1 minute read

Organiske former, glamour og knald på farverne

Året 2023 byder på både nye og velkendte indretningstrends. Her får du Sinnerups bud på årets trends, når du skal indrette din bolig.

S idste års fokus på ro og harmoni er her stadig, men ikke længere så entydigt. Nu må der også godt ske lidt mere i boligindretningen. Skru bare op for mere liv, flere snoede former, mere gang i farvekontrasterne og plads til nips og munterhed.

De organiske former hyldes 2022’s neutrale indretning, der bar præg af et ønske om ro og fokus på mulighed for hvile i hjemmet, fortsætter ind i 2023. Den off-white, beige og greige (grey + beige) trend er derfor stadig relevant, men i år er der et større fokus på brugen af naturmaterialer som fx træ og sten.

De organiske bløde former kommer til at fylde mere og medvirke til at skabe unik og mere personlig indretning, der hylder forskellighed og former. Det vil særligt komme til udtryk i brugen af nips som vaser, lysestager og lamper, men det bliver også tydeligt i designet af møbler og tekstiler.

Fuld knald på farverne

I 2023 vil indretningen i høj grad bære præg af tekstiler og overflader i forskellige materialer, former og farver. En farve der særligt går igen, er den kraftige og iøjefaldende grønne. Et friskt grønt pust til de ellers meget neutrale toner, som dominerede i 2022.

Markante farvevalg er et effektfuldt greb, der bidrager til en mere udtryksfuld og spændende indretningsstil, hvor du har mulighed for at inddrage bemærkelsesværdige ‘statement pieces’, når du indretter dine rum. Du kan fx lade den grønne farve komme til udtryk med en smuk spisebordsstol, en flot designet loungestol eller en lampe til skrivebordet.

Lilla luksus og glamour

I år vil der også være fokus på glamour og luksus i form af smukke lilla og pastel farvenuancer i lækre kvalitetsmaterialer. 2023’s boligtrends viser, hvordan vi igen ønsker, at hjemmet skal udtrykke inspiration og glæde, hvor farver og organiske former får langt mere taletid, og hjemmet afspejler originalitet og munterhed.

5% BONUS

De fine pastelfarver emmer af luksus og raffinement, samtidig med at de signalerer sindsro og balance. Derfor skaber denne trend en særlig form for dualitet, fordi farverne bidrager til en stemningsopløftende atmosfære, som samtidig virker afslappende. De lilla pastelnuancer kan du fx inddrage i form af glas, vaser, tekstiler, snoede lys og stager.

BONUSINFO

Du optjener 5% bonus, når du handler hos Sinnerup og på sinnerup.dk og betaler med dit kort fra Forbrugsforeningen. Find den nærmeste af Sinnerups butikker på fbf.dk eller i appen.

6% BONUS

This article is from: