Medicinpriser og behandling Danmarks eneste nyhedsmagasin om sundhed
SÆRUDGAV E
Bertels revolution Stillet overfor den gennemgribende kritik af systemet bag tilskud til medicin, reagerede Bertel Haarder (V) prompte efter et interview med Fokusmagasinet. Han gennemfører nu en revolutionerende ændring af reglerne for Medicintilskudsnævnets arbejde, der vil få betydning for mange hundrede tusinde patienter. Tilskuddene vil fremover - også efter en revurdering - følge patienten og ikke præparatet. Magten over, hvilke præparater, der skal have tilskud, bliver patienternes. Læs side 4, 5 og 6.
Fokus magasinet
Pris 49,95 kr 2010/2011
Danmarks absolutte lægefaglige elite inden for reumatologi-, hjertekar-, depressions-, smerte- og hudsygdomme kritiserer arbejdet i Rådet for Medicintilskud og RADS:
FAGLIGT
OPRØR N u er nok nok. Lægerne slår i bordet og kræver igen at kunne behandle deres patienter, som lægeløftet foreskriver. Det sker, efter at 300.000 hjertekar- og mavesårspatienter i dette efterår blev tvunget til at skifte medicin. Det samme frygter lægerne, at 700.000 smerte- og gigtpatienter, 200.000 depressionsramte og 278.000 diabetespatienter kan se frem til indenfor de kommende år. Nu siger lægerne til de 1.5 mio. patienter stop. De vil ikke finde sig i, at sparekrav pålægger dem at give patienterne dårligere behandling, end det er fagligt forsvarligt. Og de sætter spørgsmål ved, om der overhovedet er tale om den besparelse, politikerne tror.
FOTO: SARA SKYTTE
Forargeligt. Respektløst. Uansvarligt. Uetisk. Topstyring. Restriktivt. Urimeligt. Frustrerende. Afledningsmanøvre. Uacceptabelt. Bureaukratisk. Katastrofalt.
Medicinen Magtens Slut med forskning gav mig mænd og og kliniske forsøg smerter kvinder Side 14
Side 18
Side 44
”Den kolde metode” hurtig og effektiv smertelindring til aktive personer i alle aldre. Professionelle behandlere har placeret Biofreeze på førstepladsen blandt helseprodukter i USA gennem mere end 15 år. BIOFREEZE® MED ILEX anbefales og benyttes af professionelle behandlere som et fornuftigt valg når det gælder en hurtigvirkende smertestillende- og kølende gel!
Hvordan virker Biofreeze® med Ilex - ”Den kolde metode”?
Hvordan virker Biofreeze® med Biofreeze lettermetode”? smerten ved hjælp af koldIlex - ”Den kolde
terapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager Biofreeze letter smerten ved hjælp af koldgradvist derefter, fordi nervespidserne ikke terapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes længere irriteres af muskeltryk. Ved koldterahævelse og piømhed, og smerten aftager mindskes blodtilstrømningen, og smerten og hævelsen f.eks. ved akutte skader gradvist derefter, fordi nervespidserne ikke m.m. dæmpes således betydeligt. Behandlingen længere irriteres af muskeltryk. Ved koldterakan gentages med jævne mellemrum.
pi mindskes blodtilstrømningen, og smerten og hævelsen f.eks. ved akutte skader m.m. Hvornår hjælper Biofreeze® med Ilex? dæmpes således betydeligt. Biofreeze® kan letteBehandlingen smerter hos patienter kan gentages jævne mellemrum. og med sportsudøvere, der ofte lider af lænde-
smerter, skulder- og nakkesmerter, smerter i knæ og hofter, samt med smertende Hvornår hjælper Biofreeze® Ilex?ankelled, albue- og håndled. Endvidere kan Biofreeze® kan lette smerter hos patienter Biofreeze® lindre smerterne i knæhaser og og sportsudøvere, der ofte lider af lændeknæets muskler. Desuden kan Biofreeze® smerter, skulderog nakkesmerter, smerter lindre smerter, der er opstået som følge af i knæ og hofter, samt smertende ankelled, mulæsioner, seneskedehindebetændelse, skelkramper, hårde muskler, albue- og håndled. Endvidere kan forstrækninger forstuvninger. Biofreeze® og lindre smerterne i knæhaser og Biofreeze® kan også hjælpe på nakke- og knæets muskler. Desuden kan Biofreeze® rygsmerter, samt smerter i albue, hofter, knæ lindre smerter, der er opstået som følge af og ankler, samt ledsmerter.
Hvad er Biofreeze® med Ilex?
Brugsanvisning:
Biofreeze® med Ilex er en hurtigtvirkende kølende baseret på 100% Hvad ersmertelindrer, Biofreeze® med Ilex? naturlig mentol; et alsidigt og unikt middel Biofreeze® med Ilex er en hurtigtvirkende til udvendig brug.
kølende smertelindrer, baseret på 100% Biofreeze® anbefales blandt andet til smernaturlig et alsidigt ogsportsskader. unikt middel tendementol; muskler og led, og ved til udvendig brug. Biofreeze® indeholder ikke voks, olie,
Biofreeze® anbefales andet til smeraloe, petroliumblandt eller hormoner. Biofreeze® på dyr, den fedtende muskler er ogikke led,testet og ved sportsskader. ter ikke, giver ingen pletter, og lugten af Biofreeze® indeholder voks, olie, mentol forsvinderikke hurtigt.
aloe, petrolium eller hormoner. Biofreeze CEpåmærket Biofreeze® er ikke er testet dyr, den fedmedical device ter ikke, som giver ingen pletter, og lugten af mentol forsvinder hurtigt.
Biofreeze er CE mærket Forhandlere: som medical Helsam device
Helsekostforretninger, Matas-Materialister, Sahva Care, sygeplejeforretninger, Forhandlere: Helsam Fysioterapeuter, Helsekostforretninger, Kiropraktorer og massører.
Biofreeze® er egnet til voksne og børn over 2 år.Brugsanvisning: Biofreeze® er udelukkende til udvendig brug.
Biofreeze® er egnet til voksne og børn over
Anbefalet brug 3-4 gange 2 år. Biofreeze® er dagligt. udelukkende til udvendig Massér Biofreeze® let på og omkring de brug. ømme muskler. Ved ledsmerter indsmøres heleAnbefalet området. brug 3-4 gange dagligt.
Biofreeze® let på som og omkring de HvisMassér smidigheden er formindsket følge muskler. Ved bør ledsmerter af enømme skade eller leddegigt, man mas-indsmøres serehele på ogområdet. omkring leddet, og fortsætte med øvelser. Biofreeze® lindrer smerter i løbet af Hvis smidigheden er formindsket få minutter. Efter 2 til 3 behandlinger opnåssom følge en maksimal effekt. af en skade eller leddegigt, bør man maspå og tape, omkring leddet,eller og fortsætte med Hvissere der bruges forbindinger støtteøvelser. Biofreeze® lindrer Brug smerter bind, bør disse ikke være lufttætte. altidi løbet af materialer, som huden igennem, få minutter. Efterkan 2 tilånde 3 behandlinger opnås ved en behandlingen smertende steder. maksimalafeffekt. Undgå kontakt med øjne og slimhinder. Må Hvis der bruges tape, forbindinger eller støtteikke smøres på sår, beskadiget- eller irriteret børikke disse ikke være lufttætte. hud,bind, og brug produktet, hvis det fremkal-Brug altid som huden kan ånde igennem, der materialer, voldsom irritation.
ved behandlingen af smertende steder.
Matas-Materialister, Sahva Mariann Skovsgaard Agentur Care, sygeplejeforretninger, www.biofreeze.dk Fysioterapeuter, Tlf.: 8654 Kiropraktorer og0058 massører.
PRØV FØR KØB Undgå med øjnefør ogendelig slimhinder. Må Mulighed forkontakt at afprøve effekten køb.ikke smøres på sår, beskadiget- eller irriteret
hud, og brug ikke produktet, hvis det fremkalGratis prøver og brochure udleveres ved vore der voldsom irritation. forhandlere.
læsioner, seneskedehindebetændelse, muGratis prøver og brochure kan også rekvireres skelkramper, hårde muskler, forstrækninger PRØV på tlf.: 8654FØR 0058KØB Mulighed for at afprøve effekten før endelig og forstuvninger. køb. Biofreeze® kan også hjælpe på nakke- og Hvad siger behandleren om Biofreeze® med Ilex? Gratis prøver og brochure udleveres ved vore rygsmerter, samt smerter i albue, hofter, knæ forhandlere. og ankler, samt ledsmerter. Fysiurgisk massør Kirsten Dreyer, Århus bruger behandlingen, og som afsluttendee påsmøring på det på områder med lettere inflammation så som Biofreeze® som effektivt middel i behandlingen af problemområdet, da min erfaring er, at Biofreeze® ”skinnebensbetændelse” og brochure brugte det selv, jeg rekvireres Gratis prøver og kandaogså sine klienter. synes at virke fremmende på behandlingsproceshavde en slimsæk på albuen, hvor hævelpåbetændt tlf.: 8654 0058
Mariann Skovsgaard Agentur www.biofreeze.dk Tlf.: 8654 0058
Kirsten Dreyer lærte Biofreeze® at kende gennem sen. sit tidligere arbejde, og bruger det nu som det foreBiofreeze® anvender jeg både ved akutte skader, trukne køleprodukt ved behandling af sine klienter, men også ved mere kroniske smerter i muskler og og når hun er ude som firmamassør. Hvad siger led,behandleren da det virker smertedæmpende. om Biofreeze® ”Jeg anvender Biofreeze® både i selve massageJeg har også virkelig positiv erfaring med at bruge
sen og rødmen forsvandt totalt.
Jeg anbefaler mine klienter at købe Biofreeze®, så de kan fortsætte behandlingen hjemme og får med Ilex? mange tilbagemeldinger om gode resultater.”
Fysiurgisk massør Kirsten Dreyer, Århus bruger behandlingen, og som afsluttendee påsmøring på Biofreeze® som effektivt middel i behandlingen af problemområdet, da min erfaring er, at Biofreeze® sine klienter. synes at virke fremmende på behandlingsprocesKirsten Dreyer lærte Biofreeze® at kende gennem sen. særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling sit tidligereFokus arbejde, og bruger det nu som det foreBiofreeze® anvender jeg både ved akutte skader, trukne køleprodukt ved behandling af sine klienter, men også ved mere kroniske smerter i muskler og
2
det på områder med lettere inflammation så som ”skinnebensbetændelse” og brugte det selv, da jeg havde en betændt slimsæk på albuen, hvor hævelsen og rødmen forsvandt totalt. Jeg anbefaler mine klienter at købe Biofreeze®,
Fokus
De står bag
Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel-Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls.
Fokusmagasinet n Chefredaktører Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset. n I redaktionen: Lone Dybdal, Mette Fensbo, Lone Nyhuus, Jette Lütcke. n Foto: Sara Skytte, Shutterstock, hvor intet andet er nævnt. n Kreativ chef: Morten Ree. n Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS, n Sekretariatschef: Bolette Madsen. n Tryk: Stibo, n Oplag: 10.000. n Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante ambulatorier, specialister, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg, Sygehusledelser, patientforeninger, pressen. n Produceret af Sundhedsmedierne ApS, Kirkevej 21A, 2920 Charlottenlund, Tlf.: 20 74 82 95/ 20 85 46 20. n E-mail: redaktion@fokusmagasinet.dk, n ISSN nummer: 1903-1122, n CVR-nr: 31369096. n Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. n Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. n Dette nummer er blevet til takket være økonomisk tryk- og distributionsstøtte fra (i alfabetisk orden): n Abbott n Astma-Allergi Forbundet n AstraZeneca n Basilea n Beauté Pacifique n BiogenIdec n Blodprop- og AK Patientforeningen n BoehringerIngelheim n EDTA-Patientforeningen n GT Rejser n Mölnlycke, Norpharma n Novartis n Novo Nordisk n Orifarm Genirics n Servier n Vedbygård n Your Care
Kommende udgivelser: 1. kvartal 2011 Psykiske sygdomme 2. kvartal 2011: Diabetes- og følgesygdomme 3. kvartal 2011: Små og sjældne diagnoser
læs mere på www.sundhedsnyhederne.dk
D
Bertels bombe
enne særudgave af Fokusmagasinet tog sit udgangspunkt i god gammeldags journalistisk samfundsinteresse. I sommer stod vores firma, Sundhedsmedierne, bag en rapport til fagforbundet FOA om ulighed i danskernes sundhed. Undervejs stødte vi bl.a. på begrebet medicintilskud ud fra en ulighedsbetragtning. Medicinpriser er nemlig en vigtig brik i danskernes ligelige tilgang til sundhed. Siger man ’revurdering af medicintilskud’, ’Medicintilskudsnævnet’ eller ’RADS’ til vores journalistkolleger, bliver de fleste rimelig døde i blikket. Tunge ord og komplicerede sammenhænge, der ikke desto mindre har uhyre stor betydning for den enkelte patient, den enkelte læge og det danske sundhedsvæsen i det hele taget. Da vi begyndte at grave i forholdene bag danskernes muligheder for medicinvalg, viste det sig da også, at det var som at prikke hul på en byld. Frustrationerne flød over. Fra forskere, læger, patienter og medicinalbranchen.
Ingen benægter, at den eneste rette vej er, at danskerne kun betaler det allermest nødvendige for medicinen. Men rigtig, rigtig mange er uenige i den måde, medicinpriserne vurderes på. Revurderingen af tilskud får mange hårde ord med på vejen. Som den sidste opgave i researchen, inden dette magasin skulle i trykken, bad vi Bertel Haarder om et interview. Vi stillede ham de mange planlagte spørgsmål, bl.a. om, hvordan han vil sikre kvaliteten i behandlingen, osv. Og vi gik hjem med det overordnede budskab, at han var lydhør over for nye måder at gøre tingene på. Ændringerne skulle bare begrundes. Stor var vores overraskelse derfor, da vi næste dag blev ringet op fra Sundhedsministeriet. Bertel Haarder havde en bombe, han gerne ville sprænge på Fokusmagasinets sider. Læs interviewet med Bertel Haarders revolutionerende udspil på de næste sider. n
Indhold I stedet for at buldre af sted bør man lige trække vejret og se på hele processen. Hvordan virker det her for patienten, for lægen og henne på apoteket? Professor Jens Søndergaard, Syddansk Universitet Side 10 Noget er industriskabt spin, noget er lægeskabt spin, og noget er faktisk ikke spin. Derfor vil det være fornuftigt at sætte en følgeforskning i gang. Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet Side 12-13 Jeg er dybt forarget over, at jeg nu er henvist til et nærmest ikke virkende produkt - medmindre jeg selv har råd til en udgift på flere tusinde kr. pr. behandling. Margit Knoblauch, patient Side 14 Ved at køre på frihjul og lade andre lande lave betydende studier
om nye lægemidler, går alt herhjemme i stå. Hans-Henrik Parving, professor, overlæge, dr.med., Endokrinologisk Afd., Rigshospitalet Side 16 For udenforstående kan det godt se ud som en loge eller et old boys netværk. Steffen Thirstrup, speciallæge, ph.d., klinisk farmakologi, chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF. Side 18-21 Myndighederne er med til at bestemme, hvornår unge kvinder i den fødedygtige alder skal have børn. Det er urimeligt. Bo Lasthein Andersen, dermatolog, Fmd. for Danske Dermato-venerologers Organisation, DDO Side 23 De føler sig magtesløse, og mange holder simpelthen op med at tage deres medicin. Hjertesygeplejerske,
Hanne Balle, Hjerteforeningens Rådgivningscenter Side 26-27 Det er hverken sygehusene eller lægerne, der er taberne. Det er i sidste ende patienterne. Ledende overlæge, Steen Husted, Medicinsk-Kardiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Side 30-31
I Danmark har Sundhedsstyrelsen kørt en strammere og mere konservativ politik end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Per Soelberg Sørensen, professor, overlæge, dr.med., fmd. for Multipel Sclerose Gruppen. Side 42-43
Jeg (bruger) for øjeblikket hvert år ca. en uge af min arbejdstid mandag til fredag fra kl. 8 til 16 på at skrive enkelttilskudsansøgninger. Ole Bo Hansen, overlæge, Smerteklinikken i Holbæk Side 36
Hvis nogle af de sparede penge gik til efteruddannelse af lægerne, ville det jo være glædeligt. Men det kan ikke erstatte den viden, man opnår ved forskningserfaringer. Hans Ibsen, professor, overlæge, dr.med., fmd. for Dansk Hypertensionsselskab Side 44-45
Når holdninger går hen og bliver religion, er det svært at diskutere fagligt. Ledende overlæge, Claus Rasmussen, Reumatologisk Afdeling, Vendsyssel Sygehus Side 41
Allerede før et firma skal søge om tilskud, er svenskerne grundige i deres information. Den svenske vejledning til firmaerne er på 64 sider. Jørgen Clausen, cheføkonom, Lægemiddel Industri Foreningen, Lif Side 50-51
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
3
Bertel Haarder
Med ændringen vil tilskuddene fremover ikke følge præparaterne, men patienterne
Fra tinget
læs mere på www.sundhedsnyhederne.dk Bertel Haarders udspil vil påvirke flere hundrede tusinde patienters helbred og overlevelseschance.
Patienten får nu magt over sit eget medicintilskud Det stærkt kritiserede system bag vurderingerne af medicintilskud ændres nu fuldstændig. Fra begyndelsen af 2011 gennemfører indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) ændringen, så medicintilskuddet følger patienten og ikke som nu præparatet.
Af Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen, Foto: Scanpix
”M
åden, vi tildeler medicintilskud på, skal ændres fuldkommen. Fremover skal patienterne selv kunne vælge, hvilken medicin de vil have tilskud til.” Nyheden, der får betydning for mange hundrede tusinde patienter, kommer fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), der umiddelbart inden dette magasins deadline blev foreholdt noget af den kritik af bl.a. medicintilskud, som kan læses på de f ølgende sider.
4
”Med ændringen vil tilskuddene fremover ikke f ølge præparaterne, men patienterne,” siger ministeren og refererer til, at Medicintilskudsnævnet i disse år revurderer, hvilke præparater inden for bl.a. hjerte-kar-, mave-tarm-, depressions-, smerte- og diabetesbehandling, der skal have offentligt tilskud. ”Efter revurderingen af et medicintilskud fastlægges tilskuddet også fremover som hidtil. Men derefter ændres proceduren sådan, at patienten tildeles tilskuddet, også selv om patienten selv vælger at beholde den dyrere medicin. Præcis hvordan tilskuddets størrelse skal udregnes, vil blive afklaret i den nærmeste fremtid.
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Det vil desuden også stadig kunne lade sig gøre for lægen at søge om enkelttilskud – der jo så vil være højere end det generelle tilskud – til sin patient,” siger Bertel Haarder.
En bedre fordeling
Patienter, som ønsker det, kan altså, trods revurdering af tilskud til en produktgruppe, fortsætte på den vante medicin og ”tage tilskuddet med sig”, hvilket ikke er muligt i dag. I dag vælger nogle patienter – for egen regning – at fortsætte med den vante behandling, efter at tilskuddet er taget fra præparatet. Fortsættes næste side
Kan det være rigtigt? I dag:
ca. 1.000.000 danskere lider af høfeber ca. 300.000 danskere lider af astma Hvert femte barn i Danmark lider af børneeksem Hver tiende dansker lider af kontakteksem Mere end 5 % af alle danskere har fødevareallergi
I fremtiden... Varsler Statens Institut for Folkesundhed markante stigninger. Situationen bliver med andre ord kun værre, hvis ikke der handles nu.
Du kan ændre udviklingen! Se hvordan på www.astma-allergi.dk
il n t s P.s.v til difå kra ge og ge læ rigti ng denhandli be
Astma-Allergi Danmark
Bertel Haarder
Vi giver patienten den valgmulighed, og vi forventer, at lægen informerer og støtter patienten i valget
Fra tinget Fortsat fra forrige side Det må forventes, at denne andel vil stige, hvis patienten kan beholde tilskuddet og derved få betalt en del af det dyre præparats pris. Hvor stor en del af patienterne der vil vælge at beholde det dyrere produkt, og hvor stor en del der vælger det billigste, er der endnu ikke lavet beregninger på. ”Hvis nogen kan komme med forslag til en bedre måde at fordele medicintilskuddene på, så er vi lydhøre.” Sådan lød Haarders melding, da Fokusmagasinet f ørst talte med ham. Han henviste til, at Medicintilskudsnævnet netop har gennemf ørt en millionbesparelse – med en hel del kritik til f ølge.
En stor nyhed
Dagen efter fik Fokusmagasinet en stor nyhed. Bertel Haarder vil revolutionere systemet bag tildelingen af medicintilskud. Forslaget understøtter intentionerne i regeringens vækststrategi ’Sund vækst’ på den måde, at originalmedicin – trods resultatet af revurderingen – har en bedre chance på markedet. Med ændringen mener ministeren, at han skaber mulighed for, at det enkelte medicinalfirma bevarer motivationen til innovation og forskning. ”Firmaerne kan udvikle og forbedre deres produkter på baggrund af monitoreringer og kliniske forsøg, og der vil være en ny økonomisk motivation, da patienterne frit vil kunne vælge de nye præparater, der er dyrere, fordi de endnu ikke er gået af patent,” siger han. ”Vi hører indimellem fra danske firmaer, at det manglende medicintilskud i Danmark kan gøre det vanskeligere at få adgang til markeder i udlandet. Det råder vi også bod på med denne løsning.” Det er Bertel Haarders intention, at den nye mulighed for at benytte sig af dyrere medicin vil motivere medicinalfirmaerne til at holde fast i dansk forskning. Ændringerne ventes at træde i kraft allerede i begyndelsen af det nye år. n
6
De nye regler for medicintilskud får direkte betydning for 300.000 hjerte- og mavesårspatienter. Reglerne får desuden betydning for: 700.000 smerte- og gigtpatienter 200.000 depressionspatienter 278.000 diabetespatienter Alle disse knap 1,2 mio. patienter ville efter al sandsynlighed være blevet ramt at Medicintilskudsnævnets revurderinger.
læs mere på www.sundhedsnyhederne.dk
Total omlægning gennemføres om få måneder
Efter Fokusmagasinets interview med indenrigsog sundhedsminister Bertel Haarder (V) gik der kun et døgn, før ministeren var klar til at afsløre en revolutionerende ændring af medicintilskuddene. Af Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen Foto: Scanpix
”D
stemet allerede fra begyndelsen af 2011 vil være gennemgribende ændret. Denne ændring kræver ikke et lovforslag og kan derfor hurtigt træde i kraft uden at skulle omkring folketingssalen.
et er ikke Vor Herre, der har opfundet medicintilskuddene, som vi kender dem. Og Ingen undskyldning vi lytter gerne, hvis nogen kan komme med en bedre måde at gøre det her på. ”Jeg nægter at undskylde, at vi sparer Ikke alt, industrien siger, er forkert, og 320 mio. kr. på et gigantisk medicindet er heller ikke ufejlbarligt, hvad Læbudget. Men hvis nogen kan komme gemiddelstyrelsen kommer med. Der med forslag til en bedre måde at forpågår en interessant faglig diskussion dele medicintilskuddene på, så er vi i disse år.” lydhøre,” lød Haarders hovedbudskab Sådan sagde indenrigs- og sundmed henvisning til, at Medicintilskudshedsminister Bertel Haarder (V), da nævnet netop har ændret vilkårene for Fokusmagasinet konfronterede ham 160.000 hjertepatienters medicinformed nogle af de mange kritikpunkter brug. Med en millionbesparelse – og en af det danske tilskuds- og revurderingshel del utilfredshed – til f ølge. system, som fremgår af dette nummer Den voldsomme kritik af Medicinaf Fokusmagasinet. tilskudsnævnet og RADS (Rådet for AnDagen efter interviewet blev redakvendelse af Dyr Sygehusmedicin), som tionen ringet op af Sundhedsministegentages fra flere sider i dette magariet. Bertel Haarder havde besluttet at sin, går bl.a. på, at patienternes behov ændre reglerne og overses, ligesom afsløre den revolumange læger kriBertel Haarder tionerende nyhed tiserer, at deres i Fokusmagasinet. fagligt baserede Han ville fortælle, valgmuligheder Jeg nægter at han kommer indskrænkes. Desat undskylde, at vi sparer med en bekendtuden kritiserer 320 mio. kr. på et gigantisk gørelse, så hele medicinalindumedicintilskudssystrien, at forskmedicinbudget
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Læs om patientforeningers, lægers og medicinalbranchens reaktioner på Bertel Haarders udspil på www.sundhedsnyhederne. dk. Reaktionerne kunne først indhentes efter deadline, da Bertel Haarders udspil kom få timer, før Fokusmagasinet gik i trykken. Mens Fokusmagasinet blev trykt, har vi indhentet reaktionerne.
det. Pillerne ser forskellige ud, og pakningen er forskellig. Men i det store og hele tager de alle sammen migrænen i løbet af et par timer.”
Patienten bestemmer
ningsinitiativer og flotte eksportresultater ikke understøttes af det danske sundhedsvæsen. Snarere tværtimod.
Bertel Haarder holder altså fast i, at der skal spares på medicinen. Ud af et budget på 12 mia. kr. mener han, at der stadig må og skal være mange milStor eksportsucces lioner at spare. Bertel Haarders nye initiativ er en del af ”Vi skylder både patienterne og hans program ’Sund vækst’, der netop skatteyderne, at vi hele tiden har styr skal understøtte medicinalbranchens på, om vi får medicinen så billigt som vækstmuligheder. ”Jeg håber, at man vil muligt. Når sagkundskaben siger, at et billigere middel er lige så godt som et f øle, vi kommer branchen i møde. Vi vil gerne have billigere medicin. Ikke fordi dyrere, så må vi jo tro på dem.” vi vil begrænse industrien, der er en af ”Jeg ved godt, at der er tilfælde, hvor de mest værdiskabende for Danmark. medikamenterne ikke er helt de samMedicinal- og medicoindustrien er en me. De ser forskellige ud, har forskelstor eksportsucces, samtidig med at de lige emballager og virker forskelligt, skaber livskvalitet. Jeg er pavestolt over, men jeg tror, at de alle har den effekt, at vi i Danmark er et af verdens mest de skal have. Det kan da godt være, at avancerede lande mht. medicinudvikpatienter er vant til et bestemt middel, ling. Det er vores største eksportområde. hvor pillen er gul i stedet for hvid og Alene inden for det seneste halve år er pakningen en anden, men nu har de eksporten steget med 20 pct. Medicinalaltså så også mulighed for selv at holde branchen er en kæmpegevinst for lanfast i den medicin, de er vant til,” sidet, og når vi siger, vi vil have billigere ger Bertel Haarder, der bl.a. trækker på medicin, er det egne mangeårige erfaringer med miikke, fordi vi vil Bertel Haarder kvæle branchen. græne. Men der skal træf”Min personfes nogle vanskelige erfaring er, at Vi skylder både patienterne lige valg, og vi har og skatteyderne, at vi hele tiden det ene migræneikke ubegrænsepræparat kan være har styr på, om vi får medicinen nogenlunde lige så de midler,” siger han. godt som det anså billigt som muligt
Den nye bekendtgørelse ændrer ikke på, at lægen fortsat skal forholde sig til udmeldingerne fra Lægemiddelstyrelsen og – som udgangspunkt – ordinere den medicin, der er bedst og billigst. Men det vil fremover være muligt for læge og patient at vælge, at patienten får dyrere medicin – og alligevel får det tilskud, som staten i dag kun giver til den billigste medicin. Og det er i sidste ende patienten, der bestemmer. ”Vi giver patienten den valgmulighed, og vi forventer, at lægen informerer og støtter patienten i valget. De fleste vil nok f ølge lægens anbefaling om den billigste medicin, men nu vil de patienter, der af en eller anden grund ønsker den dyrere medicin, også få del i tilskuddet,” siger han. Da beslutningen om at ændre reglerne stadig er meget nye, er detaljerne ikke på plads. Men det står f.eks. klart, at der stadig vil være et samlet loft på, hvor meget en patient selv skal have af årlige udgifter til medicin. ”Der ligger et arbejde foran os, hvor flere fagfolk skal høres om detaljerne. Men hovedbudskabet er klar: Patienterne skal have mere magt over deres egen behandling, og de skal have flere valgmuligheder,” siger Bertel Haarder, der varsler flere snarlige initiativer under ’Sund vækst’-hatten. ”Modsat hvad nogen måske tror, er jeg ikke ’maskinstormer’, når det drejer sig om moderne medicin. Nogle synes, at kemi er et syndefald, der skal bekæmpes. Sådan har jeg det ikke. Jeg er tilhænger af al den moderne teknik, der kan man lette folks tilværelse ved hjælp af kemi og biologi, så er jeg ikke den, der er imod. Selv om jeg er et troende menneske, så tror jeg ikke, at naturtilstanden altid er den bedste. Der er bestemt ting, der kan rettes op på ved kemi, og jeg kender f.eks. nogle, der skulle have taget nogle flere lykkepiller n – så havde de levet længere.”
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
7
Antal berørte patienter
Tilskud fjernet
300.000 Flere end
DYR
vs
BILLIG
15. november forsvandt tilskuddet til 53 produkter til hjerte-karlidelser samt
53
patienter med hjerte-kar-lidelser eller mavesår får udskiftet deres hidtidige medicin med langt billigere præparater.
medicin
Priskrig
Samfundsbesparelse Omlægningen vil give en samfundsbesparelser på mellem 440 og 470 mio. kr. i 2011
21 mavesårsog syreregulerende præparater.
produkter
21
produkter
Regional besparelse Regionernes gennemsnitlige besparelse er 2.000 kr. pr. patient årligt
Historisk udskiftning heraf 300 mio. kroner, på blodtryksmedicinen
470 300
Patienten kan spare op til 700 kroner i egenbetaling
2000 700
lægemidler, på markedet til en tiendedel af prisen. Frygt for, at patienter stopper med behandling, Ud over losartan findes der seks andre kroner næsten identiske kroner kroner kroner når de skal skifte til billig medicin. stoffer til blodtryksregulering, og disse, der stadig er omfatEksperter uenige om forskelle på dyre og tet af patentbeskyttelse, er langt dyrere. Mens man kan købe piller med losartan til langt under en krone pr. styk, koster billige blodtrykspiller. piller med de øvrige blodtryksprodukter typisk mellem 5 og 12 kroner. Disse produkter, samt et andet dyrere blodtrykspræparat af en anden type, fik frataget deres tilskudsstatus i november.
Af Lone Dybdal
E
n af de største udskiftninger af lægemidler i danskernes medicinskabe er i fuld gang i disse måneOmlægning bekymrer der. Flere end 300.000 patienter med hjerte-karIf ølge Lægemiddelstyrelsen er den billige medicin fuldt ud lidelser eller mavesår får udskiftet deres hidtidige lige så god som de dyrere præparater, der ikke længere er medicin med langt billigere præparater. tilskudsberettigede, og langt de fleste patienter vil uden pro15. november forvandt tilskuddet til 53 produkter til blemer kunne skifte til et billigt præparat. hjerte-kar-lidelser samt 21 mavesårs- og syreregulerende Både lægefaglige selskaber, apotekerforeningen og medipræparater. cinalbranchen har imidlertid Hvis patienterne fortsat i høringssvar givet udtryk for Tilskud og ikke tilskud ønsker tilskud til deres vigtige bekymring ved tilskudsomlægningen og f ølgerne af de medicin, skal tusindvis af dem skifte til bestemte lægemid- Nævnet indstillede, at kun losartanprodukter og de mange medicinskift. helt billige såkaldte ace-hæmmere skal have tiller, der kun koster omkring Både læger og medicinen tiendedel af prisen på den skud. En lang række produkter, som lægerne hidtil producenter peger på, at der medicin, de har brugt hidtil. er forskel på produkterne, og Lægemiddelstyrelsen reg- har kunnet ordinere med tilskud til deres patienter, advarer om, at det kan få konner med, at omlægningen vil sekvenser for nogle patienter fik frataget dette såkaldte klausulerede tilskud give samfundsbesparelser på i form af bl.a. bivirkninger og mellem 440 og 470 mio. kroner i 2011, heraf størsteparten, deres velbefindende med deraf f ølgende risiko for, at de holnemlig ca. 300 mio. kroner, alene på blodtryksmedicinen. der op med at tage medicinen, hvilket kan være livsfarligt. Skeptikerne sætter også spørgsmålstegn ved de økonoTo ændringer inden for et år miske beregninger og tvivler stærkt på, at man med tilskudsMens det er f ørste gang, der foretages revurdering af medicin omlægningen når det bebudede sparemål, eftersom omlægningen vil betyde øget pres hos de praktiserende læger, til mavesår og syrerelaterede lidelser, så kommer tilskudsomlægningen af blodtryksmedicin blot et år efter den seneste fordi patienterne har brug for ekstra lægebesøg og kontrol ændring af tilskudsbetingelserne. Den berørte i 2009 ca. til at sikre en korrekt dosering med det alternative billigere 150.000 blodtrykspatienter. Tusindvis af disse mennesker præparat. skal nu skifte medicin igen. Omkring 160.000 patienter med If ølge Lægemiddelstyrelsen vil regionerne gennemsnithjerte-kar-lidelser bliver berørt denne gang, enten fordi de ligt kunne spare 2.000 kr. pr. patient årligt. For patienterne skal skifte medicin, betale fuld pris for den, de plejer at få, selv kan udskiftningen til billig medicin give en besparelse på eller tale med deres læge om muligheden for at søge om en700 kr. i egenbetalingen, lyder meldingen. kelttilskud til de produkter, de hidtil har brugt. Høringssvar uden effekt Ændringen af tilskud til blodtryksmedicin er en konsekvens af, at patentet på lægemidlet Cozaar med det effektive I Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF, der har til opgave stof losartan udløb i marts. Det betyder, at konkurrerende at informere om brug af lægemidler, vurderer institutchef og virksomheder nu også må fremstille og sælge medicin med speciallæge i klinisk farmarkologi Steffen Thirstrup, at 80 pct. losartan. Patentudløbet f ørte til, at der straks efter blev inaf patienterne uden problemer kan skifte til de billige losartroduceret en række kopiprodukter, såkaldte generisk ens tanpræparater.
Fakta
8
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Samfundsbesparelse Omlægningen vil give en samfundsbesparelser på mellem 440 og 470 mio. kr. i 2011
Regional besparelse heraf 300 mio. kroner, på blodtryksmedicinen
470 300 kroner
kroner
Fordel af medicinskift 80 pct. af patienterne kan uden problemer skifte til de billige losartanpræparater
Regionernes gennemsnitlige besparelse er 2.000 kr. pr. patient årligt
Patienten kan spare op til 700 kroner i egenbetaling
2000 700 kroner
80%
kroner
i danske medicinskabe tilskud. En lang række produkter, som lægerne hidtil har kunnet ordinere med tilskud til deres patienter, fik frataget dette såkaldte klausulerede tilskud. Indstillingen blev sendt i høring hos bl.a. lægefaglige selskaber, medicinalfirmaerne og apotekerforeningen. Trods høringssvar med massive argumenter imod at fratage en stor gruppe produkter deres hidtidige tilskudsstatus fastholdt Medicintilskudsnævnet sin indstilling, som Lægemiddelstyrelsen godkendte og meldte officielt ud til lægerne 18. juni. Hvis patienter fremover skal have mulighed for tilskud til andre end losartanprodukter og billige ace-hæmmere, skal deres læge i hvert enkelt tilfælde sende en skriftlig og velbegrundet ansøgning til Medicintilskudsnævnet.
Egenbetaling eller enkelttilskud
Patienterne har mulighed for at fortsætte med deres vante medicin mod at betale det fulde beløb selv, evt. med tilskud fra sygeforsikringen ”danmark”. Tilskudsomlægningen er et resultat af en folketingsbeslutning fra 2004, der pålægger Lægemiddelstyrelsen regelmæssigt at revurdere alle lægemidlers tilskudsstatus i bestræbelse på at spare penge. Arbejdet blev indledt i 2005, og indtil nu er der sket revurdering af bl.a. kolesterolsænkende medicin, fedmepræparater og flere mindre grupper. De næste store medicingrupper, der skal revurderes, er antibiotika, midler mod depression og de stærke smertestillende midler. Det var prisfaldet på stoffet losartan, der i foråret f ørte til, at Lægemiddelstyrelsen bad sit rådgivende organ Medicintilskudsnævnet om atter at revurdere tilskudskriterierne for blodtryksmedicin. Nævnet indstillede, at kun losartanprodukter og de helt billige såkaldte acehæmmere skal have
Nyt prisfald på vej
Selv om Lægemiddelstyrelsen netop har gennemgået én medicingruppe, kan styrelsen beslutte kort efter at iværksætte ad hoc-vurderinger af samme gruppe, hvis der f.eks. sker væsentlige prisændringer på et eller flere af produkterne, som det skete med prisfaldet på losartan. Patienter med hjerte-kar-lidelser kan sandsynligvis se frem til meget hurtigt at skulle omstilles igen, da der er nye store prisfald i vente. I 2011 udløber patenterne på stofferne valsartan og candesartan og i 2012 patentet på irbesartan, blodtryksmidler der hidtil har været tilskudsberettigede og har dækket omkring to tredjedele af markedet. n Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
9
Jens Søndergaard, professor
Vi aner intet om, om det kan betale sig i sidste ende
Pejling
Effekt, økonomi og risiko bør undersøges Mere kvalitet for færre penge. Sådan lyder politikernes mantra, når det gælder fremtidige medicinudgifter. Professor Jens Søndergaard, Syddansk Universitet, kritiserer, at politikerne ikke har tænkt sig at undersøge, om lægerne reelt når de mål, de opstiller for behandlingen. Han har et forslag til, hvordan man bør gribe det an fremover. Af Nina Vedel-Petersen
”D
e bruger det der ’buzz-ord’ – kvalitet. Og ja, ja – det er vi alle sammen enige om. Vi skal have bedre kvalitet. Overordnet er det jo også fornuftigt, at vi skal se på medicinpriserne. Men ikke, hvis ikke man monitorerer og evaluerer, hvilken betydning det får for patienterne. Får de stadig den bedste behandling? Hvem bliver utrygge, hvem falder fra?” Professor Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, har sammen med professor Morten Andersen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foretaget undersøgelsen ’Generisk substitution’. Heri fokuseres på de kvalitetsmæssige konsekvenser af medicinskift. Af undersøgelsen fremgår det bl.a., at medicinskift giver utryghed blandt patienterne. Jens Søndergaard kritiserer ikke, at myndighederne ønsker at spare på medicinudgifterne. Han forholder sig til gengæld meget kritisk
10
over for måden at gøre det på. Især, at man vælger ikke at undersøge, hvilke konsekvenser besparelserne har for kvaliteten af patientbehandlingen.
Betaler det sig?
”I det hele taget ville det være en god ide at indf øre en monitorering, hver gang man sætter et nyt initiativ i gang. Vi gør en hel masse, som måske kan være meget fornuftigt, men hvis ikke vi monitorerer, bliver vi ikke klogere på, hvad det er, vi gør, og om det i sidste ende kan betale sig.” ”Vi skal vide, hvor mange penge vi sparer, og hvad det koster i den anden ende. Vi ved f.eks. ikke, hvor mange ekstra konsultationer de nye tiltag koster. Og sparer vi virkelig på det her? De siger, vi sparer 300 mio. , men gør vi nu det? Måske er det 500 mio., måske mindre. Vi ved det ikke. Vi aner intet om, om det kan betale sig i sidste ende,” siger han med henvisning til den senest gennemf ørte revurdering af tilskud til hjerte-kar-medicin. Jens Søndergaard undrer sig over, at det omfattende initiativ med revurdering af tilskud og RADS ikke f ørst er
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
gennemprøvet ved et pilotprojekt. ”Man kunne have kontraheret med en forskningsenhed og lavet et pilotprojekt f ørst, hvor man undersøgte, hvilken indflydelse det havde på compliance. Men det gør man ikke, i stedet kører man med 100 km i timen derudad,” siger han. ”Politikere vil jo have hurtige resultater. Men i stedet for at buldre af sted bør man lige trække vejret og se på hele processen. Hvordan virker det her for patienten, for lægen og henne på apoteket? Kunne vi have gjort det bedre? Måske har vi skabt flere problemer, end vi har gavnet. Man tror måske, at evaluering er besværligt, men det behøver det ikke at være. Og det kan ofte betale sig at trække på relevante eksperter,” siger han. ”Jeg savner generelt et system, hvor patienterne får endnu bedre overblik over deres medicin, herunder hvilken slags medicin det er. Den samme medicin kan have mange forskellige navne, og det er altså svært at gennemskue for patienterne. Men vi kan jo glæde os over, at det elektroniske medicinkort vil gøre det nemmere for lægen at få et overblik over, hvad patienterne får af medicin.” n
Er du i overgangsalderen? Har du problemer med underlivet? Vi taler om det hele på minandenungdom.dk Du er ikke alene. På minandenungdom.dk taler Lise, Hanne og Ulla om alt, hvad der hører med til at være kvinde omkring overgangsalderen. Tilsammen har de prøvet det meste. Sikkert også det, du måske går og tumler med. Klik ind på deres side og følg med i debatten. Du kan også give os din egen historie eller stille spørgsmål. Der er lækre præmier at vinde – men mest vigtigt: der er en vej frem mod en løsning og en bedre livskvalitet. For selv om du er ude over din første ungdom, så er der masser, du stadig skal opleve i din anden!
Minandenungdom.dk
Tag skridtet – få hjælp! Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
11
Fakta
Færre i behandling
Patienter i behandling med blodtryksmidler 2009: n 1.halvår før tilskudsomlægning: 209.700 i behandling n 2. halvår efter tilskudsomlægning 206.926 patienter KILDE: LÆGEMIDDELSTYRELSEN
Fra tinget
Et medicinsk
0 30
40
50
60
70
80
100 90
ling,” siger Peter Clemmensen. Han efterlyser undersøgelser og beregninger ngen kender konsekvenserne af så af, hvad en så omfattende tilskudsænomfattende medicinskift blandt dring som den igangværende betyder danske patienter som den omlægpå længere sigt. ning, der foregår i øjeblikket. Det ”Da vi ikke har set skyggen af udgælder såvel samfundsøkonomisk melding om, at man ønsker at f ølge omlægningen tæt, så er der jo reelt tale som helbredsmæssigt for den enkelte. Både læger, patientforeninger, meom et eksperiment. Vi havde hellere set dicinske eksperter, sundhedsøkonomer undersøgelse eller tæt sideløbende moog lægemiddelbranchen opfordrer til nitorering af alle konsekvenserne. Man at iværksætte undersøgelser. skal være klar over, at noget af den velHjerteforeningens formand Peter dokumenterede medicin til hjertesvigt, Clemmensen, der er speciallæge i karsom 100.000 mennesker har brugt, nu diologi på Hjertemedicinsk Klinik på erstattes af et meget billigere præparat. Vi savner en fuld økonomisk analyLars Engberg, Danske Patienters formand se af konsekvenserne i forhold til, at Vi ved, at nogle patienter bliver utrygge alvorligt syge holder op med at tage og oplever bivirkninger ved et medicinderes medicin, og skift, som gør, at de holder op med at hvad det betyder af utryghed, indtage deres medicin. Derfor er det helt læggelser, bivirkafgørende, at man systematisk følger de ninger og ekstra patienter, som nu skal skifte medicin besøg hos lægerne. Der er ingen Rigshospitalet, tøver ikke med at kalde tvivl om, at der i de kommende år vil omlægningen for et medicinsk eksperiligge en meget stor potentiel samfundsbesparelse inden for medicinomment, og han kritiserer Lægemiddelstyrelsen for ikke at have lagt en plan for rådet, og Hjerteforeningen anerkender nøje opf ølgning af konsekvenserne af selvf ølgelig, hvis det her viser sig kun omlægningen. at være en besparelse og bliver en win”Jeg synes, det er meget modigt at win-situation for både samfund og palave så gennemgribende ændringer tienter. Jeg tror bare, at man i den her uden at kigge på konsekvenserne. Vi øvelse kun har kigget på den kortvarige ved, at medicinskift kan f øre til, at nogbesparelse,” siger Peter Clemmensen. le hopper ud af behandlingen, og her Også i foreningen Danske Patientaler vi altså om livreddende behandter, der er paraplyorganisation for en
20
Ingen kender konsekvenserne af medicinskift. Krav om forskning i følgevirkninger både af hensyn til patienter og samfundsøkonomien. Af Lone Dybdal
I
12
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
række store patientorganisationer, efterlyser man opf ølgning på konsekvenserne: ”Vi ved, at nogle patienter bliver utrygge og oplever bivirkninger ved et medicinskift, som gør, at de holder op med at tage deres medicin. Derfor er det helt afgørende, at man systematisk f ølger de patienter, som nu skal skifte medicin, og at man sikrer, at informationen om ændringer når helt ud til den enkelte patient. Ellers kan det blive fatalt for patienten og dyrt for samfundet,” siger Danske Patienters formand Lars Engberg. Lægemiddelstyrelsens egne tal viser, at der var næsten 3.000 færre patienter i behandling med blodtrykssænkende medicin efter tilskudsomlægningen i 2009.
Ingen sundhedsøkonomisk vurdering På spørgsmålet om, hvorfor Lægemiddelstyrelsen har sådan et hastværk med en ny omlægning, uden at man har undersøgt konsekvenserne af den seneste ændring i 2009, siger sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen
?
Peter Clemmensen, formand for Hjerteforeningen
Vi savner en fuld økonomisk analyse af konsekvenserne i forhold til, at alvorligt syge holder op med at tage deres medicin, og hvad det betyder af utryghed, indlæggelser, bivirkninger og ekstra besøg hos lægerne
eksperiment
0
laget: ”Det har ikke været forudsætningen, at Lægemiddelstyrelsen skulle foretage en sundhedsøkonomisk vurdering af konsekvensen af tilskudsændringer i relation til revurdering,” skriver styrelsen.
Ekstra lægebesøg
Karen Kolenda: ”Der skete i foråret et stort prisfald netop i den gruppe lægemidler, vi revurderede sidste sommer. Derfor revurderede vi denne gruppe lægemidlers tilskudsstatus igen. Der findes ikke belæg for, at den tilskudsbeslutning, der trådte i kraft sidste sommer, eller den, der trådte i kraft 15. november, vil få negative behandlingsmæssige konsekvenser i form af, at mange patienter vil stoppe med behandlingen, og vi vurderer, at det ikke vil være tilfældet.” Lægemiddelproducenter har gentagne gange efterlyst sundhedsøkonomiske beregninger i forbindelser med medicinskift og tilskudsomlægninger. I høringsfasen i forbindelse med omlægningen af hjerte-karmedicin blev der fra mange sider efterlyst økonomiske konsekvensanalyser. I Lægemiddelstyrelsens notat til høringssvarene fremgår, at de økonomiske konsekvenser af præparatskift som f ølge af en tilskudsændring ikke er et kriterium, der er indgået i beslutningsgrund-
?
at komme til lægen og få kontrolleret deres blodtryk. Så handler det om, at når de skal have ny recept, så skal lægen ordinere noget andet til dem, hvis de er i behandling med et lægemiddel, der har mistet tilskuddet. Måske har de
Karen Kolenda, sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen
Karen Kolenda Der skete i foråret et stort prisfald forventer ikke, at omlægningen vil netop i den gruppe lægemidler, vi revære forbundet vurderede sidste sommer. Derfor remed væsentlige vurderede vi denne gruppe lægemidlers omkostninger i forhold til den tilskudsstatus igen beregnede samfundsbesparelse på 300 mio. kroner. brug for en ekstra konsultation, men ”Alle patienter, der er i behandling den koster ca. 150 kroner, og det er jo med de pågældende lægemidler, skal ikke ret meget i forhold til, at man pr. alligevel regelmæssigt kontrolleres af patient sparer 2.000 kr. pr. år,” siger lægen. Karen Kolenda. Man anbefaler, at man ved forhøjet Nyttig følgeforskning blodtryk kontrolleres hvert halve år, og Professor i sundhedsøkonomi Kjeld det vil sige, at disse patienter er vant til Møller Pedersen, Syddansk Universitet mener, der bør iværksættes en målretUtryghed og frafald tet f ølgeforskning af konsekvenserne. ”Det ville være nyttigt at f ølge, hvad 2.476 danske patienter med en gender sker, for at få klarlagt, om der er nemsnitsalder på 60 år deltog i en hold i de kritiske udsagn. Noget er inundersøgelse om reaktion på medidustriskabt spin, noget er lægeskabt cinskift. 6,9 pct. af dem, som skiftede spin, og noget er faktisk ikke spin. præparat til et nært beslægtet proDerfor vil det være fornuftigt at sætte dukt, var helt holdt op med at tage en f ølgeforskning i gang, hvor man deres medicin. Blandt patienter, som undersøger de hyppigst anf ørte indskiftede til et produkt med identisk vendinger, f.eks. om folk stopper med indhold, var der et frafald på 4,4 pct. at tage deres medicin og bliver meget 17 pct. havde oplevet bivirkninger, og syge. Det kan man gøre meget enkelt 39 pct. havde i et eller flere tilfælde ved at køre lægemiddelregistre samikke taget deres medicin korrekt. men med sygehusregistre. Man må gå ud fra, at folk, der fremsætter kritik, mener det alvorligt, og så skal det også KILDE: GENERISK SUBSTITUTION – INDFLYDELSE PÅ MEDICINBRUGERNES TRYGHED OG undersøges alvorligt,” siger Kjeld MølKOMPLIANS. RAPPORT 2009 UDGIVET AF MINISTERIET ler Pedersen. n FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE.
Fakta
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
13
Margit Knoblauchs egen læge har ikke søgt om enkelttilskud til den medicin, hun ved virker.
Dårlig medicin
Medicinen gav mig smerter i brystet
”Indholdet i den billige medicin, jeg har fået, svarer ikke til indholdet i den dyre, som havde en 100 pct. effekt. Hurtigt. Og den billige virker ikke,” siger en forarget Margit Knoblauch, der nu af økonomiske grunde er nødt til at sluge en stort set uvirksom medicin for spiserørsbrok.
Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte
M
lige lægemiddel, som jeg altid har haft gode erfaringer med. Men hans svar lød, at produktet ville koste mig 1.399 kr. for en kur på to uger. I stedet kunne jeg få et analogt produkt, som med fuldt tilskud ville være en udgift på blot 79 kr.” ”Jeg bed samtidig mærke i min læges tilf øjelse: ”Nogle patienters tilbagemeldinger indikerer, at produktet ikke har den samme virkning. At det så at sige er uden virkning.” ”Jeg kan kun tilf øje, at de patienter så åbenlyst har ret.” Efter at have indtaget medicinen i en uge havde Margit Knoblauch stadig stærke smerter, når hun spiste. Symptomerne var lige så voldsomme som helt uden behandling. Efter to uger dæmpedes symptomerne dog en anelse, men da havde hun også valgt at gå markant ned i f ødeindtag for at undgå smerten - hun spiste mindre, end hun havde brug for - med den konsekvens, at hun tabte sig. Ganske uhensigtsmæssigt, da hun er en lille tynd kvinde på 163 cm og inden vægttabet vejede 45 kg.
eget mere medicin, langt mindre eller slet ingen effekt, stærke smerter og vægttab. Det er den særprægede cocktail, 57-årige Margit Knoblauch er tvunget til at nedsvælge, efter at det generelle tilskud er fjernet fra hendes hidtidige mavesårsmedicin og erstattet af et analogt proLægen søgte ikke enkelttilskud dukt med minimal virkning. ”Jeg blev decideret undervægtig. Efter to ugers kur sloges jeg Hun har lidt af spiserørsbrok i 18 år med tilbagevendende stadig med voldsomme problemer. Jeg havde det bedre, end og smertefulde anfald ca. et par gange om året. For omkring to måneder da jeg blev syg, men symptomersiden blev hun igen ramt af rene var langtfra væk. Min læge forMargit Knoblauch, patient længede behandlingen, udskrev fluxanfald. ”Jeg fik smerter i brystet, endnu en recept på det billige Når det ikke er den rigtige medicin, præparat til en måneds forbrug som tonede ud i hjertet, og samtidig led jeg af kronisk bliver patienterne taget som gidsler og hævede den daglige dosis til halsbrand. Helt naturligt hendet dobbelte. Ved siden af tog jeg i et politisk spil med det klare mål vendte jeg mig til min læge for syredæmpende håndkøbsmediat få en recept på mit sædvancin med korttidsvirkende effekt. udelukkende at spare penge
14
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Ferie- og rekreationsophold på herregården Vedbygaard Vi tilbyder:
◆Rekreations- og ferieophold ◆Plejepersonale hele døgnet ◆Egen fysioterapeut ◆Fælles måltider i højloftede stuer ◆Historisk herregårdsmiljø ◆Naturskønne omgivelser ◆Morgengymnastik ◆Morgen- og aftensang
Det blev et par måneder, hvor jeg brugte ekstrem megen tid på sygdom. Det ”gamle” lægemiddel havde til gengæld en 100 procents effekt. Hurtigt.” ”Jeg er helt klart tilhænger af, at de praktiserende læger skal ordinere den billigste løsning til den rigtige patient. Altså til ham eller hende, som mærker en effekt. Når det ikke er den rigtige medicin, bliver patienterne taget som gidsler i et politisk spil med det klare mål udelukkende at spare penge. Vi bliver ganske enMargit Knoblauch kelt holdt for nar. Indholdet i den billige medicin, jeg har fået, svarer ikke til indholdet i den dyre. Og den billige virker ikke tilstrækkeligt. Jeg er dybt forarget over, at jeg nu er henvist til et nærmest ikke virkende produkt - medmindre jeg selv har råd til en udgift på flere tusinde kr. pr. behandling. Har din praktiserende læge informeret dig om, at han i visse tilfælde kan søge enkelttilskud? ”Nej, det har han ikke Jeg fik smerter i brystet, som tonede ud i sagt med et ord. Og han har heller ikke selv taget initiativ hjertet, og samtidig led til det. Det vil jeg til gengæld n jeg af kronisk halsbrand gøre hurtigst muligt.”
Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på telefon 5826 1003.
www.vedbygaard.dk
Vedbygaard, Hovsøvej 5, 4271 Ruds Vedby vedbygaard@diakonissen.dk Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
15
Fakta
Tørre tal
n I 2009 var 4.600 patienter på Rasilez, og de omsatte tilsammen for 12 mio. kr. (AIP). Sygesikringens andel var 9,4 mio. kr., og de kommunale udgifter 0,4 mio. kr. n Novartis i Danmark, der markedsfører Rasilez, har investeret 18,5 mio. kr. i klinisk forskning af produktet. Der er derudover anvendt 7,9 mio. kr. til efteruddannelse og information til lægerne. De Novartis-medarbejdere, der har arbejdet med Rasilez, har tilsammen betalt 2,7 mio. kr. i skat.
Ellevte time
Farlig kurs styrer Danmark mod afgrunden
”Myndighedernes holdning om, at vi har det, vi har, og det er godt nok, er katastrofal. Ved at køre friløb og lade andre lande lave betydende studier om nye lægemidler går alt herhjemme i stå. Det er ikke kun usolidarisk, men rammer også både patienterne og de yngre læger, fordi man ikke kan vedligeholde og højne standarderne,” mener professor, overlæge, dr.med. Hans-Henrik Parving fra Endokrinologisk Klinik på Rigshospitalet.
Af Sally Dorset
D
et er ligesom at køre i en Volvo fra 1960. Den er god og stabil, så der er ingen grund til at skifte til en bil med moderne bremsesystemer og større sikkerhed. Man ved jo, hvad man har. Sammenligningen kommer fra professor, overlæge, dr.med. Hans-Henrik Parving fra Endokrinologisk Klinik på Rigshospitalet. Han betegner udviklingen med at fjerne tilskud til visse moderne hjertemidler som yderst betænkelig.
16
Som eksempel nævner han reninhæmmeren Rasilez, der var den f ørste af sin art på markedet. ”Vi ved, at stoffet virker i begyndelsen af hormonkaskaden. Det virker godt på blodtrykket, giver ekstra nyrebeskyttelse til diabetespatienter, er gunstigt i forbindelse med hjertesvigt og forstørret hjerte, specielt hos diabetikere. Kort sagt: Det er et logisk stof at anvende, for det virker godt, tolereres godt og har ingen bivirkninger. Det har kun den hage, at det er dyrt,” siger han. ”Da alle studier viser, at det er mindst lige så godt som alle andre midler, ja, så vælger myndighederne
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
at droppe tilskuddet, fordi der ikke foreligger studier, der viser, at det også forebygger død og hjerte-kar-sygdomme.” ”Og det tror da pokker, for det er alt for tidligt. Stoffet kom på markedet for omkring fire år siden, og for øjeblikket foregår der verden over studier, der involverer 35.000 patienter, men studierne er jo ikke færdige endnu,” siger Hans-Henrik Parving.
Stillestående
”Hvis man fortsætter den politiske holdning med at lurepasse, så kommer vi aldrig videre. For så vil industriens interesse være kølnet. Hvorfor ofre store summer på noget, man på forhånd ved, myndighederne ikke ønsker at støtte.” Hans-Henrik Parving mener, at holdningen om, at vi vil have studier gratis fra andre, er katastrofal. ”Det er ikke kun usolidarisk, det betyder også, at Danmark bliver uinteressant med hensyn til klinisk forskning. Og det er et stort tilbageskridt,” siger han.
Et mega tilbageslag
Hans-Henrik Parving påpeger, at medicinalindustrien hidtil har varetaget en stor del af efteruddannelsen af de yngre læger. ”Når Danmark bliver uinteressant, vil industrien droppe den, og der er ingen andre til at varetage den. Det betyder, at vi får nogle generationer, der selv må skaffe viden til sig, når de kommer ud fra universitetet. Det betyder ikke kun, at vi mister en masse viden, men vi får heller ingen ny. Vi kommer til at stå stille, og det er et mega tilbageslag,” siger han. n
Kritiske høringssvar Der skortede ikke på kritik og advarsler i de høringssvar, som patientforeninger, lægefaglige selskaber, apotekerforeningen og medicinalbranchen skrev i forbindelse med revurderingssagen af hjerte-kar-medicin. Her et lille uddrag af de i alt 54 siders bemærkninger. n ”Patienterne skal væ nne sig til at tage en ny form for medicin med deraf følgende risici for fej l og bivirkninger. En af ko nsekvenserne ved en omlægning vil derfor væ re, at patienter, som i dag er inde i et godt behand lingsforløb, i en perio de ikke vil have optimal kontr ol af blodtrykket med deraf øget risiko for hjerte -kar-sygdom. Dette vil med stor sandsynlighed ram me især de socialt då rligt stillede patienter, som er de vanskeligste at få i behandling, og so m typisk er de første til at falde fra.” HJERTEFOR ENINGEN
n ”De ændrede tilsku dsregler kan medføre en betydelig forringe lse af behandlingen af hjerteinsufficiens (..) Det vil være belastende for patientern e med flere kliniske kontroller per patie nt for at omstille til Losartan. (…) En bereg ning for de samlede økonomiske konsekve nser må tage højde for såvel behov for fle re kliniske kontroller som uddannelse af læ ger på hospitaler og primær sektor.” DANSK CARDIOLOG ISK
SELSKAB
n ”At omstille 150.00 0-170.000 til Losarta n er en meget omfattende op gave med ekstra res sourceforbrug til blodtryk skontroller. For den en kelte, som er velbehandlet og befinder sig vel på et givet præparat, vil det væ re vanskeligt at motiv ere til behandlingsændring. Tilskuddet fjernes og så til en række nyttige kombina tionspræparater. (...) Vi skal opfordre til, at tilskuds nævnet overvejer en mindre restriktiv tilskudsordnin g, hvor der tages hens yn til omfanget af dokumenta tion for de enkelte præ parater.” DANSK HYPERTENS IONSSELSKAB
n ”Det skal indtræng ende anbefales, at de r ikke pålægges en ændring i en etableret behandlin g. Dette vil være til urimelig gene for den enkelte patient og være forbundet med betydelige udgif ter til ekstra kontrolbesøg, idet enhver justering i RASblokerende behandlin g (behandling med blo dtryksog væskeregulerende medicin, red.) hos ny resyge medfører kontrol af blo dtryk og nyrefunktion .” DANSKE NEFROLOG ISK
SELSKAB
n ”Mange af de berør te patienter har fået igangsat deres behandling på specialafdelinger på hospitalerne. (...) Ofte går der lange perioder me llem, at patienten tilses af den læge, der har iga ngsat behandlingen, og egen læge kan have meget svært ved at vurdere, om de t er forsvarligt og he nsigtsmæssigt at skifte beha ndling.” DANMARKS APOTEK ERFORENING
n ”Det er LIF’s opfattel se, at den tilskudspoliti k, som Lægemiddelstyrelsen signalerer ved at væ lge at gennemføre en egentlig ad hoc revurdering, me dfører vilkårsforværrin ger, som både på korte re og længere sigte kan væ re skadelige for såvel patienter som den innovative del af lægemiddelind ustrien.” LÆ GEMIDDEL INDUSTRI FORENINGEN, LIF
n ”Vi må advare mo d de hyppige præpa ratskift, ændringen vil medføre for alle, de r er i behandling med disse præparater. De t drejer sig for en stor dels vedkommende om patienter, der er i beha ndling med flere præparater for flere sygdo mme. Det er i forvejen vanskeligt for både pa tient og sundhedspersonale at bevare overb likket over den aktuelle medicinstatus,. (… ) Risikoen for fejlmedicinering og utilsigte de hændelser øges.” DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN
n ”Medicintilskudsnæv nets indstilling bygger på et forsimplet syn på mu lighederne for effek tiv behandling ved ikke tag e hensyn til lægemidle rnes effekt på forskellige indikationer.(...) Medic intilskudsnævnets indstillin g er ufuldstændigt op lyst, idet der ikke er taget hensyn til kliniske for skelle i lægemidlernes behand lingsmæssige effekt.” NOVARTIS n ”Det synes ikke rim eligt, at ellers velbeha ndlede patienter udsættes for medicinskift som føl ge af generelle tilskudsmæ ssige overvejelser. Til skudsomlægningen vil berør e ca. 160.000 patiente r, der i givet fald vil blive ud sat for en unødvendig risiko for behandlingssvigt og heraf øget risiko for føl gevirkninger.” SANOFI AVENTIS
n ”Ændringen (…) vil resultere i en forrin gelse af behandlingen for mang e patienter, specielt hje rtesvigtpatienter, diabe tespatienter og nefro logiske (nyre-, red.) patiente r, som vil føle sig nø dsaget til at skifte præparat pga. manglende tilsku d med den yderligere risiko for, at patienterne fal der ud af behandlingsforløb.” ASTRAZENECA
n ”Den nuværende tils kudsreform trådte i kra ft for mindre end 10 månede r siden, og som konsek vens heraf blev behandlinge n for tusindvis af patie nter omlagt. Dette er i sig selv en markant byrde for patienter og primærse ktoren generelt.” BOERINGER INGELH EIM
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
17
Fakta
Medicintilskudsnævnet
n Medicintilskudsnævnet rådgiver Lægemiddelstyrelsen i sager om sygesikringstilskud til lægemidler, både generelle og individuelle tilskud. n Det består af seks læger og en repræsentant for regionerne udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen. Medlemmerne udpeges for fire år ad gangen.
Eliten
Medicin-netværket Af Lone Dybdal
D
e samme navne i forskellige relationer. En lille kreds af eksperter går igen i de råd og nævn, der har ansvar for tildeling af tilskud og anbefalinger af lægemidler til danske patienter. Dynamoerne blandt rådgivere og beslutningstagere er hver især repræsenteret på en og typisk flere poster i indflydelsesrige rådgivningsorganer og mødes desuden på kryds og tværs i kraft af tillidsposter i forskellige faglige og videnskabelige netværk. De er højt respekterede for deres indsigt og kompetence og samtidig kendte for en snusfornuftig, konservativ og meget økonomisk fokuseret tilgang til brug af lægemidler. Og de lader sig ikke dupere af nye og dyrere produkter, hvis dem, man kender, grundlæggende er i orden. De besidder en enorm faglig indsigt og et glødende engagement på et felt, hvor det økonomiske råderum konstant udfordres af de medicinske og behandlingsmæssige landvindinger. Den øverste beslutningstager i medicinsager er Lægemiddelstyrelsen, de mest indflydelsesrige rådgivende organer er Medicintilskudsnævnet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehus-
medicin (RADS), Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) og de regionale lægemiddelkomiteer. Hertil kommer lægefaglige selskaber og udvalg, bl.a. Lægemiddel- og Medikoudvalget under Lægeforeningen og Dansk Selskab for Farmakologi.
Vidtforgrenet netværk
Steffen Thirstrup er det navn, man oftest støder på, når man studerer sammensætningen af styregrupper, ledelser, bestyrelser og oplægsholdere i et virvar af sammenhængende relationer omkring økonomi og medicinske anbefalinger. Speciallægen i klinisk farmakologi er en af de mest betydende aktører, ikke blot i kraft af sin position som chef for IRF, hvis opgave det er at sikre den mest rationelle udnyttelse af lægemidler under hensyntagen til både virkning og økonomi, men også i kraft at sit vidtforgrenede netværk. Steffen Thirstrup blev chef for IRF i 2009. Forinden var han overlæge i Lægemiddelstyrelsens Godkendelsesafdeling. Han har dermed godt kendskab til lægemiddelindustrien og dens udviklingsarbejde.
I Kampmanns ånd
I sin nuværende chefstilling videref ører han den tilgang til lægemiddelbrug, som IRF’s f ørste institutchef, dr.med.
Jens Peter Kampmann, grundlagde. Det var ham, der så at sige ”opfandt” instituttet, der blev oprettet i 1999 efter forbillede fra det farmakologiske arbejde, han stod i spidsen for i Københavns Kommune på Bispebjerg Hospital. Her arbejdede Kampmann tæt sammen med overlæge Hanne Rolighed Christensen, der nu leder Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg. Den blev i 2009 kåret til landets bedste af sin slags og er blandt de f ørende inden for systematisk lægemiddelinformation til lægerne, målinger og standardiseringer med henblik på den mest rationelle brug af sygehusenes midler. Da Jens Peter Kampmann efter ti års indsats stoppede på IRF, blev han hentet tilbage til Bispebjerg Hospital som overlæge, hvor han sammen med Hanne Rolighed Christensen er med til at forstærke og videreudvikle den farmakologiske indsats for hele Region Hovedstaden. Jens Peter Kampmann er desuden formand for Dansk Selskab for Farmakologi, her er Hanne Rolighed Christensen med i bestyrelsen. Hun er også formand for Region Hovedstadens lægemiddelkomite og medlem af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, hvis opgave er at vejlede om rationel anvendelse af dyr sygehusmedicin og lave behandlings-
Se reaktionerne på de ændrede tilskudsregler www.sundhedsnyhederne.dk 18
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Fakta
Rådet for anvendelse af Dyr Sygehusmedicin - RADS
n Skal sikre en ensartet brug af dyr sygehusmedicin på tværs af regioner og sygehuse. Rådet består af i alt 16 personer udpeget af henholdsvis regionerne, Sundhedsstyrelsen, IRF, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og medicinindkøbscentralen Amgros.
Fakta
Institut for Rationel Farmakoterapi - IRF
n Har til opgave at fremme rationel farmakoterapi og forbedre uhensigtsmæssige ordinationsvaner. IRF har en stor informationsvirksomhed omkring lægemiddelbehandling i relation til effekt, bivirkninger og den lavest mulige behandlingspris. IRF samarbejder med regionale lægemiddelkonsulenter, med kliniske farmakologiske enheder og har også internationalt samarbejde. IRF er knyttet til Lægemiddelstyrelsen.
En lille kreds af økonomisk fokuserede eksperter udgør inderkredsen i et medicinsk netværk med afgørende indflydelse på danskernes lægemidler. vejledninger, der skal sikre ensartede retningslinjer for alle regionerne.
Tre stærke i lægeudvalg
Steffen Thirstrup er også med i RADS. Han er desuden med i Lægemiddel- og Medikoudvalget i Lægeforeningen. Her sidder også overlæge, dr. med. Mogens Laue Friis, formand for det indflydelsesrige Medicintilskudsnævnet, der er rådgiver for Lægemiddelstyrelsen. Med i Lægemiddel- og Medikoudvalget er også er praktiserende læge Yves Michel Sales, der tillige er næstformand i Lægeforeningens bestyrelse og bestyrelsesmedlem i Praktiserende Lægers Organisation, PLO. Yves Michel Sales er herudover medlem af styregruppen for IRF, hvor Steffen Thirstrup er chef. IRF har desuden en faglig styregruppe, her er Hanne Rolighed Christensen også med. Det er Lægemiddelstyrelsen, der som myndighed træffer de endelige afgørelser i medicinsager. Leder af Lægemiddelstyrelsens sektion for medicintilskud og dermed ansvarlig for medicintilskudsområdet er farmaceut Karen Kolenda. En vigtig samarbejdspartner for sektionen er Medicintilskudsnævnet, og Karen Kolenda er fast deltager i de månedlige møder sammen med Mogens Laue Friis. En gang i kvartalet får Medicintil-
skudsnævnet besøg af Steffen Thirstrup, der, inden det ordinære møde går i gang, orienterer om IRF’s igangværende tiltag og drøfter med nævnet, om IRF kan bistå med vejledning til lægerne i relation til sager, der er behandlet i Medicintilskudsnævnet. Alle sager i Medicintilskudsnævnet og i RADS bliver behandlet under streng hensyntagen til økonomi. Regionernes centrale aktører i den forbindelse er kontorchef i Lægemiddelafdelingen i Danske Regioner Tommy Kjelsgaard, der er medlem af RADS, og udviklingschef Peder Ring, der er udpeget af Danske Regioner til Medicintilskudsnævnet. Formand for RADS er dr.med. Svend Hartling, der også er næstformand i Region Hovedstadens lægemiddelkomite, som har Hanne Rolighed Christensen i spidsen.
Opfordring til yngre læger
Om den lille halve snes nøgleaktører, der varetager centrale poster, heriblandt ham selv, når det drejer sig om at anbefale og træffe beslutninger om danskernes medicin, siger Steffen Thirstrup: ”Der er en stor grad af fælles faglighed, som gør, at vi møder hinanden i forskellige sammenhænge. For udenforstående kan det godt se ud som en loge eller et old boys netværk, men omvendt er det også begrænset, hvor
mange der er engageret i området, og det kan godt være et problem. Jeg synes, det er vigtigt at få nye kræfter ind, og det er vigtigt med åbenhed, så man også får andre synspunkter frem. Jeg vil især opfordre yngre læger til at gå ind i arbejdet, så der kan komme et generationsskifte,” siger Steffen Thirstrup. Han forstår godt, at de centrale rådgivere og beslutningstagere kan fremstå som en sparebande, der holder på pengene især i relation til ny medicin. ”Det ligger i rollerne. Det er jo ikke, fordi man har valgt nogle særligt spareivrige folk, men det er, fordi de organisationer, de repræsenterer, har et politisk besluttet mandat til at se nøje på de økonomiske aspekter,” forklarer Steffen Thirstrup.
Mest sundhed for pengene
Om det økonomiske aspekt siger formand for medicintilskudsnævnet Mogens Laue Friis: ”Læger har fri ordinationsret, men har også forpligtet sig til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved økonomisk ordination af lægemidler. Vi er med til at sikre, at vi får mest sundhed for de penge, det offentlige og patienterne betaler for lægemidler. F.eks. er det uansvarligt at behandle for 10 kr. om dagen, hvis man kan få en lige så god behandling for 1 kr. om dagen. Omkring nævnsmedlemmerne er det vigtigste for mig, at medlemmerne er kompetente, ansvarsfulde og dedikerede til deres arbejde i nævnet,” understreger Mogens Laue Friis. n Se medicinnetværket næste side
VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
sundhedsnyhederne Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
19
Fortsat fra forrige side
Steffen Thirstrup,
Medicin-
speciallæge, ph.d., klinisk farmakologi, chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF. Har i en stor del af sin karriere arbejdet som embedsmand i ledende stillinger og var med fra starten af IRF i 2000-2002 under Jens Peter Kampmanns ledelse. Er uddannet fra Aarhus Universitet 1999 og fik herefter ansættelse på Århus Universitetshospital. Har desuden arbejdet som lungelæge på Hvidovre Hospital efter sin første periode på IRF. Blev i 2004 ansat i Lægemiddelstyrelsen og var overlæge i Lægemiddelstyrelsens Godkendelsesafdeling, indtil han i november 2009 afløste Jens Peter Kampmann som chef for IRF. Steffen Thirstrup er kendt for sin ligefremme og imødekommende facon, har solid indsigt i, hvad der rører sig fagligt og politisk omkring medicinske emner, og er af kolleger valgt til flere lægelige tillidsposter.
Hanne Rolighed Christensen,
ledende overlæge, ph.d., Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, formand for Region Hovedstadens lægemiddelkomite og medlem af RADS. Afdelingen på Bispebjerg er en fusion af enheder på Rigshospitalet, Gentofte og Bispebjerg, og Hanne Rolighed Christensen står i spidsen for den rådgivning, der ydes om alle aspekter om brugen af medicin. Sammen med regionens sygehusapotek udarbejder afdelingen på Bispebjerg medicininformation for hele regionen og indførte som den første i landet klinisk farmakologiske stuegange på afdelingerne. Hanne Rolighed Christensen er meget aktiv i debatten om rationel brug af medicin i relation til, hvad det offentlige har råd til at betale for medicin. Hun argumenterer flittigt for nødvendigheden af at prioritere og er ikke bange for at tage kontroversielle emner op, f.eks. at sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget det må koste at forlænge livet med få uger.
Karen Kolenda,
cand.pharm., sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen, står i spidsen for den sektion i Lægemiddelstyrelsen, der administrerer de over 7 mia. kroner, der årligt bruges til medicintilskud, og de penge er der selvsagt mange, der har interesse i fordelingen af. Ikke mindst medicinalfirmaerne, for hvem det ofte er helt afgørende for både salg og forskning, hvorvidt et produkt er tilskudsberettiget eller ej. Også læger og patientforeninger presser på for at få bestemte lægemidler på tilskudslisten. Så det kræver en vilje af stål at stå i spidsen for et afslag. Men den vilje har Karen Kolenda, og hun stiller gerne op på øretævernes holdeplads og ar, ud fra begrundelsen, at danske patienter skal have den bedst mulige behandling til den lavest mulige pris. Karen Kolenda er som embedsmand klassisk, nøgtern, stringent og uhyre erfaren. Hun blev ansat i Sundhedsstyrelsen/Lægemiddelstyrelsen i 1985 efter en årrække med praktisk apoteksarbejde.
20
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
-netværket
Jens Peter Kampmann, overlæge, Bispebjerg Hospital, speciallæge i intern medicin, medicinske lungesygdomme og klinisk farmakologi. Har i mere end 35 år haft afgørende indflydelse på udviklingen af klinisk farmakologi, omkostningsbevidst ordination og brug af medicin. Det er foregået på arbejdspladserne Bispebjerg Hospital, hvor han var overlæge 1987-99, og de følgende 10 år på IRF, som han var ophavsmand til, og desuden via tillidsposter og utallige undervisningsforløb. Jens Peter Kampmann har defineret rationel farmakoterapi som behandling, der giver den største virkning med de mindst alvorlige og færreste bivirkninger til lavest mulig pris. Han stoppede på IRF i 2009 og kunne have trukket sig tilbage efter en lang karriere, der startede med embedseksamen ved Københavns Universitet i 1967. Han har imidlertid valgt at fortsætte den farmakologiske indsats, han brænder så glødende for, på Bispebjerg Hospital.
Mogens Laue Friis
specialeansvarlig overlæge, dr.med., Holbæk Sygehus på Neurologisk/Apopleksi Afdeling. Han er på femte år formand for Medicintilskudsnævnet og har dermed enorm indflydelse på, hvilke lægemidler danskerne har adgang til. Mogens Laue Friis blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1972. Herefter arbejdede han en årrække på hospitaler i det storkøbenhavnske område og blev i 1989 dr.med. Hans forskningsområde har været genetiske epilepsier og tvillingeundersøgelser af epilepsi og feberkrampe. Han arbejdede som overlæge ved Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, inden han i 2005 tiltrådte som funktionschef og ledende overlæge for den neurologiske funktion i Sygehus Vestsjælland. I arbejdet i Medicintilskudsnævnet lægger han vægt på at inddrage en bred kreds af rådgivere. Hans overordnede målsætning er at sikre optimal behandling til en pris, der er økonomisk forsvarlig for både patienter og for samfundet.
Yves Michel Sales, praktiserende læge i Valby. Han har altid sideløbende med sin praksis været aktiv i det lægepolitiske arbejde. Han har stor gennemslagskraft blandt kolleger, er højt respekteret og valgt til flere tillidsposter i lægefaglige sammenhænge. Han har været formand for Lægeforeningen og er nu formand for foreningens Lægemiddel- og Medikoudvalg og dermed stærkt involveret i medicinske drøftelser og anbefalinger til lægerne. Udgangspunktet for udvalgets arbejde er bl.a. Lægeforeningens lægemiddelpolitik, herunder udvikling og adgang til at sikre billige og effektive lægemidler samt rigtig og sikker anvendelse. Yves Michel Sales finder det naturligt, at der indgår økonomiske overvejelser i forbindelse med valg af behandling, og at der nedsættes særlige råd til at fremme de økonomiske aspekter. Det er ikke noget problem, så længe der er lægefaglig ekspertise i udvalgene, mener han.
Medicinpriser og behandling 50+Fokus sygdomme særnummer fokus nr. 2010/2011 1 2010
21
Steffen Thirstrup- IRF-chef
Der er ikke sket stor skade, men vi er blevet klogere. Jeg skulle ikke have stillet op, de skulle have fundet en anden
Spotlight Chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, Steffen Thirstrup, fortryder sin tv-optræden.
IRF-chef beklager filmoptræden Film om tilskudsændringer sår tvivl om IRF-chef Steffen Thirstrups rolle som uafhængig rådgiver. Chefen selv beklager sin optræden. Af Lone Dybdal
S
cenen er et apotek i Roskilde. Hovednavnet er Steffen Thirstrup. På samme tid som festivalgæster og stjerner i musikbranchen i sommeren 2010 invaderede byen, fik også chefen for Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF, en plads i rampelyset. Foran snurrende kameraer og med apoteksassistenter i kulissen og sommerklædte kunder i butikken spillede Steffen Thirstrup hovedrollen i den film, som Lægemiddelstyrelsen har ladet indspille i anledning af den store
22
omlægning af tilskuddene til blodtryks- og mavesårsmedicin. Filmen er vist mange gange på dansk tv, set af hundredtusinder af danskere og ligger til fri download på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. En rigtig succes – skulle man mene. I dag er Steffen Thirstrup ikke så sikker. Efter at have mødt både undren og kritiske røster over sin medvirken i filmen, hvor han med entusiasme fortæller, at patienter kan spare 700 kr. og samfundshusholdningen 300 mio. kr. ved at skifte dyr blodtryksmedicin ud med billig, så beklager han i dag, at han med sin rolle i filmen har skabt forvirring om, hvilke interesser han og IRF varetager.
Signalforvirring
”Jeg er ked af, at filmen har skabt signalforvirring om, hvorvidt IRF og de ansvarlige for tilskudsafgørelser er to uafhængige størrelser. Den faldgrube
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
var jeg slet ikke opmærksom på, da vi lavede filmen. Jeg var med, fordi jeg mener, at IRF godt kunne slå på tromme for de her ændringer, så patienter og læger kunne komme igennem forløbet på en god måde,” siger Steffen Thirstrup, der tydeligt husker dagen med filmoptagelserne. ”Jeg var ved at komme for sent på grund af al den trafik, der var af festivaldeltagere i byen,” mindes han. Det var Lægemiddelstyrelsens pressechef, der havde opfordret Steffen Thirstrup til at medvirke i filmen, og han sagde ja uden betænkeligheder.
Kritik fra Lif
Blandt kritikerne af hans optræden er Lægemiddel Industri Foreningen, Lifs direktør Ida Sofie Jensen, der undrer sig over, at IRF-chefen reklamerer for en sag, som Medicintilskudsnævnet og Lægemiddelstyrelsen er ansvarlige for. ”Jeg kan kun gentage meget klart, at IRF har ikke noget med Medicintilskudsnævnets arbejde at gøre, og vi har ikke noget med sektionen for medicintilskud i Lægemiddelstyrelsen at gøre, andet end at vi bor i samme hus. Det er vigtigt for mig at sende det klare budskab, at IRF er altså ikke en del af tilskudsafdelingen, selv om nogen nok har fået det indtryk. Det er klart, at industrien er meget på vagt over for det her, og det kan jo hurtigt se ud, som om det er IRF der støber kuglerne, men sådan foregår det altså ikke,” understreger Steffen Thistrup, der fremover vil tænke sig grundigt om, inden han siger ja til flere filmroller. ”Vi har talt om det internt, og jeg vil drøfte med Medicintilskudsnævnet, at vi skal være meget opmærksomme på, at der ikke bliver signalforvirring. Der er ikke sket stor skade, men vi er blevet klogere. Jeg skulle ikke have stillet op, de skulle have fundet en anden,” konstaterer IRF-chefen. n
Fakta
Håndeksem
KILDE: ASTMA-ALLERGI DANMARK
Omkring hver 10. voksne dansker har håndeksem. I mange tilfælde opstår håndeksem før 20-års alderen, og kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. Håndeksem kan være arbejdsbetinget. Der anmeldes ca. 2.000 tilfælde om året til Arbejdsskadestyrelsen, som anerkender 2/3 af dem.
De mest udsatte erhverv er: n Kok n Slagter n Murer n Mekaniker n Frisør n Høretekniker (arbejder med acrylater) n Der er også anmeldelser fra rengøringsbranchen og fra dem, der arbejder i sundhedssektoren, f.eks. sygeplejersker.
Formand for Danske Dermatovenerologers Organisation, Bo Lasthein Andersen kritiserer, at patienterne ikke kan få det eneste godkendte og afprøvede middel mod svær eksem.
nogen steder hjemme,” siger Bo Lasthein Andersen, der tilf øjer, at den frie ordinationsret efterhånden er en saga blot.
Kan give fosterskader
På barrikaderne Nu er nok nok. De privatpraktiserende hudlæger raser mod Tilskudsnævnet, og medicinalfirmaet Basilea A/S overvejer sagsanlæg, hvis nævnet fortsat ikke vil give tilskud til det, fagfolkene anser for at være den mest effektive medicin mod kronisk håndeksem på markedet. Af Sally Dorset, foto: Sara Skytte
”D
et er uetisk, at vi tvinges til at bruge noget, der ikke er klinisk godkendt, og som ikke har indikationen til den behandling, vi giver.” Sådan siger formanden for Danske Dermato-venerologers Organisation, DDO, dermatolog Bo Lasthein Andersen, om tilskudsnævnets stramning af retningslinjerne for at opnå tilskud til behandling med lægemidlet Toctino til svær kronisk håndeksem. Han har på vegne af de privatpraktiserende dermatologer klaget til tilskudsnævnet over de stramninger, der
blev indf ørt i foråret. Det samme har firmaet Basilea A/S, der står bag markedsf øringen af Toctino. Her går man så langt, at man if ølge direktøren overvejer et sagsanlæg, hvis man ikke får medhold. ”Det er helt utroligt, at patienterne ikke kan få det foreløbigt eneste godkendte og afprøvede middel mod svær håndeksem, ” siger Bo Lasthein Andersen. ”Tværtimod vil myndighederne have, at vi skal prøve os frem med nogle midler, der hverken er godkendt eller afprøvet til håndeksem, og som har nogle alvorlige bivirkninger. Det er et udtryk for en uacceptabel og restriktiv topstyring, som ikke hører
Bo Lasthein Andersen siger, at flere af hans patienter har mistet deres arbejde på grund af deres eksem. ”Og det er jo vanvittigt, når vi står med et middel, som vi ved, kan hjælpe dem. Dertil kommer, at myndighederne er med til at bestemme, hvornår unge kvinder i den f ødedygtige alder skal have børn. Det er urimeligt.” Årsagen er, at nogle af de billige midler, dermatologerne tvinges til at afprøve på deres patienter, kan give alvorlige fosterskader. ”Kvinderne må ikke blive gravide to år efter, de har brugt midlerne. Med Toctino handler det kun om fem til seks uger,” siger han. Han medgiver, at Toctino er et dyrt produkt, der både skal søges enkelttilskud og kronikertilskud til. ”Alligevel har patienterne en egenbetaling på ca. 3.000 kr., og det må siges at være nok. De færreste har råd til selv at betale for behandlingen, hvis de ikke kan få tilskud til den,” siger han.
Frafald
Bo Lasthein Andersen fortæller, at flere af hans patienter nægter at være prøveklude for billig medicin, der ikke er godkendt til kronisk håndeksem. ”Og det kan jeg da godt forstå, især når man ved, at vi har en medicin, der med stor succes er afprøvet på et stort materiale. Tidligere har vi kunnet hjælpe alle vores patienter, men det kan vi altså ikke mere. Så der er i den grad tale om et tilbageskridt, der kun tjener et formål, nemlig besparelser. Patienternes ve og vel blæser man på,” siger dermatolog Bo Lasthein Andersen. n
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
23
Fokus
Lars Engberg
Formand for Danske Patienter, er cand.scient. pol fra Aarhus Universitet. Han er medlem af regionsrådet for Region Hovedstaden, valgt af Socialdemokratiet. Han blev medlem af Københavns Borgerrepræsentation i 1982 og var medlem til 2005. Han har været Teknik-og Miljøborgmester 1990-1992, Sundhedsborgmester 1992-1997 og overborgmester 2004-2005.
Rigets tilstand
Politikerne ta’r de svageste som gidsler i spareøvelsen Fjernelsen af medicintilskud kan få alvorlige konsekvenser for tusindvis af patienter. ”Vi ved med sikkerhed, at mange ældre holder op med at tage deres nødvendige medicin, når de bliver tvunget til at skifte produkt,” siger foreningen Danske Patienters formand, Lars Engberg. ”Der er helt klart tænkt mere på pengene end sikkerheden. Patienterne har ingen rettigheder eller klagemuligheder. Syge patienter skal ha’ den medicin, de har brug for. Det har de ganske enkelt krav på.” Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte
F
oreningen Danske Patienter er langtfra tilfreds med de nye tilskudsregler til blodtrykssænkende medicin og mavesårsmedicin. Foreningen giver reglerne prædikatet ”uigennemtænkte besparelser”. Folketinget har pålagt Lægemiddelstyrelsen regelmæssigt at revurdere, om forudsætningerne omkring tilskud til forskellig medicin fortsat har gyldighed. 15. november fjernede Medicintilskudsnævnet og Lægemiddelstyrelsen det generelle tilskud til en lang række produkter mod de to lidelser. Det har tvunget flere hundredtusinde patienter til at skifte medicin for at undgå en markant stigning i medicinudgifter. Men et skift, der if ølge Danske Patienter kan få alvorlige konsekvenser for nogle patienter. ”Vi ved med sikkerhed, at f.eks. mange ældre mennesker holder op
24
med at tage deres livsnødvendige medicin, når de bliver tvunget til at skifte produkt. Et skift skaber utryghed. Ca. hver tiende patient undlader helt at tage sin daglige medicin eller holder en pause,” påpeger Danske Patienters formand Lars Engberg. ”Den angst, et medicinskifte ofte medfører, er et helt urimeligt pres at lægge på patienter, der tager livsnødvendig medicin. De færreste kan overskue det.” Overordnet har Danske Patienter ikke noget imod en undersøgelse med fokus på, om billige analogprodukter kan erstatte den dyre medicin. Men inden man fjerner tilskud, mener foreningen, at virkninger og bivirkninger ved den billigere og ofte ældre medicin skal være fuldt ud klarlagt. ”Problemet i denne sag er,” siger formanden, ”at Lægemiddelstyrelsen som udgangspunkt skal spare et bestemt beløb. Vi må konstatere, at der ligger et stort politisk pres på styrelsen. Vores frygt er dels, at målet i sig selv
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Lars Engberg
Vi ved med sikkerhed, at f.eks. mange ældre mennesker holder op med at tage deres livsnødvendige medicin, når de bliver tvunget til at skifte produkt
Lars Engberg, formand for Danske Patienter, frygter, at de aftalte sparemål kun opnås ved at hugge en hæl og klippe en tå.
bliver at ramme det aftalte beløb, dels klagemuligheder. Patienterne kan tale at den øvelse kan gøres ved at klippe med deres praktiserende læge, men det en hæl og hugge en tå for at få pengene tror jeg ikke, lægerne er så glade for. Det tager tid. Lægerne kan også i visse hjem, dels at Medicintilskudsnævnet vil specielle tilfælde søge om enkelttilvære fristet til at gå på kompromis med fagligheden. Sådan en undersøgelse skud, men jeg tror ikke, den mulighed om ændrede tilskud skal laves i ”fredsvil blive brugt i nogen særlig grad. Det tid” - uafhængigt af besparelseskrav.” er igen ekstra papirarbejde for lægerne, ”Med den nye tilskudsordning bliog de får ikke penge for det. Det opver patienterne timale forløb hos den praktiserende skåret over én Lars Engberg læge er, at denne kam. Der bliver tid på at ikke tænkt på Det havde været rimeligt, om vi bruger den enkelte. Selvsætte sig ind i Lævar blevet hørt. Vi ville til enhver gemiddelstyrelf ølgelig kommer der en vurdering sens retningslinjer, tid anbefale en undersøgelse fra den praktiseog hvis det er fagrende læge, men lægernes valgmuligligt begrundet, fastholder, at patienten hed, når det gælder medicin, er langt skal have den hidtidige medicin ved at mindre end tidligere. Patienterne vil alsøge om enkelttilskud.” tid kunne risikere ikke at få den bedste Lars Engberg mener, at den nye ordmedicin.” Lars Engberg vil ikke komning vil ramme de ressourcesvage pamentere, hvorvidt den bedste også i tienter – de mennesker, der ikke magter visse tilfælde kan være den billigste. at gå op og brokke sig hos lægen, hvis ”Men vi ved, at de dyre produkter de f øler sig utrygge, eller hvis de får ofte er de nyeste, og de kan mere - de alvorlige bivirkninger med den nye meer mere effektive. Det kan godt være, dicin. Og det er igen ofte de ældre. det billige produkt kan det samme som Dikteret af ministeren det dyre i forhold til hovedårsagen til patientens sygdom, men de billigere På spørgsmålet om, hvor meget poliprodukter har ofte langt flere eller antikerne har haft fokus på patienternes dre bivirkninger.” sikkerhed, svarer han: ”Der er helt klart tænkt mest på pengene. Dette er en spareøvelse. Også hospiHvilke rettigheder har patienterne? talerne er i færd med en gennemgang af ”Det ved jeg faktisk ikke. Ingen - er mit gæt. Der er ikke udarbejdet formelle medicinen med henblik på at spare. De
får ligeledes langt færre valgmuligheder, når det gælder medicin. Og det er de billigste, lægerne kan vælge imellem. Regionerne skal jo spare penge.” Er jeres organisation blevet hørt? ”Nej, vi er på intet tidspunkt blevet hørt. Lægemiddelstyrelsen har bare fået et diktat af ministeren. Det havde været rimeligt, om vi var blevet hørt. Vi ville til enhver tid anbefale en undersøgelse, men det er de faglige spørgsmål og resultater, der skal tælle, ikke den økonomiske gevinst.” ”Jeg frygter, at den nye tilskudsordning vil hæmme brugen af ny medicin. Derudover vil patienterne blive tvunget til at leve med bivirkningerne ved skiftet til en anden medicin end den, der måske har hjulpet dem i mange år. Alternativet for dem er at betale af egen lomme for den medicin, de har gode erfaringer med.” ”Samfundsøkonomien kan nok spare på medicinudgifterne, men får folk ikke den medicin, de har brug for, vælger nogle helt at droppe den for derefter at blive syge. Skal de indlægges og er ude af stand til at passe deres arbejde, øger det udgifterne og koster fra andre kasser. Besparelserne på medicin forsvinder hurtigt ud i den blå luft. Dette her er ikke gennemtænkt. Syge danskere skal ha’ den medicin, de har brug for. Det har de ganske enkelt krav n på.”
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
25
Hanne Balle, regionsleder i Hjerteforeningen
Mange patienter har i forvejen et kritisk forhold til medicin, og vores opgave er ofte at sørge for at holde dem i behandlingen, når de er fristet til at droppe den. Når de nu skal have noget andet eller deres medicin bliver dyrere, så ringer de til os
Utryghed
Patienter dropper livsvigtig medicin
160.000 ellers velbehandlede hjertepatienter har de seneste måneder skiftet medicin. Konsekvensen ses allerede: Mange er usikre og holder helt op med at tage medicinen. Forsker kalder det respektløst både over for patienten og over for lægen.
Af Nina Vedel-Petersen
H
jertesygeplejerske Hanne Balle har travlt for tiden. For hende personligt er konsekvensen af revurderingen af tilskud til hjertemedicin, at bekymrede hjertepatienter i stort tal ringer til Hjerteforeningens rådgivning. ”De er enormt usikre. Patienterne bliver tabere i det her. De f øler sig magtesløse, og mange holder simpelthen op med at tage deres medicin…” Hanne Balle, regionsleder i Hjerteforeningens rådgivning i Næstved, er den seneste tid blevet mødt af et stigende antal hjertepatienter, der er urolige over konsekvenserne ved det medicinskift, de alle har været igennem. ”Mange patienter har i forvejen et kritisk forhold til medicin, og vores opgave er ofte at sørge for at holde dem i be-
26
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
handlingen, når de er fristet til at droppe den. Når de nu skal have noget andet eller deres medicin bliver dyrere, så ringer de til os. Mange ved rigtig meget om medicin, men mange er også ydmyge og tør ikke sige det til deres læge, hvis de ikke er glade for den nye medicin,” fortæller hun. ”Den sociale ulighed spiller også ind her. Der er patienter, som får at vide af lægen, at den nye medicin er lige så god som den de fik f ør, men de kan mærke på deres egen krop, at det ikke passer. Men de tør ikke sige det. Og så bliver de utrygge.”
Snigende sygdom
Hanne Balle kan ikke sætte tal på hvor mange patienter, der dropper medicinen, når de tvinges til at skifte produkt. Og da
Fokus
Jens Søndergaard
Læge, ph.d., professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet siden 2008. Siden 2002 har Jens Søndergaard været seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet og fra 2006 tillige lektor i almen medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Samtidig har han været praktiserende læge på deltid i Middelfart og i Odense. Jens Søndergaard er uddannet til speciallæge i almen medicin og i klinisk farmakologi, og han har siden sin kandidateksamen beskæftiget sig med forskning med fokus på ordination og brug af lægemidler samt i forløb af kroniske sygdomme. I 2002 forsvarede han således sin ph.d-afhandling inden for emnet med titlen: ’Feedback on general practitioners’ prescribing patterns’.
Hanne Balle ringes ned af hjertepatienter, som er utrygge ved at have skiftet medicin. Nogle oplever, at den nye medicin faktisk virker anderledes end den tidligere – selvom deres læge siger, at der ikke er forskel.
medicinen her vil være ekstra stor. Konsekvenser af de mange medicinskift, f.eks. i form af frafald, undersøges dog ikke af Lægemiddelstyrelsen. Men Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet står bag en anden undersøgelse: ’Generisk Substitution – indflydelse på medicinbrugernes tryghed og kompliance´. Undersøgelsen, der er finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, dokumenterer, at 6,9 pct. af de patienter, der skifter til generisk medicin, falder fra behandlingen. Overf ører man det tal til de hypertensionspatienter, der netop har skiftet medicin, vil det betyde, at mindst 4.000 patienter vil droppe behandlingen som f ølge af de nye regler for tilskud. Man kan gætte, at tallet vil blive endnu større, da der her er tale om skift mellem produkter med forskellige aktive indholdsstoffer. Professor Jens Søndergaard er en af forskerne bag undersøgelsen: ”Selvf ølgelig skal vi spare, det er sund fornuft, så det kan vi ikke blive uenige om. Men det skal være uden, at det koster noget for patienten. Det er implementeringen, vi er utilfredse med. For lægen giver det bøvl. For patienterne er det møgirriterende, ingen tvivl om, at det tager tid for lægen, og det tager tid for patienten. Og det er jo altid de svage, det går ud over. Vi ved meget lidt om, hvad der sker. Men det har betydning for kompliance, selvf ølgelig må det have det ,” siger professor Jens Søndergaard.
Pædagogisk indsats
det ikke er en del af det store projekt med revurdering af tilskud at undersøge konsekvenser i form af frafald, vil vi heller ikke senere få tal på frafaldsprocenten. Omlægning af tilskud på hypertensionsområdet i november 2010 indebærer, at 160.000 patienter har skiftet medicin. Den umiddelbare samfundsmæssige gevinst gættes til at ligge på 300 mio. kr., men hovedparten af de omhandlede patienter har fået lægemidler, som allerede i 2011 går af patent og derfor bliver billigere. Så der kan sættes spørgsmålstegn ved regnestykket.
Tryghed og kompliance
Symptomer på netop dette sygdomsområde er snigende, og der kan være grund til at frygte, at fristelsen til at droppe
”Sådan er det tit – man indf ører noget, men glemmer at tage den praktiserende læge med på råd, og det er nu en gang i almen praksis, at slige tiltag skal gennemf øres. Det oplever vi som respektløst, både over for patienterne og over for lægen. Ændringer i patientens medicinering forudsætter en solid Hanne Balle pædagogisk indsats – ellers giver det usikkerhed. I den svære proces med omstilling af medicinen er det derfor afgørende at inddrage de praktiserende læger i videst muligt omfang,” siger han. ”Vi ved, at medicinskift giver utryghed hos patienterne, og at der er risiko for, at hjertepatienter falder fra behandlingen, når de skifter til ny medicin. Jeg vil opfordre Sundhedsstyrelsen til at overvåge konsekvenserne og herefter kritisk vurdere betydningen for hjertepatienterne,” siger formand for Hjerteforeningen, overDen sociale ulighed læge dr.med. Peter Clemmensen, Rigshospitalets hjertecenter. n spiller også ind her Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
27
Sådan ligger landet
FAKTA om lov - tilskud og kemi Sådan er reglerne for, hvordan tilskud til medicin kommer det enkelte produkt og den enkelte patient til gode. De danner grundlaget for den politiske beslutning om, at medicintilskud fremover jævnligt skal revurderes.
LOVEN
tilskudsen, der er ansvarlig for els tyr els dd mi ge Læ er Det , at Lægeget besluttede i 2004 omlægningen. Folketin e lægemidlers de skal gennemgå all middelstyrelsen løben og stop for ng dlaget for revurderi 1444 fra tilskudsstatus. Lovgrun nr. g nin nk beskrevet i betæ e af lætilskud til medicin er els nd ve an tig intilskud og rig maj 2004 om medic gemidler. ser ikke skal a., at: ”tilskudsafgørel disse læI anbefalingen står bl. om er ng ente beslutni an rm pe af ter rak ka have nger, som var tus, idet de forudsætni gemidlers tilskudssta t afgørelse om oprindeligt blev truffe afgørende for, at der el, kan ændre tilskud til et lægemidd eksempelvis generelt sig over tid”. kendtgørelse e grundlag for en be Betænkningen danned 17. marts 2005. m folketinget vedtog til Sundhedsloven, so
Enkelttilskud
er klausuleret ikke får generelt ell el dd mi ge læ et is Hv til sin patient. ge om enkelttilskud tilskud, kan lægen sø gning til Læe en begrundet ansø Lægen skal her skriv hov og sygbe beskrive patientens gemiddelstyrelsen og elstyrelsen dd mi ge Læ en vurderes i ing gn sø An . løb for ms do vnet. Sagsbeså i Medicintilskudsnæ og i tvivlstilfælde og r. Nogle læger 14 dage til 2 månede handlingen varer fra ansøgning. ds skrive en enkelttilsku tager et gebyr for at
Tilskudsmuligheder
medicin: pper for receptpligtig Der er tre tilskudsgru
Generelt tilskud
nter automad betyder, at alle patie Generelt medicintilsku ret af lægen ine inen, når den er ord tisk får tilskud til medic det samme d me es Tilskuddet udløs t. ke ote ap på s be kø og ket, når man automatisk via apote og administreres helt dicinen. henter og betaler me
Generelt klausuleret tilskud d generelt klausuleret tilskud r me for Tilskud til lægemidle stemte kriterier inden
fylder be ydes, når patienten op der vurderer, t er patientens læge, De e. pp gru en sygdoms . hvis andre ks r betingelserne, f.e om patienten opfylde lingen har nd ha be er bivirkninger ell et giv r ha er rat pa præ ud” på recepLægen noterer ”tilsk været utilstrækkelig. , når patienet udløses automatisk ten, hvorefter tilskudd ten køber sin medicin.
28
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Kemi i lægemidler Generiske
e lægemidaf nøjagtigt de samm Medicin med indhold mi ge dlerne helt ke. Kemisk set er læ delstoffer er generis identiske.
Analoge
De kan i prins mod samme lidelse. Lægemidler, der bruge rne er ikke n stofferne i lægemidle cippet det samme, me ntiske. fuldstændigt kemisk ide
Tilskud
risk (sy-
et gene regler er baseret på n De danske tilskuds til det billigste d ku tils es yd kudssystem. Her
nonymt) tils grupper. Man respektive generiske produkt inden for de mme generisa i kt et dyrere produ kan også få tilskud til det billigste. til de ren så tilskud sva ske gruppe. Her ydes ge produkter, e overføres til analo Tilskudsstatus kan ikk d samme lidelse. selv om de bruges mo e om to forskelyksmidlerne er der tal n I sagen om blodtr lige grupper: nerisk identinerelt tilskud til de ge ge t ge vil be nu er r n De r. ske losartanprodukte kudsberetr ikke længere er tils de r, dle mi De blodtryks
misk set dukter, dvs. at de ke tigede, er analoge pro losartanpræparaterne. ikke er identiske med nævnet elsen, Medicintilskuds Ifølge Lægemiddelstyr gemidlæ n ka i l Farmakoterap og Institut for Ratione terne en uc rod elp dd e. Lægemi lerne præcis det samm lle på ske for er r de at r, påpege og lægelige eksperter produkterne. kud til dukterne ydes også tils n Foruden losartanpro æmmerne. de billigste blandt ace-h fatter hjerte-kar-medicin om Tilskudsændringen til aliskit ffe sto d inhæmmere me også de såkaldte ren elstydd mi ge Læ d. stet tilsku ikke ren. Disse har også mi ten ek eff gs lin nd ha d, at be det relsen begrunder me ste I et. på godt 11 kr. i døgn sali står mål med prisen til d sku Til . r eller losartan om anbefales ace-hæmme r ge sø n ge læ is n opnås, hv kirenprodukter kan ku tient. pa sin for d enkelttilsku
Medicin til hjerte-kar-lidelser
Ace-hæmmere ister (a2a) Angiotensin-2-antagon Reninhæmmere eholder sin-2-antagonister ind Gruppen af angioten sk set mi ke dvs. at produkterne analoge lægemidler, ncippri i de at s. lasseefekt”, dv tive ikke er ens. De har ”k ak t de d me ter a2a-produk tilt pet virker ens. Kun rel ne det billigste, får nu ge stof losartan, der er skud. an, valsirbesartan, candesart Andre a2a-stoffer er: nge af Ma . an art ros ep esartan, artan, telmisartan, olm inationsprodukter. stofferne indgår i komb
Download Fokusmagasinet på www.sundhedsnyhederne.dk
Mavesårsmedicin:
ntopraol, Lansoprazol og Pa Lægemidlerne Omepraz lægee rig øv e all d. Tilskud til zol har generelt tilsku rnet. midler i gruppen er fje VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
sundhedsnyhederne Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
29
Steen Husted
I princippet er der ingen forskel på hjerte- og cancerpatienter, fordi dødeligheden for mange hjertepatienter er lige så høj som for cancerpatienterne
Retfærdighed
Besparelser bør komme patienterne til gode
TABERPATIENT
VINDERPATIENT
Politikerne er modige, når de tør overhøre de medicinske selskabers advarsler, mener ledende overlæge, dr.med. Steen Husted fra Medicinsk-Kardiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital. Hjerteforeningen kræver tilbundsgående undersøgelse af konsekvenserne af medicinskift fra dyr til billig medicin. Af Sally Dorset
E
de rammer den moderne, evidensbaserede medicin, som vi har med i vores guidelines til vore kolleger. I stedet vil myndighederne have os til at anvende medicin, som er af en anden klasse og/eller ikke har samme dokumentation. Det er ikke i orden, fordi det kan blive sværere at styre patienternes sygdom tilfredsstillende. Desuden er det usikkert, om patienterne opnår samme effekt,” siger Steen Husted.
r der noget, eksperterne er enige om, så er det, at der skal spares, hvor det er muligt. Men de er også enige om, at besparelserne ikke må gå ud over patienterne, og det er, hvad de frygter i forbindelse med danmarkshistoriens største omlægning af medicintilskud, hvor tilskuddene til 300.000 hjerte- og maveUkendte konsekvenser sårspatienter for nylig blev fjernet. ”I Danmark har vi altid slået på, at patienterne skal have ”Samfundsøkonomisk kan man sikkert spare en masse ved den bedste behandling, og derfor er det ikke i orden, at at fjerne tilskuddene, men hvad med patienterne? Vi læger myndighederne nu lægger restriktioner på den moderne tager selvf ølgelig hensyn til prisen, når vi vælger medicin, og behandling, vi som eksperter har fundet frem til i forhold vi vælger ikke behandling på baggrund af, hvad medicinalintil evidens,” siger ledende overlæge, dustrien siger. Vi anvender den medicin, dr.med. Steen Husted fra Medicinsksom vi ved, giver de bedste, hurtigste og Kardiologisk Afdeling på Århus Unimest effektive resultater på baggrund af Steen Husted versitetshospital. evidens. Fremover kan vi ikke vælge frit, ”Såvel Dansk Selskab for ApoplekDet er hverken sygehusene eller og vi kender ikke konsekvenserne. Det er si, Dansk Hypertensions Selskab som ikke o.k.,” siger Steen Husted. lægerne, der er taberne. Dansk Kardiologisk Selskab har proteHan bakkes op af Hjerteforeningens steret over tilskudsændringerne, fordi Det er i sidste ende patienterne forskningschef, overlæge på Hvidovre
30
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Ledende overlæge, dr.med. Steen Husted
I Danmark har vi altid slået på, at patienterne skal have den bedste behandling, og derfor er det ikke i orden, at myndighederne nu lægger restriktioner på den moderne behandling, vi som eksperter har fundet frem til i forhold til evidens
Hospital, Gorm B. Jensen, der er enig i, at der naturligvis skal spares, hvis besparelserne er sundhedsmæssigt neutrale. ”Men det ved vi bare ikke, og derfor må vi kræve, at det skal tilbundsgående undersøges, om der er konsekvenser ved at skifte fra dyr til billig medicin. Og hvilke økonomiske konsekvenser det kan have andre steder i systemet,” siger han. ”Det er ufatteligt, at det ikke er blevet undersøgt, f ør man fjernede tilskuddene”, siger han.
Bedre patientforløb
Steen Husted og mange af hans kolleger lægger ikke skjul på, at de er trætte af den mistænkeliggørelse, de f øler sig udsat for af politikerne, for at bruge for mange penge. ”Hvis man fjerner tilskuddene, for at det kan komme patienterne til gode på en anden måde, kunne der måske være en form for fornuft i det. Så kunne vi måske behandle patienterne hurtigere og f ølge dem tættere, så vi kunne gøre patientforløbene bedre. Det kunne endog være, at man kunne genindf øre de aftaler, som man mange steder har måttet opsige med speciallægerne, så behandlingen igen kunne komme op på et højt fagligt niveau. Besparelserne kunne også gå til hjertepakkeforløbene, der jo kun hjælper nogle hjertepatienter. Man kunne bruge pengene til at yde større økonomisk back-up. Der er givet penge til pukkelafvikling, men det er i høj grad op til de enkelte sygehuse at implementere pakkerne. Så de penge, der spares på medicinen, kunne gå til bedre og hurtigere implementering af pakkerne og til de grupper af hjertepatienter, der ikke er med i pakkerne. Men det er desværre ikke tilfældet. Det er hverken sygehusene eller lægerne, der er taberne. Det er i sidste ende patienterne,” siger Steen Husted. Forskningschef Gorm B. Jensen er enig i, at besparelserne burde komme patienterne til gode. ”Man burde bruge pengene til bedre patientinformation enten hos de praktiserende læger eller på apotekerne.
Forskningschef, overlæge Gorm B. Jensen
Det skal tilbundsgående undersøges, om der er konsekvenser ved at skifte fra dyr til billig medicin FOTOGRAF: KLAVS BO CHRISTENSEN
Vi ved, at medicinskift giver problemer for mange patienter, og derfor burde man lave en ordning, så de patienter, der er i tvivl, kunne få mere, bedre og individuel information,” siger han.
Modige politikere
Steen Husted mener, at politikerne er modige, når de tør prioritere på lægernes og samtidig også patienternes vegne. ”De vælger at overhøre evidens og indf ører restriktioner på ét område samtidig med, at de giver til et andet. I finansloven gives der igen penge til cancerpatienterne, men i princippet er der ingen forskel på hjerte- og cancerpatienter, fordi dødeligheden for mange hjertepatienter er lige så høj som for cancerpatienterne. Og så er det, man kan spørge sig selv, om det er i orden, at en patientgruppe skal betale for en anden. Det tror jeg ikke, de mennesker, der eksempelvis lider af n svigtende hjertefunktion, mener,” siger Steen Husted.
Ledende overlæge, dr.med. Steen Husted
Hvis man fjerner tilskuddene, for at det kan komme patienterne til gode på en anden måde, kunne der måske være en form for fornuft i det. Så kunne vi måske behandle patienterne hurtigere og følge dem tættere, så vi kunne gøre patientforløbene bedre. Det kunne endog være, at man kunne genindføre de aftaler, som man mange steder har måttet opsige med speciallægerne, så behandlingen igen kunne komme op på et højt fagligt niveau
Blodprop? Nej tak! Er du i blodfortyndende behandling (antikoagulation) med enten Marevan® eller Marcoumar®, så er Blodprop- og AK-Patientforeningen måske noget for dig? Vore mærkesager er bl.a. vejledning om AK-patienters kost og selvstyret behandling. Kontakt foreningen på medlemsservice@akpatient.dk eller på tlf. 70 20 86 03. Besøg os på hjemmesiden www.akpatient.dk for nærmere information. Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
31
Psykiatriske eksperter ser en risiko for, at myndighederne fremover fuldstændig negligerer, at de som psykiatriske fagfolk ved, hvilke lægemidler der virker bedst på den enkelte patient.
Dyre penge
Besparelser koster dyrt Førende psykiatere råber nu vagt i gevær forud for Medicin-tilskudsnævnets bebudede revision af tilskud til antidepressiva. De frygter, at omkostningerne bliver større end besparelserne, at bureaukratiet vokser, og at patienterne lades i stikken. Af Sally Dorset, foto: Sara Skytte
”S
om specialister har vi årelang erfaring i at vurdere vores patienter, så vi ud fra deres symptomer ved, hvilke midler der virker hurtigst og bedst, og patienterne hurtigere får det bedre. Den viden bliver fuldkommen negligeret, hvis myndighederne piller ved tilskuddene til vores psykiatriske patienter, og det kommer til at koste samfundet dyrt, fordi folk så vil være syge og uarbejdsdygtige længere.” Ordene kommer fra speciallæge i psykiatri Jette La Bianca, der påpeger, at billige præparater ofte har en række bivirkninger, der gør, at patienterne må igennem flere præparatskift, f ør man finJette La Bianca der det rigtige. ”Og så kunne lige så godt have valgt Jeg har det dårligt med, man det, man egentlig ville, f ørste at Medicintilskudsgang,” siger hun. Hun bakkes op af profesnævnet betvivler sor, overlæge, dr.med. Poul lægernes kompetence Videbech fra Psykiatrisk Hospital i Risskov. ”Nogle patienter skal prøve et til to præparater, f ør vi finder det rigtige, mens andre måske skal igennem tre til fire skift, f ør der er ordentlig effekt og få bivirkninger. Det kan tage et, nogle gange to år, f ør vi finder det rigtige præparat. Fjerner man tilskuddene, vil patienterne blive slået hjem, og så kan de begynde forfra,” siger han.
Statistik duer ikke
”I Medicintilskudsnævnet bygger man sine beslutninger på store statistiske undersøgelser, fordi ingen af medlemmerne
32
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
kender til eller har arbejdet med psykiatriske patienter. Sådanne undersøgelser er uundværlige, men det er også vigtigt at vide, at når man behandler den enkelte patient, er der meget store individuelle forskelle mht. effekt og bivirkninger,” siger Poul Videbech. ”Sundhedsstyrelsens retningslinjer er meget vigtige, og da jeg opdagede, at de ikke havde fået dem i nævnet, måtte jeg sende dem til dem. Og man må da som minimum kræve, at den ene statslige organisation ved, hvad den anden gør. Men sådan er det tilsyneladende desværre ikke,” siger han. Poul Videbech og Jette la Bianca frygter, at tilskudsnævnet vil agere ligesom ved hjertemidlerne, hvor man med et pennestrøg fjernede en lang række tilskud. ”Hvis patienterne bliver slået tilbage, er der naturligvis mulighed for at søge tilskud, men det tager tid, og rent principielt mener jeg, at lægerne skal bruge tid på at behandle
Fakta
Antidepressiva
8% 92%
n Herhjemme bliver der hvert år
solgt 6,4 mio. månedspakninger med antidepressiva. n Af dem udgør de billige generika
ca. 92 pct. af salget. n De tre nyere og dermed dyrere
produkter udgør 8 pct. af salget.
Hvor mange får depression? WHO har placeret depression på en fjerdeplads over de ti sygdomme, der giver det største tab af livskvalitet og leveår. I dette øjeblik lider ca. 200.000 danskere af en depression. Af dem har ca. 125.000 en moderatsvær depression, mens ca. 75.000 har en lettere depression. Ca. 15 pct. af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt i livet få en depression. Det er ca. hver sjette dansker. Kun angst og misbrug forekommer lige så hyppigt.
Symptomer
Depression er en sygdom, hvor man gennem længere tid f øler håbløshed, ulyst, uforklarlig tristhed og manglende overskud og evne til at opretholde dagligdagens aktiviteter. Følgende kan være symptomer på en depression: n Man føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode n Man mister interessen for de fleste ting og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft n Man bebrejder sig selv og føler skyld n Man mangler selvtillid og har svært ved at se meningen med livet n Man kan ikke koncentrere sig og følge med i en almindelig samtale n Man isolerer sig og orker ikke socialt samvær n Søvnkvaliteten er dårlig, og man vågner tidligt om morgenen – eller man sover omvendt alt for længe patienter og ikke at udfylde papirer,” siger Poul Videbech. Han frygter, at mange patienter vil droppe deres behandling, hvis de selv skal betale. ”Vi ved i dag, at den hyppigste årsag til f ørtidspension er angst og depression, og derfor er det nærliggende at frygte, at en besparelse på tilskud i den grad vil ramme de sociale kasser,” siger Poul Videbech. Dertil kommer, at det er omkostningsfuldt og tidskrævende for lægerne at søge tilskud. ”Jeg har det dårligt med, at Medicintilskudsnævnet betvivler lægernes kompetence. Dertil kommer, at man vil skulle ansætte flere folk til at varetage ansøgningerne, og det er da bureaukrati, så det batter. Så fjerner man tilskuddene, bliver livet besværligere for både læger, patienter og arbejdsgivere, og det er vel ikke meningen,” siger Jette La Bianca. Formanden for Psykiatrifonden, overlæge, dr.med. Jes
n Man har enten stærkt nedsat eller overdreven
appetit n Der kan forekomme selvmordstanker
Fysiske smerter, konstant hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de f ørste tegn på en begyndende depression. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress. Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens til at være opfarende, ubeslutsom, irritabel, aggressiv og til at bebrejde omgivelserne. Der kan også være alkoholmisbrug.
Køn
Dobbelt så mange kvinder som mænd får depressive episoder. Det er dog især mændene, der begår selvmord: Tidligere var der tre gange så mange mænd som kvinder, der tog livet af sig; nu er der kun 1,7 gange så mange mænd som kvinder, der begår selvmord.
Tilbagefald
Hos ca. en fjerdedel kommer der kun én depression. I de øvrige tilfælde kommer depressionen igen – med måneders eller års mellemrum. Ca. 30 pct. får tilbagefald allerede inden for det f ørste år og 70-80 pct. i løbet af livet. Jo flere depressioner, desto større risiko for en kronisk udvikling. Det gælder derfor om at forebygge. KILDE: PSYKIATRIFONDEN
Gerlach fra Psykiatrisk Center, Sankt Hans Hospital, frygter, at mange ellers velbehandlede patienter ved et præparatskift vil blive deprimerede igen. ”Selv om undersøgelser siger, at præparaterne er lige gode, så passer det ikke i den virkelige verden, hvor der på grund af præparaternes forskellige virkningsmekanisme og bivirkninger ses tydelige individuelle forskelle. Så der er ingen tvivl om, at nogle vil få tilbagefald, og det kan være en mindre katastrofe,” siger han. ”Man skal huske på, at det i forvejen er et helvede at være deprimeret, så fjerner man tilskuddene på den medicin, patienterne er vant til at få, så vil frustrationerne ingen ende tage,” siger han. Jes Gerlach vil heller ikke udelukke, at antallet af selvmord n kan stige.
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
33
Lars Engberg
Det er problematisk, at det ikke er oplyst til patienterne fra Lægemiddelstyrelsen, fordi lægerne har forskellig praksis i forhold til, hvornår de ansøger på patientens vegne
Pejling
Ingen hjælp til enkeltansøgninger Læger får ingen guideline, når de vil ordinere dyr medicin til deres patienter. Den bureaukratiske ordning skal få lægerne til at tænke sig om en ekstra gang. Af Lone Dybdal
O
mlægningen af tilskud til hjerte-kar-medicin byder på en række udfordringer for både patienter og læger, for i en række tilfælde vil den tilskudsberettigede medicin ikke være optimal f.eks. på grund af bivirkninger og ubehag. I sådanne situationer er der mulighed for, at læger kan søge om enkelttilskud på vegne af deres patienter, men både læger og patientforeninger kritiserer ordningen for at være både besværlig, tidskrævende og bureaukratisk og udtryk for mistillid til lægens faglige dømmekraft. De har forgæves efterlyst guidelines med præcise anvisninger på at søge om enkelttilskud. ”Vi efterlyser en slags skabelon. Lægemiddelstyrelsen har ikke gjort arbejdet let for os i denne sag,” siger professor, overlæge, dr.med. Hans Ibsen, formand for Dansk Hypertensionsselskab og en af de største kapaciteter i Danmark inden for behandlingen af for højt blodtryk. Han arbejder som overlæge på kardiologisk afsnit på Holbæk Sygehus, hvor han behandler patienter med hjertesvigt og for højt blodtryk. Hver gang han vurderer, at en patient har brug for behandling med et af de ikketilskudsberettigede produkter til hjerte-kar-lidelser, skal han skrive en begrundet ansøgning til Lægemiddelstyrelsen.
34
”Det er besværligt. Lægemiddelstyrelsen oplyser, at man kan søge i helt specielle tilfælde, men jeg vil gerne have nogle eksempler på, hvad de specielle tilfælde består i. Som det er nu, er det ens egen argumentation, der skal bruges til hver enkelt patient,” siger Hans Ibsen. Han mener, at administrationen af ordningen fylder meget i arbejdet.
Enkeltansøgning til hver 10. patient
Selv om Hans Ibsen er ekspert på området og er den, som har den direkte kontakt med patienterne, skal han oven i undersøgelser og behandling bruge tid på at skrive og sende en ansøgning til en instans, der ikke kender de konkrete patientsager og med risiko for at få afslag på ansøgningen. Han efterlyser større råderum til lægerne: ”Når jeg skriver en velmotiveret ansøgning om enkelttilskud, så synes jeg ikke, man bør kunne stille spørgsmål ved den,” siger han. Proceduren får ikke Hans Ibsen til at afholde sig fra at søge om enkelttilskud til de patienter, han mener, har brug for en bestemt medicin, men han er meget opmærksom på sit ordvalg i ansøgningen. ”Proceduren får en til at tænke, at næste gang, jeg søger, skal jeg sikre mig en endnu bedre dokumentation.” Han Ibsen oplyser, at det i det sto-
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Fakta
Fakta om Enkelttilskud
I 2009 behandlede Lægemiddelstyrelsen 99.565 ansøgninger om enkelttilskud. Heraf fik 5.871 afslag – knap 6 procent. Individuelle ansøgninger, der ikke umiddelbart kan afgøres i Lægemiddelstyrelsen, forelægges Medicintilskudsnævnet. Her behandlede man i 2009 1632 ansøgninger. 31 procent blev imødekommet. Samme mønster, altså at ca. en tredjedel får ja og to tredjedele nej, ses for 2010.
Antallet af enkelttilskudsansøgninger 112 110 108 106 104 102 100 98 96 94 92 90
‘05
‘06
‘07
‘08
‘09
Steffen Thirstrup
Karen Kolenda
Proceduren er et udtryk for mistillid til, at lægerne selv kan administrere det. Men det kan de åbenbart ikke
Man skal som hovedregel have prøvet de billige præparater først, før lægen kan søge om enkelttilskud til de dyrere midler
Lars Engberg, formand for Danske Patienter, mener, det er et problem, at Lægemiddelstyrelsen ikke har oplyst patienterne om den mulighed, at lægen kan søge om enkelttilskud til deres medicin.
re og hele er gået fint med at omstille blodtrykspatienterne til losartanprodukter. ”For en stor del af patienterne er omstillingen sket problemfrit. Patienter, der giver udtryk for problemer, er især dem, der skal have kombinationsmidler. Her siger nogle, at de ikke befinder sig så godt. Omkring 90 ud af 100 bliver omstillet til den billige medicin uden store problemer, det er så til de sidste 10 pct., vi skal ud og søge enkelttilskud, og det er bestemt ikke noget, man uden videre får,” siger Hans Ibsen.
Patienter skal selv være aktive
Også Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for danske patientforeninger, efterlyser klare retningslinjer og bedre information omkring kriterierne og muligheden for at få enkelttilskud. Foreningen kritiserer, at Lægemiddelstyrelsen ikke har oplyst om enkelttilskudsordningen i det materiale, man har målrettet til patienterne, og formanden Lars Engberg opfordrer patienterne til selv at være aktive og spørge deres læge om muligheder og bivirkninger i relation til deres medicin.
”Patientens egen læge har mulighed for at søge om enkelttilskud, så patienter kan fortsætte med samme medicin. Det er problematisk, at det ikke er oplyst til patienterne fra Lægemiddelstyrelsen, fordi lægerne har forskellig praksis i forhold til, hvornår de ansøger på patientens vegne,” mener Lars Engberg. Danske Patienter vil nøje f ølge, hvordan Lægemiddelstyrelsens praksis er i forhold til at imødekomme enkelttilskudsansøgningerne. Også Hjerteforeningen opfordrer patienterne til selv at være opmærksomme på muligheden for enkelttilskud. ”Jeg vil råde de hjertepatienter, som bliver berørt af medicinskift, til at spørge deres læge om eventuelle bivirkninger ved både den nye og den gamle type medicin, så man sikrer den bedst mulige behandling til hver enkelt patient,” siger formand for Hjerteforeningen, overlæge, dr.med. Peter Clemmensen.
Svært at få enkelttilskud
If ølge sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen, Karen Kolenda, vil det blive svært at få enkelttilskud. ”Der skal være helt særlige forhold,
som gør sig gældende. At man siger: jeg vil gerne fortsætte med det, jeg plejer, er slet ikke tilstrækkeligt. Ansøgningen kræver en nøje begrundelse, og den skal lægen redegøre for i en ansøgning. Man skal som hovedregel have prøvet de billige præparater f ørst, f ør lægen kan søge om enkelttilskud til de dyrere midler, og hvis patienten har haft bivirkninger, skal de nøje beskrives,” siger Karen Kolenda. Lægerne får ikke hjælp i form af en skabelon eller guideline til ansøgningen. ”Vi kan ikke i dette tilfælde opstille en skabelon for, i hvilke tilfælde man vil kunne få enkelttilskud til de lægemidler, der mistede tilskuddet 15.11. Det skyldes, at vi ikke ved, hvad det er, der gør, at lige netop en given patient ikke kan tåle den billige medicin. Det må lægen redegøre for med ord og forklare, hvad der er helt særligt i den enkelte situation. Det er det, ordningen med enkelttilskud bygger på,” understreger Karen Kolenda.
Et udråbstegn til lægerne
Steffen Thirstrup, chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, der har en særlig opgave med at vejlede de praktiserende læger omkring medicin, lægger ikke skjul på, at hensigten med enkelttilskudsproceduren er at få lægerne til at stoppe op og tænke sig grundigt om, inden de ordinerer dyr medicin. ”Enkelttilskud er et udråbstegn til lægen. Når lægen vil ordinere den dyre medicin, så beder man om argumenter for, hvorfor netop denne navngivne patient skal have dette her lægemiddel med tilskud. Da bliver man som læge nødt til fagligt at tænke sig om – hvilke holdepunkter har jeg for, at denne patient skal have denne medicin.” ”Proceduren er et udtryk for mistillid til, at lægerne selv kan administrere det. Men det kan de åbenbart ikke. Hvis lægerne altid havde ordineret den billigste ace-hæmmer og den billigste a2antogonist, så havde vi jo ikke sagt, at her var en besparelse på 300 mio. kroner,” siger Steffen Thirstrup. n
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
35
Ole Bo Hansen, Smerteklinikken i Holbæk
De patienter, der ikke vil kunne få tilskud, må så selv betale. Det kan de fleste bare ikke, da de i forvejen er på overførselsindkomst. Så enten må de bruge de gamle midler og finde sig i bivirkningerne, eller også dropper de ud af behandlingen
Bureaukrati Lægerne er bundet på hænder og fødder af rent bureaukrati, mener overlæge Ole Bo Hansen, Smerteklinikken i Holbæk. Han skriver selv 200 enkeltansøgninger om året.
med de praktiserende læger. De har kun ti minutter til hver patient, og det betyder, at de mange gange ikke får søgt. Og bliver kravene skærpet, så får de slet ikke søgt, for det har de overhovedet ikke tid til,” siger han.
Skrækscenarie forude ”Vi kender reglerne, og derfor er det et udtryk for rent bureaukrati, at vi skal søge, hver gang en af vores patienter skal på et nyt smertemiddel.” Sådan siger overlæge Ole Bo Hansen fra Smerteklinikken i Holbæk og tilknyttet det tværfaglige smertecenter Allevia i Kolding/Århus. Han bruger for øjeblikket en uge af sin kostbare tid om året på udelukkende at skrive enkelttilskudsansøgninger. Af Sally Dorset
”M
ange smertepatienter roterer mellem flere stoffer, fordi de enkelte stoffer mister pusten efter nogen tid. Derfor må vi hele tiden søge om tilskud til andre morfinstoffer. Og det tager tid fra patienterne.” Sådan siger overlæge Ole Bo Hansen fra Smerteklinikken i Holbæk og tilknyttet det tværfaglige smertecenter Allevia i Kolding/Århus. Han frygter derfor, når Medicintilskudsnævnet i Lægemiddelstyrelsen i sine bestræbelser på at finde besparelser kaster sig over tilskuddene til smertemidler til kroniske smertepatienter, som nævnet har bebudet vil ske i den nærmeste fremtid. ”Jeg har regnet ud, at jeg for øjeblikket hvert år bruger ca. en uge af min
36
arbejdstid mandag til fredag fra kl. 8 til 16 på at skrive enkelttilskudsansøgninger. Hvis vi får skrækscenariet, at Medicintilskudsnævnet beslutter, at der fremover kun skal gives tilskud til de billigste præparater som morfin, metadon og tramadol, så vil jeg let komme til at bruge to til tre uger om året på at skrive ansøgninger. Det vil koste samfundet omkring 60.000 kr. i lønudgift og forlænge vores ventetid for nye patienter. Den er i dag en af de korteste herhjemme, og den er på ”kun” ni måneder,” siger Ole Bo Hansen. Han mener, det er rent bureaukrati, at han skal bruge så megen tid på at skrive, hvad han kalder ”H.C. Andersenhistorier”, for at få medicintilskud til sine patienter. ”Jeg laver omkring 200 ansøgninger om året, men da jeg ved, hvad man skal skrive, så får jeg kun afslag på mindre end fem. Men det er noget helt andet
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Peanuts
Skærpes tilskudsreglerne, vil det if ølge Ole Bo Hansen ikke betyde meget i hans klinik, fordi man her vil fortsætte med at søge. Men det vil have stor betydning for patienterne. ”De patienter, der ikke vil kunne få tilskud, må så selv betale. Det kan de fleste bare ikke, da de i forvejen er på overf ørselsindkomst. Så enten må de bruge de gamle midler og finde sig i bivirkningerne, eller også dropper de ud af behandlingen. Og det er et stort etisk problem for os læger.” Ole Bo Hansen henviser til flere studier, der viser, at jo tidligere man kan tilrettelægge en smertebehandling, desto større chance er der for at få patienterne tilbage på arbejdsmarkedet. ”Så samfundsøkonomisk er der også meget at hente.” I den forbindelse refererer han til en stor svensk undersøgelse, der snart offentliggøres. Her har man undersøgt, hvad de kroniske smertepatienter koster samfundet i pension, medicin, hospitalsindlæggelser m.m. ”Man har taget udgangspunkt i hen ved to millioner patienter, og der viser regnestykket, at medicinudgifterne samlet beløber sig til mindre end én procent af de samlede omkostninger af kronisk smerte. Tallene passer nok meget godt på Danmark, og så er det, jeg spørger mig selv, hvorfor jeg skal spilde min tid og patienternes livskvalitet på rent bureaukrati,” spørger han. n
Døgnpleje
!
- komplet anti-age program
- t il d a
gen
- t il n a
t te n
CRÈME PARADOXE
CRÈME MÉTAMORPHIQUE
Anti-Age Chilean Procyanidin Day Creme
Gennemtestet anti-age Vitamin A creme
Procyanidin & Resveratrol-Bioteknologi Genopbygger din hud hver morgen
Videnskabeligt dokumenteret foryngelseskur - virker i hele hudens tykkelse
Bevarer hudens integritet
Reducerer tydeligt rynker og selv kraftige solskader
Trodser aldring og solskader Holder huden naturligt robust
50 ml krukke kr. 369,00 115 ml tube kr. 519,00
50 ml krukke - kr. 399,-
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
37
Bureaukrati
RADS Hvad er RADS?
RADS står for Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. RADS blev etableret af de danske regioner i oktober 2009.
Formål
Der er to overordnede formål med RADS. n Det ene formål er at fremme ensartetheden og øge kvaliteten af behandlingen ved at sikre, at alle patienter – uanset bopæl i landet – får lige adgang til den dyre sygehusmedicin. Det skal bl.a. ske ved, at man sørger for, at der findes et fælles, fagligt og landsdækkende grundlag for behandlingen (behandlingsvejledning) og dermed for, hvordan den dyre sygehusmedicin skal anvendes i behandlingen. I dag findes der ikke nationale behandlingsvejledninger for samtlige terapiområder, hvorfor valget af lægemidler i disse tilfælde er overladt til de enkelte regioner, hvilket medfører uens behandlingstilbud til patienterne. n Det andet formål er at få mere sundhed for pengene. Altså ved at spare penge på den dyre medicin. Hvis medicinalvirksomhederne opnår en større markedsandel via ensretning af behandlingerne, bør de i sagens natur kunne sælge lægemidlerne billigere end i dag.
Derfor blev RADS dannet
Baggrunden er bl.a. en analyse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fra maj 2009 om sygehusmedicin. Rapporten, der er udarbejdet af COWI, viste, at der er meget stor for-
38
– Rådet for Anvendelse af Dyr S skel på, hvilke lægemidler patienterne bliver behandlet med. Denne forskel gælder både for sygehusene i regionerne internt samt nationalt. Et nok så vigtigt punkt er, at omsætningen af medicin i Danmark har været støt stigende siden år 2000. Siden 2000 er udgifterne til sygehusmedicin steget med over 200 pct. til en stigning på ca. 15 pct. om året. Resultatet er, at udgifterne til sygehusmedicin er gået fra at udgøre knap en fjerdedel af de samlede medicinudgifter i 2000 til en tredjedel i 2008.
Hvilken medicin er omfattet af RADS
Overordnet drejer det sig om medicin, der kan gå ind under følgende tre kategorier: n medicin, der udgør en væsentlig udgiftspost for sygehusene n medicin, der er kendetegnet ved en stærk udgiftsvækst n ny medicin med et stort udgiftspotentiale. I praksis drejer det sig om de 100 dyreste lægemidler, der ordineres på sygehusene. Generelt bruges ca. 2.200 lægemidler på landets sygehuse, alligevel er det de 100 dyreste, der står for 80 pct. af de samlede medicinomkostninger.
Nuværende behandlingsområder og fagudvalg
Siden etableringen har RADS nedsat forskellige fagudvalg inden for forskellige behandlingsområder. I fagudvalgene sidder nogle af landets førende eksperter inden for de gældende specialer. Fagudvalgenes opgave er at udarbejde rekommandationslister
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
og behandlingsvejledninger. For at få så bredt et beslutningsgrundlag som muligt er det besluttet, at medicinalindustrien har mulighed for at møde de samlede fagudvalg. Til disse møder kan der sagtens være flere medicinalvirksomheder repræsenteret. Fagudvalget kan stille spørgsmål til virksomhederne, men ikke omvendt. Indtil videre er der oprettet ti fagudvalg (se listen nedenunder), men listen bliver efter al sandsynlighed længere. n HIV/AIDS-behandling n Hepatitis-behandling n Sklerose-behandling n Endokrin behandling af prostatacancer n Biologiske lægemidler i reumatologi n Biologiske lægemidler i dermatologi n Biologiske lægemidler i gastroenterologi n Non-ioniske røntgenkontraststoffer n Neutropeni med human granulocytkolonistimulerende faktor (G-CSF) n Endokrin terapi af brystkræft.
Selve processen
Når et fagudvalg har udarbejdet anbefalinger og i de tilfælde, hvor det ikke foreligger på forhånd, en behandlingsvejledning, bliver resultatet forelagt RADS, som har den endelige beslutningskompetence. Når godkendelsen foreligger, udarbejder RADS udbudsmaterialet, der bl.a. består af en vareliste, som de relevante medicinalvirksomheder kan byde ind på. Et vigtigt punkt er også at få implemen-
Sygehusmedicin
Svend Hartling er formand for RADS og koncerndirektør i Region Hovedstaden
teret behandlingsvejledningerne på samtlige af landets sygehuse. De forskellige fagudvalg er nedsat løbende, derfor er det svært at sige præcis, hvordan tidsperspektivet kommer til at forløbe. Hvis specialet er kompliceret, og der ikke foreligger en behandlingsvejledning i forvejen, kræver det flere møder og tager selvfølgelig længere tid. Men udgangspunktet er, at fagudvalgene skal kunne præsentere et forslag i løbet af 6-8 måneder. Og foreløbig tyder alt på, at dette tidsperspektiv kommer til at passe. Danske regioner regner med, at behandlingsvejledningerne og valg af medicinleverandør for de tre første terapiområder bliver offentliggjort efter næste møde i RADS i januar 2011.
Hvem sidder i RADS
Repræsentanter fra: Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, Institut for Rationel Farmakoterapi, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og Amgros (regionernes indkøbsorganisation, der varetager indløb af medicin til offentlige sygehuse i hele landet). Medlemmerne tæller bl.a. koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling, tre sygehusapotekere samt formændene for regionernes lægemiddelkomiteer. Alle medlemmerne har underskrevet en habilitetserklæring, og både den og medlemmerne kan ses på www.regioner.dk > Sundhed > Medicin.
S
Svar på kritikken vend Hartling er formand for RADS og koncerndirektør i Region Hovedstaden. Vi har stillet ham et par kritiske spørgsmål.
Både medicinalindustrien og nogle af de medicinske selskaber siger, at deres høringssvar ikke bliver hørt. At beslutningerne er truffet, inden høringssvarene kommer ind – hvad siger du til den påstand? Det kan jeg ikke genkende. Der er lagt en procedure, hvor medicinalindustrien for den konkrete arbejdsgruppe fremlægger deres input til anbefalingerne inden for det aktuelle emne. De bliver således hørt om deres input. Om de bliver medtaget, er en anden historie. De medicinske selskaber sidder med i arbejdsgruppen, og derfor er det besynderligt, hvis de ikke mener, at de har høringsmuligheder. Samtidig vil jeg understrege, at vi kun har gennemf ørt tre forløb, og vi er ved at se på, om vi kan tydeliggøre processerne og eventuelt skal ændre på sagsgangen inkl. de egentlige høringer. Det er meningen, at RADS skal øge kvaliteten – hvordan vil man sikre det? Ideen med RADS er, at vi ved at blive enige om ensartede vejledninger for hele landet samtidig med bedste faglige rådgivning også får den bedste behandling til alle – i hele landet. Der opsættes så mål for, hvor mange man forventer der kan f ølge anbefalingerne. Derefter er det den enkelte region, der f ølger op på, om det nu nås. Der er altid mulighed for, at den enkelte patient, efter lægefaglig vurdering, behandles med anden medicin end den rekommanderede. Dog vil den enkelte region kunne f ølge, om det nu er alle patienter på en afdeling, der behandles anderledes, end de bedste faglige ledere er blevet enige om. Er der opsat kvalitetsmål? Hvad går de ud på? Ensartetheden over hele landet er i sig selv en kvalitet. Der opsættes mål for forventet forbrug inden for hver konkret diagnosegruppe. Kvalitet opgøres vel ikke kun i forbrug og dermed kvantitet. Hvad med kvalitet i patientbehandlingen? Nej, kvaliteten kommer jo fra, at de fremmeste fagfolk er enige om den rette behandling. Det er jo derfra, den faglige kvalitet kommer. Måling af forbrug er derfor alene et mål for, om man når dette fagligt anbefalede niveau. Vil man koble resultaterne på de nationale indikatorprojekter? Hvis nej – hvorfor ikke? Jeg forstår ikke helt, hvor I vil hen med dette. Det danske indikatorprojekt har jo ikke ret mange NIP-indikatorer inden for områderne med ’særlig dyr sygehusmedicin’. Hvis der kommer områder, som har NIP-indikatorer, kan de naturligt indtænn kes. Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
39
Michael Greiling, professor
Tilpassede operationspakker er et strategisk værktøj til forbedring af processer på hele hospitalet.
Arbejdspres
Mere tid
For hospitalspersonalet er udfordringerne i disse år, at besparelser kan gå ud over langsigtede og mere helhedsorienterede investeringer, som f.eks. operationspakker.
til den enkelte En ny undersøgelse af kundetilpassede operationspakker påviser en stigning i effektiviteten på op til 59 procent. Et potentielt dilemma er, at nødvendige besparelser i sundhedsvæsenet risikerer at gå ud over denne mulighed for effektivisering og dermed mere tid til kvalitetsbehandling af patienterne. Af Nina Vedel-Petersen
V
ed at skifte fra traditionel klargøring af operationsstuer til anvendelse af kundetilpassede operationspakker viser dokumenterede studier, at hospitaler potentielt kan reducere klargøringstiden f ør kirurgiske indgreb til mindre end halvdelen. Det giver mere tid til at fokusere på patientpleje, personaleuddannelse og arbejdsmiljø eller til flere indgreb. ”Udfordringen i disse år for hospitalspersonale, patienter og os som leverandører af service og produkter er, at besparelser i sundhedssystemet påvirker hele systemet. Der er en reel risiko for et mindre fokus på faglige og økonomiske totaleffekter på længere sigt,” siger salgschef Michael Steen Amundsen, Mölnlycke Health Care, Denmark Operationspakken, der indeholder alle de nødvendige engangsmaterialer til et specialiseret indgreb og erstatter en stor mængde individuelt pakkede produkter, har allerede fundet vej til stort set alle afdelinger på de danske hospitaler. Men med de store besparelser i sundhedsvæsenet kan indkøbet af de såkaldte procedurepakker trues.
Afledte effekter
Presset på sygehusledelsen om at behandle flere patienter med en bedre behandling stiger, og hospitalerne har derfor brug for at fortsætte effektiviseringen af arbejdsgange og -metoder. Inden et kirurgisk indgreb bruges der tid på klargøring af operationsstuen, og en undersøgelse viser tidsbesparelser på mellem 40 og 59 pct. ved anvendelse af procedurepakker sammenlignet med traditionel klargøring. ”Det er afgørende, at man ser på de afledte effekter af at anvende den enkelte procedurepakke. Hvis ikke man medtager en total økonomisk betragtning og i stedet alene vurderer
40
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
på pris som for andre operationsartikler, risikerer man, at ’besparelserne’ bliver dyrere. Det er væsentligt også at vurdere service, forsyningssikkerhed, arbejdsmiljø og fleksibilitet,” siger Michael Steen Amundsen. ”Vi ved fra studier, at lidt over 10 pct. af udgifterne på hospitalerne udgøres af indkøb af materialer. Den helt store mulighed for effektivisering og dermed en bedre og mere sikker patientbehandling ser vi inden for andre områder – eksempelvis i arbejdsgange, reduktion af smittefare, anvendelse af de valgte operationsartikler, ordre- og lagerstyring og den fysiske håndtering af de rigtig mange artikler, der dagligt anvendes, flyttes rundt og bortskaffes på et sygehus,” siger han.
Endnu bedre behandling
Resultater fra en åben, prospektiv undersøgelse af europæiske hospitaler er for nylig blevet præsenteret på EAHM-kongressen 2010 (European Association of Hospital Managers) i Zürich, Schweiz. Her viste undersøgelsen, at klinisk personale og især sygeplejersker oplever den største tidsbesparelse på og omkring operationsstuen, men der bliver også sparet tid på indkøb, leveringer og økonomi. Den ekstra tid blev f.eks. anvendt til flere kirurgiske indgreb, patienterne fik en endnu bedre behandling, og personalet fik yderligere uddannelse, bedre arbejdsmiljø eller coaching. Undersøgelsen er foretaget af Institute for Workflow Management in Health Care, en organisatorisk og juridisk uafhængig forskningsorganisation, som er tilknyttet universitet i Gelsenkirchen, Tyskland. Professor Dr. Michael Greiling, stifter af IWiG, ledte undersøgelsen: ”Tilpassede operationspakker er et strategisk værktøj til forbedring af processen på hele hospitalet. Det er blevet påvist, at der kan ske besparelser i hele materialestyringsprocessen. Tilpassede operationspakker forenkler hvert trin fra bestilling af materialer til opbevaring og indsamling samt anvendelse og bortskaffelse.” n
Claus Rasmussen
I den virkelige verden viste det sig, at patienterne holdt upåagtede behandlingspauser i den dyre medicin
Pejling
Kassetænkning rammer patienterne
”Derfor er det frustrerende, at beslutningstagerne ikke vil indrømme, at de har taget fejl, men stædigt holder fast ved en forkert afgørelse. I stedet burde man afsætte 5 procent af medicinbudgettet til forskning i at bruge mindre medicin og at anvende den bedre.” Hvad vil du gøre, hvis du bliver pålagt en
For den enkelte leddegigtpatient er det ikke ligegyldigt, hvilken bestemt behandling, som du er imod? medicinsk behandling man får. Og rent økonomisk er der tilsyne- ”Det ved jeg ikke. Jeg skal give den bedst mulige behandling, og det skal vi ladende ikke på den lange bane forskel på, om man anvender informere patienterne om. Så må vi se, dyrere eller billigere gigtmedicin. Derfor kommer RADS (Rådet hvilken behandling patienterne giver informeret samtykke til...” for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) ifølge ledende overlæge Claus Rasmussen fra Sygehus Vendsyssel let til at fungere som Lille brik i stort regnskab en afledningsmanøvre for det egentlige samfundsproblem: ”Der er da ingen tvivl om, at sygehusDe enorme udgifter til sygedagpenge og overførselsindkomster. ledelserne også har en holdning. TidAf Sally Dorset
”N
RADS
ligere fik man automatisk refunderet medicinbudgettet, men det gør man jo ikke mere. Men i hvert fald hos os regner ledelsen med, at vi er ansvarlige, og det er vi jo også,” siger Claus Rasmussen. På hans afdeling bruges der hvert år ca. 30 mio. kr. til medicin. ”Det er et ubetydeligt beløb, når man sætter det op imod de 150-400 millioner (alt efter udregningsmetode/red.), som alene vores rygpatienter modtager fra det offentlige i form af sygedagpenge og andre overf ørselsindkomster,” siger han.
Hvorfor tror du, man ikke interesserer sig for de omkostninger? ”Det må skyldes, at de forskellige styrelser, ministerier og sektorer ser alene på deres egen lille kasse. En lille besparelse i en kasse kan give endog meget store udgifter i en nabokasse. Hvis man interesserer sig for samfundsøkonomi, så kommer RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) let til at fungere som en afledningsmanøvre for samfundets egentlige problem med de ekstreme udgifter til sygedagpenge og overf ørselsindkomster,” siger ledende overlæge Claus Rasmussen. n
BESPARELSE
år holdninger går hen og bliver religion, er det svært at diskutere fagligt.” Sådan karakteriserer ledende overlæge, klinisk lektor Claus Rasmussen fra Reumatologisk Afd. på Sygehus Vendsyssel de institutioner, som påbyder bestemte behandlinger begrundet i økonomiske antagelser, som har vist sig at være forkerte. ”Langt de allerfleste læger lever op til Lægelovens kap. 2 § 6, som indgår i Sundhedsloven. Her står der, at vi under udøvelse af vores gerning er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved økonomisk ordination af lægemidler. Og det gør vi, selv om det ikke er defineret, hvad økonomisk ordination er,” siger han. Han f øler derfor, at lægerne beklikkes, når de visse steder bliver påtvunget en bestemt behandling ud fra den antagelse, at den er billigere og mindst lige så god som andre evidensbaserede behandlinger. ”I en undersøgelse fra 2009 offentlig-
gjort i Ugeskrift for Læger med 197 patienter fra tre forskellige sygehusafdelinger i tre forskellige sygehusregioner kunne vi påvise, at det i leddegigtbehandling kun er en teoretisk antagelse, at noget medicin er billigere i brug end andet. For i den virkelige verden viste det sig, at patienterne holdt upåagtede behandlingspauser i den dyre medicin, mens der skulle bruges mere end antaget af den billigere medicin. Så resultatet blev stort set det samme. Og i den forbindelse kiggede vi overhovedet ikke på livskvalitet, sikkerhed og effekt, men udelukkende på økonomi,” siger han.
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
41
Lone de Neergaard, chef i Sundhedsstyrelsen
Vi har erfaret, at der internationalt er ved at være tilstrækkelig evidens for, at behandlingen med stoffet Tysabri er god, men vi har afventet de danske eksperter. Vi er afhængige af deres input, og derfor har bolden ligget hos dem
Fremtiden
Eksperter kræver behandlingskriterier ændret Der er nu samlet så megen erfaring, at Multipel Sclerose (MS) Gruppen vil have Sundhedsstyrelsen til at udbrede behandlingen af MS. Sker det, ventes det at få stor betydning for de patienter, der får infusioner med det biologiske lægemiddel Tysabri. Ikke mindst de, der bor uden for de store byer.
Af Sally Dorset
D
anske patienter med multipel sclerose går efter al sandsynlighed snart bedre tider i møde. Hidtil har de kun kunnet blive behandlet fire steder i landet med lægemidlet Tysabri, selv om der i alt er 14 sclerosecentre, hvor der er den fornødne ekspertise til rådighed. Men efter at Multipel Sclerose Gruppen, der består af de f ørende fagfolk på området, netop har vedtaget at anbefale Sundhedsstyrelsen, at den ændrer behandlingskriterierne, lægges der nu op til, at den effektive behandling kan spredes ud til flere steder i landet.
Aalborg
Stram politik
Aarhus København Odense
Har ventet på et udspil
If ølge chef for sundhedsplanlægning i Sundhedsstyrelsen, Lone de Neergaard, har man i styrelsen ventet på et udspil fra eksperterne, f ør man har villet tage stilling til, om behandlingskriterierne skal revurderes. ”Vi har erfaret, at der internationalt er ved at være tilstrækkelig evidens for, at behandlingen med stoffet Tysabri er god, men vi har afven-
42
tet de danske eksperter. Vi er afhængige af deres input, og derfor har bolden ligget hos dem. Men kommer der nu en klar melding, så tager vi den naturligvis til os,” siger hun. Lone de Neergaard kan dog ikke sige noget om, hvor hurtigt Sundhedsstyrelsen kan behandle anmodningen, men hun siger, at man vil bestræbe sig på, at det sker så hurtigt som muligt. Selv om behandlingsprincipperne er faste efter en bindende aftale mellem de 14 sclerosecentre, så har frustrationerne igennem de seneste fire år været store hos såvel patienter som specialister. Det skyldes, at den tilsyneladende meget effektive behandling med Tysabri kun har måttet gives på sclerosecentrene i København, Århus, Aalborg og Odense. De øvrige ti centre har måttet sende patienterne på en tidskrævende langfart til en af de fire byer for at få behandlingen. Årsagen er, at medicinen har haft en såkaldt udviklingsfunktion, hvor man har villet have en vis erfaringsmængde, f ør man spredte den ud. Det skyldes, at nogle patienter kan pådrage sig livstruende hjernebetændelse ved at få medicinen.
Ud af de 14 behandlingssteder med den fornødne ekspertise har der indtil nu kun været fire centre, der har måttet behandle med Tysabri, fordi myndighederne ville afvente og se erfaringerne. Nu er der gået godt fire år, så nu må det være nok, mener eksperterne.
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
”I Danmark har Sundhedsstyrelsen kørt en strammere og mere konservativ politik end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Hos os skal patienterne have to alvorlige attacks, ligesom man på en MR-scanning skal kunne se nye læsioner, f ør man må give behandling med Tysabri. I udlandet er der kun tale om et attack,” siger formanden for Multipel Sclerose Gruppen, professor Per Soelberg Sørensen fra Rigshospitalets Sclerosecenter, der også fungerer som ekspert for Sundhedsstyrelsen. ”Begrænsningerne har ikke sparet en krone, fordi vi trods den stramme politik forholdsmæssigt behandler lige så mange patienter herhjemme som i udlandet. Derfor bliver myndighederne også nødt til at udvide antallet af behandlingssteder, for ellers kan vi ikke klare det,” siger han. Tysabri kom på markedet for godt
Per Soelberg Sørensen, professor på Rigshospitalet
I Danmark har Sundhedsstyrelsen kørt en strammere og mere konservativ politik end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Hos os skal patienterne have to alvorlige attacks, ligesom man på en MRscanning skal kunne se nye læsioner, før man må give behandling med Tysabri
fire år siden, og på det tidspunkt var lægerne noget usikre over, hvilke patienter der kunne udvikle hjernebetændelse. Men sådan er det ikke i dag. ”Nu kan man med en test se, hvem der er i risikogruppen, og hvem der er egnet til behandling,” siger Per Soelberg Sørensen. ”Så alene det gør det passende at revurdere behandlingen nu,” siger han.
Jubel
Overlæge Jesper Tørring fra Neurologisk Afdeling på Regionshospitalet i Holstebro er en af de sclerosespecialister, der hilser en eventuel behandlingsudbredelse med Tysabri mere end velkommen. ”Vi kender vores patienter ud og ind, og derfor er det temmelig frustre-
Jesper Tørring, Overlæge på Regionshospitalet
Vi kender vores patienter ud og ind, og derfor er det temmelig frustrerende, at vi skal sende dem til Århus for at få behandling. Vi kan ikke følge dem, og så tager det lang tid og er besværligt for den enkelte
rende, at vi skal sende dem til Århus for at få behandling. Vi kan ikke f ølge dem, og så tager det lang tid og er besværligt for den enkelte. Så selv om vi får merarbejde ved at skulle behandle patienterne her, så er det langt at foretrække, fordi det nu engang er dem og deres livskvalitet, det handler om,” siger Jesper Tørring. Han tilf øjer, at de centre, der hidtil ikke har måttet udf øre behandlingen, helt naturligt vil være meget påpasselige, hvis de får lov til at gå i gang med den. Også i Scleroseforeningen vækker MS Gruppens klare udmelding begejstring. ”Det vil være intet mindre end fantastisk, hvis Sundhedsstyrelsen f ølger MS Gruppens anbefalinger og ud-
breder behandlingen til flere neurologiske centre. Det er højt kvalificerede eksperter, der sidder der, så de kan sagtens varetage opgaven,” siger direktør i Scleroseforeningen, Mette Bryde Lind.
Kan spare tid
”For vores medlemmer vil det have ekstremt stor betydning, fordi de vil kunne spare en masse tid. I dag må vore medlemmer bruge en hel arbejdsdag, når de skal have behandling, fordi transporttiden for mange er så lang og kostbar. Det fratager dem muligheden for at arbejde/træne og passe andre gøremål, ligesom det også påvirker deres pårørende. Så det er kun glædeligt, hvis der nu endelig sker noget på området,” n siger hun.
En skånsom medicinsk behandling af åreforkalkning som har været anvendt med succes i Danmark de sidste 20 år på private lægeklinikker. Vil du høre nærmere så kontakt
EDTA-Patientforeningen Tlf. 86 52 19 19 ell. Tlf. 55 72 01 54 woc@vip.cybercity.dk www.edta-patientforeningen.dk Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
43
Claus Rasmussen, overlæge og forskningslektor
Det er så bøvlet og besværligt, at man simpelthen ikke orker det. Det gjorde medicinalvirksomheden i hvert fald ikke, så de lukkede projektet i Danmark. Og sådan går det, når man har den holdning, at man sidestiller lægemiddelforskning med personlig vinding for forskerne
Godnat
Privatfinansieret forskning og slukker i Danmark Professor: Fremtidens læger vil være dårligere uddannede, og Danmark vil miste sin elitepositition inden for medicinalforskning, hvis udviklingen fortsætter. Af Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen
”D
et bliver ikke nemt fremover at finde firmaer, der har lyst til at sponsere vigtige forskningsprojekter på hjerte-kar-området i Danmark. Forskningen vil stadig foregå, men firmaerne går uden om Danmark. Når man investerer i forskning i et land, sker det i en vis tillid til, at der i landet er efterspørgsel på de produkter, forskningen f ører frem til. I Danmark kan firmaerne ikke f øle sig sikre på, at de får mulighed for at markedsf øre deres produkter med tilskud, selvom der er solid evidens.” Professor, overlæge, dr. med. Hans Ibsen er bekymret. På lægestandens, på patienternes og på Danmarks vegne. ”Vores læger bliver mindre veluddannede, når de får ringere forskningserfaring,” siger han. Som formand for Dansk Hypertensionsselskab har han på tætteste hold oplevet nogle af konsekvenserne ved de seneste tiltag for at spare på medicinudgifterne. ”Vi kan være helt enige om, at der skal ses på tilskuddene. Min pointe er, at måden, man gør det på, går ud over forskningen og uddannelsesniveauet. Et par firmaer har helt lukket ned for deres støtte til forskningen inden for blodtryksnedsættende medikamenter - og den efterf ølgende uddannelse af læger,” siger han. ”Det er svært at sætte konkrete tal på, men både Novartis Healthcare og Boehringer-Ingelheim Danmark har skruet ned for blodtryksforskningen i Danmark, og det rammer os på den måde, at danske forskere ikke er med i internationale forskningsprojekter, ligesom der bliver skåret ned på de omfattende undervisningstilbud, firmaerne ellers har leveret. Og vi kan jo ikke være sikre på, at det offentlige vil bruge et tilsvarende beløb på videreuddannelse af læger. Hvis det offentlige brugte de
44
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
penge, som nu spares ved de nye tilskudsregler, på at opgradere forskningen og uddannelsen, så ville det være noget andet – men det kan vi ikke umiddelbart regne med - hvad der spares på medicin og skal bruges på mere efteruddannelse, er ikke samme pengekasse ” Tørre tal kan bekræfte Hans Ibsens bekymring. En rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen afslører, at den offentlige lægemiddelforskning har lav prioritet i Danmark. Ifølge rapporten finansierer det offentlige kun 10 pct. af lægemiddelforskningen herhjemme, mens lægemiddelindustrien betaler de 90 pct. Til sammenligning finansierer det offentlige en tredjedel af f ødevareforskningen. Den offentlige lægemiddelforskning på ca. 875 mio. udgør da også kun ca. 6 pct. af de samlede offentlige udgifter til forskning. De i alt 9 mia. private og offentlige forskningskroner forventes at indbringe landet op imod 50 mia. eksportkroner. I Finansloven for 2011 er dog yderligere afsat 106 mio. til sygdomsbiologisk forskning. ”Hvis nogle af de sparede penge gik til efteruddannelse af lægerne, ville det jo være glædeligt. Men det kan ikke erstatte den viden, man opnår ved forskningserfaringer,” siger Hans Ibsen.
Fokus
Hans Ibsen
Professor, overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling på Holbæk Sygehus, formand for Dansk Hypertensionsselskab. Han har gennem årene modtaget adskillige hæderspriser for sit arbejde med blodtrykspatienter. I sommeren 2010 fik han HjerneSagens Hæderspris for sit arbejde med at påvise sammenhæng mellem blodtryk og apopleksi. Hans Ibsen deler flittigt sin store viden med andre og har skrevet flere end 250 artikler.
Få ny viden om forebyggelse og sundhed VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
lukker
sundhedsnyhederne
Novartis Healthcare har inden for de seneste 10 år udviklet tre nye blodtrykspræparater, der alle berøres kraftigt af de nye tilskudsregler. I foråret fravalgte Novartis Healthcare dansk deltagelse i et større internationalt studie mod hjertesvigt. ”Jeg synes bare, at der er nogen, der skal gøre opmærksom på konsekvenserne. Og efter jeg har nævnt det i Ugeskrift for Læger, har mange kolleger bakket mig op – men jeg får også kritik! Jeg er ligeglad med, hvad jeg bliver skudt i skoene. Det her er min mening,” siger Hans Ibsen. Han mener, at problemet er så stort, at danske læger inden for hans område ikke fortsat vil tilhøre superligaen. ”Firmaerne går til andre lande,” siger han. En af dem, der også har mærket, at medicinalindustrien trækker forskningen til udlandet, er overlæge og forskningslektor Claus Rasmussen fra Reumatologisk Afd. på Sygehus Vendsyssel. ”Medicinalvirksomheden spurgte, om vi ville være med i et fase III-studie af en helt ny type medicin til leddegigt, og det ville vi da gerne.” ”Men Lægemiddelstyrelsen opfatter det, at man udøver forskning, som at man rager penge til sin private bankkonto. Derfor stiller de så mange og svære spørgsmål, at der let kan gå tre til fem måneder, inden man kan besvare dem og dermed lave en kontrakt med det pågældende medicinalselskab. Den proces kræver samarbejde med lægemiddelfirmaet, og det samarbejde har man ikke tilladelse til. Lægen er i disse måneder i et juridisk tomrum. Det er så bøvlet og besværligt, at man simpelthen ikke orker det. Det gjorde Pfizer i hvert fald ikke, så de lukkede projektet i Danmark. Og sådan går det, når man har den holdning, at man sidestiller lægemiddelforskning med personlig vinding for forskerne,” siger Claus Rasmussen. Han understreger, at Lægemiddelstyrelsen meget gerne må få kopi af kontrakten med lægemiddelfirmaet, men ikke f ør den er skrevet færdig. Lægerne har ingen personlig økonomisk vinn ding af projektet netop for at undgå interessekonflikter. Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
45
Pejling
Turbulente
Danske patienter fratages mulighed for at få den nyeste medicin. Det kan blive konsekvenserne af den stramme tilskudspolitik, advarer lægemiddelbranchen. Af Lone Dybdal
E
n virkelighed, hvor danske patienter ikke tilbydes de nyeste og bedste behandlinger, og hvor store kliniske forskningsprojekter i Danmark opgives, kan blive en realitet, hvis politikere og sundhedsmyndigheder fastholder et ensidigt fokus på lægemidlernes pris frem for behandlingskvalitet. Den advarsel kommer fra Lægemiddel Industri Foreningen, Lif, Lif, der er brancheorganisation for 38 danske og internationale lægemiddelvirksomheder i Danmark. Advarslen kommer i forbindelse med de aktuelle omfattende revurderinger af medicintilskud til en række sygdomsgrupper, hvor stribevis af lægemidler får frataget tilskud, fordi der findes billigere præparater på markedet. Præparater, som set gennem ”økonombriller” er ligeværdige, men som if ølge lægemiddelindustrien er en smule forskellige. Præparaterne har hver især egenskaber, der kan have gunstig betydning for den enkelte patient. Forskelle, som læge og patient er bedst til at vurdere den behandlingsmæssige kvalitet af, påpeger Lif. ”Når tilskuddet forsvinder, sælger man simpelthen så lidt af de pågældende lægemidler, at det vil få konsekvenser for forskningen og dermed på længere sigt også for danske patienter. Hertil skal lægges, at hvis ikke lægemidlerne de facto sælges i Danmark, så kommer fremtidig forskning til at foregå i andre lande,” siger Søren Beicker Sørensen, økonom i Lægemiddel Industri Foreningen, Lif.
Udviklingspris på 6-7 mia. kr.
Lægemiddelindustrien betaler en tredjedel af al den læ lægemiddelforskning, der foregår på offentlige institutioner, hospitaler og universiteter i Dan Danmark. Af den samlede forskning i lægemidler i Danmark betaler medicinfirmaerne 90 pct., mens det offentlige bidrager med 10 pct. Et lægemiddelpatent kan vare op til 20 år. Det tager typisk 7-10 år og koster 6-7 mia. kr. at udvikle et nyt produkt. Virksomhe Virksomhederne har dermed omkring 10 år til at tjene deres omkostninger ind, og forskningsud forskningsudgifterne er så at sige lagt ind i
46
Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme
prisen. Når patentperioden udløber, kommer kopiprodukter på markedet, og dermed falder priserne. I Lif efterlyser man større respekt for patentperioden fra myndighedernes side. Folketinget har besluttet, at Lægemiddelstyrelsen skal vurdere, om et lægemiddel er tilskudsberettiget, ved at sammenholde behandlingseffekt i forhold til prisen. Henrik Vestergaard, viceadm. direktør i Lif, mener, at Lægemiddelstyrelsen sammenligner lægemidler alt for bredt, når de ser på priser og tildeler eller fratager tilskud.
Målebånd med stor skala
”Hvis man bruger et målebånd, hvor intervallerne er så brede, at alt ser ud til at være inden for samme interval, så får man nogle beslutninger, hvor man siger, at en hel række produkter kan det samme, ergo vælger vi at støtte det billigste. Men hvis man havde et finere målebånd med alle nuancer, så ville man kunne se, at produkterne er forskellige. Det, branchen er i gang med, er at forfine produkterne og mindske bivirkninger. Spørgsmålet er, om man vil betale for det,” siger Henrik Vestergaard. Han understreger, at grundlæggende kan den
medicinpriser godkendte medicin det, den skal, men set fra patienternes synspunkt er det jo ikke ligegyldigt, om et præparat giver svær hoste, mundtørhed, tandproblemer og impotens, eller hvor ofte man skal tage sin medicin. ”Når firmaerne kommer med et produkt, der er bedre, og gerne vil have det på tilskudslisten, så siger man fra myndighedernes side: Ja, det er jo ikke den store revolution, det billige er godt nok. Det er den der ”godt nok”-tilgang, der er vores anstødssten – det er alt for nemt at sige på andres vegne. Patienterne er ikke ligeglade!”
Medicin til spotpris
Fakta
Lægemidler for 21 mia. kr.
Omsætningen af tilskudsberettigede lægemidler i Danmark er næsten fordoblet gennem det seneste tiår. Den største stigning er sket i sygehussektoren. Langt den største del af omsætningen sker dog stadig i primærsektoren, hvor patienter køber medicin på apoteket udstedt på recept fra lægen. Her ses tallene for omsætningen inkl. moms for årene 2000 og 2009: 2009 2000
Omsætning primærsektor Milliarder kr.
Omsætning sygehussektor Milliarder kr.
13,4
9,4
7,3
2,2
Lægemidler til hjerte og kredsløb udgør ca. 43 pct. af den tilskudsberettigede medicin, som udskrives af de praktiserende læger. KILDE: LÆGEMIDDELSTYRELSEN
Sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen Karen Kolenda oplyser, at medicinproducenter, hvis lægemidler har mistet deres tilskud, til enhver tid kan søge om at blive tilskudsberettigede igen. ”Hvis et firma sænker prisen, så det er på niveau med dem, der har tilskud, så kan de få tilskud igen,” siger Karen Kolenda. Da patentet på Losartan udløb 8. marts, kom en række kopiprodukter på markedet. Det oprindelige præparat, Cozar, kostede ved patentudløbet 8,45 kr. for 100 mg. Samme dag kom 7 nye tilsvarende Losartanpræparater på markedet til priser fra 1,11 til 1,70. kr. Prisen på kopiprodukter har siden været nede på 54 øre og ligger nu på ca. 1 kr. De analoge produkter, der stadig er omfattet af patent, koster ca. fra 4 til 12 kr. Det er blandt andre dem, der har mistet tilskud.
n Apotekernes udsalgspriser på receptpligtige lægemidler er faldet med en tredjedel siden 2000. Fra 2008 til 2009 faldt priserne med 5 pct.
Fortsættes næste side
KILDE: APOTEKERFORENINGEN
Fakta
Lavere priser
n Danskernes mest brugte lægemiddel er det kolesterolsænkende præparat simvastatin. I 2009 blev der solgt 1,5 mio. pakninger. n Medicinforbruget fordeler sig på over 1.000 forskellige lægemiddelstoffer og over 7.000 forskellige pakninger.
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
47
Tilskud har stor betydning
Losartan
øvrige
80.575
84.563
37.518
31.569
52.994
Marts 2009 September 2009
n Efter tilskudsomlægningen er salget af blodtryksmidler, der ikke længere får tilskud, faldet markant. Fra marts til september fik ca. 15.200 færre patienter udskrevet de pågældende produkter. n Fordeling af brugere af henholdsvis tilskudsberettigede losartanprodukter og produkter, der ikke længere har tilskud, før og efter beslutning om tilskudsomlægning:
43.057
Fakta
i alt
Pejling Fortsat fra forrige side
48
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Fakta
Europæiske medicinudgifter, 2007
Medicinudgifter i procent af de samlede sundhedsudgifter, fordelt på lande: 25,0 22,5 20,0 17,5 15,0 12,5 10,0
13,4
13,5
14,1
15,1
16,5
17,7
19,3
21,0
Sverige
Island
Finland
Tyskland
Frankrig
Irland
Italien
Spanien
Grækenland 24,8
13,1 Østrig
Storbritanien 12,2
10,3 Schweiz
0,0
8,6
2,5
Danmark
5,0
8,0
7,5
Norge
Sundhedsøkonom professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, mener, at den pris- og tilskudspolitik, man har i Danmark, er til fordel for patienterne, og når det gælder medicinbranchen, så har den ikke grund til at være så bekymret. ”I Danmark har vi i modsætning til mange andre lande fri prisfastsættelse, samtidig bruger vi tilskudsordningen til at styre og påvirke denne prisfastsættelse ved, at tilskuddet som hovedregel går til det billigste i en gruppe. I den periode, man er billigst, får man en meget stor andel af markedet. Man bruger prismekanismen til at regulere en privat sektor. Patienterne skal ikke være urolige for det system, overordnet er det til deres fordel. De får en billigere medicin og dermed en mindre brugerbetaling,” siger sundhedsøkonomen. Konkurrencen på den receptpligtige medicin er med til at holde priserne nede. De seneste Henrik Vestergaard, adm. dir. 10-15 år er den almindelige medicin blevet billiHvis man havde et gere. finere målebånd med ”I modsætning til, hvad mange alle nuancer, så er det ikke så ville man kunne se, tror, priserne, der er at produkterne er forskellige. skyld i væksten i medicinudgifter, Det, branchen er i gang med, det er forbruget er at forfine produkterne og og indf ørelse af mindske bivirkninger nye lægemidler. Der, hvor væksten er sket siden årtusindskiftet, er områder som kræftmedicin og nye biologiske lægemidler på sygehusene. De almindelige medicinudgifter, hvor der er brugerbetaling, er under næsten ekstrem kontrol,” siger Kjeld Møller Pedersen og understreger, at udgifterne til medicin i Danmark er relativt lave i forhold til de samlede sundhedsudgifter sammenlignet med andre lande. Han tror ikke, at borgerne slipper for brugerbetaling på medicin, og konstaterer samtidig, at brugerbetalingen på receptpligtige lægemidler ikke er helt logisk. ”Vi kan gå i spagat, hvis vi snakker om at betale 100 kr. for at gå til en konsultation hos den praktiserende læge, men vi går ikke i spagat over, at halvdelen af dem, der går fra den praktiserende læge, går derfra med en recept i hånden, som de betaler halvdelen af. Brugerbetalingen på medicin er jo et levn fra Ruder Konges tid. Man mente, at når der var brugerbetaling, så fik man folk til at tænke sig om, hvorvidt de nu også havde behov for den medicin, det var for at hindre misbrug, men det gælder jo ikke i dag, da det er medicin, som skal udskrives af lægen, alligevel holder man stadig fast i det system. Hvis man pludselig stod med ekstra milliarder i sundhedsvæsenet, tror jeg ikke, man ville bruge dem til at reducere brugern betalingen på medicin,” siger Kjeld Møller Pedersen.
KILDE: WHO, SUNDHED FOR ALLE, 2009 (OPGJORT FOR 2007)
Fakta
Hospitaler og apotekers omsætning
Omsætning hele medicinmarkedet 2009, hospitaler og apoteker – i millioner. (opgjort i indkøbspriser og ekskl. moms) Cancermidler og lægemidler til immunsystemet 3.406 Nervesystemet 3.054 Systemiske lægemidler mod infektionssygdomme 2.029 Blod og bloddannende organer 1.267 Lægemidler til hjerte og kredsløb 1.234 Fordøjelse og stofskifte 1.226 Åndedrætsorganer 1.204 Kønshormoner, gynækologiske og urinvejslægemidler 692 Hormoner til systemisk brug 387 Muskler, led og knogler 350 Sanseorganer 343 Diverse lægemidler 228 Hudmidler 196 Parasitmidler 50
Jan Preben Hansen, patient
Jeg er utryg ved den medicin og utryg ved den høje dosis. Derfor har jeg valgt at dosere mig selv
Pejling Bivirkninger
Den nye medicin formørker mit liv ”De nye piller er kæmpestore - de giJan Preben Hansen doserer ver associationer til hestepiller og er på sig selv. De nye piller, som 100 mg. Indlægssedlen advarer mod et fjernelsen af medicinutal af alvorlige bivirkninger som bl.a. opkastninger, hoste og risikoen for at tilskuddet tvinger ham til at få kalium i blodet. Jeg er utryg ved den købe, er store som hestepiller. medicin og utryg ved den høje dosis. P.t. har han taget medicinen Derfor har jeg valgt at dosere mig selv. i ti dage, så virkningen Min læge er ikke begejstret. Men indtil nu har jeg hver dag bidt pillen over og og bivirkningerne - af den er kun taget en halv. Og jeg har været tæt endnu ikke slået igennem. på helt at droppe den. Måske løber jeg Jan Preben Hansen er bange: en risiko ved det valg.” ”Jeg har været ved at miste Beslutningstagerne mangler livet, jeg vil nødig derhen igen.” forståelse Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte
”U
tryghed og en vis nervøsitet er vel de to ord, der bedst udtrykker og beskriver min situation her og nu.” Jan Preben Hansen, 67, har de seneste seks år fået blodtrykssænkende og blodfortyndende medicin efter en akut blodprop i hjertet. Fra sekund til sekund blev han syg på sit arbejde som servicechef i et kranfirma. Han var dog i stand til selv at køre de få kilometer til sin egen læge, der straks rekvirerede en ambulance. Med udrykning blev Jan Preben Hansen kørt til Herlev Hospital for senere at blive overf ørt til Gentofte, hvor han gennemgik en stentoperation. Den er senere udskiftet efter endnu en blodprop. Medicinen, han fik fra den dag, gjorde, at han kunne leve et helt normalt aktivt liv. Atacand er navnet på den lille pille, han har slugt en af på 32 mg hver morgen. Bivirkninger har han været helt forskånet for. Men 15. november blev det generelle tilskud til medicinen fjernet. Enten skulle Jan Preben Hansen af egen lomme betale 800 kr. for 100 piller, eller hans læge var tvunget til at ordinere et analogt produkt med tilskud.
Når Jan Preben Hansen skal uddybe årsagen til sin utryghed, handler den f ørst og fremmest om det faktum, at han ikke ved, hvordan den nye medicin vil virke. Da Fokusmagasinet mødte ham, havde han kun taget de nye piller i ca.
ti dage. Om en måneds tid skal han til kontrol hos sin læge. ”Nogle af de spørgsmål, der tumler rundt i hovedet, lyder: Får jeg igen forhøjet blodtryk? Kan jeg risikere at blive ramt af endnu en blodprop? Og vil eventuelle bivirkninger komme til at præge og ændre mit liv? Alle de tanker dominerer i alt for høj grad min tilværelse i øjeblikket.” ”De gamle piller har virket perfekt. Når jeg tog dem, var mit blodtryk 130/70. Det gav en ro. Så tænkte jeg ikke på sygdom i min dagligdag. Nu har den nye medicin vendt op og ned på det hele. Jeg har været ved at miste livet – og jeg vil nødig derhen igen. Med denne nye tilskudsordning føler jeg, at politikere og læger overhovedet ikke tænker på patienterne. De ser ikke på mennesket og har tilsyneladende ikke nogen forståelse for, i hvor høj grad n utryghed kan ødelægge ens liv.”
Jan Preben Hansen føler, at politikere og læger overhovedet ikke tænker på patienterne. ”De ser ikke på mennesket,” siger han.
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
49
Dialog
Svenskerne bygger tilskud på dialog og
Af Nina Vedel-Petersen
menneske- D værd
På væsentlige punkter har det svenske samfund indrettet sig med et meget anderledes system, når det drejer sig om vurdering af medicintilskud. ”Vi har noget at lære,” mener Lægemiddel Industri Foreningen, Lif.
50
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
ialog. Ordet er et af Bertel Haarders foretrukne, når talen falder på vurdering af medicintilskud. ”Kast et blik på det svenske system, hvis ordet dialog skal være andet og mere end bare et ord,” mener Lægemiddel Industri Foreningen, Lif. På nogle måder ligner det danske og det svenske tilskudssystem hinanden. Bl.a. har begge lande tilskudsordninger, der tager højde for den enkeltes behov. Men så hører sammenligningen også op. To områder stikker i øjnene: 1. Det svenske system bygger ikke bare på reel dialog ... 2. …vort broderfolk lægger også mere helhedsorienterede betragtninger til grund for den endelige vurdering af, om et præparat skal være tilskudsberettiget. Grundlæggende har man i Danmark mere entydigt fokus på lægemiddelprisen, mens man i Sverige har en bredere omkostningsbetragtning. Den manglende dialog er en stor frustration herhjemme. ”Det svenske system vurderer tilsyneladende, at face to face-kommunikation f ør og under processen er at foretrække. Man vælger åbent at diskutere med virksomhederne, hvilke krav man stiller, og om præparaterne lever
I Sverige vurderer myndigheder og læger sammen, hvad der dels gavner patienterne mest og dels, hvad der på den lange bane er mest omkostningsbesparende.
op til dem. For de danske virksomheder er der godt nok et telefonnummer, de kan ringe til. Men der er ikke tale om en reel mulighed for at tage en faglig diskussion,” siger chef økonom Jørgen Clausen, Lif.
Kortfattet afslag
Som en stor forskel nævner han, at det svenske medicintilskudsnævn tager dialogen, inden man træffer en beslutning, mens virksomhederne i Danmark kan opleve deres forsøg på dialog som at gå ind i en massiv mur. De oplever, at de f ørst kan opnå en form for meningsudveksling, når beslutningerne er truffet, og dialogen sker derved i form af flere genansøgninger eller i sidste ende en klage til Indenrigs- og Sundheds-
Fakta
ministeriet, hvor klagen dog kun kan begrundes i procesmæssige forhold. Dialogmuligheden inden tilskudsansøgningen er formuleret sådan her i de to lande: Danmark: ”Eventuelle spørgsmål vedr. udfyldelse af skemaet, dokumentationsmaterialet eller sagsforløbet kan rettes til Lægemiddelstyrelsen, Tilskudssektionen, på telefon 4488 9595.” Sverige: ”Når du ansøger om, at et lægemiddel skal indgå i (tilskudsordningen), efterspørger vi dokumentation i form af kliniske studier og sundhedsøkonomiske analyser. Vil du vide mere om, hvilke krav vi stiller til den videnskabelige dokumentation, findes den mulighed at booke et rådgivningsmøde med os….. ”
Tre principper
I Sverige baserer tilskudsbeslutningerne sig på tre principper: ’Menneskeværdsprinicippet’, ’Behovs-solidaritetsprincippet’ og ’Cost-benefit-princippet’, hvor vi Danmark ser på, om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til den behandlingsmæssige værdi. Dertil kommer, at vi i Danmark har en lang række regelsatte kriterier, der skal være opfyldt, for at tilskuddet kan tildeles. Der kan således være tale om meget omkostningseffektive lægemidler, som alligevel ikke vil få tilskud, hvis Lægemiddelstyrelsen eksempelvis mener, at lægemidlet udelukkende eller overvejende anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra regionsrådet. Eller at der er risiko for, at lægemidlet anvendes som førstevalg, uanset at det efter Lægemiddelstyrelsens vurdering ikke bør være tilfældet. Og endelig hvis Lægemiddelstyrelsen mener, det er uafklaret, om eller hvornår lægemidlet skal anvendes som førstevalg. Sidstnævnte kriterium gør det jo i sagens natur vanskeligt med nye lægemidler, hvor den kliniske erfaring er mere begrænset.
”Virksomhederne i Danmark skriver en ansøgning og får måske bare et kortfattet afslag. Hvis de prøver igen, kan de risikere at få endnu et afslag med andre kriterier som begrundelse. Denne postgang er frustrerende. Vi støder på det modargument, at det er administrativt krævende at tage dialogen med virksomhederne. Men når det kan lade sig gøre i Sverige, kan det vel også lade sig gøre herhjemme,” siger Jørgen Clausen. Et andet område, hvor svenskerne tackler kommunikationen mellem myndigheder og virksomheder anderledes end danskerne, er tidspunktet og måden, dialogen sættes i gang. Allerede f ør et firma skal søge om tilskud, er svenskerne grundige i deres information. Den svenske vejledning til firmaerne er på 64 sider, mens den tilsvarende danske er på 4 sider.
Menneskeværd
Processen i Sverige er yderligere beskrevet bl.a. sådan her: ”I har, som sidste led i vurderingen, ret til mundtligt at argumentere over for nævnet. Ved vurderingen kan I fremlægge jeres synspunkter. På mødet kan nævnet stille spørgsmål til jer om ansøgningen. Der afsættes 30 minutter, som skal række til præsentation, spørgsmål og diskussion.” De mest markante forskelle i strukturen bag det danske og svenske tilskudssystem er, at i Sverige: 1. Kan virksomhederne booke et møde med den svenske lægemiddelstyrelse med henblik på at få en faglig rådgivning i forbindelse med selve tilskudsansøgningen. Der er ingen fast proces i Danmark. 2. Det er eksplicit formuleret, at man vurderer den bredere økonomiske belastning som f ølge af et nyt lægemiddel på markedet og ikke alene prisen. I Danmark er det prisen, der er i fokus. 3. Virksomhederne har mulighed for at få foretræde for det svenske medicintilskudsnævn, inden der træffes en endelig beslutning. Den mulighed eksisterer ikke i Danmark. n
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
51
Fokus
Lucia Braga Uddannet neuropsykolog med fokus på behandlingen af hjerneskadede børn. Siden 2007 direktør for de ni brasilianske Sarah-hospitaler. Har været hovedtaler ved mange internationale konferencer og udgivet i mange internationale og peer-reviewed fagblade. Se mere om hende på www.neuropsychology2010.com FOTOGRAF: ANDERS GADE
Udsyn
Brasiliansk inspiration til dansk sundhedsvæsen Den brasilianske hospitalskæde Sarah har gennem de sidste 40 år udviklet et hospitalssystem med udgangspunkt i patienten. På den baggrund er det lykkedes at udvikle en hospitalskultur og en behandlingsform, som på samme tid opfylder to meget vigtige mål: en høj patienttilfredshed og overholdelse af rammebudgetterne. Tekst og foto: Lone Nyhuus
S
med høje hæle: ”Vores (tidligere, red.) præsident Lula kom ofte på uanmeldt besøg for at vise Sarah-hospitalerne. Så var det vigtigt at være præsentabel,” smiler den lille spinkle kvinde, der sammen med den øvrige ledelse, fortrinsvis sundhedsuddannede, kan bryste sig af til punkt og prikke at overholde de mange aftaler, der er nedskrevet i de årlige resultatkontrakter med regeringen. At præsident Lula lagde vejen forbi Sarah-hospitalet, er også et tegn på, at han mener, at her har Brasilien noget, det kan være stolt af. Den offentligt finansierede, men privat drevne hospitalskæde behandler en million patien-
iden 1960’erne har brasilianerne bygget hospitaler, der på samme tid er smukke og funktionelle at være i - for patienterne. Og da neuropsykologen Lucia Braga for 25 år siden skrev sin ph.d., hvor hun påviste, at ”ud af 19 forskellige faktorer, er der én faktor, der er vigtigere end alle andre for helbredelsen: kærlighed…”, var vejen banet for det behandlingssystem, som Sarah-hospitalerne har udviklet og er blevet kendt på overalt i verden. Et behandlingssystem, hvor man sætter patienten i centrum. Uden at det Frank Humle koster mere end andre hospitaler. Det her skal være et hospital, hvor vores patienter Faktisk er det billigere. kan få den bedst mulige behandling til en billig pris. Siden 2007 Den filosofi gennemstrømmer hele hospitalet, og har Lucia Braga været direktør de ansatte og patienterne ved, at de er med i noget for alle kædens 9 betydningsfuldt og unikt. De er med til at drive hospitaler, og når værket, med til at udvikle. Det giver en pionerhun tager på arbejde, er det altid stemning, hvor alle oplever sig som væsentlige
52
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Alle de ord, der bliver sagt og skrevet ned i patientens journal, bliver også delt og forklaret med patienten og den pårørende. Her er en gruppe behandlere ved at klarlægge en patients sygdom og behandlingsforløb. Patienten er en del af denne samtale.
Fokus
Alice Støvring
Viceprojektdirektør, Projekt Nyt Universitetshospital i Odense. Er uddannet sygeplejerske og Master of Public Administration fra Handelshøjskolen i København. Er bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet og medlem af Foreningen for Patientsikkerhed.
Fokus
Frank Humle Neuropsykolog og direktør for Center for Hjerneskade i København. FOTOGRAF: ANDERS GADE
Jo mere aktivitet desto lettere er det at få tanker væk fra smerterne. Ud fra den grundtanke er en hverdag på Sarah-hospitalerne fyldt med tilbud om aktiviteter. Som her, hvor børnene har rullet deres hospitalssenge ud på en af hospitalets mange terrasser for at male.
I 2007 blev den 50-årige neuropsykolog Lucia Braga udnævnt til direktør for kæden af Sarah-hospitaler. Hun har været ansat på stedet siden sin tidlige ungdom, og det er her, hun har udviklet sin praksis med familieorienteret behandling.
Selv om det kan gøre ondt at tale om sit barns sygdom, skal det gøres. Og det skal gøres i et stort offentligt rum. Som her, hvor en gruppe pårørende har sat sig sammen på Sarah-Brasilia.
ter om året og har en rate af ”meget tilfredse” patienter på 98 pct. Hospitalerne er også et rart sted at besøge. De er alle bygget i tæt kontakt med den omgivende natur og bygget sådan, at patienterne kan nyde godt af naturen. Og modsat de fleste andre bygninger i Brasilien bruges der kun aircondition og kunstigt lys i de rum, hvor behandlingsudstyret kræver det. Ellers er hospitalet bygget med store glasflader, som uanset tidspunktet på dagen lukker den nødvendige mængde lys ind. Og fra det vand, som mange af hospitalerne er anlagt i forbindelse med, strømmer der ofte en frisk brise ind i de store rum og slipper ud igen - nu opvarmet - gennem ventilationskanaler højt oppe under loftet. Alt sammen ting, der også er med til at spare på udgifterne. Og så er der rent. Det sørger en lille venlig hær af stolt smilende rengøringsdamer for. Ikke et støvkorn er der at se, og operationsstuerne holdes så rene, at den efterf ølgende infektionsgrad er minimal. Det er også rengøringsfolkene, der sørger for at lægge fugtige hvide klæder ved indgangen, som besøgende skal træde hen over. ”Når vi spørger dem, hvorfor de gør
Alice Støvring
Det er rengøringsfolkene, der sørger for at lægge fugtige hvide klæder ved indgangen, som vi besøgende skulle træde hen over. Og når vi spørger dem, hvorfor de gør det, svarer de, at det er Sarahs måde at vise respekt for patienten. De ansatte har en meget stærk holdånd det, svarer de, at det er Sarahs måde at vise respekt for patienten. De ansatte har en meget stærk holdånd,” fortæller Alice Støvring, der i 2008 var med på en studietur til to af netværkets hospitaler. Alice Støvring er viceprojektdirektør for organisationen, der står bag det kommende Odense Universitetshospital (projekteret til 2018). Her vil man kunne spore brasilianske efterdønninger. Ikke kun i ønsket om at fremme det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige faggrupper, men også ved at sætte handling bag ord som: at sætte patienten i centrum.
Patienten i centrum
På Sarah-hospitalerne, som har specialiseret sig i neuropsykologi og ortopædkirurgi, bliver patienten på den Fortsættes næste side Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
53
Fakta
Sarah – punkt for punkt:
n Patienten får behandling af et team. Her er også psykolog og socialrådgiver en del af samtalen. n Næsten alle patienterne ligger på store og åbne sengestuer. Det sikrer udveksling af viden mellem patienterne. n Hospitalernes personale har hverken kontorer eller møderum. Det faglige arbejde udvikles og udveksles sammen med patienten.
Udsyn Fortsat fra forrige side allerf ørste indlæggelsesdag anvist et undersøgelsesrum. Det er her, alle hospitalets behandlere kommer hen og ser patienten, undersøger og diagnosticerer. Herfra gennemf øres alle de nødvendige undersøgelser - og de gennemf øres på denne samme dag. Et faktum, som ikke kun gør det mindre forvir-
rer om sygdommen og trænes op til at fortsætte behandlingen, når patienten bliver udskrevet. Derved sparer hospitalet også dyre mandetimer.
Vidensdeling
Sådan gør man det på Sarah-hospitalerne, hvor personalet ikke kun vælges ud fra deres store faglige kvaliteter, men gennem en firetrins ansættelsesprocedure - også ud fra deres evne til at Lucia Braga dele denne viden med andre. Ikke mindst med paVi prøver at give mere i løn end de andre hospitaler. For vi ved, at ellers vil lægerne gå andre tienterne. ”Vi ser på, om steder hen og få ekstra arbejde. I deres kontrakter vores læger er i stand til at lytte har de forpligtet sig til udelukkende at udføre til andre. Til kollearbejde for os. Vi mener, at det – i det lange løb - gerne og til patiener billigere at betale disse høje lønninger terne. Der er en masse mennesker, rende at være indlagt. Det sparer også der ikke bryder sig om at dele deres på udgiften ved hospitalsindlæggelsen. viden med andre. For de mennesker er Når man vandrer gennem de store Sarah-hospitalerne ikke det rette sted,” lyse rum, opdelt af disse bevægelige siger Lucia Braga, der ikke lægger skjul skillevægge, kan man derfor igen og på, at de ansatte på Sarah-hospitalerne igen se en patient, der sidder i sin blå får en efter brasilianske forhold endog uniform omgivet af en kreds af bemeget høj løn. handlere. I denne lille gruppe af men”Vi prøver at give mere i løn end de nesker udveksles og udvikles viden om andre hospitaler. For vi ved, at lægerne patientens sygdom. ellers vil gå andre steder hen og få eks”Som patient på et Sarah-hospital tra arbejde. I deres kontrakter har de ved du derfor lige så meget om din sygforpligtet sig til udelukkende at udf øre dom som det team af læger, psykologer, arbejde for os. I det lange løb er det bilsocialrådgivere, der har fulgt dig genligere at betale disse høje lønninger.” nem hele dit forløb,” siger Lucia Braga. Ikke kun ud fra et behandlingsPatientens store viden om egen mæssigt synspunkt, men også ud fra et sygdom er også en af grundene til, at sundhedsøkonomisk synspunkt giver de fleste patienter fravælger tilbuddet god mening. Alice Støvring: det om enestuer. ”Hurtigt indser de, at ”Vi ved, hvor dyrt det er at skifte perdet er meget bedre for dem at ligge på sonale alt for tit. Og det er ikke kun de stue sammen med andre, der fejler det høje lønninger, men også den meget samme som dem. Så kan de udveksle stærke kultur, der betyder, at ansatte deres dybt specialiserede viden om demeget sjældent forlader deres stilling res sygdom med de andre patienter. i Sarah-hospitalerne. Uanset om det er For de ved, at de selv har en stor del af rengøringsansatte eller overlæger.” ansvaret for genoptræningen og helIntet hierarki bredelsen,” forklarer Lucia Braga, der også fortæller, at de pårørende som Frank Humle er direktør på Center for den naturligste ting af verden bliver Hjerneskade i København og var med indlagt sammen med patienten. De læpå studieturen i 2008. Han oplever mø-
54
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
På Sarah-hospitalerne er sengestuerne i åben forbindelse med behandlernes rum. Det giver overskuelighed og gennemsigtighed.
n Personalet bliver ikke kun valgt ud fra deres faglige kunnen; men i lige så stor grad ud fra deres evne til at dele deres viden med andre faggrupper – og med patienterne. Ikke mindst! n På den første indlæggelsesdag får patienterne adgang til alle hospitalets vidt forskellige specialister.
n Når patienten indlægges, er det oftest sammen med et familiemedlem. Dels reducerer det behovet for plejepersonale. Dels sikrer hospitalet sig, at patienten bliver udskrevet og sendes hjem sammen med et andet menneske, der kender denne patients behandlingsplan lige så godt som hospitalets personale. n 98 pct. af patienterne oplyser, at de har været ”meget tilfredse” med behandlingen. SE MERE PÅ WWW.SARAH.BR
Ligesom selve indlæggelsen, hvor patienterne oftest ligger på 12-sengs stuer, foregår genoptræningen uden skillevægge. Her er et par patienter og deres pårørende i gang med at bruge fællesskabet til at udveksle viden om deres sygdom.
Jo flere aktiviteter man udfører med glæde desto bedre. Derfor sammensættes rehabiliteringsprogrammerne på Sarah-hospitalerne ud fra, hvad patienten har lyst til. Denne hjerneskadede patient har lyst til at sejle, og da det styrker balancen, er det en yndet aktivitet. Alle ni Sarahhospitaler er bygget som et samarbejde mellem den brasilianske arkitekt Lélé, ortopædkirurgen Aloysia Campos da Paz og stedets direktør, neuropsykologen Lucia Braga. Og de er alle bygget i tæt kontakt med den omgivende natur.
det med Sarah-hospitalernes løsningsorienterede system som en stor fordel for patienten. »I forhold til, hvad man fornemmer på de danske hospitaler, er her meget lidt hierarki. Der er ingen lange møder, og fokus er lagt på at f øre patienten lettest og hurtigst igennem undersøgelser og behandling. Hospitalets ansatte gør sig umage for at sætte sig ind i, hvordan patienten tænker. Derefter handler de.« Som et eksempel giver Frank Humle hospitalernes valg at lægge bandagistværkstedet helt tæt på fysioterapien. Så skal man ikke vente uger på at få rettet sit kunstige ben til. Men minutter. »De har lavet deres egne systemer og processer, der fremmer kreativitet og idérigdom. Der er ikke lang vej fra ”gad vide, hvordan det ser ud?”, til at det er skabt,« siger Frank Humle, der mener, at den helt grundlæggende forskel på det danske sundhedssystem og Sarah-hospitalerne er, at Sarah-hospitalerne helt fra deres start har været bevidste om, hvordan de ville adskille sig fra de øvrige brasilianske hospitaler. »Det her skal være et hospital, hvor vores patienter kan få den bedst mulige behandling til en billig pris. Den filosofi gennemstrømmer hele hospitalet, og de ansatte og patienterne ved, at de er med i noget betydningsfuldt og unikt. De er med til at drive værket, med til at udvikle. Det giver en pionerstemning, hvor alle oplever sig som væsentlige.« At en sådan pionerstemning skabes ovenfra, er Alice Støvring ikke i tvivl om; og hun håber, at man mange steder i det kommende Odense Universitetshospital vil kunne spore tankegangen fra de brasilianske Sarahhospitaler. ”Det skal være i organisationen, arbejdsgangene og tilrettelæggelsen af arbejdet. Med inspiration fra Sarah skal der flere kompetencer ind i de øverste lag af ledelsen. Vi skal væk fra regnskabsprotokollen og sætte mere fokus på selve arbejdet - og den måde, man organiserer arbejdet,” slutter Alice Støvring. n Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
55
Oplysning
Ny viden om ny medicin Af Lone Nyhuus
Videnskabelige artikler
meget stort omfang er det medicinalfirmaerne, der udvikler ny medicin. Medicin, som forhåbentlig vil være med til at øge den generelle sundhed. I stort omfang er det derfor også firmaerne, der ligger inde med viden om medicinen. For at medicinen skal komme ud og gøre gavn, skal de, som ordinerer medicinen - lægerne - have viden om den. Der er en række måder, hvorpå de kan få og søge den viden. Der er også en række barrierer for den viden.
Forsøgene dokumenteres i artikler, som partnerne bag det nye produkt, blandt andre lægerne, får optaget i videnskabelige magasiner. Der er et stærkt hierarki inden for sådanne magasiner. For eksempel har artikler optaget i tidsskrifter som New England Journal of Medicine og The Lancet meget stor vægt. I optagelseskriterierne skeles der ikke kun til, om forsøgene har været gennemf ørt under god videnskabelig praksis. For eksempel skal der være kontrolgrupper og en population over en vis størrelse, f ør man kan regne med resultaterne. Der ses også på, hvilke læger der har været med til at lave forsøgene og derefter kan skrive artiklerne. Det er nemmere for en anerkendt forsker at få optaget en artikel. I forbindelse med sådanne forsøg har Lægeforeningen og Lægemiddel Industri Foreningen, Lif (Lif) gensidigt forpligtiget sig til at optræde uafhængige og klart adskilte af hinanden, så at både pressionsmuligheder og afhængighedsforhold kan udelukkes. Mange læger søger og får viden om nye præparater i sådanne forskningsartikler.
I
Konsulentansættelser
Ved siden af deres ansættelse i det offentlige eller private sundhedsvæsen har nogle læger indgået et mere eller mindre officielt samarbejde med lægemiddelindustrien. Gennem dette samarbejde får de ikke kun viden om de medikamenter, som det enkelte firma udvikler. Via f.eks. efteruddannelseskurser er de også med til at øge den generelle viden hos andre læger om de respektive medikamenter. Formelt skal lægerne søge om tilladelse hos Lægemiddelstyrelsen til en sådan ansættelse, ligesom man på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan se, hvilke læger der samarbejder med hvilke virksomheder.
Forskning
En stor del af udviklingen af et nyt medikament ligger i det forskningsmæssige som et samarbejde mellem læger og medicinalindustri. Gennem en række forsøg skal det enkelte præparat vise sin effektivitet. Den overordnede ansvarlige læge anmelder de kliniske forsøg til Lægemiddelstyrelsen og til en videnskabsetisk komité. Sidstnævnte vurderer overvejende forsøgets etiske aspekter. Før et forsøg kan starte, skal både videnskabsetisk komité og Lægemiddelstyrelsen godkende forsøget.
56
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
Frygt for skævvridning
Blandt nogle læger er der dog frygt for en vis skævvridning af balancen mellem den offentligt finansierede udvikling af medicin og medicin, der udvikles af medicinalbranchen. For eksempel er sandsynligheden for, at eksperimentel medicin bliver godkendt uden forbehold, fem gange større i forsøg betalt af industrien sammenlignet med medicin udviklet på baggrund af offentligt finansierede forsøg. Der er også set eksempler på, at læger figurerer med navn på forskningsartikler, selvom de ikke har været med til at udf øre forsøgene.
Godkendelse af lægemidler
Før et lægemiddel kan forhandles, skal det godkendes af den danske lægemiddelstyrelse eller af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Efter godkendelsen udsteder Læ-
SE MERE HOS LÆGEMIDDEL INDUSTRI FORENINGEN, LIF, WWW.LIFDK.DK HOS LÆGEMIDDELSTYRELSEN, WWW.LAEGEMIDDELSTYRELSEN.DK NINA VINTHER ANDERSENS BOG ’VORES PILLER’
For at medicinen skal kunne gøre gavn ude hos den enkelte forbruger, patienten, skal lægerne have et kendskab til medicinen. Fokusmagasinet tager et kig på den vej, som medicinen kan tage. gemiddelstyrelsen eller EMEA en markedsf øringstilladelse på lægemidlet. Som hovedregel er det ulovligt at sælge og udlevere medicin, som ikke har en markedsf øringstilladelse i Danmark. Når markedsf øringstilladelsen er i hus, kan der søges om mulighed for at få tilskud til det specifikke lægemiddel. Her lægger Lægemiddelstyrelsen blandt andet vægt på, om lægemidlet har en sikker og værdifuld terapeutisk effekt på en velafgrænset indikation, og om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi.
Hvor der tidligere blev rejst mange kilometer til eksotiske steder og spist mange meget dyre middage i forbindelse med disse efteruddannelsesforløb, er der nu - bogstaveligt talt - kommet andre knive i skuffen. Fra 1. januar 2008 har Lægemiddel Industri Foreningen, Lif (Lif) vedtaget et kodeks, som betyder, at virksomhedsarrangementer af enhver art, hvor der inviteres sundhedspersoner, ikke må holdes på såkaldt ’fagfremmede steder’. For eksempel er det forbudt at afholde arrangementer i Cannes i forbindelse med filmfestivalen eller i Parken i forbindelse med f.eks. en landskamp, superligakamp, koncert m.v.
Standardsortiment og rekommandationslisterne
Besøg hos praktiserende læger og på hospitaler
De fleste hospitalsafdelinger opererer med et såkaldt standardsortiment - det, som står i medicinskabet. Hvis den ordinerende læge skønner, at der ikke findes et egnet præparat i dette sortiment, kan man søge et præparat på den regionale ’basisliste’ eller i den nationale rekommandationsliste. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at behandle en patient med medicin, der ikke har en markedsf øringstilladelse. Læger kan indsende en begrundet ansøgning til Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at bruge et bestemt medikament. Det sker ca. 9.000 gange om året.
Læger får også en stor del af deres viden om nye produkter gennem lægemiddelvirksomhedernes besøg på sygehusafdelinger. Med forårets vedtagelse af Lifs etiske regelsæt blev det gjort klart, at alle møder på sygehuse skal aftales på forhånd med de respektive personer og, at alle møder skal have et videnskabeligt, informativt og/eller uddannelsesmæssigt formål. Altså informere om virksomhedernes produkter.
Møder og konferencer
Et vigtigt sted at få viden om ny medicin er på møder og konferencer. Her kan man samles, og sammen med kolleger kan man få mere viden om behandlingen af sygdomme - altså hvilke medikamenter der virker på hvilke sygdomme. I meget stort omfang er disse konferencer betalt af lægemiddelbranchen. I dele af den danske og den udenlandske lægestand er der meget kritik af dette afhængighedsforhold. For eksempel undrer det, at de offentlige arbejdsgivere ikke ønsker at vise et ansvar over for efteruddannelsen af sundhedspersonalet, men tilsyneladende overlader det til medicinalindustrien at arrangere sådanne kurser og seminarer.
Teknisk handelsbarriere
I Region Hovedstaden har man i juli 2010 vedtaget en vejledning, hvor man yderligere skærper reglerne for samarbejdet mellem hospitalsansatte og medicinindustrien. I Møder skal vejledningen står der, at alle møder skal være anmeldt anmeldes skriftligt til afdelingsledelsen, og skriftligt at det er afdelingsledelsen, der beslutter, om arrangementet kan afholdes. Der står også, at afdelingsledelserne skal være særligt opmærksomme i forbindelse med uddannelsesarrangementer med lægemiddelfirmaer, som repræsenterer lægemidler, der er uden for rekommandationslisten. Fra Lifs side er der i et brev til Region Hovedstaden (oktober 2010) udtrykt bekymring for, om denne praksis vil skabe en teknisk handelsbarriere, der lukker for virksomhedernes mulighed for at informere om nye produkter på sygehusene. n
STOP
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
57
Mona Hansen, patient
På et tidspunkt overvejede jeg da også at smide medicinen ud. Den hjælper jo ikke. Og derfor er jeg helt naturligt i tvivl om, hvorvidt den er den bedste for mig
Rigets tilstand
Mit blodtryk er steget markant med den nye medicin Der eksperimenteres - udelukkende for at regionerne kan spare penge. Det mener 70-årige Mona Hansen, der fornemmer, at hun har det ”forkert.” “For at få styr på mit blodtryk, skal jeg tage yderligere en pille. Så det er svært for mig at se, hvor sundhedssystemet egentlig sparer. Ressourcerne til at kæmpe og protestere – dem har jeg nok ikke.” Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte
”P
atienterne bliver ikke hørt. Politikere og læger tænker overhovedet ikke på, hvor ødelæggende det kan være som kronisk syg hver dag at leve i usikkerhed om, hvorvidt de nye piller, man er tvunget til at tage, også virker.” Ved et tjek hos sin læge for fem-seks år siden fik Mona Hansen, 70, konstateret et alt for højt blodtryk og blev ordineret produktet Atacand. En pille om dagen, og den har virket upåklageligt siden. Hendes blodtryk viste hverken op- eller nedadgående tendenser. Det var perfekt. En situation, der aff ødte ro. ”Specielt når jeg for 13 år siden mistede min mand på grund af en hjerneblødning - forårsaget af et blodtryk på 250 - bliver man bange og ønsker ikke, der skal eksperimenteres med den medicin, som virker, ene og alene for at regionerne kan spare penge.”
Fik kvalme
I 2009 ved den f ørste revurdering af tilskud til blodtrykssænkende medicin forsøgte Mona Hansen og hendes læge sig med et andet produkt. ”Men den nye medicin blev jeg dårlig af. Jeg fik kvalme, hård mave og følte mig
58
Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling
For Mona Hansen er der ikke nogen tvivl. Den billige medicin hun nu får, giver hende bivirkninger, hun ikke tidligere har haft.
generelt elendigt tilpas. Derfor fik jeg igen Atacand. Men i oktober i år, da recepten skulle fornys, lød beskeden: Intet tilskud – du skal ha’ et analogprodukt!” ”Det har jeg så fået. Og kort tid efter kunne min læge konstatere, at mit blodtryk var steget markant. Samtidig med, jeg selv fornemmer, at jeg har det ”forkert”. Jeg får det for varmt. Og blodtrykket stiger tilsyneladende, uanset at jeg tager den ny medicin. Det gør mig angst.”
”Mine børn er bekymrede”
På et tidspunkt overvejede jeg da også at smide medicinen ud. Den hjælper jo ikke. Og derfor er jeg helt naturligt i tvivl om, hvorvidt den er den bedste for mig. Den er helt soleklart den billigste for sundhedssystemet, men den kan åbenbart ikke det samme som den, der koster flere penge. Jeg tør dog ikke kaste de nye piller i skraldespanden ... og mine børn er jo også bekymrede. De tænker selvfølgelig på, hvad der skete deres far. Så nu skal jeg, for at få styr på blodtrykket, tage yderligere en pille. Med den situation er det for mig svært at se, hvor sundhedssystemet egentlig sparer. Jeg oplever hele spareøvelsen som et sandt roderi, og det er ulykkeligt at bruge tilværelsen på at spekulere på en medicinsituation, der burde være styr på fra professionel side. Tankerne om, hvad der sker i fremtiden, og hvad den nye medicin gør ved kroppen, om den vil skabe nye problemer, give alvorlige bivirkninger, genererer stor utryghed.” Har din læge informeret dig om at han kan søge enkelttilskud til de piller, du tidligere havde gavn af? ”Ja, det har han gudskelov. Og det håber jeg, han vil gøre helt af sig selv, hvis det igen viser sig, at den nye medicin ikke hjælper mig, men tværtimod får mit blodtryk til at stige. Det kræver utrolig mange ressourcer, hvis jeg selv skal kæmpe mod systemet, brokke mig og kræve enkelttilskud, hvilket vel er min ret. De ressourcer - parret med den nødvendige indsigt i spørgsmålet - har jeg nok ikke. Så jeg sætter min lid til min praktiserende læge”. n
Husk at yellowe mod smerter! At yellowe er at købe god medicin til en god pris. Har du smerter, så spørg efter De Gule fra danske Orifarm. De fås At yellowe er at købe god medicin til en god pris. kun på apoteket, hvor du får grundig rådgivning med i købet. Rigtig god sommer!
www.orifarm.dk
Ibuprofen lindrer svage og akut opståede smerter såsom hovedpine, muskel- og ledsmerter
Glucosamin er god mod slidgigt. Glucosamin dæmper ledsmerter og forbedrer bevægeligheden.
Produktinformation Glucosamin Copyfarm 400 mg filmovertrukne tabletter. Læs informationen i pakningen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål. Indikationer: Kan forbedre bevægeligheden og lindre smerterne fra leddene. Du kan bruge Glucosamin Copyfarm til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Dosering: 1 tablet 3 gange dagligt. Alternativt kan den daglige dosis gives på én gang. Den kliniske virkning ses sædvanligvis indenfor 4 uger efter behandlingens start. Den mindste effektive dosis bør anvendes. Børn: Bør ikke anvendes. Ved nedsat nyre- og/eller leverfunktion: Følg lægens anvisning. Må ikke anvendes: Må ikke anvendes ved skaldyrsallergi eller ved overfølsomhed for glucosamin eller et eller flere af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler: Ledsygdomme, hvor en evt. anden behandling kan komme i betragtning, bør udelukkes. Forsigtighed tilrådes hos patienter med sukkersyge. Hyppigere kontrol af blodsukkeret tilrådes i starten af behandlingen. Forhøjet kolesterol i blodet er set hos få patienter, der er i behandling med glucosamin. Indeholder 87,3 mg kalium pr tablet. Dette bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller, som er på kontrolleret kaliumdiæt. Interaktion med anden medicin: Der er ikke udført interaktionsstudier, forsigtighed bør udvises. Der er dog rapporteret om ændringer i blodets størkningsevne ved samtidig behandling med coumarin antikoagulanter. Graviditet og Amning: Må ikke anvendes. Bivirkninger: Almindelige: Mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse, kvalme, hovedpine, døsighed. Ikke almindelige: Udslæt, kløe og rødme af huden. Meget sjældne: opkastning, hævelse på grund af væske i kroppen. Bivirkninger med ukendt frekvens: forhøjet kolesterol i blodet. Pakningsstørrelser: 90, 270 og 4 x 250 Glucosamin Copyfarm 400 mg filmovertrukne tabletter. Registreringsindehaver: Copyfarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S. Tlf.: 63952700. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Copyfarm A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk Ibuprofen Orifarm (ibuprofen) filmovertrukne tabletter 200 mg. Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug. Anvendelsesområde: Svage smerter. Virkning: Nonsteroidt antiinflammatorisk stof. Dosering: Voksne: 1-2 tabletter, højst 6 tabletter i døgnet. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed overfor nogle af indholdsstofferne. Ved alvorlig hjerteinsufficiens. Ved fortilfælde af gastrointestinal blødning eller perforation i forbindelse med NSAID-behandling. Ved fortilfælde af bronkospasmer, angioødem, astma, rhinitis eller urticaria efter indtagelse af acetylsalicylsyre eller andre NSAID. Ved aktivt eller tilbagevendende ulcerøs colitis, Crohns sygdom, tilbagevendende gastrointestinale ulcus eller gastrointestinal blødning. Ved aktivt ulcus i ventrikel eller duodenum. Ved øget blødningstendens. Ved svær lever- eller nyreinsufficiens. Ved graviditet i 3. trimester. Forsigtighedsregler: Samtidig brug af acetylsalicylsyre eller andre NSAID bør undgås. Forsigtighed ved astma. Behandling i kortest mulig tid med lavest mulig dosis anbefales. Forsigtighed på grund af øget risiko for bivirkninger i følgende patientgrupper: ældre, patienter med gastrointestinale lidelser, patienter som samtidig bruger medicin som øger risikoen for gastrointestinal blødning, patienter med hypertension eller hjerteinsufficiens. Ved stærkt dehydrerede patienter og patienter med nedsat nyrefunktion eller leverfunktion. Ved patienter i behandling med methotrexat, lithium, ciclosporin, tacrolimus eller diuretika. Kan forlænge blødningstiden. Bør ikke anvendes til kvinder, som ønsker at blive gravide. Vær opmærksom på medicinoverforbrugshovedpine og kontakt læge ved mistanke om dette. Indeholder lactose. Brug af anden medicin: Ibuprofen bør ikke tages med: acetylsalicylsyre, COX-hæmmere og andre NSAID, digoxin, methotrexat. Ibuprofen kan anvendes med forsigtighed med: Antikoagulantia, warfarin, phenprocoumon, heparin, ACE-hæmmere, furosemid, thiaziddiuretika, beta-blokkere, corticosteroider, andre NSAID, lithium, ciclosporin, trombocythæmmende midler, selektive serotonin genoptagshæmmere, abciximab, tirofiban, integrelin, clopidogrel, tacrolimus, zidovudin, aminoglycosider, naturlægemidler. Graviditet: Bør kun anvendes på tvingende indikation under 1. og 2. trimester. Kontraindikeret under 3. trimester. Amning: Kan anvendes. Almindelige bivirkninger: Mild, forbigående hovedpine, svimmelhed, tinnitus, dyspepsi, diarre, gastrointestinal blødning, hæmatemesis, melæna, mavesmerter, flatulens, gastrointestinale gener som kvalme, opkastning, smerter i epigastriet, abdominalt ubehag, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, abdominale kramper. Øget ureakoncentrationer i serum, øget serumkreatinin. Exantem, træthed, væskeretention, ødem. Overdosering: Mavesmerter, kvalme, opkastning, letargi, sløvhed, svimmelhed, hovedpine, tinnitus, hæmning af centralnervesystemet, krampe. Pakningsstørrelser: Blister: 7, 10, 14, 20, 21, 28, 29, 30, 35, 49, 50, 56, 98, 99, 100, 150 tabletter. Bøtter: 10, 30, 50, 100, 200, 250, 300 tabletter. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, DK-5260 Odense S. Udlevering: Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt: Max 1 pakning af højest 30 tabletter pr. dag. Håndkøb, apoteksforbeholdt: Ingen grænser. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Orifarm Generics A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk
75644 glucosamin_ibuprofen ann_185x252.indd 1
23/09/10 10.56
Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011
59