du kan finde lige præcis det badetøj, der fremhæver din personlighed. Er du til den moderne og sofistikerede stil fra Chantelle? Et mere frisk og legende look fra Passionata?
Måske skal det bare være det helt enkle og behagelige fra Femilet eller et sprudlende farveflor fra Livera? Du bestemmer.
Uanset hvilken stil du er til, er der fuld knald på farverne denne sæson med solvarme nuancer, toner af himmel og hav, smukke print og flatterende snit.
Bonusinfo
Du optjener 9% bonus, når du handler i Femilets butikker eller på femilet.dk og betaler med dit kort fra Forbrugsforeningen.
4,5% BONUS