1 minute read

Hoteldrift med vægt på FN’s verdensmål

Alle skal behandles ordentligt. Så enkelt er det. Det gælder gæster, samarbejdspartnere, medarbejdere og jordkloden. Sådan lyder filosofien hos danskejede Arp-Hansen Hotel Group.

Arp-Hansen Hotel Group arbejder for at fremme bæredygtig turisme med mindst mulig miljøpåvirkning. Blandt FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling lægger hotelgruppen især vægt på mål nummer 8 og 12.

FN-mål nummer 8 handler om anstændige jobs og økonomisk vækst. Elementer, som den danske hotelkæde betragter som en del af sit DNA. Det kommer til udtryk ved, at man altid stræber efter at behandle medarbejderne ordentligt og at udvikle virksomheden i bæredygtig retning.

Der bliver fx arbejdet med at fremme bæredygtighed gennem ansvarligt forbrug og produktion, fordi det er områder, hvor det er muligt at påvirke alle led positivt. Fra vareproduktion over transport og lagervirksomhed til emballering og bortskaffelse.

Miljømærkninger supplerer verdensmålene Som supplement til verdensmålene, og som en del af indkøbsstrategien, arbejder Arp-Hansen Hotel Group med en række miljømærkninger og certificeringer.

Blandt andre ‘The Green Key’, der forudsætter, at man lever op til en række skrappe miljøkrav til energi- og vandforbrug. Og ‘Refood’, som forpligter hotelkøkkenerne til at mindske madspild og fremme genanvendelse.

Mærkninger og certificeringer forpligter konkret på handlinger, der kan måles. På den måde bliver det lettere at se og dokumentere, at indsatsen for øget bæredygtighed rent faktisk skaber den ønskede effekt.

I praksis arbejder Arp-Hansen Hotel Group desuden med fem konkrete indsatsområder, der skal fremme en stadig mere bæredygtig drift.

• Affaldssortering

• Øget fokus på økologisk indkøb

• Yderligere reduktion af madspild

• Fra små plasticbeholdere til større beholdere

• ‘Do not clean’-skilte på værelser

Sociale forhold er hjerteblod

Fra begyndelsen har Arp-Hansen Hotel Group været ejet af den samme familie, og det er stadig familien Arp-Hansens værdier, der er afspejlet i selskabets værdier.

At medarbejderne i daglig tale omtaler virksomheden som en familie, ser hotelkæden som en naturlig forlængelse af det gennemgående fokus på ordentlighed. Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde i Arp-Hansen Hotel Group. Som ansat skal man glæde sig til at komme på arbejde.

Om Arp-Hansen Hotel Group

• Privatejede og centralt beliggende hoteller i København og Aarhus.

• Mere end 5000 værelser og suiter

• 100 møde- og konferencelokaler samt én kongressal.

BONUSINFO

Du optjener 9% bonus, når du booker et ophold på et af Arp-Hansen Hotel Group’s hoteller og betaler med dit kort fra Forbrugsforeningen. Læs mere om de enkelte hoteller og book på arp-hansen.dk

This article is from: